Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 2. behandling af lovforslag nr. L 139:

Forslag til lov om ændring af lov om Dansk Institut for Internationale Studier. (Fastsættelse af instituttets hjemsted).

Af udenrigsministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 26.02.2016. 1. behandling 03.03.2016. Betænkning 26.04.2016).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Christian Juhl.

Jeg synes, tingene siden førstebehandlingen har udviklet sig sådan, at jeg i al stilfærdighed vil opfordre regeringen til at trække deres forslag – alternativt, at vi er nødt til at stemme det ned.

Jeg sad og tænkte på, at der, efterhånden som der er kommet svar på hr. Mogens Jensens spørgsmål, stort set ingen fordele er ved at flytte DIIS til Aarhus. Der er masser af ulemper, en ufattelig masse udgifter og en masse spildtid på landevejene. Hvis vi flyttede DIIS til Aarhus, var vi nødt til også at bede dem om at lave en underafdeling i København, så vi havde dem herovre i den væsentlige tid, hvor vi har brug for dem. Det ville jo være fuldstændig meningsløst.

Måske er det sådan en generel tendens, at når man skal have lavet udenrigspolitik, sætter man en enkelt person til det, og så kan han sidde og rode med det, i stedet for at gøre det til en fælles proces, og når man så skal have debat om udenrigspolitikken, kan man flytte den til Aarhus, hvor ingen af os har tid til at køre over alligevel – i hvert fald ikke på hverdage. Selvfølgelig har århusianerne tid til det, og det vil jo være meget fint; de kunne have en lille eksklusiv klub derovre.

Jeg tænkte på noget. Hvad ville regeringen sige, hvis vi stillede et forslag om, at vi nu flytter Statsministeriet til Aarhus? Det kunne der på den ene side sådan set være mange gode grunde til i den her tid med den regering, vi har. Det kunne være, de lavede en smule mindre skade i politikken. Men på den anden side, hvad pokker har vi gjort århusianerne? Der er sådan set ingen grund til at genere dem.

Der var jo flere af forslagene, som ikke var så tovlige endda, f.eks. dem der med at flytte arbejde ud i landet, fordi der var en fornuftig, saglig, faglig grund, hvor der var noget at hente, altså hvor der var lidt merværdi i at flytte arbejdspladsen et andet sted hen. Det er der ikke i det her forslag. Hvis ministeren stadig væk synes, der er bare ét godt argument – ét godt argument – vil jeg gerne lytte til det, men så vil jeg bede ham om at fortælle det herfra.

Det her er simpelt hen det mest eklatant dårlige forslag, jeg har set, mens jeg har siddet her. Jeg har jo heldigvis ikke siddet her så lang tid. Men prøv lige at fortæl mig ét godt argument for, at vi skal stemme for det her forslag.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Michael Aastrup Jensen, men det er korte bemærkninger, som bliver foretaget fra talerstolen, så der bliver svaret igen herfra. Værsgo, hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak for det. Når nu Enhedslisten går på talerstolen her under andenbehandlingen og beder om gode argumenter for, at man skal gøre det her, så kunne man jo vende den om og spørge, hvilke gode begrundelser der er for at sige nej til at flytte en forskningsinstitution, DIIS, med ca. 100 medarbejdere til Danmarks næststørste by, som er en af de største universitetsbyer og en af de mest fremtrædende universitetsbyer i Europa. Samtidig er der i forvejen et meget, meget tæt samarbejde mellem Aarhus Universitet og DIIS i dag.

Altså, er det, fordi Enhedslisten mener, at man ikke kan have sådan nogle forskningsinstitutioner i Aarhus? Er det, fordi Enhedslisten virkelig føler, at det kan man kun have i København? Altså, hvad er begrundelsen? Har hr. Christian Juhl overhovedet været i Aarhus? Ved hr. Christian Juhl ikke godt, at opretholdelsen af det forskningsmæssige niveau absolut er noget, der vil kunne lade sig gøre i Aarhus?

Når hr. Christian Juhl åbenbart har gjort sig til talsmand for at lede efter gode begrundelser, kunne jeg da godt tænke mig at høre bare en eneste god begrundelse for, at det ikke vil kunne lade sig gøre at placere det i Aarhus.

Christian Juhl.

Det er meget let – der er én begrundelse. Tidligere borgmestre, der gerne vil genvælges til Folketinget, vil selvfølgelig gerne have det til Aarhus – det er klart nok. Men 98 pct. af de folk, der deltager i møderne, bor i hovedstaden. Når man sørger for, at 2.628 fysiske møder, som primært holdes for folk, der bor i hovedstaden, nu skal holdes i Aarhus, så er der da noget, der siger mig, at der kun er argumenter for at stemme nej til det her forslag.

Altså, jeg driver ikke landsbypolitik, eller hvad det hedder. Jeg finder ikke forslag til fordel for min kreds og siger: Nu skal I bare høre her – stem på mig, for jeg har fået flyttet syv arbejdspladser til Roskilde, Silkeborg, eller hvor pokker det kan være. Det er for fladt. Prøv at være lidt saglige. Prøv lige at tage stilling til andet, end at ordføreren nu tilfældigvis har været borgmester i det område og gerne vil genvælges til Folketinget i det område. Det er jo en ærlig sag, men det er da ikke et sagligt argument for et lovforslag.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Jeg kan jo ikke ligefrem sige, at det politiske argumentationsniveau blev højere, den anden omgang Enhedslisten gik på talerstolen, og at man åbenbart også ligefrem mener, at Aarhus er en landsby, gør det jo så bare endnu værre. Men det er åbenbart det, Enhedslisten mener.

Vi mener bare fra Venstres side, at en forskningsinstitution, som forsker i udenrigspolitik, vil det også kunne lade sig gøre at placere i en by som Aarhus. Og hvad angår antal møder og lignende, skal jeg komme med den oplysning – som åbenbart er en kæmpe overraskelse for Enhedslisten – at man altså ikke nødvendigvis kun kan tage fra København til Aarhus; det er altså muligt at rejse begge veje. Så det er absolut en mulighed, også i fremtiden.

Tak. Så er det hr. Christian Juhl.

Jo jo, nu bor jeg jo selv nabo til landsbyen Aarhus, så for mig er der ikke noget problem i det. Altså, jeg rejser frem og tilbage hver eneste uge, og jeg tager også til Aarhus, hvis der er et godt møde, og hvis jeg har tid til det.

Men det lader til, at ordføreren slet ikke har læst besvarelserne af spørgsmålene om, hvad det her betyder. Det her koster en ekstra rejsetid på 11.400 timer for de folk, der skal rejse frem og tilbage. Og hvis man tæller de folk, som skal holde oplæg, med, er vi oppe på 1.800 arbejdsdage. Det er da fuldstændig vanvittigt.

Tak til hr. Christian Juhl. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.