Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 135:

Forslag til lov om fremtidsfuldmagter.

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 24.02.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Mange tak for det. Lovforslaget her er overvejende en genfremsættelse af et forslag med samme indhold fra den tidligere regering og i den seneste folketingsperiode. Der er foretaget minimale justeringer, som ikke ændrer ved, at Socialdemokratiet støtter forslaget.

Vi kender nok desværre alle mennesker i vores nære omgangskreds, der er blevet syge eller er kommet til skade i en sådan grad, at de ikke selv har kunnet træffe beslutninger, end ikke om, hvem der skulle træffe beslutninger på deres vegne.

Med lovforslaget her indføres en fremtidsfuldmagtsordning, som har til formål at styrke retten til selvbestemmelse og gøre det muligt under betryggende former at påvirke eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom eller andet tab af mental kapacitet, som det betegnes i lovforslaget. Med det her forslag vil danskerne også selv kunne udpege en eller flere fremtidige repræsentanter, altså fremtidsfuldmægtige, til at varetage deres økonomiske og personlige forhold ved sygdom eller svækket mental funktion, helbred eller lignende, der gør, at man simpelt hen mister evnen til selv at disponere over sin krop, sin økonomi og sine personlige forhold.

Lovforslaget indeholder som en ændring en præcisering af retsvirkningen, og den del bakker vi også op om, selv om vi selvfølgelig skal passe på med, at ordningen ikke bliver så bureaukratisk, at kun få vælger at bruge den. Det ville være synd.

Derfor skal vores opfordring til ministeren også være, at vi evaluerer ordningen efter få år for herved at få et overblik over anvendelsen, og desuden vil vi opfordre ministeren til, at der sættes fokus på at kommunikere mulighederne omkring den her mulighed, som fremtidsfuldmagter faktisk indeholder, sådan at danskerne er opmærksom på, at den findes, og i særdeleshed vigtigheden heraf.

Så med de kommentarer skal jeg meddele, at Socialdemokraterne støtter forslaget.

Tak til fru Mette Reissmann. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det er grundlæggende et fornuftigt forslag, regeringen her fremsætter, om fremtidsfuldmagter. I de situationer, hvor man enten er på vej ud i en sygdom, der langsomt vil sløre ens dømmekraft, og hvor man får brug for andre til at tage stilling til væsentlige dispositioner i tilværelsen, er den foreslåede ordning overordnet set fornuftig og virker afbalanceret. Det kan være meget fornuftigt at styrke den enkelte borgers ret til selvbestemmelse og til under helt trygge rammer at kunne fastlægge, hvordan man ønsker at tilrettelægge den del af livet, hvor man ikke selv er i stand til at træffe beslutninger på egne vegne.

Forslaget drejer sig om at give muligheden for, at man kan give en fremtidsfuldmagt, der har privatretslig karakter, som alternativ til værgemål. Der er et bredt sigte, og det vil sige, at personer, der er diagnosticeret med en sygdom, der på sigt vil tage dømmekraften fra dem, kan tegne en fremtidsfuldmagt, der giver en eller flere fremtidsfuldmægtige mulighed for at træffe beslutninger om økonomiske eller personlige forhold på vegne af fuldmagtsgiver. Fuldmagten kan også begrænses, men målgruppen kan i princippet være alle, dvs. også folk, der er friske og raske og minimum 18 år, og som gerne vil være forberedt på en akut situation – det kan være trafikuheld eller andet.

Man forestiller sig, at fuldmagterne skal oprettes digitalt i et fremtidsfuldmagtsregister, og der er det vigtigt for os, som det også fremgår af forslaget, at der selvfølgelig er undtagelsesmuligheder til stede for dem, der ikke har mulighed for digitalt at gøre dette. Derefter skal notaren afgive erklæring, der sikrer, at alt er i orden, og det fremgår også ganske detaljeret og fint af selve forslaget. Statsforvaltningen vil sætte fremtidsfuldmagterne i kraft, og afgørelser tinglyses i personbogen. Herefter er der hvilende tilsyn, og det virker ganske fornuftigt.

Det er værd at tage med, at forslaget udspringer af anbefalinger fra Europarådet, og at lignende lovgivning allerede er gennemført i en række andre sammenlignelige lande. Vi ser derfor positivt på forslaget, og vi ser frem til videre at behandle det i Retsudvalget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Hvordan regulerer man ens formue, når man er død? Ja, man kan ikke selv gøre det, men man kan gøre det i form af et testamente. Det er indarbejdet gennem lang tid, at sådan må det være. Men der er en periode før døden, og for nogle mennesker afsluttes de seneste år med en demens eller lignende tilstand, og hvordan ligger det så med det? Ja, der vil man i dag måske have oprettet det, der hedder en generalfuldmagt, eller måske er man kommet under en eller anden form for værgemål. En generalfuldmagt kan kun vedrøre økonomi, hvorefter en fuldmægtig kan varetage ens økonomiske forhold. Med et værgemål har man ikke længere nogen indflydelse på, hvem det egentlig er, der bliver værge for en.

Det vil se anderledes ud med fremtidsfuldmagten, hvis fremtidsfuldmagten bliver vedtaget her i Folketinget, hvad der er grund til at tro, for så får man altså pludselig mulighed for selv at udpege den, der skal varetage ens forhold, både i økonomisk og i personlig henseende. Fremtidsfuldmagten oprettes derhjemme, og den oprettes digitalt – det kan godt være, at det er barnebarnet, der kommer i sving med at lave den. Og så kunne den egentlig godt være klar på det tidspunkt, og det var også det, der lå i det tidligere forslag, vi så på sidste år. Men problemet er bare, at havde vi opretholdt det, havde der været en risiko for, at en eller anden lige lovlig smart person kunne komme forbi en ældre og få sig selv indsat og regulært sagt snyde den ældre, der ikke helt kunne overskue situationen. Det har vi nu fået sat en prop i hullet for. Vi har nu fået gjort det sådan i forhold til fremtidsfuldmagten, at man, efter at den er oprettet digitalt, skal forbi notarkontoret, dvs. skifteretten, og så skal notaren påtegne i fremtidsfuldmagten, at opretteren, fuldmagtsgiveren, populært sagt var ved sine fulde fem og kunne overskue, hvad det var, vedkommende skrev under på, ganske som tilfældet er med testamenter i dag.

Herefter anmeldes fuldmagten i fremtidsfuldmagtsregisteret, og når den dag måtte komme, hvor vedkommende er blevet dement eller i en tilsvarende tilstand, så påhviler det fuldmægtigen eller familien at gå på statsamtet og få fuldmagten aktiveret. Der vil som oftest blive fordret en lægeerklæring på, at vedkommende er dement eller i den tilsvarende tilstand, der står beskrevet i loven, og når det er tilfældet, tinglyses det i personbogen, at nu er der etableret denne fuldmagt. Og så er der ikke længere problemer med at få den i brug; så har fuldmægtigen den fuldmagt, vedkommende skal have, over for banken, over for tinglysningskontoret og over for andre myndigheder, og så er det altså alene et spørgsmål om: Hvad stod der egentlig i fuldmagten? Det er fuldmagtens rammer, som man selv har lagt.

Det er de almindelige fuldmagtsregler, der gælder her, og det betyder, at man jo stort set kan skrive hvad som helst i fuldmagten af økonomiske og personlige forhold. Man får mulighed for at skrive, at barnebarnet fortsat i de år, man er dement, eller at barnet fortsat i de år, hvor man er dement, skal have det afgiftsfri bundbeløb som gave, hvis det er det, man ønsker. Man får mulighed for at skrive forhold ind omkring ens hus, hushandel. Man får mulighed for at skrive personlige forhold ind om plejehjemsvalg, hvis det er muligt, eller andre personlige forhold. Så det er helt igennem en fornuftig ordning om fremtidsfuldmagter, som man forhåbentlig vedtager her.

Sidst, men ikke mindst, skal jeg sige, at den, der har givet fremtidsfuldmagten og har givet den i forhold til personlige forhold, jo altså også med det tidligere ændringsforslag, der er inkorporeret i lovforslaget her, giver mulighed for, at fuldmægtigen kan give det, der hedder informeret samtykke til behandling.

Jeg tror, at fremtidsfuldmagter vil blive lige så populære som testamenter, og jeg tror faktisk også, at de vil blive oprettet nogenlunde samtidig. Om det sker hos en advokat, eller det sker derhjemme, ved jeg ikke. Fuldmagten skal i hvert fald forbi notaren, og det skal testamentet som oftest også, så mon ikke også det sker i en håndevending.

Venstre kan varmt anbefale forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi fortsætter i ordførerrækken. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Venstres ordfører har så udmærket forklaret, hvad det her forslag drejer sig om, så det vil jeg ikke begive mig ind på, men jeg vil dog alligevel bruge nogle sekunder på at rose det. Det er næsten en genfremsættelse af noget, som vi havde under den tidligere regering. Der var Enhedslisten selvfølgelig også positive over for det. Det er en mulighed for at give noget selvbestemmelse til nogle mennesker, som skal igennem en meget, meget svær tid i deres liv med f.eks. en demenssygdom, og en tryghed i at vide, hvad fremtiden byder på, at der er et menneske, man stoler på, der er der og bliver ved med at være der og har kompetencen til at træffe de beslutninger, som kommer til at blive vigtige for et menneske. Det gælder sådan noget som økonomiske dispositioner. Det gælder så også med det her forslag noget, som også blev ført ind med et ændringsforslag i det tidligere lovforslag, vi behandlede, nemlig at man kan træffe sundhedsmæssige dispositioner på vegne af personen. Det er også rigtig, rigtig vigtigt. Tænk sig, hvor stor en tryghed det må give mennesker, som f.eks. har demens.

Nu er der så også, som Venstres ordfører også forklarede, kommet en ændring med ind, som vi egentlig stemte ned sidst, altså et krav om, at man går ind og har en notargodkendelse af fremtidsfuldmagten på samme måde, som man har med et livstestamente. Grunden til, at vi stemte imod det sidst, var, at det giver noget ekstra bøvl, det er der ikke nogen tvivl om, og vi vil helst ikke risikere, at man kan stå i en situation, hvor man ikke får oprettet fremtidsfuldmagten, selv om man gerne vil. Omvendt er det klart, at der også er et retssikkerhedsmæssigt aspekt i det, som der i hvert fald bliver taget godt og grundigt hånd om med det forslag, som nu er fremlagt, så det skal ikke afholde os fra at råbe hurra for forslaget. Tillykke til alle de mennesker, som får glæde af det. Vi giver vores fulde opbakning til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Vi har haft en meget grundig behandling af indtil flere af de tidligere punkter på dagsordenen, og derfor vil jeg ikke bruge hele min taletid. De fleste af de mange gode ting, der er sagt om forslaget, kan vi tilslutte os i Liberal Alliance, og derfor tilslutter vi os også lovforslaget i sin helhed.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget bygger bl.a. på en anbefaling fra Europarådet om indførelse af fremtidsfuldmagter, og med lovforslaget foreslås det at indføre en fremtidsfuldmagtsordning, som giver borgerne mulighed for selv at udpege en eller flere fremtidsfuldmægtige. En sådan fremtidig fuldmagtshaver skal varetage økonomiske og personlige forhold, såfremt borgeren ikke længere selv kan. Det omhandler f.eks. personer, der får en diagnose, som indebærer, at de på et tidspunkt ikke længere vil have evnen til at varetage deres egne forhold, og de får med den her lov større indflydelse på deres egen fremtid. Fremtidsfuldmagtsordningen styrker således borgernes ret til at være bestemmende i eget liv, uanset sygdom eller andet tab af mental kapacitet.

Når man læser høringssvarene, møder forslaget også rigtig stor generel opbakning. Jeg har dog noteret mig Ældre Sagens bekymring om, om folk er i stand til at overskue så brede områder ude i fremtiden. Og der har jeg hæftet mig ved, at statsforvaltningen skal føre et hvilende tilsyn med fremtidsfuldmagten og således kan gribe ind, hvis statsforvaltningen f.eks. gennem en henvendelse bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride imod fuldmagtsgiverens interesser. Man kan så også selv som fuldmagtsgiver beslutte at indsætte det, der hedder et aktivt tilsyn, som så overvåger fremtidsfuldmagten.

Så på den baggrund er Alternativet for det her forslag. Vi synes, det er helt afgørende, at borgerne får mere magt over deres liv, også efter de eventuelt har mistet deres fornuftsmæssige habilitet.

Tak til ordføreren. Næste taler er Emrah Tuncer, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det Radikale Venstre støtter lovforslaget, fordi det adresserer et praktisk og et vigtigt behov hos demente og deres pårørende. Det er vigtigt, at den demente får mulighed for på et tidligt tidspunkt i et demensforløb at kunne give fuldmagt til en anden person, når demenssygdommen er så fremskreden, at demenspatienten ikke længere selv er i stand til at varetage egne interesser. Dette er for mig en afgørende forudsætning for rettidig forberedelse og tilrettelæggelse af hverdagen efter demensdiagnosen.

Vi støtter selvfølgelig også, at man evaluerer ordningen, som den tidligere ordfører også var inde på, efter 2-3 år. Så vi er rigtig positive over for lovforslaget, så tak for det. Med de ord kan vi selvfølgelig godt støtte lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Næste taler er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Nogle gange er det rigtig hårdt for mennesker at blive gamle, og vi ser flere og flere, der får demenssygdomme, og det rammer rigtig mange familier – ikke kun dem, der får demens, men også i høj grad deres pårørende. Jeg tror, de fleste af os herinde kender eller har kendt nogen. Sådan er det også i min familie, og jeg har fra første parket kunnet se, hvor hårdt det er, når der ikke er styr på tingene, når der ikke er aftalt noget, inden det kommer så vidt, inden det går så galt.

Derfor synes jeg, at det her lovforslag fra justitsministeren er meget mere end en teknikalitet, det er en håndsrækning til de mennesker, der ender der, hvor de desværre ikke længere er ved deres fulde fem, ikke længere er myndige borgere på den måde, at de kan overskue konsekvenserne af deres egne valg, og hvor andre bliver nødt til at træffe valg for dem. At man nu kan lave en fremtidsfuldmagt, der på den måde sikrer, at man i ro og mag, inden det kommer så vidt, kan lave de aftaler, synes jeg er rigtig godt. Så tak for det.

Jeg tror, det kommer til at lette livet for mange derude, og jeg tror, det kommer til at give en større grad af værdighed for de borgere, der vil blive ramt af det her, at de, inden det kommer så vidt, kan træffe beslutningerne for deres videre liv på den her måde.

Tak til ordføreren. Næste taler er ordføreren for De Konservative, Fru Mai Mercado. Værsgo.

Tak. Vi behandler i dag et forslag, som vil imødekomme de mennesker, som sådan set selv ønsker at kunne varetage deres personlige og økonomiske forhold, mens de kan, sådan at de, når de på et tidspunkt ikke længere er i stand til det, har truffet de fornødne foranstaltninger.

Det er godt, at mennesker, som f.eks. ved sygdom ved, at de ender med at måtte have brug for hjælp, lige selv kan udpege, hvem det skal være, mens de endnu er friske og klar til at træffe de beslutninger. Det er værdigt at give folk den mulighed, og det er vigtigt, og det er rigtigt, at fremtidsfuldmagten skal vedkendes for en notar, så der sikres bedst muligt mod, at nogle mennesker kunne blive udnyttet. Så vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så vil jeg give ordet til justitsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne takke ordførerne for dagens debat om lovforslaget om fremtidsfuldmagter og ikke mindst den positive modtagelse. Det kunne der selvfølgelig også være en vis forventning om, for som det fremgår af debatten, er lovforslaget en genfremsættelse af et forslag, som Folketinget var i færd med at behandle, da der blev udskrevet folketingsvalg, og dengang bakkede et enigt Folketing op om at indføre en ordning om fremtidsfuldmagter.

Inden jeg vender mig mod de nye og forbedrede punkter i lovforslaget, vil jeg blot sige: Jeg synes, at vi ved at indføre denne ordning tager et vigtigt skridt for at styrke borgernes ret til at bestemme over og bevare indflydelse på eget liv, uanset om man bliver syg eller svækket. Ved at oprette en fremtidsfuldmagt får man som borger mulighed for at udpege en eller flere fremtidige repræsentanter, fremtidsfuldmægtige, til at varetage ens økonomiske og personlige forhold, hvis man på et tidspunkt på grund af sygdom eller svækkelse mister evnen til det selv. Det vil sige, at en fremtidsfuldmagt bliver et privat og selvvalgt alternativ til værgemål.

Ved værgemål beslutter det offentlige, hvem der skal træde ind. Det kan opleves som betydelig indgribende. Derfor tror jeg, at der for mange mennesker vil være en stor tryghed i at kunne planlægge fremtiden og på forhånd udpege en, man stoler på, til at tage over i forhold til beslutning om økonomi og pleje, ikke mindst hvis man har fået en diagnose, hvorefter man kan forudse, at man inden for en årrække vil miste evnen til selv at varetage disse forhold.

Ordningen kan også ses som en slags forsikring, der er relevant at tegne for det tilfælde, at man f.eks. på grund af en trafikulykke eller større operation måtte blive ude af stand til selv at varetage sine forhold i kortere eller længere tid. Mange tænker måske ikke over, at en sådan situation kan opstå, men hvis situationen opstår, vil det være en stor hjælp for en selv og ens pårørende, at man på forhånd har søgt og tilrettelagt tingene, som man ønsker dem.

Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre, at det, som fuldmagtsgiveren har bestemt i fuldmagten, i praksis kan føres ud i livet. Det kan kun lade sig gøre, hvis tredjeparter, f.eks. banker, kan have tillid til, at fremtidsfuldmægtigen er legitimeret til at handle. Det skaber den foreslåede ordning mulighed for, fordi der indføres nogle formelle procedurer for både oprettelse og ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter, hvor det offentlige kommer ind, og fordi fremtidsfuldmagter bliver offentligt tilgængelige. Den foreslåede ordning gør det ydermere muligt at udpege en fremtidig repræsentant på det personlige område, altså til at træffe vigtige beslutninger om pleje, omsorg og lignende, noget, der måske kan føles mere nærværende, end hvem der lige skal betale ens regninger. Lovforslaget tager således højde for de tilfælde, hvor de almindelige fuldmagtsregler ikke rækker i dag.

Så vil jeg vende mig mod de punkter, hvor ordningen er blevet forbedret i forhold til det tidligere lovforslag. Det drejer sig for det første om, hvordan en fremtidsfuldmagt skal oprettes. Fremfor at skulle oprette fuldmagten udelukkende via digital selvbetjening skal man nu også forbi notaren og vedkende sig fuldmagten efter at have oprettet den digitalt. Man kan spørge, hvorfor det er nødvendigt at inddrage notaren, når man kan klare mange andre ting, f.eks. tinglysning af bolighandler, udelukkende via digitale selvbetjeningsløsninger. Svaret er, at det giver en ekstra sikkerhed for, at fuldmagtsgiveren fornuftsmæssigt er i stand til at oprette fuldmagten og ikke bliver tvunget til det. I den forbindelse skal man huske, at ordningen må forventes at blive særligt udbredt blandt personer, som på grund af alder eller sygdom er svækkede. Af hensyn til fuldmagtsgiverens retssikkerhed bør det offentlige derfor varetage en kontrolfunktion, både ved oprettelse og ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt.

Lovforslaget indeholder som noget andet nyt også en ændring af sundhedsloven, som Folketinget vedtog som et ændringsforslag til det tidligere lovforslag ved andenbehandlingen af dette. Fremtidsfuldmægtigen får ved ændringen beføjelser til at give samtykke til behandling på fuldmagtsgiverens vegne, ligesom f.eks. en værge kan. På den måde får ordningen endnu mere bredde.

Med disse bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne for de forskellige indlæg. Jeg står naturligvis til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte være i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget, herunder om de valg, der er truffet i forhold til de enkelte elementer i ordningen, og ser frem til den videre behandling her i Folketinget.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen med korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.