Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 136 Bilag 1
Offentligt
1610521_0001.png
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om Offentlig Digital Post
Lovforslaget har været i høring hos de myndigheder og organisationer m.v., der er
nævnt i bilaget til dette notat, ligesom det har været offentliggjort på
høringsportalen. Høringsfristen udløb den 18. december 2015.
Lovforslaget har været i høring hos samtlige ministerier samt hos Advokatrådet,
Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brugerforeningen, Dansk
Blindesamfund, Dansk Byggeri, Danske Regioner, Danske
Handicaporganisationer, Dansk Industri, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,
DI-Digital, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Foreningen Danske
Revisorer, FSR-danske revisorer, Foreningen af Socialchefer, Håndværksrådet,
Institut for menneskerettigheder, ITB, Kommunernes Landsforening,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af
førtidspensionister, Landforeningen af Psykiatribrugere, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Rigsrevisionen, SAND – De hjemløses landsorganisation, SIND,
Udbetaling Danmark/ATP, Ældre Sagen.
Lovforslaget har været offentliggjort på høringsportalen.
Høringsfristen udløb den 18. december.
Følgende høringsparter har afgivet høringssvar:
Forsvarsministeriet, Danske Regioner, DH Danske Handicaporganisationer, KL,
Ankestyrelsen, ATP, Ældre Sagen.
Der er herudover modtaget høringssvar fra HK Kommunal.
Følgende har angivet ikke at have bemærkninger:
Datatilsynet, Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerombudsmanden,
Skatteministeriet, Institut for menneskerettigheder, Dansk Byggeri, Social- og
Indenrigsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, SAND- De
hjemløses landsorganisation, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet.
HK Kommunal støtter forslaget og bemærker, at der principielt bør være ens
grænser for, hvor store filer en myndighed kan sende, og hvor store filer en
borger/virksomhed kan sende til myndigheder. HK kommunal opfordrer
endvidere til, at der ved regelfastsættelse også tages hensyn til dokumentformater.
4. januar 2016
L 136 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
1610521_0002.png
Side 2 af 4
Forsvarsministeriet har ikke bemærkninger til selve lovforslaget eller
bekendtgørelsen, men påpeger nødvendigheden af, at bekendtgørelsen revideres
om 3-5 år med henblik på vurdering af behov for justering af grænser for
filstørrelser.
Finansministeriet er enig i, at der løbende følges op på, om der er behov for at
justere grænserne for filstørrelser.
DH- Danske Handicaporganisationer mener, at det er vigtigt, at den foreslåede
bemyndigelse ikke på nogen måde forringer handicaptilgængeligheden af hverken
den digitale post eller de vedhæftede filer.
Finansministeriet er enig heri.
ATP formoder, at Digitaliseringsstyrelsen sikrer, at myndigheders
visning/angivelse af muligheden for at modtage filer over 10 MB er en
lettilgængelig standardløsning. Hertil vil det være naturligt, at det er tydeligt for
borger/virksomheder, hvor meget den samlede meddelelse fylder.
Finansministeriet kan oplyse, at angivelsen sker i løsningens administrationsportal.
Digitaliseringsstyrelsen vil vejlede myndighederne i, hvordan angivelse sker mest
hensigtsmæssigt, således at angivelsen fremstår ensartet for borgere og
virksomheder uanset hvilken myndighed, der er tale om. Digitaliseringsstyrelsen er
i gang med at se på forbedringer af den information, som en borger eller
virksomhed i dag modtager, hvis meddelelsen overstiger 10 MB.
Ankestyrelsen finder det uafklaret, hvorvidt lovforslaget og bekendtgørelsen
pålægger den enkelte modtagende myndighed at kunne hente store filer, eller om
det pålægges den afsendende myndighed inden afsendelse at afgøre, om den
modtagende myndighed kan modtage store filer eller ej. Hvis den modtagende
myndighed kan kræve, at den afsendende myndighed kun kan sende inden for
minimumskravet, vil det pålægge afsendende myndighed en række manuelle
arbejdsgange.
Finansministeriet kan oplyse, at det ikke er hensigten med forslaget at pålægge den
afsendende myndighed pligter i forhold til at tjekke kapaciteten i den modtagende
myndigheds afhentningssystem.
KL forholder sig positivt til, at der gives bemyndigelse til, at finansministeren
fremadrettet kan fastsætte krav til antal filer og filstørrelser i takt med løsningens
kapacitet. KL er enig i, at det ikke vil stå mål med omkostningerne at kræve, at alle
myndigheder hæver deres kapacitet. KL ønsker, at Digitaliseringsstyrelsen sikrer
vejledning i proceduren for fremhævelse af, at en myndighed kan modtage op til
henholdsvis 40/60 MB.
L 136 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
1610521_0003.png
Side 3 af 4
Finansministeriet kan oplyse, at angivelsen sker i løsningens administrationsportal.
Digitaliseringsstyrelsen vil vejlede myndighederne i, hvordan angivelse sker mest
hensigtsmæssigt, således at angivelsen fremstår ensartet for borgere og
virksomheder uanset hvilken myndighed, der er tale om.
Danske Regioner bemærker til lovudkastet, at det bør fremgå, at fastsættelse af
kapacitetsgrænser skal ske ud fra, hvad der samlet set er økonomisk optimalt for
myndigheder, borgere og virksomheder, og ikke alene ud fra omkostningen ved
den tekniske tilpasning. Digitaliseringsstyrelsen skal forpligtes til at sikre tilpasning
af Digital Post-løsningen, der kosteffektivt understøtter de opgaver styrelsen via
loven pålægger myndigheder, borgere og virksomheder. Det bør fremgå, at
ministeren skal sikre sammenhæng mellem grænser for afsendelse og modtagelse,
da disse administrativt er afhængige. Det bør fremgå, hvilken type forsendelse
MB-grænserne refererer til, herunder om det er med eller uden kryptering. Hvis
man sender fra virk dk. er det uden betydning, hvad kapaciteten i eget system er.
Til bekendtgørelsen bemærker Danske Regioner, at ændringer i kapacitetsgrænser
vil have økonomiske konsekvenser i myndighederne. De foreslåede
kapacitetsgrænser for modtagelse og afsendelse bør samtænkes. Myndigheder
optræder i rollen som både virksomhed og myndighed, og nogle myndigheder
vælger rollen med den største kapacitetsgrænse. Det bør fremgå, hvilke type
forsendelse MB-grænserne refererer til, herunder om det er med eller uden
kryptering. Mange virksomheder anvender automatiske afhentningssystemer, der
ofte ikke kan håndtere 99,5 MB. Digitaliseringsstyrelsen bør derfor forpligtes til at
sikre, at virksomheder i virksomhedspostkassens webinterface kan identificere
størrelsen af modtagne forsendelser.
Finansministeriet vurderer, at flere af bemærkningerne fra Danske Regioner
vedrører ønsker til videreudvikling af Digital Post-løsningen, som det ikke er
hensigtsmæssigt at indføre i loven, herunder i bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at MB grænsen skal forstås, som den opleves af
borgeren/virksomheden i forbindelse med deres afsendelse af en meddelelse. Det
betyder, at fx kryptering ikke indgår i MB grænsen.
Finansministeriet er ikke enig i, at det er uklart, hvad formuleringen ”..og forudsat,
at den offentlige afsenders eget it-system har den fornødne kapacitet” indebærer.
Hvis en myndighed vælger at sende Digital Post fra virk.dk optræder
myndigheden definitorisk ikke som en offentlig afsender, men som en
virksomhed. Hvis en myndighed vil sende store filer op til 99,5 MB til en anden
myndighed, må det ske fra myndighedens afsendersystem. En modtagende
myndighed, der modtager store filer i sin virk.dk postkasse, har selv ansvaret for
enten at tilpasse sit afhentningssystem eller manuelt tilgå sin virk.dk postkasse.
Forslaget om, at virksomhedspostkassens webinterface skal kunne identificere
post ud fra filstørrelser, er eksempel på videreudvikling, som det ikke findes
hensigtsmæssigt at indføre i loven.
L 136 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
1610521_0004.png
Side 4 af 4
Ældre Sagen finder ikke, at forslagene imødekommer ombudsmandens kritik om,
at kapaciteten i postløsningen kan antages at udgøre en væsentlig hindring eller
besværliggørelse af retten til at anvende Digital Post. Det undrer Ældre Sagen, at
der gælder forskellige grænser for borgere og myndigheder. Borgere, der ønsker
digital kommunikation, bør ikke begrænses, jf. i øvrigt det fælles forslag fra IT-
branchen og Ældre Sagen om digitale rettigheder. Myndigheder, der oplever, at
borgere ofte må sende flere meddelelser, fordi kapacitetsgrænsen er overskredet,
bør udvide myndighedens kapacitet. Borgere, der oplever at kapacitetsgrænsen
overskrides, bør vejledes om, hvordan problemet løses. På længere sigt bør der
arbejdes for, at flere oplysninger kan gives digitalt og dermed mindske behovet for
bl.a. vedhæftning af filer.
Finansministeriet er ikke enig i, at ombudsmandens kritik ikke imødekommes.
Ombudsmanden udtalte, at loven i dag giver en størrelsesmæssig ubegrænset ret
til at sende meddelelser, mens de faktiske forhold ikke sikrer dette. For at bringe
overensstemmelse mellem loven og de faktiske forhold, kan enten de faktiske
forhold gøres ubegrænsede, eller loven kan ændres så den modsvarer de faktiske
forhold. Finansministeriet har vurderet, at den sidste model er den mest
forsvarlige ud fra de skyldige økonomiske hensyn, der nødvendigvis må indgå i en
afvejning med de reelle behov. På den baggrund foreslås der også en model med
fastsættelse af regler i bekendtgørelsesform, hvorved ændringer kan ske
administrativt i takt med konstaterede behov. Det er endvidere indtrykket, at de
myndigheder, der har behov for at modtage store filer - og dermed borgere med
behov for at sende store filer – enten har udvidet kapaciteten eller undersøger
mulighederne for det.