Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 129 Bilag 1
Offentligt
1603005_0001.png
Enhed
Forvaltningsjura
Sagsbehandler
Elsebeth Jarl
Brunés
Koordineret med
HØRINGSNOTAT
over
Forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område og forskellige andre love
(Betalings- og handlekommune ved ophold i veterantilbud
m.v.)veteranforslag fremsættelse
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag blev den 18. december 2015 sendt i høring hos:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Alzheimerforeningen, Ankestyrel-
sen, Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne-
rådet, Børnesagens fællesråd, Centralforeningen for Stampersonel, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulent-
ordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af Socialchefer i
Danmark, Fonden Danske Veteranhjem, FTF, HK-Kommunal, Hovedorganisationen af
Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- og Korporalforening, Institut for Menneskeret-
tigheder, KFUMs Soldatermission, KL, Landsforeningen af pårørende til stofmisbruge-
re, Landsforeningen bedre Psykiatri, Landsforeningen Sind, LO, LOKK - Landsorgani-
sationen af Kvindekrisecentre, LOS (Landsforeningen af Opholdssteder), Rådet for
Socialt Udsatte, SAND - De Hjemløses Landsorganisation, SBH - Sammenslutningen
af Boformer for Hjemløse i Danmark, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes
Landsforbund, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund og Ældre Sagen.
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnesagens Fælles-
råd, Centralforeningen for Stampersonel, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Fonden
Danske Veteranhjem, FTF, Institut for Menneskerettigheder, KFUMs Soldatermission,
KL, LO, LOKK - Landsorganisationen af Kvindekrisecentre og SAND - De Hjemløses
Landsorganisation
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Sagsnr.
2015 - 6297
Doknr.
308994
Dato
24-02-2016
L 129 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
1603005_0002.png
2. Høringssvarene
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Danske Ældreråd, FTF,
LO og LOKK har ingen bemærkninger til lovforslaget. Børnesagens Fællesråd har
meddelt, at organisationen ikke afgiver høringssvar til lovforslaget.
Centralforeningen for Stampersonel, Datatilsynet, Fonden Danske Veteranhjem,
KFUM´s Soldatermission, Institut for Menneskerettigheder, KL og SAND - SAND - De
Hjemløses Landsorganisation har afgivet bemærkninger til forskellige dele af lov-
forslaget, som behandles nærmere nedenfor.
2.1. Ændringer i reglerne om betalings- og handlekommune ved ophold i vete-
rantilbud
Fonden Danske Veteranhjem
og
KFUM´s Soldatermission
ser positivt på forslaget,
og vurderer,
at det vil kunne løse de problemer, som nogle veteraner har oplevet i
forbindelse med ophold på veteranhjem KFUMs SoldaterRekreation og Veteranbo.
KL
støtter forslaget. KL tilkendegiver, at der med de gældende regler er en risiko for,
at de kommuner, der har et veterantilbud, får påført ekstraudgifter i forbindelse med at
veteraner midlertidigt eller permanent bosætter sig i et veterantilbud i den pågældende
kommune. Kommuner, der har veterantilbud, har ikke udgifter forbundet med selve
driften af veterantilbuddene, men kan risikere at stå med betalingsforpligtelsen for de
sociale udgifter til veteranerne. Det har betydet, at kommuner, der har veterantilbud,
har følt det som en økonomisk belastning for kommunen, og det mener KL ikke har
været hensigtsmæssigt. KL er derfor positive over for, at veterantilbuddene nu bliver
omfattet af reglerne for mellemkommunal refusion.
Centralforeningen af Stampersonel
tilkendegiver, at den bifalder forenklinger og
mindre forbedringer i lovforslaget. Foreningen udtrykker imidlertid bekymring over, at
lovforslagets bemærkninger ikke tydeligt forholder sig til den situation, hvor en veteran
bliver bortvist fra bostedet.
Herudover tilkendegiver Centralforeningen af Stampersonel, at foreningen ser positivt
på, at lovforslaget ikke ændrer finansieringen i de omfattede tilbud, men at der med
hensyn til organiseringen kan være behov for nytænkning. Foreningens udgangspunkt
er, at der fortsat er stort behov for privat drevne og finansierede tilbud. Den hjælp og
støtte, der kan ydes efter serviceloven, bør der ikke ændres ved.
SAND
- De hjemløses Landsorganisation bifalder, at der skabes mere klarhed over
tilbud til veteraner og specielt kommunernes forpligtelser i forhold til opholdskommu-
ne, betalingskommune og handlekommune. Dog anføres det, at organisationen i for-
hold til hjemløse ofte oplever borgerne, som bliver kastebold mellem kommunerne –
uanset de gældende regler. Det er organisationens opfattelse, at hjemløse borgere og
veteraner skal have hjælp der, hvor de befinder sig, og at refusionsspørgsmål ikke bør
vedrøre borgerne.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
For så vidt angår kommentaren fra
Centralforeningen for Stampersonel
om bortvisning
fra veterantilbud er i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, indsat en uddybende
bemærkning om, at hvis en veteran måtte blive bortvist fra et veterantilbud og ikke
umiddelbart etablerer ny opholdskommune i form af bopæl eller sædvanligt opholds-
2
L 129 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
1603005_0003.png
sted, vil det fortsat være den oprindelige opholdskommune, der har pligt til at yde ve-
teranen den hjælp efter serviceloven, den pågældende har ret til.
For så vidt angår finansiering indebærer lovforslaget, som det fremgår af afsnit 2.1.3. i
de almindelige bemærkninger ingen ændringer af finansieringen eller organiseringen
af de omfattede veterantilbud, men ændrer alene, hvilken kommune der skal være
betalingskommune og handlekommune med hensyn til sociale ydelser til veteraner,
der tager ophold i sådanne tilbud. Bemærkningen fra Centralforeningen af Stamper-
sonel med hensyn til den eksisterende organiseringen af veterantilbud ligger uden for
rammerne af det foreliggende lovforslag om ændring af retssikkerhedslovens regler
om betalings- og handlekommune og giver på den baggrund ikke anledning til at fore-
tage ændringer i lovforslaget.
For så vidt angår kommentaren fra
SAND
bemærkes, at lovforslaget indebærer, at det
bliver uden betydning for en kommunes betalings- og handlepligt efter serviceloven og
betalingspligten efter retssikkerhedslovens § 11 c, om en veteran, der har taget op-
hold i et veterantilbud, vurderes at have bevaret eller opgivet tilknytningen til sin hidti-
dige opholdskommune. Det vil i begge tilfælde være den oprindelige opholdskommu-
ne, der er betalings- og handlekommune for så vidt angår ydelser efter serviceloven,
ligesom denne kommune vil være betalingskommune for en række andre ydelser efter
retssikkerhedslovens § 11 c. Eventuel uenighed mellem kommuner om dette spørgs-
mål og herunder om betydningen af længden i et ophold i et veterantilbud bliver der-
med uden betydning for disse forpligtelser.
På den måde kan lovforslaget gøre det klart for såvel veteraner som kommuner, hvil-
ken kommune der har pligt til at yde og finansiere hjælp i forbindelse med ophold i et
veterantilbud.
For så vidt angår andre spørgsmål, der måtte give anledning til uenighed mellem
kommuner om, hvilken kommune der har pligt til at yde hjælp, bemærkes, at der i
retssikkerhedslovens gældende § 9, stk. 10, netop er fastsat en bestemmelse, der har
til formål at sikre, at der altid er en kommune, der har ansvaret for at hjælpe en borger,
også mens der eventuelt er uenighed mellem to eller flere kommuner.
Det følger af bestemmelsen, at hvis der opstår uenighed mellem to eller flere kommu-
ner om, hvilken kommune der er en persons opholdskommune, må den af de uenige
kommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere
som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholds-
kommune. Når den rette opholdskommune er blevet fundet – eventuelt ved en afgø-
relse fra Ankestyrelsen – og hvis den kommune, der har fungeret som handlekommu-
ne i den mellemliggende periode, viser sig ikke at være den rette opholdskommune,
skal den korrekte opholdskommune refundere de udgifter, som den fungerende op-
holdskommune har afholdt i den periode, hvor uenigheden har bestået.
Denne bestemmelse gælder såvel veteraner, som andre – hjemløse som ikke hjemlø-
se – og indebærer, at der er en kommune, der foreløbigt skal fungere som handle-
kommune og har pligt til at yde hjælp efter den sociale lovgivning, mens det afklares,
hvilken kommune der i sidste ende skal stå for hjælpen.
For så vidt angår
SANDs
synspunkt med hensyn til, hvilken kommune der bør være
handlekommune kan henvises til, at det ved lov nr. 550 af 26. maj 2010 på baggrund
af aftalen mellem den daværende regering og KL om kommunernes økonomi for 2010
blev fastsat, at en persons oprindelige opholdskommune fortsat skal være handle-
3
L 129 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
1603005_0004.png
kommune for så vidt angår hjælp efter serviceloven, når denne kommune eller anden
offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i et socialt botilbud for
voksne eller lignende i en anden kommune end den oprindelige opholdskommune.
Høringssvaret fra
SAND
har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lov-
forslaget.
2.2 Ændret handlekommune efter serviceloven for en afgrænset gruppe blandt
de personer, der før den 1. august 2010 havde fået ophold i botilbud i en anden
kommune og som senere er flyttet til botilbud i en tredje kommune, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 35, og § 10.
KL
støtter forslaget.
Datatilsynet
har henledt opmærksomheden på reglerne om videregivelse af oplys-
ninger om væsentlige sociale problemer og om helbredsforhold fra myndigheder, der
udfører opgaver inden for det sociale område.
Datatilsynet har noteret sig, at Indenrigs- og Socialministeriet i bemærkningerne til
forslagets § 10, stk. 2, har præciseret, at der med bestemmelsen er tilsigtet at skabe
en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, til ugunst for borgeren. Det er Datatilsy-
nets opfattelse, at lovforslaget med fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, mulig-
gør udveksling af personoplysninger om sociale forhold i videre omfang, end det ellers
ville have været tilfældet.
Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at § 8, stk. 3, blev indsat ved fremsættel-
sen af det 3. lovforslag til persondataloven med henblik på at fastsætte strenge betin-
gelser for videregivelse af personoplysninger på det sociale område. Datatilsynet fin-
der på den baggrund, at en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, kun bør tilveje-
bringes, hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor. Datatilsynet finder ikke
at burde udtale sig om, hvorvidt dette i den aktuelle sammenhæng er tilfældet.
Da oplysninger om væsentlige sociale problemer ikke er omfattet af databeskyttelses-
direktivets artikel 8, men af artikel 7, har Datatilsynet opfordret til, at det præciseres i
lovforslagets bemærkninger, at spørgsmålet herom skal vurderes i forhold til databe-
skyttelsesdirektivets artikel 7.
Endelig finder Datatilsynet, at Social- og Indenrigsministeriet – i de særlige bemærk-
ninger – bør præcisere, at videregivelse af oplysninger omfattet af persondatalovens §
7, herunder helbredsoplysninger, alene vil finde sted, når det er muligt efter bestem-
melsen.
Institut for Menneskerettigheder
har ligeledes fremført bemærkninger vedrørende
lovforslagets § 10, stk. 2, om mulighed for videregivelse af oplysninger i forbindelse
med den foreslåede ordning om, at en afgrænset gruppe af personer får handlekom-
mune i den kommune, hvor de bor, også for så vidt angår ydelser efter serviceloven.
4
L 129 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
1603005_0005.png
Institut for Menneskerettigheder efterlyser en nærmere redegørelse for begrundelsen
for forslaget om muligheden for videregivelse af oplysninger uden samtykke i de om-
fattede situationer.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Ved lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås, at en borgers aktuelle opholdskommune, C,
bliver handlekommune også for ydelser efter serviceloven i nærmere angivne tilfælde.
Dette omfatter tilfælde, hvor borgeren oprindeligt af kommune A er visiteret til et botil-
bud i kommune B, hvor kommune A efter lov nr. 550 af 26. maj 2010 har afvist at
overtage handlepligten efter serviceloven for borgeren, men fortsat er betalingskom-
mune, og hvor kommune B efterfølgende har visiteret til pågældende borger til et nyt
botilbud i kommune C.
Ved lovforslagets § 10, stk. 1, foreslås, at denne regel også skal gælde for personer,
der før ikrafttrædelsen af den foreslåede ændring er flyttet til kommune C efter visitati-
on fra kommune B. Kommune. Kommune C får efter forslaget pligten til at yde hjælp til
borgeren efter serviceloven tre måneder efter lovændringens ikrafttræden. Det gælder
for personer med ophold i botilbud efter serviceloven også den hjælp, der består i
selve opholdet i botilbuddet.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 2, foreslås ved bestemmel-
sen, at borgerens aktuelle opholdskommune, C, i forbindelse med overtagelsen af
handlepligten i disse afgrænsede tilfælde, skal have adgang til uden samtykke fra
borgeren at forlange nødvendige oplysninger om borgeren fra den kommune, B, der
hidtil har været handlekommune efter serviceloven, dvs. oplysninger, der er nødven-
dige for, at kommunen på overtagelsestidspunktet kan varetage pligten til at yde hjælp
efter serviceloven. Bestemmelsens formål er at sikre, at en kommune, der overtager
pligten til at yde hjælp efter serviceloven til en borger indenfor den omfattede afgræn-
sede personkreds, kan opfylde sin pligt til at yde hjælp og omsorg for borgeren også i
tilfælde, hvor borgeren evt. ikke måtte ønske at give samtykke til, at kommunen ind-
henter oplysninger fra den kommune, der hidtil har ydet denne hjælp.
Bestemmelsen svarer, som det fremgår af bemærkningerne, til § 3, stk. 5, i lov nr. 550
af 26. maj 2010, hvor reglerne om handlekommune efter serviceloven for bl.a. den
berørte personkreds blev indført.
Ministeriet finder på den baggrund, at vægtige hensyn taler for den foreslåede be-
stemmelse.
Bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 2, er i forlængelse af
Datatilsynets
hø-
ringssvar præciseret efter drøftelse med Justitsministeriet.
På baggrund af høringssvaret fra
Institut for Menneskerettigheder
er bemærkningerne
til § 10 yderligere uddybet.
2.3. Ændring af bemyndigelse for regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen
KL
har tilkendegivet, at KL støtter forslaget.
2. 4. Ændringer som følge af ældreområdets overførsel til Sundheds- og
Ældreministeriet
5
L 129 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
1603005_0006.png
KL
har ingen bemærkninger til omlægningen, men påpeger, at når ansvaret for lov-
givningen fordeles mellem to ministerier, kan det for det første blive mere ugennem-
sigtigt for kommunerne, hvilket ministerium som skal kontaktes med et givent spørgs-
mål til lovgivningen. Dertil kommer en bekymring for, om omlægningen kommer til at
betyde, at kommunerne må udfærdige eksempelvis statistik på enslydende områder
for både Social- og Indenrigsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet – og om
den administrative byrde dermed øges i kommunerne.
KL oplyser, at KL støtter lovforslaget.
Datatilsynet
har kommenteret lovforslagets § 1, nr. 28, hvorefter kommunalbestyrel-
serne og regionsrådene har pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger
m.v., som sundheds- og ældreministeren anmoder om med hensyn til hjælpen efter en
række bestemmelser i lov om social service.
Datatilsynet har i den forbindelse henledt Social- og Indenrigsministeriets opmærk-
somhed på persondatalovens § 10 og anført, at hvis ”statistiske oplysninger” i udka-
stet omfatter personoplysninger, går Datatilsynet ud fra, at videregivelse af disse til
sundheds- og ældreministeren vil ske under iagttagelse af persondatalovens § 10.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet har på baggrund af
Datatilsynets
høringssvar tilkende-
givet overfor Social- og Indenrigsministeriet, at i det omfang, der måtte blive tale om
efter bestemmelsen at anmode om personoplysninger, vil behandlingen heraf efter
bestemmelsen naturligvis ske i overensstemmelse med persondataloven, herunder
lovens § 10. Dette er præciseret i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.
28.
KLs
bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
6