L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2015-16
L 138 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2015-16 (2. samling)

Fremsat den 26. februar 2016 af kulturministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov

om leje af almene boliger

(Frit valg af tv-distributør, distribution af digital radio m.v.)

§1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, som ændret

ved lov nr. 1517 af 27. december 2014, foretages følgende

ændringer:

Overskriften

før § 3 affattes således:

»Distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af

jordbaserede digitale radio- og tv-sendemuligheder«

§ 3, stk. 1,

indsættes efter "digitale": " radio- og".

Efter

§ 6

indsættes:

»§ 6 a.

Ejere af fællesantenneanlæg samt ejere af ejen-

domme, ejerforeninger, andelsboligforeninger eller lignende

i det omfang de indgår aftale med ejere af fællesantennean-

læg om fælles programforsyning, skal sikre, at husstande ef-

ter anmodning fritages for tilslutning til og betaling for fæl-

les programforsyning i anlægget, herunder etablering, for-

bedring og drift af anlægget, jf. dog stk. 2 og 3. Fritagelse

skal ske med et varsel svarende til de til enhver tid gældende

regler om ret til opsigelse af aftaler om løbende tjeneste-

ydelser i lov om forbrugeraftaler.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 kan husstande pålægges at betale til

etablering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg, der

ejes af ejeren af ejendommen, ejerforeningen, andelsbolig-

foreningen eller lignende, ligesom husstande kan pålægges

at betale rimelige omkostninger ved den administration, som

ejere af ejendomme, ejerforeninger, andelsboligforeninger

eller lignende har i forbindelse med et fællesantenneanlæg.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 kan husstande pålægges at betale til

etablering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg, der ik-

ke ejes af ejeren af ejendommen, ejerforeningen, andelsbo-

ligforeningen eller lignende, hvis anlægget ud over pro-

gramforsyning også benyttes til fremføring af andre elektro-

niske kommunikationstjenester i ejendommen eller forenin-

gen.

Stk. 4.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for anlæg, hvor det

teknisk ikke er muligt at frakoble enkelte husstande.

Stk. 5.

Ejere af fællesantenneanlæg må ikke opstille vilkår

m.v., der i kraft af kobling mellem modtagelse af program-

forsyning og modtagelse af andre tjenester eller på anden vis

hindrer husstande i at udøve den i stk. 1 nævnte ret eller hin-

drer ejere af ejendomme, ejerforeninger, andelsboligforenin-

ger eller lignende i at efterkomme husstandes anmodning

om fritagelse efter stk. 1.

Stk. 6.

En husstand, der har benyttet sig af fritagelsesmu-

ligheden i stk. 1, må ikke på ny forpligtes til tilslutning til og

betaling for fælles programforsyning, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 7.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles program-

forsyning, jf. stk. 1-6 og § 7 b.«

Efter

§ 7 a

indsættes:

»§ 7 b.

Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med overhol-

delse af § 6 a, stk. 1-6, samt regler udstedt i medfør af stk. 7,

såfremt forholdet ikke kan indbringes for andet administra-

tivt klageorgan i medfør af lov om leje og lov om leje af al-

mene boliger. Slots- og Kulturstyrelsens kan på baggrund af

sit tilsyn træffe afgørelser vedrørende § 6 a, stk. 1-6, samt

regler udstedt i medfør af stk. 7. Slots- og Kulturstyrelsens

afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myn-

dighed.«

§ 41, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter "digitale": " radio- og".

§ 42, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter "digitale": " radio- og".

§ 47, stk. 1, 1. pkt.,

udgår ", jordbaserede digitale tv-sen-

deligheder" og ", jf. dog stk. 2".

DokumentId

Journalnummer

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

§ 47

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Foretagender, der udøver programvirksomhed

ved hjælp af jordbaserede digitale radio- og tv-sendemulig-

heder, hvortil der er udstedt distributionstilladelse i henhold

til § 3, stk. 1, eller stk. 4, og som hører under dansk myndig-

hed, skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet, jf. dog

stk. 3.«

Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.

§ 47, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter ”stk. 1, 1.

pkt.”: ”, og stk. 2. ”

10.

§ 47, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres ”stk. 1 og 2” til: ”,

stk. 1-3” og efter ”seerne” indsættes: ”, lytterne”.

11.

§ 87, stk. 1, 1. pkt.

3. pkt.,

ændres ”3 måneder” til:

”6 måneder”.

12.

§ 92 a, stk. 1,

indsættes efter ”fordelingen af tilskud,”:

”regnskabsaflæggelse og revision,”.

13.

§ 93, stk. 1, nr. 6,

indsættes efter ”§ 47, stk. 1” : ”og

2”.

§2

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 1. juli 2015,

foretages følgende ændring:

§ 46 c, stk. 1, 4. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»For lejemål, hvor lejeren under iagttagelse af reglerne i §

6 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og de i medfør

af § 6 a, stk. 7, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed ud-

stedte regler har fravalgt tilslutning til og betaling for fælles

programforsyning, eller hvor lejeren har individuelt valg af

elektroniske kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer

dog kun betale for de programmer eller de elektroniske

kommunikationstjenester, som lejeren har adgang til. Har le-

jeren fravalgt tilslutning til og betaling for programforsy-

ning i et fællesantenneanlæg, som ejes af andre end udleje-

ren, kan lejeren ikke pålægges at betale til etablering, for-

bedring og drift af anlægget, bortset fra rimelige udgifter til

administration. Ejes fællesantenneanlægget af andre end ud-

lejeren, og benyttes anlægget også til fremføring af andre

elektroniske kommunikationstjenester, kan alle husstande

uanset fravalg af fælles programforsyning pålægges at beta-

le til etablering, forbedring og drift, herunder administration

af anlægget.«

§3

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.

961 af 11. august 2010, som senest ændret ved § 4 i lov nr.

439 af 6. maj 2014, foretages følgende ændringer:

§ 62, stk. 1, 4. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»For lejemål, hvor lejeren under iagttagelse af reglerne i §

6 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og de i medfør

af § 6 a, stk. 7, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed ud-

stedte regler har fravalgt tilslutning til og betaling for fælles

tv-forsyning, eller hvor lejeren har individuelt valg af elek-

troniske kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer dog

kun betale for de programmer eller de elektroniske kommu-

nikationstjenester, som lejeren har adgang til. Har lejeren

fravalgt tilslutning til og betaling for programforsyning i et

fællesantenneanlæg, som ejes af andre end udlejeren, kan le-

jeren ikke pålægges at betale til etablering, forbedring og

drift af anlægget, bortset fra rimelige udgifter til administra-

tion. Ejes fællesantenneanlægget af andre end udlejeren, og

benyttes anlægget også til fremføring af andre elektroniske

kommunikationstjenester, kan alle husstande uanset fravalg

af fælles programforsyning pålægges at betale til etablering,

forbedring og drift, herunder administration af anlægget.«

§ 62, stk. 2,

ophæves 4. pkt.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2.

Er der før 1. juli 2016 indgået aftale mellem ejeren

af et fællesantenneanlæg og en tv-distributør eller program-

udbyder eller mellem ejeren af en ejendom, en ejerforening,

andelsboligforening eller lignende og ejeren af et fællesan-

tenneanlæg om fælles programforsyning, der gennem vilkår

m.v. hindrer husstande i at udøve den i § 6 a, stk. 1 i lov om

radio- og fjersynsvirksomhed, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 3, nævnte ret eller hindrer ejere af ejendomme, ejerfor-

eninger, andelsboligforeninger eller lignende i at efterkom-

me husstandes anmodning om fritagelse efter § 6 a, stk. 1,

får forpligtelsen i § 6 a, stk. 1, først virkning fra det tidligste

af følgende tidspunkter:

1) aftalens udløb eller

2) udgang af en periode, der svarer til aftalens opsigelses-

varsel, regnet fra den 1. oktober 2016 eller det senere

tidspunkt, hvor aftalen tidligst kan opsiges fra.

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Baggrund

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1. Frit valg af tv-distributør

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Distribution af digital radio

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Forlængelse af opbevaringspligt

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den forelåede ordning

3.4. Bemyndigelse til udstedelse af regler om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Frit valg af tv-distributør

5.2. Distribution af digital radio

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema.

med medieansvarsloven, ligesom der i radio- og fjernsynslo-

ven foreslås en ændring af kulturministerens bemyndigelse

til at fastsætte regler om tilskudsadministration, så den også

omfatter regler om regnskab og revision.

2. Baggrund

Formålet med lovforslaget er at sikre borgerne størst mulig

frihed til selv at kunne vælge det udbud af radio- og tv-pro-

grammer, der passer bedst til husstandens behov, samtidig

med at konkurrencen på tv-distributionsmarkedet vil blive

øget. Forslaget er en opfølgning på aftalen om en vækstpak-

ke mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og

Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-

stisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni

2014.

I en del ejendomme og foreninger er der i dag etableret en

eller anden form for fælles programforsyning. Dette er såle-

des ganske sædvanligt i private og almene udlejningsejen-

domme, private andelsboligforeninger og ejerforeninger, og

det ses også i grundejerforeninger og lignende. Fælles pro-

gramforsyning i en ejendom eller forening leveres via et

fællesantenneanlæg.

Fællesantenneanlæg er i den gældende radio- og fjernsyns-

lovs § 2, stk. 2, defineret som ”fællesantenneanlæg og andre

kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lo-

kaler, som anvendes til privat beboelse”.

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at indføre en forpligtelse til at

sikre, at husstande med de i forslaget nærmere beskrevne

undtagelser får mulighed for at blive fritaget fra tilslutning

til fælles programforsyning i fællesantenneanlæg og betaling

hertil. Som udgangspunkt gælder, at husstande kan fritages

for betaling til såvel selve programforsyningen som de med

det pågældende anlæg forbundne faste udgifter. Husstande

kan dog fortsat for visse anlæg forpligtes til at betale til faste

udgifter ved anlægget, ligesom husstande generelt – uanset

fravalg af fælles programforsyning – kan forpligtes til at be-

tale til rimelige udgifter forbundet med ejendomsejeres og

foreningers administration af en fælles programforsyning.

Forslaget indebærer ændringer i såvel radio- og fjernsynslo-

ven som lov om leje og lov om leje af almene boliger.

Herudover foreslås der i radio- og fjernsynsloven tilveje-

bragt hjemmel til, at Radio- og tv-nævnet efter udbud kan

udstede tilladelse til et foretagende (en såkaldt gatekeeper)

til at distribuere digital radio (DAB) ved hjælp af jordbase-

rede digitale radiosendemuligheder.

Endelig foreslås varigheden af forpligtelsen i radio- og

fjernsynsloven for radio- og tv-foretagender til at opbevare

programmer forhøjet fra 3 til 6 måneder i overensstemmelse

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

I nogle ejendomme og foreninger er alle husstande forpligtet

til at deltage i og betale til en fælles programforsyning,

mens det i andre ejendomme og foreninger er overladt til

den enkelte husstand selv at beslutte, om husstanden vil del-

tage i den fælles programforsyning. Blandingsmodeller,

hvor husstandene er forpligtet til at modtage og betale for en

basisforsyning (grundpakke) med mulighed for individuelt

tilvalg, er også forekommende. Formålet med at indgå afta-

ler om fælles programforsyning er, at der kan være økono-

miske fordele herved for ejendomme og foreninger i de kon-

krete aftaler, ligesom husstande ikke selvstændigt behøver

indgå aftaler om programforsyning.

Blandt andet på baggrund af de øgede tekniske muligheder

for at frakoble enkelte husstande fra en fælles programforsy-

ning samt et øget ønske om fleksible programforsynings-

løsninger til den enkelte husstand har de bindinger, der kan

være for husstande, som er tilsluttet fælles programforsy-

ning, gennem de senere år været i fokus – bl.a. i kredsen af

partier bag de indgåede mediepolitiske aftaler.

I Medieaftale 2011-2014 blev det således besluttet at se på,

om de gældende regler på boligområdet fortsat er hensigts-

mæssige, herunder i hvilket omfang de enkelte husstandes

muligheder for frit valg af programforsyning vil kunne styr-

kes. Det blev i den forbindelse forudsat, at eventuelle regel-

ændringer ikke måtte medføre øgede udgifter for lejerne.

Endvidere blev det forudsat, at der i givet fald skulle etable-

res overgangsordninger til sikring af, at ejerne af eksisteren-

de fællesantenneanlæg ikke kom økonomisk i klemme. Til-

svarende blev det i Medieaftale 2012-2014 varslet, at der

kunne blive behov for via lovgivning at give øget mulighed

for individuelt valg af tv-distributør.

Forslaget om at indføre hjemmel til, at en gatekeeper kan di-

stribuere digital radio ved hjælp af jordbaserede digitale ra-

diosendemuligheder, skal ses på baggrund af, at det, jf. Me-

dieaftale 2015-2018, er en mediepolitisk målsætning at give

befolkningen de bedste muligheder for at benytte de mange

nye tilbud, som de teknologiske fremskridt og globaliserin-

gen giver os mulighed for. Med henblik på at sikre grundla-

get for, at den danske befolkning kan få adgang til et øget

radioudbud, foreslås der indført hjemmel i radio- og fjern-

synsloven til, at en gatekeeper kan distribuere digital radio

ved hjælp af jordbaserede digitale radiosendemuligheder.

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1. Frit valg af tv-distributør

3.1.1. Gældende ret

Radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af

20. marts 2014 med senere ændringer, indeholder i §§ 5-9

bestemmelser, der regulerer distribution af lyd- og billedpro-

grammer i fællesantenneanlæg. Disse bestemmelser om-

handler imidlertid alene forpligtelser for ejere af fællesan-

tenneanlæg i forhold til den rent tekniske fordeling af pro-

grammer i det givne anlæg samt i forhold til fordeling af

visse programmer i anlægget (de såkaldte must carry-reg-

ler). Radio- og fjernsynsloven regulerer således for nærvæ-

rende ikke spørgsmål relateret til husstandes tilslutning til

fællesantenneanlæg.

Et fællesantenneanlæg er i radio- og fjernsynslovens § 2,

stk. 2, defineret som ”fællesantenneanlæg og andre kabelan-

læg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som

anvendes til privat beboelse”. Definitionen omfatter ikke ba-

re traditionel infrastruktur (COAX-kabler), men også mo-

derne fiberanlæg, i det omfang sådanne benyttes til fremfø-

ring af flow-tv, det vil sige tv, som ses på et af programfore-

tagendet fastlagt tidspunkt på traditionelle tv-platforme

(analogt, DVB-C, DVB-T eller IP multicast signal). Fi-be-

ranlæg, der ikke benyttes til fremføring af flow-tv, betragtes

ikke som fællesantenneanlæg i radio- og fjernsynslovens

forstand, uagtet at det via sådanne anlæg er muligt at modta-

ge lyd- og billedprogrammer via internettet.

Der er i dag mulighed for at etablere en fælles programfor-

syning i alle boligformer. Programforsyningen leveres af en

tv-distributør, dvs. typisk et kommercielt foretagende eller

en større antenneforening, der distribuerer (radio og) tv. Tv-

distributøren kan i visse tilfælde samtidig være ejer af fæl-

lesantenneanlægget, mens anlægget i andre tilfælde ejes af

ejeren af den pågældende ejendom, en ejerforening, andels-

boligforening eller lignende eller af et andet kommercielt fo-

retagende (eksempelvis et selskab, der etablerer bredbånds-

infrastruktur via fiberanlæg).

En fælles programforsyning etableres i almene boligafdelin-

ger, private andelsboligforeninger, ejer- og grundejerfor-

eninger ved, at et flertal blandt beboerne på beboermødet el-

ler generalforsamlingen træffer beslutning om at etablere en

fælles programforsyning. Det kan ske ved enten selv at eta-

blere et fællesantenneanlæg, der programforsynes fra en tv-

distributør, eller ved at lade tv-distributøren eller et andet

kommercielt foretagende stå for etablering og drift af anlæg-

get, mens foreningen helt eller delvist står for opkrævning af

betaling fra de husstande, der er koblet til anlægget. Dette

adskiller sig ikke fra andre beslutninger, som træffes i så-

danne fællesskaber om driften af ejendommen hhv. forenin-

gen. Er der således under iagttagelse af de beboerdemokrati-

ske regler, der gælder i den pågældende afdeling eller fore-

ning, truffet en lovlig beslutning om at etablere en fælles

programforsyning, omfatter denne som udgangspunkt alle

beboere i ejendommen hhv. foreningen. Med en sådan be-

slutning følger en pligt til at deltage i betalingen af de med

den fælles programforsyning forbundne udgifter, dvs. både

udgifter til selve anlægget og udgifter til programforsyning

heraf. I praksis ses dog ofte, at der med den trufne beslut-

ning er åbnet mulighed for helt eller delvist fravalg af pro-

grampakker.

I private udlejningsejendomme beror en eventuel fælles pro-

gramforsyning i ejendommen på aftale mellem lejer og udle-

jer. Det vil således være fastsat i lejeaftalen, hvis lejeren er

forpligtet til at deltage i en fælles programforsyning og i gi-

vet fald i hvilket omfang.

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

En fælles programforsyning er typisk forbundet med både

faste og variable udgifter, jf. nærmere herom i afsnit 3.1.3.

Efter gældende regler i kapitel VII A i lov om leje (lejelo-

ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 1. juli 2015, kan udle-

jeren forlange de nødvendige og rimelige udgifter til etable-

ring, forbedring og drift, herunder udgifter til administra-

tion, af eget fællesantenneanlæg og programforsyning ude-

fra refunderet hos lejerne. Udgifterne fordeles ligeligt på de

lejemål i ejendommen, der som følge af aftale mellem udle-

jeren og lejeren er forpligtet til at bidrage til den fælles pro-

gramforsyning, jf. ovenfor. I ejendomme, hvor lejeren har

individuelt valg af programudbud, skal den enkelte lejer dog

kun betale for de programmer, lejeren har adgang til. For at

sikre, at der ikke betales boligstøtte til lejerens udgifter til

programforsyning m.v., må udgifterne ikke indeholdes i

huslejen, men skal opgøres særskilt på huslejeopkrævnin-

gen. Eventuel uenighed mellem lejer og udlejer om betalin-

gen af antennebidrag afgøres af huslejenævnet.

Stort set tilsvarende bestemmelser gælder efter lov om leje

af almene boliger (almenlejeloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

961 af 11. august 2010 med senere ændringer. Kompetencen

til at afgøre eventuelle uenigheder om betaling af antennebi-

drag er dog her tillagt beboerklagenævnet.

I private andelsboligforeninger er der ikke lovregler, som

hjemler en pligt for andelshaveren til at betale til en fælles

programforsyning. Medlemmerne af en andelsboligforening

påtager sig i kraft af medlemskabet af foreningen en række

forpligtelser af økonomisk art, herunder betaling af antenne-

bidrag, hvis der i foreningen er truffet beslutning om en fæl-

les programforsyning. Det er således – og helt i overens-

stemmelse med den selvbestemmelsesret, som i mange hen-

seender kendetegner andelsboligformen – overladt til an-

delsboligforeningerne selv at bestemme, hvordan afholdte

udgifter til en fælles programforsyning betales af andelsha-

verne. Ligesom i de to lejelove er der dog regler i andelsbo-

ligloven, som har til formål at sikre, at der ikke kan ydes bo-

ligstøtte til udgifter til programforsyning m.v. En sådan be-

stemmelse findes i § 7 a i lov om andelsboligforeninger og

andre boligfællesskaber (andelsboligloven), jf. lovbekendt-

gørelse nr. 447 af 21. marts 2015.

For ejerlejligheder gælder efter lov om ejerlejligheder, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1713 af 16. december 2010, at der

uadskilleligt fra ejendomsretten til lejligheden hører rettig-

heder og forpligtelser, herunder af økonomisk art, for ejeren,

som deltager i et fællesskab, der omfatter samtlige ejere

(ejerforeningen). Som følge heraf kan en ejer af en ejerlej-

lighed være forpligtet til at deltage i betalingen af udgifter til

en fælles programforsyning. I ejerlejlighedsloven er der in-

gen bestemmelser om betaling af antennebidrag.

For andre ejerboliger er der ingen lovgivning, der regulerer

eventuel tilslutning til og betaling for en fælles programfor-

syning. Ejerboliger kan eksempelvis være pålagt medlem-

skab af en grundejerforening i kraft af tinglyste servitutter. I

så fald kan enkelte husstande som følge af en beslutning

truffet i grundejerforeningen pålægges at bidrage til en fæl-

les programforsyning.

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser

I forlængelse af de mediepolitiske aftaler, jf. afsnit 2, har

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (nu Udlændin-

ge-, Integrations- og Boligministeriet), Erhvervs- og Vækst-

ministeriet, herunder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Finansministeriet og Kulturministeriet nærmere overvejet

konsekvenserne af at give husstande mulighed for at fravæl-

ge en eventuel fælles programforsyning og betaling hertil.

Som led heri er de økonomiske konsekvenser for husstande-

ne undersøgt af konsulentfirmaet Deloitte og efterfølgende

af konsulentfirmaet Incentive.

I en rapport fra Deloitte fra juni 2013 blev det anslået, at ca.

650.000 husstande ud af de i alt ca. 2,6 mio. husstande i

Danmark har fælles programforsyning. Det svarer til ca. 25

pct. af husstandene. Det vurderes i undersøgelsen, at det

særligt er almene boliger, andelsboliger og kollegier, der har

en fælles programforsyning, mens det samme gør sig gæl-

dende for en mindre andel af private udlejningsejendomme.

De 650.000 er baseret på de i alt ca. 1 mio. husstande, der

bor i etageboliger eller på kollegier, og medtager således ik-

ke fritliggende boliger (parcelhuse m.v.). Da disse også kan

være tilsluttet en fælles programforsyning, f.eks. i kraft af

medlemskab af en grundejerforening, ligger skønnet på

650.000 husstande formentlig i underkanten.

Deloitte anslog desuden, at ca. 130.000 ud af de ca. 650.000

husstande har en fælles programforsyning via et ældre så-

kaldt sløjfeanlæg, hvor der kun kan leveres én og samme

forsyning til alle tilkoblede husstande. Her er det således ik-

ke teknisk muligt for den enkelte ejendom eller forening at

koble enkelte husstande fra den fælles løsning, medmindre

der investeres i nye anlæg.

Deloittes analyse viste endelig, at ca. 45 pct. af husstandene

med fælles programforsyning ville skulle betale 28-52 pct.

mere, hvis de valgte samme tv-pakke ved et individuelt tv-

valg med en uforandret prisstruktur. Særligt for husstande

med en lille tv-pakke ville der kunne blive tale om prisstig-

ninger (anslået ca. 50 kr. om måneden), mens prisen for hus-

stande med større pakker ikke ville ændres mærkbart.

Som et tillæg til Deloittes analyse blev – som opfølgning på

vækstpakken fra juni 2014 – igangsat en undersøgelse af,

om øget frit valg af tv-distributør vil føre til bedre og billi-

gere programforsyninger for forbrugerne. Denne yderligere

undersøgelse skulle blandt andet undersøge forbrugernes så-

vel som foreningernes og udlejernes reaktioner på frit valg –

et forhold, som ikke indgik i Deloittes undersøgelse.

Tillægsanalysen blev gennemført af Incentive efter opdrag

af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og blev offentlig-

gjort i april 2015. I analysen estimeres, at anslået 15 pct. af

de husstande, der i dag har fælles programforsyning, vil fra-

vælge denne og enten købe et billigere produkt (7 pct.) eller

kun modtage gratiskanaler via en stueantenne, alternativt

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

helt fravælge tv (8 pct.). Herved vurderes de at kunne opnå

en væsentlig besparelse (149 kr. pr. måned i snit), samtidig

med at der skabes et bedre match mellem deres tv-præferen-

cer og den programforsyning, de betaler for. De resterende

85 pct. vil ifølge Incentive ønske at fortsætte i en fælles løs-

ning. Som en konsekvens af indførelse af fravalgsmulighed

vurderes nogle ejendomsejere og foreninger imidlertid at

ophøre med at tilbyde en fælles programforsyning. På den

baggrund anslås, at kun 66 pct. også fremover vil kunne

fortsætte med at modtage fælles programforsyning. De re-

sterende ca. 19 pct. af husstandene, der uanset fravalgsmu-

lighed har et ønske om at fortsætte i en fælles programforsy-

ning, vil ikke få mulighed for det, fordi ejendommen eller

foreningen stopper med at tilbyde den. For disse vil den

tvungne overgang til en anden tilsvarende programforsyning

ifølge Incentive betyde en merudgift på gennemsnitlig 37 kr.

pr. måned. For de 66 pct., der fortsætter i en fælles tv-løs-

ning, vurderede Incentive, at der vil blive tale om en meget

begrænset månedlig merudgift på i snit 7 kr., der skyldes, at

husstandene forudsættes at kunne fritages for betaling af fas-

te udgifter ved anlægget, hvorved disse skal fordeles på fær-

re husstande.

Baseret på Deloittes overslag over antallet af husstande, der

i dag har fælles programforsyning, og hvor det vil være tek-

nisk muligt at framelde sig denne (520.000 husstande), vur-

derer Incentive i rapporten, at husstandene vil kunne opnå

en samlet besparelse på mellem 35 mio. kr. og 115 mio. kr.,

alt afhængig af hvor mange der vælger et alternativ til den

fælles programforsyning (heri ses ikke medregnet etable-

ringsomkostninger i forbindelse med et eventuelt skifte til

en anden tv-distributør, idet tv-distributørerne ofte har kam-

pagner, hvor etableringen er gratis). Det bemærkes i den for-

bindelse, at den samlede besparelse alt andet lige vil kunne

være lidt højere, da Incentives analyse baserer sig på Deloit-

tes skøn over antal husstande med fælles programforsyning

og således ikke medtager fritliggende boliger. Endvidere be-

mærkes, at beregningen af besparelserne for husstande base-

rer sig på nogle forudsætninger vedrørende husstandenes be-

taling til faste omkostninger forbundet med en fælles pro-

gramforsyning (i rapporten forudsat at udgøre i snit 55 kr.

pr. husstand pr. måned), der ikke svarer til forudsætningerne

i nærværende lovforslag, jf. nærmere herom i afsnit 3.1.3.

Endelig bemærkes, at analysen ikke ser på de dynamiske ef-

fekter af en mulighed for at framelde sig en fælles program-

forsyning. Et færre antal tilsluttede husstande i den enkelte

ejendom eller forening vil kunne betyde, at den tv-distribu-

tør, der forsyner ejendommen hhv. foreningen med tv-pro-

grammer, på kort sigt vil forsøge at modvirke en reduceret

indtjening ved at sætte prisen op for de husstande, der fort-

sat er tilsluttet. Distributørens mulighed herfor må dog anta-

ges at blive begrænset af en styrket konkurrence på tv-mar-

kedet. Hvis beboere i ejendomme og foreninger ikke længe-

re bindes til en given distributør, vil det give nye distributø-

rer adgang til at levere tv til disse forbrugere. Det kan have

effekt på priserne i nedadgående retning.

Det vurderes at have en positiv effekt på konkurrencen på

tv-markedet, hvis alle husstande i ejendomme og foreninger

får mulighed for selv at beslutte, om husstanden vil deltage i

den fælles programforsyning. Det skyldes, at den enkelte

husstand herved får mulighed for at skifte tv-distributør uaf-

hængigt af ejendomsejeren hhv. foreningen, hvorved der

skabes mere dynamik i markedet. Derudover får husstande-

ne flere valgmuligheder, fordi de også kan få programforsy-

ning fra en tv-distributør, der alene leverer til individuelle

husstande.

Da der således vurderes at være overvejende positive konse-

kvenser af at give husstande mulighed for at fravælge en

fælles programforsyning, foreslås denne mulighed sikret ved

lov.

Det findes mest hensigtsmæssigt at fastsætte en generel re-

gulering af spørgsmålet i radio- og fjernsynsloven, da regu-

leringen skal omfatte samtlige boligformer m.v., hvor hus-

stande for nærværende kan være pålagt tilslutning og beta-

ling til en fælles programforsyning via et fællesantennean-

læg. Boliglovgivningen regulerer således efter gældende ret

som nævnt i afsnit 3.1.1. alene spørgsmål om betaling til

fælles programforsyning for private udlejningsboliger samt

almene boliger, men ikke andre boligtyper, hvorimod radio-

og fjernsynsloven i forvejen indeholder bestemmelser, der

retter sig mod ejere af fællesantenneanlæg generelt. Som en

konsekvens af den foreslåede ændring af radio- og fjern-

synsloven må der foretages nødvendige ændringer i lov om

leje og lov om leje af almene boliger. Der vurderes alene at

være et behov for ændringer i lejeloven og almenlejeloven.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås på baggrund af ovenstående i radio- og fjern-

synsloven som en hovedregel indarbejdet en generel forplig-

telse for ejere af fællesantenneanlæg, som defineret i radio-

og fjernsynslovens § 2, stk. 2, til at sikre, at husstande efter

anmodning fritages fra tilslutning til og betaling for en fæl-

les programforsyning i anlægget. Ejere af fællesantennean-

læg kan være både private og almene udlejere, ejerforenin-

ger, private andelsboligforeninger, grundejerforeninger e.l.

samt virksomheder som f.eks. kommercielle tv-distributører,

elselskaber e.l.

En forpligtelse til at tilslutte sig og betale for fælles pro-

gramforsyning er imidlertid ikke altid et anliggende mellem

en husstand og ejeren af det pågældende fællesantennean-

læg. Husstande kan således efter gældende ret som nævnt i

afsnit 3.1.1. være forpligtet til at bidrage til fælles program-

forsyning i kraft af en lejeaftale eller tvungent, eksempelvis

servitutbestemt, medlemskab af en forening, selv om anlæg-

get ejes af eksempelvis en kommerciel tv-distributør. Den

foreslåede forpligtelse for ejere af fællesantenneanlæg til at

sikre husstande mulighed for at kunne fritages for tilslutning

til og betaling for programforsyning i et fællesantenneanlæg

foreslås derfor tilsvarende at gælde for ejere af ejendomme,

ejerforeninger, andelsboligforeninger eller lignende, i det

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

omfang de indgår aftale med ejere af fællesantenneanlæg

om fælles programforsyning.

I praksis vil forpligtelsen være rettet mod den, der reelt har

forpligtet husstanden til tilslutning til og betaling for den

fælles programforsyning. Det foreslås i tilknytning hertil, at

der ikke gennem fastsættelse af vilkår mv. må lægges hin-

dringer i vejen for husstandes reelle mulighed for fritagelse,

f.eks. at levering af et internetprodukt til de husstande, der

ønsker fritagelse, betinges af, at der tillige aftages en tv-

pakke e.l. (koblingssalg). Endvidere vil fritagelse for tilslut-

ning til den fælles programforsyning ikke kunne betinges af,

at der betales et vederlag e.l.

Forpligtelsen til at sikre en husstand fritagelse fra tilslutning

til og betaling for en fælles programforsyning gælder ikke

for de anlæg, hvor det ikke er muligt at til- og frakoble hus-

stande (de såkaldte sløjfeanlæg). Disse anlæg er således ikke

omfattet af forslaget.

En fælles programforsyning er forbundet med både faste og

variable omkostninger. Faste omkostninger omfatter om-

kostninger forbundet med etablering, forbedring og drift af

selve anlægget. Disse omkostninger ligger som udgangs-

punkt fast, uafhængigt af hvor mange husstande der er til-

sluttet anlægget. Udgifter til administration og lignende an-

ses i denne sammenhæng som faste, uagtet at de kan påvir-

kes af eventuelle til- og fravalg til den fælles programforsy-

ning.

Variable omkostninger er omkostninger, der varierer med

antal tilsluttede husstande, hvilket typisk er omkostninger til

selve programforsyningen, herunder rettighedsbetaling til

CopyDan.

Efter lovforslaget vil husstandes ret til efter anmodning at

blive fritaget for tilslutning til og betaling for fælles pro-

gramforsyning i et fællesantenneanlæg som udgangspunkt

gælde generelt og omfatte både de faste og de variable om-

kostninger. Varslingen af fritagelsen foreslås at følge de til

enhver tid gældende regler om ret til opsigelse af aftaler om

løbende tjenesteydelser i lov om forbrugeraftaler.

Retten til fritagelse vil, hvad angår de variable omkostnin-

ger, være ubetinget og gælde uanset fællesantenneanlæggets

nærmere karakter. Dette gælder dog ikke i forhold til sløj-

feanlæg, jf. ovenfor.

For så vidt angår de faste omkostninger, er der derimod be-

hov for at skelne mellem anlæg med hensyn til ejerskab og

egenskaber, således at husstandene i nogle situationer fortsat

kan pålægges at betale til de faste omkostninger ved den

fælles programforsyning.

For traditionelle fællesantenneanlæg, der ejes af kommerci-

elle tv-distributører e.l., og som alene kan benyttes til forsy-

ning med tv, er det vurderingen, at distributørerne vil træffe

deres beslutninger om etablering og drift af anlæg til fælles

programforsyning ud fra almindelige kommercielle betragt-

ninger og uden at være sikret et fast kundegrundlag, ligesom

det gælder for de dele af distributørens anlæg, der forsyner

enkelthusstande, der ikke indgår i en fælles programforsy-

ning. For disse traditionelle anlæg vil der derfor efter forsla-

get ikke kunne pålægges husstande at betale til etablering,

forbedring og drift af anlægget.

Hvor fællesanlægget er ejet af ejeren af en privat eller almen

udlejningsejendom (udlejeren) eller af en forening, kan an-

lægget anses som en del af ejendommens hhv. foreningens

fællesfaciliteter, som alle husstande i ejendommen hhv. for-

eningen betaler til uanset omfanget af den enkeltes benyttel-

se. I dag dækkes de faste omkostninger ved sådanne anlæg

over antennebidraget, fællesudgifterne, foreningskontingen-

tet eller lignende. Alle tilsluttede husstande betaler typisk

hertil – også i de tilfælde, hvor der består mulighed for at

fravælge programforsyningen.

Det vurderes, at det i praksis vil rumme betydelige udfor-

dringer for en udlejer eller en forening, hvis de enkelte hus-

stande kan fritages for at bidrage til finansiering af de faste

omkostninger, som er afholdt til etablering m.v. af et anlæg,

der er en del af ejendommens hhv. foreningens egne fælles-

faciliteter.

For det første vil indførelse af en mulighed for at opnå frita-

gelse for at betale til de faste omkostninger kræve løbende

(om)beregning af antennebidrag. Udgiften for den enkelte

tilsluttede husstand vil således løbende ændre sig, alt afhæn-

gigt af hvor mange husstande der aktuelt er tilsluttet den

fælles programforsyning. Dette vil indebære en betydelig

meradministration for udlejeren hhv. foreningen. For det an-

det vil det kunne sætte en negativ spiral i gang, da en stig-

ning i antallet af ikke-tilsluttede må antages at føre til en hø-

jere betaling for de tilsluttede, hvilket potentielt vil kunne

virke inciterende for flere frameldinger. På sigt er der såle-

des risiko for, at den fælles programforsyning helt vil ophø-

re, uagtet at en stor andel af husstandene i ejendommen hhv.

foreningen ønsker fortsat at være tilsluttet.

Derfor foreslås det som en undtagelse til den generelle frita-

gelsesmulighed, at alle husstande – også de som fravælger

fælles programforsyning – fortsat kan forpligtes til at betale

til faste omkostninger, der er forbundet med etablering, for-

bedring og drift af anlægget, hvis dette ejes af udlejeren hhv.

foreningen.

For fællesantenneanlæg, der ejes af andre end udlejeren eller

foreningen, ses der i dag praktiseret mange forskelligartede

aftaler mellem udlejer hhv. forening og anlægsejeren om be-

taling for den fælles tv-forsyning.

I nogle tilfælde køber udlejer eller foreningen en fuldpakke

fra en kommerciel tv-distributør til samtlige husstande og

opkræver betaling fra husstandene herfor via et antennebi-

drag eller foreningskontingentet. I andre tilfælde købes ale-

ne en grundpakke med mulighed for, at den enkelte husstand

kan tilkøbe yderligere programforsyning direkte fra tv-dis-

tributøren. Husstandenes betaling udgør i disse situationer et

samlet beløb til dækning af både faste og variable omkost-

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

ninger ved programforsyningen, uden at det er specificeret,

hvordan den samlede betaling fordeler sig på hhv. betaling

for etablering mv. af anlægget og betaling for programforsy-

ning. Der ses også ordninger, hvor al programforsyning er et

individuelt anliggende, således at den enkelte husstand alene

er pligtig til at bidrage til finansiering af de af udlejeren eller

foreningen afholdte faste omkostninger til fællesantennean-

lægget.

Det er i stadig stigende grad den samme fysiske infrastruk-

tur, der benyttes til forsyning af ejendomme og foreninger

med både tv og bredbånd (internet). For de pågældende an-

læg, der efter loven er at betragte som fællesantenneanlæg,

jf. definitionen heraf, er det ikke muligt i praksis at afgøre,

om nettet fortrinsvis benyttes til forsyning af ejendomme og

foreninger med tv eller bredbånd.

Udviklingen ses således at gå i retning af, at tv-distributører

og andre anlægsejere (eksempelvis elselskaber) udskiller de-

res faste omkostninger ved selve anlægget og fakturerer et

bidrag til finansiering heraf separat over for husstandene

sammen med opkrævning af eventuel betaling for forsynin-

gen med tv hhv. bredbånd. I nogle tilfælde kan der i en peri-

ode være pligt for de tilsluttede husstande til at aftage for et

nærmere fastsat beløb, idet husstanden frit kan vælge, om

beløbet bruges til tv eller bredbånd.

Det vurderes at kunne få negative konsekvenser for udrul-

ningen af ny og hurtig bredbåndsinfrastruktur i Danmark,

hvis den ønskede sikring af husstandes mulighed for at kun-

ne fravælge fælles programforsyning får den konsekvens, at

ejerne af sådanne anlæg ikke fortsat kan sikre deres investe-

ringer heri ved at indgå kollektive aftaler med udlejere og

foreninger.

Det er med lovforslaget ikke hensigten at påvirke investe-

ringsincitamenterne for udrulning af højhastighedsbredbånd,

og det foreslås på den baggrund som en undtagelse til den

generelle fritagelsesmulighed, at udlejere og foreninger fort-

sat kan indgå aftaler, der medfører, at husstande kan pålæg-

ges at betale til faste omkostninger ved etablering, vedlige-

holdelse og drift af sådanne blandede anlæg. Det afgørende

er, at husstanden ikke forpligtes til at aftage programforsy-

ning via anlægget.

Efter gældende regler i lejelovene (lov om leje, lov om leje

af almene boliger og lov om midlertidig regulering af bolig-

forholdene) kan udlejeren forlange udgifter til administra-

tion af fællesantennen refunderet hos samtlige lejere. Det er

ikke hensigten at ændre ved det, jf. nærmere herom i be-

mærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1. Det

foreslås derfor præciseret i radio- og fjernsynsloven, at alle

husstande i ejendomme og foreninger, hvor der er etableret

fællesantenneanlæg, også fremover vil kunne afkræves et

beløb til dækning af udlejerens eller foreningens udgifter til

administration af fællesantennen. Dette gælder både i ejen-

domme og foreninger, hvor de selv ejer fællesantenneanlæg-

get, og i ejendomme og foreninger, hvor en tv-distributør el-

ler andre ejer anlægget.

For så vidt angår klager over manglende efterlevelse af be-

stemmelserne, forudsættes det også fremover at gælde, at

huslejenævnet og beboerklagenævnet træffer afgørelse i tvi-

ster om lejerens betaling til fællesantenne m.v. efter hen-

holdsvis lejeloven og almenlejeloven. Det foreslås, at Slots-

og Kulturstyrelsen bliver tilsynsmyndighed i forhold til hus-

stande i andels- og ejerboliger, og at tilsynsvirksomheden

bl.a. vil blive gennemført med udgangspunkt i eventuelle

klager, men at styrelsen også kan tage en sag op af egen

drift. Styrelsen kan som tilsynsmyndighed afgive henstillin-

ger og træffe afgørelser i klager over manglende efterlevelse

af reglerne, som led i tilsynet. Hvis en af disse tre myndig-

heder modtager en klage fra en husstand, som myndigheden

ikke er klageinstans for, vil den pågældende myndighed væ-

re forpligtet til at videresende klagen til den relevante myn-

dighed (huslejenævn, beboerklagenævn eller Slots- og Kul-

turstyrelsen).

De foreslåede nye bestemmelser i radio- og fjernsynsloven

medfører behov for ændringer i lov om leje og lov om leje

af almene boliger, jf. forslagets §§ 2 og 3. Der henvises til

de specielle bemærkninger herom.

Kulturministeren vil med lovforslaget få hjemmel til at fast-

sætte nærmere regler om fritagelse for tilslutning til og beta-

ling for fælles programforsyning, jf. nærmere herom i de

specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3.

Herudover er det forventningen, at Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen i samarbejde med bl.a. de involverede ministe-

rier udarbejder en nærmere vejledning til ejere af fællesan-

tenneanlæg, udlejere, foreninger og husstande.

Det bemærkes afslutningsvis, at Kulturministeriet sammen

med øvrige involverede ministerier og styrelser vil følge ud-

viklingen på området og foretage en evaluering af de nye

regler og deres virkning, når de har været gældende i to år.

3.2. Distribution af digital radio

3.2.1. Gældende ret

Den gældende radio- og fjernsynslovs kapitel 2 omhandler,

hvem der har ret til at distribuere lyd- og billedprogrammer

ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder. Dis-

tributionen af lyd- og billedprogrammer via jordbaserede di-

gitale tv-sendemuligheder kan alene finde sted med tilladel-

se fra Radio- og tv-nævnet efter udbud. Undtaget herfra er

dog DR, TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virk-

somheder, som uden udbud kan meddeles tilladelse efter mi-

nisterens nærmere bestemmelse.

Efter de gældende regler kan der alene opnås tilladelse til

udøvelse af jordbaseret programvirksomhed for radiofore-

tagender efter udbud foretaget af Radio- og tv-nævnet, jf. ra-

dio- og fjernsynsloven § 45, stk. 1. Udøvelse af radiovirk-

somhed ved hjælp af radioanlæg forudsætter således i dag

en programtilladelse i henhold til radio- og fjernsynslovgiv-

ningen og en frekvenstilladelse i henhold til frekvenslovgiv-

ningen.

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Partierne bag Medieaftale 2015-2018 har besluttet, at sende-

mulighederne til landsdækkende jordbaseret digital kom-

merciel radio skal udbydes til en gatekeeper. De landsdæk-

kende digitale radiosendemuligheder, som skal stilles til rå-

dighed for kommerciel landsdækkende radiovirksomhed,

skal således udbydes til ét operatørselskab med henblik på

distribution af landsdækkende kommerciel radioprogram-

virksomhed. Gatekeeperen vil på forretningsmæssige vilkår

skulle drive den jordbaserede digitale radioplatform for

kommercielle radioudbydere.

Ligesom for distribution af tv-programmer via jordbaserede

digitale tv-sendemuligheder kan der for radio blive tale om

distribution af programmer, der i forvejen distribueres på

anden måde, for eksempel via FM-frekvenser eller via net-

tet.

Udøvelse af digital radiovirksomhed ved hjælp af jordbase-

rede sendemuligheder, som er tildelt en gatekeeper, vil med

lovforslaget kræve, at radioprogramudbyderen registreres

som udøver af digital radioprogramvirksomhed hos Radio-

og tv-nævnet. Desuden vil udsendelse af jordbaseret digital

radioprogramvirksomhed forudsætte, at der indgås aftale

med det foretagende, som opnår tilladelse til distribution af

radioprogrammer ved hjælp af sendemulighederne til jord-

baseret digital radio.

Det foreslås på denne baggrund, at lovens kapitel 2 om di-

stribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordba-

serede digitale tv-sendemuligheder udvides til også at om-

fatte distribution af lydprogrammer ved hjælp af jordbasere-

de digitale radiosendemuligheder. De nærmere regler for til-

rettelæggelse og gennemførelse af et udbud af radiosende-

mulighederne vil blive fastlagt i bekendtgørelsesform efter

drøftelse med partierne bag den mediepolitiske aftale.

Alternativet til at udbyde de jordbaserede digitale sendemu-

ligheder til en gatekeeper er at udbyde sendemulighederne

enkeltvis og give de radioforetagender, der opnår program-

tilladelse, ansvar for i sammenslutning at etablere og drive

sendenettet i et sendesamvirke. Det vil fortsat efter lovæn-

dringen være muligt at drive jordbaserede digitale radiosen-

denet via en sendesamvirkekonstruktion, hvilket for nærvæ-

rende er tilfældet for det kommende regionale DAB blok 3-

sendenet og de eksisterende landsdækkende DAB-sendenet.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.

3.3. Forlængelse af opbevaringspligt

3.3.1. Gældende ret

Den gældende § 87, stk. 1 i radio- og fjernsynsloven, inde-

holder en forpligtelse for DR, de regionale TV 2-virksomhe-

der, indehavere af tilladelse til programvirksomhed og regi-

strerede foretagender til at optage og opbevare alle program-

mer i 3 måneder, ligesom det kan pålægges foretagendet at

opbevare programmerne i længere tid.

En tilsvarende opbevaringspligt for DR, TV 2 DANMARK

A/S og de regionale TV 2-virksomheder og foretagender,

der har tilladelse til eller er registrerede til at udøve radio-

eller fjernsynsvirksomhed m.v., findes i medieansvarsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014, jf. § 7, stk.

1 og 2. Det fremgår af denne bestemmelse, at redaktøren

skal sikre, at der på forsvarlig måde opbevares en kopi af al-

le udsendelser i 6 måneder. Uanset at denne frist er udløbet,

skal kopi af udsendelser, om hvis indhold der er indgivet

klage eller rejst sag, opbevares, indtil 6 måneder efter sagen

er afgjort. Opbevaringspligten består, så længe en sag be-

handles ved Pressenævnet eller domstolene.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Medieansvarslovens frister var tidligere 3 måneder, men

blev pr. 1. januar 2014 ændret til de nuværende 6 måneder,

jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014. Begrundel-

sen for ændringen var en sammenhæng med en generel for-

længelse af klagefrister i medieansvarsloven, da det fremgik

af Pressenævnets årsberetning for 2012, at der hvert år afvi-

ses klager, som er indgivet efter udløbet af klagefristen, og

at der således hvert år er et antal sager, hvor der har været et

ønske om at klage over et massemedie til Pressenævnet,

men hvor det – af den ene eller anden årsag – ikke er nået

inden for fristerne.

I lyset af at fristerne for at klage i medieansvarsloven blev

ændret, blev det tillige fundet nødvendigt at foreslå opbeva-

ringspligten i medieansvarsloven forlænget for at undgå, at

der vil kunne opstå tilfælde, hvor der klages til Pressenæv-

net, men hvor Pressenævnet ikke kan nå at give radio- eller

fjernsynsforetagendet meddelelse om, at der er indgivet en

klage, inden den gældende opbevaringspligt på 3 måneder er

udløbet.

Det foreslås at bringe radio- og fjernsynslovens opbeva-

ringspligt i overensstemmelse med medieansvarslovens til-

svarende bestemmelser om opbevaringspligt, hvorfor det

foreslås at ændre radio- og fjernsynslovens § 87 fra en opbe-

varingspligt på 3 måneder til 6 måneder.

3.4. Bemyndigelse til udstedelse af regler om regnskab og

revision af projekt- og aktivitetstilskud

3.4.1. Gældende ret

Den gældende § 92 a i radio- og fjernsynsloven indeholder

bemyndigelse for kulturministeren til at fastsætte regler om

fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud og

indsendelse af ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der ud-

betales i medfør af lovens §§ 11 a og 43.

Bestemmelsens nuværende formulering blev fastlagt ved lov

nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og admini-

strative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturmi-

nisteriet, der samlede Kulturministeriets regler om regnskab

og revision for så vidt angår driftstilskud i én lov og dermed

ændrede ordlyden af radio- og fjernsynslovens § 92 a til den

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

nuværende formulering. Før denne lovændring indeholdt be-

stemmelsen ud over det nuværende desuden bemyndigelse

til at fastsætte regler om regnskabsaflæggelse, revisions-

kompetence og revisionens udførelse m.v.

Ændringen af § 92 a var derfor en konsekvensrettelse som

følge af, at lovgivningen på Kulturministeriets område ved-

rørende tilskudsanvendelsen samledes i en lov.

3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Lov om økonomiske og administrative forhold for modtage-

re af driftstilskud fra Kulturministeriet vedrører udelukken-

de driftstilskud. Regnskab og revision af projekt- og aktivi-

tetstilskud fra Kulturministeriet er dermed ikke reguleret af

denne lov. Det må bero på en fejl, at der med konsekvens-

rettelsen af § 92 a ved lov om økonomiske og administrative

forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

ikke blev taget højde for, at § 92 a fortsat skulle indeholde

en bemyndigelse til fastsættelse af regler vedrørende regn-

skabsaflæggelse og revision af projekt- og aktivitetstilskud

fra Kulturministeriet.

Med forslaget genindsættes kulturministerens bemyndigelse

til at fastsætte nærmere regler om fordelingen af tilskud, vil-

kår for anvendelse af tilskud og indsendelse af ansøgninger

m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§

11 a og 43, til også at omfatte regler om regnskabsaflæggel-

se og revision.

Hermed skabes der hjemmel til reglerne om regnskab og re-

vision for så vidt angår projekttilskud i medfør af radio- og

fjernsynsloven, jf. bkg. nr. 1479 af 22. december 2014 om

regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud fra Kul-

turministeriet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Muligheden for fravalg af fælles programforsyning vil ikke

have konsekvenser for det offentliges udgifter til boligstøtte,

da husstandenes udgifter til programforsyning i form af an-

tennebidrag e.l. ikke er støtteberettiget.

De økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige ved forslaget vurderes på den baggrund udelukken-

de at relatere sig til afgørelse i tvister om, hvorvidt ejere af

fællesantenneanlæg hhv. foreninger o.l. overholder forplig-

telsen efter lovforslaget.

Som nævnt i afsnit 3.1.3. forudsættes huslejenævnet og be-

boerklagenævnet også fremover at træffe afgørelse i tvister

om lejerens betaling til fællesantenne m.v. Udlændinge-, In-

tegrations- og Boligministeriet vurderer, at indførelse af en

mulighed for lejere for at fravælge fælles programforsyning

vil medføre en meget begrænset stigning i antallet af tvister

mellem udlejere og lejere. I modsat retning trækker, at le-

jere, som tidligere har haft en tvist med udlejer angående be-

talingen og størrelsen af antennebidraget, nu får mulighed

for at vælge den fælles antenneløsning fra. Derved fjerner

lovforslaget tvistpotentialet mellem lejer og udlejer for så

vidt angår de lejere, som benytter sig af fravalgsmuligheden.

Dette vil alt andet lige på sigt føre til færre tvister. Det vur-

deres, at de to effekter vil udligne hinanden. Det bemærkes i

øvrigt, at antallet af sager i huslejenævn og beboerklage-

nævn ligger på et meget lavt niveau, og at lovforslaget ikke

vil ændre på dette. Forslaget forventes på den baggrund ikke

at medføre øgede udgifter for huslejenævn og beboerklage-

nævn, idet det bemærkes, at der i sagens natur er knyttet no-

gen usikkerhed til denne vurdering.

Tilsvarende er det Kulturministeriets vurdering, at antallet af

klager til Slots- og Kulturstyrelsen fra husstande i andels- og

ejerboliger vil være meget begrænset. Sager vil formentlig

primært vedrøre tilfælde, hvor en andelsboligforening, ejer-

forening eller grundejerforening (der mange gange alene er

baseret på frivillig arbejdskraft) ikke er opmærksom på lov-

givningen. Den ekstra opgave for Slots- og Kulturstyrelsen

vurderes på den baggrund at kunne rummes inden for givne

økonomiske rammer.

Efter lovforslaget får kulturministeren hjemmel til at fast-

sætte nærmere regler om fritagelse for tilslutning til og beta-

ling for fælles programforsyning, jf. nærmere herom i de

specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3. Herudo-

ver er det, jf. afsnit 3.1.3. hensigten, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen i samarbejde med bl.a. de involverede

ministerier udarbejder en nærmere vejledning til ejere af

fællesantenneanlæg, udlejere, foreninger og husstande, lige-

som der lægges op til gennemførelse af en evaluering, når

reglerne har virket i to år.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-

sekvenser for kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

5.1. Frit valg af tv-distributør

Almene boligorganisationer, andelsboligforeninger, ejerfor-

eninger, grundejerforeninger og lignende betragtes i forhold

til opgørelse af erhvervsøkonomiske konsekvenser ikke som

en del af erhvervslivet, men som sammenslutninger af bor-

gere.

Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede administrative

byrder for private udlejere i forbindelse med beboeres even-

tuelle framelding af en fælles programforsyning. Af den af

Deloitte gennemførte analyse fremgår, at knap halvdelen af

de private udlejningsboliger har fælles programforsyning.

Samtidig vurderes det – som nævnt i afsnit 3.1.2. – i den af

Incentive gennemførte analyse, at kun 15 pct. af beboerne

vil framelde sig fælles programforsyning med administrative

omkostninger for udlejerne til følge. Gældende lejekontrak-

ter vurderes ikke at skulle ændres som følge af lovforslaget.

Samtidig vil husstandene fortsat – også selv om de fravæl-

ger fælles programforsyning – kunne forpligtes til at betale

til den private udlejers faste omkostninger til bl.a. admini-

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

stration af den fælles programforsyning, således at den ad-

ministrative byrde for udlejer ved håndtering af til- og fra-

meldinger reduceres.

Da reguleringen i praksis som udgangspunkt retter sig mod

den, der reelt har pålagt husstanden bindinger, for så vidt an-

går tilslutning til og betaling for en fælles programforsyning

– dvs. private og almene udlejere samt foreninger – er even-

tuelle afledte administrative byrder for kommercielle tv-dis-

tributører o.l. ikke opgjort.

Den administrative byrde for de private udlejere vurderes på

baggrund af ovenstående at være under 4 mio. kr. i løbende

årlig byrde, hvorfor lovforslaget ikke skal AMVAB-måles.

Byrden for de private udlejere må forventes overvæltet på

lejerne via lejernes betaling for udlejerens administration af

fællesantennen, jf. den fortsatte mulighed herfor.

Forslaget vil betyde, at samtlige ejere af fællesantennean-

læg, hvor det efter lovforslaget vil være muligt at pålægge

husstande at betale til faste omkostninger ved etablering,

forbedring og drift af anlægget, fremover vil skulle udskille

sådanne omkostninger ved anlægget fra udgifterne ved pro-

gramforsyning af anlægget. Det er ikke muligt uden detalje-

ret kendskab til de enkelte anlægsejeres forhold (økonomi-

systemer mv.) at vurdere, hvilke meromkostninger dette vil

kunne indebære for de pågældende anlægsejere. Det bemær-

kes i den forbindelse, at udviklingen under alle omstændig-

heder ses at gå i retning af øget gennemsigtighed i forhold

til husstandenes betaling for fælles programforsyning.

Forslaget forventes ikke at have andre direkte omkostninger

for erhvervslivet. Der vurderes således eksempelvis ikke at

være behov for tilpasning af eksisterende fællesantennean-

læg, idet det bemærkes, at de anlæg, hvor det ikke er muligt

at til- og frakoble husstande (de såkaldte sløjfeanlæg), ikke

er omfattet af lovforslaget.

Forslaget forventes derimod at få afledte økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet, da tv-distributører vil få bedre

mulighed for at få nye kunder, der ellers har været bundet til

en given tv-distributør. Fravalgsmuligheden vil således føre

til en øget konkurrence på markedet for tv-distribution.

Som nævnt vurderes den foreslåede regulering at kunne

medføre besparelser for husstandene på kort og ikke mindst

lidt længere sigt. Besparelsen vil være forskellig fra hus-

stand til husstand, alt afhængig af deres nuværende tv-forsy-

ning og valg af fremtidig forsyning. Incentive har anslået

den samlede besparelse for husstandene (på kort sigt) til

mellem 35 mio. kr. og 115 mio. kr., alt afhængig af hvor

mange der vælger et alternativ til den fælles tv-forsyning.

For de husstande, hvor den fælles programforsyning stop-

per, har Incentive vurderet, at priserne vil stige. Incentive

har ikke vurderet, at priserne vil stige for de husstande, der

fastholder fælles programforsyning, ud over en begrænset

merudgift, såfremt husstande også skal kunne fritages for

betaling af faste omkostninger ved fællesantenneanlæg,

hvad der efter lovforslaget kun vil gøre sig delvist gældende.

Den samlede besparelse for husstandene må antages afspej-

let i en tilsvarende samlet mindre indtægt for de tv-distribu-

tører, der forsyner de pågældende ejendomme og foreninger

med tv. Der må i den forbindelse samtidig antages, at mulig-

heden for husstande for at kunne vælge en anden tv-distribu-

tør end den nuværende vil føre til omfordeling af indtjening

mellem tv-distributørerne.

Det bemærkes, at der knytter sig betydelig usikkerhed til de

nævnte anslåede økonomiske konsekvenser af forslaget. Ek-

sempelvis vil den samlede effekt kunne være lidt højere, da

Incentives analyse baserer sig på Deloittes skøn over antal

husstande med fælles tv-forsyning og således ikke medtager

fritliggende boliger. Endvidere bemærkes, at analysen ikke

ser på de dynamiske effekter af en mulighed for at framelde

sig en fælles tv-forsyning. Det gælder bl.a. tv-distributørers

reaktion på en eventuelt reduceret indtjening i form af en

eventuel forhøjelse af pakkepriser o.l. for de husstande, der

ønsker at fortsætte med fælles programforsyning, og den ef-

fekt på priserne på programforsyning (i nedadgående ret-

ning), der kan blive et resultat af den øgede konkurrence

mellem tv-distributører.

5.2. Distribution af digital radio

Lovforslaget skaber hjemmel til, at jordbaserede digitale ra-

diosendemuligheder kan udbydes til en gatekeeper. Den

kommende gatekeeper vil få rådighed over sendemuligheder

til landsdækkende kommerciel radio i DAB blok 1 og an-

svar for etablering og drift af sendenettet. Gatekeeperen vil

desuden bl.a. ud fra vilkårene i distributionstilladelsen kun-

ne beslutte, hvilke radiostationer der kan sende, og hvad pri-

sen herfor skal være. De enkelte radiostationer vil skulle re-

gistreres hos Radio- og tv-nævnet.

I forhold til en gatekeepermodel deles udgifterne i sende-

samvirkemodellen mellem alle de radioforetagender, der har

tilladelse i sendenettet, og den enkelte radios udgifter af-

hænger derfor bl.a. af, hvor mange radioer der har program-

tilladelse. Radioerne kan eventuelt sammen i sendesamvir-

ket indgå aftale med en operatør, der på vegne af radioerne

opbygger og driver nettet.

Radiostationernes pris for at anvende sendenettet vil hos en

gatekeeper formentlig være relativt fast, hvorimod prisen i

et sendesamvirke kan være mere usikker, da der skal betales

for en forholdsmæssig andel af evt. ledig kapacitet. Den en-

kelte radiostation vil således hos en gatekeeper bære en rela-

tivt lavere risiko end i et sendesamvirke. Den enkelte radio-

stations administrative byrde vil hos en gatekeeper forment-

lig være relativt beskeden, da den enkelte radiostation for-

mentlig vil indgå en aftale med gatekeeper, som kan sam-

menlignes med en lejeaftale. Til sammenligning vil den en-

kelte radiostations administrative byrde i et sendesamvirke

relativt set være større, da alle beslutninger skal træffes i

fællesskab med de andre radiostationer, som har programtil-

ladelse, og der skal fastlægges formaliteter ved ind- og ud-

træden af sendesamvirket.

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Hvis DAB-platformen på et tidspunkt bliver den domineren-

de platform for radio, vil gatekeeper kunne få en form for

monopol på distribution af landsdækkende radio. Det skal i

et gatekeeperudbud sikres, at den eksisterende konkurrence-

lovgivning kan håndtere denne situation. Såfremt den gæl-

dende konkurrencelovgivning ikke kan håndtere denne situ-

ation, skal der gennemføres særskilt regulering i bekendtgø-

relsen om udbuddet af sendemulighederne til en gatekeeper.

På baggrund af ovenstående er det den umiddelbare vurde-

ring, at de økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet vil afhænge af, hvilke regler der fastsættes i en

kommende bekendtgørelse om udbud af sendemulighederne,

samt hvordan gatekeeperens forretning vil udvikle sig. De

samlede økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet skønnes ikke at overstige 10 mio. kr. årligt.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Husstandene vil ikke med lovforslaget blive pålagt øgede

administrative omkostninger, da det er op til dem selv, om

de vil søge fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles

tv-forsyning.

Almene boligorganisationer, andelsboligforeninger, ejerfor-

eninger og grundejerforeninger vurderes – ligesom de priva-

te udlejere, jf. ovenfor – at få øgede administrative omkost-

ninger, i det omfang de administrerer fælles programforsy-

ning. Det er vanskeligt at skønne over de øgede omkostnin-

ger i almene boligorganisationer, andelsboligforeninger og

ejerforeninger m.v. Dette hænger bl.a. sammen med, at bo-

ligorganisationerne og foreningerne kan have organiseret

deres fælles programforsyning på forskellig vis. Den fore-

slåede bestemmelse om, at husstande – også selvom de fra-

vælger den fælles programforsyning – fortsat kan tilpligtes

til at betale til boligorganisationernes og foreningernes faste

omkostninger til administration, vil dog i et vist omfang

modvirke de øgede omkostninger.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 24. november 2015 til

den 4. januar 2016 været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer m.v.: A2012, Advokatrådet, Al-

ler Media A/S, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsenta-

tion, ANR, Bauer Media, BBC, Berlingske Media, BFE, BL

– Danmarks Almene Boliger, Bonnier Publications A/S,

Borch Teknik, BOSAM, Boxer TV ApS, Brancheforum Di-

gitale Medier c/o BFE, Broadcast Dialogue, Broadcast Ma-

gazine, Canal Digital Danmark A/S, Copydan, CRAOL

(The Community Radio Forum of Ireland), Danmarks Lejer-

foreninger, Dansk Andelsbolig Analyse, Dansk Annoncør-

forening (DAF), Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund,

Dansk Student Tv Forening, Danske Advokater, Danske Ar-

kitektvirksomheder, Danske Boligadvokater, Danske Døves

Landsforbund, Danske Filminstruktører, Danske Handi-ca-

porganisationer, Danske Medier, Danske Mediers Forum,

Danske Regioner, Danske Udlejere, Dantoto Racing Live,

Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Kristne

Producentkomité, Det Centrale Handicapråd, Det ny Kanal

1, Digitaler Rundfunk, DIGI-TV A/S, DILEM (Danske Ide-

baserede Lokale Elektroniske Medier), Dk4, Dommerfuld-

mægtigforeningen, DR, Egmont International Holding A/S,

Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-

ening, EMAP (East Midland Allied Press), Energistyrelsen,

Erhvervsstyrelsen, FMQB (Friday Morning Quarterback),

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske

Antenneanlæg, Foreningen Radio Hirtshals – Skaga FM,

FTVS – Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, Glo-

bal Radio, Globus Guld, Gold FM ApS., GRAMEX, Grund-

ejernes Investeringsfond, Haymarket, HI3G, Huslejenævns-

og Beboerklagenævnsforeningen, Højderyggens Lokalra-

dio/-Højderyggens Weekendradio, Højesteret, Høreforenin-

gen, Håndværksrådet, International Receiver Company, IT-

Branchen, ITEK – Dansk Industri, JP/Politikens Hus, Kanal

Hovedstaden, Kanal 23, Kanal Plus Nordsjælland, Klein Re-

port, KODA, Kommunernes Landsforening (KL), Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, Kreativitet & Kommunika-

tion, Kulturstyrelsen, Landsforeningen for beskikkede advo-

kater, Lejernes Landsorganisation, Limfjord Plus, Media

UK, MetroXpress A/S, MTG TV A/S, Nordisk Film, NRJ

Scandinavia, Ophavsretligt Forum, Penton, Pop FM, Produ-

centforeningen, Vestre Landsret, Østre Landsret, Radio 1,

Radio 100FM (Kolding m.fl.), Radio 24Syv, Radio 3 (Ny-

borg), Radio ABC, Radio Alfa, Radio Als, Radio AURA,

Radio Ballerup, Radio Charlie, Radio Diablo/Radio ALFA

Sydfyn, Radio Favorit FM (tidl. Guld FM), Radio Favrskov,

Radio Globus, Radio go! FM, Radio Holstebro, Radio Hor-

sens, Radio Horsens Classic, Radio Ink, Radio Klitholm,

Radio Køge, Radio Limfjord, Radio Luna, Radio M, Radio

Mojn/Radio 100FM, Radio Nord, Radio- og tv-nævnet, Ra-

dio Rødovre, Radio SLR, Radio Soft, Radio Solskin, Radio

SydhavsØerne Guld, Radio Today, Radio Viborg, Radio

VLR Fredericia, RadioMedia, Radioszene, Radiozentrale,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvoka-

ten, Ringkøbing Guld FM, Samarbejdsforum for Danske

Lytter- og Seerorganisationer, Sammenslutningen af lokale

radio- og tv-stationer, Samrådet for Ophavsret, SBS TV

A/S, SBS-Net, Sendesamvirket i København, Silkeborg

Guld, Skagen Nærradio, Skala FM, Solo FM, Stofa A/S, Sø-

og Handelsretten, TDC, Teleklagenævnet, Telenor, Telia

Danmark, Teracom (Broadcast Service Danmark A/S), TV

2/Bornholm, TV 2 DANMARK A/S, TV 2/FYN, TV 2/

Lorry, TV 2/Nord, TV 2/ØST, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S,

TV MIDTVEST, TV SYD, UBOD, Vestkyst FM, Viasat,

Viborg Favorit FM, VLR (Kolding), WAOO, YOUSEE.

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

Slots- og Kulturstyrelsens merudgifter i

forbindelse med behandling af klager

fra husstande over manglende mulig-

hed for at framelde sig fælles program-

forsyning vurderes at være meget be-

grænsede og vil kunne rummes inden

for givne økonomiske rammer. Forsla-

get ventes samlet set ikke at indebære

merudgifter for huslejenævn og beboer-

klagenævn.

Det vurderes, at Slots- og Kulturstyrel-

sen forpligtelse til at behandle klager

over manglende mulighed for at fra-

melde sig fælles programforsyning vil

betyde en begrænset forøgelse af klage-

sagsbehandlingen for styrelsen. Forsla-

get vil kunne rummes inden for styrel-

sens givne økonomiske rammer. På

samme måde kan udvidelsen af beføjel-

sen for beboerklagenævnet og lejenæv-

net i begrænset omfang øge sagsmæng-

den. Forslaget ventes samlet set ikke at

indebære merudgifter for huslejenævn

og beboerklagenævn.

Lovforslaget ventes fsva. frit valg af tv-

distributør at have økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet, dels i kraft af

øgede administrative byrder og eventu-

elle omkostninger ved udskillelse af

faste omkostninger ved programforsy-

ningen, dels i kraft af en samlet reduk-

tion i de kommercielle tv-distributørers

indtjening samt omfordeling af denne

mellem tv-distributører som følge af

øget konkurrence. Påvirkningen af

indtjeningen vil afhænge af husstande-

nes reaktion på adgangen til at blive fri-

taget for fælles programforsyning.

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Konkurrencen på markedet for tv-distribu-

tion vil blive øget til fordel for de tv-distri-

butører, der i dag er begrænset af husstan-

denes manglende mulighed for at framelde

sig fælles programforsyning.

De samlede økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet som følge af den fore-

slåede model for distribution af digital

radio vil afhænge af de regler, der fast-

sættes i en kommende udbudsbekendt-

gørelse, men skønnes ikke at overstige

10 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

De administrative konsekvenser for radio-

foretagender ved den foreslåede model for

distribution af digital radio vurderes at væ-

Lovforslaget vurderes at medføre be-

grænsede administrative byrder for pri-

vate udlejere i forbindelse med beboe-

res eventuelle framelding af fælles tv-

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

re mindre end ved den nuværende sende-

samvirkemodel.

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for

borgerne

Ingen.

forsyning. Den løbende byrde vurderes

at være mindre end 4 mio. kr. årligt.

Ingen.

Borgerne pålægges som udgangspunkt

ikke administrative byrder. Almene bo-

ligorganisationer, andelsboligforenin-

ger, ejerforeninger og grundejerfor-

eninger vil kunne få øget administra-

tion i forbindelse med husstandes til-

og framelding til fælles programforsy-

ning, alt afhængig af niveauet heraf.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

administrerer sendekapaciteten og herunder indgår aftaler

med danske og udenlandske udøvere af radioprogramvirk-

somhed om distribution af deres programmer. Det forudsæt-

tes videre, at etableringen og driften sker på forretnings-

mæssige vilkår. Nærmere regler vil blive fastsat i bekendt-

gørelsesform efter drøftelse med partierne bag den mediepo-

litiske aftale for 2015-2018.

De gældende regler om eventuel betaling af koncessionsaf-

gift for distribution af jordbaserede digitale tv-sendemulig-

heder i radio- og fjernsynslovens § 4 finder også anvendelse

for en tilladelseshaver til distribution af lydprogrammer ved

hjælp af jordbaserede digitale radiosendemuligheder.

Der er tradition for, at indehavere af programtilladelser til

samme sendemulighed samarbejder om etablering og drift af

sendenet i såkaldte sendesamvirker. Sendesamvirker skal

heller ikke fremover have distributionstilladelse, da pro-

gramtilladelseshaverne, som udgør sendesamvirket, ifølge

deres respektive tilladelser er forpligtet til at udøve pro-

gramvirksomhed, hvilket omfatter udsendelse af lyd- og bil-

ledprogrammer til almenheden ved hjælp af radioanlæg, jf.

radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 1.

Det samarbejde, som DR og indehaverne af programtilladel-

serne til FM 4, FM 5 og FM 6 har om udsendelse af lyd- og

billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale radio-

sendemuligheder, er at sidestille med et sendesamvirke, da

udsendelsen sker på baggrund af DR’s forpligtelser til at ud-

øve programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale

radiosendemuligheder (jf. DR’s public service-kontrakt) og

de forpligtelser til at udøve programvirksomhed ved hjælp

af jordbaserede digitale sendemuligheder, som fremgår af

programtilladelserne til FM 4, FM 5 og FM 6.

Til nr. 3

Radio- og fjernsynsloven indeholder ikke i dag bestemmel-

ser, der regulerer spørgsmål vedrørende husstandes tilslut-

ning til og betaling for fælles programforsyning.

Det foreslås, at der i loven indsættes en ny paragraf 6 a med

bestemmelser i stk. 1-6 vedrørende husstandes mulighed for

at blive fritaget for tilslutning til og betaling for fælles pro-

gramforsyning i fællesantenneanlæg, herunder omkostnin-

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Radio- og fjernsynslovens kapitel 2 om distribution af lyd-

og billedprogrammer indeholder under overskriften ”Distri-

bution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbasere-

de digitale tv-sendemuligheder” særlige bestemmelser i §§ 3

og 4 om denne form for distribution.

Det foreslås at ændre overskriften over § 3 til ”Distribution

af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digi-

tale radio- og tv-sendemuligheder”.

Med forslaget udvides overskriften for § 3 således, at det

fremgår, at bestemmelserne i §§ 3 og 4 udvides til også at

omfatte distribution ved hjælp af jordbaserede digitale ra-

diosendemuligheder, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr.

Til nr. 2

Efter § 3 i radio- og fjernsynsloven gælder, at distribution af

danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp

af jordbaserede digitale tv-sendenet kun kan ske med tilla-

delse fra Radio- og tv-nævnet.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte ra-

dio, således at distribution af lydprogrammer ved hjælp af

jordbaserede digitale radiosendemuligheder alene kan finde

sted med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet.

Formålet med ændringen er at etablere hjemmel til at kunne

udbyde jordbaserede digitale radiosendemuligheder til en

gatekeeper.

Det er tanken at udbyde de til rådighed værende digitale ra-

diosendemuligheder i DAB blok 1 til en operatør med hen-

blik på distribution af radioprogrammer mv. Det forudsæt-

tes, at operatøren efter nærmere fastsatte regler, jf. nedenfor,

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

ger til etablering, forbedring og drift af anlægget samt en

hjemmelsbestemmelse i stk. 7 til kulturministeren til at fast-

sætte nærmere bestemmelser om fritagelse for tilslutning til

og betaling for fælles programforsyning, jf. stk. 1-6.

Formålet med bestemmelsen i

§ 6 a, stk. 1,

er at sikre, at

husstande efter anmodning fritages for tilslutning til og beta-

ling for fælles programforsyning, der leveres via et fællesan-

tenneanlæg.

I en del ejendomme og foreninger er der etableret en eller

anden form for fælles programforsyning. Dette er således

sædvanligt i private og almene udlejningsejendomme, priva-

te andelsboligforeninger og ejerforeninger, og det ses også i

grundejerforeninger og lignende. Fælles programforsyning i

en ejendom eller forening leveres via et fællesantenneanlæg.

Fællesantenneanlæg er i radio- og fjernsynslovens § 2, stk.

2, defineret som fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til

fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som an-

vendes til privat beboelse. Definitionen omfatter ikke bare

traditionel infrastruktur (COAX-kabler), men også moderne

fiberanlæg i det omfang sådanne benyttes til fremføring af

flow-tv (analogt DVB-C, DVB-T eller IP multicast signal).

Fiberanlæg, der ikke benyttes til fremføring af flow-tv, be-

tragtes ikke som fællesantenneanlæg i radio- og fjernsynslo-

vens forstand, uagtet at det via sådanne anlæg er muligt at

modtage lyd- og billedprogrammer via internettet. I nogle

ejendomme og foreninger er alle husstande forpligtet til at

deltage i og modtage fælles programforsyning.

En fælles programforsyning etableres i almene boligafdelin-

ger, private andelsboligforeninger samt grundejer- og ejer-

foreninger ved, at et flertal blandt beboerne på beboermødet

eller generalforsamlingen træffer beslutning om at etablere

en fælles programforsyning. En sådan beslutning omfatter

som udgangspunkt alle beboere i ejendommen hhv. forenin-

gen. Med en sådan beslutning følger en pligt til at deltage i

betalingen af de med programforsyningen forbundne udgif-

ter, dvs. både udgifter til selve anlægget og som oftest også

udgifter til programforsyning heraf.

Bestemmelsen i lovforslagets § 6 a, stk. 1, indebærer, at de

enkelte husstande som hovedregel får mulighed for at fra-

melde sig en eventuel fælles, pligtmæssig tilslutning til og

betaling for programforsyning, såfremt de anmoder herom.

Dette uanset at et flertal af beboerne på f.eks. en generalfor-

samling har truffet beslutning om fælles programforsyning

omfattende alle husstande.

Forpligtelsen til at sikre, at husstande fritages for tilslutning

til og betaling for fælles programforsyning i fællesanten-

neanlægget, retter sig, jf. bestemmelsens

1. pkt.,

mod ejeren

af det fællesantenneanlæg, der forsyner de pågældende hus-

stande med tv. Ejeren af fællesantenneanlægget kan være

ejeren af den pågældende ejendom, en ejerforening, andels-

boligforening eller lignende. Det kan også være en tv-distri-

butør eller et andet kommercielt foretagende (eksempelvis et

elselskab).

Af bestemmelsens stk. 1 fremgår, at forpligtelsen også retter

sig mod dem, der måtte have indgået aftale med ejere af fæl-

lesantenneanlæg om fælles programforsyning, og som følge

af en sådan aftale har forpligtet de pågældende husstande til

at tilslutte sig og betale til den fælles programforsyning.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en tv-distributør ejer

fællesantenneanlægget og har indgået aftale med f.eks. en

andelsboligforening, hvorefter andelsboligforeningen i kraft

af en beslutning på generalforsamlingen forpligter alle for-

eningens medlemmer til at tilslutte sig og betale til den fæl-

les programforsyning. I disse tilfælde påhviler forpligtelsen

til at sikre fritagelse for tilslutning ifølge stk. 1 ikke blot eje-

ren af fællesantenneanlægget, men også den forening m.v.,

der har indgået aftale med ejeren af fællesantenneanlægget.

I praksis vil forpligtelsen være rettet mod den, der reelt har

forpligtet husstanden til tilslutning til og betaling for den

fælles programforsyning, dvs. som hovedregel ejeren af den

pågældende ejendom eller den forening, husstanden er med-

lem af.

Der henvises i øvrigt til bestemmelsen i § 7 b (lovforslagets

§ 1, nr. 4) om tilsyn og til bemærkningerne til lovforslagets

§ 4 for så vidt angår forholdet til aftaler om fælles program-

forsyning, der er indgået ved lovens ikrafttræden.

Af bestemmelsens

2. pkt.

fremgår, at fritagelsen efter 1. pkt.

skal ske med et varsel svarende til de til enhver tid gældende

regler i lov om forbrugeraftaler om ret til opsigelse af aftaler

om løbende tjenesteydelser (for nærværende lovens §§ 28

og 29).

Baggrunden for bestemmelsen er at sikre, at husstande kan

fritages fra den fælles programforsyning med et varsel, der

er rimeligt både i forhold til husstanden og i forhold til eje-

ren af fællesantenneanlægget henholdsvis udlejeren, ejerfor-

eningen, andelsboligforeningen m.v. Det foreslås derfor, at

varsling af fritagelse generelt skal ske svarende til opsigel-

sesvarslerne i forbrugeraftaleloven. Hovedreglen efter den

gældende forbrugeraftalelov er vedrørende løbende levering

af varer eller tjenesteydelser opsigelse med 1 måneds varsel

til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter af-

talens indgåelse.

stk. 2

fremgår at en husstand – uanset fritagelsesmulighe-

den i § 6 a, stk. 1, – fortsat kan pålægges at betale til etable-

ring, forbedring og drift af selve fællesantenneanlægget, så-

fremt dette er ejet af ejeren af den pågældende ejendom,

ejerforeningen, andelsboligforeningen eller lignende. Det

fremgår endvidere af bestemmelsen, at husstande kan på-

lægges at betale til de omkostninger, som ejere af ejendom-

me, ejerforeninger, andelsboligforeninger eller lignende har

i forbindelse med deres administration af en fælles program-

forsyning. Det gælder således, uanset om de selv ejer anlæg-

get, eller det ejes af en tv-distributør eller et andet kommer-

cielt foretagende.

Bestemmelsen tager sigte på de tilfælde, hvor et fællesan-

tenneanlæg indgår som en del af ejendommens eller bebyg-

gelsens fællesfaciliteter, og hvor det som nævnt i de almin-

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

delige bemærkningers afsnit 3.1.3. ville være forbundet med

bl.a. betydelige administrative byrder, hvis det ikke længere

skulle være muligt at pålægge alle i ejendommen eller for-

eningen fortsat at bidrage til finansiering af omkostninger

vedrørende anlæggets etablering, forbedring og drift. Stør-

relsen af disse udgifter er som udgangspunkt uafhængig af

antal tilsluttede husstande.

Med omkostninger til etablering, forbedring og drift af fæl-

lesantenneanlægget menes omkostninger til forrentning og

afskrivning af anlægget, vedligeholdelse, administration

m.v. Derimod kan omkostninger til programforsyning ikke

pålægges en husstand, jf. stk. 1. Det er hensigten, at kultur-

ministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-

ler herom, jf. stk. 7.

For så vidt angår udlejeres og foreningers administrations-

omkostninger bemærkes, at der for udlejere og foreninger er

en vis administration forbundet med et fællesantenneanlæg.

Administrationen omfatter i dag beregning og løbende regu-

lering af antennebidrag e.l., der typisk er ens for alle hus-

stande i ejendommen hhv. foreningen. Fremover vil der end-

videre skulle foretages til- og frameldinger til den fælles

programforsyning. Det vurderes på den baggrund, at det, og-

så i de tilfælde, hvor anlægget ikke er ejet af foreningen,

men af f.eks. en kommerciel tv-distributør, vil være rimeligt,

hvis alle husstande i ejendomme og foreninger med fælles

programforsyning uanset eventuelt fravalg af programforsy-

ning kan forpligtes til at bidrage til betaling for udlejerens,

ejerforeningens, andelsboligforeningens eller lignendes ad-

ministration af den fælles programforsyning.

For så vidt angår udgifter til administration bemærkes, at der

med nærværende lovforslag ikke foreslås fastsat et specifikt

beløb for, hvad der kan anses for at være rimeligt til dæk-

ning af udgiften, jf. dog nedenfor.

I gældende lejelov er ikke angivet et specifikt beløb, som

udlejer kan beregne sig for administration af fællesanten-

neanlægget. Der har imidlertid tidligere været sådanne reg-

ler i lejeloven. Med lov nr. 380 af 20. maj 1992 om ændring

af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforhol-

dene, lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og per-

soner med handicap, lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber og lov om individuel boligstøtte (udgifter

til fællesantenner m.v.) blev der i en række boliglove indsat

særlige regler om betaling af udgifter til fællesantenner m.v.

Efter disse regler kunne udlejeren eller andelsboligforenin-

gen beregne sig et beløb til dækning af udgifter til admini-

stration af fællesantenneanlægget, der svarer til 3 pct. af an-

tennebidraget, dog højst 60 kr. pr. lejemål pr. år. Dette beløb

reguleredes én gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Ved lov nr. 406 af 31. maj 2000 udgik specifikationen af de

enkelte poster på antennebudgettet af loven. I bemærknin-

gerne til disse lovændringer var imidlertid anført, at dette ik-

ke er udtryk for en ændring i størrelsen og arten af de udgif-

ter, udlejeren kan forlange refunderet via antennebidraget.

Med lovforslaget foreslås ikke fastsat et specifikt beløb til

dækning af husstandes administration af fællesantennean-

lægget. Det forudsættes imidlertid, at et rimeligt administra-

tionsbidrag i 2015-niveau vil kunne være på ca. 100 kr. pr.

år. pr. husstand i lighed med praksis på lejeområdet.

stk. 3

fremgår, at husstande, uanset adgangen til fritagel-

se for fælles programforsyning i medfør af stk. 1, kan på-

lægges at betale til etablering, forbedring og drift af fælles-

antenneanlæg, der ikke ejes af ejeren af ejendommen, ejer-

foreningen, andelsboligforeningen eller lignende, hvis an-

lægget ud over programforsyning også benyttes til fremfø-

ring af andre elektroniske kommunikationstjenester i ejen-

dommen eller foreningen.

Bestemmelsen skal, jf. lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, ses på baggrund af, at det i stigende omfang er den

samme fysiske infrastruktur, der benyttes til forsyning af

husstande med både tv og bredbånd (internet). Det kan være

meget vanskeligt at opdele faste omkostninger til etablering,

vedligeholdelse og drift af anlægget på hhv. programforsy-

ning og forsyning med bredbånd. Samtidig vurderes det at

kunne få negative konsekvenser for udrulningen af ny og

hurtig bredbåndsinfrastruktur i Danmark, hvis ikke ejerne af

anlæg med blandet benyttelse fortsat kan indgå kollektive

aftaler med boligforeninger m.v., der sikrer deres investerin-

ger heri.

stk. 4

fremgår, at stk. 1 ikke finder anvendelse for de fæl-

lesantenneanlæg, hvor det teknisk ikke er muligt at frakoble

enkelte husstande.

Bestemmelsen tager sigte på de anlæg, der teknisk er indret-

tet som såkaldte sløjfeanlæg. Sløjfeanlæg er ældre fællesan-

tenneanlæg, hvor det teknisk kun er muligt at levere én og

samme tv-pakke til samtlige tilsluttede husstande.

Ca. 130.000 husstande modtager fælles programforsyning

via såkaldte sløjfeanlæg. Det er ikke i disse anlæg muligt at

frakoble enkelte husstande. Da sløjfeanlæggene forventes

udfaset over de kommende år, vurderes det ikke hensigts-

mæssigt at stille krav om at ombygge disse anlæg til fælles-

antenneanlæg, hvor fravalg for enkelte husstande er muligt.

For fællesantenneanlæg, der teknisk er indrettet som sløj-

feanlæg, og hvor individuel tilslutning således ikke er tek-

nisk mulig, forudsættes forpligtelsen til at sikre fritagelse for

den fælles programforsyning derfor først at få virkning i takt

med, at anlæggene udfases og udskiftes med nye anlæg

(stikledningsanlæg), der vil være omfattet af bestemmelsen i

stk. 1.

Det vil være ejeren af fællesantenneanlægget henholdsvis

ejeren af ejendommen, ejerforeningen, andelsboligforenin-

gen eller lignende, der har bevisbyrden for, at et anlæg ikke

teknisk giver mulighed for at fritage husstande efter stk. 1.

For at løfte bevisbyrden kan der evt. rettes henvendelse til

den relevante brancheforening m.v. med henblik på at få en

uvildig udtalelse om anlæggets tekniske indretning.

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

stk. 5

fremgår, at ejere af fællesantenneanlæg ikke gen-

nem fastsættelse af vilkår m.v. må hindre husstande i at udø-

ve den i stk. 1 nævnte ret til at blive fritaget fra tilslutning til

og betaling for den fælles programforsyning. Det fremgår

desuden af bestemmelsen, at heller ikke ejere af ejendomme,

ejerforeninger, andelsboligforeninger eller lignende må hin-

dres i at efterkomme husstandes anmodning om fritagelse

efter stk. 1. Bestemmelsen hindrer ikke pålæggelse af faste

omkostninger efter stk. 2 og 3.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at alle husstande får

en reel mulighed for at blive fritaget for tilslutning til og be-

taling for fælles programforsyning efter stk. 1. Det vil f.eks.

ikke være tilfældet, hvis levering af et internetprodukt til de

husstande, der ønsker fritagelse, betinges af, at der tillige af-

tages fælles tv-programforsyning (koblingssalg). Endvidere

vil fritagelse for tilslutning til den fælles programforsyning

ikke kunne betinges af, at der betales et vederlag m.v. (ud

over eventuelt sædvanligt betalingsgebyr i forbindelse med

framelding).

stk. 6

fremgår, at en husstand ikke på ny må forpligtes til

tilslutning til og betaling for fælles programforsyning, så-

fremt husstanden har benyttet sig af muligheden for fritagel-

se fra den fælles programforsyning efter stk. 1.

Formålet med bestemmelsen er at undgå, at husstande – ek-

sempelvis i en situation, hvor en forening investerer i et nyt

fællesantenneanlæg – eventuelt igen skal anmode om frita-

gelse efter stk. 1 med et opsigelsesvarsel og en eventuel bin-

dingsperiode. Det vil således fremadrettet kræve en aktiv til-

slutning fra husstanden, såfremt husstanden igen ønsker at

deltage i den fælles programforsyning.

stk. 7

fremgår, at kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om fritagelse for tilslutning og betaling, jf. stk. 1-6.

Det er hensigten, at bemyndigelsen anvendes til at fastsætte

nærmere regler, bl.a. om den praktiske udmøntning af reglen

om fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles pro-

gramforsyning, herunder regler om omkostninger til etable-

ring, forbedring og drift af fællesantenneanlæg, regler om

sløjfeanlæg, dokumentation, varsling og tilsyn.

Til nr. 4

Slots- og Kulturstyrelsen (det tidligere Kulturstyrelsen) fører

i dag tilsyn med overholdelse af radio- og fjernsynslovens §

6, stk. 1, (de såkaldte must carry-regler) og nærmere regler

om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg ud-

stedt i medfør af § 6, stk. 2. Kulturstyrelsen kan i forbindel-

se med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantennean-

læg om overholdelse af § 6, stk. 1, og regler udstedt i med-

før af § 6, stk. 2. Afgørelser vedrørende § 6, stk. 1, og afgø-

relser efter regler udstedt i medfør af § 6, stk. 2, kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås med

§ 7 b,

at Slots- og Kulturstyrelsens tilsyns-

opgave udvides til også at omfatte tilsyn med overholdelse

af den foreslåede § 6 a, stk. 1-6, samt regler udstedt i medfør

af stk. 7, såfremt forholdet ikke kan indbringes for andet ad-

ministrativt klageorgan i medfør af lov om leje (husleje-

nævn) eller lov om leje af almene boliger (beboerklagen-

ævn).

Efter gældende ret kan lejere af private lejeboliger klage til

huslejenævnet, hvis udlejeren opkræver større beløb end til-

ladt efter reglerne i lejelovens kapitel VII A om antennebi-

drag, jf. lejelovens § 46 e. På tilsvarende vis kan lejere af al-

mene lejeboliger indbringe spørgsmål om antennebidrag

m.v. for beboerklagenævnet, jf. almenlejelovens § 62, stk. 4.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på denne

retstilstand.

Med lovforslaget udvides huslejenævnets og beboerklage-

nævnets kompetencer til også at behandle klager fra hen-

holdsvis lejere i private lejeboliger og lejere af almene boli-

ger vedrørende fritagelse fra og betaling for den fælles pro-

gramforsyning i medfør af § 6 a, stk. 1, jf. dette lovforslags

§§ 2 og 3 om ændringer i henholdsvis lejelovens § 46 c, stk.

1, og almenlejelovens § 62, stk. 1, jf. den gældende § 46 e

og almenlejelovens § 62, stk. 4.

For andre boligformer end private og almene lejeboliger vil

en eventuel uenighed om betalingen til en fælles program-

forsyning efter gældende ret skulle indbringes for domstole-

ne. For andelshavere og ejere findes der således ikke – lige-

som for lejere – et administrativt klageorgan, som afgør tvi-

ster om betaling af den enkelte andelshavers eller ejers ud-

gifter til fællesantenne.

Det foreslås med § 7 b, at klager fra de husstande, der ikke

kan klage til huslejenævnet eller beboerklagenævnet, kan

klage til Slots- og Kulturstyrelsen, der fører tilsyn med over-

holdelse af § 6 a, stk. 1-6, samt regler udstedt i medfør af

stk. 7. Slots- og Kulturstyrelsen fører efter gældende ret til-

syn med ejere af fællesantenneanlæg, for så vidt angår over-

holdelse af bl.a. must carry-bestemmelserne i radio- og

fjernsynslovens §§ 5-9, der retter sig mod ejere af fællesan-

tenneanlæg.

Det er hensigten med lovforslaget, at Slots- og Kulturstyrel-

sen skal føre tilsyn med ejere af fællesantenneanlæg som

f.eks. ejerforeninger, andelsboligforeninger eller lignendes

manglende imødekommelse af anmodninger om fritagelse

fra tilslutning til og betaling for den fælles programforsy-

ning i fællesantenneanlægget, og om de gældende regler

vedrørende opsigelsesvarsler er iagttaget, jf. § 6 a, stk. 1, så-

fremt forholdet ikke kan indbringes for andet administrativt

klageorgan i medfør af boliglovgivningen (lov om leje, lov

om leje af almene boliger og lov om midlertidg regulering af

boligforholdene). Det er hensigten, at Slots- og Kulturstyrel-

sens tilsyn skal basere sig på klagesager, idet en forudsæt-

ning for styrelsens behandling af en klage er, at klager har

fået afslag på en anmodning om fritagelse fra fælles pro-

gramforsyning fra ejeren af det pågældende fællesantenne-

anlæg eller den, der har pålagt klager at betale til den fælles

programforsyning i anlægget (dvs. andelsboligforeningen,

ejerforeningen eller grundejerforeningen). Slots- og Kultur-

styrelsen kan dog i særlige tilfælde vælge at tage en sag op

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

af egen drift, eksempelvis hvis styrelsen på baggrund af om-

tale i medierne eller på anden vis bliver opmærksom på

manglende imødekommelse af anmodninger om fritagelse

fra tilslutning til og betaling for fælles programforsyning i

fællesantenneanlæg, der umiddelbart ses at være i strid med

bestemmelserne i den foreslåede § 6 a, stk. 1.

Derudover vil Slots- og Kulturstyrelsen føre tilsyn med

overholdelsen af § 6 a, stk. 2-6, samt regler udstedt i medfør

af stk. 7. Dette tilsyn vil ligeledes som udgangspunkt være

baseret på klagesager, jf. ovenfor. Slots- og Kulturstyrelsen

kan således f.eks. påse, hvorvidt der ved pålæg af udgifter til

etablering, forbedring og drift af et fællesantenneanlæg er

medtaget udgifter til programforsyning (jf. de særlige undta-

gelser i stk. 2 og 3 fra den generelle fritagelsesmulighed).

Styrelsen vil endvidere kunne påse, om der er tale om et an-

læg, hvor det teknisk ikke er muligt at frakoble enkelte hus-

stande (stk. 4), eller hvorvidt en husstand eller en forening

gennem vilkår m.v. er hindret i at udøve den i stk. 1, nævnte

ret (stk. 5). Endelig vil styrelsen kunne påse, om en husstand

på trods af at have benyttet sig af fritagelsesmuligheden på

ny pålægges at betale til en fælles programforsyning (stk. 6),

samt om der er sket overtrædelser af regler, der måtte være

udstedt i medfør af stk. 7.

Derimod er det ikke hensigten med lovforslaget, at Slots- og

Kulturstyrelsen skal føre tilsyn med, hvorvidt udgifter til

etablering, forbedring og drift, herunder administration, er

korrekt beregnet eller til størrelsen heraf.

Det bemærkes, at huslejenævnet og beboerklagenævnet i

overensstemmelse med gældende ret har kompetence til at

behandle også beregningen og størrelsen af udgifter til eta-

blering og drift, herunder administration vedrørende anten-

nebidrag. Der tilsigtes ingen ændring heri. Der vil således

med lovforslaget fremadrettet være forskel på, hvad de re-

spektive klageorganer kan behandle på dette specifikke om-

råde.

Styrelsen kan på baggrund af indbragte klager og deres til-

syn i øvrigt afgive henstillinger og træffe afgørelser i klager

over manglende efterlevelse af reglerne. Ligesom ved husle-

jenævnet og beboerklagenævnets afgørelser er det dog ikke

muligt at tvangsfuldbyrde styrelsens afgørelser. Parterne vil

således skulle indbringe sagen for de almindelige domstole,

hvis man ikke er enig i afgørelsen, eller afgørelsen ikke ef-

terleves af ejere af fællesantenneanlæg som f.eks ejerfor-

eninger, andelsboligforeninger eller lignende, for at afgørel-

serne kan få virkning. Afgørelsen vil indgå i domstolens

grundlag for behandling af sagen.

Det er hensigten, at Slots- og Kulturstyrelsen, huslejenævnet

og beboerklagenævnet løbende vil udveksle afgørelser med

henblik på at få fastlagt en praksis på området og dermed en

ensartethed i afgørelsen af sagerne. Ligeledes vil klager fra

en husstand til en myndighed, som ikke er klageinstans for

den pågældende husstand, blive fremsendt til den relevante

myndighed (huslejenævn, beboerklagenævn eller Slots- og

Kulturstyrelsen).

I de tilfælde, hvor der klages til Slots- og Kulturstyrelsen

over overtrædelse af § 6 a, stk. 5, kan Slots- og Kulturstyrel-

sen i særlige tvivlstilfælde anmode Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen om en vejledende udtalelse til brug for sagens

behandling.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i radio- og fjernsynslovens

§ 41, stk. 1, nr. 1, har Radio- og tv-nævnet til opgave at

træffe afgørelse om tilladelser til distribution af lyd- og bil-

ledprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sende-

net, at udstede tilladelser hertil og føre tilsyn med tilladel-

seshaverens programvirksomhed.

Det foreslås at tilføje jordbaserede digitale radio-sendenet til

bestemmelsen.

Formålet med bestemmelsen er at udvide Radio- og tv-næv-

nets kompetence, så nævnet også får til opgave at træffe af-

gørelse om tilladelse til distribution af danske og udenland-

ske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede di-

gitale radiosendemuligheder, at nævnet udsteder sådanne til-

ladelser, og at nævnet fører tilsyn med virksomheden. Der er

i det hele tale om en opgave, som må anskues i nær sam-

menhæng med den foreslåede bestemmelse i radio- og fjern-

synsloven § 3 (lovforslagets § 1, nr. 2) om udbud af den om-

handlede distribution.

Til nr. 6

Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 42, stk. 1, nr. 2,

at Radio- og tv-nævnet har til opgave at registrere foretagen-

der, som udøver programvirksomhed blandt andet ved jord-

baserede digitale tv-sendemuligheder, og at føre tilsyn med

disse registrerede virksomheders programvirksomhed.

Det foreslås at tilføje foretagender, som udøver program-

virksomhed ved jordbaserede digitale radio-sendemulighe-

der til bestemmelsen herunder forpligtelsen til at føre tilsyn

med disse foretagender.

Formålet med bestemmelsen er at præcisere Radio- og tv-

nævnets opgaver, så det fremgår, at nævnet får til opgave at

registrere foretagender, som udøver programvirksomhed ved

hjælp af jordbaserede digitale radiosendemuligheder, og at

føre tilsyn med disse foretagenders programvirksomhed.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i radio- og fjernsynslovens

§ 47, stk. 1, skal foretagender, der udøver programvirksom-

hed ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, jordbaserede

digitale tv-sendemuligheder, kortbølgesendemuligheder, el-

ler øvrige elektroniske kommunikationsnet, og som hører

under dansk myndighed, lade sig registrere hos Radio- og

tv-nævnet. Undtaget fra registreringskravet er medietjene-

steudbydere, der udbyder on demand-audiovisuel program-

virksomhed.

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Med bestemmelsen udgår registreringskravet for foretagen-

der, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jordbase-

rede digitale tv-sendemuligheder.

Formålet med bestemmelsen er at videreføre de gældende

bestemmelser om, at foretagender, der udøver programvirk-

somhed ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, kortbølge-

anlæg eller øvrige kommunikationsnet, og som hører under

dansk myndighed, skal lade sig registrere hos Radio- og tv-

nævnet. Krav om registrering ved udøvelse af programvirk-

somhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemulighe-

der videreføres ligeledes, men udskilles af lovtekniske grun-

de i et nyt § 47, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 8). Der henvises

til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8. Bestemmelsen

om at medietjenesteudbydere, der udbyder on demand-au-

diovisuel programvirksomhed omfattet af radio- og fjern-

synslovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan udøve denne virksomhed

uden registrering, videreføres ligeledes.

Til nr. 8

Efter radio- og fjernsynslovens § 47, stk. 1, skal foretagen-

der, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jordbase-

rede digitale tv-sendemuligjheder, og som hører under dansk

myndighed, lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet.

Som det fremgår ovenfor under bemærkningerne til radio-

og fjernsynslovens § 47, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 7), vi-

dereføres de gældende bestemmelser om udøvelse af pro-

gramvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sen-

denet, men foreslås udskilt i et nyt § 47, stk. 2.

Samtidig indføres som noget nyt et krav om, at foretagen-

der, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jordbase-

rede digitale radiosendemuligheder, på samme måde som

foretagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af

jordbaserede digitale tv-sendemuligheder, skal lade sig regi-

strere hos Radio og tv-nævnet.

Formålet med bestemmelsen er at præcisere, at foretagen-

der, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jordbase-

rede digitale radiosendemuligheder – på linje med hvad der

gælder for foretagender, der udøver programvirksomhed ved

hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder – skal re-

gistreres, hvis de udøver programvirksomhed ved hjælp af

sendemuligheder, som der er udstedt en distributionstilladel-

se til, og de hører under dansk myndighed. Registreringskra-

vet for foretagender, der udøver programvirksomhed ved

hjælp af jordbaserede digitale sendemuligheder, udskilles af

lovtekniske grunde i en separat bestemmelse. Registrerings-

kravet indebærer, at man over for Radio- og tv-nævnet skal

give en række oplysninger, som er nærmere beskrevet i be-

kendtgørelse nr. 100 af 28. januar 2010 om programvirk-

somhed på grundlag af registrering samt on demand-audio-

visuel programvirksomhed, f.eks. foretagnets navn og hjem-

sted, organisationsform, økonomiske forhold m.m.

Til nr. 9

Kulturministeren er efter den gældende bestemmelse i radio-

og fjernsynslovens § 47, stk. 3, bemyndiget til at kunne fast-

sætte nærmere regler om registrering af foretagende omfat-

tet af lovens § 47, stk. 1.

Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af bestemmelsen

i § 1, nr. 8. Samtidig foreslås bemyndigelsesbestemmelsen

udvidet, således at ministeren også kan fastsætte nærmere

regler om registrering af foretagende omfattet af radio- og

fjernsynslovens § 47, stk. 2.

Formålet med bestemmelsen er at udvide kulturministerens

hjemmel til, i lyset af den nye mulighed for distribution af

programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale ra-

diosendemuligheder, at fastsætte nærmere regler om regi-

strering til også at omfatte regler om registrering af foretag-

ender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jordba-

serede digitale radiosendemuligheder. Hjemlen kommer her-

med til at svare til den gældende hjemmel til at fastsætte

nærmere regler om registrering af foretagender, der udøver

programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-

sendemuligheder.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i radio- og fjernsynslovens

§ 47, stk. 4, er kulturministeren bemyndiget til at kunne fast-

sætte nærmere regler om at gøre identifikation af et foreta-

gende over for seere, lyttere og brugere tilgængelig.

I forlængelse af forslaget i § 1, nr. 8, om at udvide registre-

ringskravet til også at omfatte foretagender, der udøver pro-

gramvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale radio-

sendemuligheder, foreslås det, at også bemyndigelsesbe-

stemmelsen i § 47, stk. 4, udvides til også at omfattet fore-

tagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jord-

baserede digitale radio-sendemuligheder, herunder at udvide

gruppen, som oplysningerne skal tilgængeliggøres over for,

med lyttere.

Formålet med bestemmelsen er at udvide kulturministerens

hjemmel til fastsættelse af nærmere regler om at gøre identi-

fikation af et foretagende over for seere, lyttere og brugere

tilgængelig. Det bliver hermed muligt at fastsætte nærmere

regler om, at foretagender, der registreres, fordi de udøver

programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale ra-

diosendemuligheder, også skal gøre oplysninger, der identi-

ficerer foretagendet over for seere, lyttere og brugere, til-

gængelige, svarende til hvad der allerede gælder for regi-

strerede foretagende, der udøver programvirksomhed ved

hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder.

Til nr. 11

Efter radio- og fjernsynslovens § 87, stk. 1, 1. pkt., skal DR,

de regionale TV 2-virksomheder, indehavere af tilladelser til

programvirksomhed og registrerede foretagende optage og

opbevare alle programmer i 3 måneder i overensstemmelse

med regler, der fastsættes af kulturministeren.

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Den gældende pligt for DR, de regionale TV 2-virksomhe-

der, indehavere af tilladelse til programvirksomhed og regi-

strerede foretagender til at optage og opbevare alle program-

mer i 3 måneder foreslås ændret til 6 måneder i overens-

stemmelse med medieansvarslovens regler om opbevaring.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit

3.3.1.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i radio- og fjernsynslovens

§ 92 a er kulturministeren bemyndiget til at fastsætte regler

om fordeling af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud og

indsendelse af ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der ud-

betales i medfør af radio- og fjernsynslovens §§ 11 a og 43.

Den gældende bemyndigelse for kulturministeren til at fast-

sætte regler om fordeling af tilskud, vilkår for anvendelse af

tilskud og indsendelse af ansøgninger m.v. foreslås ændret,

således at der også er adgang til at fastsætte regler om regn-

skabsaflæggelse og revision.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf.

afsnit 3.3.2.

Til nr. 13

Efter den gældende bestemmelse i radio- og fjernsynslovens

§ 93, stk. 1, nr. 6, kan foretagender, der undlader at lade sig

registrere i overensstemmelse med lovens registreringskrav,

straffes med bøde.

Det foreslås fastsat, at foretagender, der udøver program-

virksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale radiosende-

muligheder, som undlader at lade sig registrere, jf. radio- og

fjernsynslovens § 47, også kan straffes med bøde. Hermed

sikres en ligestilling af alle registreingspligtige foretagender

efter radio- og fjernsynsloven.

Registreringskravet indebærer, at man over for Radio- og tv-

nævnet skal oplyse en række oplysninger, som er nærmere

beskrevet i bekendtgørelse nr. 100 af 28. januar 2010 om

programvirksomhed på grundlag af registrering samt on de-

mand-audiovisuel programvirksomhed, f.eks. foretagnets

navn og hjemsted, organisationsform, økonomiske forhold

m.m.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede bestemmelser til

radio- og fjernsynsloven §§ 6 a og 7 b (lovforslagets § 1, nr.

3 og 4).

Efter gældende regler i lejelovens kapitel VII A kan udleje-

ren kræve sine udgifter til etablering, forbedring og drift af

fællesantenneanlæg refunderet. Udlejeren kan forlange de

nødvendige og rimelige udgifter til etablering, forbedring og

drift heraf refunderet, herunder udgifter til administration.

Udgifterne kan kræves refunderet hos de lejere, som enten

som en del af lejeaftalen eller efterfølgende har givet sam-

tykke til at være tilsluttet og deltage i betaling m.v. vedrø-

rende fællesantenneanlægget.

Udgifterne til fællesantenneanlæg m.v. fordeles som ud-

gangspunkt på samtlige lejemål i ejendommen med lige sto-

re beløb. Er der hel eller delvis valgfrihed for lejerne i ejen-

dommen, skal lejerne dog kun betale for de faktisk modtag-

ne programmer.

Som følge af den i § 6 a foreslåede regel i radio- og fjern-

synsloven vil lejere fremover og uanset eventuel aftale med

udlejer om levering af programforsyning kunne opnå frita-

gelse for tilslutning til og betaling for fælles programforsy-

ning, dog med visse undtagelser.

De nærmere regler for, hvordan lejeren meddeler udlejeren,

at lejeren ønsker at blive fritaget for tilslutning til og beta-

ling for fælles programforsyning, vil blive fastsat i den be-

kendtgørelse, som kulturministeren i medfør af § 6 a, stk. 7,

får mulighed for at udstede.

Derfor foreslås lejelovens § 46 c, stk. 1,

4. pkt.,

ændret, så

det præciseres i bestemmelsen, at de lejere, der under iagtta-

gelse af reglerne i radio- og fjernsynsloven fravælger tilslut-

ning til og betaling for fælles programforsyning, kun kan

forpligtes til at betale for de programmer, lejeren har adgang

til. Det vil sige, at vælger lejeren ikke at modtage nogen

programforsyning fra den fælles programforsyning, så skal

lejeren heller ikke betale for programmer.

Fritagelse for betaling omfatter imidlertid kun de udgifter,

som vedrører programforsyningen. For så vidt angår de faste

udgifter, det vil sige udgifter til etablering, forbedring og

drift, herunder administration, af fællesantenneanlægget,

foreslås af de grunde, som er nærmere beskrevet i afsnit

3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger, forskellige

regler, alt efter hvem der ejer fællesantenneanlægget, og

hvordan det er indrettet. Det fremgår af de nævnte bemærk-

ninger, at det i praksis vil rumme betydelige udfordringer i

administrationen af udlejerens fællesantenneanlæg, hvis de

enkelte husstande kan fritages for at bidrage til finansiering

af de faste omkostninger, som er forbundet med anlægget.

I den foreslåede bestemmelse i radio- og fjernsynslovens § 6

a, stk. 2, er det foreslået, at husstande uanset fravalg af pro-

gramforsyning også fremover vil kunne forpligtes til at bi-

drage til refusion af de af udlejeren afholdte udgifter til eta-

blering og forbedring m.v. af udlejerens fællesantennean-

læg. Det vil sige, at alle lejere uanset eventuelt fravalg af

programforsyning også fremover skal bidrage til refusionen

af de af udlejer afholdte såkaldte faste udgifter, det vil sige

udgifter til etablering og forbedring m.v. af fællesantennean-

lægget.

Som det fremgår af afsnit 3.1.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger og af bemærkningerne til den foreslåede § 6

a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, som indeholder en nær-

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

mere beskrivelse af de omkostninger, der er forbundet med

et fællesantenneanlæg, tænkes der her på udgifter til forrent-

ning og afskrivning af anlægget, vedligeholdelse og anden

drift, hvis størrelse som udgangspunkt er uafhængigt af antal

tilsluttede husstande. Udgifter til administration af antenne-

bidrag m.v. anses i denne sammenhæng for at være faste ud-

gifter, som alle lejere uanset eventuelt fravalg kan forpligtes

til at betale til.

Som en konsekvens af det foreslåede 4. pkt. vil alle lejere –

også de som har fravalgt tilslutning til fællesantennen – også

fremover kunne forpligtes til at betale til de udgifter, som

udlejeren har afholdt til etablering og forbedring m.v. af et

fællesantenneanlæg. Lejerne bidrager ligesom efter de gæl-

dende regler også fremover ligeligt til betalingen af sådanne

faste udgifter.

Ejes anlægget af en kommerciel tv-distributør e.l., vil de le-

jere, der ønsker at blive fritaget for tilslutning og betaling til

fællesantenneanlægget, efter det foreslåede § 46 c, stk. 1,

pkt.,

derimod ikke længere kunne pålægges at betale til de

faste udgifter ved anlægget. Disse lejere vil dog også fremo-

ver kunne pålægges at betale for udlejers administration af

anlægget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 2, i ra-

dio- og fjernsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det vil sige, at ejes anlægget af en kommerciel tv-distribu-

tør, vil de lejere, som fravælger tilslutning til fællesanten-

nen, både kunne opnå fritagelse for betaling til programfor-

syning og for faste udgifter forbundet med anlægget, bortset

fra de udgifter, der er forbundet med udlejerens administra-

tion af fællesantennen.

I det foreslåede § 46 c, stk. 1,

6. pkt.,

gøres dog en undtagel-

se fra 5. pkt. I de tilfælde, hvor anlægget er ejet af en kom-

merciel tv-distributør e.l., men også benyttes til fremføring

af andre elektroniske kommunikationstjenester, vil alle hus-

stande uanset eventuelt fravalg af fælles programforsyning

kunne pålægges at betale til etablering, forbedring og drift af

anlægget. Alle husstande vil endvidere kunne pålægges at

betale udgifter til dækning af udlejerens administration af

anlægget, jf. den foreslåede bestemmelse i radio- og fjern-

synslovens § 6 a, stk. 2.

Det vil sige, at ejes et anlæg, som også fremfører internet, af

en kommerciel tv-distributør, så vil alle lejere, uanset even-

tuelt fravalg af programforsyning, kunne forpligtes til at be-

tale til de af tv-distributøren afholdte faste udgifter samt til

den administration, udlejeren har i forbindelse med fælles-

antenneanlægget.

I gældende lejelov er ikke angivet et specifikt beløb, som

udlejer kan beregne sig for administration af fællesanten-

neanlægget. Der har imidlertid tidligere været sådanne reg-

ler i lejeloven. Med lov nr. 380 af 20. maj 1992 om ændring

af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforhol-

dene, lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og per-

soner med handicap, lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber og lov om individuel boligstøtte (udgifter

til fællesantenner m.v.) blev i en række boliglove indsat sær-

lige regler om betaling af udgifter til fællesantenner m.v.

Efter disse regler kunne udlejeren eller andelsboligforenin-

gen beregne sig et beløb til dækning af udgifter til admini-

stration af fællesantenneanlægget, der svarer til 3 pct. af an-

tennebidraget, dog højst 60 kr. pr. lejemål pr. år. Dette beløb

reguleredes én gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Ved lov nr. 406 af 31. maj 2000 udgik specifikationen af de

enkelte poster på antennebudgettet af loven. I bemærknin-

gerne til disse lovændringer var imidlertid anført, at dette ik-

ke er udtryk for en ændring i størrelsen og arten af de udgif-

ter, udlejeren kan forlange dækket via opkrævningen af fæl-

lesantenneudgifter, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg

A, s. 6266.

Med lovforslaget foreslås ikke fastsat et specifikt beløb til

dækning af udlejerens administration af fællesantennean-

lægget. Det forudsættes imidlertid, at et rimeligt administra-

tionsbidrag i 2015-niveau vil være i størrelsesordenen ca.

100 kr. pr. år. pr. lejemål, medmindre der foreligger ganske

særlige forhold.

Der ændres ikke ved de øvrige regler i lejelovens kapitel VII

A, herunder reglerne om, at huslejenævnet afgør uenighed

mellem lejeren og udlejeren vedrørende lejerens betaling til

fællesantenne m.v., og at udgifter til fællesantenne m.v. ikke

må indeholdes i lejen. Som det fremgår af bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 4, indebærer lovforslaget dog, at

huslejenævnets kompetence udvides til også at behandle

klager vedrørende spørgsmål om fritagelse fra den fælles

programforsyning i medfør af radio- og fjernsynslovens § 6

a, stk. 1-6, samt regler udstedt i medfør af stk. 7. I de tilfæl-

de, hvor der klages til huslejenævnet over overtrædelse af §

6 a, stk. 5, kan huslejenævnet i særlige tvivlstilfælde anmo-

de Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om en vejledende

udtalelse til brug for sagens behandling.

Der ændres endvidere ikke ved hjemlen i lejelovens § 46 d,

stk. 1, til, at udlejeren uanset modstående aftale med 6 må-

neders varsel kan ophøre med at levere fælles tv-signaler i

ejendommen, hvis udlejeren måtte ønske dette. Dette vil ek-

sempelvis kunne være aktuelt i tilfælde, hvor en stor del af

lejerne har fravalgt den fælles programforsyning i ejendom-

men.

De foreslåede regler i radio- og fjernsynsloven om fritagelse

for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning in-

debærer, at også lejere, hvor det i lejekontrakten er anført, at

udlejer leverer programforsyning, vil kunne anmode om fri-

tagelse for at være tilsluttet programforsyningen. Er der før

reglernes ikrafttræden indgået en aftale mellem udlejeren og

en tv-distributør om levering af programforsyning, henvises

til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 2.

Til § 3

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede bestemmelser til

radio- og fjernsynsloven §§ 6 a og 7 b (lovforslagets § 1, nr.

3 og 4).

I almene boligorganisationer er det som led i beboerdemo-

kratiet beboerne selv, som beslutter, om der skal være en

fælles programforsyning, og hvilken programforsyning der i

givet fald skal leveres i ejendommen. Beslutning herom

træffes af et flertal blandt lejerne på et beboermøde.

Efter gældende regler i almenlejelovens kapitel 11 kan udle-

jeren, det vil sige den almene boligorganisation, kræve sine

udgifter til etablering og drift af en fælles programforsyning

refunderet. Udlejeren kan forlange de nødvendige og rimeli-

ge udgifter til etablering, forbedring og drift heraf refunde-

ret, herunder udgifter til administration.

Udgifterne til fællesantenneanlæg m.v. fordeles som ud-

gangspunkt på samtlige lejemål i ejendommen med lige sto-

re beløb. Er der hel eller delvis valgfrihed for lejerne i ejen-

dommen, skal lejerne dog kun betale for de faktisk modtag-

ne programmer.

Som følge af den i § 6 a foreslåede regel i radio- og fjern-

synsloven vil lejere fremover og uanset beboermødets even-

tuelle beslutning om levering af fælles programforsyning

kunne opnå fritagelse for tilslutning til og betaling for den

fælles programforsyning.

De nærmere regler for, hvordan lejeren meddeler udlejeren,

at lejeren ønsker at blive fritaget for tilslutning til og beta-

ling for fælles programforsyning, vil blive fastsat i den be-

kendtgørelse, som kulturministeren i medfør af § 6 a, stk. 7,

får mulighed for at udstede.

Derfor foreslås almenlejelovens § 62, stk. 1,

4. pkt.,

ændret,

så det præciseres i bestemmelsen, at de lejere, der under

iagttagelse af reglerne i radio- og fjernsynsloven fravælger

tilslutning til og betaling for fælles programforsyning, kun

skal betale for de programmer, lejeren har adgang til. Det vil

sige, at vælger lejeren ikke at modtage nogen programforsy-

ning fra den fælles programforsyning, så skal lejeren heller

ikke betale for nogen programmer.

Fritagelse for betaling omfatter imidlertid kun de udgifter,

som vedrører programforsyningen. For så vidt angår de faste

udgifter til etablering, forbedring og drift, herunder admini-

stration, af fællesantenneanlæg m.v., foreslås af de grunde,

som er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.3. i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, forskellige regler, alt efter hvem

der ejer fællesantenneanlægget, og hvordan det er indrettet.

Det fremgår af de nævnte bemærkninger, at det i praksis vil

rumme betydelige udfordringer i administrationen af udleje-

rens fællesantenneanlæg, hvis de enkelte husstande kan fri-

tages for at bidrage til finansiering af de faste omkostninger,

som er forbundet med anlægget.

I den foreslåede bestemmelse i radio- og fjernsynslovens § 6

a, stk. 2, er det foreslået, at husstande, uanset fravalg af fæl-

les programforsyning, også fremover vil kunne forpligtes til

at bidrage til refusion af de af udlejeren afholdte udgifter til

etablering, forbedring og drift af udlejerens fællesantenne-

anlæg. Det vil sige, at alle lejere uanset eventuelt fravalg af

programforsyning også fremover skal bidrage til refusion af

de af udlejeren afholdte såkaldte faste udgifter, det vil sige

udgifter til etablering og forbedring m.v. af fællesantennean-

lægget.

Som det fremgår af afsnit 3.1.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger og af bemærkningerne til den foreslåede be-

stemmelse i radio- og fjernsynslovens § 6 a, stk. 2, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 3, som indeholder en nærmere beskrivelse

af de omkostninger, der er forbundet med et fællesantenne-

anlæg, tænkes der her på udgifter til forrentning og afskriv-

ning af anlægget, vedligeholdelse og anden drift, hvis stør-

relse som udgangspunkt er uafhængig af antal tilsluttede

husstande. Udgifter til administration af antennebidrag m.v.

anses i denne sammenhæng for at være faste udgifter, som

alle lejere uanset eventuelt fravalg skal betale til.

Som en konsekvens af det foreslåede 4. pkt. vil alle lejere –

også de som har fravalgt tilslutning til fællesantennen – også

fremover kunne forpligtes til at betale til de udgifter, som

udlejeren har afholdt til etablering og forbedring m.v. af et

fællesantenneanlæg. Lejerne bidrager ligesom efter de gæl-

dende regler også fremover ligeligt til betalingen af sådanne

faste udgifter.

Ejes anlægget af en kommerciel tv-distributør e.l., vil de le-

jere, der ønsker at blive fritaget for tilslutning og betaling til

fællesantenneanlægget, efter det foreslåede § 62, stk. 1,

pkt.,

derimod ikke længere kunne pålægges at betale til de

faste udgifter ved anlægget. Disse lejere vil dog også fremo-

ver kunne pålægges at betale for udlejers administration af

anlægget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 2, i ra-

dio- og fjernsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det vil sige, at ejes anlægget af en kommerciel tv-distribu-

tør, vil de lejere, som fravælger tilslutning til fællesanten-

nen, både kunne opnå fritagelse for betaling til programfor-

syning og for faste udgifter forbundet med anlægget, bortset

fra de udgifter, der er forbundet med udlejerens administra-

tion af fællesantennen.

I det foreslåede § 62, stk. 1,

6. pkt.,

gøres dog en undtagelse

fra 5. pkt. I de tilfælde, hvor anlægget er ejet af en kommer-

ciel tv-distributør e.l., men også benyttes til fremføring af

andre elektroniske kommunikationstjenester, vil alle hus-

stande uanset eventuelt fravalg af fælles programforsyning

kunne pålægges at betale til etablering, forbedring og drift af

anlægget. Alle husstande vil endvidere kunne pålægges at

betale udgifter til dækning af udlejerens administration af

anlægget, jf. den foreslåede bestemmelse i radio- og fjern-

synslovens § 6 a, stk. 2.

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Det vil sige, at ejes et anlæg, som også fremfører internet, af

en kommerciel tv-distributør, så vil alle lejere, uanset even-

tuelt fravalg af programforsyning, kunne forpligtes til at be-

tale til de af tv-distributøren afholdte faste udgifter samt til

den administration, udlejeren har i forbindelse med fælles-

antenneanlægget.

I gældende lejelov er ikke angivet et specifikt beløb, som

udlejer kan beregne sig for administration af fællesanten-

neanlægget. Der har imidlertid tidligere været sådanne reg-

ler i lejeloven. Med lov nr. 380 af 20. maj 1992 om ændring

af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforhol-

dene, lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og per-

soner med handicap, lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber og lov om individuel boligstøtte (udgifter

til fællesantenner m.v.) blev i en række boliglove indsat sær-

lige regler om betaling af udgifter til fællesantenner m.v.

Efter disse regler kunne udlejeren eller andelsboligforenin-

gen beregne sig et beløb til dækning af udgifter til admini-

stration af fællesantenneanlægget, der svarer til 3 pct. af an-

tennebidraget, dog højst 60 kr. pr. lejemål pr. år. Dette beløb

reguleredes én gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Ved lov nr. 968 af 17. december 1997 udgik specifikationen

af de enkelte poster på antennebudgettet af loven. I bemærk-

ningerne til disse lovændringer var imidlertid anført, at dette

ikke er udtryk for en ændring i størrelsen og arten af de ud-

gifter, udlejeren kan forlange dæket via opkrævningen af

fællesantenneudgifter, jf. Folketingstidende 1997-98, tillæg

A, s. 750.

Med lovforslaget foreslås ikke fastsat et specifikt beløb til

dækning af udlejerens administration af fællesantennean-

lægget. Det forudsættes imidlertid, at et rimeligt administra-

tionsbidrag i 2015-niveau vil være i størrelsesordenen ca.

100 kr. pr. år. pr. lejemål, medmindre der foreligger ganske

særlige forhold.

Ud over den foreslåede ændring af almenlejelovens § 62,

stk. 2 (lovforlagets § 3, nr. 2), ændres der ikke ved de øvrige

regler i almenlejelovens kapitel 11, herunder reglerne om, at

beboerklagenævnet afgør uenighed mellem lejeren og udle-

jeren vedrørende lejerens betaling til fællesantenne m.v., og

at udgifter til fællesantenne m.v. ikke må indeholdes i lejen.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

4, indebærer lovforslaget dog, at beboerklagenævnenes

kompetence udvides til også at behandle klager vedrørende

spørgsmål om fritagelse fra den fælles programforsyning i

medfør af radio- og fjernsynslovens § 6 a, stk. 1-6, samt reg-

ler udstedt i medfør af stk. 7. I de tilfælde, hvor der klages

til beboerklagenævnet over overtrædelse af § 6 a, stk. 5, kan

beboerklagenævnet i særlige tvivlstilfælde anmode Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen om en vejledende udtalelse til

brug for sagens behandling.

Der ændres endvidere ikke ved hjemlen i almenlejelovens §

63, stk. 1, til, at udlejeren uanset modstående aftale med 6

måneders varsel kan ophøre med at levere fælles tv-signaler

i ejendommen, hvis udlejeren måtte ønske dette. Dette vil

eksempelvis kunne være aktuelt i tilfælde, hvor en stor del

af lejerne har fravalgt den fælles programforsyning i ejen-

dommen.

De foreslåede regler i radio- og fjernsynsloven om fritagelse

for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning in-

debærer, at også lejere, hvor det i lejekontrakten er anført, at

udlejer leverer programforsyning, vil kunne anmode om fri-

tagelse for at være tilsluttet programforsyningen. Er der før

reglernes ikrafttræden indgået en aftale mellem udlejeren og

en tv-distributør om levering af programforsyning, henvises

til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 2.

Til nr. 2

Efter den gældende § 62, stk. 2, 4. pkt., i almenlejeloven kan

lejeren forlange at betale de etablerings- og forbedringsud-

gifter, udlejeren med rimelighed har afholdt, kontant.

Det vides ikke, om bestemmelsen har været anvendt i prak-

sis. Da det imidlertid vurderes, at hensynet til udlejeren og

det administrative besvær, der kan være forbundet med en

kontant indbetaling, vurderes unødigt bebyrdende for udle-

jeren, foreslås bestemmelsen ophævet. Der kan for eksempel

være lejere, som vælger at betale deres andel af afholdte ud-

gifter til etablering eller forbedring af fællesantenneanlæg-

get m.v. kontant, hvorefter der indtræder en situation, hvor

udlejeren må tilbagebetale det kontant indbetalte beløb helt

eller delvist. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis udle-

jeren vælger at ophøre med at levere fælles programforsy-

ning, idet udlejeren i så fald skal tilbagebetale den del af den

kontant betalte godtgørelse, som vedrører den restende del

af afskrivningsperioden.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft 1. juli 2016.

Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

lægges der op til at

etablere en særlig overgangsordning for de tilfælde, hvor der

ved lovens ikrafttræden er indgået en aftale mellem ejeren af

et fællesantenneanlæg og en tv-distributør eller programud-

byder eller mellem ejeren af en ejendom, en ejerforening,

andelsboligforening eller lignende og ejeren af et fællesan-

tenneanlæg om fælles programforsyning, der gennem vilkår

m.v. hindrer husstande i at udøve den i § 6 a, stk. 1, nævnte

ret, eller hindrer ejere af ejendomme, ejerforeninger, andels-

boligforeninger eller lignende i at efterkomme husstandes

anmodning om fritagelse efter § 6 a, stk. 1 (lovforslagets §

1, nr. 3).

Det følger således af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at

hvis der ved lovens ikrafttræden er indgået en sådan aftale,

træder forpligtelsen til at fritage husstande for tilslutning til

og betaling for fælles programforsyning i bestemmelsen i §

6 a, stk. 1, først i kraft enten fra aftalens udløb eller ved ud-

gangen af en periode, der svarer til aftalens opsigelsesvarsel,

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

således at det er det tidligste af disse tidspunkter, der finder

anvendelse.

Det følger endvidere af bestemmelsen i stk. 2, at hvis aftalen

ikke udløber men indeholder et opsigelsesvarsel, regnes for-

pligtelsen først fra udgangen af en periode svarende til opsi-

gelsesvarslet regnet fra den 1. oktober 2016.

Endelig følger det af bestemmelsen i stk. 2, at hvis aftalen –

ud over at indeholde et opsigelsesvarsel – også indeholder

en uopsigelighedsperiode, får lovens forpligtelse først virk-

ning fra det senere tidspunkt, hvor aftalen tidligst kan opsi-

ges.

For aftaler, der ikke indeholder opsigelsesvarsler eller uopsi-

gelighedsperioder og dermed er fuldt fleksible i forhold til

fritagelse af husstande, får loven virkning ved ikrafttrædel-

sestidspunktet.

Bestemmelsen i stk. 2 gennembryder ikke i sig selv allerede

indgåede aftaler. Det vil således være foreningen hhv. udle-

jeren, der skal opsige en allerede indgået kontrakt med hen-

blik på at kunne imødekomme husstandes anmodning om

fritagelse efter § 6 a, stk. 1, på det tidspunkt, hvor fritagel-

sesretten får virkning. Foreningen hhv. udlejeren må tage

stilling til, hvorvidt aftalen reelt indebærer en hindring for,

at husstande kan udøve den i § 6 a, stk. 1, nævnte ret, eller

hindrer ejeren af ejendomme, ejerforeningen, andelsbolig-

foreningen eller lignende i at efterkomme husstandes an-

modning om fritagelse efter § 6 a, stk. 1, og om den som føl-

ge heraf bør opsiges.

Vilkår m.v., der hindrer fritagelse, kan ud over et egentligt

forbud også antage andre former, jf. nærmere herom i de

specielle bemærkninger til § 6 a, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr.

3).

Overgangsordningen vil sikre, at forpligtelsen i den foreslå-

ede bestemmelse i § 6 a, stk. 1, til at fritage husstande fra en

allerede indgået aftale om tilslutning til og betaling for tv-

forsyning først vil få virkning, når eksisterende aftaler ved-

rørende ejendommens eller foreningens fælles programfor-

syning ophører eller kan opsiges (alternativt genforhandles).

Herved sikres det, at hverken ejendomsejeren, foreningen

eller kommercielle aftaleparter påføres et tab som følge af,

at husstandene fritages fra tilslutning til og betaling for fæl-

les programforsyning.

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 255 af 20. marts 2014, som ændret ved lov nr. 1517

af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

Distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jord-

baserede digitale tv-sendemuligheder

Overskriften før

§ 3

affattes således:

”Distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jord-

baserede digitale radio- og tv-sendemuligheder”.

§ 3.

Distribution af danske og udenlandske lyd- og billed-

programmer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet

kan kun ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet.

Stk. 2-5.

---

§ 3, stk. 1,

indsættes efter "digitale": " radio- og".

Efter § 6 indsættes:

”6

Ejere af fællesantenneanlæg samt ejere af ejendomme,

ejerforeninger, andelsboligforeninger eller lignende i det

omfang, de indgår aftale med ejere af fællesantenneanlæg

om fælles programforsyning, skal sikre, at husstande efter

anmodning fritages for tilslutning til og betaling for fælles

programforsyning i anlægget, herunder etablering, forbed-

ring og drift af anlægget, jf. dog stk. 2 og 3. Fritagelse skal

ske med et varsel svarende til de til enhver tid gældende reg-

ler om ret til opsigelse af aftaler om løbende tjenesteydelser i

lov om forbrugeraftaler.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, kan husstande pålægges at betale til eta-

blering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg, der ejes

af ejeren af ejendommen, ejerforeningen, andelsboligfor-

eningen eller lignede, ligesom husstande kan pålægges at be-

tale til den administration, som ejere af ejendomme, ejerfor-

eninger, andelsboligforeninger eller lignende har i forbindel-

se med et fællesantenneanlæg.

Stk. 3.

Uanset stk. 1, kan husstande pålægges at betale til eta-

blering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg, der ikke

ejes af ejeren af ejendommen, ejerforeningen, andelsbolig-

foreningen eller lignende, hvis anlægget ud over programfor-

syning også benyttes til fremføring af andre elektroniske

kommunikationstjenester i ejendommen eller foreningen.

Stk. 4.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for anlæg, hvor det tek-

nisk ikke er muligt at frakoble enkelte husstande.

Stk. 5.

Ejere af fællesantenneanlæg må ikke opstille vilkår

m.v., der hindrer husstande i at udøve den i stk. 1 nævnte ret,

eller hindrer ejere af ejendomme, ejerforeninger, andelsbo-

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

ligforeninger eller lignende i at efterkomme husstandes an-

modning om fritagelse efter stk. 1.

Stk. 6.

En husstand, der har benyttet sig af fritagelsesmulig-

heden i stk. 1, må ikke på ny forpligtes til tilslutning til og

betaling for fælles programforsyning, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 7.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fri-

tagelse for tilslutning til og betaling for fælles programforsy-

ning, jf. stk. 1-6."

Efter § 7 a indsættes:

”§

7 b.

Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med overholdel-

se af § 6 a, stk. 1-6, samt regler udstedt i medfør af stk. 7,

såfremt forholdet ikke kan indbringes for andet administra-

tivt klageorgan i medfør af boliglovgivningen. Slots- og Kul-

turstyrelsen kan på baggrund af sit tilsyn træffe afgørelser

vedrørende § 6 a, stk. 1-6, samt regler udstedt i medfør af

stk. 7. Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser kan ikke indbrin-

ges for anden administrativ myndighed. ”

§ 41.

Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrøren-

de distribution af lyd og billedprogrammer ved hjælp af jord-

baserede digitale sendemuligheder:

At træffe afgørelse om tilladelser til distribution af dan-

ske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved

hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet, at udstede

sådanne tilladelser og at føre tilsyn med virksomheden,

jf. § 3.

§ 41, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter "digitale": " radio- og".

2-3) ---

§ 42.

Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrøren-

de programvirksomhed på grundlag af tilladelse eller regi-

strering:

1) ---

At registrere foretagender, som udøver programvirk-

somhed ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, jord-

baserede digitale tv-sendemuligheder, kortbølgesende-

muligheder eller øvrige elektroniske kommunikations-

net, og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. §

47.

§ 42, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter "digitale": " radio- og".

3-5) ---

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

§ 47.

Foretagender, der udøver programvirksomhed ved

hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, jordbaserede digitale

tv-sendemulighedelser, kortbølgesendemuligheder eller øvri-

ge elektroniske kommunikationsnet, og som hører under

dansk myndighed, skal lade sig registrere hos Radio- og tv-

nævnet, jf. dog stk. 2. Medietjenesteudbydere, der udbyder

on demand-audiovisuel programvirksomhed omfattet af § 2,

stk. 1, nr. 4, kan udøve programvirksomhed uden registre-

ring.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

registrering i henhold til stk. 1, 1. pkt.

Stk. 4.

Kulturministeren kan endvidere fastsætte nærmere

regler om de foretagender, der er omfattet af stk. 1 og 2, her-

under regler om, at foretagenderne skal gøre oplysninger, der

identificerer foretagendet over for seerne og brugerne, til-

gængelige.

§ 47, stk. 1, 1. pkt.,

udgår ", jordbaserede digitale tv-sen-

deligheder" og ", jf. dog stk. 2".

§ 47

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

”Stk.

Foretagender, der udøver programvirksomhed ved

hjælp af jordbaserede digitale radio- og tv-sendemuligheder,

hvortil der er udstedt distributionstilladelse i henhold til § 3,

stk. 1, eller stk. 4, og som hører under dansk myndighed,

skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet, jf. dog stk.

3. ”

Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.

§ 47, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter ”stk. 1, 1.

pkt.”: ”, og stk. 2. ”

10.

§ 47, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres ”stk. 1 og 2” til: ”,

stk. 1-3” og efter ”seerne” indsættes: ”, lytterne”.

§ 87.

DR, de regionale TV 2-virksomheder, indehavere af

tilladelse til programvirksomhed og registrerede foretagender

skal optage og i 3 måneder opbevare alle programmer i over-

ensstemmelse med regler, der kan fastsættes af kulturmini-

steren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende

programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte rekla-

mer, kan det pålægges foretagender at aflevere optagelser af

programmerne. Hvis behandlingen af en sag gør det nødven-

digt, kan det pålægges foretagendet at opbevare program-

merne i mere end 3 måneder.

Stk. 2.

---

§ 92 a.

Kulturministeren kan fastsætte regler om fordelin-

gen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud og indsendelse

af ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i med-

før af lovens §§ 11 a og 43.

Stk. 2-4. ---

§ 93.

Med bøde straffes den, der

1-5) ---

undlader at lade sig registrere i overensstemmelse med

§ 47, stk. 1,

11.

§ 87, stk. 1, 1. pkt.

3. pkt.,

ændres ”3 måneder” til:

”6 måneder”.

12.

§ 92 a, stk. 1

indsættes efter ”fordelingen af tilskud,”:

”regnskabsaflæggelse og revision,”.

13.

§ 93, stk. 1, nr. 6,

indsættes efter ”§ 47, stk. 1” : ”og 2”.

7-14) ---

Stk. 2-3.

---

§2

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 1. juli 2015,

foretages følgende ændring:

§ 46 c.

Er ejendommen forsynet med eget fællesantennean-

læg til radio- og fjernsynsmodtagelse, eller har ejendommen

programforsyning udefra, kan udlejeren forlange de nødven-

dige og rimelige udgifter til etablering og forbedring, jf. stk.

2, og drift heraf refunderet, herunder udgifter til administra-

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

tion. Det samme gælder for ejendommens forsyning med ad-

gang til elektroniske kommunikationstjenester. Udgifterne

fordeles ligeligt på de lejemål i ejendommen, som ifølge af-

tale med lejeren er forpligtet til at bidrage til fællesanten-

neanlægget eller til den fælles forsyning med adgang til elek-

troniske kommunikationstjenester. I ejendomme, hvor lejer-

en har individuelt valg af programudbud eller elektroniske

kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer dog kun be-

tale for de programmer eller de elektroniske kommunikati-

onstjenester, lejeren har adgang til. Udgifterne kan ikke inde-

holdes i lejen.

Stk. 2-3.

---

§ 46 c, stk. 1, 4. pkt.

ophæves og i stedet indsættes:

”For lejemål, hvor lejeren under iagttagelse af reglerne i § 6

a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og de i medfør af §

6 a, stk. 7, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed udstedte

regler har fravalgt tilslutning til og betaling for fælles pro-

gramforsyning, eller hvor lejeren har individuelt valg af

elektroniske kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer

dog kun betale for de programmer eller de elektroniske kom-

munikationstjenester, som lejeren har adgang til. Har lejeren

fravalgt tilslutning til og betaling for programforsyning i et

fællesantenneanlæg, som ejes af andre end udlejeren, kan le-

jeren ikke pålægges at betale til etablering, forbedring og

drift af anlægget, bortset fra rimelige udgifter til administra-

tion. Ejes fællesantenneanlægget af andre end udlejeren, og

benyttes anlægget også til fremføring af andre elektroniske

kommunikationstjenester, kan alle husstande uanset fravalg

af fælles programforsyning pålægges at betale til etablering,

forbedring og drift, herunder administration af anlægget. ”.

§3

I lov om almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af

11. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1611 af 22. de-

cember 2010, § 3 i lov nr. 517 af 5. juni 2012, § 2 i lov nr.

518 af 5. juni 2012, § 2 i lov nr. 273 af 19. marts 2013, § 3 i

lov nr. 901 af 4. juli 2013 og § 4 i lov nr. 439 af 6. maj 2014,

foretages følgende ændringer:

§ 62.

Er ejendommen forsynet med eget fællesantennean-

læg til radio- og fjernsynsmodtagelse, eller har ejendommen

programforsyning udefra, kan udlejeren forlange de nødven-

dige og rimelige udgifter til etablering og forbedring, jf. stk.

2, og drift heraf refunderet, herunder udgifter til administra-

tion. Det samme gælder for ejendommens forsyning med ad-

gang til elektroniske kommunikationstjenester. Udgifterne

fordeles ligeligt på lejemålene i ejendommen. I ejendomme,

hvor lejeren har individuelt valg af programudbud eller elek-

troniske kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer dog

kun betale for de programmer eller de elektroniske kommu-

nikationstjenester, lejeren har adgang til. Udgifterne kan ikke

indeholdes i lejen.

Stk. 2.

Udlejeren kan forlange, at lejeren godtgør udlejeren

de etablerings- og forbedringsudgifter, der med rimelighed er

afholdt. Den del af udgiften, der dækkes af udbetaling fra

Landsbyggefonden efter kapitel 7 i lov om almene boliger

m.v., medregnes ikke i etableringsudgiften. Udlejer kan for-

lange en passende forrentning og afskrivning af udgifterne.

Lejeren kan dog forlange at betale beløbet kontant.

Stk. 3-4.

---

§ 62, stk. 1, 4. pkt.

ophæves og i stedet indsættes:

”For lejemål, hvor lejeren under iagttagelse af reglerne i §

6 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og de i medfør af

§ 6 a, stk. 7, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed udsted-

te regler har fravalgt tilslutning til og betaling for fælles tv-

forsyning, eller hvor lejeren har individuelt valg af elektroni-

ske kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer dog kun

betale for de programmer eller de elektroniske kommunikati-

onstjenester, som lejeren har adgang til. Har lejeren fravalgt

tilslutning til og betaling for et fællesantenneanlæg, som ejes

af andre end udlejeren, kan lejeren ikke pålægges at betale til

etablering, forbedring og drift af anlægget, bortset fra rimeli-

ge udgifter til administrationen. Ejes fællesantenneanlægget

af andre end udlejeren, og benyttes anlægget også til fremfø-

ring af andre elektroniske kommunikationstjenester, kan alle

husstande uanset fravalg af fælles programforsyning pålæg-

L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

ges at betale til etablering, forbedring og drift, herunder ad-

ministration af anlægget. ”.

§ 62, stk. 2,

udgår 4. pkt.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2.

Er der før 1. juli 2016 indgået aftale mellem ejeren

af et fællesantenneanlæg og en tv-distributør eller program-

udbyder eller mellem ejeren af en ejendom, en ejerforening,

andelsboligforening eller lignede og ejeren af et fællesanten-

neanlæg om fælles programforsyning, der gennem vilkår

m.v. hindrer husstande i at udøve den i § 6 a, stk. 1, nævnte

ret, eller hindrer ejere af ejendomme, ejerforeninger, andels-

boligforeninger eller lignende i at efterkomme husstandes

anmodning om fritagelse efter § 6 a, stk. 1, får forpligtelsen i

§ 6 a, stk. 1, først virkning fra det tidligste af følgende tids-

punkter:

1) aftalens udløb eller

2) udgang af en periode, der svarer til aftalens opsigelses-

varsel, regnet fra den 1. oktober 2016 eller det senere tids-

punkt, hvor aftalen tidligst kan opsiges fra.