Tak.
Ja, ja, men vi er heller ikke i tvivl om, at der vil komme mange såkaldte godter i den kommende tid, vi har jo set det over en længere årrække, og nu begynder de jo så at materialisere sig.
Uha, uha, uha!
Ja, man kan blive helt træt af at stå her på talerstolen og gentage sig selv.
Enhedslistens synspunkter på det her område er jo velkendte, og vi har gentaget vores synspunkter rigtig mange gange fra den her talerstol.
Og vi må konstatere, at de gode argumenter, som vi kommer med, preller af på folketingsflertallet, som jo er mere optaget af mobilitet og vækst i bilkørslen, end man er optaget af færdselssikkerhed, liv og førlighed for alle, der færdes i trafikken.
Nu ved jeg godt, jeg strammer den lidt, det er der jo ingen der vil stå op og sige er rigtigt, men det er jo sådan, vi oplever det.
Vi har sagt rigtig, rigtig mange gange:
Farten dræber, højere fart giver flere ulykker, højere fart giver alvorligere ulykker med flere dræbte og både alvorligt og lettere tilskadekomne.
Og der er en tæt, tæt sammenhæng mellem fart – selvfølgelig især for høj fart – og ulykker.
Det er ganske almindelig viden, som man er i besiddelse af i Vejdirektoratet, i Rådet for Sikker Trafik, hos politiet og alle de andre steder, hvor man skal være i besiddelse af den her viden.
Vi ved, at for høj hastighed er medvirkende til 42 pct.
af alle dødsulykker i trafikken her i landet, og efter vores bedste overbevisning afhjælpes det jo ikke af at forhøje hastighedsgrænsen.
Tværtimod.
Nu vil flere så kunne køre hurtigere, men 100 km/t.
er altså 100 km/t., uanset hvor det foregår.
Så vi kan konstatere, at der er et voldsomt politisk pres for forhøjelse af fartgrænserne – og hr.
Kristian Pihl Lorentzen bekræfter det for så vidt også med snakken om godterne – et politisk pres, som udøves herinde.
Derimod kan man sætte store spørgsmålstegn ved, om det også er et pres, der kommer udefra.
På et tidspunkt, hvor farten falder, er bestræbelsen herinde, at fartgrænserne skal op, hvad enten det er på udvalgte køretøjer eller udvalgte vejstrækninger.
Farten falder, det gør den som følge af et øget kontroltryk, og i samme situation vil flertallet altså have folk til at køre hurtigere, komme hurtigere frem, sætte liv og førlighed yderligere på spil.
Det er da en modsigelse, der vil noget.
Vi har set det med Tempo 100-busser, som vi har forhøjet fartgrænsen for, Tempo 100-campingvogne behandles samtidig med trailere osv., der er kommet et ændringsforslag ind om, at hastigheden for tunge køretøjer i byer søreme også skal forhøjes, og nu behandler vi her L 133, og senere har vi forslag om at forhøje fartgrænsen til 90 km/t.
på landeveje.
Det politiske pres er, sådan som vi i hvert fald ser det, sammen med de meget hede ønsker om flere motorveje naturligvis også et korstog for bilismen.
Al ære og respekt for det, vi mener bare, det er en forkert vej at gå, samtidig med at man gør, hvad man kan for at spænde ben for eller i hvert fald bremse op for udviklingen i den kollektive trafik.
Jeg henviser til den strandede, må man vel efterhånden sige, Togfonden DK, til vores forligskreds omkring bedre og billigere kollektiv trafik, nedlæggelsen af Aalborg Letbane osv.
osv.
I vores optik giver flere biler dårligere miljø, dårligere klima, det giver mere trængsel, og det er en helt, helt forkert vej at gå.
Så mener vi jo altså at kunne konstatere, at det, man i virkeligheden gør, er at nedsætte bøderne.
Nu gik jeg så ind og kiggede i det skema, der ligger ved lovforslaget, og det viser sig så, at jeg ikke har helt, men kun delvis ret.
For hastighedsoverskridelser fra og med 70 pct.
er det rigtigt, at bødestraffen stiger, men ellers står den lige, eller også falder bødestraffen ifølge lovforslaget på de 33 km motortrafikvejsstrækninger, som man nu vil udpege til at kunne køres på med 100 km/t.
Jeg vil tillade mig et par bemærkninger om Rådet for Sikker Trafik, for jeg synes også, at det er et bemærkelsesværdigt høringssvar, som Rådet for Sikker Trafik har leveret.
Det er det råd, som har gennemført et hav af kampagner for bedre færdselssikkerhed.
Det er det råd, der har banket det ind i hovedet på os danskere, at farten dræber.
Jeg har altid betragtet Rådet for Sikker Trafik som en vagthund på færdselssikkerhedsområdet.
Jeg synes, at Rådet for Sikker Trafik er godt i gang med at sætte sin integritet over styr, i og med at de efterhånden har en meget positiv tilgang til en hvilken som helst fartforhøjelse, hvad enten det er for udvalgte køretøjer eller på udvalgte vejstrækninger.