L 125 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
L 125 Bilag 1
Offentligt

Notat

Modtager(e):

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om æn-

dring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddan-

nelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitu-

tioner under Kulturministeriet (Justering af fremdriftsreformen

m.v.)

Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 7. december 2015 sendt ovennævn-

te udkast til lovforslag i høring blandt relevante institutioner og organisationer.

Høringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.

Efter høringsfristens udløb den 11. januar 2016 er der indkommet 35 høringssvar.

I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget

og de ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund heraf.

Overordnede bemærkninger til lovforslaget

Høringssvarene har en overvægt af positive tilkendegivelser vedrørende den større

fleksibilitet og frihed for uddannelsesinstitutionerne til at tilrettelægge og planlæg-

ge deres studerendes muligheder for studiefremdrift, som der i lovforslaget om

justering af fremdriftsreformen lægges op til.

Danske Universiteter

finder det positivt, at hovedlinjerne i fremdriftsreformen

viser politisk vilje til at give universiteterne ansvar for og frihed til at fastsætte reg-

ler for studiegennemførelse, så de er i overensstemmelse med det enkelte universi-

tets egenart.

Ingeniørforeningen, IDA, Dansk Industri

Dansk Erhverv

støtter justeringen af

reformen. Dansk Industri havde dog gerne set, at afskaffelse af det ekstra SU-år var

blevet en del af revisionen, da det er vigtigt, at der i fremdriftsreformen også er

incitamenter rettet mod, at de studerende selv færdiggør uddannelsen på normeret

tid.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

Danske Universiteter

Københavns Universitet

er i udgangspunktet tilfredse

med den nye fleksibilitet, som justering af fremdriftsreformen lægger op til, men er

kritiske overfor, at den økonomiske ramme er uændret.

Danske Universiteter

fin-

der endvidere, at der er en række uhensigtsmæssigheder i justeringen af fremdrifts-

reformen.

3. februar 2016

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Ministersekretariatet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

16/001854-07

Side

1/13

L 125 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Universiteter, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk

Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København, Dan-

ske Studerendes Fællesråd og Akademikerne

ønsker, at bestemte grupper af stude-

rende udgår af studietidsopgørelsen, bl.a. studerende som får dispensation fra til-

meldings- eller studieaktivitetskrav (iværksættere, studerende med funktionsned-

sættelse m.v.). Derudover ønskes der i studietidsopgørelsen bl.a. taget højde for

studierelevant orlov, sygeorlov, barsel og propædeutik.

Roskilde Universitet

finder det uhensigtsmæssigt, at de foreslåede ændringer på

den ene side ikke omfatter justeringer, der direkte fremmer de studerendes motiva-

tion til at reducere studietiden og på den anden side introducerer hjemmel til at

gennemføre økonomiske sanktioner over for universiteterne, hvis de studerende

ikke reducerer deres studietid.

Danske Universiteter, Københavns Universitet

Aarhus Universitet

understre-

ger, at den efterfølgende implementering af den justerede fremdriftsreform forud-

sætter tilstrækkelig og solid systemunderstøttelse, og at ministeriet som STADS-

ejer har ansvaret for, at universiteterne har dette til deres rådighed.

Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Danmarks

Tekniske Universitet

finder det uhensigtsmæssigt, at universiteter, der udbyder

uddannelser på professionsbachelor- og erhvervsakademiniveau, bl.a. diplominge-

niøruddannelser, ikke får tilsvarende mulighed for at få de studerende igennem

uddannelserne som for bachelor- og kandidatuddannelserne, uagtet at studietiden

for disse studerende indgår i studietidsmodellen.

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

gør særligt opmærksom på, at en

hjemmel til indskrivning på kandidatuddannelsen på deltid vil forbedre rammerne

for de universitetsuddannelser, hvor studenterpopulationen har en relativt stor

aldersspredning og bl.a. omfatter studerende på vej mod "second career", som

f.eks. professionsbachelorers videreuddannelse på kandidatniveau.

Københavns Universitet

opfordrer til, at universitetsloven ændres, således at stu-

derende, der starter på en kandidatuddannelse ligestilles med samme studietid (24

måneder), uanset om de er sommerstartere (pr. 1. september) eller vinterstartere

(pr. 1. februar).

FSR - danske revisorer

er positiv overfor, at fremdriftsreformens virkemidler blø-

des op ved at øge fleksibiliteten og lade universiteterne i højere grad sikre studie-

fremdrift. På visse studier behøver studieintensiteten dog ikke være lig med auto-

matisk tilmelding til alle fag og prøver pr. studieår, men være en kobling mellem

teori og praksis, hvor den studerende sideløbende med sit studie har et relevant

erhvervsarbejde. FSR foreslår derfor, at der oprettes en erhvervskandidatuddan-

nelse, hvor den studerende som en integreret del af sit studie sideløbende arbejder i

praksis med sit fag.

Akademikerne

finder, at den øgede fleksibilitet til universiteterne er positiv, men

justeringerne er ikke kommet helt i mål, idet justeringerne har skullet holdes inden

for fremdriftsreformens økonomiske ramme. Akademikerne kritiserer desuden den

metode, som er anvendt i forbindelse med beregning af forbedringen af de offentli-

ge finanser ved studietidsforbedringer. Akademikerne mener, at reformen vil have

en betydelig negativ effekt på forhold, som f.eks. studerendes erhvervsarbejde,

frafald og ledighedsrisiko efter endt studie, som ikke er medtaget i reformens be-

regninger.

Side

2/13

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 125 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ingeniørforeningen, IDA

anfører, at det er et væsentligt problem, at studietidsmo-

dellen er uændret, idet der er behov for, at orlov i visse situationer ikke inddrages i

beregningerne af studietid.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

er positiv over for intentionen om at skabe

mere frihed og fleksible rammer for institutionerne, men er skeptiske over for fast-

holdelsen af studietidsmodellen og muligheden for at lave et tilmeldingskrav og

indføre et aktivitetskrav. Justeringerne vil være skadelige for uddannelseskvalite-

ten, og frafaldet vil stige, da de studerende har stort behov for at supplere deres

indtægtsgrundlag med studiejob. DSF opfordrer til en løbende opfølgning og evalu-

ering af reformen og implementeringen samt effekten af de foreslåede ændringer.

Danske Handicaporganisationer

er som udgangspunkt positiv over for den øgede

fleksibilitet, som uddannelsesinstitutionerne vil få med dette lovforslag, men me-

ner dog, at det er problematisk, at rammerne for studiegennemførelse udlægges til

den enkelte institution, således at rammerne for studiegennemførelse kan blive

meget forskellige fra uddannelse til uddannelse.

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

anfører, at de vide-

regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner ikke har haft væsentlige proble-

mer med at implementere fremdriftsreformen, og at institutionerne generelt øn-

sker de samme ændringer for deres regelsæt som de foreslåede ændringer for uni-

versiteterne.

Professionshøjskolerne, erhvervsakademierne

Rektorkollegiet for de Kunstne-

riske og Kulturelle Uddannelser

anfører, at de ønsker de samme muligheder som

universiteterne.

Ministeren

oplyser, at aftalepartierne er enige om at fastholde det overordnede

mål om, at universiteterne skal reducere studietidsoverskridelsen med 4,3 måneder

ud over normeret tid frem mod 2020, når reformen er fuldt indfaset i forhold til

niveauet i 2011. Universiteterne har allerede reduceret studietiden med 1,4 måne-

der i gennemsnit. Målet frem mod 2020 er derfor en yderligere reduktion på 2,9

måneder.

Hvis universiteterne samlet set indfrier målet om reduktion i studietidsforsinkel-

serne i 2020, indebærer det, at studerende på universiteterne i gennemsnit kan

være mere end 9 måneder forsinkede i forhold til den normerede studietid. Univer-

siteterne kan således opfylde det overordnede mål om øget fremdrift og samtidigt

tildele orlov, give relevante dispensationer mv. til studerende i et rimeligt omfang,

og hvis universitetet vurderer det hensigtsmæssigt.

Ministeren oplyser, at tid under orlov er inkluderet i beregningen af den samlede

studietid både i udgangsåret og i de løbende studietidsmålinger. Hvis det samlede

omfang af orlov er på samme niveau som før fremdriftsreformen påvirker tiden

forbrugt under orlov ikke den gennemsnitlige studietid negativt. Hvis der tildeles

orlovsperioder i et større omfang end tidligere, vil det forlænge den beregnede stu-

dietid, mens et mindre omfang vil forkorte studietiden. Kravet til reduktion af stu-

dietiden på de enkelte universiteter er tilpasset således, at universiteter, hvor der er

meget barselsorlov, har et reduceret studiereduktionskrav.

For at fastholde målet om reduktionen i den gennemsnitlige studietid vil en poten-

tiel ændring af studietidsopgørelsen også skulle udføres i udgangsåret 2011. Det vil

i givet fald derfor kræve særskilte dataindsamlinger tilbage fra 2011. Hvis studie-

tidsmodellen genberegnes, vil fordelingen af studietidsreduktionskravet mellem

Side

3/13

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 125 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

universiteterne potentielt ændres, ligesom opfyldelsen af studietidsreduktionskra-

vet kan ændre sig historisk.

I forbindelse med aftalen om fremdriftsreformen fra april 2013 blev det skønsmæs-

sigt lagt til grund, at erhvervsfrekvensen for studerende strukturelt ville være om-

trent uændret. Det skal ses i sammenhæng med, at der knytter sig stor usikkerhed

til at vurdere eventuelle mindre udsving i erhvervsfrekvensen for studerende, og at

der med reformen således både er initiativer, der kan medføre, at den strukturelle

erhvervsfrekvens for studerende vil stige, f.eks. det forhøjede fribeløb, og initiati-

ver, der kan medføre, at nogle studerende måske vil arbejde mindre ved siden af

studierne.

Ministeren bemærker, at ændringer i systemunderstøttelsen af fremdriftsreformen

behandles som et fast punkt på dagsordenen til STADS-systemejermøder, hvor

universiteternes studiechefer deltager. Den IT-mæssige administration fastlægges

af de enkelte universiteter, som ydermere med ændringerne nu får mulighed for at

fastsætte forskellige krav til de enkelte uddannelser – med deraf følgende forskelli-

ge administrative behov for IT-understøttelsen.

Ministeren bemærker, at aftalepartierne som led i drøftelserne om fremdrift også

har drøftet mulighederne for at etablere en erhvervskandidatuddannelse på deltid

(uden deltagerbetaling og SU). Aftalepartierne er enige om at optage drøftelserne

herom på et senere tidspunkt.

Ministeren oplyser, at aftalepartierne finder det centralt, at kandidatuddannelserne

tilrettelægges, så studerende har tilstrækkeligt tid til at udarbejde deres specialer. I

forlængelse heraf vil ministeriet over for universiteterne præcisere mulighederne

for at tilrettelægge specialeperioderne, så de lever op til gældende regler for stude-

rendes arbejdsbelastning (ECTS-point) og dokumentation af færdigheder.

Ministeren oplyser, at lovforslaget er blevet ændret, således at de ikke-

forskningsbaserede heltidsuddannelser (erhvervsakademiuddannelser og professi-

onsbacheloruddannelser), f.eks. diplomingeniøruddannelser, som udbydes af uni-

versiteter efter universitetslovens § 7, bliver omfattet af de samme regler, som skal

gælde for bachelor- og kandidatuddannelser i forhold til fremdriftsreformen, dvs.

regler om til- og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver, studieak-

tivitetskrav mm.

Ministeren oplyser, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på

Uddannelses- og Forskningsministeriets område har studiefremdriftsproblemer på

niveau med universiteterne. De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutio-

ner er imidlertid ikke omfattet af studietidsmodellen og den tilknyttede økonomi-

ske sanktionsmulighed, som gælder for universiteterne. Derfor fastholdes frem-

driftsreformens oprindelige initiativer, herunder det centrale krav om tilmelding til

fag og prøver (60 ECTS-point pt. studieår), med henblik på at understøtte en aktiv

studiekultur. I forlængelse heraf indgår det i lovforslaget, at de videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets

område får mulighed for at indføre løbende studieaktivitetskrav. Det bemærkes i

øvrigt, at det er hensigten, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutio-

ner fremover får mulighed for at beslutte, om bedømmelsen af opgaver og projekter

m.v. skal indgå som en del af den samlede karakterfastsættelse sammen med den

afsluttende prøve i faget.

Ministeren bemærker, at ministeriet inviterer til et bredt dialogmøde med uddan-

nelsesinstitutionerne og de studerende med henblik at understøtte en hensigts-

Side

4/13

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 125 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

mæssig implementering af den samlede reform. Det forudsættes i øvrigt, at de in-

terne regler, som de enkelte uddannelsesinstitutioner skal udarbejde, er klare og

gennemskuelige for de studerende samt administrerbare for institutionens perso-

nale. Endvidere skal reglerne offentliggøres på institutionens hjemmeside, inden de

træder i kraft. Herved sikres, at de studerende kan orientere sig om de krav, der

gælder for deres uddannelsesforløb.

Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60

ECTS-point pr. studieår)

Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks

Tekniske Universitet og IT-Universitetet i København

anfører, at de er tilfredse

med at kunne overlade ansvaret for tilmelding til uddannelsens fag og prøver til de

studerende. Dette medfører dog et behov for at kunne udskrive studerende, der

ikke på eget initiativ tilmelder sig fag og prøver efter universitetets krav. Det vil

give mulighed for at udskrive den gruppe af reelt inaktive studerende, som univer-

siteterne ellers skal tilmelde fag og evt. prøver, som de studerende ikke deltager i.

Roskilde Universitet

foreslår, at de regler om omprøver, som universiteterne frem-

over selv skal fastsætte, også kommer til at omfatte kandidatspecialets omprøver,

idet universitetet ofte kun har begrænsede muligheder for at justere opgaveformu-

leringen på en måde, der reelt modvarer 3 måneders ekstra arbejde for den stude-

rende.

Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School (CBS)

IT-

Universitetet i København

er tilfredse med hjemlen til, at universitetet kan fravige

de internt fastsatte regler om tilmelding til fag og prøver, såfremt studerende er

iværksættere. Det opfattes dog som et udtryk for manglende tillid og detailstyring,

at ministeren vil udarbejde centrale regler, som universiteterne skal operere inden-

for. Normal lovgivningspraksis er, at de regler, som universiteterne selv fastsætter,

kan universitetet også dispensere fra.

Danmarks Tekniske Universitet

anerkender, at studerende, der yder et frivilligt

samfundsengagerende arbejde, skal kunne få dispensation til at læse på nedsat tid,

men finder det besynderligt, at dispensationsmuligheden kun omfatter formænd og

kun i organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Ingeniørforeningen, IDA

anbefaler, at de nye dispensationsmuligheder til stude-

rende, der er iværksættere eller engagerer sig i samfundet, skal undtages i studie-

tidsmodellen.

Dansk Industri

Dansk Erhverv

finder det positivt, at universiteterne får mulig-

hed for at fravige og give dispensation fra internt fastsatte regler om tilmelding til

og fag og prøver og et eventuelt studieaktivitetskrav, såfremt den studerende er

iværksætter. I den forbindelse er det vigtigt, at ministeren vil fastsætte håndfaste

regler for, hvilke studerende der kan betragtes som iværksættere. Det er afgørende,

at der er gennemsigtighed i forhold til interne regler, således at de studerende har

klar og tydelig information til rådighed og ved, hvilke forudsætninger de skal leve

op til.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

ærgrer sig over, at det stadigvæk er muligt

for institutionerne at indføre centrale krav om tilmelding. Det er væsentligt, at mi-

nisteriet har øje for, at universiteterne implementerer de interne regler hensigts-

mæssigt. Universiteterne bør igangsætte en proces, hvor medarbejdere og stude-

rende er aktivt involveret i, hvordan man håndterer implementeringen af tilmel-

dingskravet.

Side

5/13

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 125 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Lærerstuderendes

Landskreds

Sammenslutningen af Socialrådgiverstuderende

finder det posi-

tivt, at der fremover kan ske framelding til prøver.

Danske Professionshøjskoler

ønsker dog tillige at kunne fastholde muligheden for, at der ikke kan ske framelding

til prøver for hele eller dele af uddannelser. Institutionerne vurderer, at det vil

medføre et unødigt bureaukrati at genindføre muligheden for framelding ved alle

prøver. En generel regel om, at framelding kan finde sted, vil kunne animere stude-

rende til at forlænge deres uddannelse uhensigtsmæssigt.

Danske Erhvervsakademier

Danske Professionshøjskoler

ønsker også mulighed

for, at løbende karakterfastsættelse kan indgå i den endelige bedømmelse af fag i

hele eller dele af uddannelser, idet institutionerne vurderer, at dette er en god mu-

lighed for på en administrativ og enkel måde at tilrettelægge uddannelserne, så

normeret studietid overholdes på en faglig forsvarlig måde.

Team Danmark

finder det positivt, at det centrale krav om, at eliteidrætsudøvere

har mulighed for at blive frameldt fag opretholdes, og at et eventuelt studieaktivi-

tetskrav også vil blive omfattet heraf. Team Danmark ønsker en skærpelse af det

centrale krav, idet der i dag er stor variation i uddannelsesinstitutionernes behand-

ling af elieidrætsudøveres dispensationsansøgninger. Team Danmark opfordrer

endvidere til, at også elitetrænere omfattes af de samme dispensationsmuligheder

som eliteidrætsudøverne.

DGI

anfører, at den eksisterende fremdriftsreform har været en udfordring for

nogle gymnasters deltagelse på

DGI’s

Verdenshold.

DGI

ser gerne, at disse gymna-

ster gives samme mulighed for dispensation fra reglerne om tilmelding til fag og

prøver, studieaktivitetskrav m.v. som eliteidrætsudøvere og formænd i frivillige

ungdomsorganisationer under DUF.

Ministeren

oplyser, at aftalepartierne er enige om, at de nye redskaber sammen

med eksisterende redskaber er tilstrækkelige til at skabe den fornødne balance

mellem hensynet til at reducere studietiden og hensynet til de studerende. Derfor

kan universiteternes ønske om yderligere redskaber i form af en hjemmel til at

udskrive studerende, der ikke på eget initiativ tilmelder sig fag og prøver, ikke imø-

dekommes.

Ministeren oplyser, at aftalepartierne er enige om at fastholde, at den nye dispensa-

tionsmulighed kun skal omfatte iværksættere og formænd i organisationer under

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Aftalepartierne er desuden enige om at fasthol-

de, at der skal udarbejdes en central ramme, inden for hvilken universiteterne kan

give dispensation til iværksættere. Rammen skal bidrage til at sikre en vis ensartet-

hed i behandlingen af de studerende, uanset ved hvilket universitet de er optaget

på, og adskille initiativet fra almindeligt erhvervsarbejde og studiejobs. Rammen vil

blive fastsat i dialog med universiteterne.

Ministeren bemærker, at aftalepartierne har fastholdt, at reglerne om dispensation

fra kravet om tilmelding til fag og dertil hørende prøver, herunder et eventuelt stu-

dieaktivitetskrav, kun skal omfatte studerende, der er eliteidrætsudøvere, og stude-

rende, der er omfattet af begrebet usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsæt-

telse.

Ministeren bemærker, at det er præciseret i lovbemærkningerne, at de gældende

afleveringsfrister for kandidatspecialer vil blive opretholdt.

Side

6/13

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 125 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren bemærker, at det er forventningen, at institutionernes ledelser inddra-

ger medarbejdere og studerende som led i implementering af de nye interne regler

om tilmelding til fag og prøver.

Ministeren oplyser, at bemærkningerne i lovforslaget er suppleret med, at det på

bekendtgørelsesniveau gives erhvervsakademierne og professionshøjskolerne mu-

lighed for at beslutte, at der ikke kan ske framelding til prøver for hele eller dele af

uddannelser. Ministeren oplyser videre, at bemærkningerne i lovforslaget er sup-

pleret med, at der på bekendtgørelsesniveau gives institutionerne mulighed for at

beslutte, at løbende karakterfastsættelse kan indgå i den endelige bedømmelse af

fag i hele eller dele af uddannelser. Tilsvarende muligheder gives de maritime ud-

dannelsesinstitutioner.

Kulturministeren

oplyser, at

DSF

har fremsendt identiske bemærkninger til

Uddannelses- og Forskningsministeriet og henviser derfor til uddannelses- og

forskningsministerens svar på disse bemærkninger.

Kulturministeren oplyser vedrørende høringssvar fra

DGI,

at studerende generelt

har mulighed for at søge dispensation, og at der derfor ikke vil blive indført særlig

dispensationsadgang på dette område. Kulturministeriet vil dog gå i dialog med

DGI for at få belyst omfanget af udfordringen.

Mulighed for løbende studieaktivitetskrav

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

finder, at den øgede frihed og

fleksibilitet for universiteterne til at fastsætte regler også bør gælde i forhold til

universiteternes mulighed for at fastsætte et løbende studieaktivitetskrav på det

antal ECTS-point, det enkelte universitet finder hensigtsmæssigt. Det kan undre, at

den foreslåede hjemmel til at fastsætte regler om løbende studieaktivitetskrav sæt-

ter en begrænsning på maksimalt 45 ECTS-point, når universiteterne skal sørge

for, at de studerende bliver fuldtidsstuderende.

Aarhus Universitet

anfører, at det reelt fastsatte studieaktivitetskrav udstrækkes

over en længere periode, end det formentlig er tilsigtet, når den studerende altid

skal have mulighed for tre prøveforsøg i de fag, der indgår i et studieaktivitetskrav.

Danmarks Tekniske Universitet

IT-Universitetet i København

er tilfredse med

et studieaktivitetskrav på op til 45 ECTS-point pr. studieår, men kravet giver i

praksis ikke universiteterne det nødvendige redskab til at sikre de studerendes

fremdrift, når den studerende altid skal have mulighed for tre prøveforsøg i de fag,

der indgår i et studieaktivitetskrav. Såfremt kravet om mulighed for tre prøveforsøg

fastholdes, anmoder Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet i Køben-

havn om, at der indføres hjemmel til en førsteårsprøve på kandidatuddannelsen i

lighed med den hjemmel, der allerede eksisterer på bacheloruddannelsen.

Aarhus Universitet, Syddansk Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

fo-

reslår, at den nuværende hjemmel til studiestartsprøver på bacheloruddannelser

suppleres med en tilsvarende hjemmel for kandidatuddannelserne. En studie-

startsprøve på kandidatuddannelserne vil gøre det muligt at kontrollere, hvorvidt

de optagne kandidatstuderende reelt er påbegyndt uddannelsen.

Dansk Erhverv

vurderer, at det nye studieaktivitetskrav vil være med til at sikre et

aktivt studiemiljø samt fremdrift på universiteterne. Derfor henstilles det også, at

ministeriets tilsyn med, i hvilket omfang universiteterne anvender redskaberne,

også gøres tilgængelige for aftagerne.

Side

7/13

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 125 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

finder initiativet om et studieaktivitetskrav

for stærkt kritisabelt, men mener dog, at det er positivt, at der ikke er tale om et

centralt krav, men blot en mulighed for institutionerne. Det er væsentligt, at mini-

steriet er opmærksomt på omfanget af brugen af aktivitetskrav, da et øget brug vil

kunne øge udmeldelsen af studerende og dermed forårsage et øget frafald. Univer-

siteterne bør igangsætte en proces, hvor medarbejdere og studerende er aktivt in-

volveret i, hvordan man håndterer implementeringen af studieaktivitetskravet.

Danske Erhvervsakademier

Danske Professionshøjskoler

ønsker mulighed for

at fastsætte et studieaktivitetskrav for hele eller dele af uddannelser, idet det vil

være relevant på en række uddannelser med henblik på at øge fremdriften og fast-

holde de studerende.

Den Danske Scenekunstskole

spørger, om et studieaktivitetskrav harmonerer med

kravet om mødepligt, som følger af

Den Danske Scenekunstskoles

uddannelsesbe-

kendtgørelse.

Ministeren

oplyser, at aftalepartierne er enige om, at de nye redskaber sammen

med eksisterende redskaber er tilstrækkelige til at skabe den fornødne balance

mellem hensynet til at reducere studietiden og hensynet til de studerende. Derfor

kan universiteternes ønske om en skærpelse af studieaktivitetskravet ikke imøde-

kommes hverken for så vidt angår et højere antal ECTS-point eller et færre antal

prøveforsøg. Endvidere kan universiteternes ønske om en studiestartsprøve og en

førsteårsprøve på kandidatuddannelsen ikke imødekommes.

Ministeren bemærker, at universiteterne vil blive bedt om regelmæssigt at indsende

information om anvendelse af førsteårsprøven og studiestartsprøven på bachelor-

uddannelsen samt en tidsgrænse for, hvornår uddannelsen skal være afsluttet. Der

ønskes ligeledes en årlig opfølgning på anvendelse af studieaktivitetskravet.

Ministeren oplyser, at lovforslaget er ændret, således at der åbnes mulighed for, at

erhvervsakademier og professionshøjskoler også kan indføre et studieaktivitetskrav

for de studerende på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-

nelser. Tilsvarende mulighed gives de maritime uddannelsesinstitutioner.

Kulturministeren

oplyser vedrørende høringssvar fra

Den Danske Scenekunst-

skole,

at muligheden for at fastsætte studieaktivitetskrav supplerer institutionernes

eksisterende muligheder for at sikre en aktiv studiekultur, herunder visse instituti-

oners krav om mødepligt. Disse eksisterende muligheder vil fortsætte uændret.

Bedre mulighed for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddan-

nelser

Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Uni-

versitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen

Business School (CBS)

værdsætter genindførelsen af muligheden for at udbyde

supplering ved optaget til kandidatuddannelser, men finder en række uhensigts-

mæssigheder i forslaget.

Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet

Copenhagen

Business School (CBS)

foreslår, at kravet om betinget optagelse, herunder kravet

om hvornår den supplerende aktivitet aflægges, bliver fjernet, således at universite-

tet kan foretage en konkret individuel faglig vurdering af en ansøgers samlede ud-

dannelseskvalifikationer. Herved sikres universiteternes mulighed for at optage de

bedst kvalificerede nationale og internationale ansøgere. Kravet om betinget opta-

Side

8/13

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 125 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

gelse forud for suppleringsaktiviteten er desuden vanskelig for ansøgere uden for

EU/EØS, idet de ikke kan få opholdstilladelse på baggrund af en betinget optagelse.

Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet

Copenhagen

Business School (CBS)

påpeger, at den foreslåede regel om betinget optagelse forud

for supplering kan betyde, at universitetet skal afslå optagelse under henvisning til

manglende fag, som ansøgere kan dokumentere, at de allerede har bestået på an-

søgningstidspunktet. Det kan være enkeltfag fra anden bacheloruddannelse, der er

gennemført sideløbende med gennemførelsen af bacheloruddannelsen, fag fra tid-

ligere uafsluttede uddannelser eller fag i forbindelse med uddannelsesaktivitet i

udlandet.

Københavns Universitet, Syddansk Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis fagligt relevante aktiviteter, som

ligger ud over de anførte 30 ECTS-point, kan indgå i vurderingen af, hvorvidt en

studerende kan blive betinget optaget på en uddannelse. Dette er særligt relevant

for udenlandske bachelorer, idet de ofte kommer med en bredt sammensat bache-

loruddannelse.

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

bemærker, at det ikke vil være mu-

ligt i de enkelte kandidatuddannelsers studieordning at udarbejde og løbende op-

datere en komplet liste over relevante bacheloruddannelser. Det vil derfor være

hensigtsmæssigt, at det er de mest centrale og relevante bacheloruddannelser, der

oplistes, suppleret med en mulighed for at foretage en konkret individuel faglig

vurdering af en ansøgers uddannelseskvalifikationer.

Syddansk Universitet

finder det uhensigtsmæssigt, at særlige suppleringsforløb

skal godkendes særskilt og ikke er omfattet af de muligheder, universitetet som

institutionsakkrediteret uddannelsesinstitution har for at udbyde sådanne supple-

ringsforløb.

Danske Professionshøjskoler

er positive over for genindførelsen af muligheden for

faglig supplering før optagelsen på en kandidatuddannelse. Danske Professionshøj-

skoler noterer sig med tilfredshed, at partierne ikke ønsker, at ændringen skal føre

til en utilsigtet stigning i omfanget af supplering, og at ministeriet vil føre en dialog

med bl.a. universiteter og professionshøjskoler om udviklingen.

Akademikerne

Ingeniørforeningen, IDA

er positive overfor, at muligheden for

supplering genindføres, men finder det dog uheldigt, at det ikke har været muligt at

nå til enighed om en finansiering, der ikke indebærer brugerbetaling.

Dansk Industri

er positiv overfor, at universiteterne får mulighed for at udbyde op

til 30 ECTS-point faglig supplering, hvis ansøgeren samtidig har en betinget opta-

gelse til den relevante kandidatuddannelse. Det er desuden vigtigt, at suppleringen

finansieres med deltidstaxameter fra staten og delvis deltagerbetaling, således at

ordningen ikke får et utilsigtet omfang.

FTF og LO

Danske Fysioterapeuter

beklager, at der igen indføres mulighed for,

at universiteter kan forlange supplerende uddannelsesaktivitet af bachelorer og

professionsbachelorer, og at disse aktiviteter finansieres med deltagerbetaling og

uden at der er sikret den studerende et forsørgelsesgrundlag, men uddannelsesak-

tiviteten finder sted.

FTF og LO

foreslår, at den adgang til SVU, som var gældende

for faglig suppleringsuddannelse frem til fremdriftsreformen, genindføres for stu-

derende, som alternativt vil stå uden forsørgelsesgrundlag under uddannelsesakti-

viteten.

Side

9/13

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 125 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

FTF og LO

Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser

foreslår, at lovgivningens konsekvenser om genindførelse af supplering følges me-

get tæt, og at der etableres en tilstrækkelig statistik på området. Det er helt afgø-

rende, at der skabes en høj grad af gennemskuelighed og forudsigelighed i forhold

til professionsbachelorers reelle mulighed for at blive optaget på kandidatuddan-

nelser.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Lærerstuderendes Landskreds

Sammen-

slutningen af Danske Socialrådgiverstuderende

er positiv over for genindførelsen

af muligheden for supplering af en professionsbacheloruddannelse med henblik på

at opfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse, men er kritisk over for indførel-

se af delvis deltagerbetaling og uden mulighed for SU under suppleringen. Endvi-

dere er man kritisk over for betinget optagelse, idet man frygter, at universiteterne

vil være mindre tilbøjelige til at optage disse studerende på de uddannelser, hvortil

der er stor søgning.

Ministeren

oplyser, at aftalepartierne er enige om at fastholde, at en bachelor-

eller professionsbacheloruddannelse kun kan suppleres med fag på op til 30 ECTS-

point i forbindelse med optagelse på en kandidatuddannelse. Supplering er studie-

tidsforlængende og betyder merudgifter for staten, og derfor bør supplering mini-

meres mest muligt. Endvidere skal universiteterne og professionshøjskoler-

ne/erhvervsakademierne blive bedre til at give de bachelor- og professionsbache-

lorstuderende flere valgmuligheder, hvor det er relevant, sådan at de får direkte

adgang til (flere relevante) kandidatuddannelser.

Ministeren oplyser, at bemærkningerne i lovforslaget er blevet justeret, således at

ministeren i medfør af den nye bemyndigelse i universitetslovens § 8, stk. 1, får

mulighed for at fastsætte regler om, at fag, der ligger forud for en afsluttet bache-

loruddannelse, vil kunne godkendes som suppleringsaktivitet, men fortsat kun hvis

den relevante aktivitet har et omfang på op til 30 ECTS-point. Samtidig fastholdes

kravet om betinget optag, hvis suppleringsaktiviteten ligger efter afsluttet bache-

loruddannelse, idet bachelorer eller professionsbachelorer efter afsluttet bachelor-

uddannelse ikke forgæves skal bruge tid og penge på at gennemføre et supplerings-

forløb.

Ministeren bemærker, at universiteterne allerede i dag har mulighed for at foretage

en individuel faglig vurdering ved optag til deres kandidatuddannelser. Derfor kan

de ved f.eks. internationale ansøgere foretage en helhedsvurdering, der går ud over

ansøgerens bacheloruddannelse og op til 30 ECTS-point yderligere uddannelsesak-

tivitet. Universiteterne har ligeledes allerede i dag mulighed for kun at opliste de

mest centrale og relevante bacheloruddannelser i kandidatuddannelsernes studie-

ordninger. I forhold til vanskeligheder ved at studerende uden for EU/EØS-

området ikke kan få opholdstilladelse på baggrund af et betinget optag, så er der

ikke tale om en ny situation, idet de såkaldte 3. landestuderende aldrig har haft

mulighed for at få opholdstilladelse til andet end ordinære uddannelsesprogram-

mer.

Ministeren oplyser endvidere, at ministeriet i løbet af foråret 2016 vil tage initiativ

til at drøfte den nye suppleringsmodel med uddannelsesinstitutionerne, herunder

hvordan der kan skabes bedre faglige overgange fra akademiske bacheloruddannel-

ser og professionsbacheloruddannelser til kandidatuddannelser. Ministeriet vil

samtidig præcisere, at der ikke ønskes en utilsigtet stigning i omfanget af supple-

ring, og derfor vil ministeriet opgøre omfanget af suppleringsaktivitet og dertil

hørende deltagerbetaling en gang årligt – første gang 4. kvartal 2017.

Side

10/13

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 125 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren bemærker i øvrigt, at vilkårene for at få SVU (statens voksenuddannel-

sesstøtte) til uddannelse på videregående niveau gradvist er blevet skærpet ad flere

omgange senest som led i aftalen om finansloven for 2016. Som opfølgning herpå

fremsættes lovforslag om ændring af SVU-loven, som yderligere skærper vilkårene

for SVU til videregående uddannelse, idet ordningen med forslaget målrettes per-

soner, der ikke har gennemført en uddannelse på videregående niveau. Der er tale

om en prioritering, som indebærer, at de beskæftigede, der har gennemført en vi-

deregående uddannelse – og deres arbejdsgiverne – i højere grad selv må bidrage

til finansieringen.

Særlig anvendelse af karakterkrav

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

ønsker med den foreslåede be-

stemmelse at kunne stille et karakterkrav i kvote 1 og stille krav om beståelse af en

adgangsprøve i kvote 2.

DSF

finder forslaget problematisk, da det risikerer at udviske forskellen mellem

kvote 1 og kvote 2, hvis karakterkrav muliggøres for kvote 2. Endvidere bør det

være studienævnene, der forvalter ordningen.

Ministeren

oplyser, at det forventes, at universiteterne efter udmøntning af den

foreslåede bestemmelse kan stille karakterkrav begrænset til visse ansøgere (f.eks.

ansøgere i kvote 1), og at der allerede efter gældende ret kan anvendes optagelses-

prøver alene for ansøgere i kvote 2. Adgangs- og optagelsesprocessen forventes

derfor i store træk at kunne tilrettelægges som ønsket af Københavns Universitet og

Aarhus Universitet.

Udbetaling af tilskud i overensstemmelse med dimensionering

Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet

Danske Uni-

versiteter

anfører, at det er uklart, hvordan den nye hjemmel vedrørende udbeta-

ling af tilskud vil blive udmøntet, og derfor bliver de økonomiske implikationer af

lovforslaget uigennemskuelige. Københavns Universitet og Roskilde Universitet

anfører desuden, at det er meget svært for universiteterne at regulere optaget så

minutiøst, at optaget pr. 1. oktober svarer til et præcist loft.

Københavns Universitet, Syddansk Universitet

Danske Universiteter

ønsker en

garanti for, at der fremadrettet vil være fuld finansiering til retskravsbachelorer og

studerende omfattet af fleksibilitetsgarantien.

Københavns Universitet

er bekymret for, at dimensioneringsmodellen bliver unø-

dig kompliceret og uigennemsigtig med den nye hjemmel, og at der reelt vil ske en

økonomisk skærpelse af dimensioneringsaftalen. Endvidere ønsker universitetet

bekræftet, at der ikke etableres hjemmel til at reducere universiteternes tilskud ud

fra nye typer af dimensioneringsmodeller, idet universitetet henviser til lovforsla-

gets bemærkninger om, at muligheden for reduktion i de aktivitetsbestemte tilskud

gælder, uanset på hvilket grundlag dimensioneringen er fastsat.

Danske Universiteter

anfører, at det er usikkert, hvordan optag vil blive omsat til

studenterårsværk (STÅ).

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

finder det uhensigtsmæssigt, at ministeriet

ikke tager højde for bacheloroptaget i de senest udmeldte dimensionerede uddan-

nelser, idet løbende ændringer i dimensionering altid bør regulere bacheloroptaget

og først regulere kandidatoptaget, når det pågældende bacheloroptag forventes

optaget på en kandidat. Såfremt der ikke er en hensigtsmæssig indfasning af æn-

Side

11/13

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 125 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

dringerne i dimensioneringen, opstår der en økonomisk disproportion mellem

bachelor- og kandidatoptag.

Ministeren

oplyser, at der i forbindelse med en kommende ændring af tilskuds-

og regnskabsbekendtgørelsen vil blive taget stilling til og fastsat regler om den

nærmere udmøntning af den foreslåede bestemmelse. Ministeriet vil inddrage de

afgivne høringssvar, og institutionerne vil få mulighed for at afgive høringssvar til

udkast til ændring af tilskuds- og revisionsbekendtgørelsen.

Ministeren bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en re-

duktion vil blive tilrettelagt således, at en eventuel overskridelse af en dimensione-

ring som følge af en eventuel fleksibilitetsgaranti eller optagelse af såkaldte rets-

kravsbachelorer friholdes.

Ministeren oplyser, at der ikke er tale om en skærpelse af dimensioneringsmodel-

len, men om en konsekvens i de tilfælde, hvor det faktiske optag betydeligt over-

skrider den fastlagte maksimumsramme eller det udmeldte dimensioneringsloft.

For at undgå, at dimensioneringen reelt omgås via overflytninger mm. indføres der

desuden mulighed for at reducere tilskuddet, hvis uddannelsesaktiviteten på den

dimensionerede uddannelse som følge af overflytninger el.lign. i betydeligt omfang

overskrider den aktivitet, som kan forventes som følge af dimensioneringen.

Ministeren bemærker, at dimensionering allerede efter gældende ret kan fastsættes

på andet grundlag end det, der ligger til grund for den ledighedsbaserede dimensi-

onering. Med forslaget indføres en generel hjemmel til reduktion af de aktivitetsbe-

stemte tilskud i tilfælde af overskridelse af en dimensionering.

Endeligt oplyser ministeren, at det vil fremgå af en kommende ændring af tilskuds-

og revisionsbekendtgørelsen, at tilskuddet ved overskridelse reguleres på baggrund

af den faktisk optjente STÅ, og at indfasningen af dimensioneringen allerede nu

sker som ønsket af Danske Studerendes Fællesråd, dvs. på både bachelor- og kan-

didatniveau.

Oversigt: Indholdsmæssige ændringer af lovudkastet efter høring

På baggrund af høringssvarene og efter drøftelser i aftalekredsen (V, S, RV, SF og

KF) er der foretaget følgende overordnede ændringer:



Det er tydeliggjort i bemærkningerne, at de gældende afleveringsfrister for

kandidatspecialer vil blive opretholdt. Tydeliggørelsen er foretaget i bemærk-

ningerne til § 1, nr. 6.

Bemærkningerne til lovforslaget er suppleret med, at ministeren i medfør af

bemyndigelsen i § 2 og § 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013 får mulighed for at fast-

sætte regler om, at erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og de mari-

time uddannelsesinstitutioner kan beslutte, at studerende ikke kan framelde

prøver for hele eller dele af uddannelser, og at løbende karakterfastsættelse

kan indgå i den endelige bedømmelse af fag i hele eller dele af uddannelser.

Ændringen er foretaget i de almindelige bemærkninger i pkt. 3.2.1.2 og 3.4.1.2.

samt i bemærkningerne til § 2, nr. 1, og til § 4, nr. 1.

Lovforslaget er ændret, således at der åbnes mulighed for, at erhvervsakade-

mier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner også kan ind-

føre et studieaktivitetskrav for de studerende på erhvervsakademi- og professi-

onsbacheloruddannelser samt maritime uddannelser. Ændringen er foretaget i

§ 2, nr. 1, og § 4, nr. 1.

Side

12/13

Uddannelses- og

Forskningsministeriet



L 125 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren



Bestemmelsen om, at de erhvervsakademiuddannelser, professionsbachelor-

uddannelser, der udbydes af universiteter efter universitetslovens § 7, følger

regler udstedt i medfør af lov om erhvervsakademiuddannelser og professi-

onsbacheloruddannelser, ændres, således at disse uddannelser kan omfattes af

de samme regler, som skal gælde for bachelor- og kandidatuddannelser i for-

hold til fremdriftsreformen, dvs. regler om til- og framelding af studerende til

uddannelsens fag og prøver, studieaktivitetskrav mm. I lovteksten i § 2 indsæt-

tes et nyt nr. 2.

Bemærkningerne til lovforslaget er justeret, så det fremgår, at ministeren i

medfør af den nye bemyndigelse i universitetslovens § 8, stk. 1, får mulighed

for at fastsætte regler om, at fag, der ligger forud for en afsluttet bachelorud-

dannelse, vil kunne godkendes som suppleringsaktivitet, men fortsat kun hvis

den relevante aktivitet har et omfang på op til 30 ECTS-point. Justeringen er

foretaget i de almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.3.2 og bemærkningerne til §

1, nr. 4.



Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

13/13