L 137 - 2015-16 - Bilag 4: 1. udkast til betænkning

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 137 Bilag 4
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 137

Folketinget 2015-16

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [18. maj 2016]

Udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven

(Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, ophævelse af krav om tilladelse til

æglægningsbure)

[af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk

Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-

slag nr. 1, 4 og 6. Enhedslistens medlemmer af udvalget har

stillet ændringsforslag nr. 2 og 5. Socialdemokratiets med-

lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3, 7 og 8.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. februar 2016 og var til

1. behandling den 30. marts 2016. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareud-

valget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den

2. december 2015 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del

– bilag 145. Den 25. februar 2016 sendte miljø- og fødeva-

reministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til

udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til miljø- og fødevare-

ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger <og politiske bemærkninger>

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-

senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke

adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-

ser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller

et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/

mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af <>:

Efter »dyreværnssager,« indsættes: »præcisering af

dyrs status som levende væsner,«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

Efter »dyreværnssager,« indsættes: »klageadgang for

relevante interesseorganisationer m.v.,«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5]

Af et

mindretal

(S), tiltrådt af <>:

Efter »dyreværnssager,« indsættes: »skærpelse af reg-

lerne om rettighedsfrakendelse,«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]

DokumentId

Journalnummer

L 137 - 2015-16 - Bilag 4: 1. udkast til betænkning

Til § 1

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af <>:

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer.

»01.

§ 1

indsættes efter dyr: »er levende væsener og«.«

[Tydeliggørelse af at dyr er levende væsner]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 24 d

indsættes før stk. 1 som nye stykker:

»Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at

afgørelser efter dyreværnsloven, der er truffet af Fødevare-

styrelsen som led i kontrol, kan påklages af landsdækkende

foreninger og organisationer, der har dyrevelfærd som ho-

vedformål. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ud-

veksling af de til brug for klagen nødvendige oplysninger

med de omfattede foreninger og organisationer.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at de i stk. 1 nævnte foreninger og organisationer kan

behandle oplysninger om de personer, der er meddelt en af-

gørelse, som nævnt i stk. 1, i det omfang behandlingen er

nødvendig for, at foreningerne og organisationerne kan ud-

nytte deres klageadgang. Der kan i den forbindelse fastsæt-

tes regler om behandlingen af sådanne oplysninger, herun-

der at oplysningerne skal anses for fortrolige, og at straffelo-

vens § 152 og §§ 152 c-152 f finder tilsvarende anvendel-

se.««

Stk. 1 bliver herefter stk. 3.

[Klageadgang til relevante interesseorganisationer]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af <>:

Efter nr. 6 indsættes som nye numre:

»03.

§ 28, stk. 7,

der bliver stk. 9, indsættes som

2. pkt.:

»Tilsvarende gælder, hvis overtrædelsen er begået mod

dyr, der benyttes under udførelsen af offentlig tjeneste eller

hverv eller i anledning af samme.«

04.

Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a.

Den, som uretmæssigt afliver et dyr, der benyttes

under udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller i an-

ledning af samme, straffes med fængsel indtil 2 år, såfremt

aflivningen er begået forsætligt. Dette gælder uanset, at af-

livningen er sket i overensstemmelse med § 13, stk. 1.««

[Skærpelse af straf hvis overtrædelsen begås mod tjeneste-

dyr]

Af et

mindretal

(S), tiltrådt af <>:

Efter nr. 6 indsættes som nye numre:

»05.

§ 29

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Frakendelse kan ske betinget, hvis ubetinget fra-

kendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i

det hele beskæftige sig personligt med dyr efter stk. 1 vil stå

i misforhold til den begåede lovovertrædelse og omstændig-

hederne ved denne. Frakendelsen kan begrænses til at angå

bestemte arter af dyr.

Stk. 3.

Betinget frakendelse sker på vilkår af, at den på-

gældende i en prøvetid på 3 år, der regnes fra endelig dom,

ikke overtræder dyreværnslovgivningen under sådanne om-

stændigheder, at den pågældende skal frakendes retten til at

eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig

personligt med dyr, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Den, der ved dom findes skyldig i mishandling,

grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling

af dyr skal ubetinget frakendes retten til at eje, bruge, passe

eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med

dyr, hvis den pågældende tidligere er frakendt retten til at

eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig

personligt med dyr betinget efter stk. 2 og i prøvetiden har

begået et nyt forhold, der indebærer en rettighedsfrakendel-

se. Forbuddet kan begrænses til at angå bestemte arter af

dyr.

Stk. 5.

Ubetinget frakendelse efter stk. 4 sker for et nær-

mere fastsat tidsrum, der regnes fra endelig dom, eller for

bestandig. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller

fængsel indtil 6 måneder.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.

06.

§ 29, stk. 2, 1. pkt.,

der bliver

stk. 6, 1. pkt.,

ændres

»stk. 1 eller« til: »stk. 1 eller stk. 4, jf. stk. 5, eller«.

07.

§ 29, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk.

7, 1. pkt.,

ændres

»stk. 1,« til: »stk. 1 og stk. 4,«.

08.

§ 29, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver

stk. 8, 1. pkt.,

ændres

»stk. 1 eller stk. 3« til: »stk. 1, stk. 4 eller stk. 7«.«

[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 7]

nr. 7

indsættes efter »§ 29, stk. 4, 2. pkt.«: »der bliver

stk. 8, 2. pkt.,«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 7]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Ændringsforslagene er konsekvensændringer som følge

af ændringsforslag nr. 5 og 7.

Til nr. 4

Det fremgår i dag implicit af dyreværnslovens generelle

bestemmelser (§§ 1-3), at alle dyr er levende, følende væse-

ner og skal behandles som sådan. Med det foreslåede kom-

mer det til eksplicit at fremgå af dyreværnsloven, at dyr er

levende væsner, og dermed bliver det understreget og tyde-

liggjort, at dyr ikke efter dyreværnslovgivningen er ting.

Til nr. 5

Der foreslås ifølge forslaget en bemyndigelsesbestem-

melse til at fastsætte regler om klageadgang for landsdæk-

kende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er dy-

revelfærd. Klageadgangen er begrænset til afgørelser efter

L 137 - 2015-16 - Bilag 4: 1. udkast til betænkning

dyreværnsloven, der er truffet af Fødevarestyrelsen som led

i kontrol.

Den foreslåede klageadgang omfatter også sager, hvor en

kontrol ikke har givet anledning til anmærkninger. De afgø-

relser, som politiet træffer med hjemmel i dyreværnsloven,

er ikke omfattet af forslaget, da klageadgang på dette områ-

de ikke er reguleret i dyreværnsloven. Desuden er Fødevare-

styrelsens beslutning om, hvorvidt der skal ske politianmel-

delse af en formodet overtrædelse af dyreværnsloven, heller

ikke være omfattet af klageadgangen. Hvis en af de klagebe-

rettigede foreninger eller organisationer finder, at der er

grundlag for at politianmelde et forhold, vil foreningen eller

organisationen selv kunne foretage denne anmeldelse.

Den foreslåede bemyndigelse indeholder endvidere en

bestemmelse, hvormed der kan fastsættes regler om udveks-

ling af de med den foreslåede klageadgang forbundne oplys-

ninger.

Efter naturbeskyttelseslovens § 86 kan foreninger og or-

ganisationer på naturbeskyttelsesområdet klage over kom-

munalbestyrelsers og Naturstyrelsens afgørelser samt Vejdi-

rektoratets afgørelser om skiltning langs statsveje, jf. natur-

beskyttelseslovens § 78. Natur- og Miljøklagenævnet kan

kræve dokumentation for foreningers og organisationers kla-

geberettigelse. Herudover kan Fredningsnævnets afgørelser

om fredning og dispensation fra fredningsbestemmelser bl.a.

påklages af organisationer m.v., som antages at have en væ-

sentlig interesse i fredningsforslaget, jf. naturbeskyttelseslo-

vens § 43.

De gældende regler om klageberettigede organisationer

og foreninger på miljøområdet stammer fra en lovændring

fra 2000, som implementerer Århuskonventionens regler om

adgang til at klage på miljøområdet. Der blev bl.a. på bag-

grund af Århuskonventionen gennemført en klageadgang for

landsdækkende foreninger og organisationer, der via ved-

tægter eller lignende kan dokumentere at have beskyttelse af

natur og miljø som hovedformål, herunder eksempelvis

Danmarks Naturfredningsforening. Som supplement hertil

blev bl.a. også indført regler om klageadgang for organisati-

oner, der repræsenterer væsentlige rekreative interesser.

Behandlingen af sager på miljøområdet foregår i det of-

fentlige rum og under stor åbenhed. Der er tale om frem-

adrettede projekter, hvor processen er undergivet stor åben-

hed, hvilket bl.a. skyldes Århuskonventionen og den danske

implementering heraf, bl.a. om borgernes deltagelse i beslut-

ninger og klageadgang. Men det kan også være forhold, som

vedrører en eksisterende tilstand hos f.eks. en enkelt borger

på en villavej. Natur- og Miljøklagenævnet behandler bl.a.

klagesager om lovliggørelse af bebyggelse, beplantning, ter-

rænændringer mv. Det er typisk enten kommunerne eller

Naturstyrelsen, der skal føre tilsyn med overholdelse af lo-

vene om naturbeskyttelse, planlægning, miljøbeskyttelse

osv. og sørge for lovliggørelse af et ulovligt forhold. Natur-

og Miljøklagenævnet kan ikke behandle en klage over, at

kommunens tilsyn har været mangelfuldt. En sådan klage vil

blive afvist, og klager vil blive henvist til statsforvaltningen,

som fører tilsyn med kommunen.

Til forskel fra naturbeskyttelsesloven, som typisk sigter

mod interesser af mere ideel karakter, har dyreværnsloven

til formål at beskytte det enkelte dyr, og afgørelserne på dy-

reværnsområdet retter sig derfor ofte mod enkeltpersoner el-

ler en virksomhed og vedrører ofte potentielle straffesager,

hvor sagsbehandlingen reguleres af retsplejeloven.

Sagsbehandlingen i dyreværnssager og naturbeskyttelses-

sager er ikke undergivet samme proces, og foreninger og or-

ganisationer kan således ikke på samme måde som i natur-

beskyttelsessager holde sig orienteret om de konkrete dyre-

værnssager. Indførelse af en generel klageadgang for lands-

dækkende foreninger og organisationer, herunder Dyrenes

Beskyttelse, forudsætter, at disse foreninger og organisatio-

ner får kendskab til de pågældende sager. Det er baggrunden

for, at forslaget er udformet som en bemyndigelsesbestem-

melse, der giver mulighed for at fastsætte de detaljerede reg-

ler om proces i klageadgangen.

Efter den foreslåede § 24 d, stk. 1, kan ministeren fast-

sætte regler om, at landsdækkende foreninger og organisati-

oner, der har dyrevelfærd som hovedformål, kan påklage af-

gørelser efter dyreværnsloven, truffet af Fødevarestyrelsen

som led i kontrol. Klageadgangen omfatter også sager, hvor

en kontrol ikke har givet anledning til anmærkninger. Det

fremgår af den foreslåede bestemmelses 2. pkt., at ministe-

ren bemyndiges til at fastsætte regler om udveksling af de

oplysninger, der er en forudsætning for, at de pågældende

foreninger og organisationer kan udnytte den foreslåede kla-

geadgang.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at antallet af sager,

hvor der potentielt vil skulle være klageadgang, vil være væ-

sentlig højere på dyrevelfærdsområdet, end det er efter na-

turbeskyttelsesloven. Det er derfor ikke umiddelbart muligt

at kopiere underretningsordningen i henhold til naturbeskyt-

telsesloven, og der vil være behov for, i samarbejde med de

relevante organisationer at fastlægge den nærmere procedu-

re, som giver foreningerne og organisationerne et grundlag

for at kunne udnytte den foreslåede klageadgang. Der vil så-

ledes skulle fastsættes regler, der regulerer udvekslingen af

oplysninger til de pågældende foreninger og organisationer.

Disse regler vil skulle fastsættes inden for rammerne af per-

sondatalovens regler om udveksling af følsomme persono-

plysninger. Herudover vil der skulle fastsættes regler om

foreningernes og organisationernes håndtering af disse op-

lysninger og om eventuel tavshedspligt. Med den foreslåede

§ 24 d, stk. 2, foreslås således en bemyndigelse til ministe-

ren til at fastsætte regler om de i det foreslåede stk. 1 nævnte

organisationers behandling af følsomme personoplysninger.

Med lovforslaget får de pågældende foreninger og orga-

nisationer klageadgang. Lovforslaget ændrer ikke på den

klageadgang, som parter har efter forvaltningsrettens almin-

delige principper, eller den klageadgang, der kan følge af et

fuldmagtsforhold. På dyreværnsområdet er der således alle-

rede sager, hvor Dyrenes Beskyttelse eller andre foreninger

eller organisationer har en sådan retlig interesse i den kon-

krete sag, at de har partsstatus og dermed klageadgang.

Den altovervejende del af administrationen af dyreværns-

lovgivningen varetages i dag af Fødevarestyrelsen. Styrel-

sens afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareministe-

riets Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Kla-

gecenteret). I visse tilfælde er Klagecenterets afgørelser en-

L 137 - 2015-16 - Bilag 4: 1. udkast til betænkning

delige, og i andre tilfælde kan de påklages videre til Miljø-

og Fødevareministeriets departement. De afgørelser, som

politiet træffer med hjemmel i visse bestemmelser i dyre-

værnsloven, kan påklages til Rigspolitiet og er, som nævnt

ovenfor, ikke omfattet af forslaget.

Det bemærkes, at de regler, der er fastsat efter den gæl-

dende § 24 d, også vil være gældende for klager fra de af

forslaget omfattede landsdækkende foreninger og organisa-

tioner.

Til nr. 6

Med det foreslåede 2. pkt. til § 28, stk. 7, der med lovfor-

slaget bliver stk. 9, foreslås det, at det i relation til strafud-

måling for overtrædelser af dyreværnsloven og for regler

fastsat i medfør heraf, skal betragtes som en skærpende om-

stændighed, hvis overtrædelsen sker mod et dyr, der benyt-

tes under udøvelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller i

anledning af samme.

Bestemmelsens ordlyd om »under udførelse af offentlig

tjeneste eller hverv eller i anledning af samme« skal forstås i

overensstemmelse med straffelovens § 119, stk. 1. Den be-

skyttede kreds af dyr omfatter bl.a. hunde og heste, som be-

nyttes under udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv hos

eksempelvis forsvaret, politiet, kriminalforsorgen og SKAT.

Bestemmelsen vil således bl.a. kunne finde anvendelse i si-

tuationer, hvor en indsat i en af kriminalforsorgens instituti-

oner sparker en hund, som er i færd med at gennemsøge den

pågældendes celle.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-

stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne

fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-

krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-

digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-

sættelse i straffelovens kapitel 10.

Med den foreslåede § 28 a indsættes en ny bestemmelse i

dyreværnsloven om uretmæssig aflivning af dyr, der benyt-

tes under udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller i

anledning af samme.

»Uretmæssig aflivning« omfatter tilfælde, hvor en person

slår et dyr ihjel uden at være berettiget hertil. Bestemmelsen

vil f.eks. kunne finde anvendelse, hvis en person i forbindel-

se med en anholdelsessituation, hvor politiet benytter en

hund til at sikre pågribelse af den pågældende, slår hunden

ihjel. Dette uanset om aflivningen er sket hurtigt og smerte-

frit og i øvrigt efter reglerne herom i dyreværnslovens § 13,

stk. 1. Den foreslåede bestemmelse omfatter overtrædelser,

der begås forsætligt.

Den foreslåede bestemmelse tilsigter, at straffen for uret-

mæssig aflivning sidestilles med straffen for forhold med

karakter af mishandling efter den nugældende dyreværns-

lovs § 28, stk. 1, 3. pkt. Som det fremgår af lovforslagets

pkt. 2.1.1.4, ligger udgangspunktet for de idømte fængsels-

straffe for forhold med karakter af mishandling af dyr på ca.

30 dage. Med lovforslaget tilsigtes en fordobling af straffen.

Det foreslås, at dette strafniveau også skal finde anvendelse

på den foreslåede bestemmelse.

Der vil efter omstændighederne forsat kunne være grund-

lag for at straffe efter den foreslåede bestemmelse, andre be-

stemmelser i dyreværnslovgivningen og straffelovens § 291

om hærværk i sammenstød.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-

stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne

fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-

krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-

digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-

sættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 29, stk. 1, at den, der ved

dom findes skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig

behandling af dyr, ved dommen for bestandig eller for et

nærmere fastsat tidsrum kan frakendes retten til at eje, bru-

ge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig person-

ligt med dyr. Det samme gælder den, der efter tidligere at

have gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr på ny

findes skyldig i sådan overtrædelse. Forbuddet kan begræn-

ses til at angå bestemte arter af dyr. Det fremgår desuden, at

overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller fængsel

indtil 6 måneder.

Efter de gældende regler om frakendelse i § 29, stk. 1, er

det kun muligt at idømme en ubetinget frakendelse. 3

Med den foreslåede ændring bliver der mulighed for at

idømme en betinget frakendelse af retten til at eje, bruge,

passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt

med dyr. Forslaget omfatter sager om mishandling, grovere

uforsvarlig behandling og gentagelsestilfælde af uforsvarlig

behandling af dyr, uanset om overtrædelsen er begået i for-

bindelse med udøvelse af erhverv eller vedrører privates be-

handling af dyr.

Af den foreslåede § 29, stk. 2, fremgår, at frakendelse af

retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele be-

skæftige sig personligt med dyr kan ske betinget, hvis ube-

tinget frakendelse af retten efter stk. 1 vil stå i misforhold til

den begåede lovovertrædelse og omstændighederne ved

denne. Det vil sige, såfremt der ikke findes fuldt tilstrække-

ligt grundlag for en ubetinget frakendelse efter stk. 1, kan

der i stedet vælges den mellemløsning, at frakendelsen sker

betinget. Forslaget indebærer således, at mishandling eller

grovere uforsvarlig behandling af dyr eller gentagelsestilfæl-

de af uforsvarlig behandling af dyr enten kan medføre betin-

get eller ubetinget frakendelse af retten til at eje, bruge, pas-

se eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med

dyr. Frakendelse kan begrænses til kun at angå f.eks. pro-

duktionsdyr eller bestemte arter af dyr. Dette gælder uanset,

om der er tale om landbrugs-/produktionsdyr eller familie-

og hobbydyr.

Udgangspunktet vil fortsat være, at frakendelse i sager

om mishandling, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller

gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr sker

ubetinget, jf. den gældende § 29, stk. 1.

Det beror på domstolenes vurdering af den enkelte sags

omstændigheder, om der skal ske frakendelse af retten, og i

givet fald om det skal ske betinget eller ubetinget. I denne

L 137 - 2015-16 - Bilag 4: 1. udkast til betænkning

vurdering kan det indgå, om der i sager om mishandling el-

ler grovere uforsvarlig behandling af dyr er tale om første-

gangsovertrædelse. I tilfælde, hvor den pågældende tidligere

er straffet for en strafbar handling, som loven tillægger gen-

tagelsesvirkning i forhold til den nu begåede strafbare hand-

ling, eller hvor der på mere systematisk vis eller organiseret

form er begået adskillige lovovertrædelser, forudsættes det,

at der som altovervejende udgangspunkt sker ubetinget fra-

kendelse.

Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at betinget frakendelse

sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid på 3 år,

der regnes fra endelig dom, ikke overtræder dyreværnslov-

givningen under sådanne omstændigheder, at den pågælden-

de vil kunne frakendes retten til at eje, bruge, passe eller

slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Det

er således et vilkår for betinget frakendelse, at den pågæl-

dende i prøvetiden ikke overtræder dyreværnslovgivningen

på en sådan måde, der vil kunne indebære en rettighedsfra-

kendelse efter stk. 1 eller en betinget frakendelse efter stk. 2.

I givet fald vil udgangspunktet være automatisk rettigheds-

frakendelse, jf. den foreslåede § 29, stk. 4.

Det fremgår af den foreslåede § 29, stk. 4, at den, der fin-

des skyldig i mishandling, grovere uforsvarlig behandling

eller uforsvarlig behandling af dyr ubetinget skal frakendes

retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele be-

skæftige sig personligt med dyr, hvis den pågældende tidli-

gere er frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte el-

ler i det hele beskæftige sig personligt med dyr betinget efter

stk. 2 og i prøvetiden har begået et nyt forhold, der vil kunne

indebære en rettighedsfrakendelse efter stk. 1 eller en betin-

get frakendelse efter stk. 2. Ligesom med frakendelser af

retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele be-

skæftige sig personligt med dyr, jf. den gældende stk. 1, kan

en ubetinget frakendelse efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt.,

begrænses til at angå bestemte arter af dyr. Forbuddet kan

desuden begrænses til at angå antallet af dyr.

Med det foreslåede stk. 4 vil der således som udgangs-

punkt skulle ske ubetinget frakendelse af retten til at holde

dyr, såfremt vedkommende, der er idømt en betinget fraken-

delse af retten til at holde dyr, i løbet af en 3-årig prøvetid

igen findes skyldig i enten mishandling eller grovere ufor-

svarlig behandling af dyr, f.eks. grov vanrøgt, eller uforsvar-

lig behandling af dyr. Det betyder bl.a., at en person, der be-

skæftiger sig med dyr ved selvstændig virksomhed, og som

på ny begår grovere uforsvarlig behandling af dyr i prøveti-

den, vil stå til en automatisk frakendelse af retten til at have

med dyr at gøre og dermed mister muligheden for at drive

sit erhverv. 4

Af det foreslåede stk. 5 fremgår, at ubetinget frakendelse

efter stk. 4 sker for et nærmere fastsat tidsrum, der regnes

fra endelig dom, eller for bestandig. Dette er tilsvarende mu-

ligheden i den gældende stk. 1.

Med de øvrige foreslåede ændringer af § 29, stk. 2-4, der

med forslaget bliver stk. 6-8, præciseres det, at en ubetinget

frakendelse af retten til at holde dyr efter den foreslåede stk.

4, på tilsvarende vis som rettighedsfrakendelser efter stk. 1,

omfattes af de gældende bestemmelser i § 29, stk. 2-4. Det

vil sige, at rettighedsfrakendelse efter det foreslåede stk. 4

omfattes af henholdsvis bestemmelsen om indbringelse af

spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelses-

tidens udløb for domstolene, bestemmelsen om at retten

under behandlingen i sager, som nævnt i stk. 1 – og med for-

slaget stk. 4 – ved kendelse kan udelukke den pågældende

fra at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig

personligt med dyr, indtil sagen er endeligt afgjort, samt be-

stemmelsen om at den, der med kendskab til et forbud over-

lader dyr i en anden persons varetægt, såfremt der herved

etableres en tilstand i strid med forbuddet, straffes med bøde

eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4

måneder straffes.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som

følge af ændringsforslag nr. 7.

René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF)

fmd.

Ib Poulsen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Lise Bech (DF)

Karina Due (DF) Erling Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V)

Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) Carsten Bach (LA) Mette Bock (LA) Mette Abildgaard (KF) Bjarne Laustsen (S)

Lea Wermelin (S)

nfmd.

Kaare Dybvad (S) Jesper Petersen (S) Malte Larsen (S) Simon Kollerup (S)

Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT)

Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

L 137 - 2015-16 - Bilag 4: 1. udkast til betænkning

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Siumut (SIU)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 137 - 2015-16 - Bilag 4: 1. udkast til betænkning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 137

Bilagsnr.

Titel

Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 137

Spm.nr.

Titel

Spm. om anklagemyndigheden i alle dyreværnssager om grovere be-

handling af dyr, skal oveveje at rejse tiltale om rettighedsfrakendelse,

til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke forhold der i praksis tages i betragtning i forbindelse

med overvejelsen om rettighedsfrakendelse i dyreværnssager, til mil-

jø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om antal dyreværnssager, der bliver idømt rettighedsfrakendelse,

til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om gentagelsestilfælde, hvor en tidligere dømt for dyremishand-

ling dømmes igen, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om benyttelsen af rettighedsfrakendelse i grovere dyreværnssa-

ger, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om dyreværnslovens § 29 om frakendelse af retten til at holde

dyr, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der skærper muligheden

for at frakende retten til at holde dyr, til miljø- og fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om vurderingerne, der ligger bag valget af den forhøjede straf-

skærpelse og de forventede effekter heraf, til miljø- og fødevaremini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om at den gældende strafferamme slet ikke udnyttes, som den

kunne af anklagemyndigheden og domstolene, til miljø- og fødevare-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger,

der indebærer, at Dyrenes Beskyttelse får klageret i dyreværnssager på

samme måde, som Danmarks Naturfredningsforening har det i natur-

sager, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om skærpende om-

stændighed, hvis dyret arbejder i offentlig tjeneste, til miljø- og føde-

vareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at dyr i

lovgivningen fremover betragtes som levende væsner, til miljø- og fø-

devareministeren, og ministerens svar herpå