Skatteudvalget 2015-16
L 124 Bilag 2
Offentligt
1607730_0001.png
Ernst & Young P/S
CVR-nr. 30 70 02 28
Skatteudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
6. marts 2016
L 124 - Indførelse af beløbsmæssige bagatelgrænser i forbindelse med udbetaling og
opkrævning m.v.
I anledning af det fremsatte lovforslag nr. L 124 tillader vi os at rette henvendelse til Folketin-
gets Skatteudvalg vedrørende afklaring af ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrørende lovforslaget
§ 5 nr. 1.
Ifølge lovforslagets § 5, stk. 1 får selskaber, som indtræder i en ny koncernforbindelse mulighed
for at angive og indbetale frivillig acontoskat senest den 1. februar i året efter indkomståret efter
de almindelige regler til dækning af indkomstskatten vedrørende perioder før etableringen af
den nye koncernforbindelse.
Det fremgår af lovforslagets § 6, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Vi skal venligst bede om en bekræftelse på, at lovforslagets § 5, stk. 1 også omfatter acontoskat-
ter betalt før 1. juli 2016.
Eksempel
En koncern bestående af moderselskabet A og datterselskaberne B og C bliver købt af holding-
selskab H. Købet foretages den 1. juli 2016, som er lig med closingdatoen. Derfor skal selska-
berne A, B og C sambeskattes for perioden 1. januar - 30. juni 2016 (den første sambeskatning),
mens H, A, B og C sambeskattes for perioden 1. juli - 31. december 2016 (den anden sambe-
skatning).
Den 20. marts 2016 har A indbetalt acontoskat for selskaberne A, B og C på samlet 11 mio. kr.
Den 20. november 2016 foretages endnu en acontoskattebetaling på 11 mio. kr., denne gang af
H, der er det nye øverste selskab efter købet af A.
A har mulighed for at få henført acontoskat (både ordinære og frivillige indbetalinger), der er
betalt inden koncernetableringen, til den tilsvarende indkomstperiode til den tilsvarende ind-
komstperiode. Der skal ske i den forbindelse ske en manuel omkontering af acontoskatten.
Med virkning fra og med den 1. juli 2016 får selskaber, som indtræder i en ny koncernforbin-
delse endvidere mulighed for at angive og indbetale frivillig acontoskat senest den 1. februar i
Ernst & Young P/S - A member firm of Ernst & Young Global Limited
spm Skatteudvalget L 124.docx
L 124 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 6/3-15 fra Ernst & Young P/S
1607730_0002.png
året efter indkomståret efter de almindelige regler til dækning af indkomstskatten vedrørende
perioder før etableringen af den nye koncernforbindelse.
Efter vores opfattelse har A mulighed for at få henført acontoskatten betalt den 20, marts 2016
på 11 mio. kr. til perioden 1. januar - 30. juni 2016 (den første sambeskatning), forudsat at an-
modning herom indgives af de berørte selskaber senest 3 måneder efter etableringen af koncern-
forbindelsen.
Endvidere er det vores opfattelse, at A får mulighed for at angive og indbetale frivillig aconto-
skat frem til den 1. februar 2017.
Ovenstående bedes venligst bekræftet.
Med venlig hilsen
E
RNST
& Y
OUNG
P/S
Kim Wind Andersen
Ernst & Young P/S - A member firm of Ernst & Young Global Limited
2