Det sidste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 128:

Forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum.

Af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 24.02.2016).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Pernille Schnoor fra Socialdemokraterne.

Tak. Man tror det nok ikke umiddelbart, men Danmark er faktisk en rumfartsnation. Danmarks første rumaktivitet var i 1962 med opsendelsen af en sonderaket fra Nordnorge. Selv om det efterhånden er mange årtier siden, at vi først gang erobrede verdensrummet, er vi stadig kun nået et lille skridt i forhold til at udforske og udnytte de muligheder, der findes her.

Rumfartsindustrien udgør i dag et nichemarked i dansk sammenhæng, men i fremtiden udgør det et marked med et meget stort erhvervspotentiale. Som eksempel kan nævnes, at rummet er en vigtig kilde til data inden for f.eks. telekommunikation, navigation, kortlægning og vejrdata.

Satellitsystemer, herunder det amerikanske GPS-program, er baseret på omkring 100 satellitter, opsendt af EU, USA, Rusland og Kina, men i fremtiden vil kommunikationsprogrammer bestå af 700-900 satellitter. I fremtiden vil satellitter blive hver mands eje, og det er klart, at i det perspektiv kan vi ikke fortsætte med, at det ydre rum er ureguleret.

På den lange bane er der ingen tvivl om, at vores brug af rumteknologi i rummet vil øges, og derfor er der brug for at sætte klare lovgivningsmæssige rammer. Der er behov for dansk lov om aktiviteter i det ydre rum. Hvis virksomheder skal tilskyndes til at investere i rumteknologi, skal det bygge på et sikkert juridisk grundlag. Det nytter ikke, at det ydre rum er det vilde vesten, hvor vi ingen retningslinjer har i forbindelse med eksempelvis kollisioner og andre skader.

Rumfart er en sektor, der rækker bredt ud i det danske samfund, og som har store potentialer for vores erhvervsliv og vores forskning. Det er derfor en historisk begivenhed, vi er vidne til her i dag. Det er et vigtigt lovforslag, vi i dag behandler. Det er nemlig dagen, hvor vi anerkender Danmark som rumfartsnation, og hvor vi tager det første skridt mod en fremtid, hvor vi vil tage rumfartsteknologien fuldstændig for givet med alle de fordele, det indebærer.

Der er god grund til at understøtte det potentiale, der er i rumfartsindustrien, og vi mener, at tiden er inde til, at der tages konkrete initiativer i den retning. Her og nu er gevinsten nemlig til at få øje på. Det kan i den grad godt betale sig at sætte de rigtige rammer for forskningen og teknologien. For hver krone, Danmark bruger på medlemskabet af den europæiske rumorganisation ESA, får vi pengene fem gange igen direkte i form af ordrer og arbejdspladser, og det kommercielle udbytte kan blive markant større. Der ligger mange tusinde arbejdspladser og store eksportmuligheder og venter. Lovforslaget er et vigtigt skridt i den retning.

Derudover findes der et betydeligt potentiale i form af viden og kompetencer, ikke mindst på teknisk videnskabelige og natur- og sundhedsvidenskabelige områder og for ingeniørers kompetencer inden for sundhedsvidenskab, telekommunikation, datahåndtering og miljø- og klimaforhold.

Den forrige minister, hr. Esben Lunde Larsen, gjorde meget ud af at fremhæve det store potentiale, der ligger i udforskningen af rummet, fordi der er mange positive afledte effekter, et enormt erhvervspotentiale, en spirende platform for innovation og mulighed for at løse vigtige samfundsopgaver. Den vurdering er Socialdemokraterne meget enige i.

Jeg har også noteret mig, at den forrige uddannelses- og forskningsminister satte rumforskning og rumteknologi utrolig højt. Der blev bl.a. afsat en særlig pulje på 20 mio. kr. hertil på den seneste aftale om forskningsreserven. I den forbindelse mener jeg, det er vigtigt at huske, at de mange positive afledte effekter, der ligger i rumteknologien og -forskningen, også findes på alle mulige andre områder, men at regeringen som bekendt desværre har valgt at spare 1,4 mia. kr. på forskningen i 2016. Det nævner jeg, fordi det er mit håb, at regeringen fremadrettet vil vise den generelle forskningssektor den samme begejstring som den, der vises for rumforskningen og rumteknologien.

Aktiviteter i det ydre rum og rumfartsindustrien vil spille en meget stor rolle i fremtiden i kommercielle og forskningsmæssige sammenhænge. Lovforslaget er en rammelov, fordi omfanget af de kommende aktiviteter endnu ikke er kendt. Lovforslaget bygger på FN-forpligtelser og svarer til den danske luftfartslov og til andre landes regulering. Det indeholder overordnede retningslinjer for godkendelse af rumaktiviteter, oplysningspligt, registrering, erstatning, forsikring, tilsyn og straf.

Socialdemokraterne støtter dette lovforslag, L 128, der sørger for grundlaget for, at danske aktiviteter i det ydre rum fremover foretages sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt betryggende.

Tak til formanden. Den næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Det er ganske fascinerende at få lov til at behandle den her lov. Vi er vant til, at lovgivningen ændrer på eksisterende love. Vi har faktisk lige behandlet tre andre lovforslag på området for forskning og videregående uddannelser, som alle er justeringer af eksisterende lovgivning. Og det er selvfølgelig også vigtigt. Men det er nu dejligt en gang imellem bogstavelig talt at få lov til at flyve lidt højere, som vi gør med den her rumlov, som handler om det ydre rum, herunder rejser derop og ned. Med hensyn til rejser gennem luftrummet har vi lovgivning om luftfart, der dækker de nederste 10-15 km over jorden. Så har vi et lille mellemrum, og så kommer vi op i det ydre rum, som i den her lovgivning er defineret som området fra 100 km op og videre ud.

Det er som sagt en lov, der handler om et nyt område. Det er en lov, som ikke før har været i nogen form i Danmark. Samtidig er det en lov, som har ladet vente på sig i mange år. Den er baseret på fire traktater fra 1960'erne og 1970'erne, som vi indgik dengang, men som det ikke før nu har været relevant at overføre til regulær lovgivning. Det handler om traktat om det ydre rum fra 1967, astronautoverenskomsten fra 1968, ansvarskonventionen fra 1972 og registreringskonventionen fra 1975. Det er jo alt sammen noget, der nærmest er fra min folkeskoletid. Det er jo spændende.

Selve loven er en rammelov, for vi ved jo egentlig ikke helt, hvad det er, vi skal tage hensyn til fremadrettet, og hvad fremtiden bringer. De centrale områder i loven handler om registrering og godkendelse af rumaktiviteter, og de handler om forsikringsforhold. Hvem har ansvaret, når der bliver sendt et eller andet op og det rammer ind i noget andet? Hvem har ansvaret, når ting svæver rundt oppe i det ydre rum og rammer ind i hinanden? Det er også spændende, hvem der skal føre kontrol med det derude. Det handler om ansvarsforhold og registrering af rumgenstande, så vi har en idé om, hvad vi har sendt op, og hvad der svæver rundt.

Jeg synes, det bliver ganske spændende at følge området og følge, hvad for nogle tiltag der kommer. Og da det er et nyt område, vi bevæger os ind i, tænker jeg, at det vil være oplagt at planlægge, at vi får en status og at vi får en evaluering af området. Dansk Folkeparti vil derfor opfordre til, at vi i udvalgsarbejdet snakker om, hvordan vi sikrer, at vi bliver orienteret, måske allerede første gang loven bliver aktuel, for det er jo første gang, man ligesom skal igennem procedurerne og bruge dem. Derfor tænker jeg, at vi skal have en eller anden løbende opsamling.

I den sammenhæng er jeg også spændt på den rumstrategi, som er varslet, for det er jo den, der ligesom skal lægge op til, at man udnytter potentialerne i forbindelse med den her rumlov og udnytter alle de muligheder, som det selvfølgelig giver at komme ind og ud af rummet på alle mulige måder. Med de ord vil jeg bare sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget. Tak.

Tak til Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand. I forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 128, forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum, kan jeg fortælle, at Venstre selvfølgelig vil stemme for det her forslag. I 2015 nedsatte Venstreregeringen en arbejdsgruppe på tværs af flere ministerier, som skulle udarbejde et grundlag for ny lovgivning på hele rumområdet – et område, som jo hidtil har været fuldstændig ureguleret her i Danmark. Flere og flere danske virksomheder retter blikket mod det ydre rum, og derfor er der også behov for, at vi får lovgivningen på plads. I november kom arbejdsgruppen så med deres anbefalinger – anbefalinger, som vi så har kigget nøje igennem, og vi har så udarbejdet det her lovgrundlag, som vi i aften førstebehandler her i Folketingssalen.

Jeg er meget tilfreds med resultatet, for vi har fået lovforslaget skruet sammen på en måde, så det også er tilpas fleksibelt for de virksomheder, som arbejder med rumaktiviteter, samtidig med at vi har fået fastlagt passende rammer for de danske virksomheder, som agerer i det ydre rum.

Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet, og det tror jeg egentlig at vi alle har været rigtig glade for og stolte over. Jeg kan fortælle, at denne stolthed har jeg mærket mange steder rundtomkring i landet. I starten af denne måned besøgte jeg faktisk en af folkeskolerne i min valgkreds, hvor eleverne havde haft besøg af Andreas Mogensen, og hvor eleverne efterfølgende arbejdede med at bygge rumraketter og løse rumopgaver med afsæt i de opgaver, som Andreas Mogensen havde fortalt dem om.

Ikke nok med, at vores nation på succesfuld vis har haft sin første astronaut i rummet, danske virksomheder har også vist deres værd inden for rumforskningsområdet. Vi har bl.a. rumvirksomheder som Gomspace i Aalborg, der producerer og eksporterer nanosatelitter til en lang række lande. Ja, Danmark har bestemt noget at byde på inden for rumområdet.

Men med Danmarks øgede aktiviteter inden for rumverdenen er der brug for lovgivning, og det følger nu med lovforslaget her. Vi har brug for en lovgivning, der præciserer forholdene, men som jo samtidig er fleksible. Og for at sikre, at Danmark også opfylder sine internationale forpligtelser, skal lovforslaget, som nu bliver implementeret, jo også tage afsæt i de FN-aftaler om forskellige aspekter af aktiviteter i det ydre rum, og de skal så integreres i dansk ret. I 1960'erne og 1970'erne underskrev Danmark nemlig disse FN-traktater, som forpligtede os til at lave en rumlov, såfremt vi skulle blive en rumfartsnation. Det er vi nu, og derfor skal vi nu have denne rumlov vedtaget.

Lovforslaget er udformet som en rammelov, som den tidligere ordfører også beskrev, og vi anerkender jo nemlig på den måde også, at vi står over for et helt nyt område, som skal have mulighed for at kunne udvikle sig.

Jeg er rigtig stolt over, at jeg er ordfører for Venstre på dette lovforslag, for man kan jo sige, at det er en historisk lov, en helt, helt ny lov, og med disse ord vil jeg selvfølgelig igen understrege, at Venstre stemmer for lovforslaget.

Tak til fru Anni Matthiesen. Den næste ordfører er fru Eva Flyvholm fra Enhedslisten.

Mange tak. Jeg vil sige, at jeg da har nydt at læse det her lovforslag. Det er meget sjældent, man har mulighed for at få præciseret, præcis hvad en rumaktivitet og en rumgenstand er. Og nu ved jeg også, at det ydre rum starter 100 km over havets overflade. Så det har helt sikkert været interessant.

Ud over det vil jeg ikke sige så meget. Det her forslag virker meget fornuftigt. Det er fornuftigt at regulere, hvad man sender op i rummet; hvem der skal sende ting op; det handler om at sørge for, at der er ordentlig forsikring osv.; sikkerheden skal være i orden, når man foretager forskellige opsendinger; og man skal rydde sit rumskrot op. Og så bygger det her forslag på nogle FN-konventioner.

Så alt i alt er det jo ganske fornuftigt at få reguleret det her område, og det kan vi godt støtte i Enhedslisten.

Tak til fru Eva Flyvholm. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Da jeg første gang blev præsenteret for L 128, postede jeg min umiddelbare reaktion på Twitter. Den lød nogenlunde sådan her: Jeg har altid troet, at universet bestod af to ting, stof og antistof. Med L 128 kan vi konstatere, at det består af tre ting: stof, antistof og bureaukrati.

Men vi mennesker har jo ret til at blive klogere. Det er jo ikke noget, vi altid benytter os af, men det har jeg så gjort. Og den her lov er faktisk rigtig fornuftig.

Det ydre rum er en slags internationalt farvand. Det er sådan, man skal forstå det. Det er bare lodret i stedet for vandret. Inderst og tættest på Jorden har vi det territoriale farvand, og længere ude er ikke rigtig nogen suverænitet. Her kan alle i princippet færdes, og derfor er der brug for internationale regler.

Når man sender et rumfartøj ud i kosmos, kan man ikke bare vælge en tilfældig frekvens og sige ind i mikrofonen: Ground control to major Tom. Der er regler for sådan noget, og de er nedfældet i L 128, og de skal overholdes, når lovforslaget vedtages.

Et andet problem er, hvad efterspillet bliver, hvis en dansk satellit skulle gå hen og kollidere med Hubbleteleskopet. Så bliver der jo nok en retssag af en eller anden slags, og sådan noget skal der også være regler for. Hvem er ansvarlig, hvis en dansk satellit, når den har udført sin mission, til sidst bliver trukket så langt ned mod Jorden, at den strejfer den ydre atmosfære og til sidst styrter ned?

Af de grunde, som jeg har nævnt, er det en rigtig god idé, at Danmark får en rumlov. Men inden jeg endeligt udtrykker vores tilslutning til rumloven, vil jeg også lige sige noget om de lange linjer i dansk politik. Den lovgivning, som formentlig får Folketingets velsignelse efter det, der er blevet sagt, er jo bl.a. en udmøntning af en traktat, som blev ratificeret for 49 år siden. Det er der jo næsten ingen der kan huske, men det var under det røde kabinet, hvor Jens Otto Krag var statsminister. Det betyder, at der nok ikke er mange beslutningstagere fra dengang, som nu sidder og glæder sig. I stedet kan vi glæde os over, at vi får en god og velovervejet rumlov og endnu en gang sande visdommen i udtrykket, at hastværk er lastværk.

Derfor er jeg glad for at sige, at Liberal Alliance støtter den foreslåede rumlov. Den er et lille skridt for Folketinget, men et kæmpe skridt for dansk rumforskning.

Der er en kort bemærkning til hr. Henrik Dahl fra fru Mai Mercado.

Jeg synes, det var en rigtig god afslutning. Vi har også talt meget om den her rumlov. Jeg tænker, at det må være lidt dobbelttydigt at være Liberal Alliance i dag, fordi hvis man eksempelvis ser på de FN-aftaler, der bliver implementeret, så er en af dem jo en kollektiv astronautoverenskomst. Det må være vanvittig svært som LA'er ikke at kunne gå ind for, at man kan vælge den frie organisering og den frie organiseringsret. Jeg er helt overbevist om, at de ikke kan have drøftet det her i gruppen, mens hr. Joachim B. Olsen var til stede, for så måtte han jo have insisteret på, at det i hvert fald blev en individuel overenskomst og ikke en kollektiv.

Så jeg vil bare høre, om det var svært at diskutere den i den liberale gruppe nu, når man går ind og forgriber sig på den sidste frie bastion, nemlig rummet.

Ordføreren.

Der skal jo heller ikke være topskat på Mars, selv om det hedder den røde planet. Der må være grænser for, hvordan tingene er.

Vi har referatforbud fra vores gruppemøder, men bølgerne gik højt. Men man kan jo ikke få alt i politik. Egentlig burde der være præstationsaflønning for astronauter, men vi har valgt at acceptere vores internationale forpligtelser, som vi jo også gør i mange andre sammenhænge.

Så siger vi tak til hr. Henrik Dahl på denne skelsættende dag. Den næste er hr. Nikolaj Amstrup fra Alternativet.

Mange tak. L 128 har den fuldstændig fantastiske titel: forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum. Det er svært ikke at elske for en gammel science fiction-nørd at få lov til at overtage sådan et lovforslag fra vores uddannelsesordfører, som ikke kunne være her i dag.

Lovforslaget implementerer fire FN-aftaler om regulering af rumaktiviteter, og det er i sig selv positivt, at vi nu får disse aftaler indarbejdet i dansk lovgivning. Vi talte om det lidt tidligere, og som hr. Henrik Dahl oplyste mig om, var der faktisk en femte FN-aftale, som ikke bliver implementeret med lovforslaget her, som omhandler kolonisering af månen. Det kan man undre sig over.

Det er også vigtigt, at vi med loven ikke kun nutidssikrer, men også fremtidssikrer muligheden for at regulere lovgivningen på et felt, der er i så hastig udvikling. Derfor er det positivt, at ministeren også efter høringssvarene er opmærksom på, at rumområdet er et globalt felt, og at samarbejder med asiatiske og amerikanske aktører også bliver tilgodeset, i forhold til hvilke standarder der skal anvendes ved de enkelte projekter, og at loven som tidligere nævnt er udformet som en rammelov, så der er mulighed for opdatere bestemmelserne løbende.

Hele rumindustrien er et spændende udviklingsfelt for Danmark, og det er vigtigt for lovgiverne at holde tæt kontakt med de danske uddannelses- og forskningssteder og virksomheder for at holde dem opdaterede sikkerhedsmæssigt og samtidig skabe den fleksibilitet, der gør, at de danske aktører ikke bliver uhensigtsmæssigt begrænset i forhold til deres internationale konkurrenter.

Samtidig ser vi også positivt på, at der nu skabes grundlag for en regulering af rumaffald og håndteringen af dette, så der ikke i den forventede store udvikling på feltet glemmes hensynet til miljøet og eventuelt rumaffalds indvirkning på det.

Det er også et rigtig godt perspektiv, at vi nu skal til at regulere i hvert fald det nye rumaffald, der allerede er et problem, men hvis skala vi ikke har fokus på endnu, nemlig det rumaffald, der til stadighed bliver mere og mere af i kredsløb om Jorden. Det ville være fantastisk, hvis vi som land var primus motor i videreudviklingen af den type rummiljøregulering.

Alternativet støtter forslaget, og jeg skulle hilse fra den radikale ordfører og sige, at det gør de også. Vi håber, at det kun er første skridt i yderligere et dansk rumeventyr to Infinity and Beyond.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Nikolaj Amstrup, og den er fra hr. Henrik Dahl.

Jeg skal på den givne foranledning spørge, hvordan Alternativet stiller sig til kolonisering af månen. Vil det være acceptabelt, at man anvender konventionelle teknologier her, eller skal månen koloniseres på en alternativ måde?

Ordføreren.

Jeg synes som udgangspunkt, at vi skal sætte spørgsmålstegn ved, om vi skal gentage en kolonitid, og at vi skal være sikre på, at vi behandler eventuelle beboere, som allerede er der, ordentligt.

Spørgeren.

Det bliver et tillægsspørgsmål uden direkte forbindelse med det første spørgsmål: Er man i Alternativet opmærksomme på, at vindmøller fungerer meget dårligt på månen?

Ordføreren.

Det er vi opmærksomme på, men vi håber, at der med baggrund i den femte FN-forordning kan udvikles nye teknologier, der kunne bruges i stedet for.

Så siger vi tak til hr. Nikolaj Amstrup. Og den næste ordfører er hr. Jacob Mark fra SF.

Tak for det. Jeg vil ikke sige så meget til det her lovforslag, andet end at SF bakker det op. Det er jo et lovforslag, der kommer efter en dag, hvor jeg har tænkt, at der var mange lovforslag, der var helt på månen. Derfor var jeg også som udgangspunkt lidt varsom med bare at give min opbakning her. Men når jeg læser det, synes jeg faktisk, det ser fornuftigt ud.

Med lovforslaget lægges der jo op til, at man laver nogle rammer for de danske aktiviteter i det ydre rum, og at de finder sted på et reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag.

Som der er redegjort for, tager lovforslaget også sigte på at implementere fire FN-aftaler, der vedrører forskellige aspekter og aktiviteter i det ydre rum.

Jeg skal blankt erkende, at jeg ikke er ekspert i det ydre rum. Så jeg brugte noget tid på at tæske lovforslaget igennem og læse høringssvar. Vi fik også en glimrende teknisk gennemgang af ministeren og ministeriet.

Samlet set synes vi i SF, at det virker til at være fornuftigt, at man får en lov på det her område, så det bliver reguleret, og at det virker til at være et gennemarbejdet lovforslag, som vi gerne vil give vores opbakning til.

Tak til hr. Jacob Mark. Den sidste ordfører er fru Mai Mercado fra Konservative.

Det her er jo et meget nørdet lovforslag, og jeg ved ikke, om det er, fordi det er meget sent, eller det er, fordi det virkelig er så nørdet, men forslagsordførerne har jo i hvert fald har haft en del sådan hø-hø-kommentarer undervejs, og det synes jeg jo er rigtig, rigtig godt. Det er nok bare, fordi det er nogle nørdede forskningsordførere.

Så vidt jeg sådan har kunnet læse mig frem til, var Danmarks første rumaktivitet i 1962 med opsendelsen af den første sonderaket fra Nordnorge i et fælles samarbejde mellem Danmark og Norge. Den første opsendelse i 1962 blev hurtigt efterfulgt af andre, og 1968 kom så Danmarks første satellitinstrument i bane om Jorden. I 1968 oprettede man jo et selvstændigt rumforskningsinstitut, nemlig DTU Space, og gennembruddet, sådan det helt store gennembrud, som jeg i hvert fald har læst mig frem til, kom i 1999 med opsendelsen af Ørstedsatellitten, som faktisk kunne matche NASA's satellitter. Ørstedsatellitten banede for alvor vejen for dansk forskning og førte også den danske industri ind på markedet for rumfartsudstyr.

Indtil nu har sektoren sådan været præget af nogle få og nogle eksklusive aktører, som både har skullet tilvejebringe en meget høj finansiering og også nogle teknologiske muligheder, men nu står rumfart sådan lidt over for et paradigmeskifte forårsaget af nogle nye muligheder, nemlig faldende omkostninger til opsendelse og større anvendelse af automatik, og også nye materialer med lavere vægt har betydet, at den her lille eksklusiv kreds af aktører i rummet er blevet større, om ikke hver mands eje, så i hvert fald noget, andre virksomheder også kan være med på.

Det har betydning for Danmark og også for danske virksomheder, og danske virksomheder har jo nogle teknologiske kompetencer, som faktisk er helt i top på verdensplan og også er i stand til at udfylde nogle vigtige nicher for markedet for rumteknologi. Lad os tage en virksomhed som Terma, som leverede strømforsyningen til rumsonden »Rosetta«, som jo bekendt – det ved alle jo – landede på en komet i august 2014 efter en tiårig rejse ud i rummet. Terma leverer jo så også udstyr til tre nye opsendelser her i 2016-2017. Med Danmarks stadig større engagement i det ydre rum og en større tilstedeværelse med både satellitter og nu også en dansk astronaut i rummet er det jo også naturligt, at vi får en lovgivning, der kan håndtere det her.

Det her lovforslag indebærer således implementering af fire FN-aftaler, som primært handler om godkendelse og tilsyn med aktiviteter i det ydre rum. Det er traktaten om det ydre rum, astronautoverenskomsten, ansvarskonventionen og registreringskonventionen. Den første FN-aftale fastsætter ligesom en ramme for landenes ageren i det ydre rum, præciserer, at det ydre rum skal være til gavn for alle, at det ikke er lovligt at sætte kernevåben i omløb om Jorden eller andre masseødelæggelsesvåben, og at man ikke må placere dem i det ydre rum som en udvidet lagerenhed, kan man læse sig frem til. Det synes jeg da godt vi kan bakke op om, det lyder ret fremragende.

Astronautoverenskomsten kræver som sådan ikke en særskilt implementering, men forpligter jo landene til at hjælpe astronauterne, og ansvarskonventionen fastlægger det erstatnings- og forsikringsansvar, som Danmark har, sådan at en operatør er forpligtet til at erstatte skade, som en rumgenstand forvolder på personer eller luftfartøjer under flyvning, og det tror jeg at de fleste godt kan se er en god idé. Så er der også registreringskonventionen, som vel egentlig bare tilsiger, at et land, som opsender rumgenstande, skal registrere dem.

Så alt i alt er det rigtig godt, at Danmark med et stigende dansk aktivitetsniveau tiltræder de fire FN-aftaler, sådan at der kommer til at være et mere præcist grundlag for godkendelse af rumaktiviteter, som ellers er foregået sådan lidt ad hoc.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til fru Mai Mercado. Så er det uddannelses- og forskningsministeren.

Jeg vil gerne sige mange tak for en rigtig god debat, som jeg faktisk synes vidner om Folketingets store interesse for lovforslaget. Jeg vil også gerne sige mange tak for, hvad jeg lyttede mig til var et enigt Folketings opbakning til lovforslaget. Som flere har været inde på, er det jo også et helt særligt lovforslag, fordi det drejer sig om noget helt særligt, men også et særligt lovforslag for Folketinget at behandle, al den stund at det er en helt ny lov, vi har til behandling her.

Overordnet set er tanken med lovforslaget at få fastlagt passende rammer for, at danske aktiviteter i det ydre rum finder sted på et reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag. Det har bl.a. været efterspurgt af de aktører, der udvikler satellitter.

Formålet med lovforslaget er, som det har været nævnt op til flere gange, også at implementere fire FN-aftaler, som Danmark har tiltrådt i slutningen af 1960'erne og frem, i dansk ret. Aftalerne vedrører forskellige aspekter af aktiviteter i det ydre rum, bl.a. et objektivt ansvar for Danmark for eventuelle skader forvoldt af genstande, der sendes op i det ydre rum fra det danske territorium.

I takt med stigende aktiviteter på området er det væsentligt, at vi nu får fastlagt en myndighedsstruktur og den nødvendige lovgivning til at håndtere aktiviteter og forpligtelser efter de internationale aftaler. Lovforslaget indeholder på den baggrund bl.a. betingelser for godkendelse af rumaktiviteter, regler for registrering af rumgenstande, erstatning og forsikring, overførsel af rumgenstande og rumaktiviteter, tilsyn samt straf.

Loven er, som det også har været fremhævet, en rammelov. Det følger den måde, man også har gjort det på i flere andre lande, som vi kan sammenligne os med, bl.a. Nederlandene, Østrig og Belgien. Loven opstiller de grundlæggende rammer for udøvelse af rumaktiviteter. De mere specifikke krav og procedurer til udfyldelse af rammerne fastsættes ved bekendtgørelse. De danske krav vil blive udformet på samme niveau som tilsvarende krav i andre lande.

Bare for lige at understrege det så regulerer lovforslaget i første omgang alene aktiviteter i højder over 100 km over jorden. Efterfølgende må vi se på, om loven i et vist omfang også skal omfatte aktiviteter i lavere højde – det, som jeg tror hr. Jens Henrik Thulesen Dahl benævnte mellemrummet. Men det kan være, vi vender tilbage til det.

Jeg ser frem til lovforslagets udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingerne er derfor sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.