Udenrigsudvalget 2015-16
L 139 Bilag 1
Offentligt
1603758_0001.png
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
Tlf. 3525 9200
[email protected]
CVR-nr.: 20 70 02 11
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K.
Høringssvaret er sendt pr. mail til:
[email protected] og [email protected]
20. januar 2016
Høringssvar vedrørende forslag til ændring af lov om Dansk Institut for Internati-
onale Studier
Røde Kors takker for invitationen til at afgive høringssvar vedrørende forslag til ændring af lov om
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Ifølge forslaget får DIIS hjemsted i Århus fra 1. ok-
tober 2016, mens den endelige fysiske flytning skal være gennemført senest 31. december 2017.
DIIS er en selvejende institution under Udenrigsministeriet, som er oprettet med det formål at udøve
og styrke uafhængig forskning på internationalt niveau af betydning for dansk udenrigs-, sikkerheds-
og udviklingspolitik. Derfor er det påfaldende, at lovforslaget lægger op til, at det ved lov bestemmes,
hvor DIIS har hjemsted, fremfor at det også for fremtiden er det selvejende, uafhængige instituts be-
styrelse, der bestemmer den fysiske placering.
For Røde Kors er uafhængighed et grundprincip, som uundgåeligt hænger sammen med muligheder-
ne for reelt selvstyre. Derfor vil vi opfordre til, at det ikke er regering og folketing men fortsat DIIS’
bestyrelse, der har kompetence til at afgøre instituttets fysiske placering.
Røde Kors oplever DIIS som en professionel, tæt og vigtig samarbejdspartner. Når DIIS er fysisk pla-
ceret, hvor det er i dag, ser vi det som udtryk for, at instituttet og dets bestyrelse har taget aktiv stil-
ling til, at det er dér, deres opgaver løses bedst. Det tætte samarbejde, vi oplever med DIIS i hver-
dagen, og den videndeling, som instituttet er stærk bidragyder til, kan vi være bekymrede for, vil
mindskes med en flytning.
Venlig hilsen
Anders Ladekarl
Generalsekretær
Gør en verden til forskel
rødekors.dk