Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 137:

Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven. (Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure).

Af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 25.02.2016).

Forhandlingen er åbnet. Den første er fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her er sådan set et rigtig godt forslag, og det er jo ikke så mærkeligt, fordi det er et forslag, vi selv kom med, da vi sad i regering. Vi sætter dyrevelfærden højt, og vi mener, at Danmark skal være foregangsland på det her område. Derfor synes vi faktisk også, det er fornuftigt, at straffen for mishandling og vanrøgt af dyr sættes op – ikke mindst når det sker gentagne gange.

Det er ganske alvorligt, når dyr bliver udsat for grov, uforsvarlig behandling eller mishandling, og det bør både bødestørrelser og varighed af fængselsstraffe afspejle. Så her er en fordobling af det nuværende niveau fornuftigt, ligesom vi bakker op om, at der er forskel på, om det sker privat eller i en erhvervsmæssig sammenhæng, hvor man også kan have en økonomisk fordel af at misrøgte sine dyr.

På samme måde er vi i Socialdemokratiet glade for, at der bliver fulgt op på veterinærforliget fra 2012, hvor vi blev enige om at se på muligheden for at øge brugen af påbud og også at give mulighed for forbud for netop at sikre, at regler for dyrevelfærd overholdes, og at vi også bliver bedre til at forebygge. Men når vi så taler om forebyggelse, undrer det os, at ministeren kun har valgt at gå halvdelen af vejen i forhold til arbejdet, som Venstre arvede fra vores regeringstid.

Det drejer sig om, at ministeren i lovforslaget ikke ønsker at stramme muligheden for at frakende retten til at have dyr. Vi synes egentlig, at det er meget rimeligt, at man ikke skal have noget med dyr at gøre igen, selv om man har betalt sin bøde eller afsonet sin fængselsstraf, hvis man har mishandlet sine dyr. Vi tror altså, at det vil have en forebyggende effekt – og det er sådan set ret relevant. Så her er vi meget enige med både Dyrenes Beskyttelse og Det Dyreetiske Råd, som tager det frem i deres høringssvar, og det er egentlig også noget af det, som vi godt kunne tænke os at arbejde videre med i udvalgsarbejdet.

Så grundlæggende ønsker vi, at regeringen lægger sig meget i selen på det her område for at sætte en høj dyrevelfærdsstandard. I de seneste dage har det også været fremme, at der er sket en meget stor stigning i antallet af dyretransporter på over 8 timer. Det forringer dyrevelfærden, og det er meget bekymrende. Så selv om vi godt ved, at det ikke skal løftes i det her lovforslag, men i EU, så kræver det selvfølgelig en regering og en minister, som er på tæerne, som ikke læner sig tilbage, og som fortsætter arbejdet dér, hvor vi slap, nemlig ved at presse på i EU for bedre standarder.

Med de ord ser vi frem til udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Karina Due, Dansk Folkeparti.

Hvis man har mishandlet et dyr, skal der være kontant afregning ved kasse et. Hidtil har det været sådan, at straffen for dyremishandling overhovedet ikke har stået mål med den forbrydelse, man har begået. Med det her lovforslag foreslås der en ændring af dyreværnsloven, så straffen skærpes for overtrædelser i sager om mishandling, grov og uforsvarlig behandling af dyr og i gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr. Og det gælder både privat og erhvervsmæssigt. Det kommer til at betyde næsten en fordobling af straffen, uanset om det er fængselsstraf, eller det er bødestraf, og det er vi i Dansk Folkeparti rigtig glade for.

En anden vigtig ting i det her lovforslag er muligheden for en udvidet anvendelse af påbud og muligheden for at bruge forbud. Hvad angår påbud, betyder det, at hvis man konstaterer en lovovertrædelse, kan man give et påbud til den ansvarlige for dyreholdet og ikke kun til ejeren. Sådan har det været hidtil, og hvis ejeren ikke var at finde, var det jo bare ærgerligt. Så måtte man vente, til man havde fundet ham. I dag kan man bare give påbuddet til den ansvarlige, for der skal altid være en, der står for det her dyrehold. Så det betyder rigtig meget, at man kan give påbuddet omgående, og at man ikke skal vente noget tid, hvor dyrene så måske lider unødigt.

Der bliver også mulighed for at give et forbud med den her lovændring, og den mulighed findes slet ikke i dag. Forbuddet kan også gives til den ansvarlige for dyreholdet. Det kunne f.eks. være et forbud mod at bruge en stald, der er ved at kollapse, eller mod en planlagt dyretransport med dyr, der ikke er transportegnede. Den mulighed har man heller ikke haft før, så det er et rigtig godt skridt i den rigtige retning.

Vores retsfølelse er rigtig, rigtig vigtig. Dyr er ikke længere bare noget interiør eller en ejendom; de er levende væsener, som skal behandles med respekt og værdighed. Heldigvis har vi det syn på dyr i dag, og så er det, at vi skal have lovgivningen til at følge med. Det bliver et stort skridt i den rigtige retning med det her lovforslag. Men jeg vil godt slå fast, at stramninger af straffe ikke kan stå alene; oplysning, uddannelse og andre tiltag bør følge efter. Og så er en af Dansk Folkepartis mærkesager jo et dyrepoliti, og helt i hus kommer vi ikke, før vi har det etableret.

Den eneste bekymring, Dansk Folkeparti kan have ved det her, er, om domstolene nu også udnytter de skærpede straffemuligheder godt nok. I dag kan vi se at muligheden for at fratage retten til at have dyr ikke bliver udnyttet ret meget, og det er vi faktisk rigtig, rigtig kede af. Så det er noget, vi vil holde meget øje med. Og der skal ikke være nogen tvivl om, at hvis det er sådan, at det bliver nødvendigt, er Dansk Folkeparti klar til at foreslå minimumsstraffe på området.

Der er også en passus i lovforslaget om at ophæve kravet om tilladelse til at anvende æglægningsbure. Det har ingen betydning dyrevelfærdsmæssigt – det drejer sig om en mindre, administrativ lettelse, så der har vi ingen indvendinger.

Så Dansk Folkeparti støtter med glæde op om L 137, og vi glæder os til den videre behandling i udvalget – også hvis der kommer skærpelser. Tak.

Der er et par spørgsmål. Det første er fra fru Maria Reumert Gjerding.

Tak for det. Dyrenes Beskyttelse ønsker i deres høringssvar bl.a. at få en klageret i forhold til myndighedsafgørelser truffet med hjemmel i dyreværnsloven, svarende til den klageret, som Danmarks Naturfredningsforening har i natursager. Det vil sige, at vi faktisk ville få en mulighed for at give dyrene en stemme, om jeg så må sige – altså nogle, der simpelt hen varetager dyrenes interesser i nogle af de her sager. Og det er noget, vi ser meget positivt på i Enhedslisten, og jeg kan høre i ordførerens tale, at der er mange ting i den her dyreværnslov, som vi er enige med Dansk Folkeparti om. Så jeg vil bare høre, hvordan Dansk Folkeparti stiller sig til det forslag fra Dyrenes Beskyttelse.

Ordføreren.

Umiddelbart synes jeg, det er et rigtig godt forslag, men jeg vil gerne vente med det, til vi har tingene på plads i forhold til et dyrepoliti, for så skal vi have alle aktørerne på banen. Men der er ikke nogen tvivl om, at det at give nogle af de her muligheder til nogle dyrevelfærdsorganisationer ville være en rigtig god idé og et godt skridt af vejen. De er trods alt eksperter.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Altså, i Enhedslisten så vi jo også meget gerne, at der blev oprettet nogle dyreværnsenheder under politiet – og det er vel det, som man også kan oversætte til en form for dyrepoliti – som skal have fokus på dyreværnssager, netop fordi den slags sager ofte bliver underprioriteret og der simpelt hen ikke er nogen, der tager fat i dem. Det ser ikke ud til, at der er flertal for det lige på nuværende tidspunkt, så jeg synes måske godt, man kunne tage fat i det her. Det er i hvert fald noget, vi vil gå videre med i udvalgsarbejdet, altså at se på, hvordan man kunne indarbejde det her forslag fra Dyrenes Beskyttelse allerede på nuværende tidspunkt som en anden metode, samtidig med at vi arbejder for at få det prioriteret højere fra politiets side for simpelt hen at give dyrene en stemme og opprioritere hele arbejdet med dyreværnssager.

Ordføreren.

Jamen det er vi også parate til at se på. Spørgsmålet er, hvordan man rent lovgivningsmæssigt kan gøre det, men vi er åbne over for forslaget.

Så er det fru Lea Wermelin.

Tak for det. Det er sådan set lidt i forlængelse af det, som ordføreren sagde fra talerstolen. Som jeg også sagde, foreslog vi jo, da vi sad i regering, at man ud over at stille strammere krav i forhold til at forhøje bøderne og i virkeligheden også give mulighed for længere fængselsstraffe skærpede muligheden for at fratage nogen retten til at holde dyr. Og jeg hørte ordføreren sige, at I ville holde meget øje med, om man så også brugte den mulighed. Men kan ordføreren sige, om Dansk Folkeparti også vil være med til allerede her i udvalgsarbejdet at kigge på, om man kan skærpe den mulighed for at fratage nogen retten til at holde dyr, hvis de eksempelvis har mishandlet dyr? Vil man være med til at kigge på det i udvalgsarbejdet, sådan at vi allerede nu kan stramme den del af lovgivningen?

Ordføreren.

Det vil vi meget gerne være med til at kigge på. I vores optik har man misbrugt sin ret til at have med dyr at gøre, hvis man ikke behandler dem ordentligt. Så det er helt naturligt for os, at man kan fratages retten til at have med dyr at gøre, hvis det er sådan, at man er dømt for grov mishandling.

Fru Lea Wermelin.

Det vil jeg sådan set bare gerne kvittere for. Jeg tror, det vil styrke det her lovforslag, hvis vi også får den anden halvdel med, fordi det sådan set for os også handler om at forebygge. Og vi tror, at hvis man får stillet i udsigt, at man i højere grad også kan miste retten til at holde dyr fremover, selv om man har betalt sin bøde, kan det faktisk være med til, at man bliver lidt bedre til at efterleve de regler, der er i forhold til dyrevelfærd. Så det vil vi se frem til at arbejde videre med. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Venstre stemmer for det foreliggende lovforslag. Dette lovforslag er godt for dyrevelfærden i Danmark, og med det får vi rettet opmærksomheden mod det alvorlige i mishandling af dyr. Og vi får ikke alene understreget, hvor alvorlig en forbrydelse det er, når dyr mishandles, men lovforslaget sørger også for, at det alvorlige ved den slags overtrædelser afspejles bedre i strafudmålingen. Dyremishandlere fortjener ikke at slippe let fra at krænke uskyldige dyr.

Lovforslaget er til fordel for dyrene i Danmark, og med en hensigt om at fordoble det gældende straffeniveau i grove dyreværnssager vil der fremover blive slået langt hårdere ned end tidligere. Det forventes at have en forebyggende effekt, at strafferammerne differentieres, så der i højere grad end i dag uddeles straf i forhold til alvoren af den konkrete overtrædelse. Det skal eksempelvis straffes hårdere, når der er tale om gentagelsestilfælde af overtrædelser. På samme måde skal det straffes hårdere, når der er tale om, at personer som led i deres erhverv konsekvent overtræder dyreværnslovgivningen. Det kan og bør ikke accepteres.

Ved at øge anvendelsen af påbud samt ved at muliggøre brugen af forbud skabes der en styrket motivation til regelefterlevelse. Og det er særlig positivt, at de foreslåede lovændringer betyder, at der vil kunne meddeles påbud allerede på det tidspunkt, hvor det er åbenlyst at der vil ske en overtrædelse af reglerne, hvis forholdene ikke bliver rettet op. På den måde bliver det muligt at handle, inden det så at sige går galt. Det bliver muligt at afværge lidelser for vores dyr – noget, der ikke er muligt, sådan som reglerne er i dag. For i dag skal reglerne nemlig være konstateret overtrådt, før der kan meddeles påbud.

Dyr, der er i menneskers varetægt, skal behandles ordentligt. Det skal de, uanset om der er tale om dyr, der holdes i erhvervsmæssig henseende, eller dyr, der holdes som familie- eller hobbydyr.

Jeg er glad for, at vi med dette lovforslag har mulighed for at skabe større retfærdighed og for forhåbentlig at gøre Danmark til et endnu bedre sted for vores dyr. Og på baggrund af dette stemmer Venstre naturligvis for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, vi her behandler, handler om at skærpe straffen for mishandling og for groft uforsvarlig behandling af dyr. Det er både bødestørrelsen og længden af en eventuel fængselsstraf, der skærpes med dette forslag.

Mishandling og uforsvarlig behandling af dyr er alvorlige forseelser, og i Enhedslisten støtter vi, at strafniveauet sættes op, så det i højere grad afspejler grovheden i lovovertrædelsen. Det er dog Enhedslistens opfattelse, at det ikke kun er straffen, der er problemet, når der er tale om mishandling og groft uforsvarlig behandling af dyr. Problemet er i lige så høj grad, at der alt for sjældent rejses tiltale i dyreværnssager. Som det bl.a. fremgår i de sager, der er gennemgået i lovens bemærkninger, skal dyret reelt være mishandlet så groft, at det nærmest er afgået eller er afgået ved døden, før der reelt rejses tiltale for groft uforsvarlig behandling af dyr.

Derfor mener vi i Enhedslisten ikke, at det er tilstrækkeligt alene at hæve strafniveauerne. Det er også nødvendigt, at de muligheder, der er i dyreværnsloven, udnyttes langt hyppigere, både når det gælder sigtelser, bødestraf, fængselsstraf og som noget helt afgørende muligheden for at frakende personer muligheden for at holde dyr, hvis lovovertrædelsen gentager sig eller er særlig grov i førstegangstilfælde.

Vanrøgt og uforsvarlig behandling af dyr skal der reageres på fra myndighedernes side, og er sagerne grove, skal det selvfølgelig resultere i en sigtelse og en straf. Her skal strafferammerne udnyttes langt bedre, end tilfældet er i dag.

Vi vil i det kommende udvalgsarbejde meget gerne have belyst, hvordan vi kan sikre, at flere dyreværnssager reelt fører til sigtelser og straf, ligesom vi har noteret os høringssvaret fra Dyrenes Beskyttelse, der fremhæver muligheden for at indføre klageret i dyreværnssager på samme måde, som Danmarks Naturfredningsforening har det i natursager. I Enhedslisten ser vi meget positivt på det forslag om så at sige at give dyrene en stemme i sager, der handler om dyr, og også det vil vi gå videre med i lovbehandlingen i udvalget.

Men helt grundlæggende er Enhedslisten positive over for det her lovforslag, der øger straffen for mishandling og for groft uforsvarlig behandling af dyr. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Liberal Alliance vil bare gerne ganske kort give udtryk for, at vi deler flere af de synspunkter, som bl.a. Venstres ordfører også fremførte, og vi er glade for, at der er fokus på gentagelsestilfælde og grov og uforsvarlig behandling af dyr, når vi snakker om de her skærpelser af straffen. Så er vi også meget glade for, at der er tale om en form for proaktivitet i forhold til de her nye påbudsbestemmelser.

Ganske kort vil Liberal Alliance godt bare sige, at vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet.

Dyrevelfærd ligger jo Alternativet meget på sinde, men jeg vil også sige, at det er et område, som vi stadig er i gang med at udvikle politik på.

Når vi ser på det her forslag, ser vi gode og mindre gode ting i det. Det er vigtigt, at man fokuserer på at forbedre dyrevelfærden i Danmark, men vi er lidt i tvivl om, hvorvidt de øgede strafferammer rent faktisk vil have den effekt. Man kan sige, at bødestrafniveauerne, som de ligger for øjeblikket, virker lave, og derfor er vi umiddelbart positive over for, at de bliver hævet. Når vi taler om fængselsstraffe, er vi lidt mere i tvivl om, hvorvidt det egentlig vil have en effekt, og det er jo, fordi man skal holde sig for øje, at det, det handler om, er at hæve dyrevelfærden, altså at få færre sager og få en bedre røgt af dyrene i det hele taget. Så vi mener, det er vigtigt, at man i det her arbejde – og vi vil tage det op i udvalgsarbejdet – forsøger at komme hele vejen rundt om virkemidler, så vi kan få en bedre dyrevelfærd i Danmark.

Det, vi hører fra Dyrenes Beskyttelse, om, at de ønsker en klageret, synes vi er oplagt, og det vil vi meget gerne arbejde videre med. Og vi vil der kigge på at fratage retten til at holde dyr, for det ser vi også som et konstruktivt virkemiddel. Vi tænker også, at der kunne være muligheder i lovpligtige dyrevelfærdskurser eller den slags, så man hæver niveauet for indsigten i, hvad dyrene har behov for.

Så er der det med, at strafferammen i dag jo ikke udnyttes, og det synes vi egentlig er et meget godt tegn på, at strafferammen i sig selv ikke er det, vi skal fokusere på, men at vi skal finde løsninger, sådan at vi får hævet dyrevelfærden, og vi skal måske bruge en række andre virkemidler.

Vi ser altså gerne højere bødestraffe, men vi er meget tilbageholdende med det her med fængselsstraffe, fordi vi ikke er sikre på, at det virkemiddel egentlig vil hæve niveauet af dyrevelfærden.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Dyrevelfærd er et utrolig vigtigt område, og derfor vil jeg også gerne takke ministeren for at bringe det på banen. Desværre er der jo en diskrimination i vurderingen af, hvilke dyr der har en værdi, og det ser vi også i det her forslag. Vi er generelt for nogle flere sanktioner, men i lighed med Alternativets ordfører vil vi sige, at det er vigtigt at kigge på, hvad der virker.

Der lægges op til en fordobling af bødeniveauet, men ikke for transport af dyr. I SF vil vi arbejde for, at transporttiden for dyr mindskes. Det er uden for det her lovforslags rammer. Vi synes dog, at det har stor betydning for dyrevelfærd. Vi vil også gerne have, at sanktionerne skærpes på det område for at sikre, at transporttiden som et minimum reelt holdes under EU-reglerne med en god margen.

Ophævelsen af krav om tilladelse til æglægningsbure vil hverken betyde fra eller til for dyrevelfærd og er alene en administrativ lettelse. Så for at blive i dyreterminologien vil jeg sige, at jeg synes, man pynter sig med lånte fjer og igen diskriminerer i beslutningen om, hvilke dyr der er tale om. Vi synes, der er god grund til at kigge på specielt transporttiden for dyr.

Vi synes, det er et godt høringssvar, der er kommet fra Dyrenes Beskyttelse, og i lighed med Enhedslistens ordfører vil vi gerne se på at kunne fratage retten til at holde dyr. Det er vi meget åbne over for.

Vi synes, der er store mangler i forslaget, og der er en del ting, som vi godt kunne tage med for at gøre det markant bedre. Men vi afventer vores stillingtagen til senere og vil også gerne stille ministeren nogle spørgsmål.

Tak til ordføreren. Så er vi igennem ordførerrækken – i hvert fald dem, der er her. Den næste er miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for de gode indlæg. Vi har haft en konstruktiv debat om lovforslaget. Det er jo et område, der optager de fleste af os og også de fleste danskere, for vi har en høj grad af dyrevelfærd, og det er væsentligt at holde fast i. Derfor er det også vigtigt, at strafferammen afspejler overtrædelsernes alvor.

Med forslaget skærper vi, som også ordførerne har gjort opmærksom på, både bødestørrelser og længden af fængselsstraffe for de grove overtrædelser af dyreværnsloven. Lovforslaget vil betyde, at grov og uforsvarlig behandling af dyr, mishandling af dyr og gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr kan blive straffet hårdere end i dag. Vi udvider desuden muligheden for at bruge både påbud og forbud. Dermed sikrer vi mulighed for, at virksomhederne modtager en sanktion, som er proportional med overtrædelsen, og at Fødevarestyrelsens kontrol kan fungere effektivt til gavn for dyrevelfærden, samtidig med at retssikkerheden for den ansvarlige for dyreforholdet fortsat sikres. Derudover ophæver vi et krav, der ikke længere er relevant, nemlig kravet om, at æglægningsbure kun må anvendes med tilladelse fra Fødevarestyrelsen. I dag sker al burægsproduktion i berigede bure, og kravet tjener derfor ikke længere noget formål.

I forhold til nogle af de ting, der er blevet adresseret, bl.a. af fru Karina Due fra Dansk Folkeparti, deler regeringen bestemt den holdning, at oplysning og uddannelse er en væsentlig forudsætning for dyrevelfærd. Derfor vil vi også fokusere på det i landbrugsuddannelserne, når vi kommer ind i en dialog om det her. Men oplysningsarbejdet er jo uhyre væsentligt.

Til fru Lea Wermelin, som berørte forholdet omkring straf og spørgsmålet om, hvorvidt man kan fratage dem retten til at holde dyr: Det er faktisk sådan i dag, at anklagemyndigheden altid skal overveje, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse i de grovere sager. Så det skal sådan set være en del af hele forholdet omkring grov dyremishandling. Spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at diskutere yderligere forhold, vil jeg se frem til at diskutere i udvalgsbehandlingen. Men det er blot for at stadfæste, at praksis er der i dag i lovgivningen.

Med de ord vil jeg gerne takke for en god drøftelse.

Der er et par spørgsmål. Det første er fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg vil gerne bruge anledningen, når vi nu diskuterer dyrevelfærd i salen her i dag, til at stille ministeren et spørgsmål. Synes ministeren, der er forskel på dyrevelfærd for henholdsvis produktionsdyr og, lad os kalde det kæledyr?

Ministeren.

Tak for det. I min verden skal alle dyr behandles ordentligt, uanset om det er produktionsdyr eller kæledyr.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Vil ministeren så også anerkende, at lange transporttider for produktionsdyr kan falde ind under de overskrifter om, hvor godt dyr bliver behandlet? Er det ministerens holdning, at det er et relevant område at kigge på?

Ministeren.

Det er relevant, al den stund jeg er indkaldt i samråd om forholdet. Der kommer jeg til at forholde mig til det. Men naturligvis er det relevant, for Danmark har nogle forpligtelser, også i regi af EU, og har en klar holdning til, hvordan hele dyretransportområdet skal behandles.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Tak for det. Jeg har to spørgsmål. For det første påpeger bl.a. Dyrenes Beskyttelse, at der lige nu er et meget stort problem med, at strafferammerne slet ikke udnyttes i tilstrækkelig grad. Hvordan mener ministeren at vi kan blive bedre til at udnytte de strafferammer, der faktisk er, så vi ikke skal ud i ekstreme tilfælde, hvor dyret er dødt, før der faktisk bliver rejst sigtelse? Det er spørgsmål nr. 1.

Det andet er om det forslag, som Dyrenes Beskyttelse lægger frem om muligheden for at få klageret på niveau med Danmarks Naturfredningsforening i natursager. Hvordan forholder ministeren sig til det forslag?

Ministeren.

Tak for spørgsmålene. Det er klart, at jeg som udgangspunkt har tillid til, at domstolene har en praksis, der dels understøtter intentionerne i loven, dels naturligvis bruger loven i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. Så al den stund at vi har sager med grov mishandling af dyr, er det klart, at det er væsentligt, at der bliver grebet ind, også via domstolsafgørelser.

Til det andet spørgsmål om Dyrenes Beskyttelse i forhold til at give dem klageret vil jeg sige, at regeringen ingen interesse har i det.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Tak for svaret. I forhold til den første del vil jeg spørge: Bekymrer det ikke ministeren, at Dyrenes Beskyttelse rejser det flag om, at der kan være et problem? Jeg tror sådan set, at vi alle sammen har tillid til, at politiet gør deres bedste, og at domstolene selvfølgelig forsøger at følge intentionen i loven. Men alligevel er der en dyreværnsorganisation, der påpeger, at der kan være et problem. Giver det ikke anledning til en form for bekymring hos ministeren, og er det ikke noget, vi i hvert fald skal kigge på?

Ministeren.

Det er naturligvis en relevant problemstilling, som spørgeren adresserer. Jeg har nok altid været sådan en type, der ikke, forstå mig ret, tog forskud på bekymringerne. Der er rigtig mange udfordringer i det her samfund, som kunne komme til at have negative effekter. Men vi bliver nødt til at tage bestik af status quo, og hvad er det? Status quo er, at vi har en domstolspraksis, som håndterer grovere dyremishandlingssager. Det har jeg tillid til at de gør i god orden og i overensstemmelse med intentionerne i lovgivningen.

Hvad det fører til på sigt, og om der skal ske ændring af praksis osv., er noget, man eksempelvis som udvalg kan tage op med domstolene i form af foretræde og lignende, hvis man vil have problemstillingen yderligere belyst.

Så er det hr. Christian Poll.

Tak for det. Jeg vil godt interessere mig lidt for det her med den præventive effekt af det her lovforslag, for det handler meget om at hæve strafferammen, og der er jeg lidt i tvivl. Derfor vil jeg godt spørge ministeren, om der er et fagligt grundlag for at mene, at en højere strafferamme som fremlagt i forslaget rent faktisk vil have en effekt på dyrevelfærden, eller om det bare er en antagelse – lidt skrevet med venstre hånd – om, at højere straf giver en effekt.

Ministeren.

Generelt kan højere straffe have positive effekter, også i dyreværnssager, men der er ingen tvivl om, at det, som også Dansk Folkepartis ordfører fremhæver, nemlig hele oplysningsdelen, og også det, at vi som regering og som Folketing adresserer problemstillingen, skaber en øget bevidsthed om det her. Derfor er det jo en væsentlig debat at tage. Vi har som mennesker et ansvar for de dyr, som vi er betroet et ansvar for, og det er klart, at vi skal diskutere det sagligt med hinanden og sikre, at der hverken foregår noget med dyr i vores private hjem eller dyr i vores produktionsanlæg, som ikke lever op til det, der er lovens intention og i øvrigt helt almindelig god menneskelig opførsel.

Hr. Christian Poll.

Har man i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget kigget på en bredere vifte af virkemidler og skrottet dem, eller er man gået ensidigt efter bare at få hævet strafferammen og efter de her få andre ting, der er med?

Ministeren.

Der er ingen tvivl om, at vi har haft en interesse i at sende et klart signal ved at hæve strafferammen, fordi der som samfund ligger noget væsentligt i ikke at tolerere dårlig behandling af dyr. Skal man så bruge andre redskaber? Det kan man jo gøre i civilsamfundet med debatter og oplysningsmøder, og man kan gøre det i udvalget i forhold til sager og lignende, men det har regeringen ikke som sådan blandet sig i. Vi har haft en intention om at sende et klart signal, når det gælder den strafferetlige ramme.

Fru Lea Wermelin.

Tak for det. Nu kommenterede ministeren også det her med muligheden for at fratage nogle retten til at holde dyr, og det er jo ikke med i lovforslaget her. Vi er sådan set glade for, at regeringen har valgt at videreføre det, som vi foreslog, men vi kunne egentlig godt tænke os, at det element også kom med. Bare for at forstå ministeren rigtigt i forhold til det, der blev sagt, vil jeg sådan set bare gerne spørge ministeren: Er ministeren så åben for, at man fra regeringens side kan være med på at kigge på, om vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen vil kunne lave et ændringsforslag eller få det puttet ind i det her lovforslag, sådan at vi – selv om muligheden er der i dag – gør det nemmere at fratage nogle retten til at holde dyr i de grove sager?

Ministeren.

Regeringen vil bestemt se på det, der kommer frem i udvalgsbehandlingen. Kommer der fakta frem om, at der er en meget, meget stor gruppe af sager, som ingen konsekvenser får, og at lovgivningen ikke bliver taget i anvendelse, som det var intentionen, altså at anklagemyndigheden ikke tager de her redskaber i anvendelse, så er der jo grund til at diskutere det i udvalget. Hvis det viser sig, hvad der er regeringens formodning, at man som anklagemyndighed bruger den ramme, som man har fået anvist, så finder vi ikke, at det er nødvendigt at ændre praksis, men det er noget af det, vi gerne vil afvente under udvalgsbehandlingen.

Fru Lea Wermelin.

Jeg vælger så i hvert fald at høre det, som om ministeren rækker hånden frem, i forhold til at det er noget af det, vi kan kigge på. Vi synes, det er ærgerligt, at den mulighed ikke bliver brugt, og vi synes samtidig også, det er ærgerligt, at man i nogle af de her mishandlingssager kan se, at folk så dagen efter kan fortsætte, hvor de slap. Det er sådan set noget af det, som vi gerne vil undgå, så det kommer vi til at spørge mere ind til.

Men nu er vi her i salen og diskuterer dyrevelfærd, og der blev bl.a. fra SF's side også spurgt til det her med dyretransporter. Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre, om ministeren vil lægge sig i selen, både i forlængelse af det her forslag, men sådan set også generelt på området, for at fortsætte arbejdet, hvor vi slap, nemlig med, at vi også presser på i EU for at højne de standarder, der er for dyretransporter.

Ministeren.

Regeringen er i den grad optaget af at forfølge et EU-spor, fordi det er væsentligt, at den transportpraksis, som er grænseoverskridende og foregår mellem de europæiske lande, naturligvis lever op til de krav og standarder, der skal være. Så det EU-spor, som Venstre har bakket op om, da vi var i opposition, fortsætter vi naturligvis også ad som regering.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.