Kulturudvalget 2015-16
L 138 Bilag 1
Offentligt
1604233_0001.png
Notat
26. januar 2016
Høringsnotat – høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene
boliger (Frit valg af tv-distributør, distribution af digital radio mv.)
Kulturministeriet sendte den 24. november 2015 et udkast til lovforslag om
ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af
almene boliger (Frit valg af tv-distributør, distribution af digital radio mv.) i
høring.
Med lovforslaget foreslås det at indføre:
En forpligtelse til at sikre, at husstande med de i lovforslaget nærmere
beskrevne undtagelser får mulighed for at blive fritaget fra tilslutning til fælles
programforsyning i fællesantenneanlæg og betaling hertil.
En hjemmel til, at en såkaldt ”gatekeeper” kan distribuere digital radio ved
hjælp af jordbaserede digitale radiosendenet.
En forpligtelse til at opbevare programmer i 6 måneder i overensstemmelse
med medieansvarsloven samt en ændring af bemyndigelse til at fastsætte
regler om regnskab og revision.
Høringsfristen var d. 4. januar 2016.
Ved fristens udløb var der indkommet 25 høringssvar. Efterfølgende har BFE,
Danske Medier og Dansk Energi den 5. januar og Radio- og tv-nævnet den 6.
januar efter aftale med ministeriet fremsendt deres høringssvar.
Der henvises til vedlagte bilag med oversigt over indkomne høringssvar. De 9 svar,
der alene går på, at man ikke har bemærkninger/ikke ønsker at udtale sig, er på
oversigten markeret med kursiv.
Nærværende høringsnotat er, jf. lovudkastet, opdelt i nedenstående tre
hovedafsnit:
A. Husstandes mulighed for at fravælge fælles programforsyning (”frit valg af tv-
distributør”)
B. Hjemmel til at udstede tilladelse til en distributør af digital radio.
Der har ikke været bemærkninger til de øvrige dele af lovudkastet.
Det bemærkes, at nærværende høringsnotat for så vidt angår afsnit A er
udarbejdet i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og
efter drøftelse med en række øvrige myndigheder.
Dok. nr. 15/01591-66
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
1604233_0002.png
Side 2
Det bemærkes endvidere, at der fra en række høringsparter og myndigheder er
modtaget forslag til præciseringer samt lovtekniske og andre ændringer, som ikke
er omtalt i dette notat. Forslagene er indarbejdet i det reviderede lovudkast i det
omfang, ministerierne har fundet det relevant. Det gælder bl.a. fjernelse af
straffebestemmelser efter fornyet drøftelse med Justitsministeriet.
A.: Husstandes mulighed for at fravælge fælles programforsyning
Generelt
Stort set samtlige høringssvar udtrykker en overordnet positiv holdning overfor
lovudkastet bl.a. med henvisning til, at det adresserer husstandenes ønsker om
bedre mulighed for frit at kunne vælge tv-distributør og behovet for at øge
konkurrencen på markedet for tv-distribution.
Canal Digital bemærker, at en forudsætning for tilslutningen er, at forslaget ikke
får en samlet effekt, som svækker konkurrence og udbud eller har en utilsigtet
prisforøgende effekt.
Teracom finder det vigtigt, at man ikke fjerner eller forringer elementer i udkastet.
Danske Udlejere fremkommer med en række mere overordnede betragtninger
omkring forsyning af tv m.v. i udlejningsejendomme. Danske Udlejere finder som
udgangspunkt, at eventuel levering af fælles tv-forsyning i en privat
udlejningsejendom er et anliggende, som udlejeren alene træffer beslutning om.
Det må endvidere sikres, at udlejere, som afholder eller har afholdt udgifter til
etablering af fællesantenneanlæg, sikres dækning for disse udgifter. Derudover
anfører Danske Udlejere, at lejernes forbrug af tv-kanaler lige så vel kan være et
mellemværende mellem lejeren og tv-distributøren som mellem udlejeren og
lejeren. Alternativt kan udlejeren overlade det til lejerne at etablere og drive en
fælles tv-løsning.
Ministeriernes kommentarer
I forhold til Danske Udlejeres betragtninger bemærkes, at det også fremover vil
være op til den enkelte private udlejer at træffe beslutning om, hvorvidt der skal
etableres og drives en fælles tv-forsyning i ejedommen, ligesom der med
lovudkastets bestemmelser er sikret udlejeren dækning for afholdte udgifter til
etablering m.v. Det er imidlertid hele formålet med lovforslaget at sikre, at
udlejeren ikke fremover kan pålægge lejere at aftage en bestemt programforsyning.
Der ændres med forslaget ikke ved lejeres adgang til at etablere og drive en
antenneforening i ejendommen.
I forhold til effekten af lovforslaget bemærkes, at ministerierne vil følge
udviklingen på området og foretage en evaluering af de nye regler og deres
virkning, når de har været gældende i to år. Dette vil blive indarbejdet i
lovudkastets bemærkninger.
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
1604233_0003.png
Side 3
Høringssvarene giver ikke herudover anledning til ændring af lovudkastet.
Fortsat betaling til etablering, forbedring og drift, herunder
administration, af fællesantenneanlæg
Flere høringsparter (Stofa, TDC/YouSee og Dansk Energi) er kritiske overfor, at
det efter forslaget kun vil være er muligt at pålægge husstande at betale til
etablering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg (selve den fysiske kabel-
infrastruktur), hvis anlægget ejes af en ejendomsejer eller en forening, men
eksempelvis ikke en kommerciel tv-distributør eller et elselskab.
Stofa peger på, at det i dag typisk er den samme kabel-infrastruktur, der benyttes
til distribution af både tv og bredbånd, og at det derfor vil hæmme udrulningen af
digital infrastruktur til bredbånd og tv i hele landet – i strid med bl.a. fremlagte
regeringsinitiativer – hvis kommercielle aktører ikke kan indgå kollektive aftaler,
der sikrer dækning for omkostninger ved denne infrastruktur. Stofa peger med
henvisning til sin egen ny faktureringsmodel på, at kommercielle aktører vil kunne
udskille faste omkostninger til etablering, forbedring og drift mv. af
infrastrukturen, således at der ved fakturering af kunderne kan ske opdeling på
hhv. et ”abonnement” til dækning heraf, som vil være af begrænset størrelse, og
selve programforsyningen. Stofa bemærker endvidere, at størrelsen af
”abonnementet” vil kunne verificeres af Erhvervsstyrelsen, der har konkret indsigt
i omkostningsforholdene i branchen.
TDC/YouSee finder, at alle husstande – uanset fravalg af den fælles tv-forsyning –
fortsat skal kunne forpligtes til at betale til de faste omkostninger ved
fællesantenneanlæg, også når de er ejet af en kommerciel tv-distributør. Det vil
medvirke til at sikre, at anlæggene fortsat udbygges og opdateres, hvilket også vil
være til gavn for de husstande, som ikke er en del af den fælles tv-forsyning, men
som bruger anlægget til internetforbindelse. Det er TDC’s antagelse, at den
foreslåede skelnen vil kunne medvirke til at begrænse udbredelsen af
højhastighedsbredbånd. TDC/YouSee bemærker, at man i dag investerer store
beløb i at opgradere egne og andres net, og at incitamentet hertil reduceres, hvis
ikke alle husstande kan forpligtes til at bidrage til fællesudgifterne ved anlægget.
Dansk Energi peger på behovet for store investeringer i ny bredbåndsinfrastruktur
bl.a. som følge af, at traditionel programforsyning i fællesantenneanlæg – i
stigende grad – fravælges til fordel for individuel streaming af tv-kanaler over
bredbåndsinfrastruktur. Der henvises bl.a. til regeringens 2020-målsætning om, at
alle danskere senest i 2020 skal have adgang til bredbåndsforbindelser med
hastigheder på mindst 100 Mbit/2 download og 30 Mbit/s upload. Det anføres, at
det i vid udstrækning er kommercielle udbydere, der står for udbygningen af
kabelbaseret infrastruktur til fremme af hurtigt bredbånd og tv-distribution.
Dansk Energi finder det på den baggrund essentielt, at kommercielle udbydere
ikke hindres i fortsat at kunne indgå kollektive aftaler med boligforeninger mv. om
udrulning af ny fiberinfrastruktur til fremme af konkurrencen på bredbånd og tv-
distribution. Det vurderer man imidlertid vil være et resultat af den foreslåede
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
1604233_0004.png
Side 4
regulering, da nye udbydere vil blive afskåret fra at tilbyde traditionel
programforsyning via kollektive aftaler med boligforeninger i tillæg til
internettjenester over fiberinfrastruktur. Dansk Energi bemærker, at lovforslaget
ikke ses at berøre teleudbyderes mulighed for at indgå kollektive aftaler med
boligselskaberne om etablering af bredbåndsinfrastruktur og levering af internet-
tjenester, som er særkilt reguleret i bl.a. telelovgivningen. Dansk Energi bemærker
endvidere, at energiselskabernes fiberudrulning i boligforeninger i dag bygger på
kollektive aftaler, der ikke indeholder aftalepligt og betaling for tv-kanaler. Det er
således op til den enkelte hussstand i boligforeningen selv at beslutte, om man
ønsker at aftage og betale for traditionel programforsyning af tv-kanaler over
fibernet, eller om man ønsker at aftale programforsyning fra en alternativ tv-
distributør, alternativt streame tv-indhold over internettet. Sammenfattende
finder Dansk Energi det essentielt, at også anlæg ejet af kommercielle udbydere
omfattes af den i lovudkastets § 6, stk. 2, nævnte mulighed for at pålægge
husstande at betale til etablering, forbedring og drift af anlægget.
Boxer TV ser det som et vigtigt skridt i retning af ligestilling af
konkurrencevilkårene, at kommercielle konkurrenter ikke får adgang til dækning
af faste omkostninger ved selve den fysiske kabel-infrastruktur.
Ejendomsforeningen Danmark er positiv overfor, at det med lovforslaget fastslås,
at udlejere m. fl. også fremover er sikret dækning for afholdte udgifter til
etablering, forbedring og drift af et fællesantenneanlæg. Ejendomsforeningen
Danmark foreslår dog, at det præciseres i bemærkningerne, at den pligt, alle lejere
også fremover vil have til at deltage i refusionen af udlejerens udgifter til
etablering m.v. af et fællesantenneanlæg, ikke vil være i strid med bestemmelsen i
radio- og fjernsynslovens § 6 a, stk. 4, hvorefter ejere af fællesantenneanlæg ikke
gennem vilkår m.v. må hindre husstande i at blive fritaget for tilslutning til og
betaling for fælles programforsyning. Ejendomsforeningen Danmark finder det
endvidere uklart, præcis hvilke omkostninger udlejeren eller foreningen kan kræve
dækket i de tilfælde, hvor fællesantenneanlægget ikke ejes af udlejeren eller
foreningen.
Endelig finder Ejendomsforeningen Danmark, at det i lovforslagets bemærkninger
angivne beløb på 100 kr. til dækning af udlejerens eller foreningens administration
af fællesantenneanlægget er lavt sat.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslår, at det i lovbemærkningerne i relation
til størrelsen af et administrationsgebyr beskrives, om den i bemærkningerne
nævnte øvrige grænse på 100 kr. årligt pr. husstand ikke kun vil kunne forhindre,
at gebyret sættes så højt, at det reelt har virkning som en binding af forbrugerne,
men også, om den vil kunne have en normerende virkning.
FDA er enig i adskillelsen af faste og variable omkostninger, idet man bemærker,
at betaling til Verdens TV (hvis den ikke reguleres som foreslået af FDA) bør gøres
til en fast omkostning.
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
1604233_0005.png
Side 5
Ministeriernes kommentarer
Efter den i høringsudkastet foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 2, vil husstande,
der har fravalgt fælles tv-forsyning over et anlæg, ikke kunne pålægges at betale
til etablering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg, der ikke er ejet af en
udlejer eller en forening (men af en tv-distributør eller anden kommerciel
distributør).
De af Stofa, TDC/YoySee og Dansk Energi anførte betragtninger har givet
ministerierne anledning til at genoverveje de i høringsudkastet indeholdte
bestemmelser herom.
Ministerierne anerkender, at det i stigende omfang er den samme fysiske
infrastruktur, der benyttes til forsyning af husstande med både tv og
bredbånd/internet. Da sådanne ”blandede” anlæg efter Kulturministeriets tolkning
er omfattet af radio- og fjernsynslovens definition af et fællesantenneanlæg, vil det
med de foreslåede bestemmelser generelt ikke være muligt at pålægge husstande
at betale til faste omkostninger ved etablering, vedligeholdelse og drift af nettene.
Dette vurderes at indebære en ikke tilsigtet effekt af lovforslaget, da det ikke er
hensigten at forringe mulighederne for at etablere og drive fælles internetløsninger
i ejendomme og foreninger. Ministerierne er enige i, at det vil kunne få negative
konsekvenser for udrulningen af ny og hurtig bredbåndsinfrastruktur, hvis ikke
ejerne af fortsat kan indgå kollektive aftaler med boligforeninger mv., der sikrer
dem dækning for de faste omkostninger ved anlæg med ”blandet” benyttelse.
Samtidig vurderes det ikke muligt i praksis at opdele de faste omkostninger ved
sådanne anlæg på hhv. tv og bredbånd/internet, sådan at husstande evt. kunne
fritages for betaling til ”tv-delen” heraf.
På den baggrund finder ministerierne anledning til en justering af lovudkastet, så
det kommer til at fremgå, at husstande – uanset hvem der ejer anlægget – fortsat
skal kunne forpligtes til at bidrage til anlæggets etablering, forbedring og drift
(men ikke programforsyning over anlægget), såfremt det ud over fælles
programforsyning også fremfører andre tjenester end lyd- og billedprogrammer
(dvs. bredbånd/internet) i den pågældende ejendom eller forening.
Ministerierne finder derimod ikke grundlag for at ændre på adgangen for
husstande, der er fritaget for fælles programforsyning, til at blive fritaget for at
betale til etablering, vedligeholdelse eller drift, hvis der er tale om et anlæg, der
alene benyttes til fremføring af tv i den pågældende ejendom eller forening.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at kulturministeren efter forslaget vil kunne
fastsætte nærmere regler om fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles
programforsyning. Det gælder bl.a. nærmere regler vedrørende muligheden for at
pålægge husstande omkostninger til etablering, vedligeholdelse og drift af
fællesantenneanlæg. Sådanne regler vil blive udarbejdet i samarbejde med
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen (som tilsynsmyndighed) og
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
1604233_0006.png
Side 6
eventuelle øvrige relevante parter. Herudover er det hensigten, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen i samarbejde med bl.a. de involverede ministerier
udarbejder en nærmere vejledning til ejere af fællesantenneanlæg, udlejere,
foreninger og husstande.
I forhold til Ejendomsforeningen Danmarks bemærkninger kan det anføres, at det
af både lovtekst og bemærkninger i det udsendte udkast ses at fremgå, at
husstande kan pålægges at bidrage til de af en udlejer eller foreningen afholdte
udgifter til administration af fællesantenneanlæg, uanset husstandens eventuelle
fravalg af programforsyning over anlægget og uanset ejerskabet til anlægget. Dette
vil dog i forbindelse med justering af lovudkastet blive søgt beskrevet endnu
tydeligere.
For så vidt angår størrelsen af det beløb, der kan opkræves til dækning af
administrationsomkostninger, jf. også Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
bemærkninger, bemærkes, at det ikke forventes, at udlejeres og foreningers
administrationsomkostninger vil blive forøget væsentligt som følge af indførelse af
mulighed for at fravælge programforsyning. Derved vurderes de faktiske
administrationsomkostninger heller ikke at ville overstige det i bemærkningerne
skønsmæssigt fastsatte beløb på 100 kr. pr. år. Omvendt vurderes beløbet på 100
kr. ikke at være sat for højt, da der må påregnes en vis begrænset
meradministration som følge af lovforslaget. Der ses på den baggrund ikke at være
anledning til ændring af lovudkastet på dette punkt.
Undtagelse af ”sløjfeanlæg”
Boxer TV foreslår, at ejere af sløjfeanlæg pålægges at oplyse de tilsluttede
husstande, når anlægget opgraderes/udskiftes og derfor ikke længere er undtaget
fra pligten til at sikre husstandene mulighed for fritagelse for den fælles
programforsyning.
Dansk Energi står uforstående overfor undtagelsen af sløjfeanlæg med henvisning
til, at det afskærer et betydeligt antal husstande fra muligheden for til- og fravalg
af tv-distributør. Det foreslås derfor, at man overvejer muligheden for at fastsætte
en tidsfrist for modernisering af disse anlæg. Også Ole Hansen (privatperson)
foreslår fastsat en frist for ombygning af sløjfeanlæg til stikledningsanlæg.
Forbrugerrådet Tænk finder det beklageligt, at der ikke er fundet en løsning for de
ca. 130.000 husstande, der er tilsluttet sløjfeanlæg. Man foreslår indarbejdet i
lovbemærkningerne, at der efter to år gøres status over den nu forventede
udfasning af anlæggene med henblik på at vurdere, om der er behov for særlige
tiltag for at ligestille disse husstande med resten.
FDA spørger, hvad der skal ske med sløjfeanlæg, hvis lovforslaget vedtages.
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
1604233_0007.png
Side 7
Ministeriernes kommentarer
Der ses ikke at være grundlag for at indføre en oplysningspligt særligt i forhold til
sløjfeanlæg. En oplysningspligt burde således i givet fald omfatte også anlæg, der
som udgangspunkt er omfattet af forslaget. En oplysningspligt vil i givet fald
indebære en administrativ belastning både i forhold til de pågældende
ejere/foreninger og formentlig også de organer, der efter forslaget skal føre tilsyn
med overholdelse af lovens bestemmelser, herunder en eventuel oplysningspligt.
Der vurderes at være tale om en belastning, som ikke vil være proportional med
fordelene for husstandene i form af øget kendskab til muligheden for at blive
undtaget fra en fælles programforsyning. Det må være udgangspunktet, at det kan
forventes, at ejere af fællesantenneanlæg, ejendomsejere og foreninger efterlever
loven. I modsat fald vil der kunne klages til de nævnte tilsynsorganer.
For så vidt angår en eventuel frist for ombygning af sløjfeanlæg bemærkes, at der
herved vil kunne påføres ejerne af disse anlæg en førtidig udgift, der er af
ekspropriationslignende karakter. Samtidig forventes anlæggene som nævnt i
udkastet udfaset over de kommende år. Det vurderes på den baggrund ikke
hensigtsmæssigt at justere lovudkastet, så der fastsættes en frist for ombygning.
For så vidt angår Forbrugerrådet Tænks forslag om at gøre status over
udfasningen efter to år, bemærkes, at dette vil kunne indgå i den foreslåede
generelle evaluering af effekten af den nye regulering.
Forbud mod gennem vilkår at hindre retten til fritagelse for fælles
programforsyning
Boxer TV finder forbuddet mod gennem vilkår at hindre retten til fritagelse for
fælles programforsyning væsentligt, da den udbredte praksis med at ”bundle”
internet og tv ikke må føre til, at en forbruger mister sin internetforbindelse, hvis
man ikke ønsker at modtage tv via den fælles programforsyning. Boxer ønsker –
med henvisning til YouSee seneste udmelding vedrørende mulighed for at
abonnere på internet alene – en præcisering af, at det vil være i strid med
bestemmelsen, hvis kun private kunder og ikke kunder med kollektiv tilslutning af
flere husstande får mulighed for at abonnere på internet uden samtidig at skulle
aftage en tv-pakke.
Ministeriernes kommentarer
Der ses ikke umiddelbart at være behov for den af Boxer ønskede præcisering, da
forbuddet retter sig mod netop husstande, der som udgangspunkt er omfattet af
fælles programforsyning.
Opsigelsesvarsel
Boxer TV noterer med tilfredshed, at forbrugeraftalelovens bestemmelser kommer
til at gælde for kabel-tv-udbyderes kollektive kunder.
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
1604233_0008.png
Side 8
Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at der skabes ens retsstilling for alle
forbrugere omkring opsigelse, idet varsling af fritagelse vil skulle ske svarende til
opsigelsesvarslerne i forbrugeraftaleloven.
Ministeriernes kommentarer
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Tilsyn
Lejernes Landsorganisation finder, at det bør præciseres, at beboerklagenævnet
har kompetence til at bedømme tvister mellem udlejeren og lejeren om lejerens
eventuelle fravalg af programforsyning.
Ministeriernes kommentarer
Det vurderes, at beboerklagenævnets kompetence til at afgøre tvister mellem
udlejeren og lejeren om lejerens fravalg af programforsyning er fastlagt i
almenlejelovens § 62, stk. 4, jf. den foreslåede ændring i lovens § 62, stk. 1.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den foreslåede ændring af
almenlejelovens § 62, stk. 1, at lovforslaget indebærer, at beboerklagenævnenes
kompetence udvides til også at behandle klager vedrørende spørgsmål om
fritagelse fra den fælles programforsyning.
Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Ikrafttrædelse
Stofa finder ikrafttrædelsestidspunktet relevant og med respekt for allerede
indgåede aftaler.
TDC/YouSee bemærker, at både de kommercielle aktører og foreningerne står
overfor en stor og ressourcekrævende opgave med at tilpasse forholdene og aftaler
som følge af lovændringerne, herunder i forhold til håndtering af stigningen i
antallet af individuelle henvendelser. Man kvitterer derfor for de foreslåede
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
Ministeriernes kommentarer
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Straffebestemmelser
Ejendomsforeningen Danmark finder, at det vil være en skærpelse af
ejendomsejernes pligter, at der kan pålægges bødestraf for manglende overholdelse
af de foreslåede regler. I den forbindelse bemærkes desuden, at eventuel bødestraf
til andelsforeninger og ejerforeninger bør tage højde for, at der ikke er tale om
professionelle aktører.
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
1604233_0009.png
Side 9
Ministeriernes kommentarer
Forslaget om at pålægge bødestraf for overtrædelser af den foreslåede bestemmelse
i radio- og fjernsynsloven om husstandes ret til at blive fritaget for tilslutning til og
betaling for fælles programforsyning er efter høringen taget op til fornyet
overvejelse.
Ministerierne er enige i, at indførelse af bødestraf for overtrædelser af
bestemmelsen vil være en skærpet sanktion set i forhold til, hvad der ellers gælder
i forhold til andre overtrædelser af boliglovgivningen. Lejere har således mulighed
for at indbringe spørgsmål om uenighed om betaling af antennebidrag m.v. for
henholdsvis huslejenævn og beboerklagenævn.
Derfor finder ministerierne anledning til at justere lovudkastet, således at den
foreslåede bødebestemmelse udgår af lovforslaget.
Økonomi
FDA finder, at der mangler en tilbundsgående undersøgelse af de økonomiske
konsekvenser for borgerne. FDA finder det tvivlsomt, om den forudsatte
økonomiske besparelse for husstande (35-115 mio.kr.) vil kunne opnås, idet man
bl.a. finder forudsætningen om, at de husstande, der forbliver i den fælles
programforsyning, ikke får højere udgifter direkte forkert, med mindre der indføres
den af FDA foreslåede regulering af Verdens TV og programudbyderne.
TDC/YouSee kan ikke tilslutte sig de beregninger over de økonomiske
konsekvenser for husstandene, der henvises til i lovbemærkningerne (årlig
besparelse på 68 mio.kr.), da man ikke finder dem fuldt dækkende. Man anfører i
den forbindelse, at den årlige besparelse ved kollektive tv-aftaler med
boligforeningerne kan anslås til at være 288 mio.kr. årligt, baseret på samme
forudsætninger som benyttet ved i beregningen af de 68 mio.kr. Da indførelsen af
frit valg af tv-distributør med stor sandsynlighed vil betyde prisstigninger, da der
ikke vil være samme mulighed for at give mængderabat som nu, og da man i øvrigt
kun vurderer, at 10 pct. og ikke som forudsat 15 pct. af husstandene vil fravælge
en fælles tv-løsning med besparelser til følge, finder TDC/YouSee, at
gennemførelsen af lovforslaget vil betyde øgede omkostninger for langt størstedelen
af danskerne. En fastholdelse af kollektive tv-løsninger vurderes på den baggrund
at give bedre mening set fra et samfundsøkonomisk perspektiv.
Canal Digital bemærker, at besparelsen for forbrugerne vil være koncentreret i den
lille andel, der gør brug af muligheden for frit at vælge udbyder, og bemærker i
øvrigt, at prisstrukturen på markedet sandsynligvis vil blive påvirket af den
foreslåede regulering, hvad der ikke er taget højde for i de beregninger, der ligger
til grund for lovudkastet.
Danske Medier bemærker, at lovforslaget synes at basere sig på at stille borgerne
mere frit, mens det er mindre tydeligt, om det i sidste ende vil indebære en reel
besparelse.
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
1604233_0010.png
Side 10
Ministeriernes kommentarer
De i lovudkastet oplyste anslåede økonomiske besparelser for husstandene på
samlet set mellem 35 mio. kr. og 115 mio.kr. er – som det fremgår af
bemærkningerne i det foreliggende lovudkast – baseret på en analyse fra
konsulentfirmaet Incentive, hvis rapport blev offentliggjort af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen i april 2015. I denne analyse har det – bl.a. på baggrund af
interviews med både YouSee og Stofa, jf. side 17 i rapporten – ikke været
vurderingen, at de husstande, der forbliver i fælles tv-løsninger, vil få merudgifter
som følge af prisstigninger. Ministerierne er opmærksomme på, at de økonomiske
konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed, da de vil afhænge af bl.a.
forbrugernes reaktion på adgangen til at fravælge fælles programforsyning og
udviklingen i konkurrencen mellem de kommercielle aktører på markedet for tv-
distribution. Ministerierne må imidlertid henholde sig til de af Incentive anslåede
økonomiske konsekvenser, idet usikkerheden herom vil blive søgt (yderligere)
understreget i de almindelige bemærkninger til lovudkastet.
Øvrige forhold
Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) finder betegnelsen ”frit valg af tv-
distributør” i lovudkastets undertitel misvisende, da der ”blot” er tale om fravalg af
en ellers kollektiv tv-pakke. Valget vil bestå mellem en luftbåren og en
kabelbaseret udbyder.
Ministeriernes kommentarer
Med lovforslaget skabes bedre mulighed for at fravælge en fælles programforsyning
i en ejendom eller forening, hvilket gør det lettere at vælge en anden tv-distributør.
Heraf undertitlen. Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til
ændring af lovudkastet.
FDA finder, at en forudsætning for, at lovforslaget skal give nogen form for
mening, er, at der sker en regulering af Verdens TV og deres prismodel, så
husstande ikke straffes, hvis flere husstande, der er tilsluttet et
fællesantenneanlæg, fravælger den fælles programforsyning. Der bør endvidere ske
regulering af programforetagenderne, hvis mere frit valg ikke skal resultere i
højere priser.
Ministeriernes kommentarer
Copydan Verdens TV håndterer visse ophavsrettigheder i forbindelse med
distribution af danske og udenlandske tv- og radiokanaler. Der ses ikke at være
grundlag for en regulering af bl.a. antenneforeningers betaling til CopyDan
Verdens TV for de pågældende kanaler, idet bemærkes, at tvister desangående kan
indbringes for Ophavsretslicensnævnet eller i sidste ende domstolene. Hvad angår
programforetagender i forhold til deres fastsættelse af priser for deres
programmer/kanaler, ses der heller ikke at være grundlag for regulering. Der
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
1604233_0011.png
Side 11
henvises til ministeriernes kommentar til bemærkningerne vedrørende
økonomiske forhold. Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til
ændring af lovudkastet.
FDA bemærker, at forslaget gennemføres for at tilgodese de 15 pct. der ved frit
valg vil fravælge deres nuværende fælles programforsyning og i stedet
udelukkende se gratis-tv (8 pct.) eller vælge en billigere løsning (7 pct.). FDA
savner en redegørelse for, at der kan vælges en billigere løsning, der matcher de 7
procents præferencer forudsat, at de ikke vil nøjes med udelukkende at aftage DR’s
kanaler.
Ministeriernes kommentarer
Der ses at være taget højde for muligheden for at vælge en billigere løsning i
Incentives analyse, der har indgået i grundlaget for lovudkastet. Høringssvaret
giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovudkastet.
TDC/YouSee understreger, at TDC Group i dag ikke stiller krav i sine kontrakter
med foreninger o.l. om, at samtlige medlemmer skal aftage et tv-produkt. Graden
af medlemmernes forbrugsvalg afgøres således af beslutninger truffet i foreninger,
idet det dog bemærkes, at antallet af tv-brugere som oftest har betydning for
prissætningen i kontrakten.
Ministeriernes kommentarer
TDC’s/YouSees bemærkning er noteret. For så vidt angår prissætning henvises til
ministeriernes kommentar til bemærkningerne vedrørende økonomiske forhold.
Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Canal Digital udtrykker tilfredshed med, at der ikke foreslås indført krav om frit
kanalvalg. Generelt finder Canal Digital, at det bør være konkurrence og ikke
regulering, der udvikler tilbuddene til forbrugerne på markedsvilkår. Canal Digital
anerkender dog den her foreslåede regulering som et muligt led til at øge borgernes
valgmuligheder og udbud og som en måde at øge konkurrencen på.
Ministeriernes kommentarer
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Dansk Journalistforbund anfører, at lovændringerne ikke må forhindre, at alle de
berørte husstande fortsat modtager de danske og nabolandenes public service-
kanaler.
Ministeriernes kommentarer
De foreslåede lovændringer påvirker ikke i sig selv mulighederne for at modtage de
danske og nabolandenes public service-kanaler. Forskydninger i ”markedsandele”
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
1604233_0012.png
Side 12
mellem de forskellige tv-distributører som afledte konsekvens af den foreslåede
regulering vil muligvis – afhængig af de enkelte distributørers udbud af tv-kanaler
– kunne betyde en begrænsning i udbredelsen af public service-kanalerne. En
eventuel sikring herimod synes ikke umiddelbart mulig, bl.a. fordi de gældende
”must carry”-regler omfatter et meget begrænset antal programmer og i øvrigt ikke
retter sig mod distributører af antenne-tv og satellit-tv, men alene mod ejere af
fællesantenneanlæg. Der vil i øvrigt i tilfælde af en sådan begrænsning i givet fald
være tale om et resultat af husstandenes frie valg. Høringssvaret giver på den
baggrund ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Danske Medier finder, at frit valg er uundgåeligt, om end konsekvenserne for
mindre, nicheprægede kanaler kan være negative.
Ministeriernes kommentarer
Bemærkningerne fra Danske Medier giver ikke anledning til kommentarer eller
ændring af lovudkastet.
Danmarks Lejerforeninger finder overordnet set, at det er uhensigtsmæssigt, at
nærmere regler om fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles
programforsyning fastsættes i en bekendtgørelse. Derudover foreslås det, at det
nærmere indhold af bekendtgørelsen i videst muligt omfang fastlægges i
overensstemmelse med de anbefalinger, som organisationerne på boligområdet i
2008 fremkom med i den såkaldte enighedsliste som led i arbejdet med at
modernisere og forenkle lejelovgivningen.
Ministeriernes kommentarer
Det er hensigten, at de nærmere regler om fritagelse for fælles programforsyning
fastsættes i en bekendtgørelse udstedt af kulturministeren. I løbet af de kommende
år skal der ske en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven. I den
forbindelse og som led i gennemskrivningen af reglerne om lejerens betaling til
fællesantenne m.v. kan behovet for at indarbejde dele af reguleringen i den nævnte
bekendtgørelse overvejes.
Som led i arbejdet vedrørende forenkling og modernisering af lejelovgivningen blev
det tilkendegivet, at organisationernes forslag til ændrede antenneregler måtte
afvente resultatet af det udvalgsarbejde, som blev igangsat som følge af de seneste
medieaftaler.
Dette udvalgsarbejde og opfølgningen herpå har resulteret i lovudkastets
bestemmelser om frit valg af tv-distributør. Det er bl.a. vurderet, at det vil være
hensigtsmæssigt, at der foreslås indført samme model for frit valg m.v. for samtlige
boligformer.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
1604233_0013.png
Side 13
B.: Hjemmel til at udstede tilladelse til en distributør af digital radio
Gatekeeper eller sendesamvirke
BFE og Teracom konstaterer med glæde, at lovændringen giver mulighed for, at en
gatekeeper vil kunne etablere og drive DAB-blok 1. Danske Medier og Bauer Media
foretrækker, at den landsdækkende kommercielle DAB-blok drives som et
sendesamvirke, mens Borch Teknik foretrækker en operatør eller et
sendesamvirke. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at både
gatekeeper- og sendesamvirkemodellen kan give udfordringer i forhold til
konkurrencen mellem radiostationer, men at der vil kunne tages højde for disse
udfordringer på forskellig vis.
Kulturministeriets kommentarer
Høringssvarene fra Bauer Medier, BFE, Borch Teknik, Danske Medier,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Teracom giver ikke anledning til
kommentarer.
Udvikling af radiomarkedet
BFE og Teracom bemærker, at en gatekeeper vil kunne skabe de bedste betingelser
for udviklingen af radiomarkedet og den største pluralitet, da gatekeeper har et
incitament til at udvikle radiomarkedet ved at arbejde for mangfoldighed og
kontinuert fornyelse. Teracom finder, at sendesamvirkemodellen har vist sine
svagheder ved, at der stadig i ingen af DAB-blok 3 regionerne er opbygget
sendenet.
Kulturministeriets kommentarer
Høringssvarene fra BFE og Teracom giver ikke anledning til kommentarer.
Kontrol over adgangen til at sende radio
Danske Medier og Borch Teknik finder det uhensigtsmæssigt, hvis en gatekeeper
kan beslutte, hvilke radiostationer, der kan sende, og hvad prisen herfor skal være.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mener, at det skal sikres, at en gatekeeper
giver adgang til sendenettet ud fra objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
Kulturministeriets kommentarer
Der er mulighed for at regulere gatekeepers adfærd overfor radiostationerne i
forbindelse med fastsættelse af regler i udbudsbekendtgørelsen. Det vil
eksempelvis kunne fastlægges, at gatekeeper skal give adgang til sendenettet ud
fra objektive og ikke-diskriminerende kriterier. Der vil ligeledes kunne fastlægges
nogle principper for gatekeepers prissætning overfor radiostationerne.
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
1604233_0014.png
Side 14
Økonomi og administration i gatekeepermodellen
BFE og Teracom fremhæver, at gatekeepermodellen er den mest
omkostningseffektive løsning pga. stordriftsfordele, ligesom den friholder
radiostationerne fra den økonomiske risiko, der ligger i at deltage i en
sendesamvirkemodel, hvor der kan være underskud i en opstartsperiode. BFE og
Teracom bemærker i øvrigt, at gatekeepermodellen er administrativt enkel og
ubureaukratisk for alle parter. Der henvises desuden til, at modellen benyttes i en
lang række lande i Europa.
Danske Medier finder ikke, at det fremstår utvetydigt, at gatekeepermodellen er
billigst, og at den administrative byrde ved en gatekeepermodel vil være lav for
radiostationerne. Borch Teknik finder, at et sendesamvirke eller en operatør vil
kunne tilpasse løsningen dynamisk og dermed opnå lavere investeringer samt en
mindre administration. Borch Teknik finder i øvrigt, at et beregningsgrundlag for
omkostninger til etablering og drift må fremlægges, hvis det foreligger.
Kulturministeriets kommentarer
Der er i tillægsaftalen til medieaftalen for 2015-2018 om digital radio mv. lagt op
til, at de landsdækkende kommercielle radioer som minimum skal dække 80
procent af landet. Dette vil gælde uanset hvilken driftsmodel, der vælges.
Kulturministeriet vurderer derfor ikke, at mulighederne for dynamisk tilpasning
er bedre i en sendesamvirkemodel end i en gatekeepermodel. Vedrørende prisen
for etablering og drift af et sendenet for landsdækkende kommerciel radio er denne
efter Kulturministeriets vurdering et forhandlingsspørgsmål. Der foreligger på den
baggrund ikke noget beregningsgrundlag.
Hvem skal kunne byde på at blive gatekeeper?
Bauer Media, Danske Medier og Borch Teknik mener ikke, at man som aktiv
radioaktør skal fratages muligheden for at kunne byde ind på gatekeeperrollen
alene eller i et konsortium. Bauer Media finder dog, at der skal iværksættes nogle
tiltag, som kan sikre, at der er den nødvendige adskillelse mellem virksomhedens
drift af radiostationer og gatekeeperdriften. Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
finder ligeledes, at det er nødvendigt at sikre, at gatekeeper ikke får adgang til
konkurrencefølsomme oplysninger om konkurrenter. Teracom vurderer, at følgende
aktører vil overveje at byde, hvis sendemulighederne i DAB-blok 1 udbydes til en
gatekeeper: Arqiva, Bauer Media, Broadcast Partners, Norkring, Borch Teknik,
Teracom, Global og MTG.
Kulturministeriets kommentarer
Bemærkningerne vil kunne indgå i kommende overvejelser om fastsættelsen af
reglerne i udbudsbekendtgørelsen.
Udvælgelseskriterier
Teracom og BFE opfordrer til, at gatekeeper vælges ved en skønhedskonkurrence,
hvor en række kriterier sikrer, at der opnås mangfoldighed. Teracom foreslår, at
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
1604233_0015.png
Side 15
der søges inspiration og viden i England og henviser til, at der i England er
gennemført udbud med følgende seks kriterier: 1. Så høj dækning som muligt, 2.
Tidsplan for udbygning, 3. Redegørelse for at udbyder er økonomisk solid og
besiddere de nødvendige faglige kompetencer, 4. Mangfoldigt kanaludbud, 5.
Markedsføringsplan, 6. Fair og reel prissætning. BFE foreslår, at et parameter i en
skønhedskonkurrence kan være, at sendemulighederne udnyttes bedst muligt,
således at der foretages vægtninger af sendekapacitet alt efter geografiske
muligheder, regional efterspørgsel og kvalitet i signalerne.
Kulturministeriets kommentarer
Bemærkningerne vil kunne indgå i kommende overvejelser om fastsættelsen af
reglerne i udbudsbekendtgørelsen.
Dækningsgrad
Danske Medier mener, at dækningsgraden bør opgøres befolkningsmæssigt og ikke
geografisk. Bauer Media finder, at kravet til dækningen skal sænkes, så der kun
stilles krav om, at en startdækning for et sendenet skal være på 70 procent
befolkningsdækning.
Kulturministeriets kommentarer
Der fremgår af tillægsaftalen om digital radio mv., at der stilles krav om, at de
landsdækkende kommercielle radioer som minimum dækker 80 procent af landet.
Hvis dækningsgraden sænkes vil det betyde, at dækningen for de ”landsdækkende”
kommercielle DAB-kanaler bliver lavere end dækningen for de ”landsdækkende”
kommercielle FM-kanaler, som netop dækker ca. 80 procent af landet. Det vil
kunne afføde kritik fra de borgere, som stilles ringere.
Mulighed for ændring af radioformat mv.
Bauer Media finder, at tilpasningerne af radioformater mv. alene skal styres af
markedet og de enkelte radiostationer.
Kulturministeriets kommentarer
For at sikre borgerne nem adgang til alle de radiokanaler, de ønsker at lytte til,
vurderes det at være mest hensigtsmæssigt med en vis koordinering af, hvilke
radioformater, der sendes i.
FM5 og FM6’s DAB-forpligtelser
Bauer Media og Danske Medier mener, at DAB-forpligtelsen for FM 5 og FM 6,
automatisk bør bortfalde hvis det vedtages, at driftsmodellen for DAB-blok 1 skal
være en gatekeepermodel, da DAB-forpligtelsen ifølge Bauer Media og Danske
Medier underminerer forhandlingsmulighederne med gatekeeper.
Kulturministeriets kommentarer
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
1604233_0016.png
Side 16
Det er ikke udbudsretligt muligt at lade DAB-forpligtelsen for FM 5 og FM 6
bortfalde, men der vil kunne fastlægges nogle principper for gatekeepers
prissætning overfor FM 5 og FM 6 i en kommende udbudsbekendtgørelse.
Tidsperspektiv
Teracom finder det beklageligt, at der henstår ubrugt landsdækkende
frekvensplads og opfordrer til, at blokbyttet mellem DAB-blok 1 og DAB-blok 2 og
udbuddet af den ledige landsdækkende kapacitet bliver fremskyndet.
Kulturministeriets kommentarer
Ingen bemærkninger.
Krav om distributionstilladelse
Radio- og tv-nævnet foreslår, at DR – i lighed med hvad der gælder for distribution
ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet – skal have en tilladelse fra nævnet
for at kunne distribuere programmer ved hjælp af jordbaserede digitale
radiosendenet. Radio- og tv-nævnet foreslår desuden, at der indsættes en specifik
undtagelse, så det fremgår, at distribution i sendesamvirker ikke kræver en
distributionstilladelse.
Kulturministeriets kommentarer
Det fremgår af DR’s public service-kontrakt for 2015-2018, at DR udlejer kapacitet
i DAB-blok 2 til de kommercielle radiostationer, der som en del af deres
tilladelsesvilkår har en forpligtelse til at sende i DAB-nettet. Det fremgår videre,
at vilkår for udnyttelsen af kapaciteten aftales parterne imellem, herunder
betalingen for kapaciteten, i overensstemmelse med EU-Kommissionens afgørelse
af 26. juli 2012 om fastsættelse af betalingsmodel (trappemodellen).
Kulturministeriet vurderer, at DR’s vilkår for udleje af kapacitet til kommerciel
radio er tilstrækkeligt reguleret i public service-kontrakten og finder på den
baggrund ikke anledning til som noget nyt at introducere et krav om
distributionstilladelse overfor DR.
Kulturministeriet finder heller ikke anledning til i lovteksten at indsætte en
specifik undtagelse af sendesamvirker fra kravet om distributionstilladelse, idet
der efter Kulturministeriets vurdering ikke på baggrund af det foreliggende
lovudkast kan være tvivl om, at sendesamvirker ikke skal have
distributionstilladelse.
Anden teknologi
Borch Teknik finder, at jordbaseret digital radio også bør omfatte distribution via
4G og det kommende 5G net.
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
Side 17
Kulturministeriets kommentarer
Der er allerede i dag mulighed for at sende radio vha. mobilt bredbånd.
 L 138 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
Side 18
Bilag:
Oversigt over modtagne høringssvar
Kulturministeriet har modtaget i alt 29 høringssvar (ud over bemærkninger fra
visse ministerier og styrelser). Heraf har 8 svaret, at de ikke har bemærkninger
(markeret med kursiv).
Bauer Media
BFE
Borch Teknik
Boxer TV ApS
Canal Digital Danmark A/S
Danmarks Lejerforeninger
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Journalistforbund
Danske Medier
Danske Udlejere
Datatilsynet
DR
Ejendomsforeningen Danmark
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet
Forenede Danske Antenneanlæg
Grundejernes Investeringsfond
Håndværksrådet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Lejernes Landsorganisation
Privatpersoner (Ole Hansen)
Vestre Landsret
Østre Landsret
Radio- og tv-nævnet
Rigsrevisionen
Stofa A/S
TDC/YouSee
Teracom (Broadcast Service
Danmark A/S)