Kulturudvalget 2015-16
L 138
Offentligt
1611648_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
17. marts 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 8. marts 2016, stillet mig følgende spørgsmål, nr. 3
(Lovforslag nr. L 138), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 8. marts 2016 fra Andreas Røpke,
Frederiksberg, jf. L 138 – bilag 4.
Svar:
Det fremgår af Andreas Røpkes henvendelse til Kulturudvalget, at det ikke er korrekt,
at sløjfeanlæg er ældre fællesantenneanlæg, hvor det teknisk kun er muligt kun at
levere én og samme pakke til samtlige tilsluttede husstande og derfor ikke muligt at
frakoble enkelte husstande, som det fremgår af L 138. Andreas Røpke anfører, at man i
sløjfeanlæg kan kryptere tv-signalerne, og at man ved at kryptere alle signaler i
sløjfeanlæggene har mulighed for at fjerne adgangen til tv-signaler for husstande også i
sløjfeanlæg. Andreas Røpke finder det desuden tvivlsomt, om sløjfeanlæggene vil blive
udfaset over de kommende år som anført i lovforslaget. Andreas Røpke opfordrer på
denne baggrund til, at lovforslaget også kommer til at finde anvendelse for sløjfeanlæg.
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget § 1, nr. 3, er en del ældre
fællesantenneanlæg teknisk konstrueret som sløjfeanlæg, hvor det som udgangspunkt
ikke er muligt at frakoble enkelte husstande. Det skyldes, at det – modsat de nyere
stikledningsanlæg – er én og samme ledning, der fremfører tv til alle boligerne i
ejendommen/bebyggelsen (serieforbindelse). Man kan derfor ikke frakoble en husstand,
uden at alle andre husstande, der er tilkoblet anlægget, mister deres programforsyning.
Det anslås, at omkring 130.000 husstande er tilsluttet fælles programforsyning via
sløjfeanlæg.
Det er korrekt, som Andreas Røpke anfører, at det vil være muligt at fjerne adgangen
for husstande i ejendomme/bebyggelser med sløjfeanlæg til den fælles programforsyning
(hvilket må være en konsekvens af husstandens eventuelle framelding), hvis alle
signalerne blev udsendt krypteret i anlægget. I så fald ville kun tilmeldte husstande
kunne modtage det tv, de har betalt for, via et kort.
Dok. nr. 16/00981-2
 L 138 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 8/3-16 fra Andreas Røpke, Frederiksberg, til kulturministeren
Side 2
Selv om en betydelig del af sløjfeanlæggene i dag er digitale (hvilket er en forudsætning
for krypteret udsendelse), er der formentlig fortsat en del analoge anlæg tilbage, hvor
der i givet fald ville være behov for opgradering til digital teknologi med de
omkostninger, der følger heraf for anlægsejeren. Også i digitale anlæg ses kryptering af
programmer primært benyttet ved enkelthusstandes tilvalg af kanaler oven på en
grundpakke e.l., idet grundpakken e.l. distribueres ukrypteret. Herved undgår
husstande, der alene ønsker en pakke uden tilvalgskanaler, at skulle anskaffe udstyr til
dekryptering af signalerne, Hvis man skulle blokere for husstandes adgang til
programmer i kraft af kryptering, ville det således forudsætte, at al distribution af
programmer i sløjfeanlæg fremover sker krypteret, hvilket dels vil gribe ind i
distributørernes forretningsmodeller, dels stille krav til samtlige de husstande, der
fortsat måtte ønske programforsyning via anlægget, om anskaffelse af udstyr til
dekryptering af signalerne, hvis ikke de allerede har det.
Da det har været ministeriets vurdering, at sløjfeanlæg vil blive udfaset over de
kommende år, er det i forslaget forudsat, at forpligtelsen til at sikre fritagelse for en
fælles programforsyning først får virkning i takt med, at anlæggene udfases og
udskiftes med nye anlæg.
Det vil være relevant i forbindelse med den forudsatte evaluering af de nye regler efter
to år bl.a. at se på udviklingen i antallet af sløjfeanlæg og – hvis deres antal ikke er
reduceret væsentligt – da at revurdere undtagelsen for sløjfeanlæg.
Bertel Haarder