L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 134 Bilag 1
Offentligt

Brevdato

Afsender

Modtagere

23-11-2015

Nina Larsen Saarnak ([email protected])

TRM Lars Damkjær Jespersen (Sagsbehandler, Lov-

Kontraktkontoret); TRM Louise Friis (Sagsbehandler, Lov- og

Kontraktkontoret)

Høringssvar fra DN til lovforslag om nye VVM-regler

for

Transportministeriet

86236

TRM Louise Friis

Høringssvar fra DN til lovforslag om nye VVM-regler

for

Transportministeriet

Brev fra DN til Søren Pind om klageadgang jf.

Transportministeriets lovforslag om VVM

DNs Høringssvar til lovforslag

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

01-12-2015

L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

-- AKT 86236 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra DN til lovforslag om nye VVM-regler for Transportministeriet ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

TRM Lars Damkjær Jespersen ([email protected]), TRM Louise Friis ([email protected])

Nina Larsen Saarnak ([email protected])

Høringssvar fra DN til lovforslag om nye VVM-regler

for Transportministeriet

23-11-2015 11:53:31

Brev fra DN til Søren Pind om klageadgang jf. Transportministeriets lovforslag om VVM.pdf; DNs Høringssvar til

lovforslag.pdf;

Til Transportministeriet

Hermed følger høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening l Lov om ændring af lov om oﬀentlige veje

m.v., jernbaneloven og andre love. Desuden medfølger brev l Jus tsminister Søren Pind om udkastets regler for

klageadgang.

Med venlig hilsen

Nina

---------------------------------------

Nina Larsen Saarnak

Leder for lokale sager / Cand. Scient Geograf

Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Tlf.: 39 17 40 00

Dir.tlf.: 31 19 32 38,

[email protected]

.....................................................

Vi ta'r naturens parti.

Støt og meld dig ind på her

L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

-- AKT 86236 -- BILAG 2 -- [ Brev fra DN til Søren Pind om klageadgang jf. Transportministeriets lovforslag om VVM ] --

Dato: 23. november 2015

Til: Justitsminister Søren Pind

Slotholmsgade 12

1215 København K

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Telefon: 39 17 40 00

Mail: [email protected]

Forespørgsel vedr. kommende regelgrundlag for klageadgang til domstolene

i forbindelse forslag til lov om ændring af lov om offentlige vej, lov om jern-

baner, lov om havne, m.v.

Kære Søren Pind

Danmarks Naturfredningsforening skriver til dig for at høre, hvilke lovgivnings- og vejlednings-

initiativer dit ministerium agter at igangsætte i lyset af det lovforslag som din kollega Trans-

portminister Hans Chr. Schmidt har fremsat om lov om ændring af lov om offentlige veje, lov

om jernbaner, lov om havne, m.v.

I det fremsatte lovforslag fremgår, at den eneste klageadgang som Danmarks Naturfrednings-

forening stilles i udsigt, i forbindelse med de i nævnte lovforslag beskrevne administrative

godkendelsesprocesser for VVM-pligtige anlæg, inden for lovforslagets anvendelsesområde, er

adgang til prøvelse ved domstolene. I den forbindelse er det i lovforslaget fastlagt, at domsto-

lene påser, at der skal være såvel nem adgang til prøvelse og samtidig skal denne adgang væ-

re økonomisk uoverkommelig for den klager, der ønsker at indbringe en sag som har været

behandlet i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser for domstolene.

Som udgangspunkt er Danmarks Naturfredningsforening stærkt uenig i den tilgang til klage-

ordning, der er indlejret i Transportministeriets lovforslag. Lovforslaget betyder bl.a., at føl-

gende afgørelser i fremtiden skal indtales ved domstolene:



de administrative myndigheders beslutning om hvorvidt de i lovforslagets bilag 2

nævnte projekter skal underkastes en VVM-procedure (den såkaldte screening af pro-

jekter)

de administrative myndigheders godkendelse af, at det i lovforslaget krævede beslut-

ningsgrundlag er tilstede, og

klarheden og omfanget af vilkår i de af myndighederne udstedte tilladelser



En hel række af de forventede afgørelser vil, bl.a. på baggrund af den mangel på erfaring i

Transportministeriets Trafik- og byggestyrelsen i at træffe disse afgørelser, betyde at forenin-

gen og andre borgere nu skal indlede en større judiciel aktivisme ved domstolene for at få prø-

vet en relativ uerfaren myndigheds afgørelser. I den forbindelse gøres opmærksom på, at der i

Natur- og miljøklagenævnet findes en ekspertise og erfaring i at forestå denne prøvelse.

Omkostninger til domstolsprøvelse

Danmarks Naturfredningsforening finder, at der i denne sammenhæng er behov for at tilveje-

bringe regler og/eller vejledning til domstolene om forståelsen af kravet om nem adgang til

prøvelse, herunder adgang til relevante retsmidler, samt økonomisk overkommelig sagsbe-

handling ved domstolene. Normalt afgøres omkostningsspørgsmål i forbindelse med sager ved

domstolene efter Retsplejelovens regler, nærmere bestemt lovens kapitel 30.

L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Der kan være behov for afklaring af en række spørgsmål, såsom



hvorledes skal domstolen gribe spørgsmålet an om at pålægge sagsomkostninger til

den tabende part i lyset af kravet om, at domstolsproceduren ikke må være uover-

kommeligt dyr

skal vurderingen af om en retssags omkostninger er uoverkommeligt dyre afgøres på

grundlag af ydre forhold (sagens genstand, længde, etc.) eller på grundlag af sagsøgers

økonomiske situation

har det betydning, at retssagens omkostninger er uoverkommelige dyre eller ej skal af-

gøres efter dansk ret, under forudsætning af at VVM-direktivets opstillede mål nås

kan det tillægges betydning om sagsøger rent faktisk ikke blev afholdt fra at anlægge

sagen

gælder reglerne om ikke uoverkommeligt dyr domstolsproces alene prøvelse i første in-

stans



De pågældende spørgsmål vedrører ikke kun procesomkostningerne, men også spørgsmål i

relation til adgang til relevante retsmidler.

Langt de fleste sager på miljøområdet handler om hvorvidt en given aktivitet har opnået de

krævede godkendelser forud for aktivitetens iværksættelse. Denne type overtrædelser af lov-

givningen gør, at overvejelser om opsættende virkning af klage næsten altid er nærværende i

overvejelser om mulige retsskridt. I den forbindelse er det selvsagt af betydning, at adgangen

til eksempelvis opsættende virkning af prøvelse ved domstolene ikke søges hindret gennem

nedlæggelse af påstand om sikkerhedsstillelse i milliard-klassen.

Danmarks Naturfredningsforening ser frem til at høre nærmere om hvorledes disse og andre

spørgsmål vil blive håndteret i kommende vejledninger i lyset af det af Transportministeren

fremsatte lovforslag.

Med venlig hilsen

Michael Leth Jess

Direktør for Natur & Plan,

Danmarks Naturfredningsforening

Tlf: 31193241, [email protected]

L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

-- AKT 86236 -- BILAG 3 -- [ DNs Høringssvar til lovforslag ] --

Dato: d23. november 2015

Til: Transport- og Bygningsministeriet, Louise Friis ([email protected]) samt

Lars Jespersen ([email protected]).

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Telefon: 39 17 40 00

Mail: [email protected]

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om

offentlige veje, lov om jernbaner, lov om havne, m.v.

Danmarks Naturfredningsforening skal hermed afgive høringssvar til det af Transportministeri-

et udarbejdede lovforslag om ændring af en række eksisterende love med det formål at tilve-

jebringe en særlovgivning for miljøvurdering af projekter (VVM) på ministeriets ressortområde.

Foreningens kommentarer er struktureret i en indledende generel del og en kortere del med

særlige kommentarer til enkelte bestemmelser i lovforslaget.

Generelle bemærkninger

Det er foreningens opfattelse, at lovforslaget aldrig burde have været fremsat i den form, hvori

det fremtræder. Det fremgår ganske korrekt af lovforslagets indledende generelle bemærknin-

ger, at såfremt lovforslaget ikke var blevet fremsat, ville projekter på Transportministeriets

ressortområde blive omfattet af den generelle lov om miljøvurdering af planer, programmer og

konkrete projekter, som Miljø- og fødevareministeren fremsatte en måned før fremsættelse af

Transportministerens lovforslag.

Foreningen hæfter sig især ved, at der med den foreslåede ordning med et VVM-system som

dækker generelt i Danmark, og et særligt for Transportministeriets ressortområde, savner en

begrundelse. Der er således hverken saglige, funktionelle, organisatoriske eller økonomiske

årsager til at Transportministeriet nu fremsætter et eget lovforslag, som omhandler den sam-

me procedure som er omhandlet i Miljø- og fødevareministerens lovforslag. Foreningen finder,

at denne fremgangsmåde strider ganske klart imod regeringens egen politik om et enklere og

mere transparent regelgrundlag.

I forlængelse heraf skal foreningen påpege, at med det fremsatte lovforslag, vil der også i

fremtiden være problemer i godkendelsen af projekter, som består af opfyldninger på søterri-

toriet og etablering af en VVM-pligtig aktivitet ovenpå denne opfyldning. Med lovforslaget fast-

holdes en helt uhensigtsmæssig todeling af godkendelseskompetencen, som desværre også

har vist sig at til tider helt ukoordineret mellem de pågældende myndigheder, idet det fortsat

vil være Trafik- og byggestyrelsen der er VVM-myndighed for opfyldningen, mens den stedlige

kommune (oftest) er myndighed for godkendelsen af aktiviteten ovenpå opfyldningen. I en

række situationer har de to kompetente myndigheder være uenige om lovgivningen førte til

krav om VVM-pligt eller ikke – det bemærkes i den forbindelse at en opfyldning og derpå etab-

leret VVM-pligtig aktivitet er at betragte som ét projekt i VVM-direktivets forstand.

Foreningen finder det endvidere uforståeligt, at der skulle være behov for et lovforslag som

nærmest til punkt og prikke svarer til Miljø- og fødevareministerens lovforslag om samme, dog

med den ene forskel at den kompetente myndigheds navn i Transportministeriets lovforslag er

erstattet med Trafik- og byggestyrelsen. I forlængelse heraf er det foreningens opfattelse, at

der samtidig sker en helt uhensigtsmæssig spredning af de offentlige ressourcer og viden om

miljøvurdering af projekter (VVM), idet det bemærkes, at der nu skal ske en fuldstændig orga-

nisatorisk og vidensmæssig opbygning af relevante kompetencer i Trafik- og byggestyrelsen.

L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Endelig har foreningen sammen med organisationerne Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer,

Kommunernes Landsforening, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening, samt Professor

Lone Kørnøv fra Center for miljøvurdering, Aalborg Universitet tilbragt mere end 2�½ år med at

diskutere struktur og indhold af de fremtidige VVM-regler i Danmark. Dette arbejde bliver helt

tilsidesat i det af Transportministeriet fremsatte lovforslag. Et væsentligt ønske fra stort set

alle organisationer har været, at der blev ryddet op i den danske VVM-lovgivning, så de admi-

nistrative ordninger blev baseret på en enkeltstående lovgivning. Den tid og viden som organi-

sationerne har lagt i at bidrage til en fremtidssikret implementering af VVM-direktivet i Dan-

mark er med lovforslaget helt tilsidesat, med det ene formål at sikre at Transportministeriet

kan få en egen lovgivning. Det bemærkes at udvalgsarbejdet bl.a. havde som konsekvens at

Klima, Energi og Forsyningsministeriet har besluttet sig for at lade projekter inden for dette

ministeriums ressortområde omfatte af Miljø- og fødevareministerens lovforslag.

Det er foreningens anbefaling, at Transportministeren trækker lovforslaget tilbage og i stedet

indleder en dialog med Miljø- og fødevareministeren om at tilpasse dennes lovforslag til også

at kunne rumme projekter på Transportministeriets ressortområde.

På denne baggrund kan Transportministeriet udarbejde et mere bearbejdet lovforslag til regu-

lering af VVM-proceduren for anlægslov-projekterne.

Særlige bemærkninger

Anlægslovene

Som udgangspunkt hilses det velkomment, at Transportministeriet har forstået, at undtagelsen

i VVM-direktivets art. 1(4) med revisionen af VVM-direktivet (i det reviderede direktiv nu art.

2(5)) ikke længere er en blankocheck for anlægslovene.

Det er dog ifølge foreningen kritisabelt, at der ikke i den forbindelse er taget stilling til en mi-

nimums høringsfrist for anlægslovene. Anlægslovene indeholder typisk nogle af de mest miljø-

påvirkende projekter i Danmark, og det er derfor foreningens opfattelse, at der i den forbindel-

se bør fastsættes en minimums høringsfrist for offentligheden. Som det er nu er det ene og

alene op til regeringen og Folketinget at træffe beslutning om hvor lang en høring offentlighe-

den kan forvente inden der træffes beslutning om vedtagelse af anlægsloven. Det bemærkes i

den forbindelse at vi i nyere tid har oplevet høringsfrister for vedtagelse af ny lovgivning på

mindre end 72 timer fra fremsættelse til endelig vedtagelse.

Det er foreningens opfattelse, at en minimums høringsfrist for anlægslovene skal fastsættes

for at lovforslaget er i overensstemmelse med VVM-direktivet.

Miljømyndigheden

I lovforslaget er Trafik- og byggestyrelsen indsat som den kompetente miljømyndighed for alle

administrative godkendelsesprocesser. Foreningen har aldrig tidligere været opmærksom på,

at der skulle være en særlige viden om miljø- og naturforhold i Trafik- og byggestyrelsen, som

i denne sammenhæng kan sammenlignes med det ansvar og den viden, der må forudsættes

tilstedeværende, såfremt myndigheden skal kunne løfte opgaven som beskrevet i det revide-

rede VVM-direktiv. Foreningen foreslår derfor, at lovforslaget revideres således, at Trafik og

byggestyrelsen fortsat fastholdes som godkendelsesmyndighed, men at dette ansvar forudsæt-

tes udøvet på baggrund af en forudgående høring af Natur og Miljøstyrelsen.

Klageadgang

Lovforslaget bygger i modsætning til Miljø- og fødevareministerens lovforslag på, at borgere og

foreninger som Danmarks Naturfredningsforening udelukkende kan klage ved at gå til domsto-

lene. Det er foreningens opfattelse, at dette forslag er en de facto udelukkelse af klageadgan-

gen, på grund af den byrde det vil være for den læge borger at skulle finde en advokat, der

har den fornødne ekspertise, og som dernæst skal afvente mere end 18 måneders behandling i

første instansen (dette er et meget favorabelt tidsestimat). Danmarks Naturfredningsforening

L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

ville nok kunne finde en advokat til at påtage sig en klagesag, men alene retsafgiften forbun-

det med en klagesag udgør en voldsom barriere. Dernæst er der risikoen forbundet med at

skulle føre en sag, hvor der er en risiko for at foreningen kan pålægges at skulle betale både

egne og modpartens omkostninger.

Endnu en gang må der henvises til miljøområdet, hvor et allerede eksisterende og velfunge-

rende administrativt klageorgan som Miljø- og Naturklagenævnet sagtens ville kunne indsæt-

tes som klageorgan, også i den i lovforslaget foreslåede lovgivning.

I lovforslaget er der optaget bestemmelser om, at retten skal påse, at både adgangen til at

påtale en sag er nem og uden unødvendig økonomisk byrde for sagsøger, så virker dette i sin

helhed som mere proklamation end virkelighed. Foreningen har på denne baggrund henvendt

sig til Justitsministeren, for at forespørge, hvilke konkrete regler og/eller vejledninger ministe-

ren agter at udstede i medfør af Retsplejeloven med henblik på at sikre, at foreningen og an-

dre klagere både får en særlig nem adgang til prøvelse ved domstolene og en økonomisk ikke-

byrdefuld sagsbehandling ved domstolene. Foreningens henvendelse til Justitsministeren ved-

lægges som bilag til høringssvaret.

Med venlig hilsen

Michael Leth Jess

Direktør for Natur & Plan, Danmarks Naturfredningsforening

Tlf: 31193241, [email protected]