Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 131:

Forslag til lov om maritim fysisk planlægning.

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 24.02.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører i rækken er fru Anne Paulin som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Lovforslaget, som vi førstebehandler her i dag, handler grundlæggende om at implementere EU-direktivet om rammerne for maritim fysisk planlægning i dansk ret. Med en vedtagelse af lovforslaget bliver det dermed muligt at igangsætte en proces, som skal udmunde i en sammenhængende planlægning for det maritime rum.

Det er Socialdemokraterne som udgangspunkt positive over for, for allerede nu kan vi se, at der er rift om de maritime arealer. I dag råder Danmark allerede over nogle højt industrialiserede havområder, og der er intet, der tyder på, at denne industrialisering vil aftage i fremtiden. Tværtimod ser vi en større efterspørgsel på havområder til f.eks. opstilling af havvindmølleparker. Derudover er bølgeenergi, olieudvinding, havdambrug også aktiviteter, som kræver plads på havet, ligesom mere traditionelt fiskeri og skibstrafik gør det. Og endelig er der også hensyn at tage til friluftsliv og turisme.

Intentionen om at skabe klare retningslinjer og koordinering for anvendelse af det maritime rum hilser Socialdemokratiet derfor velkommen. At dette arbejde ligeledes kan bidrage til at øge de maritime vækstmuligheder, ser vi også positivt på, men ikke desto mindre må de nye vækstmuligheder på havet ikke ske på bekostning af miljøet. Derfor ser vi også gerne, at den grønne profil i lovforslaget bliver skærpet, så det tydeligt fremgår, at regeringen arbejder for at forbedre det danske havmiljø.

Regeringen bør derfor i højere grad lade sig inspirere af EU-direktivets artikel 5, der netop understreger, at et af målene ved den fysiske maritime planlægning er bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder modstandsdygtighed over for konsekvenserne af klimaforandringerne. Den balance savner vi i formålsparagraffen for regeringens lovforslag, hvor vi mener at balancen tipper og bliver for ensidigt fokuseret på vækst.

Vi kan samtidig konstatere, at den samme bekymring er rejst i en række af høringssvarene, og vi bakker altså som udgangspunkt op om forslaget, men forventer, at regeringen vil tage bekymringen alvorligt og sikre en bedre balance mellem vækst og miljø i lovforslaget.

Så skulle jeg hilse fra De Radikale og sige, at de ligeledes bakker op om lovforslaget, men har samme bekymringer og ønsker, hvad angår en bedre balance mellem miljø og vækst. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Ib Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Lov om maritim fysisk planlægning skal implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning i dansk ret. Loven har til formål at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer, udnyttelse af havressourcerne på en bæredygtig måde. Det kan de fleste jo forhåbentlig nikke ja til.

Der er tale om, at det er inden for energisektoren til søs, søtransport, fiskeri og akvakultur og indvinding af råstoffer på havet. Og det vil sige, at det jo stort set gælder alt lige fra havoverfladen, hvor det er søtransport, og vandsøjlen, kan man sige, hvor det er fiskeri og akvakultur, og havbunden, hvor det drejer sig om ral, sand og grus, og til undergrunden med olie og gas.

Det er helt igennem et fint forslag, som vi i Dansk Folkeparti bakker op om.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Fredede havområder, havvindmøller, skibsruter og olieboreplatforme – man skulle ikke tro det, men der er faktisk bud om pladsen på havet, og det er derfor, at regeringen fremlægger dette lovforslag, der skal udgøre en slags fremtidens planlov for havet. Ny og udvidet teknologi til anvendelse af vedvarende energi kræver plads, og det giver jo en risiko for, at det kommer til at karambolere med de maritime veje for fiskere, skibe, krydstogtskibe og meget andet godt, og derfor er der jo også en risiko for, at der kan komme interessekonflikter mellem fredede områder og olieudvinding og andre aktiviteter, og vi skal på den måde finde en balance mellem at beskytte og benytte havet på en og samme tid.

Planloven er altså den, der foregår på land. Det er jo et af de temaer, vi diskuterer meget i øjeblikket i forbindelse med regeringens udspil »Vækst og udvikling i hele Danmark«. Der er set i lyset af udviklingen også brug for en planlov for havet, og jeg må sige, at mit håb er, at den maritime udgave bliver noget mere fremskridtsvenlig og vækstorienteret, end den aktuelle er på land.

Lovforslaget er en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning, og direktivet pålægger medlemslandene at lovgive om brugen af havarealerne. Det er særlig relevant for os i Danmark – vi har jo relativt meget hav omkring os – og det er også af stor betydning, fordi vi er et land, hvor vi ynder at hylde Det Blå Danmark, det maritime erhverv, som bidrager voldsomt til vores eksport, til vækst og til beskæftigelse. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi får styr på det.

Man kan også se hos de interessenter, der er hørt, at der grundlæggende er en positiv tilgang til det, og behovet for at få sikret et regelgrundlag er også til stede. Derfor kan vi fra Venstres side naturligvis støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og næste ordfører i rækken er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

I Enhedslisten er vi sådan set helt enige i behovet for en sammenhængende planlægning af aktiviteter og anlæg til havs. Og ligesom planloven igennem årtier har været et godt instrument til at styre, hvor i landet vi gerne har set udvikling, f.eks. af vores byer, hvor vi gerne har set naturen få plads, så vil planlægning til havs også være nyttigt i forhold til at tilgodese de forskellige og modsatrettede interesser, der jo kappes om havarealet, og kan være et godt redskab til også at sikre vores meget sårbare havnatur.

Vi synes, det er oplagt, at en sådan havplanlov vil tage udgangspunkt i havnaturens præmisser, da et sundt havmiljø jo er udgangspunktet for, at mange andre aktiviteter på havet kan trives og udvikles. Det gælder ikke mindst vores fiskerierhverv. Derfor blev jeg også lidt skuffet ved at læse ned i lovforslaget og kunne konstatere, at det i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad er tilfældet. Lovforslaget har ikke havmiljøet som det centrale udgangspunkt for planlægningen, og som vi læser det, lukker det op for, at erhvervsinteresser kan komme til at stå over hensynet til miljø og natur.

Man vælger også med lovforslaget at give erhvervs- og vækstministeren mulighed for uden – som vi opfatter det – nødvendigvis at inddrage relevante ministre at træffe beslutning om tiltag, der kan have relativt store konsekvenser for miljø og natur. Og det ser vi på med en vis bekymring.

Man har i lovforslaget valgt at betone havmiljøet svagere i lovens formål, end det fremgår i formålsbeskrivelsen i det direktiv, som den her lov implementerer. I lovforslagets afsnit, der hedder formål og anvendelsesområde, tales der således kun om bæredygtig vækst, udvikling og udnyttelse og ikke om de miljømæssige aspekter: økosystembaseret tilgang eller bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet. Det fremgår godt nok senere som noget, der skal tages hensyn til i planlægningen, men vi opfatter det sådan, at man i for høj grad gør havmiljøet til noget sekundært. Vi synes, at man som et minimum kunne have sikret, at lovens formål svarer til direktivets tekst og ikke reducerer det til nogle hensyn i planlægningen.

For planlægningen af interesser, også på havet, er jo et konfliktfyldt territorium. Vi kan f.eks. tage Øresund, som er et ret unikt område rent biologisk. Det er jo et af de få steder, hvor der har været trawlforbud siden 1930'erne, og det er et af de områder, der på den baggrund har fået lov til at udvikle sig rigtig positivt med en havbundsflora og- fauna og fiskebestande, som er betydelig bedre end mange andre steder i de danske farvande.

Men her er der f.eks. blevet givet tilladelser til sandsugning for at forsyne Københavns byggeprojekter med sand. Det er en af den type konflikter, som den her lov skal håndtere, og det er et godt eksempel på, at der er behov for at balancere de her ting, og at naturhensyn bør skrives ind som noget centralt i havplanloven.

For selvfølgelig skal unik natur ikke tromles af nogle erhvervsinteresser. Lader man f.eks. hensynet til den her råstofudvinding, altså i det her tilfælde sandsugning i Øresund, vinde over naturhensyn, risikerer man jo mange år ud i fremtiden at smadre vigtige gyde- og opvækstområder for vores fisk og dermed også vigtige fiskepladser for det lokale fiskerierhverv. Man ødelægger et naturgrundlag, der er afgørende for både turisme og fritidsliv, for noget sand, der måske kunne have været suget op andre steder til en marginalt yderligere omkostning.

Vi synes også, der ligger en bekymrende bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren i lovforslaget, altså det her med – sådan som vi læser det – at det er erhvervs- og vækstministeren, der skal fastlægge havplanen uden at inddrage andre ministerielle interessenter. Og det er lidt foruroligende ud fra det, jeg netop har sagt.

Vi synes også, det er lidt besynderligt, at man med lovforslaget giver erhvervs- og vækstministeren mulighed for at fastsætte regler for, hvornår en afgørelse kan påklages, og hvornår den ikke kan. Det er en stor beføjelse til ministeren, og det er også påtalt af mange af høringsparterne i den offentlige høring, der har været gennemført. Men desværre afvises den bekymring fuldstændig i regeringens høringsnotat.

Så i Enhedslisten er vi tilhængere af, at man skal planlægge mere, og vi er tilhængere af en havplanlov, men vi ser nogle problemer i det her lovforslag. Vi mener ikke, at man ikke i høj nok grad lægger vægt på de miljøhensyn, der skal tages, og vi synes, at erhvervsinteresserne ser ud til at få for meget forrang over naturen. Derfor vil vi ikke støtte lovforslaget i dets nuværende form, men vi håber selvfølgelig – vi har også hørt andre ordførere annoncere nogle ændringsforslag – at vi under udvalgsarbejdet vil kunne komme hen et sted, hvor vi vil kunne se os selv i loven.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Nogle vil måske mene, at hastværk er lastværk, og med det foreliggende lovforslag kan ministeren så nu igangsætte arbejdet med at udforme en egentlig havplan, der senest skal være færdigbehandlet i Folketinget i 2021. Der er jo heller ikke sådan lige umiddelbart nogen grund til at lægge unødigt pres på sig selv.

Danmark har jo ellers igennem lang tid haft store aktiviteter til havs i form af bl.a. olie- og gasproduktion, fiskeri og råstofindvinding som også tidligere nævnt her fra talerstolen af andre ordførere, ligesom også skibstrafikken generelt er ganske betragtelig i de danske farvande, hvis skibene da ellers kan styre uden om alle vindmøllerne.

Interessen omkring det maritime Danmark er stor for øjeblikket, og det samme gælder interessen for vores kyster, både når det gælder strandbeskyttelse og sikring af fysiske værdier og mennesker tæt på havet. Vi har faktisk for nylig her i Folketingssalen også behandlet et beslutningsforslag om netop kystsikring.

Nogle af os er også så heldige, at vi skal på virksomhedsbesøg på Nordsøen i den kommende tid, og i den netop vedtagne og meget stormombruste fødevare- og landbrugspakke indgår der bl.a. også elementer til fremme af væksten i akvakultursektoren. Liberal Alliance mener, at der foran os ligger store udviklingsmuligheder og muligheder for økonomisk vækst inden for de fag, der lever ved, af, i og på havet, og hilser derfor initiativet her velkommen. Formålet med havplanlægning er jo også at fremme økonomisk vækst og udvikling i balance med miljøet.

Med forslaget vedtages der jo ikke egentlig konkret politik, mere teknik, men forhåbentlig skabes der et forum for at sikre en fornuftig afvejning af forskellige økonomiske og miljømæssige interesser, så vores omkringliggende havarealer og havressourcer i fremtiden udnyttes på et bæredygtigt grundlag til fordel for både mennesker og miljøet.

Forslaget lægger også op til en åben proces absolut uden hastværk og med lange høringsfrister og en tilsyneladende ganske fornuftig klageadgang. Liberal Alliance støtter derfor forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg står her på vegne af vores ordfører, Christian Poll, som desværre ikke kunne være her, og jeg tror, at han ville være rigtig godt tilfreds med, at jeg sagde, at vi i Alternativet ligger meget på linje med det, som Enhedslistens ordfører, Pelle Dragsted, var oppe at sige før. Vi synes nemlig, at der er noget forkert i, at den nye havmiljøplan skal ligge i netop det her ministerium. Der kan være rigtig mange gode grunde til også at tale vækst, når man taler om de maritime områder, men først og fremmest er vi interesseret i at sikre, at der bliver lagt en plan, der sikrer miljøet.

I forhold til det direktiv, der kom, og som vi har set var udgangspunktet, har vi hæftet os ved nogle ting, der måske er petitesser. Men det, at man nærmest har lavet en prioritering i rækkefølgen af de indsatsområder, der skal være, ser vi som uheldigt, i og med at miljøet står nederst. Så vi glæder os til i udvalgsarbejdet at komme ind og se på de ændringsforslag, der forhåbentlig kan bringe det her tilbage i en retning, hvor det måske passer bedre, at det ligger i Miljø- og Fødevareministeriet eller Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, end at det ligger i Erhvervs- og Vækstministeriet.

Det er jo måske petitesser, men vi har bare den erfaring fra det her folketingsår, siden vi kom med i sommerperioden, at de ambitioner, som regeringen har på miljøområdet, og de ambitioner, som vi har – selv om vi egentlig skilter med, at de er lige høje – nogle gange er meget, meget forskellige. Derfor er vi nødt til måske næsten at gå i lidt små sko, når vi kigger de her ting igennem, for vi tror ærlig talt ikke på, at væksten skal komme forrest, når vi lægger vores havmiljøplan. Derimod tror vi, at naturen skal komme forrest. Inden vi har fået fuldstændig sikkerhed for, at vi lægger en plan, der, selv om den er langt ude i fremtiden, tager vare på det, det hele starter med, altså vores natur og miljø, så har vi ikke i sinde at tale om økonomisk vækst båret af vores havmiljø. Så vi er som udgangspunkt positive, men der skal formentlig nogle ændringsforslag til.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er hr. Jonas Dahl fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. En moderne planlov bør erkende, at et sundt havmiljø og en sund natur og at målet om at opnå økologisk vandkvalitet i de danske farvande er det naturvidenskabelige grundlag, som de økonomiske aktiviteter skal hvile på. I SF mener vi, det er vigtigt, at dette kommer til at fremgå helt tydeligt af lovens formål. Vi er skeptiske over for beføjelsen til ministeren, som får adgang til at bestemme detaljerne i høringsprocessen, herunder at beslutte, at der ikke skal være en høring, i forbindelse med afgørelser i henhold til loven, der fastlægges i selve loven. Det samme gælder involveringen af interessenterne i processen frem til vedtagelsen af en havplan senest i 2021. Her bør loven også fastsætte nogle minimumskrav til, hvordan og hvornår interessenterne involveres.

Planlægningen af arealanvendelsen på land er allerede overflyttet til Erhvervs- og Vækstministeriet, og nu skal planlægningen af arealanvendelsen til havs også foregå i Erhvervs- og Vækstministeriet. I SF mener vi, at planloven befinder sig bedst i Miljøministeriet for at sikre, at hensynet til naturgrundlaget, fritidslivet og miljøet altid er med inde over de enkelte beslutninger og planer. Jeg medgiver dog gerne, at det måske lige med den her regering ikke gør den helt store forskel med de synspunkter, der i øvrigt er kommet fra miljøministeren. Men det er en anden sag, som vi ikke behøver at diskutere lige nu.

Med de ord vil jeg gerne tilkendegive, at SF støtter gennemførelsen af EU-direktivet, således at det kan træde i kraft i tide, og at vi i udvalgsarbejdet vil arbejde for de ændringer af loven, som jeg allerede har nævnt i min ordførertale, netop at man fastholder det i Miljøministeriet, men også at man sikrer en ordentlig høringsproces.

Tak til ordføreren. Og næste ordfører i rækken er hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget. Det er en implementering af både Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning i dansk ret. Det er fornuftigt, at man på den måde også tager hånd om den fysiske planlægning til havs. Lige såvel som at vi har en planlov herhjemme til lands, som afstedkommer mange diskussioner, også mange problemer for udviklingen i det danske samfund, er det også vigtigt, at man tager hånd om og er lidt forudseende med hensyn til udviklingen til havs.

Så derfor er vi trygge ved, at ministeren frem til 2021 sætter sig i spidsen for, at vi får lavet nogle fornuftige ordninger med hensyn til havplanlægningen, for selvfølgelig skal man – lige så vel som at vi har en fysisk planlov herhjemme til lands – tage højde for den udvikling, der er til havs. Så derfor kan vi fra konservativ side støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til erhvervs- og vækstministeren.

Tak for det, og ikke mindst tak for de mange bemærkninger til lovforslaget og også tak for den opbakning, som jeg kan konstatere er her under førstebehandlingen.

Forslaget, som vi behandler her i dag, er jo en ramme for nye vækstmuligheder for Det Blå Danmark, og det er samtidig også en mulighed for, at vi fortsat passer godt på vores miljø. De to ting er ikke i modstrid med hinanden, selv om jeg jo kan forstå, at der er ordførere, der gerne vil få det til at fremstå, som om det er det, altså at man ikke både kan have vækstmuligheder og beskytte vores miljø. Det kan man godt, og derfor synes jeg også, det er vigtigt at understrege det allerede her i starten af min tale.

Samtidig gennemføres EU-direktivet om maritim fysisk planlægning jo på den måde, som det også fremgår af forslaget, nemlig at havplanlægningen har til formål at skabe større gennemskuelighed, en bedre og mere effektiv sagsbehandling, øget sikkerhed for investeringer i de maritime sektorer og bedre mulighed for en bæredygtig udvikling på havet og at varetage danske havinteresser i forhold til vores nabolande. Det er jo alt sammen noget, som er en overordnet ramme, og det er meningen, at havplanen skal være med til at skabe en større forudsigelighed, åbenhed og ikke mindst klare regler for brugerne af havet. Det vil forhåbentlig også kunne bidrage til at sætte skub i udviklingen af vedvarende energikilder, sikre beskyttede havområder og fremme investeringer i f.eks. olie, gas, sand og andre naturforekomster på havbunden på en fornuftig måde.

Interessen for de danske havarealer er allerede stor – det er der også et par ordførere der har været inde på – og man må også forvente, at denne interesse vil blive forstærket i løbet af de kommende år. Forslaget skal derfor også medvirke til at åbne nye muligheder for vækst for danske virksomheder, samtidig med at vi naturligvis sikrer både naturen og havmiljøet på den bedst mulige måde.

Der er ikke nogen tvivl om, at det bliver et spændende forløb frem mod marts 2021, og det er også rigtigt, som Liberal Alliances ordfører gav udtryk for, at vi er i relativt god tid. Det er vi så ikke i forhold til at få den overordnede ramme på plads, hvor vi har efteråret her i 2016 som deadline, men det er rigtigt, at vi med hensyn til det konkrete indhold jo har en del år at arbejde med.

Det, som er vigtigt for mig at sige her i dag, er, at den første danske havplan i hvert fald skal ligge klar frem mod 2021 – vi har jo ikke besluttet, hvornår det helt præcis skal være – og flere ordførere har også sat spørgsmålstegn ved, hvordan og hvorledes det her nu kommer til at ske. Der synes jeg det er vigtigt at sige, at forberedelsen af planen kommer til at ske i forståelse med og også under inddragelse af alle relevante interessegrupper, berørte myndigheder og brugere af havet. Det er jo, kan man sige, den bekymring, nogle i dag har udtrykt fra talerstolen, og der vil jeg gerne sige at det selvfølgelig skal være en fuldstændig åben og transparent proces.

Når man har læst høringssvarene, kan man jo se, at de siger mange forskellige ting. Generelt er der jo en opbakning til forslaget, men det er klart, at der selvfølgelig også er nogle, der gerne vil have uddybet, hvordan og hvorledes processen så helt præcis kommer til at være, og derfor vil jeg også gerne sige til Enhedslisten, at det er sådan, som processen kommer til at være, under skyldig hensyntagen til, at alle stemmer selvfølgelig skal høres i den her forbindelse. Regeringen har absolut ikke til hensigt, at der er ting, der ikke må diskuteres, eller ting, der ikke må blive spurgt ind til.

Det er også vigtigt at sige, at havplanen ikke skal være en konkurrent til de havrelaterede sektorpolitikker, der findes. Den skal tværtimod være helhedsorienteret og et styringsredskab, som kan bidrage til og ikke mindst også koordinere sektorpolitikkerne til gavn for alle brugere i det maritime rum.

Det handler bestemt også om, at vi er i stand til at prøve at forudse, hvad det er, vi får behov for i fremtiden. Det gør vi, synes jeg, bedst på en måde, der netop sikrer, at de havrelaterede myndigheder nu sammen skaber en fælles og fremtidsorienteret planlægning for havet med fokus på både benyttelse og beskyttelse, og derfor håber jeg selvfølgelig også, at der kommer en god og konstruktiv debat og ikke mindst nogle gode spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Men det er i hvert fald vigtigt for mig at understrege, at det ikke er sådan, at det ene hensyn står over det andet, og det er jo er den bekymring, som nogle her i salen i dag har rejst.

Men med det vil jeg sige, at jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Hvis det på min ordførertale kom til at lyde, som om jeg mente, at der altid var en modsætning, så var det i hvert fald ikke meningen. Jeg mener faktisk, at der ofte er et medspil. Vi har nogle meget skrøbelige havmiljøer, og derfor er det klart, at det jo vil gå ud over vækst og erhvervsliv, hvis det er sådan, at vi f.eks. ødelægger yngleområder og andet, ikke mindst vores fiskerierhverv. Så der er jo selvfølgelig nogle gange en sammenhæng mellem at tage hensyn til miljøet og erhvervsinteresser. Der er også nogle gange, hvor de interesser strider mod hinanden. Jeg må sige, at med de processer, vi har været igennem, omkring gyllegate og gylleloven og den anden planlov, som diskuteres, kommer det nok ikke bag på nogen, at vi fra oppositionens side kan være lidt bekymrede for, om de her miljøhensyn kommer til at veje tungt nok.

Derfor vil jeg egentlig bare høre ministeren, om ministeren er parat til at arbejde positivt med udvalget om nogle ændringsforslag, som kan skabe den tryghed i hele Folketingssalen.

Ministeren.

Ingen debat i Folketingssalen uden spørgsmål omkring N. Til dem, der ikke måtte være landbrugsfagligt orienteret, vil jeg sige, at det dækker over kvælstof. Jeg kunne se, at spørgeren så meget bekymret ud. Men det er det, der hedder kvælstof, altså det, som på enhedslistesprog omtales som gylle. Nu indeholder gylle mere end kun kvælstof. Men hvorom alting er, er vi jo en meget samarbejdende regering, der altid rækker hånden ud, selv til Enhedslisten, så hvis der er ting, der kan præciseres, og ting, der kan gøres bedre, skal man da ikke afskære sig muligheden for det. Det vil vi gerne. Men jeg tror, at vi bliver nødt til at gå lidt mere i dybden, i forhold til de bekymringer, som er rejst her i dag.

Nogle af de bekymringer, som er rejst fra Enhedslistens side – og det synes jeg er helt fair – er ikke bekymringer, som jeg deler. Jeg mener faktisk, at der er taget højde for det, eller at der vil blive taget højde for det. Det er fair nok, for ordføreren kan ikke nødvendigvis vide, hvad der ligger bag nogle af de ting, der står i det lovforslag, vi nu førstebehandler her. Men jeg tror, at vi vil kunne finde hinanden på en lang række punkter. Om det så er nok i forhold til Enhedslisten, må tiden jo vise.

Hr. Pelle Dragsted.

Er man enig i den kritik, der er blevet rejst i nogle af høringssvarene, om, at man ikke i tilstrækkelig grad, når det gælder miljøspørgsmålene, afspejler det direktiv, som loven er en implementering af? Er det her et af eksemplerne på, at man i hvert fald ikke overimplementerer miljødelen, måske nærmere underimplementerer?

Ministeren.

Altså, vi har valgt at lave en tekstnær implementering. Man kunne altid vælge at gå langt videre. Det er jo fair nok, at man gerne vil overimplementere EU-lovgivning. Her har vi valgt at holde os tekstnært til den beslutning, som er truffet i Bruxelles, når vi omsætter det til dansk lovgivning. Men jeg mener ikke, at man kan sige, at det så kompromitterer miljøet. Jeg har jo flere gange understreget i min tale i dag, at det her jo ikke er et enten-eller, men et både-og. Jeg tror også, at man måske der bliver nødt til at sænke paraderne en smule fra Enhedslistens side, så vi nu kan komme lidt tættere på at få en sikkerhed og vished for, at det, jeg siger, faktisk også er det, som er meningen skal ske, når vi så omsætter den her lov til den første havplan, som jo bliver lavet igennem en bekendtgørelse.

I den forbindelse vil jeg også gerne sige til ordføreren, at der lægger jeg selv afgørende vægt på – og det kan jeg så sige i dag; det kan godt være, at jeg ikke er minister på det tidspunkt; det kan være, at det er en, som kommer fra den fløj, som Enhedslisten støtter – at der selvfølgelig også skal være en lang og åben, transparent proces i den forbindelse, sådan at der netop kommer en god høringsperiode. Det er jo afgørende, når det sker gennem bekendtgørelser, at det også sker på et godt og oplyst grundlag.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.