Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
L 128 Bilag 1
Offentligt
1603302_0001.png
Notat
Kommenteret høringsnotat om udkast til lov om aktiviteter i det
ydre rum
Et udkast til forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum (lovudkastet) har i perioden
2. december 2015 til 6. januar 2016 været i ekstern høring. Der er indkommet 28
høringssvar.
I dette notat gives et resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget og de
ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund heraf.
Langt størstedelen af høringsparterne giver udtryk for, at det findes positivt, at
regeringen har taget initiativ til at regulere aktiviteter i det ydre rum, sådan at
Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser. En række af høringspar-
terne giver ligeledes udtryk for, at det overordnet set findes positivt, at der er tale
om en rammelov, hvorefter nærmere regler kan fastsættes mere dynamisk, f.eks.
ved bekendtgørelse. Ligeledes er der fra flere høringsparter mere detaljerede be-
mærkninger til en række af lovudkastets bestemmelser og bemærkninger.
Tre raketforeninger
1
har afgivet høringssvar til lovudkastet. Som udgangspunkt er
de tre foreningers aktiviteter ikke omfattet af lovudkastet, da aktiviteterne foregår i
højder under 100 km over jorden. I medfør af lovudkastets § 21, stk. 5, kan uddan-
nelses- og forskningsministeren efter forhandling med forsvarsministeren og
transport- og bygningsministeren sætte nærmere regler i kraft for sådanne aktivite-
ter i lavere højder. Ministeren har noteret sig bemærkningerne fra de tre raketfor-
eninger og vil lade dem indgå i det videre arbejde. Raketforeningernes bemærknin-
ger er alene medtaget i dette notat, i det omfang de har relevans for lovudkastet.
Notatet er inddelt i et afsnit med generelle bemærkninger og et afsnit med specifik-
ke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
13. januar 2016
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Juridisk kontor
Bredgade 40
1260 København K
Tel.
3544 6200
Fax
3544 6201
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1991 8440
Sagsbehandler
Anders Rømer Kania
Tel.
72318448
Mail
[email protected]
Ref.-nr.
15/031037-10
Generelle bemærkninger
Copenhagen Suborbitals (CS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), DI,
GomSpace, GTS-nettet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Jesper Schou og
Jørgen Christensen-Dalsgaard
finder det positivt, at der med lovforslaget kommer
regulering på området, og at Danmark herved kan leve op til sine internationale
forpligtelser.
1
Copenhagen Suborbitals, Danish Space Challenge og Dansk Amatør Raket Klub
Side
1/10
L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603302_0002.png
DTU, GomSpace, IDA
og
Aarhus Universitet
finder det endvidere positivt, at lov-
udkastet er udformet som en rammelov, så reguleringen løbende kan tilpasses ud-
viklingen på området. IDA fremhæver også som et plus, at lovforslaget tager ud-
gangspunkt i internationale aftaler og praksis på området. Aarhus Universitet
fremhæver, at det er vigtigt, at der tages hensyn til en langsigtet strategisk udvik-
ling af området med stabile rammebetingelser, herunder lovgivning, som både
udgør et sikkert grundlag for rumaktiviteter, og som samtidig sikrer, at de forskelli-
ge aktører ved, hvilke regler de skal agere ud fra.
CS, DTU, DI og GomSpace
finder det vanskeligt at vurdere rækkevidden og konse-
kvensen af det forelagte lovudkast, da det endnu ikke fremgår, på hvilken måde
bestemmelserne nærmere vil blive udfyldt. CS, DI og GomSpace opfordrer til og
forventer, at berørte parter inddrages i arbejdet med at udforme disse udfyldende
bestemmelser og stiller sig til rådighed herfor.
GomSpace
finder, at lovens bestemmelser vedrørende godkendelsesprocedurer og
relaterede omkostninger samt de nærmere bestemmelser vedrørende forsikrings-
og erstatningskrav er centrale ved vurderingen af, om loven vil skabe konkurrence-
dygtige betingelser for gennemførelse af kommercielle rummissioner fra Danmark.
Ministeren
finder det positivt, at der overordnet er støtte til den påtænkte regule-
ring af området.
Ministeren har med tilfredshed noteret sig, at en række af høringsparterne direkte
støtter udformningen af lovforslaget som en rammelov. Det betyder, som flere hø-
ringsparter har givet udtryk for, at den endelige vurdering af rækkevidden og kon-
sekvenserne ved reguleringen ikke kan foretages, før de udfyldende administrative
forskrifter foreligger. Det er tanken, at der sideløbende med lovprocessen vil blive
udarbejdet udkast til administrative forskrifter, forventeligt en bekendtgørelse, og
at der i den forbindelse vil blive foretaget offentlig høring m.v.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Specifikke bemærkninger
Anvendelsesområde og definitioner
CS, DTU, Jesper Schou, Jørgensen Christensen-Dalsgaard, Københavns Universi-
tet og Aarhus Universitet
er af den opfattelse, at definitionerne af rumaktivitet,
rumgenstand og operatør er for brede og uklare. Disse høringsparter finder bl.a., at
definitionerne af rumaktivitet og rumgenstand potentielt kan føre til, at en under-
leverandør af mindre dele og komponenter til en satellit eller styringsprogrammel
til internationale missioner i princippet kan blive omfattet af et godkendelseskrav.
Videre finder disse høringsparter, at loven kan fortolkes sådan, at danske forskeres
deltagelse i internationale opsendelser, f.eks. som følge af forskning og udnyttelse
af data, der indgår i sådanne opsendelser, skal godkendes. En af disse høringspar-
ter finder det ligeledes uklart, hvad der omfattes af anordning anvendt til opsendel-
se. Høringsparterne opfordrer på denne baggrund til, at det tydeliggøres, at kun
væsentlige dele af rumgenstande er omfattet, og at det kun er de primære aktører
med rumaktiviteter, der omfattes.
Side
2/10
L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603302_0003.png
Jesper Schou
finder, at det ydre rum kan defineres som den laveste bane en satellit
befinder sig i med en levetid på mindst et omløb eller et døgn, og han finder på den
baggrund, at en grænse for lovens anvendelse fra omkring 180 km er mere rimelig
end 100 km. Efter Jesper Schous opfattelse bør suborbitale flyvninger enten ikke
omfattes af loven eller kun, hvis de går til højder over 180 km, idet det grundlæg-
gende er en meget anden type aktiviteter, og at det næppe giver mening at registre-
re genstande, der returnerer til jorden minutter efter opsendelsen.
Ministeren
har noteret sig høringsparternes bemærkninger om lovudkastets defi-
nitioner af rumaktivitet, rumgenstand og operatør og den uklarhed om lovens an-
vendelsesområde, som de synes at have medført. Ministeren bemærker, at det ikke
med loven er tænkt, at underleverandører af komponenter eller delsystemer til en
satellit til internationale missioner m.v. skal være omfattet af loven, herunder lo-
vens krav om godkendelse. Det er heller ikke tænkt, at loven skal omfatte danske
forskeres deltagelse i internationale opsendelser ved udnyttelse af data eller leve-
ring af udstyr, der indgår i sådanne opsendelser. I forhold til anordninger til op-
sendelse tænkes primært på affyringsramper og lignende. I den foreslåede be-
stemmelse til lovens definition af rumaktivitet er det allerede præciseret, at alene
væsentlige aktiviteter er omfattet.
Der er på ovennævnte baggrund foretaget en uddybning og præcisering af sidste led
i definitionen af rumgenstand vedrørende anordninger til opsendelse samt af lov-
bemærkningerne til de foreslåede definitioner af rumaktivitet, rumgenstand og
operatør.
For så vidt angår bemærkningen om grænsen (højden) for lovens anvendelse be-
mærker ministeren, at grænsen på 100 km over jorden, som fremgår af lovbe-
mærkningerne, er indsat efter anbefalinger fra en tværministeriel arbejdsgruppe.
Hensigten med lovforslaget er at regulere aktiviteter i det ydre rum uanset karakte-
ren af sådanne aktiviteter, bl.a. for at implementere Danmarks forpligtelser efter
fire FN-aftaler.
Godkendelse
DTU
bemærker, at lovudkastet udelukkende bygger på europæiske standarder og
erfaringer. Efter DTU's opfattelse vil en ensidig anvendelse af europæiske standar-
der besværliggøre samarbejde med f.eks. USA og Japan, der anvender andre stan-
darder. DTU anbefaler, at der ved godkendelse i stedet anvendes de for projektet
relevante standarder.
IDA
finder det positivt, at loven henviser til internationale standarder udstukket af
ECSS.
DTU
fremhæver videre, at det af lovens bemærkninger vedrørende teknisk bistand
fremgår, at ESA vil blive brugt i forbindelse med godkendelsesordningen. DTU
finder, at det bør præciseres, at GTS-institutter og danske universiteter også kan
anvendes. DTU opfordrer Uddannelses- og Forskningsministeriet til sammen med
DTU Space at afsøge, hvilke opgaver DTU Space kan løse i forbindelse med imple-
mentering og håndhævelse af loven.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side
3/10
L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603302_0004.png
CS, GomSpace
og
Aarhus Universitet
efterspørger flere detaljer om, hvordan an-
søgnings- og registreringsprocessen konkret skal udmøntes, herunder hvordan
godkendelsesprocedurer planlægges tilrettelagt, hvor i processen godkendelse skal
finde sted, og hvor lang sagsbehandlingstiden maksimalt må være. Det anbefales,
at der arbejdes videre med dette parallelt med færdigbehandling af rammeloven, og
at der fokuseres på at minimere brugernes omkostninger,
CS
og
GomSpace
anfører, at det for aktører, der ikke har erfaring med ESA og
ESA's standarder vil være en meget vanskelig proces at levere den nødvendige in-
formation uden hjælp, hvilket kan begrænse innovation og mangfoldighed i danske
rumaktiviteter. Det forventes derfor, at den kompetente myndighed vil kunne yde
bistand som led i godkendelsen.
Ministeren
oplyser, at henvisningerne til ESCC-standarderne i lovudkastets be-
mærkninger er indsat som et eksempel på baggrund af anbefalinger fra ESA. Det er
ikke hensigten, at der ved godkendelse alene vil blive lagt vægt på ECSS-
standarderne. Det er således tænkt, at det er de for de konkrete rumaktiviteter rele-
vante internationale standarder, der vil finde anvendelse ved de konkrete ansøg-
ninger om godkendelse. Lovudkastets bemærkninger vedrørende relevante interna-
tionale standarder er på denne baggrund blevet præciseret.
Det bemærkes, at ESA er oplagt som leverandør af teknisk bistand i forbindelse
med godkendelse, idet Danmark er medlem af ESA, og ESA har de tekniske nød-
vendige kompetencer til at vurdere særligt satellitmissioner. Det er dog ikke ude-
lukket, at andre institutioner, herunder universiteter og GTS, tilsvarende kan yde
bistand af denne karakter. Lovudkastets bemærkninger er præciseret på dette
punkt.
Da lovforslaget er en rammelov, skal der udarbejdes administrative forskrifter,
forventeligt en bekendtgørelse, der fastsætter de nærmere regler. Der henvises til
ministerens bemærkninger ovenfor under generelle bemærkninger.
Det bemærkes, at ministeriet vil vejlede operatøren om de nærmere krav, herunder
kravene til dokumentation for godkendelse m.v, ligesom ministeriet vil fungere
som bindeled, i det omfang ESA eller andre institutioner bistår ministeriet med
teknisk bistand.
Oplysningspligt, ændring og tilbagekaldelse
DTU
finder, at det bør fremgå, at et påbud om at lade en rumaktivitet overgå til
anden operatør ikke må påvirke den oprindelige operatør/ejers intellektuelle ret-
tigheder.
Datatilsynet
finder det ikke klart i hvilket omfang, der i medfør af loven vil ske
behandling af personoplysninger omfattet af persondataloven. Datatilsynet forud-
sætter, at behandling af eventuelle personoplysninger sker under iagttagelse af
persondatalovens regler.
Ministeren
bemærker, at påbud om at lade rumaktiviteter overgå til anden opera-
tør ikke forventes at have indflydelse på den oprindelige operatør/ejers intellektu-
elle rettigheder, der må forventes at være privatretligt reguleret.
Side
4/10
Styrelsen for Forskning og
Innovation
L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603302_0005.png
Oplysninger omfattet af persondataloven vil naturligvis blive behandlet efter gæl-
dende regler herom.
Endelig bemærkes, at lovudkastets § 7 om "utilsigtede hændelser" er ændret til
"ikke-planlagte hændelser", da oplysningspligten ikke kun bør gælde deciderede
uheld, men også hændelser, der ikke var planlagt, eksempelvis at en satellit ikke
holder sit planlagte kredsløb om jorden.
Ansvar og forsikring
CS
og
DI
bemærker i forhold til lovudkastets regler om objektivt ansvar og forsik-
ring, at dansk rumindustri består af meget små virksomheder med begrænset øko-
nomisk kapacitet. Krav om økonomisk evne til at bære et objektivt ansvar eller krav
om forsikring kan derfor potentielt være ødelæggende for udvikling af dansk rum-
industri. CS anbefaler, at der for opsendelser over 1oo km ikke pålægges operatøren
en forsikringspræmie større end 10 pct. af operatørens årlige omsætning.
CS
og
DTU
bemærker, at der ikke dem bekendt findes danske forsikringsprodukter,
der dækker rumgenstande over 25 kg, og at forsikringer på det danske marked ge-
nerelt er dyre. Et krav om forsikringsdækning vil derfor kunne betyde, at små dan-
ske virksomheder og foreninger med stor teknisk kapacitet, men beskeden økono-
misk formåen, må ophøre med deres aktiviteter.
DTU
bemærker endvidere, at der i Danmark allerede er implementeret en frivillig
sikkerhedsprotokol, hvor det danske forsvar indgår i alle eksperimentelle opsendel-
ser, og DTU vurderer, at denne er tilstrækkelig til at dække behovet.
GomSpace
ønsker en mere generel formulering omkring bortfald af forsikringskrav
for projekter af almen interesse (forsknings -og udviklingsprojekter), der bidrager
til videnskab og innovation. At universiteter er selvforsikrede og dermed er undta-
get forsikringspligten dækker efter GomSpace's opfattelse ikke fuldt ud, da det ikke
er givet, at universiteter også er operatøren af rumgenstanden.
GomSpace
efterspørger flere detaljer om, hvordan forsikrings- og erstatningskravet
konkret skal udmøntes og anbefaler, at der arbejdes videre med dette parallelt med
færdigbehandling af rammeloven. GomSpace anbefaler, at der findes en model,
som er rimelig for staten, men også er attraktiv for operatørerne af nanosatellitter.
GomSpace finder, at eksisterende løsninger i andre landes rumlovgivninger ikke er
udarbejdet med nanosatelitter for øje, og at de derfor ikke er egnede som forbille-
der for en dansk regulering på området.
Aalborg Universitet
bemærker til lovforslagets § 10, at det er uklart, hvordan ska-
der på andre rumgenstande håndteres, eksempelvis hvordan sammenstød med
andre (og evt. udenlandske) rumgenstande, vil reguleres af dansk lov eller det på-
gældende lands lovgivning, eller om sagen behandles ved en international domstol.
Forsikring & Pension
bemærker, at ønsket om at indføre forsikringspligt for aktivi-
teter i det ydre rum forekommer at være ganske svært forsikringsbart på det danske
marked. I den forbindelse peger Forsikring & Pension på, at de forventeligt meget
få aktører, der vil være omfattet af loven, kan gøre det vanskeligt at beregne risiko-
Side
5/10
Styrelsen for Forskning og
Innovation
L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603302_0006.png
en for, at der indtræder en skade, hvilket kræver informationer om antal skader,
skadernes omfang m.v. Ligeledes kan regresadgangen for skader i rummet være
vanskelig at risikovurdere. For at en risiko skal være forsikringsbar kræver det
normalt, at flere forsikringstagere kan dele den forsikringsmæssige risiko, hvilket
kan være svært med få aktører.
Forsikring & Pension bemærker videre bl.a., at der ved lovudkastet lægges op til en
individuel vurdering af, om – og i hvilket omfang – en operatør skal tegne en an-
svarsforsikring, og at det ikke er hensigtsmæssigt, at det af lovudkastet fremgår, at
der eksempelvis kan blive lagt vægt på, hvorvidt operatøren har tilstrækkelig egen-
kapital til at dække potentielle erstatningskrav, idet forsikringsselskaberne i så fald
vil risikere, at de kun skal tegne forsikringer for de små operatører med en for-
holdsvis lille egenkapital, hvor der samtidig vil kunne være en større risiko for ska-
der.
Aarhus Universitet
finder, at den del af operatøransvaret, som gøres objektivt, er
bekymrende, idet universitetet er dækket af statens selvforsikringsordninger og
dermed ikke i den nuværende situation har adgang til at tegne en forsikring, der
sikrer forsikringsdækning i sådanne situationer. Da det kan være vanskeligt at
overskue omfanget af et eventuelt erstatningskrav opfordres der til, at der gives
mulighed for, at også universiteterne kan tegne forsikring.
Ministeren
har noteret sig de indkomne bemærkninger, men finder ikke anled-
ning til at ændre i lovudkastet. Som det fremgår af lovudkastet vil der være mulig-
hed for at fastsatte et krav om forsikring som led i godkendelsesprocessen. Om et
sådant krav vil blive fastsat, vil ske efter en konkret vurdering af den enkelte opera-
tør og den ansøgte rumaktivitet. De forhold, der vil blive lagt vægt på er eksempel-
vis om:
-
Operatøren har tilstrækkelig egenkapital til at dække potentielle erstatnings-
krav.
-
Rumaktiviteten ikke er en kommerciel rumaktivitet og sker i det offentliges
interesse.
-
Rumaktiviteten vurderes at udgøre en begrænset risiko, f.eks. hvis der er tale
om små genstande med lav densitet/massefylde.
Herved sikres en dynamisk håndtering af forsikringskrav således, at operatøren
ikke belastes med unødvendige krav.
Ministeren har noteret sig bemærkningerne om, at det kan være vanskeligt at tilby-
de forsikringer isoleret til det danske marked, som forventeligt består af ganske få
aktører. Det præciseres derfor i bemærkningerne, at der ikke stilles krav om, at
eventuel forsikring skal tegnes hos et dansk forsikringsselskab.
På baggrund af det fremsatte ønske om at kunne tegne forsikring, selv om operatø-
ren er omfattet af statens selvforsikringsordning, er det i lovbemærkningerne præ-
ciseret, at sådanne operatører selv må vurdere, om de i stedet ønsker at tegne for-
sikring i det omfang, det er muligt efter gældende regler.
Til
Aalborg Universitets
spørgsmål om den detaljerede behandling af krav som
følge af skader forvoldt af rumgenstande bemærkes, at der endnu ikke foreligger
nogen praksis herom på verdensplan. Det anses ikke på det foreliggende grundlag
Side
6/10
Styrelsen for Forskning og
Innovation
L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603302_0007.png
for hensigtsmæssigt at regulere behandlingen af sådanne skader nærmere, bl.a.
fordi behandlingen vil være afhængig af de konkrete omstændigheder.
Overførsel af rumgenstande
DTU
finder, at det vil være en alvorlig hindring for samarbejder om rumaktiviteter,
hvis implementering af delelementer skal godkendes, og der evt. skal indgås mel-
lemstatslige aftaler.
GomSpace
anser det for sandsynligt, at virksomheden kan komme i en situation,
hvor de ønsker at flytte ejerskabet af en eller flere satellitter til et udenlandsk regi-
streret datterselskab eller en udenlandsk tredjepart og har en forventning om sam-
arbejde heromkring, når behovet opstår.
Ministeren
bemærker, at definitionerne af rumaktivitet og rumgenstand er præci-
seret i lovbemærkningerne, jf. ministerens bemærkninger til definitionerne oven-
for. Det betyder, at der ved overførsel af delelementer o.lign., som ikke er omfattet
af definitionerne, heller ikke gælder et krav om godkendelse.
Det er noteret, at det i fremtiden kan forventes, at ministeriet skal tage stilling til en
anmodning om overførsel af en rumgenstand til en udenlandsk ejer. Ministeriet vil
naturligvis være indstillet på en nærmere dialog og samarbejde i forbindelse her-
med, jf. bemærkningerne til lovudkastets § 14, stk. 2.
Tilsyn
CS
anbefaler, at loven pålægger tilsynsmyndighederne tavshedspligt med hensyn til
de informationer, som tilsynet får kendskab til. Endvidere bør tilsynet være undta-
get aktindsigt efter offentligheds- og forvaltningsloven, ligesom ansøgers data bør
omgås fortroligt og opbevares på sikker måde. Det anbefales videre, at loven sikrer
mod spredning af ansøgers informationer og data til lande og grupper, som Dan-
mark ikke ønsker at bidrage med informationer til, og at evt. konsulenter bør være
sikkerhedsgodkendte.
DI
finder, at lovforslagets bestemmelse, hvorefter myndigheder til enhver tid har
adgang til operatørens anlæg, virksomhed eller øvrige lokaliteter for at føre tilsyn,
kan være en udfordring i forhold til virksomheder, der udfører militære, klassifice-
rede opgaver.
GomSpace
finder det som følge af statens forpligtelser rimeligt, at der kan opnås
adgang til nødvendig information. GomSpace finder dog ikke, at lovudkastets § 16 i
tilstrækkelig grad respekterer virksomhedernes behov for at kunne håndtere klassi-
ficeret information og/eller kommercielt sensitivt materiale. GomSpace finder, at et
alternativ til bestemmelsen kunne være, at operatøren i forbindelse med registre-
ring af satellitten er forpligtet til at indlevere et dokument med tilstrækkelige op-
lysninger (frekvens, modulationsform, kommandosekvenser) til, at myndighederne
om nødvendigt kan få en kommerciel satellitoperatør til at deaktivere satellitten.
Jesper Schou
finder, at der ved tilsynsopgaven bør tages hensyn til, at oplysninger
angående opsendelser kan være klassificerede og være underlagt tavshedsbelagte
aftaler, og at de folk, der foretager ransagninger, bør have passende sikkerhedsgod-
Side
7/10
Styrelsen for Forskning og
Innovation
L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603302_0008.png
kendelse. Det fremhæves, at adgang til data for uspecificerede personer uden rets-
kendelse kan føre til problemer med aftaler om deling af satellitdata med fremmede
stater, specielt USA, hvor sådanne aftaler er underlagt en række bestemmelser og
krav om godkendelse af det amerikanske udenrigs- eller handelsministerierum.
Ministeren
har noteret sig høringsparternes bemærkninger. Ministeren bemær-
ker, at ansatte i Uddannelses- og Forskningsministeriet, der som led i deres myn-
dighedsarbejde får adgang til fortrolige oplysninger, vil være underlagt gældende
regler om tavshedspligt, som de fremgår af forvaltningsloven og straffeloven. I det
omfang ESA eller andre institutioner bistår med teknisk bistand, vil de og deres
medarbejdere tilsvarende ved aftale kunne pålægges tavshedspligt. På det forelig-
gende grundlag finder ministeren derfor ikke behov for at tilføje særlige bestem-
melser om tavshedspligt eller sikkerhedsgodkendelse i den foreslåede lov.
Vedrørende forslaget om et alternativ til tilsynsbestemmelsen bemærkes, at formå-
let med tilsynsbestemmelsen ikke alene er at kunne deaktivere en rumgenstand.
Formålet med tilsynsbestemmelsen er at sætte ministeriet i stand til at påse, at
aktørerne kontinuerligt overholder alle gældende betingelser.
Omkostninger
CS
og
DI
bemærker, at lovforslaget bemyndiger uddannelses- og forskningsmini-
steren til at fastsætte nærmere regler om afholdelse af udgifter til behandling af
ansøgninger, tilsyn m.v., herunder omkostninger til teknisk bistand hos eksempel-
vis ESA. DI finder, at der bør udvises stor varsomhed ved udformningen af disse
bestemmelser, og at det bør være muligt på forhånd at oplyse ansøgeren om de
forventede udgifter til behandling af ansøgning.
CS
og
GomSpace
bemærker, at de forventede omkostninger for ESA's arbejde med
ansøgningerne er ukendte. Efter GomSpace's vurdering vil omkostningerne på
ansøgers side for udarbejdelse af de nødvendige dokumenter til ESA standard være
ca. 100.000 kr. pr. ansøgning. CS anbefaler, at staten overvejer selv at dække god-
kendelsesomkostningerne.
Jesper Schou
opfordrer til, at der ikke vil være krav om tekniske vurderinger fra
ESA til mindre projekter såsom cubesats. Evt. omkostninger hertil vil kunne føre til
ophør af sådanne projekter.
Ministeren
har noteret sig høringsparternes bemærkninger, herunder vurderin-
gen af, hvilke omkostninger det efter GomSpace’s vurdering vil have for ansøgeren
at udarbejde de nødvendige dokumenter til ESA. Ministeren kan oplyse, at om-
kostninger som følge af de nye krav er et punkt, som ministeriet et meget opmærk-
som på. Ministeriet vil således også bestræbe sig på at holde omkostningerne for
ansøgerne på så lavt niveau som muligt, uden at det går ud over sikkerheden ved
den enkelte rumaktivitet.
Lovudkastet er udformet som en rammelov, hvorfor lovudkastet ikke indeholder
detaljerede regler om afholdelse af omkostninger. Den kommende bekendtgørelse
vil fastsætte de nærmere regler herom.
Klageadgang
Side
8/10
Styrelsen for Forskning og
Innovation
L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603302_0009.png
DI
og
Jesper Schou
finder det ikke hensigtsmæssigt, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren kan afskære klageadgangen for visse faglige afgørelser.
Ministeren
bemærker, at området i vidt omfang kræver særlig faglig indsigt, som
uddannelses- og forskningsministeren ikke kan antages at være i besiddelse af. På
den baggrund finder ministeren, at det er hensigtsmæssigt med en adgang til at
afskære klageadgang ved afgørelser på områder, som er delegeret fra ministeren.
Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til den konkrete udmøntning af
bestemmelsen.
Straffebestemmelser
Danske Universiteter
bemærker på vegne af
Aalborg Universitet,
at strafmulighe-
derne ved brud på loven er uklare. Endvidere spørges ind til strafmulighederne, og
som eksempel nævner Aalborg Universitet bøde eller hæfte.
Ministeren
oplyser, at strafmulighederne fremgår af § 20 i lovudkastet med tilhø-
rende bemærkninger. Det fremgår her, at overtrædelse af nærmere angivne be-
stemmelser straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straffen kan stige til fængsel i 2 år,
hvor der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter,
eller hvis der foreligge særligt skærpende omstændigheder. Det er endvidere muligt
at pålægge juridiske personer strafansvar. Det bemærkes, at hæfte blev afskaffet i
dansk ret den 1. juli 2001, hvorfor lovudkastet heller ikke indeholder denne sankti-
onsform.
Ikrafttræden- og overgangsbestemmelser
GomSpace
anmoder om, at datoen i lovudkastets § 21, stk. 3, om udskudt ikraft-
træden af lovens kapitel 6, ændres fra 1. juli 2017 til 31. december 2017 af hensyn til
igangværende projekter, hvor udgifter relateret til f.eks. honorering af forsikrings-
krav ikke har været indregnet ved opstarten.
Jesper Schou
finder ligeledes, at et år
er en meget kort tidsfrist, da alle kontrakter typisk vil være underskrevet flere år før
opsendelsen, og der derfor ikke er afsat penge til at dække udgifter til forsikring
m.v.
IDA
finder det positivt, at der i § 21, stk. 5, tages højde for nødvendigheden af også
at kunne håndtere aktiviteter i højder under det ydre rum forud for evt. særskilt
regulering på dette område.
Jesper Schou
finder, at § 21, stk. 5, bør slettes. Han anfører bl.a., at aktiviteter i
luftrummet under det ydre rum ikke falder ind under uddannelses- og forsknings-
ministerens ressortområde, og at formålet med loven er at regulere aktiviteter, der
falder ind under de internationale aftaler på rumområdet, men ikke på andre om-
råder, der til dels er reguleret af andre konventioner om civil luftfart. Regulering
bør derfor ske ved separat lov.
Dansk Amatør Raket Klub (DARK)
anbefaler tilsvarende, at lovudkastets § 21, stk.
5, udgår. Ifølge DARK bygger lovforslaget på en antagelse om fravær af regulering
på området for mere jordnære aktiviteter, men at denne antagelse ikke er korrekt.
Side
9/10
Styrelsen for Forskning og
Innovation
L 128 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603302_0010.png
DARK finder, at der har været en omfattende godkendelsesproces, inden der blev
givet tilladelse til, at DARK kunne anvende lukkede militære skydeområder til test
af raketmotorer og flyvning af raketter.
CS
er imod, at der i medfør af lovudkastets
§ 21, stk. 5, fastsættes forsikringskrav for aktiviteter under 100 km.
Ministeren
har noteret sig høringsparternes bemærkninger om yderligere udsky-
delse af ikrafttræden af lovens kapitel 6. Efter lovudkastet er ikrafttræden af kapitel
6 udskudt med 12 måneder fra lovens i øvrigt forventede ikrafttræden. Det er ikke
givet, at der vil blive stille krav om forsikring m.v. for alle allerede planlagte aktivi-
teter. Dertil kommer, at et af lovens formål netop er at regulere, hvem der har risi-
koen for rumaktiviteter. En yderligere udskydelse forekommer derfor ikke rimelig.
I forhold til lovudkastets § 21, stk. 5, oplyser ministeren, at denne bestemmelse er
indsat efter anbefaling fra den tværministerielle arbejdsgruppe. Som udgangspunkt
gælder loven alene for aktiviteter over 100 km. Forud for en beslutning om evt. at
sætte lovens bestemmelser i kraft for aktiviteter i højder under 100 km vil der ske
en nærmere afdækning af, hvilke aktiviteter der evt. skal reguleres nærmere. Mini-
steren finder på den baggrund, at bestemmelsen skal opretholdes.
Territorial gyldighed
Færøernes landsstyre
indstiller, at formuleringen i § 22 affattes således: ”Loven
kan, såfremt indstilling herom er vedtaget af lagtinget og stadfæstet af lagmanden,
ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne”.
Ministeren
oplyser, at man, efter loven er vedtaget i Danmark, vil tage kontakt til
de færøske og grønlandske myndigheder med henblik på at få sat en proces i gang
med Færøerne og Grønland, som indebærer forelæggelse af udkast til kongelige
anordninger for Lagtinget på Færøerne og Inatsisartut i Grønland. Ministeren agter
på denne baggrund ikke at ændre den nuværende ordlyd af bestemmelsen som
udformet på baggrund af Justitsministeriet anvisninger.
Økonomi og organisering
DTU
finder det meget uheldigt, at der overføres midler fra puljen til forskningsin-
frastruktur til de fremtidige opgaver. Henset til de allerede gennemførte besparel-
ser på forskningsområdet og til, at dele af de beskrevne opgaver er igangværende,
finder DTU ikke, at finansieringen bør ske via forskningsmidler.
DARK
finder det positivt, at der afsættes midler til rumorienteret sekretariatsfunk-
tion, desværre uden teknisk tyngde. DARK foreslår, at der oprettes to interesse-
grupper for henholdsvis professionelle og foreningsbaserede aktører, så der kom-
mer et formaliseret forum for videndeling.
Ministeren
har noteret sig bemærkningerne fra høringsparterne, men finder ikke,
at der er tale om lovstof.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side
10/10