Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
L 128 Bilag 1
Offentligt
1603303_0001.png
Oversigt over indkomne høringssvar
Høringsparter
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
3F
CO-industri
Copenhagen Suborbitals
(CS)
Danish Space Challenge
(DSC)
Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd
Danmarks Tekniske Uni-
versitet
Dansk Amatør Raket Klub
(DARK)
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Dansk Byggeri
Danske Studerendes Fæl-
lesråd
Danske Universiteter med
bidrag fra Aalborg Univer-
sitet
Datatilsynet
Det Kongelige Bibliotek
DI
Finanssektorens Arbejds-
giverforening
Forsikring & Pension
Færøernes landsstyre
GomSpace
GTS-nettet
Ingeniørforeningen i
Danmark
Institut for Menneskeret-
tigheder
Jesper Schou
Jørgen Christensen-
Dalsgaard
Københavns Universitet
Nordea-fonden
Rigsarkivet
Rigsrevisionen
Aarhus Universitet
Side
1
2
4
12
13
14
17
18
19
21
22
24
26
28
30
31
33
36
39
41
42
43
47
48
50
51
53
54
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Bemærkninger
Ingen bemærk-
ninger
X
X
X
X
X
Side
1/1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0002.png
Side 1 af 57
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
[email protected]
7. december 2015 11:01
Høringssvar; Anders Rømer Kania
HØRING - Lovudkast om aktiviteter i det ydre rum
Styrelsen for Forskning og Innovation
Styrelsens Ref.-nr. 15/031037-01
3F Transportgruppen har ingen bemærkninger til lovudkastet.
Venlig hilsen
Poul Christensen
Poul Christensen
Konsulent, 3F
+45 21 78 64 44.
 
1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0003.png
Side 2 af 57
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Jeanette Jensen <[email protected]> på vegne af CO <[email protected]>
7. december 2015 12:02
Høringssvar
SV: Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
CO‐industri har ingen bemærkninger til nævnte høring. 
 
 
Med venlig hilsen 
Jeanette Jensen
Chefsekretær
CO-industri
Vester Søgade 12,2
1790 København V
Telefon dir.: +45 33 63 80 47
Telefon: +45 33 63 80 00
[email protected]
 
 
 
Fra: Høringssvar [mailto:[email protected]]  
Sendt: 2. december 2015 09:44 
Til: Høringssvar <[email protected]> 
Emne: Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum 
 
Til adressaterne på vedhæftede høringsliste 
 
I forlængelse af offentliggørelse af ”Kortlægning af rumområdet i Danmark – Rapport fra den tværministerielle 
arbejdsgruppe om rummet” af 2. december 2015 fremsendes følgende lovforslag i høring:  
 
Forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum 
 
Foruden lovforslaget findes vedhæftet høringsbrev samt høringsliste. 
 
Alle dokumenter er endvidere offentliggjort på Høringsportalen: 
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59047
 
 
Evt. bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Styrelsen for Forskning og Innovation på mailadressen 
[email protected] senest den 6. januar 2016, kl. 12.00. 
 
 
Med venlig hilsen
Anders Rømer Kania
Specialkonsulent
Juridisk kontor
1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0004.png
Side 3 af 57
Telefon: + 45 7231 8448
E-mail:
[email protected]
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6201
E-mail:
[email protected]
www.ufm.dk
 
2
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
Side 4 af 57
Til:
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Bredgade 40
1260 København K
Høringssvar vedr.
Lov om aktiviteter i det ydre rum
afgivet af
Copenhagen Suborbitals
6. januar 2016
Kontakt: [email protected]
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0006.png
Høringssvar, Copenhagen Suborbitals
Side 5 af 57
Side 2 af 8
Høringssvar vedr.
Lov om aktiviteter i det ydre rum
afgivet af Copenhagen Suborbitals
6. januar 2016
Kontakt: [email protected]
INDHOLD
1. Copenhagen Suborbitals: ............................................................................................2
2. Internationale konventioner:.......................................................................................3
3. Rumgenstande: ............................................................................................................3
4. Udviklingsprojekt: .......................................................................................................3
5. Involvering af 3. part:..................................................................................................4
6. Omkostninger ved tilsyn: ............................................................................................5
7. Erstatning og Forsikring: ............................................................................................5
8. Danskere i udlandet .....................................................................................................6
9. Rumfartsfremmende tiltag ..........................................................................................6
10. Udarbejdelse af bekendtgørelser................................................................................7
11. Fakta om Copenhagen Suborbitals ...........................................................................7
1. Copenhagen Suborbitals:
Copenhagen Suborbitals (CS) er en dansk forening af ca 50 frivillige personer, som
står for Danmarks folkestøttede raketprojekt.
CS' ultimative mål er at udvikle en raket med rumkapsel, som kan bringe en person
100 km op over Jordens overflade og sikkert ned igen.
Siden starten i 2008 har CS opsendt en række, op til tons-tunge raketter fra en
selvsejlende affyringsplatform udenfor dansk (og andre landes) territorialfarvand øst
for Bornholm. CS har således vundet betydelig erfaring med klargøring og
opsendelse af store raketter til søs.
Projektet har potentiale til, baseret på private donationer, at markere Danmark som
den 4. nation, der bringer en mand i rummet (efter USA, Rusland og Kina).
På grund af CS' innovative lav-budget-karakter, formidlingsaktiviteter og hidtidige
opsendelser fra Østersøen, har projektet skabt positiv, global opmærksomhed rettet
mod Danmark.
Derfor, og som den eneste danske organisation, der sender store raketter til stor
højde, føler CS sig kaldet til at kommentere på lovforslaget.
Se i øvrigt sidste afsnit:
"Fakta om Copenhagen Suborbitals".
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0007.png
Høringssvar, Copenhagen Suborbitals
Side 6 af 57
Side 3 af 8
2. Internationale konventioner:
CS anerkender
værdien af og regulation i henhold til de 4 nævnte FN-konventioner,
samt gældende regler for telekommunikation. CS har da også hidtil betragtet disse
som gældende for vore aktiviteter og ageret i overensstemmelse med dem.
3. Rumgenstande:
Lovforslagets §3 pkt. 2 definerer en "rumgenstand" som "enhver genstand, der er
opsendt eller planlægges opsendt til det ydre rum, herunder dens enkelte dele, ...".
Med "dens enkelte dele" finder CS denne definition uklar mht. hvad, som indgår og
hvad, som ikke gør.
Dersom detaljer ned til ventil- eller møtrikniveau regnes for rumgenstande, vil
dokumentations- og godkendelsesprocessen blive uoverkommelig for alle parter.
CS anbefaler,
at loven omhandler og hjemler godkendelse af større, funktionelle
enheder; såsom et rakettrin, et faldskærmsmodul el. lign.
Videre definerer lovforslaget en rumgenstand som: "... enhver anordning, der er
anvendt eller planlægges anvendt til opsendelse af en genstand til det ydre rum".
Udtrykket "anordning anvendt til opsendelse" er ikke afgrænset klart.
Omfattes udelukkende selve affyringsmekanismen, hele opsendelsesfartøjet eller
ligefrem alt involveret grej; herunder vores og andre involverede skibe (som i forvejen
opfylder søfartsreglerne), fotofly og landbaserede kommunikationsstationer,
transport- og værkstedsvogne m.v.?
CS mener
at "anordning anvendt til opsendelse" i det mindste bør omformuleres til
udelukkende at omfatte udstyr, som indgår direkte i opstarten og retledningen af
raketten.
Men da det er selve flyvningen - og ikke platformen, mission control, ledsageskibe
m.v. - der er af interesse for 3. part, leder det frem til, at
CS anbefaler,
at loven kun bliver gældende for de genstande, der skal flyve.
Desuden bør loven kun omfatte genstande til flyvning til højder over 100 km for ikke
at omfatte alle andre former for flyvning (balloner, fly etc.) i lavere højder.
4. Udviklingsprojekt:
Det er magtpåliggende for CS at påpege, at et raketprojekt er et udviklingsprojekt
præget af innovation. Det betyder, at man konstant foretager tekniske afprøvninger
og eksperimenter og reviderer det detaljerede raketdesign efter resultaterne.
Først specificeres samtlige raketdele mht. ønsket ydelse. Derefter foretages
omfattende beregninger efter bedste viden. Alle dele tegnes og konstrueres. Også
selve konstruktionsmetoderne kræver ofte eksperimenter og innovation.
Herefter starter en repeterende proces:
1) Delene udsættes for diverse belastnings-, forbrændings- og funktionstests.
2) Data fra disse tests giver med stor sikkerhed anledning til ændringer. Det kan
være valg af andre materialer, ændring af ventiler eller rørforbindelser, modifikation
af styringselektronik, ændring af konstruktionsmetoder etc.
3) Herefter gentages 1) efter konstruktion af et nyt design.
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0008.png
Høringssvar, Copenhagen Suborbitals
Side 7 af 57
Side 4 af 8
Denne proces gennemløbes adskillige gange; oftest asynkront på mange dele.
Tilsvarende gælder også for professionelle rumfartsvirksomheder. Det ligger
simpelthen i rumfartens natur, fordi teknologien drives til kanten af det opnåelige.
Der er altså tale om en repeterende (iterativ) proces, som er helt vital for et rum- eller
raketprojekt. Dette er netop for at sikre de tekniske funktioners effektivitet,
pålidelighed og - ikke mindst - sikkerhed.
Pointen her er altså, at hvis der skal foreligge en godkendelse for hver ændring, kan
processen - og dermed projektet - ikke gennemføres hverken tids- eller
ressourcemæssigt.
Loven bør udformes således, at denne helt nødvendige og hensigtsmæssige
udviklingsproces ikke hæmmes, da det helt kan forhindre fremgang i denne slags
projekter.
CS anbefaler
derfor, at det fremgår klart af loven, hvor i processen godkendelse skal
finde sted. Godkendelse bør være på overordnet niveau, og loven bør fastsætte
rimelige tidsfrister for godkendelsesprocedurens varighed.
Opsendelse af raketter fra havet skal bl.a. passes ind i årstiderne. En forsinkelse på
f.eks. en måned om foråret kan derfor lede til udsættelse af en opsendelse helt til
efterfølgende år.
Dette vil have alvorlige, økonomiske konsekvenser for en organisation som CS.
Vores begrænsede budget tilvejebringes overvejende ved donationer fra private, som
i tilgift forventer konstant og synlig aktivitet. Vi mister støtte ved udsættelser.
CS anbefaler
i øvrigt, at raketdele, f.eks. motorer, som afprøves fastspændt på
jorden (hvilket vi har gjort op mod hundrede gange), ikke er underlagt nærværende
lov i erkendelse af, at disse tests er nødvendige for udviklingen af god kvalitet af det,
der skal flyve.
Til orientering kan tilføjes, at farligheden af CS' værksted er den samme som for alle
andre maskinværksteder, og det er underlagt den eksisterende lovgivning om
arbejdsmiljø etc. CS-raketternes farlighed kan sammenlignes med et sammenrullet
gulvtæppe helt indtil det tidspunkt, hvor de tankes med brændstof 30 km ude i
Østersøen.
CS' raketter er miljøvenlige og kører på ilt og almindeligt alkohol (ethanol).
5. Involvering af 3. part:
I bemærkningerne til lovforslaget nævnes muligheden af, at ministeriet benytter 3.
part som konsulenter i tilsynet; spec. nævnes ESA.
For at kunne højne kvalitet og sikkerhed i implementeringen af en teknisk enhed
giver virksomheder fra tid til anden CS fortrolige oplysninger vedr. deres produkter.
Det kan f.eks. være et diagram over elektronikken i en wire cutter, den nøjagtige
kemiske sammensætning af en bestemt lim eller andre forretningshemmeligheder.
Det er meget vigtigt for samarbejdet med andre institutioner og virksomheder, at den
fortrolighed, som CS nyder godt af, ikke lækkes af tilsynsmyndighederne.
Visse af de produktionsteknikker og kontrolmekanismer, CS arbejder på at udvikle,
kunne komme til at give Danmark en førerposition i fremtidens privatiserede rumindustri.
Fortrolighed omkring disse teknikker vil i givet fald være altafgørende af konkurrence-
hensyn.
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0009.png
Høringssvar, Copenhagen Suborbitals
Side 8 af 57
Side 5 af 8
CS anbefaler
derfor, at loven pålægger de tilsynsbemyndigede tavshedspligt mht. de
informationer, som tilsynet får kendskab til i sit virke. Ligeledes bør tilsynet være
undtaget
aktindsigt iflg. Offentligheds- og Forvaltningsloven, ligesom ansøgers data
bør omgås fortroligt og opbevares på sikker måde.
CS har i sit virke jævnligt konfereret med såvel PET som Udenrigsministeriets kontor
for eksportkontrol; specielt i forbindelse med formidlingsaktiviteter.
CS anbefaler,
at loven sikrer mod spredning af ansøgers informationer og data til
lande og grupper, som Danmark ikke ønsker at bidrage med informationer til. Evt.
konsulenter bør være sikkerhedsgodkendte.
6. Omkostninger ved tilsyn:
Af §18, stk 2, pkt. 4 fremgår det, at ministeren kan fastsætte regler om ansøgers
afholdelse af omkostninger ved gennemførelse af tilsyn. I lovforslagets
bemærkninger nævnes ESA som en mulig leverandør af teknisk bistand i den
tekniske vurdering.
Frivillige organisationer som CS og mindre initiativer har ikke budgetter, der på
nogen måde står mål med ESAs eller Statens. Det vil være urimeligt, hvis en
ansøger skal bekoste indhentning af dyre kompetencer, som Staten skal bruge for at
kunne vurdere ansøgerens arbejde.
CS påpeger
at overførsel af udgifter til konsulenter - som Staten har brug for til at
løse sin opgave - til ansøgerne vil virke knusende på private initiativer som CS og
andre iværksættere.
Størrelsen af de omkostninger, som en ansøger kan blive pålagt, bør i øvrigt være
offentliggjort og kendt på forhånd, så potentielle ansøgere kan afholde sig fra at
investere i rumrelaterede initiativer i Danmark, hvis ikke deres økonomiske formåen
kan forventes at bære godkendelsesprocessen.
CS påpeger
at brug af konsulenter fra f.eks. ESA er en både unødvendig og dyr
løsning, når vi herhjemme har institutioner som DTU og myndigheder under bl.a.
Forsvarsministeriet, som kan klare opgaven.
Raketforeninger i Danmark, bl.a. Danish Space Challenge (DSC) og Dansk Amatør
Raket Klub (DARK), har gennem mange år demonstreret et udmærket samarbejde
med Forsvaret i forbindelse med opsendelse af raketter fra eller afprøvning af
raketmotorer på militære skydeområder.
7. Erstatning og Forsikring:
Jvf. lovforslagets § 21 stk 5 kan ministeren gøre §§4-8 og §§10-20 gældende for
civile aktiviteter under den definerede grænse til det ydre rum på 100 km.
Udover, at man i så fald ville inkludere alle andre former for civil trafik end raketter, vil
krav om forsikring effektivt forhindre organisationer med begrænset økonomi, såsom
CS, at opsende raketter af betydning. Grunden hertil er, at der ikke i Danmark
forefindes forsikringsprodukter indenfor området, og udenlandske forsikringer er
uoverkommeligt dyre.
CS påpeger
derfor, at krav om forsikring af eksperimentalraketter til højder under
under 100 km vil forhindre seriøse initiativer på raketområdet i Danmark.
CS anbefaler,
at for opsendelser over 100 km pålægges aktøren ikke en forsikrings-
præmie større end 10% af aktørens årlige omsætning. En sådan regel findes, så vidt
vi er orienterede, i Belgien, hvor staten dækker evt. skade udover dette.
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0010.png
Høringssvar, Copenhagen Suborbitals
Side 9 af 57
Side 6 af 8
CS kan oplyse
vedr. risikoen, at vores opsendelser allerede i dag sker under yderst
kontrollerede sikkerhedsforhold fra en position i Østersøen, 30 km øst for Bornholm i
skydeområdet ESD 139.
Dette er udenfor ethvert lands territorialfarvand. Her har ethvert land, som har
undertegnet den relevante FN-konvention (i praksis alle lande), lov til at flyve, sejle,
eksperimentere og øve med våben og raketter.
CS' opsendelser sker i samråd med Søfartsstyrelsen, som udsender varsler for
område ESD 139 i "Efterretninger for søfarende". Marinehjemmeværnet sørger for at
holde området frit. Den svenske flyvekontrol rydder luftrummet og giver "grønt lys" før
opsendelse.
Miljømæssigt kan brændstofferne ilt og almindeligt alkohol (ethanol) - selv hvis spild
skulle forekomme - ikke kaldes forurening.
Raketterne er passivt stabile og aktivt styrede. Skulle raketten alligevel afvige fra den
planlagte kurs slukkes motoren og raketten opbremses.
CS' raketter planlægges ikke - og magter slet ikke - at gå i kredsløb. Den dag en CS-
raket kan nå over 100 km, vil den ikke møde nogen satellitter, da sådanne pga.
naturlovene om atmosfæremodstand ikke kan befinde sig lavere end 150 km og kun i
meget kort tid under 200 km.
8. Danskere i udlandet
Jvf. Lovforslagets §2 stk. 2 påtænkes loven at gælde for danske fysiske og juridiske
personer udenfor den danske stat.
CS imødeser,
at dersom loven omfatter danske studerende, forskere, ingeniører og
andre, som involveres i udenlandske rumfartsprojekter, vil lovens krav om tilsyn, og
godkendelse komplicere evt. ligefrem forhindre sådanne udvekslinger, hvilket vil
være i oplagt strid med danske videnskabelige og uddannelsesmæssige interesser.
CS påpeger,
at en sådan forhindring af danske arbejdstageres frie bevægelighed
indenfor EU er i strid med EU-retten.
CS påpeger
yderligere, at rumfartsbranchen er et relativt lille område, hvor forskere,
teknikere m.v. indenfor branchen meget vel kan være nødsaget til at søge arbejde
udenfor Danmark.
Pålægges danske ansøgere en ansættelseshindrende oplysningspligt vedrørende
deres ansøgte arbejdsplads, vil det for os at se være i strid med FNs Menneske-
rettighedserklæring (af 1948. Artikel 23 pkt. 1) om, at enhver har ret til arbejde, til frit
valg af beskæftigelse og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
9. Rumfartsfremmende tiltag
Sådan som udkastet til lovforslaget foreligger, beskæftiger det sig udelukkende med
reguleringer af og krav til initiativer, som kunne lede til danske rumaktiviteter.
CS anbefaler,
at en lov om rumaktiviteter også afsætter muligheder for rumaktivi-
teter. Nemlig ved at Staten byder ruminitiativer velkomne ved at forpligte sig til at
støtte innovation og udvikling på området; herunder for foreninger og iværksættere.
Det kunne dreje sig om dækning af godkendelsesomkostninger (jvf. afsnit 6) og
forsikringspræmier (jvf. afsnit 7).
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0011.png
Høringssvar, Copenhagen Suborbitals
Side 10 af 57
Side 7 af 8
Afsætning af geografiske områder til afprøvning af fastspændte raketmotorer
("statiske tests") og til eksperimentelle raketopsendelser ville også signalere Statens
interesse.
Andre muligheder kunne være teknisk konsulentbistand, adgang til computer-,
laboratorie- og værkstedsfaciliteter m.m.
10. Udarbejdelse af bekendtgørelser
CS er den danske, civile organisation, der har størst praktisk erfaring med
opsendelse af større raketter til stor højde og
de mange operationelle og koordinerede
opgaver, det kræver.
Den foreslåede lov ses som en rammelov.
CS
bistår gerne ministeriet med
viden og
erfaring i
udfærdigelsen af de bekendtgørelser, som affødes med hjemmel i denne
lov,
således at vilkårene i bekendtgørelsen på bedste vis kan tage højde for de
udfordringer, der er ved eksperimentalraketter og sikre Danmark en konkurrencedygtig
position inden for raketter og rumfartsteknologi.
11. Fakta om Copenhagen Suborbitals
Copenhagen Suborbitals (CS) er en ikke-kommerciel forening af ca 50 personer,
som arbejder med projektet i deres fritid.
Medlemmerne omfatter professionelle personer indenfor alle relevante emner, såsom
rumfarts- og raketteknologi, rummedicin, rumarkitektur, IT, telekommunikation, kemi,
metallurgi, nanoteknologi, metalforarbejdning og maskinteknik, elektronik og el-
installation, reguleringsteknik, astronomi, design, sprængningsteknik, radioteknik,
søfart, økonomi, formidling og undervisning.
CS nyder anerkendelse som en af de førende og mest avancerede raketgrupper i
verden.
CS' ultimative mål er at udvikle en raket med rumkapsel, som kan bringe en person
100 km op over Jordens overflade og sikkert ned igen.
Projektet har potentiale til at markere Danmark som den 4. nation (efter USA,
Rusland og Kina), der bringer en mand i rummet.
Ikke mindst processen hen imod dette mål, skaber virkelig værdi bl.a. via inspiration:
For et begrænset, folkestøttet budget udfører CS et udviklingsarbejde indenfor
raketter og raketmotorer, hvis format og kvalitet er unikt i Danmark og en stor del af
verden.
CS' aktiviteter inspirerer ungdommen og er værdifulde i formidlingen af viden om og
interesse for teknik og naturvidenskab.
Dette gøres gennem blogs, fotos, video, undervisning, rundvisninger i værkstedet,
demonstrationer af raketmotorafprøvninger, foredrag for virksomheder, skoler og
foreninger samt direkte transmissioner fra raketopsendelser på Østersøen.
CS udstiller løbende i Tycho Brahe Planetariet og jævnligt på biblioteker, airshows
o. lign.
CS har også efter invitation udstillet i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
CS' raketforsøg og tekniske delprojekter har dannet grundlag for gymnasie- og
universitetsopgaver, ligesom CS har og har haft praktikanter fra danske, tekniske
skoler og universiteter i Frankrig, Tyskland og Holland.
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0012.png
Høringssvar, Copenhagen Suborbitals
Side 11 af 57
Side 8 af 8
I indeværende år afholder CS en række teoretiske og praktiske kurser i
raketteknologi for det velanskrevne Nanyang Technical University i Singapore. Dette
samarbejde med internationale universiteter forventes at blive større i fremtiden.
CS' formidling sker i jævnligt samråd med PET og Udenrigsministeriets kontor for
eksportkontrol.
CS har siden 2010 opsendt en række op til tonstunge raketter fra en havgående
affyringsplatform. Det sker fra en position i Østersøen, 30 km øst for Bornholm i
skydeområdet ESD 139, som er udenfor ethvert lands territorialfarvand.
Opsendelser sker i samråd med Søfartsstyrelsen (tidl. Farvandsvæsnet) som
udsender varsler for område ESD 139 i "Efterretninger for søfarende".
Marinehjemmeværnet er behjælpelige med at holde området sikkert og øver
samtidigt sit personel i afvisning af skibe, samt eftersøgning og bjergning af
raketdele. Vi har fra søen løbende kontakt med den svenske flyvekontrol, som rydder
luftrummet og giver "grønt lys" før opsendelse.
CS-missionerne bruger Neksø som base og nyder godt af et begejstret samarbejde
med borgerne i byen og på Bornholm i det hele taget.
CS er et folkestøttet projekt. Vi modtager ikke midler fra det offentlige eller fonde.
Over 1000 privatpersoner har på eget initiativ dannet en støtteforening, Copenhagen
Suborbitals Support (CSS), som yder økonomisk og praktisk hjælp til CS.
Over 70 virksomheder er sponsorer for CS.
CS har modtaget økonomisk støtte fra over 2000 enkeltpersoner fra 45 lande.
CS-raketterne er miljøvenlige: Brændstoffet består af flydende ilt og almindeligt
alkohol (ethanol).
CS nyder international bevågenhed og er gennem tiden præsenteret i aviser og TV
over hele kloden; lige fra dansk TV over amerikanske magasiner til russisk og
kinesisk national-TV.
Se mere om Copenhagen Suborbitals, teknik, fotos, videoer, sponsorlister m.m.m.
på:
www.CopSub.com
Kontakt: [email protected]
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0013.png
Side 12 af 57
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Jeppe Locht, Mainstage Co. <[email protected]>
1. januar 2016 18:43
Høringssvar
Høringssvar til udkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
Høringssvar til udkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum  
 
Foreningen Danish Space Challenge (DSC) foreslår, at den kommende lov om aktiviteter i det ydre rum tager højde 
for DSCs eksisterende aktiviteter med raketaffyringer i danske, militære områder og eventuelt anvender dem som 
model for fremtidige raketbyggeres ønske om at affyre selvbyggede sonderaketter i militære områder på dansk 
territorium.  
 
DSC er en almennyttig, naturvidenskabelig forening, som siden 2002 har affyret selvbyggede videnskabelige 
sonderaketter af eget design i lukkede, militære skydeterræner i Danmark. Foreningen er non‐profit, og alt arbejde 
er frivilligt. Foreningen har det dobbelte formål at udvikle raketteknologi samt at begejstre unge for naturvidenskab 
og de tekniske videnskaber. Derfor har DSC siden begyndelsen tilbudt raketbyggekurser for skole‐ og 
gymnasieelever, ligesom foreningen tilbyder plads i raketterne til studentereksperimenter, der bliver fløjet til stor 
højde. Eleverne er udelukket fra arbejdet med raketmotorerne og får kun lov at røre raketterne, når de ikke er ladt, 
men de får stadig en stor succesoplevelse ud af at tælle ned, trykke på affyringsknappen og se deres raket flyve. 
Indtil videre har foreningen gennemført over 20 raketbyggekurser og ca. 10 flyvninger af nyttelast for elever. 
Omkring 500 elever/studerende har deltaget.  
 
DSC lejer de militære område på linje med andre civile brugere, f.eks. skytteforeninger, og har p.t. tilladelse til at 
affyre i følgende af Forsvarets terræner: Borris Skydeterræn, Nymindegab Vest, Oksbøl/Kallesmærsk Hede og 
Skydeområde Tranum. Procedurerne for affyringerne var de første år udarbejdet af Justitsministeriets 
Skydeinspektør på basis af oplæg fra DSC, men Politiet tilkendegav skriftligt efter nogle år, at hvis Forsvarets krav var 
opfyldt, sås DSCs aktiviteter ikke at være omfattet af Politiets myndighedsområde. Forsvaret stiller ufravigelige krav 
om ansvarsforsikring, sikkerhedsprocedurer, radiodisciplin og forudgående baneberegninger med nedslag beregnet 
indenfor sikkerhedsområdet. Lukning af landområde, aflysning af luftrum og evt. søterritorium varetages af 
Forsvaret efter gængs procedure ved militære skydninger, dvs. under hævdelse af den højeste grad af sikkerhed.  
 
Forsvarets fagfolk besidder den nødvendige kompetence til at vurdere, om de ønskede flyvninger er forsvarlige i de 
lejede skydeområder, og har hidtil problemfrit og ubureaukratisk reguleret affyringsaktiviteterne på basis af input 
fra DSC. DSCs veludviklede samarbejde med uddannelsesinstitutioner og Forsvaret vil forhåbentlig kunne fortsætte 
uforandret efter lovens ikrafttrædelse, så elever fortsat kan få smag for teknik på en sikker og ubureaukratisk måde 
uden udgift for det offentlige. Om ønsket kan DSC lave en detaljeret beskrivelse af betingelserne til brug ved 
udarbejdelse af lovbekendtgørelsen.   
 
Vdr. skud til stor højde m.m. bakker DSC op om Copenhagen Suborbitals og deres arbejde, men da DSC ikke selv har 
erfaringer med opsendelse i internationalt farvand, har foreningen ikke selvstændigt input til denne del af 
lovteksten. Overordnet set mener DSC dog, at det er afgørende nødvendigt at private har mulighed for under de 
rette forhold at kunne affyre til stor højde, så interessen og den tekniske udvikling indenfor dette felt skal fastholdes 
og udbygges.  Copenhagen Suborbitals er pionerer på dette felt og har gjort en prisværdig indsats for at skabe en 
sikker måde at udvikle rumteknologi og –ingeniører, og DSC anbefaler en løsningsorienteret tilgang til CS’s behov.  
 
Med venlig hilsen på foreningens vegne 
 
Jeppe Locht, Formand 
[email protected] 
Tlf 21 69 16 50 
www.facebook.com/DanishSpaceChallenge  
 
1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0014.png
Side 13 af 57
[email protected]
Styrelsen for forskning og innovation
Bredgade 40
1260 København K
DFiR’s høringssvar til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) takker for muligheden
for at blive hørt i forbindelse med lovudkast om aktiviteter i det ydre rum.
På vegne af DFiR skal jeg meddele, at rådet ikke har bemærkninger til lovudkastet.
4. januar 2016
Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd
Med venlig hilsen
Bredgade 40
1260 København K
Tel.
3544 6200
Fax
3544 6201
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1991 8440
Jens Oddershede
Formand
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
Sagsbehandler
Emil Damkjær Herløv Hansen
Tel.
7231 8417
Mail
[email protected]
Ref.-nr.
16/00477-01
Side
1/1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0015.png
Side 14 af 57
Styrelsen for Forskning og Innovation
6. januar, 2016
Høringssvar fra Danmarks Tekniske Universitet vedr. “Lovudkast om aktiviteter i det ydre rum”
På vegne af Danmarks Tekniske Universitet har jeg hermed fornøjelsen at fremsende høringssvar til
”Lovudkast om aktiviteter i det ydre rum”.
DTU finder det positivt at implementere de fire FN aftaler i en lov og dermed skabe en ensartet praksis
på rumfartsområdet. Det vil på længere sigt være til gavn for danske ejere og operatører i rumsekto-
ren. Det er ligeledes positivt at loven er en rammelov, således at praksis løbende kan tilpasses den
hurtige udvikling på området.
DTU finder det vigtigt, at loven på passende vis balancerer på den ene side behovet for regulering af
området, og på den anden side ikke hæmmer vigtige rum-aktiviteter. For at undgå, at lovudkastet får
negative konsekvenser for innovation, konkurrenceevne og fremtidige vækstambitioner i den danske
rumsektor, er der flere uklarheder i lovudkastet som bør afklares. Endvidere bygger lovudkastet ude-
lukkende på europæiske standarder og erfaringer. Rumfartsområdet er internationalt, og en ensidig
anvendelse af europæiske standarder besværliggør samarbejde med f.eks. USA og Japan der anven-
der andre standarder, og som udgør den største del af verdensmarkedet indenfor området.
Herunder følger specifikke kommentarer til lovudkastet. Jeg står naturligvis til rådighed for uddybning
af kommentarerne, ligesom jeg meget gerne diskuterer alle aspekter af lovudkastet. Desuden opfor-
drer DTU Uddannelses- og Forskningsministeriet til at gå i dialog med DTU Space om, hvilke opgaver
DTU Space kan yde konsulentbistand til i forbindelse med implementering og håndhævelse af en rum-
lov.
DTU ser frem til et lovforslag, som vil fremme danske rumaktiviteter – til gavn for hele Danmark.
Med venlig hilsen,
CVR-nr. DK 30 06 09 46
Kristian Pedersen
Direktør, DTU Space
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for Rumforskning
og -teknologi
Elektrovej
Bygning 327
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.
Dir.
Fax
45 25 95 00
45 25 95 01
45 88 71 33
[email protected]
www.space.dtu.dk
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0016.png
Side 15 af 57
§ 2 og 3 Område, Definitioner og Godkendelse
Det fremgår af § 2 stk. 2, at loven gælder for handlinger foretaget udenfor den danske stat af danske
fysiske eller juridiske personer. Ifølge definitionen i § 3 nr. 2 defineres en rumgenstand som omfatten-
de de enkelte dele i en opsendt genstand og i § 3 nr. 3 defineres en operatør som en fysisk eller juri-
disk person, der påtager sig eller udfører rumaktiviteter. For at en fysisk person/en aktivitet kan god-
kendes stilles der i § 5 krav om en lang række oplysninger fra den fysiske eller juridiske person som
skal have godkendelsen.
Det fremgår ikke klart, hverken af de generelle eller de konkrete bemærkninger til loven, hvordan fysi-
ske personer skal fortolkes.
Ovenstående kan f.eks. fortolkes således, at danske forskeres deltagelse i internationale opsendelser
(inkl. forskning vedrørende disse), enten via personlig deltagelse (inkl. udnyttelse af data) i disse eller
via udstyr der indgår i en opsendelse, skal godkendes af den danske stat, og at dansk udstyr der ind-
går i en opsendelse, skal godkendes og registreres af de danske myndigheder.
Dette vil være stærkt begrænsende for danske rumaktiviteter af to grunde. For det første vil lovudka-
stet pålægge administrative byrder på en lang række rumaktiviteter, som pt. reguleres i de lande der
har ansvaret for opsendelse. For det andet har rumvirksomheder og rumorganisationer meget strikte
regler om hemmeligholdelse af oplysninger om teknik og sikkerhed. Hvis blot nogle af disse oplysnin-
ger skal registreres af den danske stat, vil det dels give særlige data-sikkerhedsudfordringer og dels
virke forsinkende på danske bidrag til rumprojekterne.
Lovudkastet bør omformuleres, så det klart fremgår, at danske godkendelsesordninger ikke vil bremse
dansk rumaktørers mulighed for at deltage i internationale rumprojekter.
§ 5 Godkendelse
Det fremgår på side 30 i bemærkningerne til lovudkastet, at Uddannelses- og Forskningsministeriet vil
følge ECSS standarder ved godkendelse. Det vil være stærkt begrænsende for danske rumaktiviteter i
samarbejde med lande uden for Europa, at man binder sig til en enkelt standard. Det anbefales, at
ministeriet i stedet anvender de for projektet relevante standarder.
Det fremgår ligeledes af de almindelige bemærkninger side 16, at ESA bruges som konsulent i for-
bindelse med godkendelsesordningen. Det bør fremhæves, at man også kan bruge danske operatø-
rer, f.eks. GTS institutter eller danske universiteter som konsulenter.
DTU opfordrer Uddannelses- og Forskningsministeriet til sammen med DTU Space at afsøge, hvilke
opgaver DTU Space kan yde konsulentbistand til i forbindelse med implementering og håndhævelse
af en vedtagen rumlov.
Se også bemærkninger til § 14.
§ 7 og 8 Oplysningspligt, ændring og tilbagekaldelse
Det bør fremgå, at kravet om at lade en rumaktivitet overgå til en anden operatør, ikke må påvirke den
oprindelige operatørs/ejers intellektuelle rettigheder.
2
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0017.png
Side 16 af 57
§ 10 til 13 Erstatning og forsikring
DTU bekendt findes der ikke forsikringsprodukter i Danmark, der dækker rumgenstande over 25 kg,
og generelt er forsikringer på det danske marked meget dyre. Et krav om forsikringsdækning vil derfor
kunne betyde, at små danske virksomheder og foreninger med stor teknisk kapacitet, men beskeden
økonomisk formåen, må ophøre med deres aktiviteter.
I Danmark er allerede implementeret en frivillig sikkerhedsprotokol, hvor det danske forsvar indgår i al-
le eksperimentelle opsendelser, og denne vurderes tilstrækkelig til at dække behovet.
§ 14 Overførsel af rumgenstande
Såfremt man bibeholder definitionen i § 3 om rumgenstande, bør § 14 alene dække overførslen af he-
le rumgenstande og ikke dele deraf. Det vil være en alvorlig hindring for samarbejder om rumaktivite-
ter såfremt implementering af delelementer skal godkendes, og der evt. skal indgås mellemstatslige
aftaler. Ligesom en inddragelse af ESA som konsulent (alm. bemærkninger side 16) kan begrænse in-
ternationale rum-organisationer og -virksomheders interesse i at samarbejde med danske rumaktø-
rer.
Økonomi
Ifølge side 25 i bemærkningerne til lovudkastet skal den fremtidige kontrol finansieres ved at overføre
7 mio. kr. fra puljen til forskningsinfrastruktur til Styrelsen for Forskning og Innovation, heraf 5,5 mio.
kr. som lønsum.
DTU finder det meget uheldigt, at der overføres midler fra forskningsområdet til administrative foran-
staltninger. Henset til de store besparelser, der allerede er udmøntet på forskningsområdet, og til at
dele af de opgaver der er beskrevet på side 25 er igangværende opgaver, bør finansieringen ikke ske
via forskningsmidler.
3
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0018.png
Side 17 af 57
Uddannelses-
og forskningsministeriet
Hr.
Minister Esben Lunde
Larsen
e-mail.: http:
[email protected]
Charlottenlund d. 5/1-2016
Høringssvar vedr.: "Udkast
til
forslag om lov om
aktiviteter
i
det ydre rum."
Nedenfor kommentarer fra Dansk Amatør Raket Klub (DARK) til ovenstående lovudkast.
Indledningsvis skal det bemærkes, at DARK ikke har haft aktiviteter der indbefatter det ydre rum
-
et
begreb der i øvrigt ikke defineres
i
forslaget, men som typisk gives som værende von Kårmånlinien,
af
Federation Aeronautique Internationale defineret til l
00
km
over
jordens
overflade-
men derimod
aktiviteter betragteligt under dette. Når der findes anledning til kommentarer skyldes dette lovforslagets
§
21 Stk.
5, der angiver:
"Stk. 5. Uddannelses-ogforskningsministeren kan efter
forhandling
medforsvarsministeren og transport- og
bygningsministeren
sætte§§ 4-8
og§§ 10-20 i
kraftfor
så
vidt angår civile aktiviteter i højder under det ydre
rum, som ikke er omfattet
af§
3, nr.
J
og
2.
"
At anvendelse
af§
21 stk.
5
er i Ministerens tanker, fremgik klart
afjournalist
Thomas
Djursings interview
med Ministeren, bragt i Nyhedsmagasinet Ingeniøren 14112-2015.
Ovenstående er problematisk
da
den for lovforslaget (og interviewet) underliggende antagelse om fravær
af
regulering på
området
(bemærkningerne til forslaget, sektion
3
.2.1)
ikke
er
korrekt, for mere jordnære
aktiviteter. Til illustration heraf en kort gennemgang af godkendelsesprocessen DARK
skulle
igennem,
inden der
blev
givet tilladelse
til
anvendelse af lukkede miltære skydeområder til test;
først
statisk
(raketmotortest, uden flyvning) og senere dynamisk (dvs. flyvning). Processerne strakte
sig
over flere år,
og
involverede
bl.a.
militære myndigheder, politi
og
amt.
Processen: DARK tilskriver d.
5/10-1979
Forsvarskommandoen for at opnå
tilladelse
til
at
bruge et lukket
militært terræn til statiske raketmotortest
-
efter forhandlinger forkastes Jægerspris
skydeterræn,
og
Stold
skydeterræn ved Vesterlyng bliver udpeget
som teststed. Herefter følger forhandlinger
om procedurer
og
godkendelser, der i civilt
regi
udmønter sig i en ansøgning til Vestsjællands Amtskommunes udvalg for
teknik og
miljø,
der fremsendes d. 17/2-1982,
og
suppleres med
informationer
fra DARK d 30/7-1982 og d.
14/11-1982. Samtidig giver Bjergsted kommune (19/2-1982) sin anbefaling,
og
Fredningsnævnet
for
Vestsjællands Amts nordlige
fredningskreds sin
tilladelse (5/5-1982). Tilladelse fra Vestsjællands Amt
meddeles DARK d. 27/12-1982, og
samtidig
informeres Bjergsted
kommune,
arbejdstilsynet, kredslægen,
miljøstyrelsen, fredningsnævnet og politimesteren. Der stilles som
krav, at
der foretages uvildig støjmåling
senest
3
måneder
efter ibrugtagning, samt at politiet i Kalundborg informeres inden hver
testdag.
Et
lignende
forløb gentog sig ved ansøgning
om område
til
dynamisk
test. Også her var sagsbehandlingen
grundig, effektiv og
teknisk
kompetent.
Forløbet, beskrevet summarisk ovenfor, illustrerer tydelige, at amatørraketter har været endog meget
grundigt reguleret i mere end en menneskealder. At placere endnu et regelsæt ovenpå de eksisterende
bryder med tesen
om
at al lovgivning og alle regler skal være indrettet, så de så lidt
som
muligt hindrer
privat initiativ og selvstændighed.
Det anbefales
derfor
at
§21
Stk.
5
udgår af lovforslaget.
Endelig bemærkes det med glæde, at der allokeres midler til en egentlig rum-orienteret sekretariats-
funktion, der desværre umiddelbart
ikke
far
teknisk tyngde. Vi foreslår at man
opretter
to interessegrupper
for hhv. professionelle
og
foreningsbaserede aktører, således at der kommer et formaliseret forum til
vidensdeling.
For
foreningssiden;
Capenhagen Suborbitals, Danish Space Challenge og Dansk Amatør
Raket Klub.
tør Raket Klub (DARK)
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0019.png
Side 18 af 57
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>
2. december 2015 14:41
Høringssvar
SV: Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
Kære Anders Rømer Kania
 
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse,
at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive
bemærkninger.
 
 
 
Med venlig hilsen
Mie Jensen
Kontorelev
 
 
Fra:
Høringssvar [mailto:[email protected]]
Sendt:
2. december 2015 09:44
Til:
Høringssvar
Emne:
Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
 
  
Til adressaterne på vedhæftede høringsliste 
  
I forlængelse af offentliggørelse af ”Kortlægning af rumområdet i Danmark – Rapport fra den tværministerielle 
arbejdsgruppe om rummet” af 2. december 2015 fremsendes følgende lovforslag i høring:  
  
Forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum 
  
Foruden lovforslaget findes vedhæftet høringsbrev samt høringsliste. 
  
Alle dokumenter er endvidere offentliggjort på Høringsportalen: 
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59047
 
  
Evt. bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Styrelsen for Forskning og Innovation på mailadressen 
[email protected] senest den 6. januar 2016, kl. 12.00. 
  
  
Med venlig hilsen
 
 
Anders Rømer Kania
Specialkonsulent
Juridisk kontor
Telefon: + 45 7231 8448
E-mail:
[email protected]
 
Uddannelses- og Forskningsministeriet
 
 
 
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6201
E-mail:
[email protected]
 
www.ufm.dk
 
 
 
  
1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0020.png
Side 19 af 57
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Britt Rasmussen <[email protected]>
3. december 2015 10:41
Høringssvar
VS: Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
Udkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum.pdf; Høringsbrev.pdf;
Høringsliste.pdf
  
Forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum 
  
Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden, men har ingen kommentarer til denne høring.
 
  
  
Venlig hilsen
Britt Rasmussen
Sekretær
Tlf. direkte: 72 16 02 34
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 · 1358 København K
www.danskbyggeri.dk
·
Abonner på nyheder
 
Fra:
Høringssvar [mailto:[email protected]]
Sendt:
2. december 2015 09:44
Til:
Høringssvar
Emne:
Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
 
  
Til adressaterne på vedhæftede høringsliste 
  
I forlængelse af offentliggørelse af ”Kortlægning af rumområdet i Danmark – Rapport fra den tværministerielle 
arbejdsgruppe om rummet” af 2. december 2015 fremsendes følgende lovforslag i høring:  
  
Forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum 
  
Foruden lovforslaget findes vedhæftet høringsbrev samt høringsliste. 
  
Alle dokumenter er endvidere offentliggjort på Høringsportalen: 
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59047
 
  
Evt. bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Styrelsen for Forskning og Innovation på mailadressen 
[email protected] senest den 6. januar 2016, kl. 12.00. 
  
  
Med venlig hilsen
 
1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0021.png
 
Anders Rømer Kania
Specialkonsulent
Juridisk kontor
Telefon: + 45 7231 8448
E-mail:
[email protected]
 
Uddannelses- og Forskningsministeriet
 
Side 20 af 57
 
 
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6201
E-mail:
[email protected]
 
www.ufm.dk
 
 
 
  
2
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0022.png
Side 21 af 57
Styrelsen for Forskning og Innovation
Juridisk kontor
Bredgade 40
1260 København K
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE UDKAST TIL LOV OM AKTIVITETER I DET
YDRE RUM
Danske Studerendes Fællesråd har med interesse læst udkast til lov om aktiviteter i det ydre rum.
Vi takker for muligheden for at komme med bemærkninger.
DSF har ingen bemærkninger til lovforslaget.
På vegne af Danske Studerendes Fællesråd
Heidi Klokker
Næstformand og uddannelsespolitiske ordfører
Tlf.: 28194501
E-mail: [email protected]
L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0023.png
Side 22 af 57
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0024.png
Side 23 af 57
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0025.png
Side 24 af 57
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40-42
1260 København K
Sendt til:
[email protected]
5. januar 2016
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
[email protected]
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2015-112-0506
Sagsbehandler
Victoria Maria Ljunggren
Direkte 3319 3214
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre
rum (styrelsens ref.-nr. 15/031037-01)
Ved e-mail af 2. december 2015 har Styrelsen for Forskning og Innovation
anmodet om at modtage Datatilsynets bemærkninger til ovennævnte udkast til
lovforslag.
Datatilsynet har følgende bemærkninger til udkastet:
1.
Udkastet indeholder bl.a. bestemmelser om indberetning af oplysninger til
uddannelses- og forskningsministeren (udkastets § 7), oprettelse af et offent-
ligt register over rumgenstande (udkastets § 9) og afgivelse af oplysninger i
forbindelse med tilsyn (udkastets § 15).
Det står ikke umiddelbart Datatilsynet klart, i hvilket omfang der i medfør af
disse bestemmelser vil ske behandling af personoplysninger omfattet af per-
sondataloven
1
.
Datatilsynet kan i den forbindelse til orientering oplyse, at persondataloven
gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages
ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af
personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Personoplysninger er i persondatalovens § 3, nr. 1, defineret som enhver form
for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person.
Det indebærer, at oplysninger om juridiske personer, såsom aktieselskaber,
anpartsselskaber m.v., falder uden for lovens almindelige regulering. Derimod
er oplysninger om fysiske personer og enkeltmandsejede virksomheder omfat-
tet af definitionen. Det samme antages at gælde for interessentskaber i det
omfang, interessenterne er fysiske personer.
Datatilsynet forudsætter, at behandling af eventuelle personoplysninger efter
udkastets bestemmelser sker under iagttagelse af persondatalovens regler,
herunder lovens §§ 7-8, der regulerer, hvornår der må ske behandling –
1
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0026.png
Side 25 af 57
2
herunder indsamling, registrering og videregivelse – af følsomme personop-
lysninger, og § 6, som regulerer behandling af almindelige ikke-følsomme
oplysninger. Desuden indeholder persondatalovens § 5 en række grundlæg-
gende principper for den dataansvarliges behandling af oplysninger, herunder
principper om saglighed og proportionalitet.
I det omfang der måtte være tale om overførsel af oplysninger til tredjelande,
skal Datatilsynet særligt gøre opmærksom på kravene i persondatalovens § 27
til sådanne overførsler.
2.
Af udkastets § 18 fremgår, at uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse
af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur m.v.
Datatilsynet skal hertil gøre opmærksom på sikkerhedsbekendtgørelsen
2
, som
gælder for behandling af personoplysninger, som foretages for den offentlige
forvaltning, jf. bekendtgørelsens § 1. Sikkerhedsbekendtgørelsen indeholder
bl.a. krav om, at der skal anvendes kryptering ved fremsendelse af fortrolige
og følsomme personoplysninger over internet, herunder ved brug af e-mail.
Sikkerhed for autenticitet (afsenders og modtagers identitet) og integritet (de
transmitterede oplysningers ægthed) må sikres i fornødent omfang ved anven-
delse af passende sikkerhedsforanstaltninger.
3.
Datatilsynet skal afslutningsvis henlede opmærksomheden på persondata-
lovens § 57. Det fremgår heraf, at ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirku-
lærer eller generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatli-
vet i forbindelse med behandling af oplysninger, skal der indhentes en udta-
lelse fra Datatilsynet.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Victoria Maria Ljunggren
2
Bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af
personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0027.png
Side 26 af 57
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Hanne Lund-Hansen <[email protected]>
4. januar 2016 14:38
Høringssvar
Bodil Henriksen
SV: Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
Til Styrelsen for Forskning og Innovation
[email protected]
 
På Det Kongelige Biblioteks vegne, skal jeg oplyse, at biblioteket ikke har nogen bemærkninger til forslag
til lov om aktiviteter i det ydre rum.
Med venlig hilsen
Hanne Lund-Hansen
 
Det Kongelige Bibliotek
Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek
Hanne Lund-Hansen
Specialkonsulent | Special Adviser
Det Kongelige Bibliotek | The Royal Library
Administrationsafdelingen | Administration
P.O. Box 2149 | DK-1016 København K
tel +45 3347 +4591324322 | Fax +45 3393 2218 | [email protected] | www.kb.dk
Besøgsadresse | Visiting address | Søren Kierkegaards Plads 1
Leveringsadresse | Delivery address | Christians Brygge 8 | 1219 København K
EAN 5798 000 79 52 97 | Bank 0216 4069032583 | CVR 28 98 88 42
IBAN DK2002164069032583 | Swiftcode DABADKKK
 
Fra:
KB-Post
Sendt:
2. december 2015 10:11
Til:
Bodil Henriksen
Emne:
VS: Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
 
Fra:
Høringssvar [mailto:[email protected]]
Sendt:
2. december 2015 09:44
Til:
Høringssvar
Emne:
Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
 
Til adressaterne på vedhæftede høringsliste 
 
I forlængelse af offentliggørelse af ”Kortlægning af rumområdet i Danmark – Rapport fra den tværministerielle 
arbejdsgruppe om rummet” af 2. december 2015 fremsendes følgende lovforslag i høring:  
 
Forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum 
1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0028.png
Side 27 af 57
 
Foruden lovforslaget findes vedhæftet høringsbrev samt høringsliste. 
 
Alle dokumenter er endvidere offentliggjort på Høringsportalen: 
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59047
 
 
Evt. bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Styrelsen for Forskning og Innovation på mailadressen 
[email protected] senest den 6. januar 2016, kl. 12.00. 
 
 
Med venlig hilsen
Anders Rømer Kania
Specialkonsulent
Juridisk kontor
Telefon: + 45 7231 8448
E-mail:
[email protected]
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6201
E-mail:
[email protected]
www.ufm.dk
 
2
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
Side 28 af 57
6. januar 2016
FBi
Deres sagsnr.: 15/031037-1
Styrelsen for Forskning og Innovation
Juridisk kontor
Bredgade 40
1260 København K
Høringssvar til udkast til Forslag til Lov om aktiviteter i det ydre rum
DI takker herved for muligheden for at komme med kommentarer til uddannelses- og
forskningsministerens udkast til forslag til Lov om aktiviteter i det ydre rum.
DI hilser det velkommen, at der med lovforslaget nu tages initiativ til en længe efterspurgt
regulering af området. Ikke mindst at Danmark hermed lever op til sine FN-forpligtelser.
Vi har noteret os, at der er tale om en rammelov, der på et senere tidspunkt skal udfyldes
med mere detaljerede bestemmelser i form af bekendtgørelser. Selv om
lovbemærkningerne indeholder en række bud på, hvilke bestemmelser der kan blive tale
om, er det vanskeligt at vurdere rækkevidde og konsekvenser heraf. Styrelsen opfordres
til at inddrage DI og andre berørte parter i arbejdet med at udforme disse udfyldende
bestemmelser.
Med lovforslaget indføres der objektivt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande og der
åbnes for, at der kan stille krav om forsikring. DI opfordrer styrelsen til at være meget
omhyggelig med udformningen af de konkrete bestemmelser på dette område. Den
danske rumindustri er kendetegnet ved at bestå af meget små virksomheder med
begrænset økonomisk kapacitet. Samtidig kan erstatningskrav i forbindelse med
rumaktiviteter i ekstreme tilfælde blive meget store. Krav om økonomisk evne til at bære
et objektivt ansvar eller krav om forsikring kan derfor, hvis de udformes
uhensigtsmæssigt, potentielt være ødelæggende for udvikling af en dansk rumindustri.
Med lovudkastet lægges der op til, at myndighederne til enhver tid har adgang til
operatørens anlæg, virksomhed eller øvrige lokaliteter for at føre tilsyn. Dette kan være en
udfordring i forhold til virksomheder, der udfører militære, klassificerede opgaver.
Efter lovudkastet bemyndiges uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte
nærmere regler om afholdelse af udgifter til behandling af ansøgninger, tilsyn m.v.
herunder omkostninger til teknisk bistand hos eksempelvis ESA. Også her opfordres
styrelsen til at udvise stor varsomhed for at sikre danske rumvirksomheders
konkurrenceevne. Som minimum bør det være muligt på forhånd at oplyse ansøgeren om
de forventede udgifter til behandling af ansøgning
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0030.png
Side 29 af 57
Med lovudkastet lægges op til at ministeren kan afskære klageadgangen for visse
afgørelser truffet af underliggende myndigheder. Det fremgår af lovbemærkningerne, at
klageafskæringen kun skal gælde for afgørelser, der kræver særlig faglig indsigt, som
uddannelses- og forskningsministeren ikke kan antages at være i besiddelse af. Dette
forekommer ikke at være en hensigtsmæssig afgrænsning. Det må antages at uddannelses-
og forskningsministeren har mulighed for at skaffe sig de fornødne faglige indsigt til at
træffe beslutninger på sit ansvarsområde.
DI står naturligvis til rådighed for det videre arbejde med lovudkastet og de tilhørende
udfyldende bekendtgørelser
Med venlig hilsen
Frank Bill
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0031.png
Side 30 af 57
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
MAILBOX_FA <[email protected]>
2. december 2015 10:33
Høringssvar
Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
FA takker for høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum. 
  
FA har ingen bemærkninger til høringen. 
  
Med venlig hilsen
Jette Hartø
Direktionssekretær
[email protected]
 
 
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1621
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
 
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os på
www.fanet.dk
og abonnér på
vores nyhedsmail
 
  
1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0032.png
Side 31 af 57
Styrelsen for Forskning og Innovation
Sendt til:
[email protected]
Aktiviteter i det ydre rum – lovforslag i høring
Forsikring & Pension har modtaget forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum i
høring, som bl.a. indeholder regler om operatørers ansvar og ministerens mulig-
hed for at indføre krav om forsikring eller anden finansiel sikkerhedsstillelse.
Vi har i den forbindelse følgende bemærkninger:
Forsikring & Pension har erfaring med, at der gennem de senere år har været et
stigende politisk ønske om at indføre forsikringspligt for erhvervsdrivende på en
række områder. Vi deltager gerne i drøftelser af, hvilke rammer der er nødven-
dige for at kunne imødekomme sådanne ønsker med henblik på, at forsikrings-
selskaberne kan udvikle og udbyde de pågældende forsikringer.
Ønsket om at indføre forsikringspligt for aktiviteter i det ydre rum forekommer
imidlertid at være ganske svært forsikringsbart på det danske marked. Vi skal i
den forbindelse pege på, at såfremt en risiko skal være forsikringsbar, kræver
det normalt bl.a. følgende:
At der er flere forsikringstagere til at dele den forsikringsmæssige risiko, så-
ledes at risikoen for, at der indtræder skader spredes mellem flere forsik-
ringstagere.
Vi har dog forstået, at der p.t. formentlig kun er én virksomhed i Danmark,
der foretager aktiviteter af en sådan karakter, at de vil blive omfattet af reg-
lerne om forsikringspligt.
At forsikringsselskaberne har mulighed for at beregne risikoen for, at der ind-
træder en skade.
Det vil derfor være nødvendigt for forsikringsselskaberne at få informationer
om antal skader, skadernes omfang m.v. fra de lande, som har indført forsik-
ringspligt, og som har et erfaringsgrundlag på området.
Det fremgår af lovudkastet, § 11, at statens regres vil skulle omfatte ”Øvrige
skader (herunder andre rumgenstande i kredsløb)”. Såfremt det er hensig-
ten, at denne regresadgang også skal omfatte skader på andre satellitter,
06.01.2016
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.
Fax
41 91 91 91
41 91 91 92
[email protected]
www.forsikringogpension.dk
Vibeke Henriques Johansson
Advokat
Dir.
41 91 91 47
[email protected]
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
VH/nle
GES-2015-00380
364701
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
Side 32 af 57
som befinder sig i det ydre rum, forekommer dette i særlig grad at blive me-
get vanskeligt at risikovurdere.
Vi skal desuden bemærke, at det fremgår af § 12 i lovforslaget, at der lægges
op til en individuel vurdering af, om – og i hvilket omfang – en operatør skal
tegne en ansvarsforsikring eller stille en anden finansiel sikkerhed, og at der ek-
sempelvis vil blive lagt vægt på, hvorvidt operatøren har tilstrækkelig egenkapi-
tal til at dække potentielle erstatningskrav. Dette forekommer ikke at være hen-
sigtsmæssigt. Med forslaget vil forsikringsselskaberne risikere, at de kun skal
tegne forsikringer for de små operatører med en forholdsvis lille egenkapital, og
der vil kunne være en større risiko for skader i denne gruppe.
Yderligere skal vi gøre opmærksom på, at det i relation til indførelse af forsik-
ringspligt vil være væsentligt, at forsikringsselskaberne kender til størrelsen af
dækningssummer og en eventuel selvrisiko, som forventes at være omfattet af
en forsikringspligt.
Forsikring & Pension indgår naturligvis gerne i en drøftelse af ovenstående.
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
VH/nle
GES-2015-00380
364701
Med venlig hilsen
Vibeke Henriques Johansson
Side 2
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0034.png
Side 33 af 57
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Dan Michael Knudsen <[email protected]>
11. januar 2016 14:16
Høringssvar
Vs: Svar fra landsstyret på: Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
(RIGS-FO Sagsnr.: 2015 - 827)
Til Styrelsen for Forskning og Innovation
Hermed fremsendes høringssvar fra Færøernes landsstyre til udkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum, jf.
nedenfor.
Rigsombuddet skal beklage den sene fremsendelse af høringssvaret.
Vh.
Med venlig hilsen
Dan M. Knudsen
Rigsombudsmand
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Tlf. +298 201200
Fax +298 201220
E-mail (journal):
[email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Rigsombudsmanden på Færøerne ([email protected])
Jóanna Djurhuus ([email protected])
Svar fra landsstyret på: Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
SV: Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
06-01-2016 14:10:31
Til Rigsombuddet 
 
Vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum (RIGS‐FO Sagsnr.: 2015 ‐ 827) 
 
Rigsombuddet har i skrivelse af 3. desember 2015 anmodet om Færøernes indstilling til Forslag til lov om aktiviteter 
i det ydre rum. 
 
Efter lovforslagets eget indhold ‐ § 22 ‐ gælder loven ikke for Færøerne, men i forslagets samme bestemmelse er 
fastsat, at “loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de 
færøske [...] forhold tilsiger.”. 
 
Reelt anmodes der derfor kun en udtalelse om § 22 i forslaget. Essensen i denne udtalelse er en vurdering fra 
færøske myndigheder, om hvorvidt der på dette område efter forfatningsgrundlaget lovreguleres på områder, der er 
undergivet færøsk eller fælles lovgivningskompetence. Her synes forslagets undtagelser i loven at være korrekte. 
Undtagelsesområderne er undergivet lagtingslovgivning. 
 
Med hensyn til hjemmelen at ikraftsætte loven ved kongelig anordning bemærkes, at vi fra embedsmandsside ikke 
har bemyndigelse til at anbefale, at § 22 i forslaget giver hjemmel til at ikraftsætte loven for Færøerne.  Der er 
nemlig i lagtingslov nr. 103 af 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesordning § 47 og § 48  fastsat, at indstilling til 
rigsmyndighederne om ikraftsættelse af rigslovgivning i Færøerne kun kan ske ved et af Lagtinget vedtaget forslag til 
beslutning vedrørende rigslovgivning, der senest 30 dage efter den endelige vedtagelse er stadfæstet af lagmanden 
1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0035.png
Side 34 af 57
og oversendt rigsmyndighederne (Ríkislógartilmæli). Vores indstilling er derfor, at § 22 affattes således: ”Loven kan, 
såfremt indstilling herom er vedtaget af lagtinget og stadfæstet af lagmanden, ved kongelig anordning sættes helt 
eller delvis i kraft for Færøerne.” 
 
Med venlig hilsen p.v.a.  
Uttanríkis‐ og Vinnumálaráðið 
 
Jóanna Djurhuus 
Ráðgevi  
 
Fra:
Rigsombuddet [mailto:[email protected]]
Sendt:
3. desember 2015 09:21
Til:
VMR-Journal
Cc:
Sjúrður Rasmussen
Emne:
Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum (RIGS-FO Sagsnr.: 2015 - 827)
 
Til Uttanríkis- og Vinnumálaráðið
Hermed fremsendes udkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum i høring med anmodning om eventuelle
bemærkninger.
Ifølge lovforslagets § 22 skal loven ikke gælde umiddelbart for Færøerne, men skal kunne sættes i kraft for Færøerne
ved kongelig anordning med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Hvis det vurderes, at lovforslaget hører under et andet landsstyreområde, skal jeg anmode Uttanríkis- og
Vinnumálaráðið om at videresende høringen til det relevante landsstyreområde.
Bemærkninger til lovforslaget skal senest den 6. januar 2016 sendes til Styrelsen for Forskning og Innovation til
mailadressen
[email protected]
med samtidig orientering af Rigsombuddet på mailadressen
[email protected]
Mvh.
Med venlig hilsen
Dan M. Knudsen
Rigsombudsmand
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Tlf. +298 201200
Fax +298 201220
E-mail (journal):
[email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Rigsombudsmanden på Færøerne ([email protected])
Høringssvar ([email protected])
Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
02-12-2015 09:51:44
Til Rigsombudsmanden på Færøerne 
  
Hermed fremsendes til eventuel udtalelse hos de færøske myndigheder høring vedrørende følgende lovforslag: 
  
Forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum 
  
Foruden lovforslaget findes vedhæftet høringsbrev samt høringsliste. 
  
Alle dokumenter er endvidere offentliggjort på Høringsportalen: 
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59047
 
  
2
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0036.png
Side 35 af 57
Evt. bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Styrelsen for Forskning og Innovation på mailadressen 
[email protected] senest den 6. januar 2016, kl. 12.00. 
 
 
Med venlig hilsen
 
 
Anders Rømer Kania
Specialkonsulent
Juridisk kontor
Telefon: + 45 7231 8448
E-mail:
[email protected]
 
Uddannelses- og Forskningsministeriet
 
 
 
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6201
E-mail:
[email protected]
 
www.ufm.dk
 
 
 
 
  
3
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0037.png
Side 36 af 57
Høringssvar “Lov om aktiviteter i det ydre rum”
Baggrund
Nærværende dokument udgør GomSpace’s høringssvar vedr. ”Lov om aktiviteter i det ydre rum”.
GomSpace leverer rumfartsprodukter og projekter til kunder i mere end 45 lande baseret på så-
kaldt nanosatellit teknologi, dvs. små satellitter. Vi har gennemført tre demonstrationsmissioner
(GOMX-1, GOMX-2 og GOMX-3) af teknologien og er på vej til at introducere kommercielle løsnin-
ger baseret på brugen af nanosatellitter. GomSpace’s kerneaktiviteter er derfor stærkt relateret til
lovområdet, og vi forventer jævnligt at skulle gøre anvendelse af bestemmelserne i loven.
Vores svar og kommentarer er givet ud fra vores umiddelbare fortolkning af lovteksten og dens
betydninger for GomSpace. Høringssvaret er opdelt i en række generelle kommentarer til lovgiv-
ningen efterfulgt af specifikke kommentarer til de enkelte lovkapitler.
Vi er til enhver tid til disposition for spørgsmål og ydereligere dialog vedr. loven og/eller vores
kommentarer. Kontaktpunkt er:
Lars Krogh Alminde
Salgsdirektør
E-mail:
[email protected]
Tlf.: 2219 6094
Generelle kommentarer
Vi vurderer det meget positivt, at området nu reguleres, således at Danmark lever op til sine FN-
forpligtigelser. Dette er også en forudsætning for flere af de aktiviteter GomSpace planlægger i de
kommende år, hvor bl.a. registrering er en nødvendighed.
I 2012 oplevede vi store problemer med at få myndighedsbetjening til håndtering af registrerings-
problematikken vedr. GOMX-1 missionen. Det umiddelbare problem blev løst ad hoc i 11. time ved
Udenrigsministeriets intervention – var dette ikke sket, ville GomSpace’s vækst og udvikling i me-
get væsentlig grad have været truet.
Vi finder det generelt positivt, at loven er udarbejdet som en rammelov, hvor Ministeren løbende
kan fastsætte og tilpasse en række specifikke bestemmelser. Men da der på nuværende tidspunkt
ikke foreligger yderligere specifik information om de forventede bestemmelser på centrale områ-
der, f.eks. vedr. ansøgningsprocessen og forsikringskravet, er det meget svært for os at vurdere de
præcise konsekvenser af loven i forhold til både igangværende og planlagte projekter.
Vi må derfor forvente, at Ministeren og dennes embedsmænd er indstillet på en meget tæt
dialog med brugerne af loven m.h.p. smidig gennemførelse af aktiviteter, indtil der er vedta-
get nærmere bestemmelser på disse områder.
Det er vores forventning, at særligt væksten i nanosatellitaktiviteter, og herunder kommercielle an-
vendelser heraf, har potentiale til at skabe mange højteknologiske arbejdspladser og et signifikant
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0038.png
Side 37 af 57
6 January 2016
beskatningsgrundlag i de lande, hvor operatørerne opererer fra. Danmark har indtil nu haft en cen-
tral rolle i udviklingen af nanosatellitteknologien samt anvendelserne heraf.
Jf. betragtningerne ovenfor er det på baggrund af det nuværende lovudkast svært at vurde-
re, hvorvidt loven vil skabe konkurrencedygtige betingelser for gennemførelse af kommerci-
elle rummissioner fra Danmark.
De centrale områder for konkurrencedygtighed bliver lovens nærmere bestemmelser vedr. god-
kendelsesprocedurer og relaterede omkostninger, samt de nærmere bestemmelser vedr. forsik-
rings- og erstatningskravet.
Specifikke Kommentarer
Her følger specifikke kommentarer til de enkelte lovkapitler.
Kommentarer vedr. kapitel 3
Jf. noterne til lovforslaget forventes det, at Ministeriet, som konsekvens af at der ikke findes en
relevant kompetent dansk myndighed, vil lade ESA stå for den tekniske vurdering af ansøgninger-
ne. GomSpace har erfaring fra ESA projekter med at udarbejde denne type dokumentation vedr.
bl.a. rumaffald og risici ved genindtrædelse i atmosfæren.
Vi har to bekymringer vedr. involvering af ESA i processen:
1. For aktører, der ikke har erfaring med ESA og ESA’s standarder, vil det være en meget van-
skelig proces at levere den nødvendige information uden hjælp. Dette kan begrænse inno-
vation og mangfoldighed i danske rumfartsaktiviteter. En dansk kompetent myndighed til
varetagelse af godkendelsesfunktionen vil forventeligt kunne yde bedre bistand i proces-
sen.
2. Forventede omkostninger for ESA’s arbejde med ansøgningerne er ukendte. Vi vurderer, at
omkostningerne på ansøgers side for udarbejdelse af de nødvendige dokumenter til ESA
standard vil være ca. 100.000 kr. per ansøgning.
Jf. ovenstående, og vores generelle kommentarer til lovforslaget, efterspørger vi flere detal-
jer om hvordan ansøgnings- og registreringsprocessen konkret skal udmøntes. Vi anbefaler
derfor Styrelsen at arbejde videre med dette parallelt med færdigbehandling af rammeloven,
og at der fokuseres på at minimere brugernes omkostninger.
Kommentarer vedr. kapitel 6
Vedr. § 12 kunne vi ønske en mere generel formulering omkring bortfald af forsikringskrav for pro-
jekter af almen interesse (forsknings- og udviklingsprojekter) der bidrager til videnskab og innovati-
on. Dette er til dels dækket af § 12, stk. 2, idet universiteter er selvforsikrende og ofte involverede i
sådanne missioner.
Det er dog ikke givet i sådan et projekt, at universitetet også er operatøren af rumgenstanden -
f.eks. hvis projektet gennemføres som et forskningssamarbejde mellem erhvervslivet og en eller
flere universiteter; F.eks. har GOMX-1 of GOMX-2 satellitterne været resultatet af samarbejde imel-
lem GomSpace og Aalborg Universitet, finansieret af Højteknologifonden (nu Innovationsfonden),
men med GomSpace som værende de facto operatøren af satellitterne.
Det kan naturligvis også udmøntes i de nærmere bestemmelserne, når disse formuleres, jf. § 12,
stk. 3.
© 2016 GomSpace Aps
2
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0039.png
Side 38 af 57
6 January 2016
Jf. ovenstående, og vores generelle kommentarer til lovforslaget efterspørger, vi flere detal-
jer om hvordan forsikrings- og erstatningskravet konkret skal udmøntes. Vi anbefaler derfor
Styrelsen at arbejde videre med dette parallelt med færdigbehandling af rammeloven.
Vi anbefaler yderligere Styrelsen at arbejde for at finde en løsning herpå som er både rimelig
for staten, men også attraktiv for operatørerne af nanosatellitter. Eksisterende løsninger i
andre landes rumlovgivninger er ikke udarbejdet med nanosatellitter for øje (de er udarbej-
det før nanosatellitterne kom i spil) og er derfor ikke egnede som forbilleder for en dansk
regulering.
Kommentarer vedr. kapitel 7, § 14
Vi anser det for sandsynligt, at GomSpace kan komme i en eller flere situationer, hvor vi vil have
ønske om at flytte ejerskabet af en eller flere satellitter til et udenlandsk registreret datterselskab
eller en udenlandsk tredjepart.
Vi er klar over, at dette er en kompliceret problemstilling, men har forventning om at Ministeren og
dennes embedsmænd er klar til at samarbejde heromkring, når behovet opstår.
Kommentarer vedr. kapitel 8, § 16
Givet statens forpligtigelser er det rimeligt, at der kan opnås adgang til nødvendig information, men
§ 16 respekter ikke i tilstrækkelig grad virksomhedernes behov for at kunne håndtere klassificeret
information og/eller kommercielt sensitivt materiale.
Et alternativ til bestemmelsen kunne være, at operatøren i forbindelse med registrering af satellitten
er forpligtiget til at indlevere et dokument med tilstrækkelige oplysninger (frekvens, modulations-
form, kommandosekvenser) til, at myndighederne om nødvendigt kan få en kommerciel satellitope-
ratør til at deaktivere satellitten.
Kommentarer vedr. kapitel 10, § 21 stk. 3
Af hensyn til igangværende projekter, hvor udgifter relateret til f.eks. honorering af forsik-
ringskravet ikke har været indregnet ved opstarten, anmoder vi om at datoen i § 21, stk. 3
ændres til den 31. december 2017.
© 2016 GomSpace Aps
3
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0040.png
Side 39 af 57
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Troels Johansen <[email protected]>
6. januar 2016 09:16
Høringssvar
VS: Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
Udkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum.pdf; Høringsbrev.pdf;
Høringsliste.pdf
Høj
Prioritet:
Kære FI 
 
GTS vil gerne kvittere for modtagelsen af Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum.  
 
GTS bakker fuldt op om lovudkastet, og har ikke yderligere kommentarer. 
 
På vegne af GTS‐nettet, 
 
 
Med venlig hilsen 
 
Troels Johansen
Konsulent 
trjo@gts‐net.dk  
 
 
GTS – Godkendt Teknologisk Service 
Gregersensvej 1 
2630 Taastrup 
Tlf.: +45 45 16 26 22 
www.gts‐net.dk   
 
 
LinkedIn: http://www.linkedin.com/in/troelsjohansen
 
 
 
 
Fra: Høringssvar [mailto:[email protected]]  
Sendt: 2. december 2015 09:44 
Til: Høringssvar 
Emne: Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum 
 
Til adressaterne på vedhæftede høringsliste  
   
I forlængelse af offentliggørelse af ”Kortlægning af rumområdet i Danmark – Rapport fra den tværministerielle 
arbejdsgruppe om rummet” af 2. december 2015 fremsendes følgende lovforslag i høring:  
   
Forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum  
   
Foruden lovforslaget findes vedhæftet høringsbrev samt høringsliste.  
   
Alle dokumenter er endvidere offentliggjort på Høringsportalen: 
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59047
  
   
1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0041.png
Side 40 af 57
Evt. bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Styrelsen for Forskning og Innovation på mailadressen 
[email protected] senest den 6. januar 2016, kl. 12.00.  
   
   
Med venlig hilsen
 
 
Anders Rømer Kania
Specialkonsulent
Juridisk kontor
Telefon: + 45 7231 8448
E-mail:
[email protected]
 
Uddannelses- og Forskningsministeriet
 
 
 
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6201
E-mail:
[email protected]
 
www.ufm.dk
 
 
 
   
2
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0042.png
Side 41 af 57
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
+45 33 18 48 48
ida.dk
[email protected]
Styrelsen for Forskning og Innovation
[email protected]
Vedr. Svar til høring om Lovudkast om aktiviteter i det
ydre rum
Ingeniørforeningen takker for muligheden for at deltage i høringen om ”Lovudkast
om aktiviteter i det ydre rum”.
Overordnet er det positivt, at Danmark får en regulering af området, hvor der må
forventes yderligere aktivitet både fra statsinstitutioner, forskningsinstitutioner og i
stigende grad fra private aktører. Ingeniørforeningen kan på denne baggrund støtte
op om kravet om godkendelse af rumaktiviteter, som nævnt i § 4, samt de betingel-
ser, der stilles med § 5.
Ingeniørforeningen finder det positivt, at der er tale om en rammelovgivning, der
giver mulighed for fleksibel tilpasning til den udvikling, der forventes. Rumaktiviteter
er i øjeblikket i en overgangsfase fra de klassiske store statslige projekter til også
at omfatte store såvel som mindre projekter fra privatpersoner, studerende og pri-
vate virksomheder. Denne udvikling skal lovgivningen kunne rumme og understøtte
konstruktivt så vidt muligt. Det er derfor også positivt, at der i § 21, stk.5 tages
højde for nødvendigheden af også at kunne håndtere aktiviteter i højder under det
ydre rum, i fald det er relevant. Det kan herefter vurderes om det, som ved f.eks.
droner, er nødvendigt med særskilt lovgivning på dette område.
Endelig er det positivt, at lovgivningen tager udgangspunkt i internationale aftaler
og international praksis på området, da rumfart grundlæggende er baseret på in-
ternationalt samarbejde. Det gælder ikke mindst brug af internationale standarder
som udstukket af European Cooperation for Space Standardization (ECSS) og i
forhold til håndtering af rumaffald.
Med venlig hilsen
4. januar 2016
Grit Munk
Chefkonsulent
Politik, Analyse og Presse
Ingeniørforeningen
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0043.png
Side 42 af 57
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
1260 København K
Danmark
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 3269 8866
[email protected]
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 15/00364-2
HØRING VEDR. FORSLAG TIL LOV OM AKTIVITETER I
DET YDRE RUM
Styrelsen for Forskning og Innovation har ved e-mail af 2. december
2015 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum.
Institut for Menneskerettigheder har ingen bemærkninger.
Der henvises til styrelsens ref.nr. 15/031037-01.
Med venlig hilsen
Lise Garkier Hendriksen
SPECIALKONSULENT
14. DECEMBER 2015
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0044.png
Side 43 af 57
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jesper Schou <[email protected]>
6. januar 2016 11:45
Høringssvar
Kommentarer til udkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
details.txt
Til Styrelsen for Forskning og Innovation,
Jeg er blevet gjort opmærksom på at der er et forslag til en dansk
rumlov på vej gennem lovgivningssystemet. I den anledning har jeg nogle
bemærkninger der måske kan være nyttige i det kommende arbejde.
Min baggrund er at jeg har en PhD fra Aarhus Universitet og har arbejdet
inden for rumfart i over 20 år, dels på Stanford, dels på et Max Planck
Institut i Tyskland. Jeg har været involveret i flere store rumprojekter
og mens jeg var i USA ville jeg formodentlig let have været godkendt som
Principal Investigator på et større NASA projekt.
Jeg skal understrege at jeg ikke på nogen måde udtaler mig på vegne af
Max Planck Society eller det institut jeg arbejder på. Ligeledes er jeg
ikke jurist, så jeg beklager eventuelle uklare formuleringer eller
misforståelser af almindelige juridiske begreber og formuleringer. Jeg
beklager også indlæggets lidt upolerede form.
Herunder er en kort opsummering af mine vigtigste punkter. Jeg har
vedføjet en mere detaljeret liste med kommentarer til de enkelte
paragraffer mm.
Først vil jeg sige at det naturligvis er en god ide at vedtage love der
implementerer indgåede konventioner. Ligeledes er det naturligvis en
gode ide at de omhandlede aktiviteter foregår under veldefinerede
betingelser.
På den anden side er nogle af formuleringerne meget brede. I nogle
tilfælde på grund af uklare eller forældede formuleringer i
konventionerne. Hvis lovteksten tages bogstaveligt vil det føre til et
krav om omfattende registrering og godkendelse. Dette vil uden tvivl
føre til at mange ellers kvalificerede personer,
uddannelsesinstitutioner og firmaer vil afholde sig fra at deltage og
dermed at Danmark vil falde bagud på dette område. Naturligvis kan brede
formuleringer være nødvendige for at sikre fleksibilitet, men nogle af
formuleringerne synes unødvendig brede.
Definition af rumgenstande: Som diskuteret i bemærkningerne er
definitionen i paragraf 3 meget bred. Dette kunne potentielt føre til at
mindre dele fra underleverandører er omfattet af kravene. Hvis dette er
tilfældet vil det igen føre til at folk vil holde sig væk fra området.
Det må være muligt at finde en formulering der sikrer at kun væsentlige
dele er omfattet.
Definition af operatør: Igen en meget bred definition. Som skrevet synes
den at inkludere enkelte ansatte der som en del af deres job sender
kommandoer til et delsystem på en satellit. Måske det var muligt at gøre
det klart at det kun er de fysiske eller juridiske personer der har det
overordnede kontraktansvar der er omfattet?
Paragraf 21, stk. 5 bør slettes. Aktiviteter i luftrummet under det ydre
rum falder ikke ind under uddannelses- og forskningsministerens
ressortområde. Ligeledes er formålet med denne lov at regulere
aktiviteter der falder ind under de forskellige konventioner, ikke at
1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
Side 44 af 57
regulere andre områder. Specielt ikke når disse områder til dels falder
ind under andre konventioner om civil luftfart mm. Hvis det ønskes at
regulere disse andre områder bør det gøres med en separat lov.
Bemærkningernes definition af det ydre rum er, som påpeget i
bemærkningerne arbitrær. 100 km grænsen er stort set Guinness Rekordbog
definitionen. En mere rimelig definition ville være den laveste bane en
satellit kan være i med en levetid på mindst et omløb eller et døgn.
Hvor denne grænse er afhænger af antagelserne, men omkring 180 km er nok
mere rimeligt end 100 km. I samme forbindelse bør suborbitale flyvninger
enten ikke omfattes af loven (som i Sverige) eller kun hvis de går til
højder over 180 km. Det er grundlæggende en meget anden type
aktiviteter. For eksempel giver det næppe mening at registrere genstande
der returnerer til jorden minutter efter opsendelsen.
For omfattende bestemmelser vil føre til at kun de store spillere i
Danmark fortsat kan deltage i rumrelaterede aktiviteter. Studerende vil
ikke kunne deltage i bygningen af cubesats, enkelte forskere vil ikke
kunne have roller i rumprojekter og små firmaer vil ikke være
interesserede i at være underleverandører. Desuden vil amatørerne i
Copenhagen Suborbitals og andre foreninger få svære arbejdsforhold.
Dette synes måske at være en mindre detalje, men de har været med til at
sætte Danmark på landkortet indenfor rumfart og er til stor inspiration
både indenfor og udenfor Danmark.
Alt dette er det stik modsatte af hvad der er nødvendigt for at bevare
Danmark som et videnssamfund med aktiv rumforskning, så jeg håber at det
lykkes at formulere loven og de afledte bestemmelser således at de ikke
unødigt hæmmer aktiviteterne indenfor rumforskningen.
I skal naturligvis være velkomne til at kontakte mig hvis I har
spørgsmål. Dog skal jeg gøre opmærksom på at jeg er bortrejst en stor
del af januar.
Med venlig hilsen
Jesper Schou
Nikolaistraße 25
37073 Göttingen
Tyskland
+49 175 975 4391
2
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
Side 45 af 57
details.txt
Baggrund: Jeg har en PhD i naturvidenskab fra Aarhus Universitet fra 1993. Jeg
var ansat på Stanford fra 1993 til 2013 hvor jeg først arbejdede med Michelson
Doppler Imager på Solar and Heliospheric Observatory (et fælles rumprojekt
mellem NASA og ESA) og siden på Helioseismic and Magnetic Imager på Solar
Dynamics Observatory (et NASA projekt). På sidstnævnte var jeg Co-Investigator
og Instrument Scientist. Inden jeg fraflyttede USA burde dette have kvalificeret
mig som Principal Investigator på et større NASA projekt, hvis jeg havde søgt.
Siden 2013 har jeg arbejdet på Max Planck Institute for Solar System Research i
Göttingen, Tyskland hvor jeg blandt andet er involveret i det europæiske projekt
PLATO og er Co-Investigator på Polarimetric and Helioseismic Imager på Solar
Orbiter som er et europæisk projekt med opsendelse i 2018.
Kommentarer til lovforslaget:
Paragraf 2, stk. 2. Jeg formoder at der med danske fysiske personer kun menes
personer bosiddende i Danmark. Ellers vil det føre til alvorlige problemer for
de af os der er bosat i andre lande. For folk bosiddende i Danmark som for
eksempel tager til ESA eller NASA for at sende kommandoer til en udenlandsk
satellit kan det også føre til problemer hvis de skal registreres og godkendes,
hvilket nemt kan føre til at danske forskere og studerende vil få problemer med
at deltage i udenlandske projekter. Se i øvrigt mine kommentarer til paragraf 3
nedenunder.
Paragraf 3. Det er noget uklart på hvilke niveauer man skal lade sig registrere.
Lad mig give et eksempel fra mit tidligere job. NASA bygger SDO og har en
kontrakt til Stanford om bygning, styring efter opsendelse og data analyse for
HMI. Stanford har underkontrakt med Lockheed om bygning og styring efter
opsendelse. Hvis jeg som ansat på Stanford gik over til Lockheed for at sende en
kommando var min job funktion “operator”. Denne kommando ville så gå videre til
NASA og derfra til en jordstation (NASA eller privat) der kommunikerer med
satellitten.
Hvis disse virksomheder og personer var i Danmark, hvem skulle så lade sig
registrere og godkendes? Klart NASA. Måske også Stanford. Hvad med Lockheed? Mig
selv? Bemærk at min jobfunktion på tidspunktet for afsendelsen af kommandoen er
“operator” som frit oversat til dansk er “operatør”.
Bemærk at de kommandoer jeg kunne sende ikke påvirker satellittens bane eller på
anden måde genererer rumskrot. Det er rent interne ting som at tage et billede
på et givet tidspunkt eller downloade data. Det forekommer som unødvendigt
bureaukrati at den slags skal separat registreres eller godkendes.
Paragraf 5, stk. 1, første punkt. Jeg formoder at det gøres klart at de
relevante kvalifikationer kun er dem der vedrører evnen til at overholde
bestemmelserne i loven. Specielt at kvalifikationer der vedrører den
videnskabelige kvalitet af instrumenter, evnen til at behandle videnskabelige
data eller den kommercielle nytte ikke er omfattet.
Paragraf 5, stk. 2 og paragraf 6 overlapper noget og specielt den førstnævnte
forekommer som en bred gummiparagraf.
Paragraf 6. Jeg formoder at der her ikke tænkes på miljøkrav ved opsendelser fra
andre lande. Disse må falde ind under disse landes miljølovgivning.
Paragraf 8. stk. 2 kan være problematisk. Det er ikke givet at det er fysisk
muligt eller at der er andre der er interesseret i at overtage. Ligeledes kan
mange rummissioner ikke afsluttes. Det vil sige at der ikke er en fysisk
mulighed for at fjerne satellitten.
Paragraf 9. Den anden sætning synes at mangle nogle ord efter “længere”. Måske
“længere væk” eller “længere væk fra jorden”?
Paragraf 10. Jeg formoder at folk der deltager i opsendelsen eller er inviteret
til at overvære den ikke er omfattet af dette ansvar når opsendelsen foregår
uden for Danmark? Det forekommer som en unødig indblanding i andre landes
Side 1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
Side 46 af 57
details.txt
interne forhold og at kunne føre til “forum shopping”.
Paragraf 16. Jeg håber principielt at denne paragraf, hvis inkluderet, ikke
bliver brugt meget. Jeg skal også gøre opmærksom på at nogle oplysninger
angående opsendelser kan være klassificerede, være underlagt non disclosure
agreements eller lignende og at de folk der foretager sådanne ransagninger bør
have passende sikkerhedsgodkendelser. Ligeledes vil et krav om at acceptere
sådanne betingelser kunne føre til problemer med aftaler om deling af satellit
data med fremmede magter, specielt USA. Genstande der sendes ud i rummet er
omfattet af ITAR, EAR eller andre bestemmelser. For deling af sådanne data med
ikke amerikanske personer kræves der komplicerede aftaler godkendt af det
amerikanske udenrigs- eller handelsministerium. At tillade adgang til disse data
af uspecificerede personer uden retskendelse vil utvivlsomt føre til
komplikationer i forbindelse med at indgå sådanne aftaler.
Paragraf 18 stk. 2 og bemærkningerne dertil. Jeg håber at der ikke vil være krav
om sådanne tekniske vurderinger fra ESA for mindre projekter, såsom cubesats.
Hvis der er og disse omkostninger skal betales af ejeren vil det hurtigt kunne
overvælde disse projekter og føre til at der for eksempel ikke længere vil være
sådanne projekter for studerende at deltage i.
Paragraf 19, stk. 2 forekommer uheldig. I det mindste burde det være muligt at
påklage til for eksempel den myndighed der er delegeret til.
Paragraf 21: Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt med datoer relativt til
ikrafttræden i stedet for absolutte datoer?
Paragraf 21, stk. 3. Et år er en meget kort tidsfrist. Typisk vil alle
kontrakter være underskrevet flere år før opsendelsen, relevant hardware
allerede leveret et år før og langt de fleste af pengene brugt. Hvis der er
udgifter til forsikring mv. er det ikke klart at der stadig er kontrakter under
hvilke disse omkostninger kan dækkes.
Paragraf 21, stk. 5 forekommer som tidligere nævnt meget uheldig da den forsøger
at regulere ting uden relation til de konventioner som loven implementerer og
udenfor ministeriets ressortområde. Jeg bemærker at problemet med ressortområdet
også er nævnt i dokumentet “Kortlægning af rumomr
å
det i Danmark”. Jeg mener at
hvis sådanne ting ønskes reguleret vil det være mere hensigtsmæssigt med en
separat lov.
Side 2
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0048.png
Side 47 af 57
Høringssvar til forslag til
Lov om aktiviteter i det ydre rum
Som formand for Rumforskningsudvalget anerkender undertegnede nødvendigheden af at sikre det
lovmæssige grundlag for danske rumaktiviteter og bifalder at dette nu sker med det foreliggende
forslag. Samtidig ønsker jeg at udtrykke bekymring over at forslagets meget brede formulering kan
komplicere og begrænse mulighederne for disse aktiviteter, og jeg håber at der kan foretages de
nødvendige afgrænsninger i forslaget og bemærkningerne til loven for at undgå at dette bliver tilfældet.
Specifikt vedrører min bekymring definitionerne i §2 og 3 af rumaktivitet, operatører, og de omhandlede
personer, samt kravet om godkendelse:
1. Som forslaget er formuleret omfatter definitionen af ’rumgenstand’ og ’rumaktivitet’ ethvert
bidrag til planlægning eller bygning af satellitter eller enkeltdele til satellitter.
2. Desuden omfatter definitionen af ’operatør’ enhver (dansk fysisk eller juridisk person) der
udfører aktiviteter af enhver art relateret til rumgenstande, herunder ’styring’.
Ifølge pkt. 1 vil f.eks. forskere der bidrager til planlægning eller udvikling af en videnskabelig satellit,
herunder forberedelse af databehandling, i princippet være omfattet af godkendelseskravet. Det samme
gælder levering af mindre dele af satellitten eller bidrag til udvikling af styringsprogrammel.
Tilsvarende vil ifølge pkt. 2 enhver der bidrager til styring af en satellit være omfattet af loven. Dette vil
inkludere forskere der udvælger objekter eller områder på jorden eller himlen til observation, samt
danske ansatte ved ESA og NASA som deltager i satellit-operationer. Disse er derfor også principielt
omfattet af krav om godkendelse.
Jeg finder at en sådan bred implementering af forslaget vil lægge helt urimelige og forsinkende
administrative byrder på de igangværende og planlagte rumaktiviteter. Der foreslås derfor en
afgrænsning af anvendelsesområdet til de primære aktører i rumaktiviteter, i det (ofte begrænsede)
omfang at de er omfattet af dansk lov.
I lovforslagets bemærkning til §3 opereres med ’bagatelgrænse’ i forbindelse med underleverancer til
en rumgenstand. Det foreslås at denne bagatelgrænse præciseres og udvides til også at omfatte de
ovenfor i forbindelse med pkt. 2 omtalte aktiviteter.
Det bemærkes at dette notat er blevet diskuteret og positivt vurderet i Rumforskningsudvalget, men det
repræsenterer ikke en fælles udtalelse fra udvalget.
Aarhus, 6. januar 2016,
Jørgen Christensen-Dalsgaard, formand for Rumforskningsudvalget
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0049.png
Side 48 af 57
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Jeanette Jørgensen <[email protected]>
6. januar 2016 07:57
Høringssvar; [email protected]; Robert Krarup Feidenhans'l
Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
Vedr. Høringssvar om forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
Vi har følgende kommentarer som vi håber kan komme i betragtning:
Jeg har under gennemlæsningen først og fremmest forsøgt at tage udgangspunkt i Niels Bohr
Institutets (NBI) situation som en mindre bidragsyder og deltager i større rumprojekter der foregår i
ESA og NASA regi - hvilket ikke har været helt let idet lovforslaget sigter på at skabe en meget bred
og general ramme for samtlige danske aktiviteter i rummet, inklusiv diverse FN resolutioner, de
bekendte aktiviteter ude på Refshaleøen, m.m.
For Niels Bohr Institutet (NBI) er satellitter er centrale for vores forskning i meteorologi, oceanografi,
fast-jords-fysikken samt naturligvis i astronomien og astrofysikken. De nuværende vejrprognosers
kvaliteter bygger fundamentalt på eksistensen af satellitter. Her NBI deltager sammen med DMI, DTU
og Århus Universitet.
Der nævnes dansk deltagelse i ESA, EUMETSAT og projekter som Galileo (navigation) og Copernicus
(jordobservationer). Der ser jeg en særlig NBI-interesse i specielt klima- og atmosfæreovervågning.
Det centrale spørgsmål er om lovforslagets krav (par. 3-9) om godkendelse af "rumaktiviteter" samt
registrering og dokumentation af danske "rumgenstande" også kommer til omfatte de danske flight
hardware bidrag som vi på NBI i samarbejde med DTU Space udvikler primært til instrumenteringen til
projekter der falder under ESAs (obligatoriske) Science program (eller tilsvarende NASA
forskningsprojekter).
Lovteksten er bestemt ikke klar på dette område, og dette spørgsmål vil formegentlig først blive
opklaret når Uddannelses- og Forskningsministeriet engang har fået udarbejdet den i par. 6 (og
andetsteds) bebudet bekendtgørelse om den nærmere implementering af loven.
Vi skal helt klart presse på for at vores rumaktiviteter ikke falder under lovens bestemmelser. Den
ekstra dokumentationsbyrde - der måske kan synes rimelig nok for et rent nationalt dansk rumprojekt
omfattende lokal opsendelse og det hele - vil være helt formålsløs i forbindelse med mindre danske
bidrag til projekter der foregår i et større ESA (eller NASA) sammenhæng, og lokalt virke dræbende på
et dansk forskningsområde der er rigelig økonomisk og bureaukratisk udfordret i forvejen.
Udtrykt på godt nudansk, rummer lovforslagets ordlyd en ikke ubetydelig fare for at vores i forvejen
beskedne udnyttelse og deltagelse i ESAs grundforskningsprogram kan blive ’djøffet’ helt til døde.
I den forbindelse er der dog betydelig håb i bemærkingen øverst på side 29 i anmærkningerne til
lovforslaget: "I den sammenhæng bør der dog antages at gælde en vis bagatelgrænse således, at
mindre dele, der f.eks. indgår som en underleverance til en rumgenstand, ikke i sig selv er
tilstrækkeligt til at udløse krav om godkendelse efter dette lovforslag."
Hvis KU beslutter sig for at udforme en indsigelse mod lovforslaget (koordineret med DTU Space?)
foreslås det at vi insisterer på at ovenstående bagatelgrænse kommer til at omfatte vores
rumaktiviteter med ESA og NASA og gøres eksplicit i bekendtgørelsen.
Mvh Robert
Robert Feidenhansl
Prof., Head of Institute
University of Copenhagen
Faculty of Science
1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0050.png
Niels Bohr Institute
Blegdamsvej 17
DK-2100 Copenhagen
DIR +45 28750397
MOB +45 28750397
[email protected]
Side 49 af 57
2
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0051.png
Side 50 af 57
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Ulla Björnsson <[email protected]>
2. december 2015 10:34
Høringssvar
Ref. 15/031037-01 - Udkast til lov om aktiviteter i det ydre rum
Tak for muligheden for at komme med høringssvar.
Nordea-fonden har imidlertid ingen bemærkninger til lovudkastet, som falder noget uden for fondens
interesseområde.
(PS: OBS linket i høringsbrevet virker tilsyneladende ikke -)
Venlig hilsen
Ulla Björnsson
Vicedirektør
D: 4070 3781
T: 4060 3040
[email protected]
Nordea-fonden
Heerings Gaard
Overgaden neden Vandet 11
1414 København K
nordeafonden.dk
facebook
 
1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0052.png
Side 51 af 57
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Solvej Pedersen <[email protected]>
3. december 2015 11:30
Høringssvar
VS: Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
Udkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum.pdf; Høringsbrev.pdf;
Høringsliste.pdf
Kære Anders Rømer Kania 
 
Rigsarkivet har ingen bemærkninger 
 
Med venlig hilsen 
 
Solvej Pedersen 
 
Solvej Pedersen
Chefsekretær
Rigsarkivarens Sekretariat
Telefon: 33 92 33 10 | Direkte: 41 71 73 08
[email protected] | www.sa.dk
 
Fra:
Høringssvar [mailto:[email protected]]
Sendt:
2. december 2015 09:44
Til:
Høringssvar
Emne:
Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
 
Til adressaterne på vedhæftede høringsliste 
 
I forlængelse af offentliggørelse af ”Kortlægning af rumområdet i Danmark – Rapport fra den tværministerielle 
arbejdsgruppe om rummet” af 2. december 2015 fremsendes følgende lovforslag i høring:  
 
Forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum 
 
Foruden lovforslaget findes vedhæftet høringsbrev samt høringsliste. 
 
Alle dokumenter er endvidere offentliggjort på Høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59047
 
Evt. bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Styrelsen for Forskning og Innovation på mailadressen 
[email protected] senest den 6. januar 2016, kl. 12.00. 
 
 
Med venlig hilsen 
 
Anders Rømer Kania  
Specialkonsulent 
Juridisk kontor 
1
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0053.png
Side 52 af 57
Telefon: + 45 7231 8448 
E‐mail: [email protected] 
 
Uddannelses‐ og Forskningsministeriet 
 
Styrelsen for Forskning og Innovation  
Bredgade 40  
DK‐1260 København K  
Telefon: +45 3544 6200 
Fax: +45 3544 6201  
E‐mail: [email protected] 
www.ufm.dk 
 
 
 
2
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
Side 53 af 57
Styrelsen for Forskning og Innovation (FI)
Landgreven 4
DK1301 København K
Tlf. 33 92 84 00
Fax 33 11 04 15
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Høring vedr. forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum
Med mail af 2. december 2015 (Ref.: 15/031038-01) anmoder Styrelsen for
Forskning og Innovation om eventuelle bemærkninger til udkast til lov om akti-
viteter i det ydre rum med svarfrist den 6. januar 2016 kl. 12:00.
Rigsrevisionen har gennemgået udkast til lov med særlig fokus på bestem-
melser vedrørende regnskabs- og/eller revisionsforhold.
Rigsrevisionen kan konstatere, at lovudkastet ikke omhandler regnskabs-
og/eller revisionsforhold. Rigsrevisionen har derfor ingen bemærkninger til
lovforslaget.
5. januar 2016
10. kontor
J.nr.: 2014-5900-38
Med venlig hilsen
Tina Mollerup Laigaard
Kontorchef
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0055.png
Side 54 af 57
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0056.png
Side 55 af 57
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0057.png
Side 56 af 57
 L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603303_0058.png
Side 57 af 57