Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 7. marts 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 2 (L 128 - bilag 3)
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3/3-16 fra Foreningen Copenhagen
Suborbitals, jf. UFU alm. del - bilag 3.
Svar
Tanken med lovforslaget er at få fastlagt passende rammer for, at danske aktiviteter
i det ydre rum finder sted på et reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende grund-
lag. Det har været efterspurgt af de aktører, der udvikler satellitter.
Formålet med lovforslaget er også at implementere fire FN-aftaler i dansk ret, som
Danmark har tiltrådt i slut 1960’erne og frem. Aftalerne vedrører forskellige aspek-
ter af aktiviteter i det ydre rum og medfører blandt andet et objektivt ansvar for
Danmark for eventuelle skader forvoldt af genstande, der sendes op i det ydre rum
fra det danske territorium.
Det er vigtigt at slå fast, at raketaktiviteter, der alene finder sted i højder under 100
km over havets overflade, ikke er omfattet af lovforslaget. Det klare hovedsigte med
loven er således en regulering af aktiviteterne i det ydre rum, der i lovens forstand
er fastsat til over 100 km over havets overflade.
Efter lovforslaget er der mulighed for at bestemme, at loven i et vist omfang skal
finde tilsvarende anvendelse for civile aktiviteter i højder under 100 km over havets
overflade. Dette sker i givet fald efter forhandling mellem de relevante ressortmini-
stre (uddannelses- og forskningsministeren, forsvarsministeren og transport- og
bygningsministeren) og efter den fornødne afklaring af forholdene.
I den forbindelse vil ministeriet bl.a. undersøge, hvorledes raketaktiviteter håndte-
res i andre lande. Som et første skridt har ministeriet for nylig besøgt den professi-
onelle raketfacilitet Esrange ved Kiruna i Nordsverige. Herfra er der i samarbejde
med bl.a. European Space Agency (ESA), Tyskland, Frankrig og Schweiz blevet
skudt forskningsraketter op siden 1966. Besøget gav indblik i de sikkerhedsmæssi-
ge krav, der på Esrange skal være opfyldt for at skyde raketter op.
29. april 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/008494-02
Side
1/2