22. januar 2016
Vedr. Høringssvar
Med henvisning til Udenrigsministeriets invitation til høring over Forslag til Ændring af Lov om Dansk
Institute for Internationale Studier (DIIS) , jf. UM’s brev af 15. december, sender vi hermed UNDP’s
bemærkninger.
UNDP’s nordiske kontor, som holder til huse i FN Byen i København har gennem de sidste fem år haft
et øget samarbejde med DIIS. Dette har været en målrettet strategi fra begge parters side i erkendelse
af de mange fælles interesseflader, særligt omkring international udviklingspolitik, fred- og sikkerhed
samt den nye bæredygtighedsdagsorden. De to organisationer er stærkt komplementerende i deres
arbejde og formål. Som henholdsvis forskningsinstitut og praktisk implementerende udviklingsaktør,
har begge organisationer det fælles overordnede formål at søge at forbedre den internationale
udviklingsindsats gennem evidensbaseret forskning og læring.
UNDP’s nordiske kontor og DIIS afholder begge en lang række møder, offentlige seminarer,
konferencer og andre arrangementer i løbet af året, som bidrager med udbredelse af ny viden,
forskning og dialog omkring udviklingspolitiske spørgsmål og tilgange, herunder ikke mindst de nye
verdensmål for bæredygtig udvikling. Begge organisationer deltager ofte aktivt i hinandens
arrangementer.
UNDP og DIIS afholder ligeledes fælles arrangementer når dette er relevant. Senest i December 2015
afholdt UNDP og DIIS et stort fælles seminar om Syd-Syd og triangulart samarbejde i FN Byen med knap
100 deltagere og flere internationale eksperter. DIIS præsenterede deres seneste forskning på området
og UNDP bidrog med input til den fremadrettede realpolitiske perspektivering. DIIS forskere deltager
desuden også ofte som paneldeltager ifbm lancering af nye UN/DP rapporter for at bidrage med en
dansk forskningsvinkel.
Der er ingen tvivl om, at samarbejdet mellem UNDP og DIIS nyder godt af den fysiske nærhed mellem
de to instituioner i København, som gør det praktisk nemt at samarbejde, udnytte hinandens
ressourcebase og sætte møder op også med kort varsel. Ikke mindst ifbm UNDP’s mange
internationale missioner, som ofte kun er i København en enkelt dag.
Af samme grund er der næppe tvivl om, at samarbejdet vil blive berørt såfremt DIIS flytter til Århus.
Det vil blive mere ressourcekrævende at mødes og organisere fælles events, samt deltage i hinandens
arrangementer. Der vil skulle afsættes en hel arbejdsdag for at deltage i et enkelt møde pga rejsetiden