København, den 11. marts 2016
Til Folketingets Kulturudvalg vedr. L 138
Boxer noterer med tilfredshed fremsættelsen af L 138, som er et vigtigt og nødvendigt lovforslag. Det vil skærpe
konkurrencen, og det vil gavne forbrugerne – både dem der fravælger en kollektiv aftale, men også dem der indgår
i de kollektive aftaler, hvor den øgede konkurrence vil gavne prissætningen.
Der er imidlertid et par mislyde, som vi ønsker at henlede Udvalgets opmærksomhed på:
Iflg. lovforslagets § 6a, stk. 4 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed bliver de såkaldte sløjfeanlæg undtaget med
den begrundelse, at man rent teknisk ikke kan frakoble individuelle husstande.
Dette er ikke korrekt.
Mange sløjfeanlæg udsender allerede i dag tv-signalerne krypteret. Krypteringen indebærer, at man ikke kan se tv
uden et kort til afkryptering af kanalerne. Selve krypteringen er derfor en effektiv måde at lukke for et tv-signal i
de husstande, som måtte ønske at udtræde af den kollektive aftale.
Kryptering er desuden en forudsætning for det frie valg af tv-kanaler. Ved at undtage sløjfeanlæg afskærer man
altså de berørte 130.000 husstande både fra frit at vælge tv-udbyder og frit at vælge tv-kanaler.
En kryptering vil indebære, at visse husstande må anskaffe nyt udstyr, f.eks. et kortmodul eller en tv-boks, men
dette gælder også for stort set alle andre distributionsformer end kabel-tv, og behovet for et modul eller en boks
kan derfor ikke betragtes som en væsentlig barriere.
Formålet med lovforslaget vil således kunne opnås fuldt ud ved at kræve af de eksisterende sløjfeanlæg, at de
anvender kryptering som et alternativ til at gennemføre en opgradering til et moderne stikledningsanlæg.
En teknisk opgradering vil selvfølgelig være en økonomisk byrde for de enkelte boligselskaber mv., men omvendt
har boligselskaberne i en lang årrække haft en lovhjemlet adgang til at opkræve antennebidrag hos lejerne med
henblik på drift og vedligeholdelse, administration og forbedring af de enkelte fællesantenneanlæg.
I mange boligselskaber må der således formodes at være en opsparing til vedligeholdelse og forbedring af
anlægget – altså netop situationer som denne, hvor et forældet anlæg har behov for udskiftning for at kunne
opfylde behovene hos den moderne forbruger.
Det kan subsidiært overvejes at indføre en dispensationsordning, hvor man imødekommer de boligselskaber mv.,
som ikke råder over de nødvendige midler til opgradering af anlægget. Dispensationen kan indeholde krav om en
plan for, hvornår de opkrævede antennebidrag forventes at kunne finansiere en opgradering.
1