Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 134 Bilag 1
Offentligt
Brevdato
Afsender
Modtagere
20-11-2015
Nete Herskind ([email protected])
TRM Lars Damkjær Jespersen (Sagsbehandler, Lov-
og
Kontraktkontoret); TRM Louise Friis (Sagsbehandler, Lov- og
Kontraktkontoret)
Danske Havnes høringssvar på lov om ændring af lov om 
offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love
83595
1
TRM Louise Friis
Danske Havnes høringssvar på lov om ændring af lov om 
offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love
Høringssvar VVM og havneloven -
Transportministeriet-38877_(1)
Høringssvar - Miljøvurdering af planer m.v-37288_(1)
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
01-12-2015
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
1603492_0002.png
-- AKT 83595 -- BILAG 1 -- [ Danske Havnes høringssvar på lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernban… ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
TRM Lars Damkjær Jespersen ([email protected]), TRM Louise Friis ([email protected])
Nete Herskind ([email protected])
Danske Havnes høringssvar på lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love
20-11-2015 15:40:52
Høringssvar VVM og havneloven -
Transportministeriet-38877_(1).docx; Høringssvar -
Miljøvurdering af planer m.v-
37288_(1).docx;
Hej Louise,
 
Indeholdt Danske Havnes høringssvar  l ovennævnte høring. 
 
God weekend.  
 
Med venlig hilsen
Nete Herskind
Sekretariatsleder
 
Danske Havne
Bredgade 23, 2.tv.
1260 København K
Tlf. +45 7211 8100
Direkte +45 7211 8104
Mobil +45 2360 6335
[email protected]
http://danskehavne.dk
 
 
 
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
1603492_0003.png
-- AKT 83595 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar VVM og havneloven - Transportministeriet-38877_(1) ] --
Bredgade 23, 2. tv
1260 København K
Telefon +45 7211 8100
Ref. Nete Herskind
[email protected]
Transportministeriet
Att.: fuldmægtig Louise Friis ([email protected])
samt Lars Jespersen ([email protected]).
Dir +45 72 11 81 04
www.danskehavne.dk
20-11-2015
Danske Havnes høringssvar på lov om ændring af lov om
offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love
Danske Havne vil gerne anerkende alle bestræbelser på at forenkle og samordne
screeninger, vurderinger, høringer og godkendelse. Danske Havne støtter derfor
også forslaget om, at havne/bygherrer kun skal have et kontaktpunkt ved
behandling af sin sag – fremover Trafik- og Byggestyrelsen. En lettelse af de
administrative byrder vil falde godt i tråd med regeringens målsætning fra juni
2015 om at sænke de administrative byrder med 3 mia. kr. inden 2020.
Transport- og Byggestyrelsen mangler at sandsynliggøre, at dette forslag
bidrager til en forenklet sagsbehandling for havne og dermed erhvervsliv og ikke
blot for myndighederne.
Danske Havne finder, at
-
-
-
one stop shop mest af alt er organiseret for at sikre myndighederne
hurtigere indsigt i hinandens afgørelser
kompetencefordeling mellem myndigheder i havnesager er uklar.
Klageadgangen og omfattende krav til registrering af flora og fauna i
både sagsbehandling og klageproces kan forlænge sagsbehandlingen og
skabe usikkerhed om projektets realisering. Det er ikke foreneligt med at
fastholde en investors interesse for et projekt
sagsbehandlingen drager ikke tilstrækkelig nytte af 40 års erfaringer med
miljø- og naturadministration
havnenes muligheder for at klage over afgørelser indskrænkes uden
begrundelse.
-
-
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
Danske Havne har noteret sig, at der med lovforslaget ikke skal ændres i forhold
til kompetencer eller sagernes fordeling mellem myndighederne. Trafik- og
Byggestyrelsen vil fortsat have ansvar for havneprojekter inden for en
erhvervshavns dækkende værker og på havnens søområde, Kystdirektoratet for
projekter på søterritoriet, dvs. uden for en havns dækkende værker og/eller
kommunerne/Naturstyrelsen for den landbaserede del af et havneprojekt. Et
større havneprojekt vil typisk indeholde alle 3 elementer. Derfor er en samlet,
holistisk tilgang til ansøgningen ikke blot ønskelig, men også fornuftig.
Nu skal der så i administrationen af sager på havneområdet fastsættes regler om
one stop shop. Det betyder, at det med den reviderede bekendtgørelse sikres, at
bygherrer i havneprojekter kun skal henvende sig med ansøgning om at
igangsætte projektet hos Trafik- og Byggestyrelsen, som herefter er ansvarlig for
– i samarbejde med bygherren i forhold til f.eks. at oplyse sagen – at indhente de
øvrige nødvendige administrative tilladelser fra andre myndigheder.
Vi forstår det sådan, at den bekendtgørelse ministeren ønsker hjemmel til at
udstede, alene skal gælde inden for havnens dækkende værker og ikke som
bekendtgørelsen er i dag gælde både søterritoriet generelt og søområdet inden
for en havns dækkende værker.
Hvordan skal det forstås, hvis der ikke ændres på kompetencer og sagernes
fordeling, jv. ovenfor? Trods hensigten med en lettere overskuelig
sagsbehandling ses dette ikke at være tilfældet for ansøger/havnen med denne
opsplitning. Betyder det, at der skabes lettere sagsbehandling for den
kompetente myndighed for deres del af et havneprojekt, mens bygherrer fortsat
skal indhente 3 forskellige godkendelser for et havneprojekt? Eller skal alle
ansøgninger sendes til Trafik- og Byggestyrelsen, som så agerer postkasse?
Implementering af VVM-direktivet, som Miljø- og Fødevareministeriet for nylig
har haft i høring, pålægger havnene at dokumentere og overvåge – og selv
afholde udgifterne dertil. Dataindsamling, overvågning og rapportering skal ske
ved hjælp af eksperter, hvilket i realiteten er konsulenter og rådgivere. Krav til
beskrivelse og dokumentation i ansøgningerne og den udstrakte mulighed for at
kræve supplerende data og overvågning, gør havneprojekter meget dyrere. Det
er vanskeligt at budgettere projekterne, og tidsplanen vil gentagne gange kunne
overskrides på grund af blandt andet supplerende spørgsmål fra de involverede
ministerier, og fra myndigheder, der senere behandler eventuelle klager.
Desuden stilles der i betydeligt omfang krav til overvågningsprogrammer, hvor
ikke bare de måske truede arter skal registreres og overvåges, men også mange
andre dele af flora og fauna.
Transport- og Bygningsministeriet skønner da også selv, at direktivets krav om
bygherrens udarbejdelse af VVM-redegørelsen og om anvendelsen af
2
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
kompetente eksperter til udarbejdelsen af VVM-redegørelsen kan medføre
øgede administrative udgifter for erhvervslivet, fordi det forudses, at pris og
omfang af konsulentydelserne må forventes at stige. Hertil kommer så det, der
ikke falder ind under administrative udgifter i form af egentlige omkostninger til
eksperter og forsinkelser. Det må være en kerneopgave for myndighederne at
søge at servicere og hjælpe til vækst og udvikling i hele landet og derfor også i
havne. Det vil yderligere krav og forsinkelser i forhold til VVM ikke bidrage til.
Transport og Bygningsministeriet skønner også, at der - i det omfang der
fastsættes regler om one stop shop - kan være en økonomiske fordel for
bygherren ved kun at skulle henvende sig til én myndighed, hvor bygherren i dag
skal forholde sig til flere myndigheder. Hvordan man kan nå frem til den
konklusion, når kompetencer og arbejdsfordeling mellem myndighederne
bevares, mangler der, som vi har nævnt ovenfor, en forklaring på.
Endelig foreslås der en for Danske Havne helt uforståelig harmonisering i
forhold til statens egne anlægsprojekter. Havnelovens § 17a giver i dag
klageadgang til ministeren for Trafik og Byggestyrelsens afgørelser i VVM-sager.
Denne klageadgang foreslås slettet, fordi der ikke er en tilsvarende klageadgang
på vej- og baneområdet. Men der vil formentlig stadig være klageadgang for de
afgørelser, der træffes af Kystdirektoratet, Naturstyrelsen og kommuner. Danske
Havne finder det urimeligt, at havne, der kan være ejet af både kommuner og
private, således fratages en adgang til at klage til ministeren over de afgørelser,
der er truffet af den styrelse til hvilken vedkommende minister har overladt sine
beføjelser til at træffe afgørelse. Danske Havne skal opfordre til at
klageadgangen bevares.
Det er Danske Havnes forståelse, at VVM-direktivet skal være implementeret i
dansk lovgivning inden 16. maj 2017. Af høringsmaterialet fremgår det, at ”den
opdaterede VVM-bekendtgørelse for søterritoriet vil blive udstedt inden
implementeringsfristen for direktivet den 16. maj 2038”. Der er formentlig tale
om en trykfejl.
./.
Til orientering vedhæftes Danske Havnes høringssvar på Miljø- og
Fødevareministeriets høring af lov om VVM fra oktober 2015.
Venlig hilsen
3
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
1603492_0006.png
-- AKT 83595 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar - Miljøvurdering af planer m.v-37288_(1) ] --
Bredgade 23, 2. tv
1260 København K
Telefon +45 7211 8100
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Att.: Helle Ina Elmer og
Karin Bruun
Ref. Tom Elmer Christen-
sen
[email protected]
Dir +45 72 11 81 03
www.danskehavne.dk
14-10-2015
Danske Havnes svar på høring - Miljøvurdering af planer
m.v. - journalnummer NST-100-00098.
Miljø- og Fødevareministeriet har sendt forslag til lov om miljøvurdering af
planer, programmer og konkrete projekter i høring (VVM). Lovforslaget er
en opfølgning på EU direktiv 2014/52/EU om visse offentlige og private
projekters indvirken på miljøet. Forslaget skal samordne og koordinere sags-
behandlingen, når flere ministerier og styrelser er myndigheder ved godken-
delse af planer, projekter og programmer.
Danske Havne vil gerne anerkende alle bestræbelser på at forenkle og sam-
ordne miljøvurderinger, høringer og godkendelser. Lovforslagets forsøg på at
skabe ”One stop shop”, hvor bygherrer har ét, og kun ét, kontaktpunkt ved
behandling af sin sag, er et længe næret ønsket fra Danske Havne og
virksomheder på havnene.
Men lovforslagets ”One stop shop” kræver, at ”kunden er i centrum”. Trods
hensigten med lettere overskuelig sagsbehandling er det ikke den private
virksomhed eller erhvervshavnen, der opfattes som kunden. Kunden er i
myndighedernes selvforståelse reelt sagsbehandlere og ankesagsbehandlere i
de offentlige systemer:
-
De faglige krav til ansøgninger fra erhvervshavne og virksomheder på
havnene er ikke ændrede, men sagsbehandlerne hos de relevante
myndigheder får lettere ved at overskue hvilke data, der er efterspurgt
i sagen.
Sagsbehandlere kan stille krav til virksomhed og havn om oplysninger
og supplerende oplysninger, uden at skulle redegøre for omfanget af
de ønskede data. Havnene oplever ofte, at der stilles mange ekstra
krav om overvågning og rapportering af dyrearter, hvor det er én eller
-
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
-
-
-
-
-
få listearter, der kan blive påvirket af den nye aktivitet. På alle
niveauer i sagsbehandlingen er der åbent for supplerende oplysninger.
Lovforslaget pålægger virksomheder og erhvervshavnene at
dokumentere og overvåge og selv afholde udgifterne. Dataindsam-
ling, overvågning og rapportering skal ske ved hjælp af eksperter,
hvilket i realiteten er konsulentrådgivere. Både beskrivelse og doku-
mentation i ansøgninger, og den udstrakte mulighed for at kræve
supplerende data og overvågning, gør projekter i mindre virksom-
heder og havne meget dyre. Det er vanskeligt at budgettere projek-
terne, og tidsplanen vil gentagne gange kunne overskrides på grund af
bl.a. supplerende overvågningsprogrammer.
EU direktivet og lovforslaget er først og fremmest tilrettelagt for
store vej- og baneprojekter, jf. høringsskrivelsen, s.3 ”Implemente-
ringen vil i første række omfatte de områder, som i praksis har størst
relevans for Transport- og Bygningsministeriets anlægsprojekter, dvs.
statslige vejanlæg og statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede pro-
jekter, hvor Vejdirektoratet, hhv. Banedanmark, varetager bygherre-
rollen for staten”. Der gøres i forslaget ikke forskel på krav til egen-
betaling og egen dokumentation for store nationale projekter og en
havns ønske om udvidelse af oplagsarealer. ”Bagatelgrænser”
opereres der ikke med.
Lovforslaget åbner ikke for, at myndighederne kan anvende den store
viden 30-40 års intensiv dataindsamling, overvågning og
godkendelses behandling har givet. Det overlades til bygherrer,
gennem eksperter, at indsamle og dokumentere - og for egen regning.
Det kunne være en ide at skelne mellem stedsspecifikke forhold og
mere generelle forhold, som f.eks. fugles adfærd i forhold til
vindmøller. For især mindre projekter ville det være en stor hjælp, om
myndighederne selv påtog sig ansvaret for at opsamle og formidle de
mange års erfaringer. Det er også muligt, at sagsbehandlerne
foretager sådanne skøn ved scoping-proceduren, men i så fald er det
individuelle skøn, og der opstår let store forskelle i krav til projekter
forskellige steder i landet.
Offentlighedens adgang til oplysninger og klage er gjort mere
gennemsigtig i lovforslaget. Høringsfrister sættes i system. Der sker
ikke en afgrænsning af den klageberettigede kreds, og ansvaret for
oplysningernes rigtighed er nu i højere grad lagt over på projektan-
søger.
Havne er placeret i Bilag 1, Større Landanlæg. Det seneste ti-års
meget store arealudvidelser i havnene sker ud i vandet, og projekter
ude i vandet hører under Transport- og Bygningsministeriet. Opdræt
af fisk i havbrug reguleres heller ikke ved lovforslaget. Det ville være
meget hjælpsomt, om de respektive myndigheder hurtigt finder en
2
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
fælles procedure for projekter, der gør sagsbehandlingen mere enkel
og lettere overskuelig for projektansøger.
Danske Havne ser lovforslaget som et skridt i retning mod en hurtigere og
mere enkel miljøsagsbehandling. Behovet for at tænke miljøhensyn ind i
sagsbehandlingen betvivles ikke. Men det næste skridt må være, at
virksomheder som havne og havnevirksomheder høster frugten af 40 års
erfaringer med miljøsagsbehandling og dokumentation.
Nye projekter, der skal skabe udvikling, job og vækst kræver finansiering.
Lovforslagets mange muligheder for en forlænget sagsbehandling og usik-
kerhed helt frem til tilladelsen er givet, virker meget negativt i forhold til
investorer og kreditinstitutioner. Dette aspekt er også vigtigt at forbedre i det
næste skridt i udvikling af miljøvurderingen og godkendelse af projekter.
Et eksempel til belysning
Thorsminde - Opdræt og slagtning af kingfish
En investor ønsker at investere et tocifret millionbeløb i opdræt af Kingfish i
Thorsminde Havn. Havnen har et ledigt areal, som ligger op til klitfrednings-
linjen, er omfattet af strandbeskyttelseslinjen og ligger op til et Ramsar- og
Natura 2000-område. Det pågældende areal er i lokalplan udlagt som havne-
område, og fiskeopdræt er havnerelateret. Behov for store vandmængder
løses ved indpumpning fra Vesterhavet med rørledning gennem klitrækken.
Men investor ønsker også at etablere et fiskeslagteri, hvor fisken slagtes og
gøres klar til eksport. Beskæftigelsen forventes samlet at blive 30
arbejdspladser, og de samlede investeringer over 200 mio. kr.
Slagteriet vil kræve yderligere areal, ca 50 x 50 meter, og det udløser så en
omfattende sagsbehandling, som må forudsiges at tage 2-3 år, fordi det nye
område ligger i forlængelse af lokalplanområdet, men i naturområdet.
Investor ønsker hurtig vished om muligheder. Thorsminde by ønsker
arbejdspladser og omsætning i lokalsamfundet, og naturinteresserne skal
tilgodeses.
Spørgsmålet er, om myndigheder, faglige organisationer og miljøorganisatio-
ner med de mange års erfaring i dataindsamling, belysning af konsekvenser
og afvejning af lokale hensyn ikke kan gøre det enklere og meget hurtigere.
Eksempelvis kan strandbeskyttelseslinjen og dens forbud modificeres for
arealer op til havneanlæg. Det er også vigtigt, at de kommunalt ejede havne
kan bidrage med den infrastruktur i form af veje, kajer, kraner, bygninger,
vandforsyning, tankanlæg og anden infrastruktur, som nye og eksisterende
3
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
virksomheder skal bruge til ny udvikling. Det kræver miljøvurdering og
godkendelsesbehandling.
Havnene ligger i Vandkants-Danmark og ønskerne til arealudvidelser og nye
aktiviteter var, er og vil fremover være meget store.
Vil lovforslagets procedurer gøre det mere enkelt, billigere og hurtigere at
vurdere og godkende projektet, eller give investorer en vished for, at projek -
tet kan realiseres inden for et begrænset antal måneder?
Ikke set fra kundens side.
Med venlig hilsen
Tom Elmer Christensen
sekretariatschef
Danske Havne
4