Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 131 Bilag 1
Offentligt
1603010_0001.png
NOTAT
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om maritim fysisk
planlægning
Resumé
Forslaget blev sendt i høring den 25. november 2015 med høringsfrist
den 23. december 2015 hos i alt 281 myndigheder, organisationer mv.
Der er modtaget 51 høringssvar, hvoraf 28 indeholder bemærkninger.
Høringsparternes væsentligste bemærkninger vedrører prioritering og in-
teresseafvejning mellem sektorer og aktiviteter på havet ved udarbejdelse
af havplanen, ønsker om tidlig inddragelse i planlægningsprocessen, de
rekreative aktiviteters status samt klagebestemmelserne.
Det er ikke sigtet, at der med lovforslaget skal foretages en endelig priori-
tering og interesseafvejning. Forslaget lægger i stedet op til, at erhvervs-
og vækstministeren ved Søfartsstyrelsen skal koordinere havplanlæg-
ningsprocessen og i samråd med øvrige ministerier udarbejde havplanen i
form af en bekendtgørelse. I forbindelse med udarbejdelse af havplanen
vil høringssvarene eventuelle interessekonflikter indgå.
Synspunkterne om offentlighedens inddragelse og deltagelse i havplan-
lægningens forberedende fase har givet anledning til, at dette er tydelig-
gjort i forslaget. Endvidere er udkast til lovforslag justeret således, at den
endelige bekendtgørelse, der udgør havplanen, udstedes af erhvervs- og
vækstministeren og ikke kan delegeres til Søfartsstyrelsen.
Fritidsforbundene har ønsket, at de rekreative aktiviteter inkluderes
blandt de sektorer og interesser, som foreslås omfattet af havplanlægnin-
gen. Dette er imødekommet ved, at der med havplanen gives mulighed
for at omfatte yderligere sektorer og interesser, fx fremme af bæredygtig
turisme.
Høringssvarenes bemærkninger om klagebestemmelserne har givet an-
ledning til at præcisere, hvilke organisationer mv., der er klageberettigede
efter diverse sektorlove.
Herudover er der foretaget en række tilpasninger af redaktionel karakter.
De væsentligste bemærkninger fra høringen gennemgås og kommenteres
mere detaljeret neden for.
Baggrund
Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning i dansk ret.
L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1603010_0002.png
2/14
Den nødvendige lovgivning skal være sat i kraft senest den 18. september
2016. Havplanen skal være vedtaget senest den 31. marts 2021.
Formålet med havplanlægning er at fremme økonomisk vækst, udvikling
af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag
samt at forbedre miljøet. De sektorer og interesser, som foreslås omfattet
af havplanlægningen, er:
Energisektoren til søs (fx olie, gas og vind)
Søtransport
Fiskeri og akvakultur
Indvinding af råstoffer på havet (indvinding af grus)
Bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.
Lovforslaget fastlægger rammerne for myndighedernes fremtidige tilla-
delser på de områder, som er omfattet af havplanen.
2. Generelle bemærkninger
Høringen tegner overordnet et billede af, at høringsparterne er positive
over for lovforslaget.
Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010 (herefter Rederi-
foreningerne) finder, at forslaget afspejler målet i direktivet om maritim
fysisk planlægning om ikke at pålægge erhvervet og andre interessenter
nye forpligtelser.
Vindmølleindustrien og Krigers Flak Offshore Wind I/S støtter en holi-
stisk tilgang til arealanvendelse på havet, da det kan føre til en større grad
af investeringssikkerhed for de betydelige investeringer, som udbygning
med havvind indebærer.
Danske Havne støtter en langsigtet planlægning for Danmarks havområ-
der gennem bæredygtig udvikling, hvor de sociale, miljømæssige, øko-
nomiske og erhvervsmæssige interesser inddrages.
Dansk Akvakultur finder det vigtigt at integrere udpegning af zoner på
havet til akvakulturanlæg i den kommende havplan.
Dansk Sejlunion udtrykker forståelse for, at der indføres en lov, som dan-
ner rammerne for, hvordan man i fremtiden kan anvende havet, og til
hvilke formål havet udnyttes.
Danmarks Idrætsforbund udtrykker tilfredshed med, at havplanlægningen
skal basere sig på en analyse af muligheder for sameksistens og potentiel-
le konfliktområder således, at det maritime rum kan rumme forskellige
interesser.
Danske Maritime hilser generelt lovforslaget velkomment, idet der læg-
ges op til en ny helhedsorienteret havplanlægning for de danske havom-
råder til gavn for vækst og udvikling inder for bl.a. de maritime erhverv.
L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1603010_0003.png
3/14
HORESTA støtter tiltag, som bidrager til en helhedsorienteret havplan-
lægning for Danmarks havområder, der udvikles med respekt for det dan-
ske maritime område.
Danske Regioner støtter lovforslagets intentioner, herunder at indvinding
af råstoffer på havet bliver omfattet af den kommende havplanlægning.
Danske Råstoffer hilser lovforslaget velkomment og ser maritim plan-
lægning som et vigtigt middel til færre konflikter mellem sektorer og fle-
re synergier og bæredygtig sameksistens mellem forskellige områder på
havet.
Danmarks Naturfredningsforening erklærer sig grundlæggende enig i be-
hovet for prioriteret lokalisering af aktiviteter og anlæg til havs, men fin-
der samtidig, at havnaturens integritet ville være bedre sikret, hvis den
marine fysiske planlægning indgik i regi af havstrategidirektivet.
Træskibs Sammenslutningen støtter en overordnet havplanlægning, som
afvejer forskellige interesser, men finder det samtidig vanskeligt at få
overblik over, om dette er tilgodeset med lovforslaget.
Partnerskabet for Bølgekraft m.fl. ser positivt på havplanlægning med
sigte på at støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sektor
og udtrykker glæde over, at der i lovforslaget er opmærksomhed på be-
tydningen af energisektoren til søs.
Organisationen Danske Museer anerkender, at der søges indført en hel-
hedsorienteret havplanlægning, som skal understøtte sameksistens mel-
lem de forskellige interesser og anvendelsesformer på havet og tage hen-
syn til samspillet mellem hav og land.
Danmarks Sportsfiskerforbund bifalder en langsigtet og bæredygtig ud-
nyttelse af havet, idet man dog samtidig giver udtryk for, at friluftsliv bør
indtænkes som en del af den bæredygtige vækst, der planlægges for.
Miljø- og Fødevareministeriet finder, at lovforslaget afspejler hovedfor-
målet i det bagvedliggende direktiv 2014/89/EU om rammerne for en ma-
ritim fysisk planlægning om, at havplanlægningen både skal fremme en
bæredygtigt økonomisk vækst og beskytte og forbedre miljøet.
3. Bemærkninger til de enkelte emner
Høringssvarene er kommenteret med udgangspunkt i følgende opdeling:
3.1. Interessentinddragelse
3.2. Interesseafvejning
3.3. Samspil mellem vand og land
3.4. Rekreative aktiviteter
3.5. Klage
3.6. Internationalt samarbejde og administrative konsekvenser
3.7. Diverse
3.1. Interessentinddragelse
L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1603010_0004.png
4/14
Rederiforeningerne, Teknologirådet, Vindmølleindustrien, Krigers Flak
Offshore Wind I/S, Danske Havne, Danske Maritime, HORESTA, Dan-
marks Fritidssejler Union, Danske Råstoffer, Friluftsrådet, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Partnerskabet
for Bølgekraft, Dansk Industri, Olie Gas Danmark, Kommunernes Lands-
forening og Danske Regioner finder, at de påvirkede erhverv, interesser
og offentligheden i øvrigt bør inddrages i havplanlægningsprocessen, ud-
over hvad der følger af den afsluttende høring, der er lagt op til i lov-
forslaget, dvs. en inddragelsesproces, der ligger før den officielle hø-
ringsfase af et egentligt udkast til havplan.
De pågældende høringsparter opfordrer samtidig til, at der etableres en
struktur for en sådan tidlig og løbende dialog i havplanlægningsprocessen
med sigte på at fastlægge de generelle og konkrete retningslinjer samt
den interesseafvejning, der skal foretages for de sektorer, der planlægges
for, belyse økonomiske fordele og ulemper samt sikre den nødvendige
investeringssikkerhed for de berørte aktiviteter og erhverv.
Der peges i den forbindelse på, at dette fx kan ske ved at oprette et sær-
ligt havplanlægningsforum eller gennem inddragelse af erhvervet, inte-
ressenter mv. i en styregruppe for den tværministerielle Koordinations-
gruppe.
En række af de pågældende høringsparter har endvidere tilkendegivet, at
de gerne stiller med ressourcepersoner i nedsatte arbejdsgrupper eller lig-
nende.
Kommentar
Det bemærkes, at lovforslaget tilsigter at sikre offentlig deltagelse i alle
dele af beslutningsprocessen. Dette er også tilfældet i forbindelse med
forberedelse af havplanen. Her vil berørte myndigheder, relevante er-
hvervs- og interesseorganisationer samt den berørte offentlighed få mu-
lighed for at deltage aktivt i det forberedende arbejde, fremsætte udtalel-
ser og give udtryk for synspunkter, som kan være relevante for beslutnin-
gerne, og som derfor kan og bør tages i betragtning. Inddragelse sker
med henblik på at sikre bred offentlig tilslutning til de endelige rammer
for havplanen.
Som påpeget af en række høringsparter kan lovforslagets høringsbe-
stemmelser - imod intentionen - give indtryk af, at offentligheden først vil
blive inddraget i den formelle høringsfase.
Det findes på denne baggrund relevant at foretage mindre justeringer af
forslaget med sigte på at klargøre den - for beslutningstagerne helt nød-
vendige - offentlige deltagelse også i den forberedende fase.
Det findes imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at der i lovforslaget fastlæg-
ges en egentlig struktur for, hvordan inddragelse af offentligheden i den
forberedende fase konkret bør tilrettelægges.
L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1603010_0005.png
5/14
Det afgørende vurderes i denne henseende at være, at det sker på balan-
ceret vis, herunder at de involverede statslige myndigheder etablerer en
inkluderende proces, hvor det sikres at relevante synspunkter kommer
frem på rette tidspunkt, men som samtidig er effektiv og operationelt
håndterbar.
En sådan proces kan fx indebære, at de involverede statslige myndighe-
der:
-
gennemfører interessentdialog og videndeling i offentlige fora,
-
etablerer et særligt havplanforum eller tilknytter de berørte interes-
senter til den ministerielle koordinationsgruppe,
-
afholder konferencer, seminarer og workshops i berørte dele af landet,
-
iværksætter offentlige høringer på både statsligt og kommu-
nalt/regionalt niveau, herunder relevant inddragelse af Folketinget,
samt
-
gennemfører dialog og samarbejde med udenlandske myndigheder og
videninstitutioner.
Ovenstående eksempler er ikke nødvendigvis udtømmende, ligesom alle
muligheder ikke nødvendigvis tages i anvendelse.
Endelig findes det i denne henseende relevant, at den foreslåede bestem-
melse om mulig henlæggelse af ministerens beføjelse til at vedtage hav-
planen (udstede den nødvendige bekendtgørelse) til en underliggende
myndighed udgår af forslaget med sigte på at sikre, at den endelige ved-
tagelse af havplanen og udstedelsen foretages af ministeren.
3.2. Interesseafvejning
For så vidt angår bemærkninger i relation til rekreative aktiviteter mv.
henvises til afsnit 3.4. nedenfor.
Rederiforeningerne, Vindmølleindustrien, Danske Råstoffer og Olie Gas
Danmark peger på, at havplanen bør tage allerede foretagne screeninger
for udpegning af aktiviteter på havet. Det gælder bl.a. i forhold til hav-
mølleplaceringer, herunder kystnære vindmølleparker, råstofindvinding
på søterritoriet samt efterforsknings- og indvindingslicenser.
Rederiforeningerne finder endvidere, at klimaforandringernes påvirkning
af kystterritorierne øger behovet for at prioritere den fremtidige forsyning
af råstoffer fra havet i forhold til råstoffer fra landjorden.
Dansk Industri lægger vægt på, at havplanlægningen ikke medfører en
sektoropdeling af havterritoriet, men sikrer en effektiv, multifunktionel
udnyttelse og beskyttelse af havet, hvor der kun udlægges områder til en-
keltaktiviteter, når det er strengt nødvendigt. Danske Råstoffer finder
modsætningsvis, at der kun bør tillades andre aktiviteter i råstofindvin-
dingsområder, hvis det kan sameksistere med råstofindvindingen.
Danske Havne finder, at havplanlægningen ikke bør domineres af stærke
sektorinteresser. Danske Havne finder derfor, at samspillet mellem udpe-
L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1603010_0006.png
6/14
gede Natura 2000-områder og nuværende og planlagte havne og søfarts-
aktiviteter bør inddrages i havplanlægningen.
Dansk Akvakultur, Danske Råstoffer, Danske Havne og Transport- og
Bygningsministeriet finder, at det i lovteksten og/eller i bemærkningernes
oplistning af eksempler specifikt bør omtales, at interesseområder såsom
"bæredygtig økonomisk vækst”, havne, oprensning og uddybning samt
flytning af sedimenter til klappladser og spulefelter
1
vil være omfattet af
forhold, som der i havplanlægningen skal tages hensyn til.
Danske Maritime lægger vægt på, at havplanlægningen ikke lægger kon-
kurrencemæssige begrænsninger på værfters og andre maritime virksom-
heders aktiviteter, herunder fjernelse af udtjente offshoreanlæg.
Landbrug & Fødevarer finder, at der bør udlægges egnede områder til
bl.a. etablering af udviklingsprojekter til fx muslingeproduktion eller
stenrev, så der etableres de fornødne rammer for at opnå god tilstand.
HORESTA finder det vigtigt, at havplanlægningen er med til at fremme
økonomisk vækst, og at en udvikling og udnyttelse af havarealer og hav-
ressourcer sker på et bæredygtigt grundlag uden skade for miljø og natur.
Danmarks Fritidssejler Union konstaterer, at vindmølleparker og havbrug
allerede har medført en del hindringer i fritidssejlernes sædvanlige og na-
turlige sejlområder, hvilket har ført til omvejssejlads med deraf følgende
merudgifter.
Friluftsrådet opfordrer til at indføre en mere lokal inddeling af havregio-
ner, hvor der er bedre mulighed for at tage hensyn til lokale forhold og in-
teresser.
Danmarks Naturfredningsforening peger på, at lovudkastets fravalg af di-
rektivets målsætningsartikel under overskriften/kapitlet om "Formål og
anvendelsesområde" fører til uklarhed.
Organisationen Danske Museer savner en udtrykkelig henvisning til Eu-
roparådets konvention om beskyttelse af den arkæologiske arv (Malta-
konventionen).
Olie Gas Danmark finder, at havplanlægningen bør sikre fleksibilitet og
transparens i forhold til investeringer i udbygninger af olie- og gasaktivi-
teter, som er en langstrakt proces.
Kommentar
Hovedparten af de fremførte synspunkter drejer sig om, hvilke priorite-
ringer og interesseafvejninger mellem berørte sektorer og aktiviteter, der
bør foretages/foretrækkes.
1
Klappladser og spulefelter er havområder udlagt til deponering/bortskaffelse af hav-
bundsmateriale, fx fra uddybning af havne.
L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1603010_0007.png
7/14
Det bemærkes hertil, at lovforslaget ikke tilsigter at foretage sådanne af-
vejninger på nuværende tidspunkt. Det er alene lovforslagets hensigt at
skabe rammerne for havplanlægningsprocessen samt fastlægge overord-
nede afvejningskriterier for den forudsatte, kommende havplanlægnings-
proces. Som et slutprodukt af havplanlægningsprocessen er det således
efter lovforslaget hensigten, at havplanen udmøntes i en bekendtgørelse
fastsat af erhvervs- og vækstministeren senest den 31. marts 2021.
De i høringen fremsatte prioriteringssynspunkter vil på denne baggrund
indgå i den forudsatte, kommende havplanlægningsproces, men der læg-
ges ikke op til yderligere prioritering i lovforslaget.
Det findes relevant at udbygge oplistning af eksempler mv. af forhold,
som der i havplanlægningen skal tages hensyn til.
Med hensyn til det af Danmarks Naturfredningsforening fremførte, findes
det relevant at ændre den foreslåede overskrift i forslagets kapitel 3 til;
"Målene med havplanlægning".
Med hensyn til Organisationen Danske Museers ønske om en udtrykkelig
henvisning til Maltakonventionen bemærkes, at Folketingets samtykke til
en dansk ratifikation af konventionen blev indhentet i forbindelse med re-
vision af museumsloven i 2001.
3.3. Samspil mellem vand og land
Danske Havne bemærker, at samspillet mellem hav og land er havnenes
elementære formål og funktion, og at havnene derfor er berørt af alle de
fem sektorer og interesser, som foreslås reguleret i havplanen.
HORESTA giver udtryk for et ønske om, at der skabes mere sammen-
hæng mellem kyststrækningernes land og vand med sigte på at skabe nye
tilbud for danske og udenlandske turister og befolkningen generelt, idet
man samtidig ikke finder det hensigtsmæssigt, at rekreative tiltag ved ky-
sten bremses, fordi det er to forskellige myndigheder, som skal behandle
samme sag og give tilladelser.
Danske Regioner anbefaler, at der i forbindelse med den kommende hav-
planlægning udarbejdes en national strategi for råstofindvinding, hvor
indvindingen på land samtænkes med indvindingen på havet.
Dansk Industri finder det vigtigt, at der sker en tæt koordinering med de
aktiviteter på landterritoriet, som bruger eller er afhængige af havet og
fremhæver i denne henseende havne, havråstofbrugere, turisme, frilufts-
liv, lystsejlads, aktiviteter fra kysten, f.eks. vind surfing, samt i øvrigt tu-
rismefaciliteter i kystzonen, som er afhængige af et visuelt tilgængeligt
havområde.
Kommentar
Det er i lovforslagets bemærkninger allerede forudsat, at der i havplan-
lægningen skal tages hensyn til samspillet mellem hav og land. Med hen-
syn til den konkrete snitflade i relation til planloven er der med lovforsla-
L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1603010_0008.png
8/14
gets §, 2, stk. 2, nr. 2, lagt op til, at havplanen ikke skal gælde for kystfar-
vande, der er omfattet af fysisk planlægning efter planloven, for så vidt
angår de interesser, der kan varetages efter planloven.
Det er endvidere forudsat i lovforslagets bemærkninger, at det i forhold
til eventuel uoverensstemmelse mellem kommunal planlægning og hav-
planlægningen for interesser, der ikke kan planlægges for efter planlo-
ven, tilsigtes, at havplanen udarbejdes i samarbejde med den eller de re-
levante kystkommuner og -regioner. I denne henseende henvises i øvrigt
til det under pkt. 3.1. anførte om inddragelse af offentligheden i den for-
beredende fase.
Som tidligere nævnt tilsigtes det med lovforslaget, at havplanen skal være
bindende i forhold til offentlige myndigheders sektortilladelser og -
planlægning. Der vurderes på den baggrund ikke at være risiko for, at
initiativer, som både indbefatter land og vand, skulle blive bremset, selv-
om to eller evt. flere forskellige myndigheder skal behandle samme sag
og give tilladelser.
En egentlig national strategi for råstofindvinding vurderes at ligge uden
for havplanlægningens formål.
3.4. Rekreative aktiviteter
Dansk Sejlunion, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Fritidssejler Uni-
on, Friluftsrådet og Danmarks Sportsfiskerforbund finder, at fritidsaktivi-
teter, (sejler)turisme og den rekreative benyttelse af havområderne i øv-
rigt er af sådan en størrelse og værdi, at de burde indgå i selve planlæg-
ningen af den fremtidige brug af de danske havområder, dvs. at havplan-
lægning bliver obligatorisk i forhold til friluftsliv og rekreative interesser.
Kommentar
De erhvervssektorer, som der med lovforslaget tilsigtes reguleret med
havplanen, er kendetegnet ved investeringer med en 20 eller 30 årig hori-
sont. Dette gør sig i mindre grad gældende for rekreative aktiviteter og
friluftsliv.
Direktivet om maritim fysisk planlægning stiller ikke udtrykkeligt krav
om, at der i havplanlægningen fastsættes regler/retningslinjer for rekrea-
tive aktiviteter og friluftsliv. Direktivet indeholder imidlertid en option,
hvorefter der med havplanen kan forfølges andre mål, såsom fremme af
bæredygtig turisme.
I lyset af fritidsforbundenes samstemmende synspunkter i relation til de
rekreative aktiviteters status i havplanen er det fundet relevant at medta-
ge direktivets option i lovforslaget, således at det i forbindelse med hav-
planprocessen frem mod 2021 ikke vil være udelukket i havplanregi at fo-
retage planlægning for disse områder helt eller delvist. En sådan option
vil på bedre vis kunne sikre et effektivt og konstruktivt samarbejde i hav-
planlægningsprocessen og dermed begrænse eventuelle konflikter mellem
forskellige interesser.
L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1603010_0009.png
9/14
Lovforslaget går dermed ikke i sig selv videre end direktivet. Spørgsmålet
om, hvorvidt den danske regulering eventuelt vil gå videre, end hvad der
påkrævet efter direktivet, vil tidligst være relevant, i det omfang den fore-
slåede option eventuelt udnyttes, dvs. i forbindelse med udstedelse af be-
kendtgørelsen om havplanen.
Det bemærkes endelig, at lovforslagets § 6 om, at der ved havplanlæg-
ningen skal tages hensyn til interesser, som ikke reguleres af havplanen,
forsat tilsigtes at finde anvendelse, dersom den foreslåede option ikke ud-
nyttes eller evt. ikke udnyttes i forhold til alle dele af de rekreative aktivi-
teter.
3.5. Klage
Dansk Akvakultur, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og
Danmarks Sportsfiskerforbund har haft bemærkninger til de i lovforslaget
indeholdte klagebestemmelser.
Synspunkter har i det væsentlige vedrørt 1) ønsker fuld klagead-
gang/prøvelse af havplanen, 2) de rekreative interesseorganisationers kla-
geberettigelse, i det omfang disse ikke reguleres direkte af havplanen, 3)
delegation af klageadgangen efter loven og 4) at berørte ressortministre
bør have en indsigelsesret, hvis erhvervs- og vækstministeren ikke i til-
strækkeligt omfang varetager de forpligtelser, der efter lovforslaget skal
efterleves.
Kommentar
Det tilsigtes med lovforslaget, at havplanen etableres gennem egentlig
regeludstedelse og ikke gennem en konkret forvaltningsafgørelse med al-
mindelig administrativ rekurs. I lighed med hvad der gælder for anden
generel statslig regulering - fx at det ikke er muligt at påklage landsplan-
direktiver, der af erhvervs- og vækstministeren udstedes som administra-
tive forskrifter - lægges der heller ikke op til, at havplanen (bekendtgørel-
sen) kan påklages.
Den foreslåede bestemmelse om delegation svarer til øvrige bestemmel-
ser, som findes i flere andre love på en række ministerområder, herunder
på miljøområdet.
Det er hensigten at delegere visse af ministerens beføjelser til Søfartssty-
relsen, herunder det forberedende arbejde i forbindelse med havplanlæg-
ningen.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at havplanen tilsigtes at
blive godkendt af erhvervs- og vækstministeren i forbindelse med udste-
delse af bekendtgørelse om havplanen. Som omtalt oven for under pkt.
3.1. er det fundet relevant, at den foreslåede bestemmelse om mulig hen-
læggelse af ministerens beføjelse til at vedtage havplanen udgår af for-
slaget.
Med hensyn til de rekreative interesseorganisationers klagemuligheder
L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1603010_0010.png
10/14
findes relevant, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres, at kred-
sen af klageberettigede efter diverse sektorlove som hovedregel omfatter
interesseorganisationer mv., som antages at have en væsentlig interesse i
forslag, tilladelser og afgørelser, som flyder af de pågældende sektorlove.
Det findes samtidig relevant i bemærkningerne at slå fast, at de foreslåe-
de bestemmelser i forslagets § 6, hvorefter der ved gennemførelsen af
havplanen skal tages hensyn til sektorer og interesser, som ikke foreslås
direkte omfattet af havplanlægningen efter § 5, indebærer, at interesseor-
ganisationer mv. på disse områder som udgangspunkt må formodes at
være klageberettigede, såfremt de interesser, som de varetager, berøres
væsentligt af forslag, tilladelser og afgørelser inden for de områder, som
dækkes af havplanen.
3.6. Internationalt samarbejde og administrative konsekvenser
Rederiforeningerne og Vindmølleindustrien peger på, at den regionale
tilgang i lovforslaget er afgørende og opfordrer til at samarbejde på tværs
af de pågældende havregioner med sigte på at tage højde for evt. tværna-
tionale projekter og interesser.
Rederiforeningerne, Danske Havne og Danske Maritime bemærker, at det
først vil være i forbindelse med vedtagelsen af havplanen, at der vil kun-
ne være eventuelle konsekvenser for erhvervslivet, idet man samtidig pe-
ger på, at de sektorlove, som bliver en del af havplanen, kan lægge andre
byrder på erhvervslivet.
Kommentar
Med hensyn til synspunkterne om det internationale samarbejde findes
det hensigtsmæssigt, at behovet for og omfanget af samarbejde og koor-
dination i regi af de relevante internationale og regionale samarbejdsfo-
ra findes med landene omkring Danmark afklares og tilpasses de konkre-
te udfordringer, som opstår i forbindelse med havplanlægningen, og at
det sker efter retningslinjer, som landene i havregionerne eventuelt måtte
blive enige om.
Med hensyn til synspunkterne om lovforslagets konsekvenser fremgår det
af bemærkningerne, at forslaget ikke i sig selv har hverken positive eller
negative konsekvenser for erhvervslivet. Der fremgår endvidere, at der er
tale om en rammelov, og at det således først vil i forbindelse med vedta-
gelsen af havplanen, at der - om muligt - kan foretages et skøn over ud-
gifter og besparelser for erhvervslivet. I denne henseende henvises i øv-
rigt til det under pkt. 3.1. anførte om inddragelse af offentligheden i den
forberedende fase med sigte på bl.a. at sikre, at relevante synspunkter
vedrørende havplanens økonomiske konsekvenser kommer frem på rette
tidspunkt i processen.
3.8. Diverse
Danske Havne og Danmarks Naturfredningsforening rejser spørgsmål om
den foreslåede revision og ajourføring af havplanen hvert 10 år, idet der
peges på, at andre havstrategier skal udarbejdes i etaper og revideres
hvert 6. år.
L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1603010_0011.png
11/14
Dansk Akvakultur finder, at et fremlagt forslag kun bør have retsvirkning
i et år efter afslutningen af den offentlige høring. Dansk Akvakultur fin-
der endvidere lovforslagets § 15, hvorefter statslige myndigheder under
visse omstændigheder kan vedtage en plan om eller meddele en tilladelse
til anlæg eller arealanvendelse, der strider mod havplanen eller forslag til
havplan eller ændringer af planen, overflødig under henvisning til, at er-
hvervs- og vækstministeren kan ændre havplanen med en høringsfrist på
8 uger.
Danmarks Fritidssejler Union peger på, at lovforslagets bestemmelse om,
at der principielt ikke må lægges hindringer i vejen for den frie sejlads
også bør gælder for fritidssejlads.
Danske Råstoffer peger på vigtigheden af, at havplanen ikke bliver et for-
sinkende element i de sagsbehandlingsforløb, der går forud for en råstof-
tilladelse samt at MSDI-data bliver let tilgængelige.
Friluftsrådet finder, at det bør overvejes, hvorvidt MSDI-data samt areal-,
natur- og miljødata på Miljøportalen bør være borgertilgængeligt og gra-
tis.
Olie Gas Danmark finder, at forståelsen/definitionen af begreberne "øko-
systembaseret tilgang" og "bæredygtig" bør beskrives nærmere, idet det
samtidig foreslås at anvende terminologien "miljømæssigt forsvarligt" i
stedet.
Dansk Akvakultur, Landbrug & Fødevarer, Transport- og Bygningsmini-
steriet, og Miljø- og Fødevareministeriet foreslår en række redaktionelle
justeringer af lovforslagets bemærkninger, herunder opbygningen heraf
samt i relation til beskrivelsen af gældende ret, jf. forslagets afsnit 2.
Kommentar
Med hensyn til den tidsmæssige udstrækning af havplanen følger det af
artikel 6, stk. 3, i direktivet om maritim fysisk planlægning, at havplaner
skal tages op til revision mindst hvert tiende år. Der er i lovforslaget lagt
op til en tekstnær implementering heraf, idet der dog ikke er noget til
hinder for, at det kan ske hyppigere, jf. den foreslåede bestemmelse om,
at der i planperioden til enhver til kan foretages ændringer af havplanen.
Hensigten med lovforslaget er, at havplanen gøres bindende for de stats-
lige myndigheders sektorplanlægning og enkeltsagsadministration. For-
slagets bestemmelse om foreløbige retsvirkninger i en 2-årig periode skal
ses ud fra et ønske om at afbøde risikoen for en foregribelse af den ende-
lige havplans indhold. Formålet med reglen er således at sikre, at navnlig
offentlighedens inddragelse i planprocessen ikke gøres illusorisk.
Spørgsmålet om, hvorvidt MSDI-data samt areal-, natur- og miljødata på
Miljøportalen bør være gratis, ligger uden for lovforslagets formål.
L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1603010_0012.png
12/14
Det er vurderingen, at begreberne "økosystembaseret tilgang" og "bære-
dygtig" er almenkendt som bærende elementer i både national dansk re-
gulering, i internationale aftaler, i forskellige politikker, bl.a. EU’s fælles
fiskeripolitik, og i en række EU-miljødirektiver.
De redaktionelle forslag fremsat af Dansk Akvakultur, Landbrug & Fø-
devarer Transport- og Bygningsministeriet og Miljø- og Fødevaremini-
steriet, herunder om Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsfo-
ra, findes i vidt omfang relevante og er indarbejdet i lovforslaget.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Offentlige myndigheder mv.
Beskæftigelsesministeriet, Datatilsynet, DanPilot, Energi-, Forsynings-
og Klimaministeriet, Energiklagenævnet, Erhvervs- og Vækstministeriet,
Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering, Finansministeriet, For-
svarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet,
Miljø- og Fødevareministeriet, Natur- og Miljøklagenævnet, Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestilling, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen,
Skatteministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Statsministeriet, Sund-
heds- og Ældreministeriet, Transport- og Bygningsministeriet, Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet
Regioner, kommuner, kommunale organisationer og fællesskaber
Danske Regioner, HK-Kommunal Miljøudvalg og Kommunernes Lands-
forening
Organisationer, foreninger mv
3F – Fagligt Fælles Forbund, 3F Sømændene, 92-gruppen, Advokatrå-
det/Advokatsamfundet, Akademirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, Arbejdsgiverne, Arkitektforeningen, Asfaltindustrien, Bekæmpel-
sesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentati-
on, Bilfærgernes Rederiforening, Biologiforbundet, BL – Danmarks al-
mene Boliger, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforenin-
gen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branche-
foreningen SPT, Branchen ForbrugerElektronik (BFE), Bryggeriforenin-
gen, By & Havn, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforenin-
gen, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet,
Center for Fiskeri, Centralorganisationen 2010, Centralorganisationen af
industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fæl-
lesudvalg (CFU), CO-industri, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for
Affald), Danish Seafood Association, Danmarks Arbejdsgiverforening,
Danmarks Cykel Union, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fi-
skeriforening, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Idrætsforbund,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfisker-
forbund, Danmarks Statistik, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks
Vækstråd, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfi-
skerforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Blindesamfund, Dansk
Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening,
Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistfor-
bund, Dansk Design Center, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerfor-
L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
13/14
ening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv,
Dansk ErhvervsFremme, Dansk Firmaidræt, Dansk Fjernvarme, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalist-
forbund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Land- og Strandjagt,
Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Magisterforening, Dansk
Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pat-
tedyrforening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk
Producentansvarssystem (DPA-system), Dansk Retspolitisk Forening,
Dansk RIB Charterforening, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening,
Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Stan-
dard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Træforening, Dansk Træin-
formation, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug,
Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomhe-
der, Danske Boligadvokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Fal-
kejagtklub, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Klo-
akmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Lodser, Danske Mariti-
me, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier, Danske
Museer (ODM), Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Speditører,
Danske Svineproducenter, Danske Træindustrier, Danske Tursejlere,
Danske Vandløb, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforenin-
ger, De Samvirkende Købmænd, Den Danske dommerforening, Den
Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Dan-
ske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske
Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning –, KORA, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DI
ITEK, DJØF, DOF, DONG Energy, Dykkerfirmaernes Brancheforening,
Dyrenes Beskyttelse, Ejendomsforeningen Danmark, Elretur, Emballage-
industrien, Energi- og Olieforum.dk, Erhvervslejernes Landsorganisation
og Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, FAB – Foreningen af byplan-
læggere, Fag og Arbejde (FOA), Feriehusudlejernes Brancheforening,
Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Forbrugerrådet, Forbundet Arkitek-
ter og Designere, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark,
Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af Danske
Brøndborere, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af
Danske Lystbådehavne (FLID), Foreningen af Danske Privathavne, For-
eningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævns-
formænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne
i Danmark, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offent-
lige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Stats-
forvaltningsjurister, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen
Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen Danske Olieberedskabslagre,
Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening,
FTVS – Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd, Færgesekretariatet, GI – Genvindings-
Industrien, Godkendt Teknologisk Service – GTS, Grakom, Greenpeace
Danmark, Grønne Familier, HedeDanmark, Hedeselskabet, Herregårds-
jægerne, HK Danmark / HK Handel, HOFOR, HORESTA, Høreforenin-
gen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for menneskeret-
tigheder, International Transport Danmark (ITD), Kalk- og Teglværks-
L 131 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
14/14
foreningen, Klagenævnet for Ejendomsformidling, Kolonihaveforbundet,
Kommunalteknisk Chefforening, Konpa, Kyst, Land & Fjord, LandBo-
Ungdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsby-
rådet, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen
af Landsbysamfund, Landsforeningen Danske Fugleforeninger, Lands-
foreningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gyl-
leramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Øko-
logi, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LO (Landsorganisationen i
Danmark), Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Ma-
skinmestrenes Forening, Mejeriforeningen, MORTALIN Branchefor-
eningen for kommunal skadedyrsbekæmpelse, Natur og Ungdom,
NOAH, Nordisk konservatorforbund, Offentlige Ansattes Organisation,
Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustrien,
Praktiserende Landinspektørers Forening, Pressens Fællesindkøb, Radio-
telegrafistforeningen af 1917, Rambøll Danmark, RealDania, Realkredit-
foreningen, Realkreditnævnet, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Dan-
ske Campister, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Større Badesikkerhed,
Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af mindre Er-
hvervsfartøjer, Skovdyrkerforeningerne, Småskovsforeningen Danmark,
Småøernes Færgeselskaber, Spildevandsteknisk Forening, Storkøben-
havns Erhvervslejer Forening, Sund & Bælt, Søfartens Arbejdsmiljøråd,
Søfartens Ledere, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Træskibssam-
menslutningen, Turisterhvervets Samarbejdsforum, Uniscrap, Verdens
Skove, Verdensnaturfonden (WWF), Videnscenter for Husdyrgødnings-
og Biomasseteknologi, Vildtforvaltningsrådet, Vindmølleindustrien, Visit
Denmark, Ældresagen, Økologisk Landsforening
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger
til lovforslaget:
Rederiforeningerne (Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af
2010), Teknologirådet, Vindmølleindustrien, Danske Havne, Krigers Flak
Offshore Wind I/S, Dansk Akvakultur, Danmarks Idrætsforbund, Dansk
Sejlunion, Danske Maritime, Landbrug & Fødevarer, HORESTA, Danske
Regioner, Danmarks Fritidssejler Union, Danske Råstoffer, Friluftsrådet,
Danmarks Naturfredningsforening, Træskibs Sammenslutningen, Part-
nerskabet for Bølgekraft (tillige på vegne af Bølgekraftforeningen og Da-
nish Wave Energy Center), Organisationen Danske Museer, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Dansk Industri, Olie Gas Danmark, KOmmunernes
Landsforening, Miljø- og Fødevareministeriet (ved Naturstyrelsen),
Transport- og Bygningsministeriet