Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 132:

Forslag til lov om ændring af lov om luftfart. (Regulering af mindre droner, justering af arbejdsmiljøregler samt afgifter og gebyrer).

Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 24.02.2016).

Jeg vil sige, at forhandlingerne er åbnet. Den første ordfører er hr. Erik Christensen for Socialdemokraterne.

Tak. Den teknologiske udvikling går rivende stærkt, og det gælder ikke mindst inden for droneområdet. Det er meget positivt, men det betyder, at der også opstår et behov for regulering af området, og ikke mindst virksomheder og investorer inden for droneområdet efterspørger regulering og retningslinjer, hvis de fortsat skal udvikle området og skabe nye jobs. Vi har derfor brug for en balanceret regulering, som både skaber klare rammer for professionelles og privates anvendelse af droner og sikrer de nødvendige hensyn til flyve- og personsikkerheden, privatlivets fred, terrorbekæmpelse osv. Derudover er der behov for, at vi kan tilpasse og udvikle reguleringen af området i takt med den teknologiske udvikling. Derfor kunne det måske også være relevant at overveje, om vi skulle evaluere lovforslaget efter et år, ikke mindst set i lyset af den hast, som den teknologiske udvikling rent faktisk har på droneområdet.

Den tidligere socialdemokratiske regering tog initiativ til at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, der sidste år udkom med en rapport med en række anbefalinger til regulering af civile droner. Det er de anbefalinger, der nu følges op med det her lovforslag. Med lovforslaget lægges der op til, at det fortsat skal være ulovligt for private at flyve med mindre droner i byområder. Mindre droner er defineret som droner, der vejer mindre end 25 kg. Professionelle skal ligeledes fortsat skulle erhverve dronebevis for at flyve i byområder. Uden for bymæssige områder vil private få lov til at flyve med mindre droner, såfremt droneføreren erhverver sig et dronetegn eller er medlem af en anerkendt modelflyverorganisation. Med forslaget foreslås også en bagatelgrænse, så droner under 250 g, såkaldte mikrodroner og legetøjsdroner, kun vil være underlagt ganske få regler.

Fra socialdemokratisk side er vi meget optaget af, at vi finder den rette balance ved regulering af området. På den ene side skal vi sikre privatlivets fred og flyvesikkerheden, og på den anden side skal vi også udnytte de job- og vækstmuligheder, som ligger inden for droneområdet, for der er ingen tvivl om, at der ligger store muligheder i droner. Derfor tror jeg også, at det vil være en stor fordel, hvis Danmark går forrest, også hvad angår regulering på det her område. På Fyn investerer Hans Christian Andersen Airport i at blive førende test- og innovationscenter i Europa, hvor man kan teste og udvikle fremtidens droneteknologi, og Syddansk Universitet har oprettet den første droneuddannelse af sin art i Europa. Det er med god grund. Antallet af droneoperatører er allerede steget fra 15 til 165 på 2 år, og det tal forventes at blive fordoblet i 2016.

Derudover konkluderer en analyse fra Oxford Research, at udviklingen inden for civile droner fremadrettet kan skabe op mod 15.000 nye danske arbejdspladser. Potentialet for droneteknologien må derfor siges at være stort. Mange brancher som eksempelvis landbruget, den maritime sektor, offshorebranchen og kommunerne vil kunne bruge den nye teknologi med stor fordel, ligesom droner kan hjælpe med til at sikre et overblik i forbindelse med ulykker, hvad enten der er en brand eller nødstedte til havs. På sigt kan eksempelvis pakkeudbringning med droner også være en realitet.

Skal Danmark have en førerposition inden for droneteknologien og dermed sikre vækst og arbejdspladser til landet, kræver det politisk vilje og beslutsomhed, og det er vi faktisk også klar til fra socialdemokratisk side. Med dagens lovforslag synes jeg vi tager et vigtigt skridt i den retning. Med lovforslaget sikrer vi den danske dronebranche simpel og klar lovgivning og dermed et forspring, når den skal tilpasse sig og drage nytte af den fremtidige EU-lovgivning på området, som først forventes at træde i kraft om 3 år.

Som nævnt er vi også optaget af at sikre privatlivets fred, og derfor vil vi fra socialdemokratisk side også i forbindelse med udvalgsarbejdet gå et spadestik dybere i spørgsmålet om de foreslåede regler for de såkaldte mikrodroner eller legetøjsdroner i byområder. Vi mener, at der er behov for at være helt skarp, når det gælder flyvning med disse droner inden for bymæssigt område, i tilfælde af at de kan udstyres med kamera. Det er vigtigt for os, at vi sikrer, at borgerne ikke kan blive fotograferet på deres egen ejendom imod deres vilje.

Afslutningsvis skal det nævnes, at lovforslaget også indeholder forslag om tilpasning af arbejdsmiljøområdet, så reglerne for lufthavnsvirksomhedernes personale bliver ensartede, uanset om de er på jorden eller i luften. Det sidste element i lovforslaget er en justering af det såkaldte safetybidrag, som hver passager betaler. Bidraget finansierer Trafik- og Byggestyrelsens tilsynsvirksomhed. Bidraget nedreguleres fra 6 kr. til 5,50 kr., så der er balance mellem bidraget og den udgift, der er forbundet med tilsynsvirksomheden.

Alt i alt med de bemærkninger kan jeg meddele, at Socialdemokraterne ser positivt på forslaget, men også ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak til hr. Erik Christensen. Den næste ordfører er hr. Kim Christiansen for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal ikke udbrede mig om de utallige muligheder, der ligger i netop brugen af droner, både de videnskabelige og de mere erhvervsmæssige forhold. Så kan der selvfølgelig nok også opstå et vist misbrug af den her slags droner. EU arbejder på lovgivning, står der i forslaget. Jeg vil bare sige, at det er dejligt, at Danmark for en gangs skyld er foran EU, hvad angår lovgivning. Så håber jeg bare ikke, når EU endelig får sig taget sammen til at lave noget lovgivning, at vi så som sædvanlig skal rette ind til højre og ændre vores lovgivning, så den er i harmoni med EU. Nu må EU jo kigge efter, hvad vi gør heroppe i Danmark, for en gangs skyld.

Jeg var lidt inde på, at der er forskellige elementer i det her. Der er nemlig det, der handler om erhvervslivets muligheder, og de er utallige. Så er der selvfølgelig hensynet til sikkerheden, og så er der sidst privatlivets fred. Det sidste er jo de små legetøjsdroner. Jeg har såmænd ikke noget imod som den forrige ordfører, der var heroppe, at vi kigger lidt nærmere på det område, så vi er helt sikre på, at man ikke kan flyve ind i folks stuer og sovekamre osv. med de her små legetøjsdroner.

Men alt i alt giver det her forslag altså nogle rigtig gode muligheder. Jeg ved i hvert fald, at man er rigtig glad for det her i lufthavnen i Odense. Jeg synes, at det her er noget, der virkelig giver erhvervslivet nogle muligheder og muligheder for arbejdspladser, så det bakker vi naturligvis fuldt op.

Tak til hr. Kim Christiansen. Den næste ordfører er hr. Kristian Pihl Lorentzen for Venstre.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at slå fast, at droner har en stor nytteværdi for samfundet. Det har de, fordi droner sammenlignet med traditionelle fly og helikoptere kan løse en lang række opgaver hurtigere, billigere og mere miljøvenligt grundet deres lave energiforbrug og lave CO 2 -udledning. Droner vil dermed kunne anvendes til både at effektivisere og lette eksisterende opgaver, men også til at udføre arbejde, der ikke udføres i dag. Der er f.eks. et potentiale inden for landbruget i forbindelse med overvågning af marker, bl.a. med henblik på analyse af jordbunds- og planteforhold. Dertil kommer en lang række andre opgaver, som droner kan løse.

Branchen efterspørger imidlertid klare rammer for dronerne. Formålet med dette lovforslag er netop at skabe en balanceret regulering for droner. På den ene side skal der sikres klare regler og vækstvilkår for erhvervslivet. Bl.a. er der en gryende, god forretning omkring Odense, men også andre steder i landet. På den anden side skal reglerne tage hensyn til flyvesikkerheden samt modvirke ulovlig brug, herunder ulovlig overvågning i strid med privatlivets fred.

Helt konkret lægger lovforslaget op til en ændring af loven om luftfart, så droneflyvning i bymæssigt område ligesom i dag kun vil være tilladt i professionelt øjemed og vil kræve standardiserede kompetencekrav til droneføreren i form af erhvervelse af et dronebevis, altså en slags kørekort til droner. Uden for bymæssigt område, hvor risikoen for skadeforvoldelse og brud på regler om privatlivets fred er mindre, skal droneføreren have kendskab til de mest grundlæggende regler for flyvning med droner ved erhvervelse af et dronetegn. Derudover stiller lovforslaget klare krav til dronernes synlighed for myndigheder og borgere samt digital identifikation til fordel for det sikkerhedsmæssige aspekt, så man altid kan se, hvem der flyver hvor.

Lovforslaget vil samlet set medføre en lempelse for erhvervslivet, særlig grundet lettelser af administrative byrder for erhvervslivet på droneområdet. Derudover tager lovforslaget også hensyn til det faktum, at nogle droner er legetøj for børn og unge, de helt små droner, og derfor foreslås det, at man indfører en bagatelgrænse på 250 g. Droner, der hører under den grænse, vil kun være underlagt ganske få regler.

Sammenfattende er det et godt og balanceret lovforslag, som Venstre kan støtte.

Jeg skulle hilse fra ordførerne for Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Og så går vi over til Enhedslistens ordfører, hr. Henning Hyllested.

Vi hører så nok til dem, der er en lille smule mere skeptiske over for det her lovforslag. Det første, jeg fik øje på, var, at lovforslaget er fyldt med en hel række bemyndigelsesbestemmelser, altså i virkeligheden uddelegeringsbestemmelser. Man skriver mange steder, at det her skal fastsættes ved nærmere bestemmelse. Jeg har talt mig frem til, at der er ikke mindre end 13. Der skal sikkert nok være flere. Men jeg har talt mig frem til i hvert fald 13 af den slags bemyndigelser. Og det er faktisk ikke noget, vi bryder os meget om i Enhedslisten, men det afspejler naturligvis, at det her er et område under hastig udvikling og forvandling, og at man i virkeligheden ikke har styr på det. Og for at vi ikke skal sidde her hver anden måned og vedtage nye lovforslag på området, så garnerer man det så med en række bemyndigelsesbestemmelser. Men godt er det ikke.

Formålet er selvfølgelig at sikre flyvesikkerheden. Det er også at skabe sikkerhed for personer, så man ikke får en drone i hovedet. De falder faktisk ned, og der kommer flere og flere af dem. Men det er naturligvis også meget alvorligt at sikre privatlivets fred. Der tror jeg måske i virkeligheden vi har det største problem, for når de først udstyres med kamera – der er andre ordførere, der har været inde på det – så har vi efter min mening et problem med alle slags droner, også de helt små såkaldte legetøjsdroner.

Jeg bemærker, at der i sidste øjeblik er kommet et høringssvar fra Datatilsynet, som ikke var på listen over høringsparter. Jeg har allerede nu udbedt mig et tillæg til høringsnotatet, hvor man kommenterer det, der er kommet fra Datatilsynet i det her spørgsmål.

Reguleringen er risikobaseret, og det betyder selvfølgelig, at man ligesom tilrettelægger lovforslaget efter, hvor meget skade der kan gøres, og hvor slemt folk kan komme til skade. Der er ingen tvivl om, at droner er kommet for at blive, og de er endda kommet for at blive i meget, meget stor stil. Det er jeg slet ikke i tvivl om, og det er også det, der er problemet. Derfor er det nødvendigt med regulering og krav til droneførere. Vi synes, det er godt, at man fastholder en vægtgrænse på 25 kg, men vi synes, det er skidt, at den kan ændres administrativt, for vi er ikke i tvivl om, at det betyder ændringer i opadgående retning. Dronerne vil i så tilfælde blive tungere og tungere, bare man kan henvise til, at de bliver mere og mere sikre. Det synes vi ikke er betryggende.

Vi synes, det er skidt, at man laver en bagatelgrænse på de her 250 g, hvorunder flyvning gives fuldstændig fri uden krav til dronefører og uden begrænsninger, stort set. Det er vi ikke begejstrede for, da man samtidig laver nogle bemyndigelser til at tillade mikrodroner i bymæssig bebyggelse, søreme, hvis det f.eks. foregår i parker. Jeg kan godt forestille mig Kongens Have en solskinsdag. Der er mange tusinde mennesker. Hvis det skal være tilladt for en 8-årig at flyve rundt med en mikrodrone der, er jeg ikke tryg, simpelt hen. Vi synes faktisk, at kommunerne i den forbindelse burde gives nogle muligheder for at fastsætte nogle afgrænsede områder, hvor man kan få lov til at flyve med dem her, og hvor man jo ikke generer andre mennesker. Vi tror faktisk, det her kan blive et kæmpemæssigt problem, når folk i deres fritid f.eks. opholder sig i parker osv., hvis luften er tyk af droner, såkaldte legetøjsdroner og mindre droner i det hele taget. Det tror vi sagtens kan blive situationen. De er så billige at anskaffe efterhånden, og hvis hvem som helst må flyve med dem, tror vi virkelig, vi har et problem.

Vi synes, det er godt, at der laves nogle forbudszoner, herunder særlig følsomme naturområder. Det synes vi er helt nødvendigt. Vi tror virkelig, man kan komme til at gøre meget stor skade med larmende droner i følsomme naturområder.

Vi synes, det er skidt, at man laver et såkaldt dronetegn. Det er et rent oplysningsredskab. Jeg vil sige, at det faktisk er nemmere at få end at trække et bevis i en automat. Det er en computertest, det er selvbetjening, og det er bare oplysning om grundlæggende regler. Der foregår ingen registrering af dronetegnet, og der er ingen kontrol med det. Man skal kunne fremvise det på forlangende for politiet, men der er ingen registrering. Politiet har ingen steder at referere til.

Vi synes faktisk, at alle droner kun skulle kunne flyves, hvis man havde et dronebevis, som forlanges i forbindelse med flyvning i bymæssig bebyggelse, og hvor det også – det synes vi er godt – kun kan finde sted i professionelt øjemed.

Vi synes simpelt hen grundlæggende, at det her lovforslag er for slapt, for usikkert, det opfylder ikke helt formålet om personsikkerhed og privatlivets fred, og vi ser frem til et udvidet høringsnotat om Datatilsynets bemærkninger.

Så er der spørgsmålet om arbejdsmiljø. Der vil man gå som i den øvrige arbejdsmiljølovgivning nu fra fem til ti ansatte til at lave en sikkerhedsorganisation. Vi var imod, da man i sin tid ændrede arbejdsmiljølovgivningen, da man gik fra fem til ti ansatte som krav i arbejdsmiljølovgivningen, og derfor er vi også imod, at man gør det på det her område. Fordi man har forringet det på et område, synes vi ikke, man skal gøre det på et andet område, så vi vil stille ændringsforslag om, at det her tages ud af lovforslaget.

Desuden har vi ingen bemærkninger til spørgsmålet om Trafik- og Byggestyrelsens tilsyn med luftfarten.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Lad det være sagt med det samme: Vi synes, det er fornuftigt og nødvendigt at udarbejde nogle retningslinjer på det her område, således at man ikke skal bøvle med det stigende antal dispensationer, bare fordi lovgivningen ikke har taget højde for denne teknologi. Vi er også tilfredse med, at man går stille og roligt til værks, hvis man kan udtrykke det på den måde, for der er ingen tvivl om, at området vil udvikle sig, og at lovgivningen et eller andet sted vil halse efter. Nok også i dette lys skal man så se de forholdsvis mange bemyndigelser.

Vi synes også, der er fundet en god balance i det reguleringsregime, man udfolder i henholdsvis by og land, hvor sikkerhedsrisikoen naturligvis slet ikke er den samme. Vi skal ikke skyde gråspurve med kanoner og slet ikke ude på landet, og det synes jeg faktisk heller ikke man gør her. Når man opererer med et dronetegn på en så forholdsvis enkel måde, som det er skitseret, så er jeg sikker på, at det er til at leve med. For Liberal Alliance er det især vigtigt at værne om privatlivets fred, og det er sådan set lige meget, om det krænkes af det offentlige eller det private, og det mener vi at dette regelsæt kan medvirke til.

Med disse bemærkninger anbefaler vi lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Flere andre ordførere har minutiøst gennemgået forslaget, så det vil jeg ikke trække forhandlingerne ud ved at gøre. Til gengæld vil jeg gerne tale om, at det jo altid er svært for lovgivningen at følge med den tekniske udvikling og den teknologiske udvikling, og det bliver ikke lettere, når udviklingshastigheden øges og øges. Derfor er det også vigtigt, at der i det her forslag er indarbejdet nogle muligheder for løbende at opdatere den lovgivning, så den flugter bedre med udviklingen.

Droneindustrien er stadig i sin vorden, og udviklingsmulighederne taget i betragtning mener vi, at det her åbner mulighed for et kommende dansk eksport- og udviklingseventyr. Vi har et regionalt testcenter i Odense, som det også er blevet nævnt af andre. Det så vi gerne blive et nationalt testcenter, og vi så det også gerne draget ind i lovgivningen.

Det er vigtigt, at vi i den her lovgivning allerede nu kigger en god del længere frem end det, vi lige kan se foran os. Især udviklingen på flyvning Beyond Visual Line of Sight vil være et kerneudviklingsområde for droneindustrien i de kommende år, og vi bør kridte banen op både for testcenteret og for alle de virksomheder, også internationale, som udvikler på dette område, og som ønsker at gøre brug af testcenteret, så de ikke holdes tilbage af at skulle søge dispensationer til hvert eneste lille nyt projekt, men at vi allerede i forslaget her tager stilling til også den fremtidsmulighed.

Jeg er naturligvis klar over, at der i lovbemærkningerne nævnes, at den her type flyvning kun er på teststadiet, og at der skal indhøstes erfaringer på området, og at flyvningen uden for synsvidde på sigt vil kunne overgå til de standardiserede betingelser. Men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi fortsatte ministerens fremsynede ønsker på droneområdet endnu videre allerede her i lovforslaget, så vi fremtidssikrer et potentielt stort dansk nicheerhverv.

Det er klart, at vi også skal have fuld opmærksomhed på den sikkerhedsmæssige side af droneflyvningen både i forhold til dronestandarder, hvilket vi er i gang med allerede i EU-regi, men også i forhold til flyverettigheder, vægtgrænser og andre sikkerhedsparametre. Jeg ser, at der er gjort et godt stykke arbejde i forslaget for at adressere det, men jeg har også allerede nu fået henvendelser fra folk i branchen, som er bekymret for, om det er nok.

Alternativet støtter altså fuldstændig op om forslaget, men ønsker i udvalgsarbejdet at blive klogere på sikkerhedsaspekterne og ikke mindst på, at vi sammen løfter blikket endnu højere, altså beyond our visual line of sight.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Der opstår heldigvis hele tiden nye industrier, og det er godt, at Danmark går foran med at etablere fremtidens arbejdspladser. Alt tyder jo på, at der er et stort potentiale for droner i fremtiden. Men det betyder så også, at vi må tilpasse lovgivningen, hvad angår det sikkerhedsmæssige og i forhold til at beskytte privatlivet, når droner flyver over privat grund.

Det er jo nok ikke sidste gang, at Folketinget griber til regulering på det her område, og spørgsmålet er nok nærmere, om man med det her lovforslag nu også har fået ryddet op i alle hjørner. Men det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning. SF støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det transport- og bygningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt starte med at sige tak til ordførerne for den gode modtagelse, for sådan oplever jeg det. Der er ingen tvivl om, at det her er et område, hvor vi er nødt til sådan lidt forsigtigt at finde ud af, hvad vi skal gøre. Jeg har store forventninger til de muligheder, som droner kan skabe i vores samfund – både på kort og på lang sigt. I dag kan vi roligt konstatere, at droner er langt mere end legetøj.

Det kan jo også styrke erhvervslivet og gøre det lettere at løse myndighedsopgaver, hvis vi får en god måde at håndtere det på. Det giver selvfølgelig også mulighed for at skabe arbejdspladser. Man forventer faktisk, at der på droneområdet frem mod 2050 kan skabes op mod 150.000 nye arbejdspladser i EU. Det synes jeg bestemt også at vi skal udnytte her i Danmark, og jeg mener også, vi har gode forudsætninger for at gøre det. Vi har jo i regeringen sat vækst og arbejdspladser højt på dagsordenen, og jeg kan love for, at vi også på droneområdet vil gøre vores bedste for at få de allerbedste rammer for erhvervslivet.

Jeg vil lige nævne, at der i EU arbejdes på at få skabt fælles droneregler, og at vi må forvente, at der minimum går 2-3 år, inden forhandlingerne er færdige og endelige regler foreligger. Det mener jeg ganske enkelt ikke at vi kan vente på, for branchen efterlyser klare rammer og bedre vilkår, og det er også derfor, at vi fremsætter forslaget nu. Med nye regler kan vi medvirke til, at Danmark bliver et foregangsland, når det kommer til at udnytte droners store potentiale.

Vi skal i første omgang have opdateret luftfartsloven, og lovforslaget hviler ligesom på to nøgleord, nemlig erhvervsfremme og sikkerhed, og lovforslaget vil gøre det lettere at være dronevirksomhed både administrativt og økonomisk. Vi fjerner kravet om dispensation for luftfartsloven for virksomhederne, og det betyder, at en stor byrde forsvinder for dem.

Sikkerheden vil blive søgt tilgodeset, ved at vi stiller krav om, at droneførerne skal være kompetente. Vi kommer med andre ord til at stille krav om uddannelse og kendskab til reglerne, så brugerne ved, hvad de må, og hvad de ikke må. Der vil komme et personligt dronetegn og dronebevis – altså det, man kunne kalde et kørekort. Det ligner det, vi også kender fra andre transportformer, det skaber større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og det er vigtigt i en industri, der udvikler sig, og som har brug for dynamik.

Sikkerheden vil også blive søgt tilgodeset, ved at vi stiller krav om, at dronerne er synlige for myndigheder og borgere. Allerede i dag skal dronen have et fysisk mærke på, men vi vil godt gå videre i form af en digital id – sådan en slags elektronisk nummerplade for droner. Med en digital nummerplader kan vi give befolkningen en yderligere tryghed. Det skal være lettere at vide, hvem der flyver hvor. Og med en digital nummerplade skal man elektronisk kunne identificere dronen på afstand. Med lovforslaget forbereder vi os på at indføre en digital nummerplade, når teknologien er klar.

Lovforslaget vil således give gode, klare og mere tidssvarende rammer for droneflyvning. Det vil samtidig forenkle sagsbehandlingen for erhvervslivet.

Der er også nogle ting omkring hensynet til privatlivets fred, for på den ene side skal der skabes klare vækstvilkår for erhvervslivet, men på den anden side skal reglerne også tage hensyn til flysikkerhed, privatlivets fred og modvirke ulovlig brug af dem, overvågning m.v. Det var også det nogle af ordførerne var inde på, og det vil jeg lige knytte et par ord til.

Lovforslaget søger at understøtte de her regler ved at sikre overholdelse af bestemmelserne om sikring af privatlivets fred. Med lovforslaget lægger vi op til, at droner over bagatelgrænsen kun må anvendes i bymæssige områder, hvis der er professionelle formål med det. Personer, som flyver professionelt i byerne, skal have et dronebevis, og for at få et dronebevis skal man blandt andet have modtaget undervisning i relevant lovgivning, herunder om bestemmelser om sikring af privatlivets fred.

Med lovforslaget sikrer vi også, at der kan defineres områder, hvor der ikke må flyves med droner. Der vil eksempelvis kunne blive fastsat regler om flyvning over såkaldt sikringsmæssigt kritiske områder, eksempelvis kongehusets ejendomme, politistationer, fængsler, arresthuse osv. Dette skal ske efter forhandling med justitsministeren.

Men droner er jo også, som nogle var inde på, legetøj for børn og unge. Det skal vi selvfølgelig imødekomme. Derfor foreslår vi, at der indføres en bagatelgrænse for de allermindste droner, altså droner under denne vægtgrænse vil kun være underlagt få regler. Og tanken er i første omgang at kunne fastsætte en vægtgrænse på 250 g, så børn og voksne kan få lov til at lege med droner under fornuftige forhold. Men jeg er opmærksom på, at legetøjs- og mikrodroner under bagatelgrænsen også, som nogle var inde på, kan bære kameraer. Derfor er det også muligt at fastsætte regler for droner, som bærer kameraer, herunder også droner, der er under bagatelgrænsen.

Lovforslaget indeholder desuden ændringer vedrørende arbejdsmiljø og gebyrer, som nogle også var inde på. Luftfartsselskabernes tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet bør være mere enkel. Der bør gælde ensartede regler, uanset om der er tale om ansatte, der gør tjeneste om bord på luftfartøjer eller på landjorden. Derfor foreslår vi, at der fremover skal oprettes arbejdsmiljøorganisationer i virksomheder med ti ansatte besætningsmedlemmer eller derover, og i de små virksomheder med under ti ansatte skal arbejdsmiljøarbejdet foregå ved løbende personlig dialog mellem arbejdsgiveren og de ansatte besætningsmedlemmer. Og det er jo helt i overensstemmelse med de generelle regler i arbejdsmiljølovgivningen.

Hvad angår finansieringen af tilsynet med den civile luftfart i form af gebyrer og afgifter, rettes loven til for bedre at opnå balance mellem indtægter og omkostninger, og det foreslås således, at satsen for safetybidraget nedsættes fra 6 til 5,50 kr.

For sådan at runde lidt af vil jeg sige, at vi med fremsættelsen af lovforslaget giver muligheder for droner i Danmark. Regeringen vil gøre sit til, at dronerne får en plads i den danske trafik og i det danske samfund til glæde for borgere og erhvervsliv. Med lovforslaget rammer vi den balance – det er i hvert fald meningen – at reglerne bliver klarere og mere tidssvarende og sagsbehandlingen for erhvervslivet forenkles. Der tages behørigt hensyn til sikkerheden, så ulovlig brug og brug i strid med regler, som sikrer privatlivets fred, bedre kan adresseres.

Men jeg vil godt sige her ved førstebehandlingen, hvor vi jo har drøftelsen, at jeg synes, det kunne være en udmærket idé, hvis udvalget – og det kan udvalget jo selv tage stilling til – var af den opfattelse, at jeg kunne tage mine eksperter på området med over og vi så kunne få en teknisk gennemgang i udvalget. Og der kunne vi så prøve at gå alle de her ting igennem, for jeg synes virkelig også, I i debatten har sat nogle gode fingeraftryk og sagt, at her er der altså noget, vi lige skal have kigget på, og her er der noget, vi kunne gøre bedre, og det er jeg meget villig til. Det er jo uopdyrket land, så det er noget, som vi har stor gavn af at hjælpe hinanden med at få bearbejdet. Jeg vil da også gerne sige, at skulle nogen have lyst til at stille nogle ændringsforslag, fordi de mener, at der her er noget, som skal justeres, så er vi mere end behjælpelige med det, for det gælder altså om, at vi finder en model, som vi alle sammen kan se os i. For jeg tror kun, det her bliver en god succes, hvis vi alle sammen er enige om, at det er sådan, det skal fungere, og ellers er det virkelig et område, der kan komme til at give os store problemer med at få defineret alle mulige ting.

Så jeg er meget, meget indstillet på, at vi kunne komme over og prøve at lave den, hvis man er interesseret.

Tak til ministeren. Hr. Henning Hyllested, værsgo.

Det synes jeg er rigtig godt, det synes jeg helt klart, og jeg tror da, jeg på udvalgets vegne omgående kan sige, at det vil vi selvfølgelig tage imod. Det kunne jo i virkeligheden være, at vi havde brug for at komme ud og prøve at få en teknisk gennemgang af dronen, og hvordan man flyver med den. Det kunne jeg vældig godt tænke mig, jeg har aldrig prøvet det før.

Jeg synes, at det, som jeg også sagde i min ordførertale, er godt, at der indføres et dronebevis, og at man i bymæssig bebyggelse kun må bruge droner i professionelt øjemed, det synes jeg er rigtig fornuftigt. Men man åbner jo så alligevel op for, at der kan flyves med dem uden dronebevis i bymæssig bebyggelse, altså i parker, siger man så – og jeg var jo inde på det i min ordførertale – og jeg synes, det giver anledning til lidt betænkeligheder. For det er jo så hvem som helst, der kan flyve med dem, der er ingen alderskrav eller noget som helst, og jeg tror – det tror jeg også vi er enige om – at der kommer rigtig mange af dem, og de kan jo blive vældig, vældig generende for folk. De er jo som bekendt ikke lydløse – det er dem, jeg kender til, i hvert fald ikke – så jeg tror, det kan blive vældig generende for folk, som ligger i en park eller ved en strand, at have dem sværmende omkring sig. For alle kan i virkeligheden bruge dem, og der er ikke noget krav til uddannelse andet end det her dronetegn, som man så at sige kan gå hen og trække i computeren.

Tak. Ministeren.

Jo, men jeg vil ikke afvise, at hr. Henning Hyllested har en pointe her. For jeg hørte godt hr. Henning Hyllesteds indlæg, og det giver mig også anledning til at prøve at overveje lidt, om der var en pointe heri, altså om vi har været lidt for friske i at tillade det nogle steder. Jeg er meget optaget af, at det her skal være noget fornuftigt noget, som vi får håndteret på en måde, som alle kan være tilfredse med, og jeg vil ikke afvise, at der er en pointe i, at vi skal kigge på det med parkerne igen. Jeg vil sige, at det jo ligger i forslaget, at der er nogle områder, hvor vi simpelt hen kan sige at her vil vi ikke have dem. Så jeg vil altså bestemt gerne være imødekommende over for det og tage en snak om det, og jeg vil også gå hjem og se på, om der er nogle erfaringer, vi kan inddrage.

En minister skal heller ikke tiltale folk direkte, sådan er det her efter reglerne.

Værsgo, hr. Henning Hyllested.

Det synes jeg er en rigtig dejlig imødekommenhed, som jeg selvfølgelig gerne tager imod. Men jeg har så en anden lille anke. For det trigger mig lidt, at man bruger det her begreb legetøjsdrone, også fordi udviklingen på området jo går rigtig stærkt, og det sådan giver associationer til små børn, der render rundt. Men selv droner under 250 gram er ikke uskyldige apparater, og ministeren var selv inde på, at de faktisk også kan udstyres med kameraer. Det skal der så udvikles nogle regler om, og det synes jeg er godt, men der er jo ingen krav til uddannelsen, og det er også et pædagogisk middel. Så det synes jeg også man skal prøve at overveje.

Tak. Ministeren.

Det vil jeg da gerne svare hr. Henning Hyllested bekræftende på. Jeg vil gerne, at vi prøver at vurdere, om der var noget, vi kunne gøre bedre, for at sikre os, at uddannelsen også følger med. Jeg deler faktisk hr. Henning Hyllesteds synspunkt om, at man, når man bare kigger 5-10 år frem, så virkelig vil kunne risikere at få mange af dem, og det kan være en fordel, men det kan også komme nogle ulemper ved det, og derfor er vi nødt til at tænke os godt om, inden vi giver los for det her. For det vil være noget, der kommer til at foregå på en helt anden måde, end hvad vi har set indtil nu. Så hr. Henning Hyllested kan forvente, at jeg meget gerne vil være med til at drøfte det.

Tak for det. Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.