Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 138:

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger. (Frit valg af tv-distributør, distribution af digital radio m.v.).

Af kulturministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 26.02.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Fra Socialdemokratiets side er vi meget optaget af, at danskerne i højere grad selv får mulighed for at sammensætte deres tv-kanaler efter deres eget ønske og behov.

At man skal betale for dyre tv-kanaler, som man alligevel ikke ser, kan være uhensigtsmæssigt og til stor irritation for rigtig mange. Derfor igangsatte den tidligere socialdemokratiske regering med Vækstplan 2014 en analyse, der skulle se på mulighederne for at give forbrugerne større mulighed for og frihed til at vælge deres egen tv-kanaler. De rapporter, der er lavet i den forbindelse, viser, at husstandene med fælles programforsyning i dag vil kunne opnå en besparelse på mellem 35 mio. kr. og 115 mio. kr. Der er dog stor usikkerhed forbundet med beregningerne, men det tyder på, at forbrugerne samlet set vil kunne spare penge ved en ordning, hvis man kan blive fritaget for den fælles programforsyning. Socialdemokraterne finder det derfor positivt, at den nuværende regering har arbejdet videre med forslaget, som vi efter fælles forhandlinger behandler i Folketingssalen i dag.

Socialdemokraterne er optaget af, at vi finder en model, hvor vi på den ene side sikrer flest mulige forbrugere mulighed for frit at vælge tv-kanaler, der efterspørges af forbrugerne, og at man kan være med til at skabe en øget konkurrence og dermed også billigere priser. På den anden side har vi også været optaget af at finde en model, som er let at administrere for udlejere og foreninger. Derfor vil alle husstande fortsat skulle bidrage til at finansiere de faste omkostninger til fællesanlæg, hvis de ikke er kommercielt ejet. Dermed vil foreninger eller udlejere undgå hele tiden at skulle lave nye beregninger af antennebidrag, hver gang en husstand tilslutter sig og framelder sig ordningen.

Vi mener heller ikke, at man kan påføre foreninger og udlejere at udskifte de ældre sløjfeanlæg. Med sløjfeanlæggene er det ikke helt muligt teknisk at lave et frit valg, men vi har i løbet af de sidste 12 timer fundet ud af, at der faktisk er en teknisk løsning, hvor man kan kryptere signalerne. Så derfor vil vi gerne være med til at prøve at gå ind og kigge på, om det kan lade sig gøre. Vi tror, at udviklingen med sløjfeanlæg stille og roligt bliver udfaset i de kommende år, og at flere og flere vil få stikledninger, hvor frit valg af distributør er muligt.

Vi vil også gerne være med til at kigge på problematikken om 2 år, når loven skal evalueres. Med lovforslaget mener Socialdemokraterne at vi rammer den rette balance, hvor vi både sikrer flest mulige forbrugere en mulighed for frit valg af tv-kanaler, samtidig med at vi indfører nogle undtagelser, hvor det er nødvendigt. Vi er derfor også med på en justering af lovforslaget, så alle husstande er forpligtet til at betale til et fællesantenneanlæg, uanset ejer, hvis bredbånd og internet er en del af pakken. Det skal bidrage til, at vi får rullet bredbåndet ud i hele landet, i takt med at mere og mere kommunikation med det offentlige i dag foregår på nettet.

Med de bemærkninger kan jeg meddele, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget, og at vi ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer til det. Så er det hr. Morten Marinus, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu står vi så over for at skulle ændre en lang række lovgivninger, for det er både lov om radio- og tv-virksomhed, lejeloven og lov om leje af almene boliger, der bliver berørt af det her. Det har været en hård kamp, og vi er i Dansk Folkeparti glade for, at det endelig er lykkedes, og at forslaget her er kommet så langt, at man også kan få et frit valg for lejere, der bor ude i boligforeningerne.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i medieforligskredsen har kæmpet hårdt for det igennem flere år, og at der har været, jeg vil ikke sige en tvist eller lidt kamp om det, men det er jo altså de her forskellige love, det her berører, og det vil sige, at det daværende Boligministerium også var inde over det, og der gik noget tid, inden man fandt ud af, hvem der egentlig skulle være tovholder på at få ændret loven. Vi fandt jo så heldigvis ud af i sidste periode, at vi i medieforligskredsen og den daværende kulturminister godt ville tage teten på det her område, og det meddelte vi den daværende boligminister, Carsten Hansen. Der kom så lidt mere skred i tingene, og det er vi rigtig, rigtig glade for.

Det er positivt, at der nu bliver mulighed for, at over 650.000 husstande kan få et frit valg, eller der burde i hvert fald være så mange. For som den socialdemokratiske ordfører også nævnte, har vi altså også ca. 130.000 husstande, som i dag er tilkoblet et såkaldt sløjfeanlæg, som kun sender det samme signal ud til de boliger, som er tilkoblet, og derfor kan man ikke sende noget forskelligt. Men det er også rigtigt, at vi har fået høringssvar ind fra både privatpersoner og fra aktører på markedet, som har orienteret os om, at man faktisk godt kan kryptere det her tv-signal, og at man derfor ikke behøver at udskifte et sløjfeanlæg, men modtagerne, altså lejerne, kan, hvis de har et nyt fjernsyn – som langt de fleste jo nok har – for få hundrede kroner få et tv-modul til at læse det. Man behøver altså ikke gå ud og købe en stor, dyr boks med HD-optager og alt muligt – ja, det bestemmer man selvfølgelig selv om man vil – men man kan nøjes med et modul til at læse det her, og det skulle efter nogle af aktørernes vurdering koste højst 300 kr.

Så jeg synes, at vi inden andenbehandlingen og inden tredjebehandlingen skal kigge på, om vi kan få de her sløjfeanlæg med ind i lovforslaget. Jeg synes ikke, der er nogen grund til, at vi venter 2 år, til vi skal evaluere forslaget, for at vurdere, hvad der sker. Jeg tror ikke på, at de her sløjfeanlæg vil blive udskiftet, som der ellers står i forslaget at man har en vurdering om at de løbende bliver. Der kan gå 10 år, der kan gå mere, inden de sløjfeanlæg bliver udskiftet. Så de steder, hvor man kan sende et digitalt signal til sløjfeanlæggene, som kan laves om til et krypteret signal, synes jeg godt nok at vi skal prøve at kigge på det, hvis ministeren vil være med til det, og hvis den øvrige forligskreds også vil være med til det, og om vi kan nå at ændre det i den videre behandling.

Derudover indbefatter det her forslag jo også en ændring på det digitale radioområde, hvor man foreslår en såkaldt gatekeeper til at sende nye danske radiostationer ud på DAB. Det har også været en hård fødsel, om man skulle vælge en gatekeeper eller et såkaldt sendesamvirke, og vi er blevet enige om at vælge en gatekeepermodel for at styrke markedet. Vi tror, at det er en gatekeepermodel, der bedst kan finde de folk, der vil drive nye radiostationer. Vi tror ikke på, at vi får mangfoldighed nok, hvis det er de eksisterende, som skal sidde sammen i et sendesamvirke. Så jeg er glad for, at det er det, vi er nået frem til, og så må vi jo se, hvad der kommer ud af det, og efterfølgende vurdere, om det er nok.

Men alt i alt støtter Dansk Folkeparti lovforslaget. Vi er rigtig glade for, at man får frit valg i de her boliger. Det er første skridt på vejen til et frit valg, så man ikke her er låst fast af en fast distributør. Så Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Britt Bager, Venstre. Værsgo.

Som allerede nævnt er formålet med dette forslag at sikre, at danske husstande har størst mulig frihed til at kunne vælge det udbud af radio- og tv-programmer, der passer bedst til husstandens behov, samtidig med at vi øger konkurrencen på distributionsmarkedet.

Netop diskussionen om frit valg af tv-distributør er ikke ny. Tværtimod har den været på den mediepolitiske dagsorden i flere år, og det er en diskussion, der især er relevant for dem, der bor i ejendomme eller bebyggelser med fælles tv-forsyning. For indtil nu har netop de husstande været i risiko for at være bundet til den pågældende udlejers beslutning om, hvilke tv-distributører der skulle forsyne ejendommen eller bebyggelsen med tv. Med andre ord: Mange husstande har indtil nu haft en tv-forsyning, der ikke har matchet deres behov, og det er simpelt hen ikke rimeligt. Det skal stadig være muligt at vælge præcis den tv-distributør og de programmer, der passer bedst til husstandens behov.

Et andet aspekt i forhold til det frie valg af tv-distributør omhandler konkurrencen på distributionsmarkedet. Lovgivningen har hidtil været med til at reducere konkurrencen på markedet for tv-distribution, og derfor er markedet på nuværende tidspunkt domineret af de to store kabel-tv-distributører TDC YouSee og Stofa. Her vil et frit valg af tv-distributør medføre en øget konkurrence og et mere dynamisk marked, og det er fordelagtigt for forbrugeren, både i forhold til pris og i forhold til kvalitet.

Ud over punktet om frit valg af tv-distributør indeholder lovforslaget to øvrige hovedpunkter. Det ene punkt drejer sig om at indføre hjemmel til, at en såkaldt gatekeeper kan distribuere digital radio ved hjælp af jordbaserede digitale radiosendemuligheder. Dette punkt stemmer fint overens med målsætningen om at give borgerne optimale muligheder for at benytte de nye tilbud, der tilvejebringes af teknologiske fremskridt og globalisering. Det andet punkt drejer sig om en forpligtelse til at opbevare radio- og tv-programmer i 6 måneder samt en ændring af bemyndigelsen til at fastsætte regler om regnskab og revision. Begge punkter giver set fra Venstres synspunkt god mening.

I forhold til de sløjfeanlæg, som Dansk Folkepartis ordfører nævnte i sin tale, er Venstre imødekommende over for muligheden for at se nærmere på, om man på nogen måde kan inddrage sløjfeanlæg ved kryptering. På den måde vil yderligere 130.000, som ordføreren også nævnte, få adgang til frit valg, og det giver jo god mening. Så samlet set støtter Venstre op om det her lovforslag.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Enhedslisten synes selvfølgelig, det er en god idé, at lejere ikke skal være tvunget til at modtage og betale for en masse tv-kanaler, som de aldrig nogen sinde ser. Til gengæld ser vi ikke noget problem i, at så mange som muligt har adgang til så meget som muligt, for man kan jo lade være med at se de kanaler, man ikke ønsker. En dag falder man måske alligevel over noget på en kanal, som man ikke vidste eksisterede, og som man derfor heller ikke vidste man stod og manglede.

Det afgørende i det her spørgsmål er altså prisen, og derfor er det også helt afgørende for, at vi kan støtte det her lovforslag, at vi får hundrede procent garanti for, at de nye valgmuligheder rent faktisk gør det billigere for den enkelte, så mani ikke kommer til at opleve, at prisstigninger på enkelte kanaler kommer til at sluge den besparelse, som et fravalg af en hel pakke skulle sikre.

I den forbindelse har vi med stor interesse læst om den norske undersøgelse og henvendelsen fra Canal Digital, hvor det hedder – og jeg citerer: Et lovindgreb, der pålægger aktører på tv-markedet at tilbyde alle kanaler frit i stedet for de eksisterende pakker, vil have en fordyrende virkning på tv-markedet som helhed.

Kan det virkelig være rigtigt? Det må vi i hvert fald utvetydigt have afklaret i den fortsatte udvalgsbehandling.

Som Folketingets medlemmer udmærket ved, og som alle ved, er Enhedslisten ikke noget alt eller intet-parti, og derfor bør valget ikke stå mellem én stor pakke på den ene side og valg af stadig dyrere enkeltkanaler på den anden side.

Vi støtter fuldt ud forslaget om, at signalleverandørerne påbydes at tilbyde alle tilsluttede til et fællesantenneanlæg en billig pakke, som omfatter de offentlige licensbetalte public service-kanaler, i hvert fald i Norden. Dette forslag er bl.a. fremlagt i en henvendelse fra Lars Vestergaard til Folketingets Kulturudvalg, og Enhedslisten vil bruge den kommende udvalgsbehandling til at få dette forslag konkretiseret og formuleret som et ændringsforslag. Efter vores opfattelse bør alle borgere i Danmark have en ubetinget demokratisk ret til nem og billig adgang til public service-kanaler.

Så vi ser frem til udvalgsbehandlingen, men jeg er nødt til at sige, at vores endelige stillingtagen til lovforslaget vil afhænge af, hvad der kommer ud af udvalgsarbejdet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Marinus.

Tak for det. Det overrasker mig lidt, at Enhedslisten her i dag ikke giver sit fulde tilsagn. Det er korrekt, at Dansk Folkeparti har stillet spørgsmål om en ændring for de modtagere, der har sløjfeanlæg, og det er selvfølgelig noget, jeg håber vi kan blive enige om i aftalekredsen. Hvis det ikke bliver til noget, betyder det ikke, at vi stemmer imod forslaget. Men Enhedslisten sidder jo også med i forligskredsen og har nikket ja til den her tekst.

Jeg har også set i høringssvarene, at der er nogle, der vil få en billigere pris på deres tv-programmer, og nogle, der måske vil få en dyrere pris på deres tv-programmer, end de gør i dag. Men det kan vi ikke vide, for vi ved ikke, hvordan distributørerne handler bagefter i forhold til deres rabatter til de her boligforeninger. Vi kan have en tro på, at det bliver den samme pris eller billigere, også for den store gruppe, men jeg tror ikke, at vi i ordførerkredsen eller ministeren kan lægge hovedet på blokken og sige, at der ikke vil være enkelte, der vil få et dyrere tilbud. Så det er bekymrende, at Enhedslisten nu prøver at springe fra aftalen.

Værsgo til ordføreren.

Nu er det jo ikke nødvendigvis sådan, at vi springer fra aftalen, men selv om man er med i et forlig, har man jo lov til at lytte til de input, der kommer ude fra den virkelige verden, altså fra nogle af dem, der, hvad skal man sige, arbejder meget med de her ting. Og der synes vi at både henvendelsen fra Lars Vestergaard og den norske undersøgelse er værd at studere nærmere. Så det er sådan set bare det, jeg bebuder, i forhold til hvad det er for nogle ting, vi gerne vil satse på i udvalgsarbejdet. Og så tager vi endelig stilling, når der skal stemmes om det.

Tak til ordføreren. Så er det fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Der er sådan set i de tidligere ordførertaler meget fint redegjort for, hvordan det her lovforslag vil øge det frie valg for forbrugerne. I Liberal Alliance lægger vi netop stor vægt på frihed og det frie valg for borgerne, og det er også årsagen til, at vi selvfølgelig støtter det her lovforslag. Og så har jeg lovet på vegne af Det Radikale Venstre at meddele, at de også støtter lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Nordqvist, Liberal Alliance. ( Rasmus Nordqvist (AL): Jeg er fra Alternativet). Undskyld, Alternativet. Det er lidt tidligt på dagen.

Værsgo.

Tak. Vi synes i Alternativet helt grundlæggende, at det er fornuftigt at overlade valget af tv-pakke til den enkelte husstand. Og vi ser faktisk det her forslag som et, der peger fremad og er med til at understøtte fremtidens medielandskab, hvor digitalisering og selvbestemmelse spiller en langt større rolle.

Derfor er vi faktisk lidt bekymrede over den del, der handler om de 130.000 husstande, der på grund af de her forældede sløjfeanlæg er afskåret fra muligheden for selv at vælge tv-pakke, og vi anbefaler, at der bliver gjort nogle tiltag for at, ja, sløjfe sløjfeanlæggene. Man kunne eventuelt lægge en tidsfrist på 2 år ind, så der også kommer selvbestemmelse til de husstande, som hører under det.

Så det ser vi frem til at drøfte i udvalgsbehandlingen, og ellers kan jeg sige, at vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Og så er det hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo rigtignok en gammel diskussion, som vi tager op her, og fra mange steder har der været et ønske om, at der også bliver valgfrihed i boligforeningerne i forhold til, at man kan vælge sin egen distributør. Vi synes, det er fornuftigt, at man er kommet dertil.

Det er da rigtigt, at der altid er en diskussion, hvad også hr. Finn Sørensen var inde på, om, at distributøren skal pålægges at tilbyde fuld valgfrihed. Det er jo det, man har undersøgt i Norge, og vi er bestemt også med på at diskutere, om udgifterne kan blive for store i forhold til det, man kan få ud af det, altså om der er nogle nordiske public service-kanaler, der kan komme i klemme på det.

Men det her handler jo om noget andet. Det handler om, at man i boligforeningerne får mulighed for at vælge, om man vil have Boxer, eller om man vil have andre distributører frem for det, som er vedtaget som den fælles ordning i den pågældende boligforening. Det er noget andet, og derfor synes jeg faktisk, at det her er ganske, ganske fornuftigt, og vi støtter det selvfølgelig.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Som flere ordførere har været inde på, skal antenneforeninger – som følge af lovforslaget – ikke længere kunne binde beboerne til en bestemt tv-udbyder. Dermed får lejere bedre mulighed for at vælge tv-kanaler til og fra.

I dag må man i mange tilfælde rette ind, når man bor til leje i en boligforening eller har købt en andels- eller ejerlejlighed. Tv-udbuddet er bestemt af den antenneforening, som findes i bebyggelsen.

Som det er nu, kan foreningerne nemlig diktere, hvilke tv-pakker beboerne skal betale for, og derfor er 650.000 husstande i øjeblikket stavnsbundet til en tv-pakke. De nuværende ordninger har overlevet sig selv, og derfor giver det god mening at gøre op med dem.

Ifølge en analyse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lavede sidste år, kan et helt frit valg af tv-kanaler spare lejerne for 68 mio. kr. om året. Altså, større konkurrence giver lavere priser.

Vi Konservative synes, det er på tide, at beboerne i boligforeningerne selv kan vælge. Det vil gavne alle forbrugere med en mere effektiv konkurrence på tv-markedet, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og så er det kulturministeren. Værsgo.

Tak, fru formand. Det er altid dejligt, når udviklingen går frihedens vej, og i det her tilfælde udbygger vi den valgfrihed, som vi gradvis har fået på medieområdet, og som jo ikke er nogen selvfølge. Jeg kan huske, da en trafikminister, der også var kommunikationsminister, kom for skade at foreslå et forbud mod paraboler, for at der kunne være ordnede forhold i boligforeningerne. Det kom han ikke langt med. I dag er det så den modsatte vej, vi går, idet vi med ny regulering og indgreb over for foreningerne sikrer den enkelte borgers øgede valgfrihed.

Det er jo en ny regulering, vi taler om, men den er til for at sikre borgerne øget valgfrihed. Husstandene vil med de foreslåede regler inden for de teknisk mulige rammer kunne vælge hver for sig en anden tv-distributør end den, der leverer til den fælles programforsyning. De kan også beslutte helt at vælge traditionelt tv fra og i stedet se tv-programmer over nettet.

Jeg er meget glad for den brede tilslutning, der er, til at øge valgfriheden for borgerne på denne måde. Og jeg lægger vægt på, at vi efter 2 år ser på virkningerne af det og drøfter det i medieforligskredsen.

Så kommer vi til dette med sløjfeanlæggene. Det er jo en del af den jargon, som vi har i denne medieordførerkreds, og derfor vil jeg bare lige forklare – for det tilfælde, at nogen skulle læse referatet eller høre, hvad vi siger – at et sløjfeanlæg er et ældre fællesantenneanlæg, hvor det som udgangspunkt ikke er muligt at frakoble enkelte husstande. Man kan altså ikke slippe for den fælles forsyning, som man har besluttet for hele blokken, eller hvem det nu er, der har fælles programforsyning. Og det vedrører ca. 130.000, som det også er blevet nævnt af hr. Morten Marinus og andre.

Vi har ikke taget disse 130.000 med i lovforslaget, men under indtryk af det, der er sagt af hr. Morten Marinus og andre, er jeg ganske klar til at stille et ændringsforslag, hvis det ønskes – jeg kan også godt selv se fornuften i det – som gør det muligt, at man køber en boks, et modul, eller hvad det nu er, som så i forbindelse med kryptering kan sikre, at den enkelte kan gå sine egne veje, også i disse lidt ældre fællesantenneanlæg. Det vil jeg meget gerne se på, og jeg er også glad for, at det virker, som om der på forhånd er tilslutning fra alle partier til, at vi overvejer et sådant ændringsforslag.

Så er der spørgsmålet om udbud af en digital radio til en såkaldt gatekeeper. Her handler det jo om, at der skal gennemføres et udbud af kommercielle DAB-sendemuligheder i DAB-blok 1. Ministeriet arbejder på et bekendtgørelsesudkast, som fastsætter de nærmere udvælgelseskriterier og retningslinjer for en kommende såkaldt gatekeeper. Bekendtgørelsesudkastet er sendt i høring, og på baggrund af høringen vil et kommenteret høringsnotat og bekendtgørelsesudkastet blive forelagt for medieaftalekredsen, med henblik på at vi kan drøfte det nærmere.

Jeg synes, vi skal drøfte vilkårene for en kommende gatekeeper og for de radiostationer, som skal sende landsdækkende kommerciel DAB-radio. Jeg synes, at vi skal drøfte det nærmere i medieaftalekredsen, efter at høringen er gennemført. Det er vigtigt, at vi får alle argumenter frem, inden vi lægger os fast på løsninger, som kan række mange år frem i tiden.

Med disse ord vil jeg sige tak for den meget positive behandling. Jeg synes, det virker, som om vi kunne ende med en enstemmig vedtagelse – i hvert fald hvis vi får løst problemet med disse sløjfeanlæg, som ikke er taget med i lovforslaget, men som jeg gerne vil gøre, hvad jeg kan, for alligevel kommer med, sådan at også disse borgere får en øget valgfrihed.

Tak til kulturministeren. Der er foreløbig en enkelt bemærkning fra hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil bare sige tak til ministeren for at åbne for, at vi kan få kigget på de sløjfeanlæg. Vi skal selvfølgelig også være opmærksomme på, at det kan komme til at koste rigtig mange penge for den enkelte, og det skal vi også have med i forhandlingerne. Men jeg synes, det er rigtig dejligt, at man kan åbne for, at flere får valgmuligheden, så tak for det.

Ministeren.

Det vil jeg gerne kvittere for. Jeg har selv været meget optaget af udgiften, for jeg har jo også selv et lille modul derhjemme, der, så vidt jeg husker, kostede 600 kr., men hvis man kan få det modul, der i forbindelse med kryptering gør, at man kan få valgfrihed i et gammeldags fællesantenneanlæg, skulle jeg da være et skarn, hvis jeg ville forhindre det. Lad os håbe, at prisen er et par hundrede kroner. Vi kan jo alle sammen sige til de distributører, der henvender sig til os: Fint nok, kunne I være venlige at sætte prisen, så den er nem at betale?

Så er det hr. Morten Marinus, værsgo.

Jeg vil også gerne i første omgang på Dansk Folkepartis vegne takke for imødekommelsen fra ministerens side med hensyn til at kigge på de her sløjfeanlæg igen. Jeg tror, at prisen for dem, der i hvert fald kun har brug for et såkaldt tv-modul, bliver de her et par hundrede kroner.

Så skal man jo heller ikke glemme, at tv-seere jo også havde en stor udgift, da man i 2009 besluttede at slukke det analoge tv-signal, og det påvirkede omkring en million tv-apparater, der dengang skulle udskiftes, så der var altså folk, der havde store udgifter i forbindelse med slukningen af tv-signalet.

Så jeg tror altså, vi skal kigge positivt på det, og jeg er glad for, at ministeren også ser sådan på det.

Tak. Ministeren.

Jeg kan helt bekræfte, hvad hr. Morten Marinus siger, og jeg vil godt særlig takke hr. Morten Marinus for, at han på et meget tidligt tidspunkt gjorde opmærksom på den problemstilling. Så jeg håber, jeg kan opfylde hans velbegrundede ønske.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.