Udenrigsudvalget 2015-16
L 139 Bilag 1
Offentligt
1603744_0001.png
Udenrigsministeriet
Att:
[email protected]
CC:
[email protected]
København,
13-01-2016
Høringsvar fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) vedrørende Forslag til lov om
Ændring af loven om Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er
oprettet ved lov
som uafhængig, selvejende
institution, hvor bestyrelsen ”træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om instituttets
økonomi og forvaltning”.
Med lovforslaget reduceres bestyrelsens beføjelser i forhold til et konkret anliggende; nemlig
den geografiske placering af instituttet.
Dansk Folkeoplysnings Samråd anser det for problematisk, at Regeringen med denne
lovændring reducerer bestyrelsens beføjelser indenfor et anliggende, som må anses for
væsentligt for instituttet og dermed udhuler instituttets status som selvejende og uafhængig.
En sådan indblanding fra staten i bestyrelsesbeføjelser i en uafhængig, selvejende institution,
kan skabe usikkerhed generelt om organiseringsformen og bekymring for præcedens i forhold
indskrænkning i friheden for andre civilsamfundsorganisationer og –institutioner.
Med venlig hilsen
Trine Bendix Knudsen
Sekretariatsleder