Notat
Modtager(e):
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om æn-
dring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddan-
nelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitu-
tioner under Kulturministeriet (Justering af fremdriftsreformen
m.v.)
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 7. december 2015 sendt ovennævn-
te udkast til lovforslag i høring blandt relevante institutioner og organisationer.
Høringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.
Efter høringsfristens udløb den 11. januar 2016 er der indkommet 35 høringssvar.
I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget
og de ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund heraf.
Overordnede bemærkninger til lovforslaget
Høringssvarene har en overvægt af positive tilkendegivelser vedrørende den større
fleksibilitet og frihed for uddannelsesinstitutionerne til at tilrettelægge og planlæg-
ge deres studerendes muligheder for studiefremdrift, som der i lovforslaget om
justering af fremdriftsreformen lægges op til.
Danske Universiteter
finder det positivt, at hovedlinjerne i fremdriftsreformen
viser politisk vilje til at give universiteterne ansvar for og frihed til at fastsætte reg-
ler for studiegennemførelse, så de er i overensstemmelse med det enkelte universi-
tets egenart.
Ingeniørforeningen, IDA, Dansk Industri
og
Dansk Erhverv
støtter justeringen af
reformen. Dansk Industri havde dog gerne set, at afskaffelse af det ekstra SU-år var
blevet en del af revisionen, da det er vigtigt, at der i fremdriftsreformen også er
incitamenter rettet mod, at de studerende selv færdiggør uddannelsen på normeret
tid.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
Danske Universiteter
og
Københavns Universitet
er i udgangspunktet tilfredse
med den nye fleksibilitet, som justering af fremdriftsreformen lægger op til, men er
kritiske overfor, at den økonomiske ramme er uændret.
Danske Universiteter
fin-
der endvidere, at der er en række uhensigtsmæssigheder i justeringen af fremdrifts-
reformen.
3. februar 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ministersekretariatet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/001854-07
Side
1/13