Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 124:

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, ligningsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Indførelse af beløbsmæssige bagatelgrænser i forbindelse med udbetaling og opkrævning m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 24.02.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er først hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. I lovforslaget her er der jo nogle forskellige elementer, og for mange borgere handler det måske væsentligst om spørgsmålet omkring en bagatelgrænse. Mange har sikkert nok oplevet det noget molboagtige i at modtage en check fra SKAT på et meget, meget lille beløb, og nogle gange har det måske kostet et større beløb at indløse checken i sin bank på grund af det gebyr, man skulle betale, end man faktisk har fået med checken. Derfor bliver der altså indført en bagatelgrænse på 200 kr. på SKATs udbetalinger og opkrævninger. Det betyder, at SKAT ikke længere skal bruge tid og kræfter på at opkræve beløb under 200 kr. fra ophørte virksomheder, og at borgerne ikke vil opleve den her lidt molboagtige situation.

For de fleste skatteydere vil forslaget ikke have nogen betydning overhovedet, fordi de fortsat vil modtage tilgodehavender hos SKAT via deres Nemkonto – en af de ting, som faktisk fungerer ganske godt i SKAT, og som jeg tror mange borgere oplever fungerer nemt og upåklageligt med forskudsopgørelse og udbetaling af overskydende skat osv. Er det ikke i den her måned om et par uger, at folk vil opleve det glædelige, hvis de er blandt dem, der har betalt for meget i skat sidste år?

Et andet element er selskabers acontoskat. Der vil vi godt stille nogle spørgsmål og blive lidt klogere på det under udvalgsbehandlingen; men umiddelbart er det noget, vi kan bakke op om. Der er tale om nogle administrative lempelser både i forhold til acontoskat og virksomhedernes frist for indberetning og oplysning vedrørende kontante betalinger på over 10.000 kr. inklusive moms.

Endelig er der tale om en præcisering af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for offentligt ansatte i kommuner og regioner, og det forekommer også uproblematisk. Generelt kan man jo også sige, at høringssvarene, der er indgivet til forslaget, er positive. Så jeg skal ikke for vores vedkommende forlænge behandlingen yderligere, men sige, at vi bakker op om lovforslaget med de bemærkninger, der er givet her.

Tak for det. Så er den næste ordfører hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Sidste sommer var der rigtig mange, der oplevede, at de fik et girokort, hvor man skulle betale et lille beløb, eller at de fik en check på et lille beløb på, ja, alt fra 1 kr. til 20 kr. eller deromkring. Jeg tror egentlig, at rigtig mange følte sig lidt til grin og syntes, det var spild af SKATs ressourcer, at de skulle sidde og sende checks ud på selv ret små beløb. Og det er jo så det, regeringen vil gøre op med med det her lovforslag, da der foreslås en bagatelgrænse på 200 kr., som – og det er værd at bemærke – gælder begge veje, både hvis man skal have penge tilbage, men også hvis man skal betale nogle penge.

Det kommer til at fungere på den måde, at når man skal have penge tilbage, bliver de først forsøgt udbetalt til ens Nemkonto, og hvis det ikke har kunnet lade sig gøre over en periode på 3 måneder, kan man så miste pengene. Det er bare for at sige, at det ikke er sådan, at man automatisk mister dem lige med det samme, for 200 kr. kan bestemt være mange penge for den enkelte. Men det sker altså, først efter at SKAT har forsøgt rigtig mange gange.

Jeg vil sige, at jeg synes, det er positivt, at der gøres noget ved det her problem, den udfordring, men jeg synes også, det er værd at få undersøgt i udvalgsbehandlingen, om der eventuelt kunne være grundlag for at kigge på en anden måde at gøre det på. For jeg tænker, at man også kunne overveje at gøre det sådan, at det beløb, der skal betales tilbage, måske bare automatisk bliver overført til skattebetalingen året efter, uden at skatteyderen nødvendigvis skulle have et brev om det, altså at det bare bliver overført til årsopgørelsen året efter. Måske kunne det være en løsning på det. For så er der sådan set ikke nogen, der mister penge på det, og samtidig har man en model, hvor skattevæsenet ikke sidder og sender checks og papirer rundt på selv ret små beløb og heller ikke skal håndtere det, at en check ikke bliver hævet, og de så skal bruge mange ressourcer på at annullere checken.

Vi synes som sagt, det er positivt, at der bliver gjort noget ved det, og den løsning, der er foreslået, kan vi sådan set godt leve med, men det er bare for at få undersøgt, om den anden model også kunne være en løsning.

Så er der også en række andre elementer i lovforslaget, som jeg ikke har nogen særlige bemærkninger til, så det vil jeg ikke gå yderligere ind i, men bare sige, at vi synes, det er et rigtig positivt lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Dette lovforslag indeholder en række elementer, som de tidligere ordførere allerede har været inde på . Først og fremmest er formålet med lovforslaget at gøre SKATs administration mere fornuftig og omkostningsbevidst. SKAT har igennem en længere periode været kritiseret for at udsende indbetalingskort og checks på småbeløb helt ned til 1 kr., og vi vil gerne imødekomme kritikken. Der er for mange administrative omkostninger forbundet med det, og det er langtfra den optimale løsning, som vi har i dag. SKAT skal ikke bruge tid og penge på så små beløb.

Det handler om at skabe en balance mellem værdien for skatteyderne og omkostningerne for SKAT. Lovforslaget vil gøre administrationen af mindre betalinger mere enkel og effektiv. Vi foreslår at indføre en bagatelgrænse på 200 kr. for udbetalinger og opkrævninger fra SKAT. For langt de fleste skatteydere vil det ikke have nogen betydning, fordi de modtager deres tilgodehavender gennem Nemkonto, og for dem er der ingen ændring.

For at komme ind på nogle af de andre elementer i lovforslaget: Lovforslaget vil desuden gøre reglerne mere fleksible for selskaber. Det foreslås, at man udvider selskabers adgang til at betale acontoskat i forbindelse med etablering af nye koncernforbindelser. Der vil blive givet en længere frist til udarbejdelse af årsopgørelse med henblik på at indbetale ekstra acontoskat for at undgå restskat. Derudover foreslås det at give virksomhederne en mere rimelig frist til at indberette betaling af varer eller ydelser med en samlet værdi over 10.000 kr. inklusive moms. Den nuværende frist på 14 dage har i en del tilfælde vist sig at være unødig restriktiv.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring af opkrævningsloven med en præcisering, så det klart bliver fastslået, at fristen for kommuners og regioners indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag svarer til de afregningsfrister, der følger af lovgivningen om Offentligt Betalingssystem.

På vegne af Venstre skal jeg meddele, at vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

I Enhedslisten er vi ikke afvisende over for det her lovforslag, men vi vil gerne have, at marginaliserede mennesker, som kan komme i problemer her, bliver bedre sikret i forslaget. Vi er meget enige i, at der kan være god grund til at lette arbejdsgangene i SKAT og sikre en effektiv drift. Og hvis udsendelsen af indbetalingskort og checks på småbeløb besværliggør og fordyrer processerne, er vi selvfølgelig indstillet på at gå positivt til lovforslaget. Vi vil dog påpege, at det er meget små beløb, der spares, og det kan jo komme til at tage mange år, før omkostningerne til systemindretning er tjent ind. Hvis man ser på forslaget, ser man, at der således spares 200.000 kr., ved at brugen af checks bortfalder. Til gengæld koster systemtilretningerne 4 mio. kr. Der er i hvert fald nogle tal, nogle ubalancer, man lægger mærke til, i lovforslaget. Det er muligt, der er en god forklaring, men der er i hvert fald nogle ting, der stikker i øjnene der.

Vi finder heller ikke som udgangspunkt elementerne, som omhandler udvidelsen af adgangen til at betale acontoskat ved etablering af koncernforbindelse, problematiske, ligesom vi synes, der kan være god mening i at forlænge fristen for indberetning af kontantbetaling, så det bliver harmoniseret med selvangivelsesfristen. Så synes vi også, som flere andre ordførere har givet udtryk for, at det er fornuftigt, og vi ser positivt på, at man vil flytte beløbsgrænsen fra 100 til 200 kr. for udbetaling fra skattekontoen til virksomhederne, fordi de her beløb på få hundrede kroner sjældent har den store betydning for virksomhederne.

Til gengæld har vi et problem med den del af lovforslaget, som angår borgere, der af den ene eller anden grund ikke har nogen Nemkonto. I lovforslaget foreslås, at udbetalinger på 200 kr. eller mindre bortfalder, hvis man inden for 3 måneder ikke har kunnet sende dem til en Nemkonto. Vi er klar over, at det er en marginal gruppe, som vil blive ramt, og at det for langt de fleste mennesker ikke er et problem, fordi langt de fleste mennesker har en Nemkonto. Men vi har nogle stærkt marginaliserede mennesker i det her samfund, f.eks. hjemløse, som kan komme i problemer med Nemkonto, og for hvem et beløb på 200 kr. eller mindre kan have stor betydning.

På den måde kan vi ikke støtte lovforslaget, før det her problem er løst.

Det kan ske på forskellige måder. Det kan ske ved at sikre alle adgang til en gratis basal konto. Hvis det var tilfældet, ville vi f.eks. godt kunne stemme for forslaget. Og vi ville kunne stemme for forslaget, hvis marginaliserede grupper kunne sikres mod at blive ramt her. Hr. Dennis Flydtkjær har jo også i debatten nævnt en anden mulighed, nemlig at der kan ske en form for automatisk overførsel til næste års årsopgørelse. Det er da i hvert fald et spørgsmål, som jeg synes er interessant at forfølge i udvalgsarbejdet. Er der nogen andre modeller, vi kan kigge på, for at sikre marginaliserede grupper? Det er den eneste del af lovforslaget, vi har et problem med. Resten er jo gode og fornuftige tilretninger og effektiviseringer.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg skulle hilse fra vores sædvanlige skatteordfører, fru Merete Riisager, og beklage, at hun desværre ikke kunne være her i dag, men jeg har lovet at læse vores ordførertale op i stedet for.

Liberal Alliance stemmer ja til det her forslag fra regeringen om en beløbsmæssig bagatelgrænse på 200 kr. for opkrævning og udbetaling af restancer hos SKAT, hvis man altså ikke er tilsluttet en Nemkonto. Tilsyneladende kan det koste op imod 190 kr. at udsende checks fra SKAT, og det er derfor indlysende, at det tjener et formål med en bagatelgrænse. Den bagatelgrænse gælder begge parter, både borgerne og SKAT. Når det så er sagt, vil jeg sige, at det er mærkeligt, at det i disse tider, hvor alt er digitaliseret, og hvor SKAT har så mange informationer om borgerne, at det ikke er muligt at lave selv små overførsler på en rentabel måde. Men idet vi erkender, at der er så mange andre problemer med inddrivelse af skat, at ethvert tiltag til afbureaukratisering og forenkling har sin absolutte berettigelse, bakker vi op om forslaget.

Vi ønsker, at regeringen går i gang med forenkling af skattelovgivningen, og vi glæder os over, at regeringen har taget vores forslag til sig om at forenkle lovgivningen med inddrivelser, så det forhåbentlig vil betyde færre fejl i fremtiden. Det omfang af problemer, der lige nu er med inddrivelser, er enormt. Der sidder forhåbentlig tidligere ministre og sikkert også topembedsmænd rundtom med røde ører. Det er ganske enkelt ikke muligt, at det kan være kommet så langt ud, uden at nogle flere end nu har vidst, at det gik den vej. Den manglende inddrivelse betyder lige nu, at de danskere, der betaler deres skat, som de skal, må holde for, og det er ufattelig pinligt. Vi har foreslået at nedsætte en enhed i SKAT, der hvert år skal fremsætte forslag til forenkling af skattesystemet. Vi mener, der skal afsættes provenu til disse omlægninger, således at det rent faktisk er muligt at forenkle systemet uden at skabe nye skatter og afgifter og således nye problemer.

Det nærværende forslag må betegnes som værende i den lette genre, og derfor bakker vi op om det.

Tak til ordføreren. Så er det hr. René Gade, Alternativet, som næste ordfører. Værsgo.

Overordnet tænker Alternativet også at det her er et rigtig godt forslag. Jeg kan faktisk ikke se nogen dårlige elementer i det. Der kan være nogle knaster, der skal rettes i udvalgsarbejdet, men det er minimalt. Det er ikke nødvendigvis, fordi vi tror, vi kommer til at tjene mange penge til statskassen ved at gøre det på den her måde. Det er heller ikke det, der er det vigtigste i vores øjne. Det er simpelt hen for at skabe mening både for medarbejdere og de skatteborgere, der modtager henvendelserne fra SKAT, for hvis vi meget sjældent har dialog med SKAT, er det væsentligt, når vi endelig har dialog med SKAT, at den er meningsfuld. Vi tror, at de her småtterier langt hen ad vejen vil være med til på et lille, men alligevel væsentligt område, at genskabe den tillid, vi gerne vil have til SKAT, og troen hos borgerne på, at det er meningsfuldt og ikke er de forkerte steder, man bruger sine ressourcer, og derfor bakker vi op om forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Fra radikal side støtter vi enhver forenkling af skattesystemet, som kan gøre det mere gennemskueligt og lettere for den enkelte borger at administrere, og derfor kan vi også støtte de forskellige elementer, som fremgår af det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Når der er historier fremme i pressen om, at der er blevet brugt flere hundrede gange det beløb, måske flere tusind gange det beløb, der bliver opkrævet, er det jo med til at bidrage til den opfattelse, at vi herinde sådan lidt lever i en osteklokke og laver nogle regler, som alle andre synes er fuldstændig stupide og ikke giver nogen mening i forhold til de udfordringer, vi har på alle mulige andre områder, og derfor synes jeg, det er rigtig godt, at skatteministeren har taget initiativ til det her.

Selvfølgelig kan 200 kr. godt betyde noget for den enkelte, og derfor vil jeg gerne kvittere for hr. Dennis Flydtkjærs forslag om, at man, hvis det er meget enkelt, simpelt hen kan overføre det til det næste år. Igen må man jo også understrege, at det er de færreste, der vil blive berørt af det her, for langt de fleste vil være dækket ind af en Nemkonto. Men det er vigtigt, at vi også viser, at vi ikke gør systemet unødigt kompliceret; at vi ikke bruger tusindvis af kroner på at administrere tilbagebetalinger på få kroner.

Så det støtter vi, og vi vil meget gerne også høre skatteministerens holdning til, om selv små beløb, som jo kan have betydning for folk, ikke bare kan overføres til det følgende år, egentlig i princippet også med modsat fortegn.

Men ellers er resten af lovforslaget jo gennemgået. Det her var egentlig mest det, jeg ville sige noget om. Jeg synes, det er godt at få renset ud der, hvor der er unødigt bureaukrati, og hvor borgerne nogle gange må klø sig i hovedet og tænke: Hvad er det egentlig, de laver herinde? Det er et snusfornuftigt forslag, og det bakker vi op om.

Tak for det. Den sidste ordfører er hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er et rigtig godt forslag, som vi behandler i dag. L 124 viser, at man også kan tænke fornuftige tanker i SKAT, forstået på den måde, at her er man jo på borgerens side. Her løser man en masse praktiske problemer, og som udgangspunkt vil det altid være til fordel for borgeren. Så det er et rigtig godt forslag fra skatteministeren, som Konservative selvfølgelig støtter.

Tak for det. Så er det skatteministeren.

Tak for den positive modtagelse af forslaget. Som en række ordførere har været inde på, imødekommer det lovforslag, som vi behandler her i dag, den kritik, der i længere tid har været af, at SKAT udsender indbetalingskort og udsteder checks på småbeløb, og det er jo en kritik, der har stået på i en årrække. Jeg tror, at jeg for mange år siden, da jeg sad i Folketingets Skatteudvalg fra 2007 til 2011, stillede den daværende regering et spørgsmål omkring det, og nu er det jo så rart, at vi forhåbentlig kan få det løst.

Det er helt centralt at sikre, at SKAT bruger sine ressourcer på den bedst mulige måde. Der er i hvert fald behov for, at vi giver SKAT de nødvendige værktøjer til at skære de ting væk, som langt de fleste af os er enige om er helt tossede SKAT bruger sine ressourcer på. Der har jo været eksempler på, at folk har modtaget en check fra SKAT på helt ned til 1 øre, fordi det er det, loven siger, og samtidig koster det jo altså næsten 200 kr. – 190 kr. – for SKAT at udstede checken og efterfølgende annullere den, hvis borgeren ikke indløser den.

Det giver efter min opfattelse i hvert fald ikke meget mening. Det er – kan man vel nærmest sige – ren Ebberød Bank, som jeg tidligere har været ude at kalde det, især fordi mange af os forståeligt nok ikke vil tage turen i banken for at indløse checken på 1 krone eller 1 øre. Men det er også vigtigt at understrege, at forslaget ikke er udtryk for, at vi mener, at 200 kr. er en bagatel, det tror jeg også var det hr. Rune Lund var inde på. For nogle mennesker kan 200 kr. være mange penge. 200 kr. er ikke som sådan en bagatel.

Jeg forstår sådan set godt, at der til lovforslaget er blevet stillet spørgsmål om, hvad bagatelgrænsen vil betyde for almindelige borgere, der skylder SKAT penge, og svaret er altså, at selv om 200 kr. kan være mange penge, vil det samlet set betyde ganske lidt. Den foreslåede bagatelgrænse er målrettet situationer, hvor SKAT i dag er forpligtet til enten at opkræve småbeløb, eller, hvor det forekommer, at SKAT udsteder checks på småbeløb.

Det er for det første vigtigt at bemærke, at lovforslaget ikke ændrer på de almindelige regler om indregning af restskat i næste års skattebetaling, da det alene her er sikret, at SKAT ikke skal opkræve småbeløb, som folk skylder.

For det andet er det vigtigt at understrege, at bagatelgrænsen ikke vil have betydning, hvis udbetalingen sker direkte til borgerens Nemkonto. Det vil i langt de fleste tilfælde være det, der vil ske, og hvis der ikke allerede er anvist en Nemkonto, vil der, som forslaget er udformet, være 3 måneder til at få den på plads.

Så alt i alt er den foreslåede bagatelgrænse på 200 kr. udtryk for, jeg vil sige sund fornuft og forhåbentlig et eksempel på regeringens generelle mål om at forenkle regler og gøre forhold mellem SKAT og borgere og virksomheder så smidige som overhovedet muligt.

Det samme kan man sige om de øvrige elementer i lovforslaget, hvor vi foreslår enklere regler for acontoskat og indberetning af virksomheders kontantkøb. Det skal bl.a. bidrage til at lette de administrative byrder for virksomhederne. Forslaget om selskabernes adgang til at betale acontoskat i forbindelse med etablering af nye koncernforbindelser betyder, at reglerne nu gøres mere fleksible for selskaberne. Forslaget om forlængelse af indberetningsfristen for virksomheders kontante køb af varer og ydelser vil give virksomhederne længere tid til at foretage indberetning og dermed bevare fradragsretten for deres køb.

Så samlet set er det altså et lovforslag, der sikrer enklere og mere smidige regler for borgere og for virksomheder, og jeg noterer mig, at der ser ud til at være en bred politisk opbakning til lovforslaget, selvfølgelig med nogle af de spørgsmål, som er stillet fra bl.a. Dansk Folkepartis og også fra Enhedslistens side, og det kigger vi i sagens natur på i udvalgsbehandlingen.

Det, der kan være – jeg nævner det som en mulighed – udfordringen i forhold til at lave om i det forslag, der ligger her, er, at det, hvis man laver meget om, vil kræve særlig systemtilretning af SKATs systemer, og så løber vi altid ind i, at SKAT desværre har nogle ret gamle it-systemer, hvor det kan vise sig at være enten meget svært eller meget dyrt at lave visse systemtilretninger.

Men altså, hvis der er et ønske fra Folketingets side om at se nærmere på nogle ting i udvalgsbehandlingen, kigger vi selvfølgelig på, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der så ikke kan lade sig gøre, og så må vi jo tage den politiske drøftelse inden anden og tredje behandling af lovforslaget.

Tak for det. Der er et spørgsmål fra hr. Jesper Petersen. Værsgo.

Ud over at skatteministeren åbenbart selv engang har stillet et spørgsmål om det, synes jeg også, at ministeren fortjener ros for at følge op på det, når en socialdemokratisk skatteminister var klar til at gennemføre det her, men ikke nåede det på grund af valget. Nu sker det så, og det er godt at se, at man på nogle punkter også tager noget fornuftigt med fra den gamle regerings tid.

Jeg vil bare lige ind på det her med dem, der ikke har en Nemkonto. Jeg vil sige, at jeg synes, ministeren skal holde fast i, at de, der altså har en Nemkonto, får pengene med det samme, for der er ikke nogen grund til, at de skal vente et år på, at pengene er indregnet i næste års skat. Men for dem, der ikke har en Nemkonto, synes jeg, det er en mulighed, der er værd at overveje. Så det er blot et tilsagn om, at jeg synes, man bør udregne, hvad det vil have af konsekvenser, og hvad SKATs muligheder er for at gøre det, så vi kan få alle med i en mulig ændring af lovforslaget. Det bør vi se på undervejs. Ministeren kan måske på stående fod sige, om de to ting kan kombineres, altså at nogle får det med det samme, og at det for nogle vil være tilfældet, at det skal indregnes i næste års skat, hvis ikke man har en Nemkonto efter de 3 måneder.

Tak. Ministeren.

Det tror jeg desværre ikke jeg kan. Men jeg kan give et tilsagn om, at vi, hvis Jesper Petersen stiller et skriftligt spørgsmål, selvfølgelig kigger på det, så vi har helt styr på, at vi har løst så stor en del af det her problem som overhovedet muligt. Dog vil jeg tilføje, at der kan være to barrierer: Den første er, at det kan være svært at lave systemtilretninger i SKATs it-systemer, og den anden er, at det kan lade sig gøre at lave systemtilretninger, men vise sig at være meget dyrt. Og der skal vi jo altid holde det op imod, hvor mange det her i virkeligheden handler om.

Så vil jeg også godt knytte en kommentar til noget andet. Det er rigtigt, at det var et forslag, som den tidligere regering også arbejdede med. Nu sagde jeg, at jeg tror , jeg har stillet spørgsmålet, men jeg kan huske, at jeg som medlem af Skatteudvalget fra 2007 til 2011 læste et udvalgssvar og undrede mig. Der er også borgere, der har skrevet og undret sig over, hvorfor de får checks på så små beløb, og derfor tror jeg, det vil tjene os til ære, at vi finder en løsning på det, og det ser der ud til at være bred opbakning til.

Tak for det, og tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.