Til lovforslag nr.
L 126
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 3. maj 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser
(Målretning af befordringsrabatordningen)
[af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2016 og var til
1. behandling den 17. marts 2016. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Uddannelses- og Forsk-
ningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren
sendte den 2. december 2015 dette udkast til udvalget, jf.
UFU alm. del – bilag 49. Den 24. februar 2016 sendte ud-
dannelses- og forskningsministeren de indkomne hørings-
svar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til uddannelses- og
forskningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at lov-
forslaget er en udløber af finansloven. Det handler om en ju-
stering af nogle relativt favorable befordringsordninger, der
er for studerende på de videregående uddannelser. Det har
vist sig, at der med de ændringer, der blev lavet tilbage i
2013, har været en meget stor stigning i udnyttelsen af be-
fordringsfradraget for transport mellem de store hovedbyer i
Danmark. Det betyder, at studerende rejser på tværs af lan-
det for at tage deres uddannelse, hvor hensigten med de her
ordninger i vores øjne i høj grad var at sikre, at man kunne
komme ude fra landdistrikterne og ind til de store byer, men
ikke at man f.eks. skulle kunne blive boende i København,
mens man tog en uddannelse i Odense. Med lovforslaget får
man stadig dækket over 50 pct. af prisen også på de lange
rejser. Derfor støtter DF forslaget.
Et
mindretal
i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstil-
ler lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter ikke forsla-
get, da det vil forringe unges muligheder for at kunne betale
transporten til og fra uddannelsesstedet og således gøre det
sværere at tage en uddannelse. Det mener EL er meget kriti-
sabelt. EL ønsker ikke at sætte studerende under endnu mere
økonomisk pres.
Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener, at det
fortsat skal være attraktivt for studerende at benytte offentli-
ge transportmidler, når de skal til og fra deres uddannelses-
sted. Det var bl.a. baggrunden for, at RV i 2012 stemte for at
prioritere den offentlige transport og nedsætte taksterne.
RV mener derfor, at det er uhensigtsmæssigt at skære i
befordringsrabatordningerne, da disse ordninger giver flere
studerende mulighed for at gennemføre en uddannelse, uan-
set hvor i landet de bor.
Flere høringssvar giver udtryk for, at dette forslag vil
medføre større frafald blandt de studerende og svække den
sociale mobilitet. Der kan ligeledes være risiko for, at flere
uddannelsesudbud i yderområderne må lukkes, hvis de ikke
længere kan tiltrække tilstrækkeligt med studerende.
RV kan derfor ikke støtte lovforslaget.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke
støtte lovforslaget, da det vil indebære store stigninger i
transportudgifterne for mange studerende og dermed forrin-
ge vilkårene væsentligt i forhold til at tage en videregående
uddannelse. Forslaget vil, som fremført af flere uddannel-
sesinstitutioner i deres høringssvar, svække den sociale mo-
AX018694