Skatteudvalget 2015-16
L 123 Bilag 8
Offentligt
1624115_0001.png
Advokatrådet
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 16. marts 2016
SAGSNR.: 2016 - 770
ID NR.: 394018
[email protected]
Høring - over forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og
forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds
Ved e-mail af 23. februar 2016 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
1. Formålet med lovforslaget er bl.a. at bringe erhvervsbeskatningen i
overensstemmelse med EU-retten på en række punkter, hvor den gældende
lovgivning er i strid med EU-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed.
Efter det oprindelige udkast til lovforslag af 5. oktober 2015 skulle loven
træde i kraft den 1. juli 2016. Advokatrådet noterer sig, at lovforslaget
nuancerer ikrafttrædelsestidspunktet ud fra en række konkrete vurderinger
med henblik på at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-
retten tilbage i tid.
2. I lovforslaget foreslås der som opfølgning på Nordea-dommen fra EU-
Domstolen (C-48/1) en justering af reglerne om genbeskatning af
udenlandske underskud fra før 2005 i faste driftssteder.
Den præcise afgrænsning af dommens rækkevidde ift. dansk ret, herunder ift.
dagældende ligningslovs § 33 E, giver anledning til betydelig tvivl.
Advokatrådet anbefaler derfor, at Skatteministeriet genovervejer, om der med
lovforslaget sker en tilstrækkelig tilpasning i forhold til EU-retten.
3. Selskaber, der er hjemmehørende i EU/EØS og ejer mindst 10 pct. af
aktiekapitalen i et dansk selskab, bliver efter gældende ret beskattet med 27
pct. af udbytter fra det danske selskab. Det foreslås som følge af EU-retten, at
indkomstskatten for udenlandske selskaber, der er begrænset skattepligtige af
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
1
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0002.png
Advokatrådet
udbytter og afståelsessummer, der behandles som udbytter, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, nedsættes fra 27 pct. til 22 pct. af det
samlede beløb.
Advokatrådet ønsker i denne sammenhæng at præcisere, at et dansk
moderselskab under i øvrigt tilsvarende forhold skattefritages af sådanne
udbytter. Skatteministeriet opfordres til at præsentere en grundig
argumentation for, hvorfor andet end "0" i koncernforhold ikke er i strid med
EU-retten.
4. Med lovforslaget ændres ikke på indeholdelsesprocentsatsen i
kildeskattelovens § 65. Det udloddende selskab vil derfor fortsat skulle
indeholde 27 pct. af det samlede udbytte. Det udenlandske selskab vil kunne
tilbagesøge forskellen mellem den indeholdte skat og indkomstskatten.
Skatteministeriet opfordres samtidig til at genoverveje, om dette er i
overensstemmelse med EU-retten samt til at præcisere hvilke hensyn, der
begrunder den foreslåede ordning.
Med venlig hilsen
Torben Jensen
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
2
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0003.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0004.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0005.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0006.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0007.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0008.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0009.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0010.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0011.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0012.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0013.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K,
pr. mail
[email protected]
31. marts 2016
Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselska-
ber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre
love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (j. nr. 15-1386553).
Dansk Byggeri har ingen bemærkninger til den del af lovforslaget, der vedrører at bringe
erhvervsbeskatningen i
overensstemmelse med EU-retten.
Dansk Byggeri er betænkelig ved den foreslåede
ændring af udbyttebeskatning ved in-
vestering via investeringsinstitutter.
Lovkomplekset burde snarere underkastes et nabo-
tjek og indgå i den kommende erhvervsbeskatningsreform. En stor del af de eventuelle pro-
blemer, der kan konstateres vedrørende de gældende skatteregler for investeringsinstitutter
bunder i det forhold, at vi i Danmark – i modsætning til nabolandene – i det hele taget har
valgt at opkræve kildeskat på institutionelle investorer. Under alle omstændigheder er det
vores opfattelse, at de problemer, der – med gigantisk provenutab for statskassen til følge -
har været omkring udbyttebeskatningen i Danmark, primært skyldes den mangelfulde hånd-
hævelse af det gældende regelsæt, og ikke selve lovgivningen.
Dansk Byggeri kvitterer for, at der som konsekvens af afgørelser i Skatterådet, foreslås en
justering af indgrebet i virksomhedsordningen
fra 2014, der i store træk trækker i positiv
retning, om end man efter vores opfattelse ikke kommer helt i mål med at gøre virksom-
hedsordningen tilstrækkelig tidssvarende og erhvervsvenlig. Som lovforslaget er formuleret,
bliver erhvervsdrivende ramt af dobbeltbeskatning, hvis de søger at komme ud af et lånefor-
hold med en sikkerhedsstillelse omfattet af stramningerne. Det forekommer i Dansk Bygge-
ris optik at være uhensigtsmæssigt, så vi foreslår, at man søger at lempe konsekvenserne
for de erhvervsdrivende, der vil indfri et låneforhold og annullere den tilhørende sikkerheds-
stillelse. Dansk Byggeri frygter, at stramningerne over for sikkerhedsstillelser vil virke hæm-
mende på generationsskifter, eftersom sælgers almindelige sikkerhedsstillelse eller kautio-
nering over for købers bank risikerer at blive ramt.
Endelig vil vi opfordre til, at Skatteministeriet tilføjer eksempler, der kan illustrere de forskel-
lige elementer af L 123. Det er et meget komplekst retsområde og både skatteydere og
skattemyndigheder vil have gavn af så meget vejledning som muligt fra Skatteministeriet.
Dansk Byggeri har derudover ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Dansk Byggeri
Bo Sandberg, cheføkonom
Nørre Voldgade 106
1358 København K
Telefon 72 16 00 00
Telefax 72 16 00 10
www.danskbyggeri.dk
[email protected]
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0014.png
Skatteministeriet
Att.: Jesper Leth Vestergaard
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
30. marts 2016
Lovforslag om genbeskatning af underskud m.m.
Dansk Erhverv har den 23. februar 2016 modtaget et lovforslag om ændring af lov om indkomst-
beskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og for-
skellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfond i høring.
Lovforslaget giver ikke Dansk Erhverv anledning til nogen umiddelbare bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
JAR/JAR
[email protected]
Side 1/1
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0015.png
30. marts 2016
SUHB
DI-2016-02553
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Høringssvar - L123 Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskat-
ning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige
andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds, j.nr. 15-1386553
Skatteministeriet har ved brev af 23. februar 2016 anmodet om eventuelle bemærknin-
ger til ovennævnte fremsatte lovforslag.
På baggrund af de modtagne høringssvar til udkastet til lovforslag er der foretaget en
lang række justeringer i det fremsatte lovforslag. De modtagne høringssvar er imøde-
kommet på en lang række punkter, jf.
høringsskema,
hvilket efter DI’s opfattelse klart
har forbedret lovforslaget.
Ifølge bemærkningerne til det fremsatte lovforslag er et overordnet formål:
”at skabe klarhed om retstilstanden på en række områder i erhvervsbeskatnin-
gen. Regeringen ønsker at tilvejebringe så entydige regler som muligt på de en-
kelte områder, så virksomhederne med rimelig sikkerhed ved, hvad der gælder."
DI kvitterer for denne hensigtserklæring. Erhvervsbeskatningen er blevet meget kompli-
cerede over de seneste mange år, hvilket indebærer retsusikkerhed samt øgede admini-
strative byrder for erhvervslivet og den offentlige forvaltning.
Det må dog konstateres, at de omhandlede forslag, herunder ikrafttrædelsesbestemmel-
serne, primært er mindre justeringer af i forvejen komplekse regler, og desværre ikke bi-
drager afgørende til at gøre reglerne mere overskuelige.
Justeringen af definitionen af datterselskabsaktier
Det er positivt, at det er præciseret, at lovforslaget ikke skal medføre overgangsbeskat-
nings for de omhandlede aktier, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 16.
I forhold til datterselskaber i lande, hvor der i perioden fra 1. januar 2010, jf. lovforsla-
gets § 16, stk. 4, er indgået informationsudvekslingsaftaler, ser DI det gerne præciseret
for klarhedens skyld, at dette ikke kan udløse overgangsbeskatning.
*SAG*
*SAGDI-2016-02553*
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0016.png
DI skal desuden foreslå, at lovforslaget justeres således, at et dansk selskab stilles som
om, der var indgået en informationsudvekslingsaftale, såfremt det danske selskab over-
for skattemyndighederne selv fremlægger de oplysninger, som ville være omfattet af en
informationsudvekslingsaftale. I det tilfælde, ses der ikke nogen grund til at stille det
danske selskab ringere, blot fordi Danmark og den pågældende stat ikke har eller havde
indgået en informationsudvekslingsaftale.
I forhold til betingelsen om, at datterselskabet er selskabsskattepligtigt, er bemærknin-
gerne til lovforslagets § 3, nr. 1, blevet formuleret unødvendigt restriktivt, særligt føl-
gende:
”Med selskabsbeskatning menes et selskabsskattesystem, der ligesom den danske
selskabsbeskatning er indkomstbaseret, det vil sige, at der sker en opgørelse af
selskabets indtægter og udgifter, og nettobeløbet beskattes.”
Denne formulering kan skabe problemer f.eks. i forhold til udviklingslande med et sim-
plere skattesystem, eksempelvis i tilfælde hvor beskatningen sker helt eller delvist på
grundlag af omsætning. Formuleringen kan også skabe tvivl i forhold til selskabsbeskat-
ningen i udviklede lande som f.eks. Estland, hvor beskatning først sker ved udlodning og
i princippet kan udskydes tidsubegrænset (beskrivelse
her).
DI ser det også gerne præciseret, at f.eks. mellemholdingselskaber med primær ind-
komst i form af udbytte, som ikke beskattes, kan opfylde betingelsen. I tilfælde hvor ind-
komsten er beskattet i driftsselskabet, er der ikke grundlag for at stille krav om beskat-
ning i et mellemholdingselskab i et andet land.
De to forslag vedrørende udbyttebeskatning i forhold til investeringsinsti-
tutter og ombytning af investeringsbeviser
Danmark opkræver som udgangspunkt kildeskat af de aktieudbytter, som danske selska-
ber udlodder til udenlandske porteføljeinvestorer.
Nogle udenlandske investorer kan fradrage den danske kildeskat i deres skattebetaling i
hjemlandet. For sådanne investorer medfører den danske kildeskat alene en belastning i
form af de administrative omkostninger, der måtte være forbundet med at opnå lempel-
sen for den danske kildeskat.
Har den udenlandske investor derimod ikke mulighed for at fradrage den danske kilde-
skat i skatten hjemme, så vil den danske kildeskat reducere den udenlandske investors
udbytte efter skat. Dette gælder eksempelvis institutionelle investorer (Collective Invest-
ment Vehicles” CIV’s ), der typisk ikke betaler skat på selskabsniveau.
Skatteministeriet synes ikke at være opmærksom på, at hvis der i dag er udenlandske in-
vestorer, der forsøger at omgå kildeskatten via de regler, der nu ændres, så må det være
fordi, den danske kildeskat reducerer de pågældende investorers efter-skat-afkast.
Det betyder, at det fremsatte lovforslag vil lede til, at de pågældende investorer vil for-
lange et højere afkast før skat, når de investerer i danske investeringsinstitutter. Såfremt
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
danske investeringsinstitutter i højere grad end udenlandske investeringsinstitutter in-
vesterer i danske virksomheder, så vil forslaget forringe danske virksomheders adgang
til finansiering. Det vil reducere det indenlandske produktionsapparat pr. medarbejder.
Hvilket på sigt slår ud i en lavere produktivitet og dermed et lavere dansk lønniveau og
lavere velstand.
DI ønsker specifikt at fremhæve, at forslaget risikerer at lede til, at de såkaldt alternative
investeringsfonde vil flytte til udlandet. DI mener ikke, der er grund til at mistænkelig-
gøre kapitalfonde, venturefonde og hedgefonde. Tiltag der reducerer udenlandske inve-
storers afkast fra sådanne danske fonde risikerer at ramme unoterede mindre og mel-
lemstore selskabers adgang til finansiering.
Samtidig ønsker DI at gøre opmærksom på, at de udenlandske porteføljeaktionærer sta-
dig på helt lovlig vis vil kunne undgå dansk kildeskat. Det hænger sammen med, at de
udenlandske porteføljeaktionærer ikke er skattepligtige til Danmark af den avance, som
de opnår på danske aktier. Derfor vil den udenlandske porteføljeaktionærer stadig på
helt lovlig vis kunne undgå den danske kildeskat ved at afstå investeringsbeviset/aktien
inden udbyttedatoen og derefter tilbagekøbe aktien umiddelbart efter udbyttedatoen.
Dermed vil udbyttet blive transformeret til en aktieavance, der er ikke er skattepligtig i
Danmark.
Såfremt de pågældende udenlandske porteføljeaktionærer på denne vis undgår kilde-
skatten, vil tiltaget ikke lede til et merprovenu til den danske statskasse, men alene for-
øge de (transaktions)omkostninger, der er knyttet til investeringer i danske investerings-
institutter. Det er væsentligt at understrege, at tiltaget også i dette tilfælde vil reducere
det indenlandske produktionsapparat pr. medarbejder og dermed den indenlandske vel-
stand.
DI vil gerne benytte lejligheden til at opfordre regeringen til på linje med en række andre
EU-lande herunder Polen, Frankrig, Belgien, Finland og Sverige at fritage udenlandske
institutionelle investorer (CIV’s) etableret inden for EU/EØS eller i et land, som Dan-
mark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Som beskrevet ovenfor vil sådanne
investorer typisk ikke kunne fradrage den danske kildeskat i skatten hjemme, hvorfor
kildeskatten i særlig grad belaster udenlandske institutionelle investorer.
Kildeskatten på udenlandske institutionelle investorer vurderes ikke bare at reducere
dansk vækst og velstand. De danske skatteregler er også under pres fra EU. Det skyldes,
at visse
danske
investeringsforeninger kan blive fritaget for at betale dansk kildeskat,
mens det slet ikke er muligt for udenlandske. EU-Kommissionen har på denne baggrund
kritiseret Danmark for at diskriminere visse udenlandske investeringsforeninger. En fri-
tagelse af udenlandske institutionelle investorer fra dansk kildeskat vil imødekomme
denne kritik.
Nedsættelse af beskatningen til visse udenlandske selskaber
Det er fortsat DI’s opfattelse, at det kan være i strid med EU-retten alene at nedsætte be-
skatningen af udbytter i lovforslagets § 1, nr. 6, fra 27 pct. til 22 pct. Der henvises til DI
høringssvar af 3. november 2015 vedrørende udkastet til lovforslag inden fremsættelsen.
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
Virksomhedsskatteloven
For så vidt angår forslagene i lovforslaget angående virksomhedsordningen kan DI gene-
relt tilslutte sig bemærkningerne i høringssvaret af 18. marts 2016 fra Landbrug & Føde-
varer.
Med venlig hilsen
Sune Hein Bertelsen
Chefkonsulent, advokat
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0019.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0020.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0021.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0022.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0023.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0024.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0025.png
DANVA
Dansk Vand- og
Spildevandsforening
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Skanderborg, den 03. marts 2016
00095038
sv
Lovforslag om bl.a. ændring af selskabsskatteloven (mindre vandforsyningers
energiproduktion) – L123, styrelsens j.nr. 15-1386553
Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, vil ganske kort tilkendegive sin støtte til lovforslaget, der in-
debærer en justering af selskabsskattelovens §§ 1 og 3.
I L 123 foreslås således, at for de små almene vandforsyninger, der er skattefrie efter selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 4 a, og som har aktiviteter i form af produktion af elektricitet eller produktion af varme, ikke op-
lever at blive skattepligtige af deres hidtil øvrige skattepligtige indtægter. Forsyningerne undgår med andre
ord, at de pludselig bliver anset som el-virksomheder og dermed skattepligtig af alle deres indtægter.
Vi har bemærket, at lovændringen alene angår den skattemæssige situation for de skattefrie, almene vand-
forsyninger, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2 stk. 1.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
Susanne Vangsgård
Vandhuset
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
Tlf.nr.: 7021 0055
Fax: 7021 0056
[email protected]
www.danva.dk
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0026.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0027.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0028.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0029.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0030.png
HØRING
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Fuldmægtig Sune Fomsgaard
Mail
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvar vedrørende L 123 - Forslag til lov om æn-
dring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatte-
loven og forskellige andre love samt ophævelse af lov
om investeringsfonds
Skatteministeriet har den 23. februar 2016 sendt et lovforslag i høring om
ændringer til indkomstbeskatning af selskaber, aktieavancebeskatningslo-
ven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af
lov om investeringsfonds.
Overordnede bemærkninger
Lovforslaget anfører bl.a., at det har til formål at imødegå muligheden for
omgåelse af udbyttebeskatning ved investering via investeringsinstitutter.
Det er konstateret, at der er to muligheder for, at der efter de gældende
skatteregler for investeringsinstitutter kan ske omgåelse af udbyttebeskat-
ningen, ved at skattepligtige udbytter konverteres til skattefrie avancer.
30. marts 2016
Finanssektorens Hus
Amaliegade 7
1256 København K
Telefon 3370 1000
[email protected]
www.finansraadet.dk
Kontakt Kasper Svendsen
Direkte +45 3370 1007
[email protected]
Journalnr. 613/02
Finansrådet anerkender naturligvis behovet for, at sikre en robust udbytte-
beskatning i Danmark. Det er imidlertid Finansrådets opfattelse, at der her
er tale om et forslag, der opstiller værnsregler mod nogle få potentielle
skattespekulanter, men samtidig forringer forslaget danske investeringsin-
stitutters muligheder for eksport af deres produkter og forringer vilkårene
for danske investorer. I alt forringelser, der vil have en negativ påvirkning
på vækst og arbejdspladser i den danske kapitalforvaltningsbranche.
Finansrådet opfordrer til en løsningsmodel, hvor beskatningsretten til dan-
ske aktieudbytter sikres ved, at udbytter fra danske aktier beskattes i inve-
steringsinstituttet med 15 pct. Det vil give mulighed for, at udbytteskatten
på investeringsinstituttets udbytter til udenlandske investorer kan afskaffes,
idet beskatningsretten til danske aktieudbytter sikres ved beskatning i inve-
steringsinstituttet.
I relation til forslaget om justering af indgrebet i virksomhedsordningen er
det positivt, at sikkerhedsstillelse med virksomhedens aktiver for privat
gæld fremadrettet skal anses for at være en overførsel i overensstemmelse
med hæverækkefølgen. Der udestår dog stadig en række centrale spørgs-
mål, som naturligt også kunne afklares ved denne lejlighed. Der består i
dag en betydelig retsusikkerhed for personer, der benytter virksomheds-
skatteordningen. Dette hæmmer mulighederne for, at erhvervsdrivende, der
Dok. nr. 551552-v1
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
benytter virksomhedsskatteordningen, kan indgå aftaler om kreditter, lån
mv., der er undergivet pengeinstitutternes almindelige lånebetingelser.
Dette gælder særligt i relation til sammenhængen mellem muligheden for
kredit uden for virksomhedsordningen og aktiver i virksomhedsordningen.
Det er således fortsat usikkert, hvornår de almindelige modregningsregler
og de af bankerne anvendte alskyldserklæringer kan udløse beskatning som
om der var stillet sikkerhed med aktiver i virksomhedsordningen.
I det følgende knyttes Finansrådets bemærkninger til udvalgte de-
lelementer i lovforslaget.
Skatteministeriet foreslår at fjerne undtagelsen for ABL § 19-aktier og inve-
steringsbeviser medmindre investeringsinstituttet:
1) udbyder deres andele til offentligheden,
2) er undergivet et krav om risikospredning og
3) er undergivet et krav om tilbagekøbspligt, hvilket i praksis indebærer, at
alene UCITS får lov at bibeholde avancebeskatningen.
Den generelle undtagelse for ABL § 19-aktier m.v. fjernes således ved at
indskrive de ekstra krav (om at instituttet udbyder deres andele til offent-
ligheden og er undergivet et krav om risikospredning og tilbagekøbspligt) i
LL § 16 B, stk. 2, nr. 4, hvorefter tilbagesalg af ABL § 19-aktier, som ikke
opfylder disse betingelser, herefter beskattes efter de almindelige regler,
dvs. hele slagssummen beskattes som udbytte, jf. LL § 16B, stk. 1.
Finansrådet har som nævnt stor forståelse for, at Skatteministeriet ønsker
en robust udbyttebeskatning i Danmark. Imidlertid synes der ikke i lov-
forslaget at være taget højde for at danske investorer, som også synes at
blive omfattet af de foreslåede regler, allerede løbende lagerbeskattes af
gevinst/tab af ABL § 19-aktier.
Skatteministeriet bedes således bekræfte, at der ikke indtræder dobbeltbe-
skatning af danske investorer, hvilket i høj grad ville gøre ABL § 19-
investeringer helt uinteressante, hvorefter det vil være nærliggende for
danske investorer at finde alternative investeringsmuligheder, evt. i udlan-
det. De forslåede ændringer forekommer ikke proportionelle i forhold til det
ønskede mål.
Såfremt lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det i praksis inde-
bære, at danske investorer undlader at investere i ABL § 19-selskaber.
I forhold til udenlandske investorer betyder forslaget, at danske investe-
ringsinstitutter, uanset om de retter sig mod institutionelle investorer, ek-
sempelvis pensionskasser eller private investorer, vil blive ramt af lovforsla-
get og dermed ikke kan sælges i udlandet. Den naturlige konsekvens af det-
te tiltag bliver, at den danske investeringsfondsbranche bliver tvunget til at
oprette investeringsinstitutter i udlandet, som kan udbyde disse produkter.
Side 2
Journalnr. 613/02
Dok. nr. 551552-v1
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
Dette medfører at de må flytte en del af deres virksomhed til udlandet med
tab af højtlønnede danske arbejdspladser til følge.
Endvidere indebærer forslaget, at livsforsikringsselskaber, der ikke kan få
udbyttefrikort og som ikke kan gøre brug af dispensationsmuligheden (se
nedenfor), pålægges en ekstraskat i forbindelse med, at der løbende foreta-
ges emissioner og indløsninger til brug for afdækning af pensionsforpligtel-
ser. Livsforsikringsselskaber bør derfor undtages.
Dispensationsmuligheden
Af LL § 16B, stk. 2, nr. 6, fremgår, at det er muligt at søge dispensation fra
udbyttebeskatningen hos SKAT, hvorefter beskatning alligevel kan ske efter
reglerne om avancebeskatningsreglerne. Dispensation vil kunne gives, så-
fremt aktionæren afhænder samtlige andele og dermed reelt har opgivet
deres indflydelse på selskabet.
I praksis er det imidlertid en udfordring at få en sådan dispensation igen-
nem hos SKAT, idet sagsbehandlingstiden er uforholdsmæssig lang og pro-
ceduren herfor uklar. Finansrådet skal derfor opfordre til, at der opstilles
klare kriterier for, hvornår investor berettiget kan forvente at få en dispen-
sation, således at investorer har sikkerhed herfor allerede på investerings-
tidspunktet. Endvidere bør der gives mulighed for stående dispensation in-
denfor fastsatte retningslinjer.
Side 3
Journalnr. 613/02
Dok. nr. 551552-v1
Muligheden for at udstede beviser uden ret til udbytte (ex-
kupon)
Dette forslag betyder, at investor reelt bliver beskattet af en del af sin kø-
besum i form af et skattepligtigt udbytte. Ved køb af et ex-kupon bevis,
hvor investor ikke har ret til udbytte, og dermed undgås at investor beskat-
tes af en del af sin anskaffelsessum i købsåret. Hvis lovforslaget gennemfø-
res, har investor ikke længere denne mulighed. Det forekommer ikke rime-
ligt, da nye investorer straks efter investering typisk ikke ønsker at få tilba-
gebetalt en del af denne i form af beskattet udbytte med dertilhørende om-
kostninger til genplacering af udbyttet.
Virksomhedsskatteloven
I relation til Lovforslagets § 12, nr. 2, finder Finansrådet det unødigt restrik-
tivt, at en sikkerhed, der er beskattet i henhold til reglerne i den nye § 4 b,
ikke senere kan udskiftes med en ny sikkerhed af samme størrelse. Skatte-
yder bliver dermed stavnsbundet til sit pengeinstitut, idet skift til et nyt in-
stitut som udgangspunkt vil udløse en hævning, idet det må antages, at det
nye pengeinstitut ligeledes vil kræve sikkerhedsstillelse. Ofte har den er-
hvervsdrivende hovedparten af sin aktivmasse placeret i virksomhedsord-
ningen, og ofte er det opsparede overskud investeret i driftsaktiver, som
ikke kan overføres til privatøkonomien.
I nævnte tilfælde er der måske ikke likvider, der kan hæves ud af virksom-
heden som alternativ til privat låneoptagelse. Det foreslås derfor, at en alle-
rede beskattet sikkerhedsstillelse skal kunne udskiftes med en ny sikkerhed,
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
så længe den nye sikkerhed ikke udgør en højere værdi, end det beløb, der
blev anset for overført til privatøkonomien, da værdien af den oprindelige
sikkerhed blev anset for overført til privatøkonomien.
Det er positivt, at lovforslaget lægger op til, at der fremadrettet ikke skal
ske beskatning af den midlertidige sikkerhedsstillelse, der opstår, når en
udlejet tidligere beboelsesejendom og den dertilhørende gæld indskydes i
virksomheden. Dog er det beklageligt, at Skatteministeriet ikke tager hånd
om den generelle problemstilling vedrørende indskud af ejendom med tilhø-
rende finansiering i en igangværende virksomhedsordning. Indskud af ejen-
dommen fortages via indskudskontoen, mens indskud af gælden anses for
at være en hævning fra virksomhedsordningen. Ejendom og gæld behandles
separat (bruttoprincippet). Da den erhvervsdrivende skal anvende virksom-
hedsordningen på alle sine erhvervsvirksomheder, synes det unødigt hårdt,
at indskud af gælden anses for at være en hævning i hæverækkefølgen –
den erhvervsdrivende kan ikke vælge at lade gælden forblive i privat regi –
for det første fordi den erhvervsmæssige gæld bør ligge i virksomheden, og
for det andet fordi der vil være tale om en hævning, hvis ejendommen i
virksomheden ligger til sikkerhed for gæld i privat regi.
Skatteministeriet bør overveje, om ikke man i disse tilfælde burde admini-
strere efter et nettoprincip, således at det alene er differencen mellem aktiv
og gæld, der skal påvirke indskudskontoen og opgørelsen af eventuelle
hævninger som følge af indskuddet.
Det er positivt, at der indføres en valgfri overgangsregel, således at perso-
ner, der har disponeret i overensstemmelse med det oprindeligt fremsatte
L 200 ikke beskattes af en udvidelse af en sikkerhedsstillelse i perioden
11. juni til og med 8. september 2014. Dog ville det have været hensigts-
mæssigt, hvis man havde udvidet overgangsreglen til at gælde i perioden
11. juni til 31. december 2014. Herved havde man givet de berørte parter
en behørig frist til at disponere sig ud af reglerne. Der er eksempelvis skat-
teydere, der skal beskattes af en udvidelse af en sikkerhedsstillelse, alene
fordi der er tilskrevet renter på en privat kassekredit i månederne efter lo-
vens vedtagelse. Pengeinstitutterne, revisorerne og disses kunder havde
meget kort frist til at foretage de fornødne dispositioner for at undgå en så-
dan beskatning. Det bemærkes i denne anledning, at man med en simpel
indbetaling på kassekreditten, inden rentetilskrivningen, kunne have forhin-
dret beskatning.
L 123 løser fortsat ikke problemet med den almindelige modregningsadgang
og alskyldserklæringer, og hvilken virkning disse har på vurderingen af, om
der foreligger en sikkerhedsstillelse. Finansrådet har tidligere efterlyst, at
den brede fortolkning af begrebet sikkerhedsstillelse som Skatteministeriet
har lagt op til, støttes af nogle generelle retningslinjer. Dermed kan penge-
institutterne og de erhvervsdrivende indrette sig med større tillid til, hvilke
skattemæssige konsekvenser et givent engagement vil udløse. Der består i
dag en betydelig retsusikkerhed for personer, der benytter virksomheds-
skatteordningen. Dette hæmmer mulighederne for, at erhvervsdrivende, der
Side 4
Journalnr. 613/02
Dok. nr. 551552-v1
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
benytter virksomhedsskatteordningen, kan indgå aftaler om kreditter, lån
mv., der er undergivet pengeinstitutternes almindelige lånebetingelser.
Med venlig hilsen
Side 5
Journalnr. 613/02
Kasper Svendsen
Direkte +45 3370 1007
[email protected]
Dok. nr. 551552-v1
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0035.png
Skatteministeriet
[email protected]
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Lovforslag L 123 - høring af elementer efter fremsættelsen
Skatteministeren har 23. februar i år fremsat lovforslag L 123 og i forbindelse
hermed sendt nogle elementer, som ikke tidligere har været offentliggjort, i hø-
ring.
Vi skal hermed afgive bemærkninger til forslaget vedrørende omgåelse af udbyt-
tebeskatning ved tilbagesalg til et udstedende investeringsinstitut (lovforslagets
afsnit 2.4).
Vi har ikke nogen indvendinger mod sigtet med forslaget, nemlig at undgå at
udenlandske ”sofistikerede” investorer kan komme uden om beskatningen af
udbytter af investering i danske investeringsinstitutter gennem tilbagesalg af
andele til det udstedende institut.
Vi mener dog, at forslaget – formentlig utilsigtet - rammer for bredt. Vi lægger i
den forbindelse vægt på at de danske skatteregler for kollektive investeringsin-
stitutter så vidt muligt er tilpasset det internationale marked for kapitalforvalt-
ningsydelser, så den danske investeringsfondsbranche er konkurrencedygtig
med udlandet. Dette kan medvirke til, at den danske pensionssektor også frem-
over har et stærkt incitament til at placere midler under forvaltning i danske in-
vesteringsinstitutter.
Vi vil dog her konkret kun omtale de mulige konsekvenser for danske selskabs-
skattepligtige livsforsikringsselskaber.
Disse selskaber investerer i den type investeringsinstitutter, som vil blive omfat-
tet af forslaget. Selskaberne foretager i den forbindelse løbende justeringer af
investeringerne (evt. fordelt over flere investeringsinstitutter) gennem køb og
tilbagesalg i det enkelte investeringsinstitut. Disse justeringer afspejler den lø-
bende tilpasning af investeringsprofilen for livsforsikringsselskabernes kunder
(pensionsopsparerne).
Selskaberne er som udgangspunkt selskabsskattemæssigt lagerbeskattet af af-
kastet på disse investeringer, mens allokeringen af afkastet til kunderne giver
selskabsskattemæssigt fradrag. Dette system hænger skattemæssigt sammen.
30.03.2016
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.
Fax
41 91 91 91
41 91 91 92
[email protected]
www.forsikringogpension.dk
Torsten Schiøler
Chefkonsulent, cand.polit.
Dir.
41 91 90 94
[email protected]
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
TSC
GES-2009-00202
369095
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
Skatteministerens forslag indebærer, at selskabernes fulde tilbagesalgssum
fremover skal beskattes som udbytte. Af lovforslagets bemærkninger fremgår
ikke klart, hvorledes samspillet med ovennævnte regler fungerer, herunder om
og under hvilke betingelser beskatningen modsvares af et tilsvarende fradrag,
så den nuværende - korrekte - sammenhæng i beskatningen bevares.
Hvis Skatteministerens forslag indebærer en yderligere beskatning – hvilket alt-
så ikke er helt klart - skal forslaget justeres, så det ikke er tilfældet.
Det nævnes i lovforslagets bemærkninger, at investorer, der som følge af forsla-
get vil blive udbyttebeskattet, vil kunne søge dispensation hos SKAT efter gæl-
dende dispensationspraksis, og derved kunne opnå beskatning som avance –
men også at det normalt er en betingelse for dispensation, at aktionæren har
afhændet alle sine andele og således reelt har opgivet sin indflydelse på selska-
bet.
Denne dispensationspraksis er for snæver til at kunne løse det problem, som
forslaget – muligvis - medfører, fordi selskaberne som oven for nævnt ikke af-
hænder alle deres andele i investeringsinstitutterne, men i stedet rebalancerer
investeringerne hen over disse.
Danske tværgående pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsik-
ringsselskaber er undtaget fra selskabsskattepligt, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 9 & 18,
og har i den forbindelse, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 1, ret
til at få udstedt udbyttefrikort.
Selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber har ikke denne mulighed.
Hvis det måtte være en løsning at udvide SKATs dispensationsmulighed, skal de
fornødne dispensationer udstedes med virkning fra 23. februar 2016, jf. ikraft-
trædelsesbestemmelsen i § 16, stk. 9 og den anførte begrundelse i forslagets
bemærkninger hertil.
Vi skal på baggrund af disse overvejelser opfordre skatteministeren til at sikre,
at lovforslaget ikke medfører en utilsigtet overbeskatning af selskabsskatteplig-
tige livsforsikringsselskaber.
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
TSC
GES-2009-00202
369095
Med venlig hilsen
Torsten Schiøler
Side 2
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0037.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
31. marts 2016
Forslag til lov (L 123) om ændring af lov om
indkomstbeskatning
af
aktieselskaber
m.v.,
aktieavancebeskatningsloven,
virksomhedsskatteloven og forskellige andre love
samt ophævelse af lov om investeringsfonde,
H051-16.
Skatteministeriet har den 23. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag med
undertitlen (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af
underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af
indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af
udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter,
justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af
erhvervsbeskatningen) til FSR - danske revisorer med anmodning om
bemærkninger.
Dette dokument indeholder foreningens bemærkninger til lovforslaget, dog
undtaget bemærkningerne til virksomhedsordningen, der er vedlagt i øvrigt
dokument.
FSR – danske
revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
1.
Kommentar til lovforslagets § 3, nr. 1
Med lovforslagets § 3, stk. 1 foreslås definitionen af datterselskabsaktier i ABL § 4
A ændret.
1.1 - ”Selskabsskattepligtig uden fritagelse”
Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 2 forslås ændret, således at udenlandske
datterselskaber omfattes af begrebet ”datterselskabsaktier”, såfremt ”…
datterselskabet er et tilsvarende selskab, der er selskabsskattepligtigt uden
fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende…”
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0038.png
Det anføres i bemærkningerne, at betingelsen om at datterselskabet er
selskabsskattepligtigt uden fritagelse i hjemstedslandet dels indeholder et krav
om, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovgivningen (subjektiv skattepligt),
og dels et krav om, at selskabets indkomst skal være selskabsskattepligtig
(objektiv skattepligt). Kan det bekræftes, at følgende selskaber er omfattet af
lovforslaget og dermed anses for ”selskabsskattepligtige uden fritagelse”:
1.
Alle selskaber, der er omfattet af direktiv 2011/96/EU om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater?
Selskaber, der ikke opgør fortjenesten (den skattepligtige indkomst)
løbende, men opgør denne ved udlodning af udbytte?. Estland anvender
f.eks. et sådant særligt selskabsskattesystem.
Selskaber, der er underkastet selskabsbeskatning i deres hjemstedsstat,
men som opgør den skattepligtige indkomst på et andet grundlag end
faktiske indtægter minus faktiske omkostninger (eksempelvis selskaber
underkastet tonnagebeskatning, hvor indkomsten opgøres på grundlag af
den anvendte tonnage)?
Selskaber som er underkastet selskabsbeskatning i deres hjemstedsstat,
men som er fritaget for beskatning af en eller flere konkrete indkomstarter?
Side 2
2.
3.
4.
Denne ikrafttrædelsesbestemmelse giver anledning til en række spørgsmål og
kommenterer.
1.2 - Virkningstidspunkt: aftale om udveksling af oplysninger indgået
efter virkningstidspunktet
Det fremgår af forslagets § 16, stk 4 at § 3, nr. 1 og 2 har virkning for udenlandske
datterselskabsudbytter og afståelsessummer, der er modtaget den 1. januar 2010
eller senere, og gevinster og tab på udenlandske datterselskabsaktier, der er
afstået i indkomståret 2010 eller senere, medmindre de er afstået inden den 22.
april 2009.
Det er en betingelse, at den kompetente myndighed i den stat, hvor
datterselskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske
skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden
international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale
om bistand i skattesager, som har virkning for det pågældende tidspunkt.
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0039.png
Side 3
Vi skal anmode Skatteministeriet om at bekræfte vores forståelse af
bemærkningerne til lovforslagets § 16, 4 vedrørende virkningstidspunktet, og
konsekvenserne af overgangen fra porteføljeaktier til datterselskabsaktier.
Eksempel.
Et selskab, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark ejer 40% af aktierne
i et udenlandsk selskab. Det udenlandske selskab er skattemæssigt
hjemmehørende og selskabsskattepligtigt i et land med hvilket Danmark ikke har
indgået en dobbeltbeskatningsaftale. Det pågældende land indgik en aftale om
udveksling af oplysninger i skattesager med Danmark, der trådte i kraft i 2014.
Af høringsskemaet (bilag 1 til L 123) fremgår følgende i kommentaren til Danmarks
Rederiforening:
”Danmarks Rederiforening beder endvidere Skatteministeriet bekræfte, at der ikke
sker beskatning ved overgang fra portefølje- til datterselskabsaktier for de
pågældende aktier.”
Svaret hertil var følgende: ”Det kan bekræftes. Det er præciseret i lovforslagets
bemærkninger, at der ikke sker beskatning ved overgang af aktier, der som følge
af lovforslaget overgår fra porteføljeaktier til datterselskabsaktier.”
Af bemærkningerne til lovforslagets § 16 fremgår følgende:
”Det foreslås i stk. 4, at den nye definition af datterselskabsaktier som følge af
dette lovforslags § 3, nr. 1 og 2, har virkning for udenlandske
datterselskabsudbytter, der er udloddet den 1. januar 2010 eller senere, og for
gevinster og tab på udenlandske datterselskabsaktier, der er medregnet ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomståret 2010 eller senere.
Det vil være betinget af, at datterselskabet var selskabsskattepligtigt uden
fritagelse, og at den kompetente myndighed i den stat, hvor datterselskabet er
hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager,
som har virkning for det pågældende tidspunkt.
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0040.png
Det foreslås således, at den nye definition af datterselskabsaktier får virkning
allerede fra og med 1. januar 2010 henholdsvis indkomståret 2010 (medmindre
aktierne er afstået inden den 22. april 2009). …
Virkningen tilbage i tid medfører, at der ikke ved lovens ikrafttræden sker
statusskifte efter aktieavancebeskatningslovens § 33 A, idet aktiebesiddelsen
allerede anses for at være en besiddelse af datterselskabsaktier. ..
Virkningen tilbage i tid bør imidlertid ikke være skærpende i forhold til
skatteyderne…”
Basseret på ovenstående skal vi venligst bede Skatteministeriet bekræfte, at der
ikke vil ske afståelsesbeskatning i ovenstående eksempel, uagtet at der den 1. juli
2010 ikke er indgået en aftale om udveksling af oplysninger i skattesager mellem
Danmark og det pågældende land, men at det afgørende er, hvorvidt der ved
lovforslagets fremsættelse forelå en aftale om udveksling af oplysninger.
Dette vil efter vores mening være i overensstemmelse med hensigten med
lovforslaget. Såfremt ministeren ikke kan bekræfte ovenstående, vil vi gerne
anmode om, at ministeren begrunder, hvad hensynet er til, at der i visse
situationer alligevel skal ske en skærpelse i forhold til en gruppe af skatteydere,
hvis retsstilling afhænger af et mere eller mindre tilfældigt tidspunktet for
indgåelse af en aftale mellem to lande, herunder redergøre for, hvorvidt en sådan
fortolkning er forenelig med reglerne om kapitalens frie bevægelighed.
1.3 - Virkningstidspunkt i tilfælde af skærpelse
I visse tilfælde vil den ændrede affattelse af aktieavancebeskatningsloven § 4A,
stk. 2, indebære en skærpelse af beskatningen. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis
et dansk moderselskab har modtaget udbytter fra et skattefritaget datterselskab,
der er skattemæssigt hjemmehørende i et EU land, eller et land, som Danmark har
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Efter de nugældende regler er
der tale om skattefrit datterselskabsudbytte, men efter de foreslåede regler vil
udbyttet være skattepligtigt, eftersom det pågældende datterselskab er
skattefritaget.
Da der ikke kan indføres skærpede regler med tilbagevirkende kraft, foreslår FSR,
at ikrafttrædelsesbestemmelsen ændres, således at den nye affattelse af
bestemmelsen alene har fremtidig virkning i de tilfælde, hvor ændringen
indebærer en skærpelse.
Side 4
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0041.png
Side 5
2 - Kommentar til lovforslagets § 9
Indledningsvist bemærkes, at FSR finder det kritisabelt, at denne del af forslaget
ikke har været høring forud for fremsættelsen. Der er tale om forslag med
vidtgående konsekvenser for danske investeringsforeninger, hvorfor det ville have
været hensigtsmæssigt med en forudgående nøje analyse af forslagets
konsekvenser og eventuelle muligheder for mindre vidtgående indgreb.
2.1 - Kommentar til forslagets § 9, nr. 3 og 4
AIF
Det angives i bemærkningerne til forslaget, at formålet er at sikre at ”mere
sofistikerede investorer” i alternative investeringsfonde som f.eks. kapitalfonde,
venturefonde og hedgefonde, ikke kan omgå dansk udbyttebeskatning.
I henhold til forslaget, er det en betingelse for beskatning efter
aktieavancebeskatningsloven, at er er tale om aktier m.v. eller investeringsbeviser
1. der er udstedt af
offentligheden,
og
et
investeringsinstitut,
hvis
andele
udbydes
til
2. som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale
er
a.
b.
undergivet et krav om risikospredning og
pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte
andele.«
Som forslaget er formuleret, vil afståelsessummen ved salg af investeringsbeviser
til udstedende investeringsforening skulle beskattes som udbytte, hvis der er tale
om en AIF, medmindre AIFen rent faktisk er optaget til handel på et reguleret
marked. Dette skyldes, at AIFer i modsætning til UCITS ikke efter national
lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om
risikospredning.
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0042.png
Herved rammes alle AIFer som udbydes bredt, hvilket næppe er formålet med
bestemmelsen. AIFere er generelt ikke forbeholdt ”sofistikerede investorer”.
Udenlandske investeringsbeviser
Mange danske investeringsinstitutter er optaget til handel på et reguleret marked,
mens dette typisk ikke er tilfældet for udenlandske investeringsinstitutter. Køb og
salg af investeringsbeviser i udenlandske investeringsinstitutter sker ofte direkte
til det pågældende investeringsinstitut. Herved vil forslaget ramme almindelige
danske investorer der investerer i udenlandske investeringsinstitutter men ikke
danske investorer, der investerer i danske investeringsinstitutter.
Forslaget rammer dermed bredere end det er hensigten.
Avanceopgørelse
Skatteministeriet bedes bekræfte, at ved salg af investeringsbeviser til udstedende
investeringsinstitut, hvor hele afståelsessummen beskattes som udbytte, bevarer
investor anskaffelsessummen for sine investeringsbeviser, således at investor har
fradrag for det korresponderende tab på de afståede investeringsbeviser mv. efter
de gældende regler, i følgende tilfælde:
1. Investor beskattes efter lagerprincippet. Investor afstår en del af sine
investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut i løbet af indkomståret.
2. Investor beskattes efter lagerprincippet. Investor afstår alle sine
investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut i løbet af indkomståret.
3. Investor beskattes efter realisationsprincippet og skal opgøre gevinst og tab
på sine investeringsbeviser efter gennemsnitsmetoden. Investor afstår en del
af sine investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut og sælger
resten til tredjemand senere i løbet af indkomståret.
4. Investor beskattes efter realisationsprincippet og skal opgøre gevinst og tab
på sine investeringsbeviser efter gennemsnitsmetoden. Investor afstår alle
sine investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut.
Udbytteskat
Skatteministeriet bedes bekræfte, at der ikke skal indeholdes kildeskat af
salgssummen, når investor sælger investeringsbeviser til danske udstedende
investeringsinstitutter.
Side 6
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0043.png
Side 7
Salg af investeringsbeviser til tredjemand
Når danske investorer ønsker at sælge deres danske investeringsbeviser foregår
dette typisk via depotbanken eller et andet pengeinstitut. Danske investorer
sælger derfor normalt ikke deres danske investeringsbeviser til udstedende
investeringsinstitut. Depotbanken eller det andet pengeinstitut vil ofte eje en
beholdning af investeringsbeviser, hvorfra køb og salg finder sted. Hvis
beholdningen overstiger en vis mængde afstår banken investeringsbeviserne til
udstedende investeringsinstitut. Investor har ikke nogen indflydelse på, hvornår
banken mv. afstår investeringsbeviser til udstedende investeringsinstitut eller
sælger dem til en anden investor.
Skatteministeriet bedes bekræfte, at investor ikke udbyttebeskattes, når investor
afstår sine investeringsbeviser til tredjemand, herunder til den bank, hvor investor
har sit depot af investeringsbeviser eller et andet pengeinstitut.
Aktieavancebeskatningsloven § 2, stk. 3. nr. 3 og 4
FSR bemærker, at der ikke er foreslået ændringer til aktieavancebeskatningsloven
§ 2, stk. 3, nr. 3 og 4. der er enslydende med de bestemmelser i ligningsloven §
16B, der foreslås ændret.
Skatteministeriet bedes redegøre for, om dette er tilsigtet, og om dette i givet fald
betyder at danske investorer skal beskattes både efter ligningsloven § 16B og
aktieavancebeskatningsloven ved salg af investeringsbeviser til udstedende
investeringsinstitut?
2.2 - Kommentar til forslagets § 9, nr. 5
Det foreslås at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning (IMB) ikke mere
skal kunne udstede investeringsbeviser ex kupon, medmindre de udelukkende
investerer i obligationer. Baggrunden for forslaget er, at udenlandske investorer
kan undgå dansk udbyttebeskatning, hvis de forud for generalforsamling ombytter
deres udbyttegivende investeringsbeviser med investeringsbeviser uden ret til
udbytte.
Muligheden for at udstede investeringsbeviser ex kupon op til generalforsamlingen
er indført med henblik på at tilgodese danske investorer i IMBer, således at de ikke
umiddelbart efter et køb af investeringsbeviser får en del af anskaffelsessummen
retur i form af skattepligtigt udbytte hidrørende fra det forudgående år, hvor
investor ikke ejede de pågældende investeringsbeviser.
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0044.png
Side 8
I Skatteministeriets ”Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres
investorer” af 6.november 2015, side 15 anføres, at der ikke er tilgængelig
information om, hvor mange udlændinge der benytter sig at muligheden for at
afstå investeringsbeviser forud for generalforsamling og generhverve dem
bagefter. Af lovforslagets pkt. 3.5. fremgår de provenumæssige konsekvenser er
behæftet med betydelig usikkerhed.
Der synes således ikke at være nogen indikationer på, at udenlandske investorer
i videre omfang skulle benytte sig at muligheden for at ombytte udbyttegivende
investeringsbeviser med ex kupon investeringsbeviser.
Konsekvenser for udenlandske investeringsinstitutter
Der foreslås en ændring af LL § 16 C, stk. 2. Ændringen er rettet mod potentiel
omgåelse af danske udbyttebeskatning via aktiebaserede investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning. Det er FSR’s opfattelse, at ændringen ikke får
betydning for aktiebaserede akkumulerende investeringsinstitutters mulighed for
at være omfattet af LL § 16 C. Med aktiebaserede akkumulerende
investeringsinstitutter menes i denne sammenhæng investeringsinstitutter, der
generelt ikke foretager faktisk udbetaling af den opgjorte minimumsindkomst
(også kaldet ”teknisk udloddende”). Denne mulighed kan og bliver bl.a. anvendt
af udenlandske investeringsinstitutter, der har status som investeringsinstitut med
minimumsbeskatning jf. LL § 16 C.
FSR
beder
ministeren
bekræfte,
at
aktiebaserede
akkumulerende
investeringsinstitutter også efter lovændringen kan være omfattet af LL § 16 C,
når sådanne investeringsinstitutter ikke inden for indkomståret veksler mellem at
være faktisk udbyttebetalende og akkumulerende (dvs. udsteder ”ex kupon”
beviser).
Det kan i relation til ovenstående fremhæves, at de nævnte akkumulerende
investeringsinstitutter ikke vil kunne anvendes til at omgå danske
udbyttebeskatning, da der for danske institutters vedkommende også skal
indeholdes kildeskat i minimumsindkomst, der ikke udbetales, mens udenlandske
institutters generelt ikke er underlagt et krav om indeholdelse af dansk
udbytteskat.
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0045.png
FSR – danske revisorer står til rådighed, såfremt ministeriet ønsker en uddybning
eller en nærmere drøftelse af indholdet i høringssvaret.
Side 9
Med venlig hilsen
Bjarne Gimsing
Formand for skatteudvalget
Kasper Bring Truelsen
Skattekonsulent
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0046.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
31. marts 2016
Forslag til lov (L 123) om ændring af lov om
indkomstbeskatning
af
aktieselskaber
m.v.,
aktieavancebeskatningsloven,
virksomhedsskatteloven og forskellige andre love
samt ophævelse af lov om investeringsfonde,
H051-16.
Skatteministeriet har den 23. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag med
undertitlen (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af
underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af
indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af
udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter,
justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af
erhvervsbeskatningen) til FSR - danske revisorer med anmodning om
bemærkninger.
Dette dokument indeholder foreningens bemærkninger til afsnittet om
virksomhedsordningen, og henviser til det øvrigt vedlagte dokument som
indeholder foreningens bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold.
FSR – danske
revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
FSR – danske revisorer hilser det meget velkomment, at Skatteministeriet nu
forlader ønsket om at bruttobeskatte fiktive indtægter i form af særlige
sikkerhedsstillelser. Den foreslåede bestemmelse vil dog også medføre væsentlige
problemstillinger, som utilsigtet kan have meget stor økonomisk betydning for den
skattepligtige.
Vi anerkender fuldt ud baggrunden for fremsættelsen af lovforslag L 200, 2013-14,
og det politiske ønske om at forhindre en utilsigtet udnyttelse af
virksomhedsordningen.
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0047.png
FSR – danske revisorer gjorde allerede den 8. september 2014
1
opmærksom på, at
der ikke var tid nok til en forsvarlig gennemgang af lovændringerne, der blev
gennemført i lov nr. 992 af 16. september 2014. De efterfølgende spørgsmål,
Skatterådets afgørelse SKM2015.745.SR og de ændringer, der nu foreslås, har
desværre bekræftet dette. Efter FSRs opfattelse er det derfor vigtigt, at lovforslaget
på en række områder præciseres, så den hidtidige usikkerhed om virkningerne af
indgrebet reduceres.
Efter FSRs opfattelse er det nødvendigt med en præcisering af, hvornår aktiver, der
indgår i virksomhedsordningen, er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i
virksomhedsordningen jf. de mange spørgsmål herom.
Det er især vigtigt at få præciseret, hvornår alskyldserklæringer og den
modregningsadgang, der er sædvanlig praksis i pengeinstitutterne, er en
sikkerhedsstillelse jf. spørgsmålene herom.
Virksomhedsordningen er tiltænkt og anvendes især af mindre erhvervsdrivende
uden dybere indsigt i skatteregler og fortolkningen heraf mv. Som følge heraf er det
nødvendigt med klare og letforståelige regler om, hvornår aktiver i
virksomhedsordningen er stillet til sikkerhed for gæld uden for
virksomhedsordningen.
Uanset beskatningen nu alene sker ved at en sikkerhedsstillelse anses for en
hævning kan selv kortvarige sikkerhedsstillelser, der aldrig reelt har givet mulighed
for en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen, få økonomiske
konsekvenser mange år efter sikkerhedsstillelsen er ophævet. Den foreslåede
bestemmelse i § 12 nr. 4, hvorefter den fiktive hævning i al fremtid skal fratrækkes
i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget selv om midlerne fortsat indestår i
virksomheden illustrerer klart, at den skattemæssige konsekvens af en
sikkerhedsstillelse er langt mere byrdefuld end den alternative reelle hævning. Vi vil
derfor opfordre til, at Skatteministeren overvejer følgende alternative værnsregel.
Henset til, at det overordnede formål er at forhindre, at virksomhedens
skattepligtige overskud alene beskattes med den foreløbige virksomhedsskat, når
virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for privat gæld, kunne formålet opnås
ved at indsætte et nyt punktum efter § 11, stk. 4, 1. pkt., og tilføje et nyt stk. 5:
1
Side 2
Skatteudvalget 2013-14, Alm. del, Bilag 259
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0048.png
I § 11, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
”Hvis der er stillet sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen for gæld, der ikke
indgår i virksomhedsordningen, kan der ligeledes ikke foretages foreløbig
beskatning efter § 10, stk. 2.”
I § 11 indsættes som stk. 5.
”Stk. 4, 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i
en sædvanlig forretningsmæssig disposition”
Dermed sidestilles konsekvenserne af en sikkerhedsstillelse fuldt ud med
konsekvenserne af en negativ indskudskonto.
Side 3
Bemærkninger til lovforslaget
Efter den foreslåede § 4 b anses et beløb svarende til det laveste beløb af enten
gældens kursværdi eller aktivernes handelsværdi i det indkomstår, hvori der stilles
sikkerhed, for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien. Der sker
dermed en hævning uanset der reelt ikke overføres midler fra
virksomhedsordningen. Det fremgår af lovbemærkningerne, at
”Der er alene tale
om bogholderimæssige posteringer.”
FSR skal bede om en præcis angivelse med
eksempel på, hvorledes denne fiktive hævning skal bogføres, så bogføringen fortsat
opfylder bogføringslovens krav, der er en forudsætning for anvendelsen af
virksomhedsordningen.
Kan det bekræftes, at hævningen kan bogføres på mellemregningskontoen efter
kapitel 2 A på samme måde som øvrige hævninger?
Ud fra en almindelig logisk tankegang burde en ophævelse af en sikkerhedsstillelse
tilsvarende kunne anses for et indskud fra privatøkonomien til
virksomhedsøkonomien, f.eks. på mellemregningskontoen. Derved sidestilles
sikkerhedsstillelser fuldt ud med en faktisk hævning og efterfølgende indskud.
Det fremgår af bemærkningerne vedrørende kreditter med en trækningsret, f.eks.
en kassekredit, at en nedbringelse af trækket på kreditten ikke påvirker det beløb,
den skattepligtige har gjort brug af, og som dermed anset for overført, men at
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0049.png
nedbringelsen af trækket medfører, at der efterfølgende kan trækkes et tilsvarende
beløb uden at det medfører en ny hævning. Dermed er der reelt tale om, at en
nedbringelse af sikkerhedsstillelsen kan anses som et indskud på en slags
mellemregningskonto.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at det ikke er muligt at skifte en
sikkerhedsstillelse ud med en anden sikkerhedsstillelse.
Det fremgår derimod ikke af bemærkningerne, at det ikke er muligt at udskifte en
gæld med en anden gæld for den samme sikkerhedsstillelse. Det synes at være
muligt, når der henses til bemærkningerne om kreditter med trækningsret, hvor en
nedbringelse af kreditten til nul med en efterfølgende forøgelse af kreditten alene
anses for en hævning i det omfang kreditten øges i forhold til et tidligere faktisk
træk. Der synes ikke at være nogen særlig grund til at skelne mellem en kredit med
trækningsret og flere lån med den samme sikkerhedsstillelse.
I forbindelse med L200 (2013-14) har Skatteministeren svaret på spørgsmål 54 og
det synes heraf at fremgå, at indfrielse af et lån og efterfølgende etablering af et nyt
lån med samme sikkerhedsstillelse i nogle tilfælde kan anses for en ny
sikkerhedsstillelse, der har skattemæssige konsekvenser. FSR Danske Revisorer skal
venligst bede om en nærmere redegørelse for, om og i givet fald hvornår en ny
sikkerhedsstillelse for samme lån og et nyt lån med samme sikkerhedsstillelse skal
anses for en ny hævning.
Særligt ønskes de skattemæssige konsekvenser af følgende eksempler belyst.
Side 4
Eksempel 1
Der etableres en gæld udenfor virksomhedsordningen på kr. 1 mio., med pant i
ejendom X, der indgår i virksomhedsordningen. Pantets værdi kan opgøres til kr. 1
mio. Ejendom X sælges og pantet aflyses. Samtidig købes en ny ejendom Y, der
indgår i virksomhedsordningen. Der gives pant i ejendom Y til en værdi på kr. 1 mio.
Udskiftningen af pantet medfører ikke en øget kreditfacilitet i privatsfæren.
Eksempel 2
Der etableres en gæld udenfor virksomhedsordningen på kr. 1 mio., med pant i
ejendom X, der indgår i virksomhedsordningen. Pantets værdi kan opgøres til kr. 1
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0050.png
mio. Gælden nedbringes til kr. 100.000. Efterfølgende etableres et nyt lån på kr.
500.000. Det oprindelige pant på kr. 1 mio. dækker begge lån på nu i alt kr. 600.000.
Eksempel 3
Der etableres en gæld udenfor virksomhedsordningen på kr. 1 mio., med pant i
ejendom X, der indgår i virksomhedsordningen. Pantets værdi kan opgøres til kr. 1
mio. Lånet ændres fra et lån i danske kroner til et lån i euro med en kursværdi på kr.
1 mio. Udskiftningen af lånet medfører ikke en øget kreditfacilitet i privatsfæren.
Eksempel 4
Der etableres en gæld udenfor virksomhedsordningen på kr. 1 mio., med pant i
ejendom X og pant i ejendom Z, der begge indgår i virksomhedsordningen. Pantets
værdi kan opgøres til kr. 1 mio. for hver ejendom og således samlet kr. 2 mio.
Ejendom X sælges og pantet aflyses. Samtidig købes en ny ejendom Y, der indgår i
virksomhedsordningen. Der gives pant i ejendom Y til en værdi på kr. 1 mio. Det
samlede pant udgør dermed kr. 2 mio. Udskiftningen af pantet medfører ikke en
øget kreditfacilitet i privatsfæren.
Eksempel 5
Som fortsættelse på eksempel 4 sælges ejendom Z 3 år senere og pantet i ejendom
Z aflyses. Der er herefter pant i ejendom Y for kr. 1 mio. til sikkerhed for privat gæld
kr. 1 mio. Aflysningen af pantet i ejendom Z medfører ikke en øget kreditfacilitet i
privatsfæren.
Side 5
Gældens kursværdi
Det fremgår af lovbemærkningerne, at det ikke har skattemæssige konsekvenser, at
der sker udsving i gældens kursværdi, når dette sker efter, at en sikkerhedsstillelse
er foretaget. Det er alene gældens kursværdi på det tidspunkt, hvor der stilles
sikkerhed, der er afgørende.
Kan det bekræftes, at dette også gælder ved efterfølgende udsving i gældens
kursværdi som følge af valutakursændringer på valutalån?
§ 4 B, stk. 3.
Af lovbemærkningerne til § 4 b, stk. 3 fremgår, at eventuelle forbedringsudgifter kan
tillægges den seneste offentlige ejendomsvurdering, hvis de er afholdt efter den
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0051.png
seneste offentlige ejendomsvurdering. Kan det bekræftes, at indtil der igen
udarbejdes nye ejendomsvurderinger, kan forbedringsudgifter, der er afholdt efter
2012 vurderingen tillægges den offentlige ejendomsvurdering uanset der måtte
blive udsendt nye vurderinger på baggrund af 2012 vurderingen, med mindre der
udsendes en omvurdering?
Kan det bekræftes, at der som alternativ til den offentlige vurdering kan anvendes
den kontante anskaffelsessum med tillæg af forbedringer?
Af lovbemærkningerne fremgår videre, at de forbedringer, der kan tillægges, svarer
til de forbedringer, der kan indgå i virksomhedsordningen. Med udtrykket ”svarer
til” menes der dermed ”samme slags” for forbedringerne kan netop ikke indgå i
virksomhedsordningen? Kan det bekræftes, at det er den hidtil gældende praksis for
definition af forbedringer på fast ejendom, der kan bruges til fastlæggelse af de
forbedringsudgifter, der kan tillægges ejendomsvurderingen/anskaffelsessummen?
Side 6
§ 4 b, stk. 4. Aktivers tvangsoverførsel til virksomhedsordningen
L 123 løser delvis det særlige problem, at aktiver og passiver behandles som to
forskellige dispositioner og aktiver anses for indskudt på det tidspunkt, hvor aktivet
overgår til erhvervsmæssig brug mens gælden overføres ultimo indkomståret. L 123
løser altså problemstillingen med den midlertidige sikkerhedsstillelse.
L 123 løser dog ikke hovedproblemet. Hovedproblemet er, at hvis for eksempel en
privat bolig midlertidigt overgår til erhvervsmæssig udlejning som følge af ejerens
fraflytning til anden bopæl, vil ejendommen blive tvunget ind i
virksomhedsordningen, hvis skatteyder i forvejen anvender virksomhedsordningen.
Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4, at beløb der overføres mellem
virksomheden og privatøkonomien som udgangspunkt skal bogføres særskilt for
hver post. Der skal således ske bogføring af bruttobevægelserne uden modregning
mellem årets hævninger og indskud.
Værdien af boligen vil blive anset for indskudt på indskudskontoen i
virksomhedsordningen. Hvis der samtidig er gæld i ejendommen, kan gælden enten
overføres til virksomhedsordningen eller holdes udenfor virksomhedsordningen:
Hvis gælden overføres til virksomhedsordningen, vil overførslen blive anset
for en hævning i hæverækkefølgen, eller hvis mellemregningskontoens
indestående er tilstrækkeligt stort, på mellemregningskontoen.
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0052.png
Side 7
Hvis gælden holdes udenfor virksomhedsordningen, vil der typisk være
stillet sikkerhed i virksomhedens aktiver for gæld udenfor
virksomhedsordningen. Denne sikkerhedsstillelse resulterer i en hævning
svarende til sikkerhedsstillelsen, jf. de senest vedtagne regler.
Skatteyder har derfor reelt intet valg, men må tåle beskatning som følge af en
åbenbar lapsus ved seneste justering af virksomhedsskatteloven.
Principielt burde ”udlejningsvirksomheden” kunne overføres til nettoværdien, dvs.
ejendommens værdi nedsat med den tilhørende prioritetsgæld mv. Dette kræver
en tilretning af lovens §2, stk. 4, således at begrebet nettoværdi af en tilført
virksomhed bliver en lovfæstet undtagelse til hovedreglen. Vi finder at dette enkelt
kan indarbejdes uden at det har negative afledte konsekvenser.
Alternativt kan der ske en justering af virksomhedslovens § 4 a, stk. 1, der giver
mulighed for at overføre kontante beløb fra privatøkonomien til
virksomhedsordningen, hvilken overførsel kan bogføres på en uforrentet
mellemregningskonto.
§ 4 a blev indsat i virksomhedsskatteloven ved lov nr. 344 af 14/5 1992.
Bestemmelsen blev indsat som et ændringsforslag til lovforslag L 170 1991-92
(fremsat af skatteminister Fogh Rasmussen).
Det fremgår af bemærkningerne i betænkning afgivet af Skatteudvalget den 29/4
1992, at ”der er ingen misbrugsmuligheder forbundet hermed, idet kontoen efter
ændringsforslaget skal være uforrentet og indestående på mellemregningskontoen
ikke skal medregnes i virksomhedens kapitalafkastgrundlag.” Det fremgår imidlertid
også, ”For at undgå muligheder for spekulation i ordningen foreslås dog, at der på
mellemregningskontoen alene kan bogføres kontante beløb fra privatøkonomien til
virksomhedsordningen.” Det er ikke nærmere konkretiseret, hvordan en
spekulation i ordningen skulle kunne foregå.
Denne bestemmelse bør ændres således at der er mulighed for – ved en
tvangsmæssig overførsel af en virksomhed til en eksisterende virksomhedsordning
– at vælge at postere værdien af en ejendom på en mellemregningskonto.
Det er FSR Danske Revisorers vurdering, at en ændring af § 4 a, så der kan bogføres
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0053.png
andet end kontante beløb på mellemregningskontoen ikke giver mulighed for
spekulation i ordningen.
Vi foreslår, at § 4 a, stk. 1 ændres til:
”Den skattepligtige kan i stedet for at foretage indskud efter § 3 overføre kontante
beløb eller andre formuegoder fra privatøkonomien til virksomhedsordningen, der
bogføres på en uforrentet mellemregningskonto. Andre formuegoder omfatter alene
aktiver, der tvangsoverføres til virksomhedsordningen, og hvorpå der medfølger
pantesikret gæld.”
Ændringen vil efter FSR’s vurdering kunne afhjælpe den omtalte problemstilling, der
er aktualiseret som følge af indførelse af beskatning af sikkerhedsstillelser.
Hvis det ikke er muligt at ændre § 4 a som foreslået, må det som minimum sikres,
at den erhvervsdri-vende har en reel mulighed for at holde gælden udenfor
virksomhedsordningen, selv om der er pant i den nu erhvervsmæssigt anvendte
ejendom.
På FSR – Danske Revisorers henvendelse af 8. september 2014 svarede
Skatteministeren generelt på den specifikke problemstilling, at ”det er vanskeligt at
angive konkrete omstændigheder, som indebærer, at en sikkerhedsstillelse i den
beskrevne situation kan opfylde kravet om at være foretaget som led i en sædvanlig
forretningsmæssig disposition. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering. Det
kan derfor ikke på forhånd afvises, at en sikkerhedsstillelse i særlige situationer kan
omfattes af undtagelsen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7.” Samtidig anviste
Skatteministeren en test bestående af to elementer. ”For det første vil det altid
være et krav, at behovet for sikkerhedsstillelsen udspringer af en anden
forretningsmæssig disposition. For det andet skal dispositionen i form af
sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt formål.”
I SKM2015.581.SR refereres til denne test og efter Skatterådets vurdering kunne
testen ikke bestås.
Vi foreslår derfor som skitseret en justering af loven på dette punkt, så den ovenfor
anførte intention om at friholde skatteyder for de utilsigtede konsekvenser af en
tvangsoverførsel til virksomhedsordningen også kan indfries i praksis ved en
lovfæstet hjemmel.
Side 8
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0054.png
Side 9
Ikrafttrædelse og overgangsregler
Loven skal have ikrafttrædelse den 1. juli 2016. Af § 16, stk. 6 fremgår dog, at den
skattepligtige kan vælge at § 12, nr. 2 – 5 og § 16, stk. 8, 2. pkt. har virkning fra og
med den 11. juni 2016.
Det fremgår, at lovbemærkningerne, at hvis den skattepligtige vælger at § 12, nr. 2
– 5 og § 16, stk. 8, 2. pkt. skal have virkning fra og med den 11. juni 2016 medfører
det samtidig, at der ikke gives adgang til undtagelsesbestemmelsen i § 16, stk. 7.
Kan det bekræftes, at § 16, stk. 8, 1. pkt. finder anvendelse selv om den
skattepligtige vælger at § 12, nr. 2 – 5 skal have virkning fra og med den 11. juni
2014?
Er det korrekt forstået, at hvis den skattepligtige vælger at § 12, nr. 2 – 5 skal have
virkning fra og med den 11. juni 2014 vil en sikkerhedsstillelse den 1. juli 2014 også
skulle modregnes i kapitalafkastgrundlaget første gang ultimo 2014?
Hvis den skattepligtige ikke vælger at § 12, nr. 2 – 5 skal have virkning fra og med
den 11. juni 2014 vil alene sikkerhedsstillelser fra og med den 1. juli 2016 skulle
modregnes i kapitalafkastgrundlaget?
Kommentarer til forslagets § 16, stk. 10
§ 3, stk. 8 i lov nr. 992 af 16. september 2014
§ 3, stk. 8 i lov nr. 992 af 16. september 2014 er formuleret således:
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0055.png
Side 10
FSR ønsker oplyst, om 3. pkt. er korrekt formuleret, eller om der skulle have stået
”1. pkt.” i stedet for ”2. pkt.”.
Overførsel af finansielle aktiver og passiver mv.
FSR ønsker bekræftet, at den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 10 ligesom § 3, stk.
8 i lov nr. 992 af 16. september 2014 giver adgang til at omgøre valg af selvangivne
oplysninger for indkomståret 2013 vedrørende overførsel af finansielle aktiver og
passiver og indskud, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt., og beløb, der er
bogført på mellemregningskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 1, når
meddelelse herom gives til SKAT senest den 1. juli 2017.
Opretholdelse af hidtidig omgørelse ved anvendelse af § 12, nr. 2-5 fra og med 11.
juni 2014
Omvalg efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 10 er i modsætning til omvalg
efter § 3, stk. 8 i lov nr. 992 af 16. september 2014 betinget af, at omvalg for
indkomståret 2013 ikke medfører,
at den skattepligtige omfattes af § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014,
eller
at en allerede negativ saldo på indskudskontoen ultimo indkomståret 2013
forøges.
FSR ønsker bekræftet, at omvalg efter § 3, stk. 6 i lov nr. 992 af 16. september 2014
stadig gælder, selv om den skattepligtige vælger at anvende lovforslagets § 12, nr.
2-5 med virkning fra og med den 11. juni 2011 og omvalget efter § 3, stk. 6 i lov nr.
992 af 16. september 2014 medfører,
at den skattepligtige omfattes af § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014,
eller
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0056.png
at en allerede negativ saldo på indskudskontoen ultimo indkomståret 2013
forøges.
Side 11
Øvrige forhold
Skatteministeren har overladt fortolkningen på væsentlige områder til i første
omgang Skatterådet, idet lovbemærkningerne til L200 på centrale områder var
begrænsede. Selv om det klart af lovteksten følger at alene sikkerhedsstillelser i
aktiver i virksomhedsordningen omfattes, fremgår det fortsat, at også andre
situationer kan sidestilles med sikkerhed i aktiver. Både for kautioner og generel
modregningsadgang er det uomtvistet, at aktiverne ikke er stillet til sikkerhed og
således fortsat er ubehæftede. Når der henses til de alvorlige konsekvenser, der er
ved en sidestillelse, skal vi opfordre til, at der indsættes klare angivelser i loven om
krav til sikkerhedens form og indhold.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at den allerede offentliggjorte praksis
vedrørende § 10, stk. 6 kan lægges til grund for fortolkningen af den nu foreslåede
§ 4 b.
Praksis er endnu forholdsvis beskeden vedrørende hvornår en generel
modregningsadgang kan sidestilles med sikkerhed i aktiver. Vi skal derfor anmode
Skatteministeren om at beskrive nogle få eksempler, hvor en modregningsadgang
konkret kan sidestilles med sikkerhed i aktiver.
Vedrørende kautioner er der offentliggjort en række bindende svar fra Skatterådet.
Skatterådet har jævnfør også bemærkningerne til L 200 lagt vægt på, om der ved
kautionen stilles en privat kreditfacilitet til rådighed for den skattepligtige. Det ser
dog også ud til, at Skatterådet i visse situationer sidestiller likviditet i form af et
tilgodehavende med en kreditfacilitet. Praksis kan derfor være, at et tilgodehavende
i nogle situationer kan sidestilles med en kreditfacitilet, der kan medføre, at en
kaution kan sidestilles med sikkerhed i aktiver. Det virker meget vidtgående. Vi skal
derfor anmode om, at det præciseres, at det kun er i de tilfælde, hvor der stilles en
egentlig kreditfacilitet til rådighed på baggrund af en kaution, at kautionen kan
sidestilles med en sikkerhedsstillelse i aktiver.
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0057.png
Side 12
Negativ indskudskonto og manglende opsparingsmulighed
Indskudskontoen kan blive negativ eller blive reduceret til et meget beskedent beløb
af forskellige årsager, f.eks. ved indskud af privat gæld i forbindelse med indtræden
i virksomhedsordningen, hvis den selvstændiges hævninger overstiger
overskuddene, eller ved omdannelse af en af flere virksomheder i
virksomhedsordningen til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
Hvis indskudskontoen er nul eller kun udgør et beskedent positivt beløb, skal der
kun konstateres mindre fejl ved udarbejdelse af skatteregnskabet for det
foregående år før indskudskontoen kan blive negativ ved årets udløb, eksempelvis
revisors ompostering af udgifter der rettelig er af privat karakter. I praksis kan der
være mange årsager til at indskudskontoen ved årets udløb viser sig at være negativ
med et mindre beløb.
Som reglerne udformet vil der i denne situation ikke være mulighed for opsparing i
det følgende indkomstår, uanset at overskuddet måtte være betydeligt. Der er ingen
mulighed for at reparere på selv utilsigtede og helt uvæsentlige negative saldi.
FSR – Danske Revisorer har tidligere fremført, at det burde være tilstrækkeligt til at
håndhæve formålet med indgrebet - at forhindre opsparing når indskudskontoen
var negativ – hvis indskudskontoen er negativ ved indkomståret udløb.
Dette er tidligere blevet afvist med henvisning til historiske erfaringer for at en
opgørelse alene ultimo indkomståret ville kunne medvirke til udnyttelse af
virksomhedsordningen.
Der er dog ikke fra Ministeriets side på noget tidspunkt oplyst noget konkret om,
hvorledes denne udnyttelse skulle kunne ske.
Efter FSR - Danske Revisorers vurdering vil opgørelse alene ultimo indkomståret ikke
kunne medvirke til udnyttelse af virksomhedsordningen. Vi skal derfor foreslå at
loven justeres på dette punkt, således at virksomhedsordningens hovedformål for
erhvervsdrivende kan overholdes og den uønskede spekulation i hævning uden
beskatning fortsat sikres.
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0058.png
Side 13
Omgørelse
Uanset en sikkerhedsstillelse alene skal anses for en hævning, vil den skattemæssige
konsekvens ofte være meget væsentlig. Når der samtidig er usikkerhed om, hvornår
en sikkerhedsstillelse i virksomhedsordningens aktiver også kan anses for en
sikkerhedsstillelse overfor gæld udenfor virksomhedsordningen og usikkerhed om
hvornår andre former for sikkerhed kan sidestilles med sikkerhed i aktiver, bør der
sikres en reel mulighed for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, således
at fejl mv. kan repareres efterfølgende.
Skattefri omdannelse af en virksomhed
Lov om skattefri virksomhedsomdannelse giver den erhvervsdrivende mulighed for
skattefrit at overføre virksomheden til et selskab.
Ofte driver en virksomhedsejer flere virksomheder samtidigt. Derfor forekommer
det ofte, at der gennemføres omdannelse af én af virksomhederne –
delomdannelse.
Der er alene tale om en omstrukturering, hvor en del af erhvervsaktiviteterne nu
drives i et selskab, mens de øvrige aktiviteter fortsat drives i personligt regi. De
midler, der er overført til selskabet, kan ikke overføres til aktionæren uden at det
medfører beskatning, enten som løn eller som udbytte.
Ved en sådan delomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i
virksomhedsordningen overføres til selskabet, indgår vederlaget (anparter/aktier)
for den afståede virksomhed i virksomhedsordningen. De ved omdannelsen
erhvervede anparter/aktier anses teknisk for overført fra virksomhedsordningen til
privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret. Dette betyder, at der skal
overføres et beløb svarende til kontantværdien af vederlaget for virksomheden, jf.
lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, nr. 3, fra indskudskontoen til
mellemregningskontoen med virkning fra begyndelsen af omdannelsesåret, uden at
der først skal hæves beløb efter § 5, stk. 1.
Denne fremgangsmåde blev indført som § 16a ved lov nr. 1030 af 19/12 1992
(lovforslag L 96, 1992-93, fremsat af skatteminister Fogh Rasmussen) som følge af
en forenkling af loven, hvorefter flere virksomheder fremover blev behandlet som
én virksomhed ved anvendelse af virksomhedsordningen.
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0059.png
Side 14
Formålet med § 16 a var at sikre, at en delomdannelse ikke medfører hævning af
opsparet overskud, men at konsekvensen alene kan være en eventuel
rentekorrektion. Bestemmelsen blev indsat for at undgå beskatning af opsparet
overskud mv., hvilket i modsat fald ville have været en konsekvens af en
delomdannelse af en af flere virksomheder i virksomhedsordningen.
Ved lov nr. 992 af 16. september 2014 fik denne bestemmelse imidlertid en langt
mere vidtgående og åbenbart utilsigtet konsekvens.
Ved delomdannelse efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse vil
indskudskontoen ofte blive negativ uden at der er overført midler til den
skattepligtiges privatsfære. Det skyldes at handelsværdien af anparterne/aktierne
som beskrevet ovenfor skal reducere indskudskontoen.
En delomdannelse vil i praksis derfor ofte medføre, at der ikke længere kan ske
opsparing i den/de resterende virksomheder i virksomhedsordningen. Vi formoder
ikke at det har været tilsigtet fra lovgivers side, at dette skulle være konsekvensen
af de seneste stramninger.
Der er derfor brug for at justere reglen, så der også fremover er en reel mulighed
for at gennemføre delomdannelser.
Vi foreslår derfor, at der indsættes en ny bestemmelse om, at der kan bortses fra et
beløb svarende til nedbringelsen af indskudskontoen ved en delomdannelse ved
vurdering af om indskudskontoen er negativ. Herved vil den utilsigtede konsekvens
kunne undgås, uden at der opstår misbrugsmuligheder eller andre negative
konsekvenser.
Modernisering af investeringsmuligheder
Virksomhedsloven begrænser muligheder for placering af overskydende midler, jf.
lovens § 1:
”Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede
obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen,
medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver (…).”
Der er gennemført en harmonisering af reglerne om beskatning af værdipapirer, og
der ses ikke længere at være begrundelser for at udeholde eksempelvis
børsnoterede aktier mv.
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0060.png
Side 15
Bestemmelsen giver bl.a. pengeinstitutter og andre forvaltere udfordringer i praksis,
og reglen er i praksis relativt enkelt at undgå ved at lade investeringer foretage i et
§ 19-selskab.
Der ses derfor ikke længere at være det samme behov for at fastholde denne
undtagelse, hvorfor vi foreslår en modernisering heraf.
FSR – danske revisorer står til rådighed, såfremt ministeriet ønsker en uddybning
eller en drøftelse af indholdet i høringssvaret.
Med venlig hilsen
Bjarne Gimsing
Formand for skatteudvalget
Kasper Bring Truelsen
Skattekonsulent
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0061.png
 
 
 
Skatteministeriet  
Nicolai  Eigtveds  Gade  28  
1402  København  K  
 
[email protected]  
J.  nr.  15-­‐1386553      
 
København,  den  30.  marts  2016  
 
 
L  123  -­‐  Forslag  til  lov  om  ændring  af  indkomstbeskatning  af  selskaber,  
aktieavancebeskatningsloven,  virksomhedsskatteloven  og  forskellige  
andre  love  samt  ophævelse  af  lov  om  investeringsfonds  
 
Investeringsfondsbranchen  (IFB)  har  den  23.  februar  2016  modtaget  ovennævnte  lovforslag  i  høring.  Lov-­‐
forslaget  indeholder  flere  væsentlige  ændringer  i  reglerne  for  beskatningen  af  investeringsinstitutter  og  de-­‐
res  investorer,  og  IFB  skal  takke  for  muligheden  for  at  afgive  høringssvar.  
 
Overordnede  bemærkninger    
Lovforslaget  har  blandt  andet  til  formål  at  undgå,  at  lovgivningen  om  kollektive  investeringsinstitutter  kan  
udnyttes  til  omgåelse  af  udbyttebeskatningen.  Det  kunne  ifølge  lovforslaget  ske  ved,  at  sofistikerede  inve-­‐
storer  foretager  deres  investeringer  via  kollektive  investeringsinstitutter.    
 
IFB  anerkender  og  lægger  stor  vægt  på  hensynet  til,  at  skattesystemet  er  robust  over  for  omgåelse  af  ud-­‐
byttebeskatningen.  Det  er  dog  et  væsentligt  problem,  at  lovforslaget  rammer  langt  bredere  end  sit  formål,  
hvilket  blandt  andet  sker  ved  at  etablere  nye  barrierer  for  eksport  af  investeringsfonde,  som  lægges  oveni  
de  eksportbarrierer,  som  de  nuværende  skatteregler  giver.  Lovforslaget  er  derfor  set  fra  investeringsfonds-­‐
branchens  synspunkt  et  skridt  i  den  helt  forkerte  retning,  idet  der  er  et  stort  behov  for,  at  de  danske  skatte-­‐
regler  tilpasses  det  internationale  marked  for  kapitalforvaltningsydelser,  så  danske  investeringsfonde  kan  
konkurrere  på  lige  fod  med  udenlandske.  Desuden  indebærer  lovforslaget  en  væsentlig  forringelse  for  dan-­‐
ske  investorer,  jf.  nærmere  nedenfor.      
 
IFB  er  endvidere  overrasket  over,  at  lovforslaget  fremsættes  for  Folketinget,  uden  at  det  har  været  sendt  i  
forudgående  høring.    
 
IFB  er  også  af  den  opfattelse,  at  de  to  ”huller”  i  udbyttebeskatningen,  som  ønskes  lukket  med  lovforslaget,  
er  opstået  fordi  skattereglerne  for  investeringsinstitutter  ikke  i  tilstrækkelig  grad  er  målrettet  kollektive  in-­‐
vesteringsinstitutter,  som  investerer  i  obligationer  og/eller  porteføljeaktier,  men  uden  videre  kan  benyttes  
af  alle,  der  måtte  ønske  det.  Det  betyder  eksempelvis,  at  reglerne  også  kan  benyttes  i  situationer,  hvor  én  
eller  ganske  få  ejere  via  investeringsinstituttet  har  fuld  kontrol  over  det  eller  de  selskaber,  der  investeres  i.    
 
IFB  mener,  at  der  foreligger  gode  muligheder  for  på  én  og  samme  tid  at  indføre  regler,  der  sikrer,  at  udbyt-­‐
tebeskatningen  ikke  kan  omgås  og  samtidig  fjerne  de  nuværende  barrierer  for  eksport  af  investeringsfonde  
Amaliegade  31  
DK  1256  København  K  
Tlf.  +45  3332  2981  
 
E-­‐mail:  [email protected]  
www.investering.dk  
L  123  160330  (E).docx  
Side  1  af  9  
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0062.png
 
 
 
overfor  udenlandske  investorer  i  stedet  for  at  introducere  nye.  Konkret  foreslår  IFB,  at  Danmark  sikrer  sin  
beskatningsret  til  danske  aktieudbytter  ved,  at  udbytter  fra  danske  aktier  som  udgangspunkt  beskattes  i  in-­‐
vesteringsinstituttet  med  15  pct.  Det  vil  give  mulighed  for,  at  udbytteskatten  på  investeringsinstituttets  ud-­‐
bytter  til  udenlandske  investorer  kan  afskaffes,  idet  beskatningsretten  til  danske  aktieudbytter  sikres  ved  
beskatning  i  investeringsinstituttet.    
 
IFB  har  i  starten  af  februar  2016  fremsendt  et  konkret  forslag  til  Skatteministeriet,  som  viser  hvordan  skat-­‐
tereglerne  for  investeringsinstitutter  kan  udformes,  så  de  både  forbedrer  eksportmulighederne  og  etable-­‐
rer  et  værn  mod  omgåelse.  Dette  værn  kan  udbygges,  så  det  også  imødekommer  de  hensyn,  der  ligger  bag  
det  foreliggende  lovforslag.  IFB’s  forslag  har  været  forelagt  nogle  af  landets  førende  skatteeksperter,  som  
konkluderer,  at  det  ikke  vil  give  mulighed  for,  at  danske  aktieudbytter  kan  føres  ud  af  landet  til  lav  beskat-­‐
ning.  Investeringsfondsbranchen  indgår  gerne  i  dialog  med  ministeriet  om,  hvordan  disse  ændringer  kan  
gennemføres  i  praksis.    
 
Sammenfattende  finder  IFB  det  både  hensigtsmæssigt  og  nødvendigt  at  justere  lovforslaget,  så  det  etable-­‐
rer  det  nødvendige  værn  mod  omgåelse  af  udbyttebeskatningen  uden  at  introducere  nye  barrierer  for  eks-­‐
port  af  investeringsfonde.  
 
I  det  følgende  fremkommer  vi  med  mere  detaljerede  bemærkninger  til  lovforslaget.  
 
Lovforslaget  forringer  den  danske  investeringsfondsbranches  eksportmuligheder    
Investeringsfondsbranchen  anerkender  som  tidligere  nævnt  det  overordnede  hensyn  bag  lovforslaget  om,  
at  skattesystemet  skal  være  robust  over  for  omgåelse  af  udbyttebeskatningen.  Lovforslaget  rammer  imid-­‐
lertid  som  tidligere  nævnt  alt  for  bredt,  hvilket  forringer  den  danske  investeringsfondsbranches  eksportmu-­‐
ligheder  endnu  mere,  end  det  allerede  er  tilfældet  i  dag.  
 
Konkret  betyder  lovforslaget,  at  danske  non-­‐UCITS  investeringsforeninger,  som  er  organiseret  som  såkaldte  
kapitalforeninger,  i  praksis  ikke  længere  vil  kunne  sælges  til  udenlandske  investorer,  herunder  institutionel-­‐
le  og  private  investorer.  Det  skyldes,  at  afståelsessummer  ved  indløsning  af  investeringsbeviserne  vil  blive  
beskattet  i  Danmark  samtidig  med,  at  investor  vil  blive  avancebeskattet  i  hjemlandet.  Hvis  den  udenlandske  
investor  i  stedet  havde  investeret  via  et  udenlandsk  investeringsinstitut,  ville  investor  ikke  blive  udbyttebe-­‐
skattet  i  Danmark  eller  i  det  andet  land,  hvor  investeringsinstituttet  er  beliggende.  Hvis  lovforslaget  vedta-­‐
ges  bliver  konsekvenserne  derfor,  at  udenlandske  investorer  vil  fravælge  danske  kapitalforeninger.  Det  be-­‐
mærkes,  at  investeringsbeviser  på  de  udenlandske  markeder  typisk  ikke  børsnoteres.  Det  gælder  også  de  
danske  investeringsbeviser  i  investeringsinstitutter,  som  primært  er  oprettet  af  henblik  på  markedsføring  i  
udlandet.  De  danske  investeringsinstitutter  vil  derfor  ikke  være  omfattet  af  lovforslagets  undtagelse,  hvor-­‐
efter  afståelsessummer  ved  indløsning  af  børsnoterede  investeringsbeviser  ikke  beskattes  som  udbytte.  
 
Ifølge  lovforslaget  vil  der  ikke  være  beskatning  af  afståelsessummer  ved  indløsning,  hvis  investeringsbeviser  
udbydes  til  offentligheden,  og  som  efter  national  lovgivning,  EU-­‐retlig  regulering  eller  international  aftale  er  
undergivet  et  krav  om  risikospredning  og  pligt  til  på  en  deltagers  forlangende  at  tilbagekøbe  eller  indløse  
udstedte  andele.  I  praksis  betyder  dette,  at  der  ikke  er  udbyttebeskatning  ved  indløsning  af  andele  i  inve-­‐
steringsinstitutter  som  er  organiseret  som  UCITS.  For  non-­‐UCITS  investeringsinstitutter,  dvs.  de  såkaldte  al-­‐
ternative  investeringsfonde,  som  i  henhold  til  dansk  lovgivning  kan  oprettes  som  kapitalforeninger,  er  der  
imidlertid  efter  lovgivningen  ikke  noget  krav  til  risikospredning  og  om  at  investorerne  skal  kunne  indløse  
L  123  160330  (E).docx  
Side  2  af  9  
Amaliegade  31  
DK  1256  København  K  
Tlf.  +45  3332  2981  
 
E-­‐mail:  [email protected]  
www.investering.dk  
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0063.png
 
 
 
deres  andele.  Der  vil  dog  typiske  være  fastsat  regler  herom  i  kapitalforeningens  vedtægter,  men  det  er  ikke  
tilstrækkeligt  til,  at  kapitalforeningerne  ”går  fri”  af  indgrebet.    
 
Konsekvensen  er  således,  at  kapitalforeninger,  uanset  om  de  retter  sig  mod  institutionelle  investorer,  ek-­‐
sempelvis  pensionskasser,  eller  private  investorer,  vil  blive  ramt  af  lovforslaget  og  dermed  ikke  kan  sælges  i  
udlandet.  Det  er  uheldigt,  idet  det  betyder,  at  den  danske  investeringsfondsbranche  bliver  tvunget  til  at  op-­‐
rette  investeringsinstitutter  i  udlandet,  som  kan  udbyde  disse  produkter.  Det  udelukker,  at  den  danske  in-­‐
vesteringsfondsbranche  kan  samle  sine  aktiviteter  i  Danmark,  og  det  må  derfor  forventes,  at  danske  kapi-­‐
talforvaltere  i  større  omfang  end  tidligere  vil  vælge  at  flytte  deres  virksomhed  til  udlandet  med  tab  af  dan-­‐
ske  arbejdspladser  til  følge.  
 
Lovforslaget  giver  udenlandske  investeringsinstitutter  skattemæssig  særbehandling  på  det  danske  mar-­‐
ked  
Endvidere  bemærkes,  at  lovforslaget  vil  betyde,  at  udenlandske  alternative  investeringsfonde  (non-­‐UCITS  
investeringsinstitutter)  får  en  fortrinsstilling  i  forhold  til  danske  investeringsinstitutter.  Det  skyldes,  at  man  i  
visse  andre  EU-­‐lande  har  valgt  at  overimplementere  direktivet  om  forvaltere  af  alternative  investeringsfon-­‐
de.  I  modsætning  til  Danmark  har  man  eksempelvis  i  nogle  lande  i  national  ret  indført  krav  om  risikospred-­‐
ning  og  indløsningsret  i  alternative  investeringsfonde  for  på  denne  måde  at  ”brande”  og  markedsføre  lokale  
investeringsinstitutter  på  bekostning  af  investeringsinstitutter  fra  andre  EU-­‐lande.    
 
Unoterede  alternative  investeringsfonde  hjemmehørende  i  de  pågældende  lande,  f.eks.  Tyskland,  vil  efter  
omstændighederne  kunne  opfylde  kravene  i  den  danske  skattelovgivning,  så  afståelsessummer  i  forbindel-­‐
se  med  indløsninger  ikke  beskattes  som  udbytte  for  danske  investorer,  mens  dette  vil  være  udelukket  for  
danske  unoterede  kapitalforeninger,  idet  den  danske  lovgivning  ikke  opstiller  krav  til  risikospredning  m.v.  
Dette  er  efter  investeringsfondsbranchens  opfattelse  helt  urimeligt  og  uholdbart  set  fra  et  dansk  synspunkt.  
 
Ingen  reel  risiko  for  omgåelse  af  udbyttebeskatningen  i  kollektive  investeringsinstitutter  
Ifølge  lovforslaget  har  ændringerne  til  formål  at  imødegå  mulighederne  for  omgåelse  af  udbytteskatten  ved  
investering  via  investeringsinstitutter.  Synspunktet  er,  at  udenlandske  investorer  ikke  er  skattepligtige  til  
Danmark  af  avancer  fra  danske  aktier,  mens  udenlandske  investorer  som  udgangspunkt  er  skattepligtige  af  
udbytter  fra  danske  aktier,  hvilket  betyder,  at  udenlandske  investorer  har  en  interesse  i  at  konvertere  skat-­‐
tepligtige  udbytter  til  skattefri  avancer  for  at  undgå  dansk  beskatning.  Det  gælder  også  udenlandske  inve-­‐
storers  investeringer  i  danske  investeringsbeviser.  
Lovforslaget  lægger  på  denne  baggrund  op  til,  at  der  på  samme  måde  som  for  aktier  i  aktieselskaber  m.v.  
indføres  regler  om,  at  tilbagesalg  af  investeringsbeviser  til  udstedende  investeringsinstitut  som  udgangs-­‐
punkt  behandles  som  udbytte,  idet  tilbagesalget  er  et  alternativ  til  at  trække  midler  ud  af  investeringsinsti-­‐
tuttet  i  form  af  udbytte.  
IFB  er  imidlertid  ikke  enige  i  dette  synspunkt,  idet  Skatteministeriet  herved  ikke  tillægger  det  betydning,  
hvad  baggrunden  er  for,  at  indløsninger  i  investeringsinstitutter  efter  gældende  regler  beskattes  efter  ak-­‐
tieavancebeskatningslovens  regler:  
Kollektive  investeringsinstitutter  er  kendetegnet  ved,  at  investorerne  har  ret  til  at  blive  indløst  til  
investeringsbevisernes  indre  værdi.  Denne  indløsningsmekanisme  er  netop  fastsat  af  hensyn  til,  at  
der  derved  skabes  et  marked  for  omsætning  af  investeringsbeviser,  som  sikrer,  at  investorerne  altid  
Amaliegade  31  
DK  1256  København  K  
Tlf.  +45  3332  2981  
 
E-­‐mail:  [email protected]  
www.investering.dk  
L  123  160330  (E).docx  
Side  3  af  9  
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0064.png
 
 
 
kan  træde  ud  nemt  og  billigt.  Grundlæggende  giver  det  derfor  ikke  mening  at  anse  et  tilbagesalg  
som  udbytte.  Det  bemærkes,  at  dette  også  er  den  nærmere  begrundelse  for,  at  omsættelige  inve-­‐
steringsbeviser  efter  gældende  regler  altid  anses  for  at  være  optaget  til  handel  på  et  reguleret  mar-­‐
ked,  hvad  enten  de  er  noterede  eller  ej,  jf.  aktieavancebeskatningslovens  §  3  
Investeringsinstitutter  med  skattemæssig  status  som  investeringsselskab  betaler  15  pct.  skat  af  
danske  aktieudbytter.  Der  er  derfor  ikke  behov  for,  at  anse  tilbagesalg  af  investeringsbeviser  til  ud-­‐
stedende  investeringsinstitut  for  at  være  udbytte,  idet  den  danske  udbytteskat  allerede  er  sikret  
ved  beskatningen  af  danske  aktieudbytter  i  investeringsselskabet    
Investeringsinstitutter  med  skattemæssig  status  som  investeringsinstitutter  med  minimumsbeskat-­‐
ning  (IMB)  skal  årligt  opgøre  en  minimumindkomst,  som  beskattes  hos  investorerne  som  udbytte.  I  
minimumsindkomsten,  indgår  renter,  avancer  og  udbytter  på  investeringsinstituttets  værdipapirer.  
Udenlandske  investorer  har  derfor  ikke  mulighed  for  at  konvertere  udbytter  til  avancer  på  samme  
måde  som  i  almindelige  selskaber,  idet  de  årligt  automatisk  modtager  et  udbytte  fra  investeringsin-­‐
stituttet.  I  praksis  vil  en  udenlandsk  investor  derfor  ikke  have  et  incitament  til  at  tilbagesælge  inve-­‐
steringsbeviser  til  det  udstedende  selskab  for  at  trække  penge  ud  af  investeringsinstituttet  til  lav  
dansk  beskatning.  En  udenlandsk  investor  vil  endvidere  kunne  undgå  at  et  tilbagesalg  af  investe-­‐
ringsbeviser  til  udstedende  investeringsinstitut  beskattes  som  udbytte  ved  at  søge  dispensation  hos  
SKAT.  Dispensation  vil  normalt  blive  givet,  hvis  aktionæren  afhænder  alle  sine  investeringsbeviser  i  
det  pågældende  investeringsinstitut  
Investeringsfondsbranchen  er  derfor  af  den  opfattelse,  at  situationen  for  kollektive  investeringsinstitutter  
ikke  kan  sammenlignes  med  situationen  i  almindelige  selskaber,  herunder  A/S  og  ApS,  hvor  udenlandske  
investorer  efter  omstændighederne  kan  have  en  stor  interesse  i  at  konvertere  skattepligtige  udbytter  til  
skattefri  avancer.  IFB  vurderer,  at  en  eventuel  omgåelse  i  af  udbyttebeskatningen  i  praksis  kun  kan  vinde  
udbredelse,  hvis  den  indgår  som  et  element  i  skatteplanlægning  i  forbindelse  med  strukturer,  hvor  investor  
har  et  særligt  incitament  til  at  spare  i  skat.  Det  gælder  navnlig  i  tilfælde,  hvor  én  eller  ganske  få  investorer  
går  sammen  og  opretter  en  egen  investeringsforening,  som  investerer  i  selskaber,  hvor  investorerne  har  
kontrol.  IFB  mener  derfor  også  at  der  bør  ses  på  mulighederne  for  at  tilpasse  skattereglerne  for  investe-­‐
ringsinstitutter,  så  de  målrettes  de  enheder,  som  er  kollektive  og  har  porteføljeinvesteringer,  jf.  nedenfor.  
Endvidere  bemærkes,  at  hvis  en  udenlandsk  investor  under  de  gældende  skatteregler  forsøger  at  omgå  
dansk  udbyttebeskatning  ved  at  indløse  investeringsbeviserne  umiddelbart  før  udbyttedato  og  genkøbe  
dem  igen  efter  udbyttedato,  så  vil  vedkommende  blive  avancebeskattet  efter  hjemlandets  lokale  skattereg-­‐
ler.  Sammenholdes  dette  med,  at  et  tilbagesalg  og  genkøb  typisk  udløser  handelsomkostninger,  vil  en  uden-­‐
landsk  investor  typisk  ikke  have  nogen  interesse  i  at  foretage  et  sådan  skattemotiveret  indløsning  af  inve-­‐
steringsbeviser  med  efterfølgende    genkøb.  Investors  situation  ved  brug  af  investeringsbeviser  adskiller  sig  
herved  ikke  fra  situationen  ved  en  direkte  investering  i  aktier.  Her  kan  en  udenlandsk  investor  også  undgå  
dansk  udbyttebeskatning  ved  salg  og  genkøb,  men  realiteten  er,  at  avanceskat  efter  lokale  regler  og  han-­‐
delsomkostninger  afholder  udenlandske  investorer  fra  at  benytte  muligheden.    
I  denne  forbindelse  understreges,  at  en  udenlandsk  investor  heller  ikke  har  noget  incitament  til  at  undgå  
dansk  udbytteskat  ved  at  sælge  investeringsbeviser  i  et  investeringsinstitut  med  minimumsbeskatning  
(IMB)  og  købe  ex-­‐kupon  beviser  uden  ret  til  udbytte,  idet  et  sådan  bytte  også  vil  blive  avancebeskattet  efter  
lokale  regler  og  udløse  handelsomkostninger.  
Amaliegade  31  
DK  1256  København  K  
Tlf.  +45  3332  2981  
 
E-­‐mail:  [email protected]  
www.investering.dk  
L  123  160330  (E).docx  
Side  4  af  9  
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0065.png
 
 
 
Kapitalforeninger  henvender  sig  ikke  til  såkaldte  ”sofistikerede”  investorer  
Lovforslaget  sondrer  mellem  investeringsbeviser  i  investeringsinstitutter,  som  er  omfattet  af  UCITS-­‐direktivet,  og  
andre  investeringsinstitutter.  I  bemærkningerne  til  lovforslaget  er  således  anført  følgende:  
 
”Det  vil  fortsat  være  muligt  at  tilbagesælge  investeringsbeviser  til  investeringsinstitutter,  
som  er  omfattet  af  UCITS-­‐direktivet  og  at  opnå  at  afståelsessummen  herved  beskattes  som  
en  avance.  UCITS  er  en  forkortelse  for  Undertakings  for  Collective  Investments  in  Transferab-­‐
le  Securities,  og  direktivet  regulerer  investeringsinstitutter  baseret  på  regler  om  investorbe-­‐
skyttelse.  På  samme  måde  vil  investeringsbeviser  i  tilsvarende  investeringsinstitutter  i  lande  
uden  for  EU  også  fortsat  være  omfattet  af  reglen  om,  at  tilbagesalget  kvalificeres  som  en  
avance.  Indgrebet  rammer  således  ikke  tilfælde,  hvor  der  investeres  i  almindelige  investe-­‐
ringsinstitutter,  der  udbydes  til  detailinvestorer,  men  derimod  f.eks.  tilfælde,  hvor  mere  sofi-­‐
stikerede  investorer  efter  en  fælles  aftale  kan  agere  samlet  i  forhold  til  investeringsinstitut-­‐
tet.  Det  vil  f.eks.  være  investorer,  som  deltager  i  alternative  investeringsfonde  som  f.eks.  ka-­‐
pitalfonde,  venturefonde  og  hedgefonde.”  
 
I  lovforslaget  forudsættes  således,  at  det  er  muligt  at  foretage  en  skarp  sondring  mellem  UCITS  investe-­‐
ringsinstitutter,  herunder  sammenlignelige  investeringsinstitutter  fra  tredjelande  uden  for  EU,  som  er  base-­‐
ret  på  regler  om  investorbeskyttelse  og  udbydes  til  detailinvestorer,  og  andre  investeringsinstitutter,  som  
henvender  sig  til  mere  sofistikerede  investorer,  som  efter  fælles  aftale  kan  agere  samlet  i  forhold  til  inve-­‐
steringsinstituttet.  
 
Dette  afspejler  imidlertid  ikke  den  aktuelle  situation.  I  UCITS-­‐direktivet  er  der  fastsat  nærmere  regler  om  
kollektive  investeringsinstitutter,  som  henvender  sig  til  offentligheden.  Ved  siden  af  UCITS-­‐direktivet  er  der  
fastsat  regler  for  alternative  investeringsfonde  i  direktivet  for  forvaltere  af  alternative  investeringsfonde.  
Begge  typer  af  fonde  er  kendetegnet  ved,  at  det  er  kollektive  investeringsordninger,  hvor  der  er  fastsat  
nærmere  regler  for  at  opnå  en  høj  grad  af  investorbeskyttelse.  Investeringsforeninger,  som  er  organiseret  
som  UCITS  er  et  standardprodukt,  hvor  der  gælder  særlige  regler  for,  hvilke  værdipapirer,  der  kan  investe-­‐
res  i  og  med  hensyn  til  risikospredning.  UCITS  investeringsforeningerne  henvender  sig  både  til  private  og  
institutionelle  investorer.    
 
I  Danmark  er  der  mulighed  for  at  oprette  en  særlig  type  alternative  investeringsfonde  i  form  af  kapitalfor-­‐
eninger.  Kapitalforeningerne  kan  investere  i  værdipapirer  omfattet  af  bilag  5  i  Lov  om  finansiel  virksomhed,  
dvs.  typisk  aktier  og  obligationer  m.v.  Kapitalforeningerne  kan  på  samme  måde  som  UCITS  udbydes  til  både  
private  og  institutionelle  investorer,  herunder  til  pensionskasser.  Ifølge  lovgivningen  er  der  på  samme  måde  
som  for  UCITS  investeringsinstitutter  krav  om,  at  kapitalforeningerne  har  et  kollektivt  element,  dvs.  at  de  
henvender  sig  til  en  række  investorer,  men  der  er  ikke  samme  lovkrav  til  risikospredning  som  for  UCITS,  
men  i  praksis  vil  der  i  vedtægterne  typiske  være  fastsat  krav  herom.  Kapitalforeninger  anvendes  i  praksis  
ikke  af  kapitalfonde,  idet  disse  typisk  anvender  K/S  strukturer  og  andre  strukturer,  der  er  skattemæssigt  
transparente.      
 
Som  følge  af  lighederne  mellem  UCITS-­‐investeringsinstitutterne  og  kapitalforeningerne  er  der  efter  IFB´s  
opfattelse  ikke  grundlag  for  at  sondre  skarpt  mellem  de  to  typer.  Tværtimod  bør  der  gælde  samme  skatte-­‐
regler  for  de  to  typer  af  investeringsinstitutter,  idet  de  opfylder  samme  samfundsmæssige  funktion,  nemlig  
at  sikre  langsigtet  opsparing,  herunder  til  pension.  For  at  sikre  mod,  at  skattereglerne  for  kollektive  investe-­‐
ringsinstitutter  kan  udnyttes  af  eksempelvis  kapitalfonde  til  at  føre  udbytter  ud  af  landet  til  lav  beskatning,  
Amaliegade  31  
DK  1256  København  K  
Tlf.  +45  3332  2981  
 
E-­‐mail:  [email protected]  
www.investering.dk  
L  123  160330  (E).docx  
Side  5  af  9  
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0066.png
 
 
 
foreslår  IFB,  at  der  fastsættes  regler  om,  at  en  forudsætning  for  at  kunne  opnå  skattemæssig  status  som  in-­‐
vesteringsinstitut  med  minimumsbeskatning  (IMB),  at  
investeringsinstituttet  er  organiseret  som  et  kollektivt  investeringsinstitut  (investeringsforening,  SI-­‐
KAV,  værdipapirfond  eller  kapitalforening),  og  
investeringsinstituttet  til  enhver  tid  har  opfyldt  betingelserne  i  aktieavancebeskatningslovens  §  19  
stk.  2  og  3,  hvilket  udelukker,  at  investorerne  enkeltvist  eller  samlet  har  eller  har  haft  kontrolleren-­‐
de  indflydelse  i  de  selskaber,  som  der  investeres  i  
IFB  vurderer  umiddelbart,  at  disse  betingelser  i  praksis  vil  kunne  fjerne  risikoen  for  omgåelse  af  udbyttebe-­‐
skatningen.  
Danske  investorer  rammes  utilsigtet  og  beskattes  to  gange  af  samme  afståelsessum    
Lovforslagets  sigte  er  at  opstille  et  værn  mod,  at  udenlandske  investorer  kan  omgå  den  danske  udbyttebe-­‐
skatning  ved  at  investere  via  investeringsinstitutter.  
 
Lovforslaget  er  imidlertid  udformet  så  bredt,  at  det  helt  utilsigtet  også  rammer  danske  investorer.  Alle  af-­‐
ståelsessummer  i  forbindelse  med  indløsninger  i  kapitalforeninger  vil  således  som  udgangspunkt  blive  be-­‐
skattet  som  udbytte.  Det  betyder,  at  investorerne  ikke  alene  vil  blive  beskattet  af  en  eventuel  avance,  men  
af  hele  afståelsessummen,  det  vil  sige  også  deres  købesum.  Hvis  investorerne  afstår  alle  beviser  i  kapital-­‐
foreningen,  vil  der  dog  efter  SKAT´s  praksis,  normalt  kunne  opnås  dispensation  til  beskatning  efter  aktie-­‐
avancebeskatningslovens  regler,  så  afståelsessummen  ikke  bliver  beskattet  som  udbytte.  Problemet  er  
imidlertid,  at  behandlingen  af  disse  dispensationer  vil  beslaglægge  rigtigt  mange  ressourcer  hos  SKAT.  End-­‐
videre  vil  det  få  som  konsekvens,  at  SKATs  aktieberegningssystem,  som  der  er  brugt  mange  ressourcer  på  at  
udvikle,  ikke  vil  kunne  anvendes  i  forhold  til  kapitalforeningerne,  idet  det  vil  kræve  en  dispensation  fra  SKAT  
før  indløsningerne  kan  behandles  som  et  salg.  Alle  skatteydere,  som  ejer  aktier,  herunder  beviser  i  kapital-­‐
foreninger,  vil  således  ikke  længere  kunne  anvende  SKAT´s  beregningssystem  og  vil  ikke  få  udskrevet  årsop-­‐
gørelsen  automatisk,  men  bliver  tvunget  til  at  indgive  en  selvangivelse,  hvilket  er  uholdbart  og  i  strid  med  
den  automatisering  der  i  de  senere  år  er  gennemført  af  selvangivelsesproceduren.    
 
Lovforslaget  beskatter  afståelsessummerne  to  gange  
Udover  ovennævnte  negative  konsekvenser  for  danske  investorer  har  lovforslaget  på  grund  af  den  måde,  
hvorpå  det  er  udformet,  den  helt  urimelige  konsekvens,  at  danske  investorer  på  en  og  samme  tid  beskattes  
af  hele  afståelsessummen,  dvs.  købesum  og  avance,  som  udbytte  efter  reglerne  i  ligningslovens  §  16  B,  og  
samtidig  beskattes  endnu  engang  af  deres  avance  ved  indløsningen  efter  reglerne  i  aktieavancebeskat-­‐
ningsloven.  Det  skyldes,  at  indløsning  af  investeringsbeviser  altid  beskattes  efter  aktieavancebeskatningslo-­‐
ven,  jf.  lovens  §  2,  stk.  3,  nr.  3,  og  at  denne  bestemmelse  ikke  ændres  med  lovforslaget.  Lagerbeskattede  
investorer  er  endvidere  tidligere  blevet  lagerbeskattet  årligt  af  urealiserede  avancer,  som  sammen  med  kø-­‐
besummen  efter  lovforslaget  bliver  beskattet  én  gang  til  ved  indløsningen.  
 
Konsekvenserne  af  at  samme  indløsning  beskattes  to  gange  er  for  danske  investorer  vist  i  vedlagte  bilag.  
 
Forbud  mod  ex-­‐kupon  beviser  i  aktieafdelinger  rammer  danske  investorer  
Endvidere  betyder  lovforslaget,  at  det  fremover  ikke  bliver  muligt  at  udstede  såkaldte  ex-­‐kupon  beviser  i  
aktieafdelinger,  dvs.  investeringsbeviser  som  ikke  giver  ret  til  udbytte  ved  førstkommende  generalforsam-­‐
Amaliegade  31  
DK  1256  København  K  
Tlf.  +45  3332  2981  
 
E-­‐mail:  [email protected]  
www.investering.dk  
L  123  160330  (E).docx  
Side  6  af  9  
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0067.png
 
 
 
ling.  Udstedelse  af  ex-­‐kupon  beviser  benyttes  af  investorerne  med  henblik  på  at  undgå  utilsigtet  overbe-­‐
skatning.  Hvis  investor  i  perioden  fra  og  med  udløbet  af  investeringsforeningens  forrige  regnskabsår  (1.  ja-­‐
nuar)  til  generalforsamlingsdatoen  i  marts  måned  køber  ordinære  investeringsbeviser  med  ret  til  udbytte,  
så  vil  investor  på  tidspunktet  for  generalforsamlingen  modtage  og  blive  beskattet  af  et  udbytte,  som  vedrø-­‐
rer  afkastet  fra  investeringsforeningens  værdipapirer  fra  forrige  år.  Situationen  er  derfor  den,  at  investor  
reelt  bliver  beskattet  af  en  del  af  sin  købesum  i  form  af  et  skattepligtigt  udbytte.  Ved  køb  af  et  ex-­‐kupon  
bevis,  hvor  investor  ikke  har  ret  til  udbytte,  undgås  denne  uhensigtsmæssige  overbeskatning  i  købsåret.    
Hvis  lovforslaget  gennemføres  har  investor  ikke  længere  denne  mulighed,  hvilket  ikke  er  rimeligt  og  hen-­‐
sigtsmæssigt,  da  det  medfører  en  overbeskatning  af  danske  investorer.  
 
Det  bemærkes,  at  investorernes  behov  for  at  kunne  købe  ex-­‐kupon  beviser  i  aktieafdelinger  er  blevet  sær-­‐
ligt  aktualiseret  af,  at  realiserede  avancer  på  investeringsinstituttet  aktiebeholdninger  opgjort  på  baggrund  
af  investeringsinstituttets  anskaffelsessum,  i  dag  indgår  i  minimumsindkomsten.  Det  vil  sige,  at  der  i  mini-­‐
mumsindkomsten  i  det  enkelte  år  kan  indgå  store  aktieavancer,  som  er  optjent  over  flere  år  i  investerings-­‐
instituttet,  hvilket  øger  investorernes  behov  for  at  kunne  købe  beviser,  som  ikke  giver  ret  til  udbytte  på  
førstkommende  generalforsamling.  
 
Lovforslaget  har  tilbagevirkende  kraft  fra  fremsættelsesdatoen  
IFB  finder  det  endvidere  uheldigt,  at  dele  af  lovforslaget  har  tilbagevirkende  kraft  fra  og  med  fremsættel-­‐
sesdatoen.  Lovforslaget  påvirker  tusindvis  af  investorer,  som  har  behov  for  løbende  at  indløse  investerings-­‐
beviser,  og  det  er  ikke  rimeligt  at  de  under  lovforslagets  behandling  ikke  har  fuld  klarhed  over  de  skatte-­‐
mæssige  konsekvenser  af  deres  dispositioner  i  kapitalforeninger,  som  ikke  er  optaget  til  handel  på  et  regu-­‐
leret  marked
1
.    
 
Skatteindberetningen  for  værdipapirfonde  ændres  
 
Skatteministeriet  konkluderer  i  sin  analyse  af  6.  november  2015  om  beskatningen  af  investeringsinstitutter  
og  deres  investorer,  at  værdipapirfonde  ikke  som  hidtil  antaget  er  skattemæssigt  transparente.  Konklusio-­‐
nen  foretages  på  baggrund  af  et  notat  om  spørgsmålet  indhentet  fra  kammeradvokaten.  Det  betyder,  at  
værdipapirfonde  på  samme  måde  som  bevisudstedende  investeringsforeninger  kan  have  skattemæssig  sta-­‐
tus  som  investeringsselskab  eller  investeringsinstitut  med  minimumsbeskatning  (IMB).  Som  konsekvens  
heraf  ophæver  lovforslaget  reglerne  om,  at  der  skal  ske  indberetning  til  SKAT  af  investors  ejerandele  af  
værdipapirfondens  enkelte  investeringer,  idet  dette  ikke  længere  er  relevant.  Ændringen  betyder,  at  vær-­‐
dipapirfonde  bliver  omfattet  af  samme  indberetningsregler  som  bevisudstedende  investeringsforeninger.  
 
I  investeringsfondsbranchen  har  der  i  længere  tid  været  et  ønske  om,  at  værdipapirfondene  bliver  beskat-­‐
tet  på  samme  måde  som  bevisudstedende  investeringsforeninger,  og  på  denne  baggrund  hilses  både  prak-­‐
sisændringen  og  ændringen  af  skattekontrolloven  velkommen.  
 
Investeringsfondsbranchen  anbefaler  imidlertid,  at  der  skabes  fuld  klarhed  om  hjemmelsgrundlaget  for  at  
behandle  værdipapirfondene  på  samme  måde  som  investeringsforeningerne.  Ved  behandlingen  af  L  137  
2011-­‐12,om  ændring  af  lov  om  investeringsforeninger  m.v.,  lov  om  finansiel  virksomhed,  skattekontrollo-­‐
ven,  aktieavancebeskatningsloven  og  kursgevinstloven.  (Indførelse  af  værdipapirfonde  og  selskaber  for  in-­‐
                                                                                                                       
 IFB  har  noteret,  at  der  ifølge  lovforslaget  ikke  skal  indeholdes  udbytteskat  ved  udbetaling  og  godskrivning  af  afståel-­‐
sessummer  omfattet  af  ligningslovens  §  16  B,  jf.  kildeskattelovens  §  65,  stk.  7  og  9,  sammenholdt  med  kildeskattelo-­‐
vens  §  65,  stk.  1,  og  at  investor  selv  skal  afregne  skatten  i  forbindelse  med  årsopgørelsen  m.v.  
Amaliegade  31  
DK  1256  København  K  
Tlf.  +45  3332  2981  
 
E-­‐mail:  [email protected]  
www.investering.dk  
1
L  123  160330  (E).docx  
Side  7  af  9  
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0068.png
 
 
 
vestering  med  kapital,  der  er  variabel,  (SIKAV’er)  og  regler  om  indberetning  af  afkast  fra  værdipapirfonde  
m.v.)  forudsatte  Folketinget  således  udtrykkeligt,  at  værdipapirfonde  skulle  anses  for  skattemæssigt  trans-­‐
parente  enheder,  hvor  investorerne  beskattes  særskilt  af  fondens  enkelte  investeringer  og  ikke  af  beviser-­‐
ne,  som  det  er  tilfældet  i  bevisudstedende  investeringsforeninger.    
 
For  at  skabe  fuldstændig  klarhed  om  beskatningen  foreslås,  at  det  i  selskabsskattelovens  §  1,  stk.  1,  nr.  2  
præciseres,  at  bestemmelsen  om  andre  selskaber,  hvoraf  ingen  af  investorerne  hæfter  personligt,  også  om-­‐
fatter  værdipapirfonde.  I  værdipapirfonde  er  investorernes  hæftelse  i  princippet  personlig,  men  dog  be-­‐
grænset  til  indskuddet,  og  efter  ordlyden  af  bestemmelsen  omfattes  værdipapirfonde  ikke  nødvendigvis  af  
bestemmelsen  og  dermed  af  selskabsskattelovens  regler,  herunder  reglerne  om  investeringsinstitutter  med  
minimumsbeskatning  (IMB),  jf.  selskabsskattelovens  §  1,  stk.  1,  nr.  5c,og  investeringsselskaber,  jf.  selskabs-­‐
skattelovens  §  3,  stk.  1,  nr.  19.  Det  bemærkes,  at  det  vil  have  store  skattemæssige  konsekvenser,  hvis  
Landsskatteretten  eller  domstolene  senere  skulle  nå  frem  til,  at  værdipapirfonde  ikke  har  den  skattemæssi-­‐
ge  kvalifikation,  som  er  forudsat  i  nærværende  lovforslag.  
 
IFB  skal  endvidere  foreslå,  at  der  gives  mulighed  for,  at  værdipapirfonde  også  kan  få  status  som  kontofø-­‐
rende  afdeling  på  samme  måde  som  investeringsforeningerne,  idet  dette  vil  give  mulighed  for  at  værdipa-­‐
pirfonde  også  kan  anvendes  overfor  institutionelle  investorer,  herunder  pensionskasser,  som  lægger  vægt  
på  at  kunne  få  en  transparent  beskatning.  
 
Afrunding  
IFB  skal  endnu  engang  opfordre  til  dialog  med  henblik  på  at  sikre  en  robust  og  hensigtsmæssig  beskatning  
af  kollektive  investeringsinstitutter  og  deres  investorer,  som  på  den  ene  side  sikrer,  at  udbyttebeskatningen  
ikke  kan  omgås  af  udenlandske  investorer,  og  som  samtidigt  fjerner  de  nuværende  barrierer  for,  at  danske  
kapitalforvaltere  kan  eksportere  danske  investeringsbeviser  til  udlandet.  Som  skitseret  ovenfor  mener  IFB,  
at  det  bør  være  muligt  at  finde  en  samlet  løsning,  som  sikrer  begge  hensyn.  Det  kan  blandt  andet  ske  ved  i  
højere  grad  at  målrette  de  danske  regler  for  investeringsinstitutter  og  deres  investorer  til  kollektive  investe-­‐
ringsordninger.  
 
Såfremt  der  er  behov  for  yderligere  information,  står  vi  til  rådighed.  
 
 
Med  venlig  hilsen  
Investeringsfondsbranchen  
 
 
Jens  Jørgen  Holm  Møller                                                                            Henrik  Laust  Poulsen  
         Direktør                                                                                                                        Skattechef  
 
 
 
 
 
 
 
 
Amaliegade  31  
DK  1256  København  K  
Tlf.  +45  3332  2981  
 
E-­‐mail:  [email protected]  
www.investering.dk  
L  123  160330  (E).docx  
Side  8  af  9  
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0069.png
 
 
 
Bilag:  Konsekvenserne  af  at  danske  investorer  beskattes  af  indløsninger  efter  både  ligningsloven  og  ak-­‐
tieavancebeskatningsloven  
Ifølge  lovforslagets  ændring  af  bestemmelsen  i  ligningslovens  §  16  B,  skal  der  i  visse  tilfælde  ske  beskatning  
af  hele  afståelsessummen  ved  indløsning  af  investeringsbeviser.  Ifølge  de  gældende  regler  i  aktieavancebe-­‐
skatningslovens    §  2,  stk.  3,  nr.  3,  beskattes  indløsninger  af  investeringsbeviser  efter  aktieavancebeskat-­‐
ningslovens  regler.  Denne  bestemmelse  ændres  ikke  ved  lovforslaget  
 
Hvis  lovforslaget  vedtages,  skal  investor  dermed  både  udbyttebeskattes  og  avancebeskattes,  når  investe-­‐
ringsbeviser  indløses  i  investeringsinstituttet.  Det  kan  illustreres  ved  et  eksempel:  
   
 
 
Samlet  skattegrundlag  
(i  DKK)  
Anskaffelsessum  (2016)  
100.000  
 
Indløsning  (2016)  
110.000  
 
Beløb  som  beskattes  
 
110.000  
som  udbytte    
Beløb  som  avancebe-­‐
110.000  –  100.000  
10.000  
skattes  
Samlet  beløb  til  beskat-­‐
 
120.000  
ning  
 
Resultat  bliver  derfor  så  vidt  ses,  at    investor  efter  lovforslaget  beskattes  af  et  beløb  på  120.000  kr.,  selv-­‐
om  gevinsten  kun  har  været  10.000  kr.    
 
Investor  har  dog  mulighed  for  at  rette  henvendelse  til  SKAT  og  anmode  om  dispensation  fra  udbyttebeskat-­‐
ningen,  så  der  alene  sker  avancebeskatning  af  investors  gevinst  på  10.000  kr.    
 
Ifølge  SKAT´s  praksis  kan  der  dog  kun  blive  tale  om  dispensation,  såfremt  hele  beholdningen  af  investe-­‐
ringsbeviser  i  det  pågældende  investeringsinstitut  indløses  på  én  gang.  Investor  har  dog  næppe  et  egentligt  
retskrav  på  at  få  dispensation.    
 
Hvis  investor  alene  indløser  en  del  af  investeringsbeviserne  i  det  pågældende  investeringsinstitut,  vil  der  
efter  SKAT´s  praksis  ikke  kunne  opnås  dispensation  fra  udbyttebeskatningen,  og  konsekvensen  bliver  en  
overbeskatning  som  beskrevet  ovenfor.    
 
L  123  160330  (E).docx  
Side  9  af  9  
Amaliegade  31  
DK  1256  København  K  
Tlf.  +45  3332  2981  
 
E-­‐mail:  [email protected]  
www.investering.dk  
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0070.png
Dato
Side
18. marts 2016
1 af 3
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Jesper Leth Vestergaard
Høringssvaret er sendt elektronisk til
[email protected]
Høring af lovforslag nr. L 123 – forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige
andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds, j.nr. 15-1386553
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger forslag til lov om ændring
af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven,
virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds,
som er fremsat og sendt i høring den 23. februar 2016.
Dette høringssvar vedrører kun den del af L 123, der omhandler ændringerne i
virksomhedsskatteloven. Landbrug & Fødevarers overordnede bemærkninger er angivet nedenfor.
Samtidig vedlægger vi detaljerede, tekniske bemærkninger udarbejdet af Landbrug & Fødevarer –
SEGES.
Generelt ser Landbrug & Fødevarer meget positivt på, at Skatteministeriet som konsekvens af
Skatterådets afgørelse i SKM2015.745SR undlader at indføre hjemmel til ansættelse af en fiktiv
indkomst ved sikkerhedsstillelse for privat gæld med erhvervsmæssige aktiver. Samtidig er flere af
de bemærkninger, Landbrug & Fødevarer og andre organisationer afgav i forbindelse med
høringen af udkastet til L 123 i efteråret 2016, blevet efterkommet.
Landbrug & Fødevarer vil generelt opfordre til, at Skatteministeriet så vidt muligt præciserer detaljer
om f.eks. bogføring af sikkerhedsstillelser, mulighederne for omvalg, måletidspunkter, mv. Vi vil
desuden gerne opfordre til, at man så vidt muligt tilføjer eksempler, der kan illustrere de forskellige
elementer af L 123. Der er tale om et meget komplekst retsområde og både skatteydere og
skattemyndigheder vil have gavn af så meget vejledning som muligt fra Skatteministeriets side.
Dobbelte konsekvenser ved indfrielse af gæld
Som nævnt ovenfor finder Landbrug & Fødevarer det positivt, at man med L 123 undlader at anse
skattepligtige, der har foretaget sikkerhedsstillelser omfattet af stramningerne 2014, for at have fået
en fiktiv indkomst. I stedet anses den erhvervsdrivende for at have hævet et beløb i
virksomhedsordningen.
Som lovforslaget er formuleret, bliver erhvervsdrivende dog ramt af dobbeltbeskatning, hvis de
søger at komme ud af et låneforhold med en sikkerhedsstillelse omfattet af stramningerne.
Landbrug & Fødevarer finder dette uhensigtsmæssigt og foreslår, at man søger at lempe
konsekvenserne for de erhvervsdrivende, der vil indfri et låneforhold og annullere den tilhørende
sikkerhedsstillelse.
Hvis man stiller erhvervsmæssige aktiver til sikkerhed for et privat lån, bliver man efter L123
beskattet i form af en hævning fra virksomhedsordningen. Vælger man efterfølgende at hæve
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0071.png
Side 2 af 3
midler ud af virksomheden til at indfri lånet, bliver man endnu engang beskattet af en hævning. Der
sker altså dobbelt beskatning. Det ville være hensigtsmæssigt at betragte ophøret af en
sikkerhedsstillelse som et indskud, så indfrielse af lån og annullering af den tilhørende
sikkerhedsstillelse ikke skaber en ekstra beskatning.
På samme måde rammer stramningerne kapitalafkastgrundlaget to gange. Kapitalafkastgrundlaget
reduceres dels på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen, dels når der hæves midler ud af
virksomheden til at indfri lånet og ophæve sikkerhedsstillelsen. Det ville være hensigtsmæssigt, at
man lod kapitalafkastgrundlaget genetablere ved bortfald af en sikkerhedsstillelse.
En lignende dobbelt-negativ konsekvens vil muligvis følge af, at en kautionsforpligtelse bliver
udløst, og den skattepligtige hæver penge ud af virksomheden til at betale lånet knyttet til
kautionen. Det er dog uklart, præcis hvad de skattemæssige konsekvenser er i sådan en situation,
hvilket vi anbefaler, man afklarer i lovforslagets bemærkninger
Indgrebet mod sikkerhedsstillelser for privat gæld har betydelige lighedspunkter med reglerne om
ulovlige aktionærlån i ligningslovens § 16 E. For ulovlige aktionærlån gælder, at en aktionær
risikerer at blive beskattet, hvis vedkommende har modtaget et lån fra sit selskab. Aktionæren har
imidlertid mulighed for at udlodde aktionærlånet uden skattemæssige konsekvenser. Dermed kan
aktionæren opnå kun at blive beskattet én gang og komme af med det uhensigtsmæssige lån. En
tilsvarende mulighed burde være til stede for erhvervsdrivende i virksomhedsordningen.
Generationsskifter, mv.
Landbrug & Fødevarer mener fortsat, at stramningerne over for sikkerhedsstillelser virker
hæmmende på f.eks. generationsskifter, eftersom sælgers almindelige sikkerhedsstillelse eller
kautionering over for købers bank risikerer at blive ramt.
Generationsskifter er således et eksempel på et område, hvor der efter Landbrug & Fødevarers
opfattelse er en uheldig tendens til at anse erhvervsmæssigt betingede dispositioner for private.
Både almindelige sikkerhedsstillelser og kautioner, hvor der ellers er en mere lempelig vurdering, er
i risiko for at blive ramt.
Stramningerne over for sikkerhedsstillelser rammer også andre erhvervsmæssige forhold. Et
eksempel kan være lejeforhold, hvor en erhvervsdrivende stiller sikkerhed for et selskab, der
forpagter jord/bygninger i den erhvervsdrivendes virksomhedsordning. Her risikerer almindelige
sikkerhedsstillelser at blive ramt, fordi lejeforholdet ikke anerkendes som værende ”samhandel”. Et
andet eksempel kan være en erhvervsdrivende, der ejer et selskab, som han i privat regi låner
penge til (f.eks. følge af en virksomhedsomdannelse), og hvor han samtidig kautionerer for
selskabets driftskredit med virksomhedens aktiver. Her risikerer kautionen at blive ramt, fordi den
erhvervsdrivende anses for at have fået adgang til private midler via kautionen.
Landbrug & Fødevarer mener fortsat, disse konsekvenser for sædvanlige erhvervsmæssige
dispositioner er uhensigtsmæssige.
Flydende sikkerhedsstillelser
I Landbrug & Fødevarers høringssvar af 3. november 2015, anmodede vi bl.a. om, at
Skatteministeriet udtrykkeligt tog stilling til retsstillingen ved flydende sikkerhedsstillelser som f.eks.
virksomhedspant omfattet af lovforslaget. Det er positivt, at Skatteministeriet i L 123 har tilføjet
bemærkninger om, hvordan retsstillingen er i sådanne tilfælde.
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0072.png
Side 3 af 3
Det er imidlertid stadig en anelse uklart, hvordan beskatningen skal ske, hvis en erhvervsdrivende
f.eks. har stillet virksomhedspant til sikkerhed for privat gæld. Som bemærkningerne til L 123 er
formuleret, fremstår det som om, at hvert enkelt udsving i virksomhedspantets værdi skal
kvantificeres og vil få skattemæssige konsekvenser. Resultatet kan blive, at et virksomhedspant,
hvis værdi i løbet af et indkomstår gentagne gange svinger i positiv og negativ retning, vil have
skattemæssige konsekvenser ved hvert udsving i positiv retning. Dette kan potentielt have urimeligt
byrdefulde konsekvenser, f.eks. ved små, men gentagne, udsving i løbet af et indkomstår.
Det ville efter Landbrug & Fødevarers opfattelse være mere rimeligt, hvis man i stil med
retsstillingen for kassekreditter accepterer, at den erhvervsdrivende kun beskattes én gang af den
højeste værdi af virksomhedspantet i løbet af året.
Låneomlægning og refinansiering
Skatteministeriet har i et svar til Finansrådet anført, at omkostninger og kursreguleringer i
forbindelse med omlægning af lån vil udgøre en skattepligtig sikkerhedsstillelse, hvis summen
dermed bliver højere end den hidtidige sikkerhedsstillelse.
Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at sådanne omkostninger og kursreguleringer bør kunne
medføre beskatning. I det omfang der er tale om en låneomlægning har den erhvervsdrivende reelt
ikke fået flere penge i hænderne og har således reelt ikke fået en fordel.
Ligeledes mener Landbrug & Fødevarer ikke, at f.eks. årlige lånetilpasninger af F1-lån bør udgøre
nye private lån med sikkerhed i erhvervsaktiver. Sådanne lånetilpasninger bør derfor ikke medføre
beskatning, hvilket vi foreslår, at Skatteministeriet præciserer.
Indtræden i virksomhedsordningen
I Landbrug & Fødevarers høringssvar af 3. november 2015, anmodede vi bl.a. om, at man
tydeliggjorde retsstillingen ved indtræden i virksomhedsordningen.
Det er for så vidt positivt, at L 123 specifikt fastslår, hvad der gælder ved indtræden. Det fremgår
nu, at der sker beskatning, når den erhvervsdrivende tilvælger virksomhedsordningen og har stillet
sikkerhed for privat gæld med erhvervsaktiver. Landbrug & Fødevarer mener imidlertid ikke, der
forud for L 123 har været tilstrækkelig tydelig hjemmel til denne fortolkning. Konsekvensen af dette
bør være, at den indførte regel vedrørende erhvervsdrivende, der indtræder i
virksomhedsordningen, tidligst kan have virkning for tilvalg af virksomhedsordningen på tidspunktet
for den planlagte ikrafttræden af L 123 den 1. juli 2016.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Frederik Waaben
Seniorkonsulent
Afdeling for Vækst & Fødevarer
D +45 3339 4678
M +45 2939 2503
E [email protected]
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0073.png
Dato
Side
30. marts 2016
1 af 1
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Jesper Leth Vestergaard
Høringssvaret er sendt elektronisk til
[email protected]
Høring af lovforslag nr. L 123 – forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige
andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds, j.nr. 15-1386553
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger forslag til lov om ændring
af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven,
virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds,
som er fremsat og sendt i høring den 23. februar 2016.
Landbrug & Fødevarer har i høringssvar af 18. marts 2016 kommenteret på de dele af L 123, der
omhandler ændringerne i virksomhedsskatteloven. Herudover har Landbrug & Fødevarer kun et
enkelt forslag til tilføjelse til lovforslaget. Vores forslag har relation til lovforslagets overordnede
formål om ”at skabe klarhed om retstilstanden på en række områder i erhvervsbeskatningen”.
Et sted, hvor man med fordel kunne skabe sådan klarhed, er i afskrivningslovens § 44, stk. 1 og 2,
der vedrører straksafskrivning af udgifter, der er betalt med skattepligtige tilskud. Bestemmelsen
har til formål at afhjælpe likviditetsproblemer, som ville kunne opstå ved almindelig afskrivning,
eftersom modtagne tilskud beskattes i modtagelsesåret. Det er imidlertid uklart, præcis hvornår et
tilskud skal beskattes, da der kan være flere tidspunkter i ansøgnings-/udbetalingsprocessen, hvor
retserhvervelsen kan anses for indtrådt. Dette kan føre til, at der ikke er sammenfald mellem
tidspunktet for beskatning af tilskuddet og tidspunktet for straksfradraget.
Landbrug & Fødevarer vil derfor foreslå, at man skaber klarhed om periodiseringstidspunkterne,
således at beskatning af tilskud og straksafskrivning sker i samme år. Vi henviser til vedlagte
detaljerede bemærkninger vedrørende problemstillingen udarbejdet af Landbrug & Fødevarer –
SEGES.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede eller SEGES.
Med venlig hilsen
Frederik Waaben
Seniorkonsulent
Afdeling for Vækst & Fødevarer
D +45 3339 4678
M +45 2939 2503
E [email protected]
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0074.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0075.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0076.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0077.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0078.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0079.png
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0080.png
Skatteministeriet
Jura & Samfundsøkonomi
Att.: Jesper Leth Vestergaard
18. marts 2016
Bemærkninger til ”Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskat-
ning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomheds-
skatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investe-
ringsfond L123”.
SEGES takker for at have modtaget ovennævnte lovforslag i høring. Dette høringssvar vedrører
alene ændringerne i relation til ophævelsen af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6 – 9 og dertil
hørende ændringer. Der indsendes separat høringssvar vedrørende de øvrige elementer i lov-
forslaget.
Indledningsvist bemærkes, at det hilses velkomment, at Skatteministeriet har taget
SKM2015.745.SR til efterretning og tilpasser lovgivningen i overensstemmelse med Skatterådets
afgørelse, hvorefter en sikkerhedsstillelse anses for overført i hæverækkefølgen.
Efter vores opfattelse bør der dog ske yderligere justeringer af de regler, der blev indført ved lov
nr. 992 af 16. september 2014, ligesom det fremsatte lovforslag efterlader nogle uafdækkede
problemstillinger i relation til overførsel af sikkerhedsstillelser.
Dette redegøres der for i det følgende.
Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget:
Overførsel af sikkerhedsstillelser
Det fremgår af punkt 2.8.2, at med baggrund i Skatterådets afgørelse SKM2015·745·SR foreslås
det udover en præcisering af lovteksten, at beskatningen ved en sikkerhedsstillelse sker på
samme måde som en sædvanlig hævning i virksomhedsordningen, hvilket medfører, at en sik-
kerhedsstillelse indebærer en hævning i hæverækkefølgen.
Hvis der sker en sikkerhedsstillelse med virksomhedens midler for f.eks. privat gæld, skal den
selvstændigt erhvervsdrivende anses for at have overført et beløb i hæverækkefølgen svarende
til værdien af den stillede sikkerhed. Det fremgår videre af bemærkningerne, at i overensstem-
melse med lovens struktur foreslås dette indsat som en ny regel i virksomhedsskattelovens § 4 b.
Ifølge bemærkningerne vil formålet med indgrebet i virksomhedsordningen fortsat tilgodeses så-
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0081.png
fremt en sikkerhedsstillelse indebærer samme beskatning som en sædvanlig hævning i virksom-
hedsordningen.
Udangspunktet er således, at der er tale om en hævning i virksomheden, der skal behandles som
øvrige hævninger i virksomhedsordningen.
Agroskat og andre har ved høringen over det i efteråret fremsendte lovforslag om præcisering af
virksomhedsskattelovens 10, stk. 6 anført, at hvis reglerne i virksomhedsordningen skulle være
mere harmoniseret med ligningslovens § 16 E, skulle det beløb, der omfattes af § 10, stk. 6, kun
have været en fremskyndet hævning - det vil sige, at man i hæverækkefølgen blev godskrevet
samme beløb igen, hvis man fjernede sikkerhedsstillelsen i virksomhedens aktiver, eller man
indfriede det private lån. I Høringsskemaet fremgår det, at lovforslaget er ændret, og at der hen-
vises i øvrigt til kommentaren ovenfor. I kommentaren ovenfor fremgår, at der er tale om en
værnsregel, som skal forhindre misbrug af virksomhedsordningen.
Eftersom det, af det fra de almindelige bemærkninger refererede, fremgår, at der er tale om en
almindelig hævning i overensstemmelse med virksomhedsordningens struktur, bør der være tale
om et indskud i virksomhedsordningen, når sikkerhedsstillelsen bortfalder.
Hvis der er opsparet overskud i virksomhedsordningen, vil en hævning i hæverækkefølgen med-
føre, at dette kan komme til førtidig beskatning som følge af en sikkerhedsstillelse, og dermed er
formålet med lovbestemmelsen tilgodeset.
De foreslåede regler vil kunne medføre en form for ”dobbelt overførsel” af samme beløb.
Eksempel:
I år et optages et lån på 500.000 kr. i privatsfæren og virksomhedens midler stilles til sikkerhed
for dette lån. Der sker en overførsel af 500.000 kr. på dette tidspunkt, idet det forudsættes, at
gældens kursværdi er det laveste beløb af aktivernes handelsværdi og gældens kursværdi, hvor-
ved sikkerhedsstillelsen udgør 500.000 kr.
Dette kan medføre endelig beskatning af et opsparet overskud eller at indskudskontoen bliver
negativ - alt efter, hvor meget der i øvrigt er hævet i virksomheden og hvor stort virksomhedens
overskud er efter renter mv.
I år 2 trækkes der 500.000 kr. på virksomhedens kassekredit med henblik på at indfri lånet. Dette
medfører en ny hævning, og dette vil igen kunne medføre endelig beskatning af opsparet over-
skud eller træk på indskudskontoen alt efter virksomhedens overskud efter renter og hævninger i
øvrigt i indkomståret.
Der vil således kunne opstå ”dobbelt overførsel” vedrørende den samme sikkerhedsstillelse, hvil-
ket ikke forekommer rimeligt.
Vælger man i stedet for i år et at skyde lånet ind i virksomhedsordningen, sker der en hævning i
år et. Denne hævning har samme konsekvens som beskrevet ovenfor. Hvis man i år 2 bruger
2 / 11
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0082.png
private midler til at indfri lånet med, etableres et indskud i virksomheden, hvorved indskudskonto-
en kan reetableres.
Udbetaler man i stedet lånet med virksomhedens kassekredit efter at det er indskudt i virksom-
hedsordningen, er der ikke tale om en hævning, da man bruger virksomhedens midler til at indfri
et virksomhedslån.
Dobbeltoverførslen som beskrevet ovenfor er ikke i overensstemmelse med virksomhedsskatte-
lovens struktur, og derfor bør der være tale om et indskud ved bortfald af en sikkerhedsstillelse.
Det skal i samme forbindelse bemærkes, at hvis sikkerhedsstillelsen ikke kan bogføres som et
indskud, når sikkerhedsstillelsen bortfalder, vil en sikkerhedsstillelse, kunne påvirke beregning af
rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1også længe efter sikkerhedsstillelsen
ikke eksisterer længere. Dette forekommer ikke rimeligt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne vedrørende påvirkningen af kapitalafkastgrundlaget.
Bogholderimæssig postering
På side 35 i lovforslaget er det beskrevet, at en sikkerhedsstillelse er en bogholderimæssig po-
stering. Det fremgår tilsvarende her, at der ikke vil kunne ske bogføring af hævningen på hensæt-
telse til senere hævning.
En hævning af en sikkerhedsstillelse vil skulle debiteres på hævekontoen. Det efterlyses, hvor
modposten skal krediteres. Der er tale om et fiktivt beløb, og der fremgår således ikke en konto,
hvor modposten oplagt skal bogføres. Skatteministeriet bør præcisere, om modposten skal kredi-
teres en kapitalkonto.
Påvirkningen af kapitalafkastgrundlaget
Følgende fremgår af lovforslaget:
”Det
foreslås endvidere, at kapitalafkastgrundlaget nedjusteres med et beløb sva-
rende til det beløb, der i tidligere indkomstår er anset for overført i hæverækkeføl-
gen efter den foreslåede regel om overførsel ved sikkerhedsstillelse efter virksom-
hedsskattelovens § 4 b. Herved sikres det, at det ikke er mere fordelagtigt at stille
f.eks. virksomhedens likvider til sikkerhed for en privat kassekredit fremfor at hæve
virksomhedens likvider på almindelig vis via hæverækkefølgen.”
Under nr. 4 i bemærkningerne til lovforslagets § 12 er dette beskrevet yderligere.
Dette bør præciseres nærmere.
Kapitalafkastgrundlaget ultimo år 1er lig med kapitalafkastgrundlaget primo i år 2. Hvis der er
etableret en sikkerhedsstillelse i år 1, skal denne ikke efter lovforslaget påvirke kapitalafkast-
3 / 11
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0083.png
grundlaget i år 1; men derimod i år 2. Skatteministeriet bør nærmere redegøre for, hvorledes
dette skal bogføres.
Sikkerhedsstillelsen sammenlignes ved effekten på kapitalafkastgrundlaget med en kontant over-
førsel. På samme måde som kapitalafkastgrundlaget vil blive forhøjet, hvis en kontant overførsel
føres tilbage fra privatøkonomien til virksomhedsøkonomien, bør bortfald af en sikkerhedsstillelse
også påvirke kapitalafkastgrundlaget positivt.
I år et optages et lån på 500.000 kr. i privatsfæren og virksomhedens midler stilles til sikkerhed
for dette lån. Der sker en hævning af 500.000 kr. på dette tidspunkt, idet det forudsættes, at gæl-
dens kursværdi er det laveste beløb af aktivernes handelsværdi og gældens kursværdi, hvorved
sikkerhedsstillelsen udgør 500.000 kr.
Primo år to nedsættes kapitalafkastgrundlaget jf. ovenfor med 500.000 kr. svarende til sikker-
hedsstillelsen
I år 3 trækkes der 500.000 kr. på virksomhedens kassekredit med henblik på at indfri lånet. Her-
ved nedjusteres værdien af virksomhedens aktiver med 500.000 kr. Samme effekt vil det have,
hvis lånet i stedet indskydes i virksomheden i år 3. Dette sker ultimo indkomståret, og ved udgan-
gen af år 3, vil der være en negativ effekt på kapitalafkastgrundlaget på 1.000.0000 kr. selvom
sikkerhedsstillelsen er ude af verdenen som følge af enten indfrielse af privat lån eller indskud af
lånet i virksomhedsordningen. Dette er ikke i overensstemmelse med lovens systematik, jf. det
ovenfor beskrevne.
Konsekvenser af træk på kassekredit
Foranlediget blandt andet af SEGES høringssvar i november er det på side 36 i lovforslaget an-
ført, at en konsekvens omkring kreditter med en trækningsret er, at der pr. 10. juni 2014, altså
fremsættelsesdagen for det oprindelige lovforslag om indgreb i virksomhedsordningen mod util-
sigtet udnyttelse, kan opgøres en »indgangsværdi« svarende til trækket på kassekreditten – altså
gældens kursværdi – pr. 10. juni 2014. Det vil sige, at det først er træk på kassekreditten, der
overstiger denne »indgangsværdi«, der indebærer, at den skattepligtige har gjort brug af virk-
somhedens værdier efter den foreslåede § 4 b, stk. 1, i virksomhedsskatteloven, idet det først er
på dette tidspunkt, der er stillet sikkerhed. En anden konsekvens heraf er, at træk på en kasse-
kredit før den 10. juni 2014 er uden betydning. Det vil sige, at det største samlede træk, der er
foretaget på kassekreditten set over hele perioden, jf. ovenfor, kun gælder træk på kassekredit-
ten, der er foretaget fra og med den 11. juni 2014.
Dette er ikke i overensstemmelse med den oprindelige lovtekst eller bemærkningerne i betænk-
ningen til L200 om træk på kassekredit. Der er derfor tale om lovgivning med tilbagevirkende
kraft. I øvrigt forekommer det ikke korrekt, at der skal være tale om to opgørelsesprincipper for en
kassekredit afhængig af, om der er sket træk på kreditten før eller efter 10. juni 2014.
4 / 11
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0084.png
Typer af sikkerhedsstillelser
Kaution og bankernes modregningsadgang:
I lovforslaget er anført følgende:
”Er der f.eks. tale om kaution, bankernes almindelige modregningsadgang eller
alskyldserklæringer, vil der som udgangspunkt ikke anses for at være tale om en
sikkerhedsstillelse omfattet af den foreslåede § 4 b, stk. 1, men disse sikkerheds-
stillelser kan efter særlige omstændigheder alligevel anses for at udgøre en sik-
kerhedsstillelse omfattet af den foreslåede regel. Det vil bero på en konkret vurde-
ring.”
Retssikkerhedsmæssigt er det meget betænkeligt, at der i lovforslaget er anført, at der efter en
konkret vurdering er tale om en sikkerhedsstillelse. Det bør præciseres, at det er SKAT, der skal
løfte bevisbyrden for, at der er tale om en sikkerhedsstillelse og ikke den skattepligtige. Dette må
være en naturlig følge af, at det er udgangspunktet, at der ikke er tale om en sikkerhedsstillelse
ved eksempelvis kaution. Det kan være overordentlig svært for en skattepligtig flere år efter en
påtagelse af en kautionsforpligtelse at løfte bevisbyrden, og derfor er det urimeligt, hvis ikke be-
visbyrden for, at der er tale om en sikkerhedsstillelse pålægges SKAT.
I de situationer, hvor der efter en konkret vurdering er tale om en sikkerhedsstillelse ved påtagel-
se af en kautionsforpligtelse, bør der lovgives om beskatningstidspunkt.
I høringsskemaet har Skatteministeriet til SEGES og Landbrug & Fødevarer anført, at det be-
mærkes, at det er opfattelsen, at en kaution, der ikke er aktualiseret også kan medføre, at der
gøres brug af virksomhedens aktiver udenom hæverækkefølgen.
Dette bør beskrives nærmere, og det bør ligeledes beskrives, hvorledes der skal forholdes, hvis
en kautionsforpligtelse bliver aktuel, og der skal optages lån eller trækkes på virksomhedens
midler for at indfri kautionsbeløbet.
Skal der så ske overførsel igen? Dette forekommer urimeligt og ikke i tråd med lovens symmetri.
En kautionsforpligtelse påtages typisk i forbindelse med generationsskifte eller ved omstrukture-
ring af en virksomhed. Kautionsforpligtelsen er således ikke påtaget ud fra et ønske om at mis-
bruge virksomhedsordningen; men på grund af et krav fra kreditgiver.
Ved SKM2015.528 SR anså Skatterådet, at der var etableret en sikkerhedsstillelse omfattet af
bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, hvor en hovedaktionær havde stillet sik-
kerhed for et selskabs driftskredit. Der var tale om omstrukturering af virksomheden. Der skulle
etableres minkdrift i selskabet og produktionen i den personligt ejede virksomhed skulle omlæg-
ges til kartoffelavl. Der skulle ske skattepligtig virksomhedsomdannelse, hvorved hovedaktionæ-
ren opnåede et tilgodehavende i selskabet.
Dette tilgodehavende opstod på grundlag af beskattede midler. Skatterådet mente, at når drifts-
kontoen kunne benyttes til at afdrage på hovedaktionærens tilgodehavende, var der tale om en
5 / 11
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0085.png
sikkerhedsstillelse. Hvis denne praksis opretholdes, vil det ikke længere være muligt at lave skat-
tefrie virksomhedsomdannelser, hvor der opstår stiftertilgodehavender, ligesom familieoverdra-
gelser med succession, vil være vanskelige, idet der også her typisk vil opstå et tilgodehavende,
og kreditgiver i begge situationer typisk vil kræve kaution.
Hovedaktionærer contra selvstændigt erhvervsdrivende
Det fremgår som et af hovedformålene med L200, at man vil sidestille den skattemæssige be-
handling af hovedaktionærer og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsskat-
teloven
Der er forskel på at være hovedaktionær i et ApS/A/S og selvstændigt erhvervsdrivende, der
bliver beskattet efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Selskabet og hovedaktionæren er 2
selvstændige juridiske enheder, der hver især er selvstændige skattesubjekter og har selvstæn-
dig retsevne.
Den erhvervsdrivende, der bliver beskattet i virksomhedsordningen er en og samme person, og
han eller hans ægtefælle ejer personligt alle aktiver i virksomhedsordningen. For omverden er det
ikke klart, at aktiverne er opdelt i private og virksomhedsaktiver med de konsekvenser, det har.
Hovedaktionærer kan stille deres aktier i selskabet til sikkerhed for privat låneoptagelse. Hoved-
aktionærerne har her en fortrinsstilling for de selvstændigt erhvervsdrivende i virksomhedsord-
ningen.
I styresignalet af 3. december 2014 vedrørende aktionærlån (SKM2014.825) har man givet mu-
lighed for, at selskabet kan udlodde et aktionærlån, der er beskattet efter ligningslovens § 16 E i
et efterfølgende år uden skattemæssige konsekvenser, hvis der er plads til udlodningen rent
regnskabsmæssigt. Det harmonerer ikke med, at man lovgivningsmæssigt vil beskatte sikker-
hedsstillelser, hvor virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for lån uden for virksomhedsord-
ningen.
I høringsskemaet anføres, at dette skyldes valg af organisationsform, men dette ændrer ikke ved,
at den ønskede
ligestilling
mellem selskaber/hovedaktionærer og erhvervsdrivende, der beskat-
tes i virksomhedsordningen ikke eksisterer.
Tidspunktet for beskatning af sikkerhedsstillelse ved indtræden i virksomhedsordningen
Det fremgår af et svar fra 9. januar 2015 fra SKAT til SEGES, at hvis der er etableret en sikker-
hedsstillelse i et indkomstår, hvor virksomhedsordningen ikke er benyttet, bliver sikkerhedsstillel-
sen beskattet i det indkomstår, hvor man indtræder i virksomhedsordningen. Dette under forud-
sætning af at:
sikkerhedsstillelsen stadig eksisterer i det indkomstår, hvor man indtræder i virksomhedsord-
ningen, og
sikkerhedsstillelsen vedrører gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen og virksomhe-
dens aktiver er stillet til sikkerhed herfor.
6 / 11
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0086.png
Eksempel:
Kapitalafkastordningen anvendes for indkomståret 2015. I løbet af 2015 stilles der sikkerhed i
virksomhedens aktiver, f.eks. i ubehæftede landbrugsmaskiner for lån til køb af en privat bil. I
indkomståret 2016 eksisterer sikkerhedsstillelsen stadig. Virksomhedsordningen anvendes for
indkomståret 2016. Ifølge SKATs svar til SEGES af 9. januar 2015 vil der ske beskatning af sik-
kerhedsstillelsen i indkomståret 2016.
Dette synes ikke at være i overensstemmelse med lovteksten, hvor tidspunktet for opgørelsen
angives at være det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Det fremgår således af virksomheds-
skattelovens § 10, stk. 6, at opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikker-
hed.
Skatteretten følger som udgangspunkt civilretten, og civilretligt er der stillet sikkerhed på det tids-
punkt, hvor man har påtaget sig forpligtelsen overfor sine kreditorer eller ved tinglysning.
SKATs svar synes heller ikke at være i overensstemmelse med de almindelige skatteretlige prin-
cipper i statsskattelovens § 4 om beskatningstidspunktet.
Hvis disse almindelige principper skal fraviges, kræver det en lovhjemmel.
Denne lovhjemmel fremgår nu af den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 4 b.
Skatteministeriet må herved have erkendt, at der ikke har været lovhjemmel til denne fortolkning
tidligere, og punktet kan således alene have virkning fra og med tilvalg af virksomhedsordningen
fra 1. juli 2016.
Det vil sige, at man kan have foretaget en sikkerhedsstillelse i november 2014, hvor virksom-
hedsordningen ikke blev benyttet. Ved indsendelse af selvangivelse for 2015 den 30. juni 2016
tilvælges virksomhedsordningen, og der kan i den situation ikke være tale om, at sikkerhedsstil-
lelsen, som var etableret i november 2014, anses for overført i hæverækkefølgen primo 2015,
med mindre den skattepligtige vælger at lade de foreslåede regler i § 4 b få tilbagevirkende kraft.
Indskud af ejendom i virksomhedsordningen ved statusskifte
Det hilses velkomment, at der efter bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 4 b, stk. 4 etable-
res en særregel for sikkerhedsstillelser, der opstår i forbindelse med statusskifte for en ejendom,
der skal indskydes i virksomhedsordningen på tidspunktet for statusskiftet. Gælden kan ikke ind-
skydes før ultimo indkomståret.
Denne bestemmelser løser dog ikke problemet med den hævning, det vil medføre, når gælden
indskydes i virksomhedsordningen. Det bør tillades, at der i denne situation kan ske overførsel af
ejendom og gæld som et bruttoindskud på indskudskontoen under forudsætning af, at gælden
ikke overstiger aktivets værdi.
7 / 11
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0087.png
Flydende sikkerhedsstillelsers værdi
Hvis der som anført i lovforslaget skal ske opgørelse til handelsværdien hver gang der sker til-
gang af aktiver, omfattet af virksomhedspantet, vil der være tale om betydelige administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Skatteministeriet har i høringsskemaet Til Landbrug & Fødevarer anført, at det ikke er muligt at
fastlåse værdien af flydende sikkerhedsstillelser. Dette medfører, som også nævnt i vores hø-
ringssvar fra november uforholdsmæssigt administrativt bøvl for de erhvervsdrivende, og be-
stemmelsen er ikke praktisk håndterbar.
Der bør fastsættes faste målepunkter, som f.eks. udsving i handelsværdien fra primo til ultimo
eller i det mindste en bagatelgrænse for udsving i handelsværdien, når der er tale om virksom-
hedspant.
Krydsende sikkerhedsstillelse
Skatteministeriet, har i høringsskemaet til Landbrug & Fødevarer og SEGES præciseret, at det
som udgangspunkt ikke er en sikkerhedsstillelse i de situationer, hvor erhvervsdrivendes ægte-
fæller og samlevere hæfter subsidiært for ægtefælles/samlevers gæld. Dog fremgår det, at der
kan være tale om en sikkerhedsstillelse efter en konkret vurdering.
Også i denne situation bør det præciseres, at SKAT har bevisbyrden.
Investering i aktier
Hvis man investerer i en ny virksomhed i personligt regi, skal den nye virksomhed indgå i virk-
somhedsordningen. Dette fremgår blandt andet af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. En land-
mand, der erhverver en privat drevet frisørsalon, som ikke tjener et erhvervsmæssigt formål for
landbrugsvirksomheden, kan således anvende midler fra landbrugsvirksomheden til anskaffelse
af frisørsalonen, hvis han anvender virksomhedsordningen.
Sker investeringen i stedet i en frisørsalon, der er organiseret som et ApS/A/S, kan aktierne ikke
indgå i virksomhedsordningen.
Hvis der stilles sikkerhed i virksomhedens aktiver for gælden til køb af aktierne, vil der være tale
om en sikkerhedsstillelse jf. § 10, stk. 6. Investeringen kan ikke omfattes af § 10, stk. 7, da frisør-
salonen ikke tjener et erhvervsmæssigt formål for virksomheden i virksomhedsordningen.
Denne forskelsbehandling forekommer urimelig og ulogisk. Det bør være muligt at friholde inve-
stering af aktier med et forretningsmæssigt sigte fra bestemmelserne om sikkerhedsstillelse også
i de situationer, hvor der ikke er tale om samhandel.
8 / 11
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0088.png
Opgørelse af stuehusets værdi
I § 4 b stk. 3 er anført, at forbedringer kan tillægges ejendomsvurderingen ved opgørelse af stue-
husets værdi. Skatterådet har i en række sager afgjort, at anskaffelsessummen kan tillægges
forbedringer, der er foretaget på det tidspunkt, hvor der er stillet sikkerhed. Dette bør indføjes i
lovteksten.
På side 37 i lovforslaget fremgår det, at de forbedringer, der kan tillægges, svarer til de forbedrin-
ger, der kan indgå i virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. Dette bedes
uddybet, da forbedringer på den private bolig normalt ikke kan indgå i virksomhedsordningen.
Måletidspunkter for lån i stuehuse
Endvidere bør det i lovteksten præciseres, hvilke måletidspunkter, der gælder, når der er omlagt
lån og hjemtaget lån i flere tempi. SKAT har i nogle svar til SEGES beskrevet, hvordan SKAT
fortolker reglerne. Disse svar synes ikke i alle tilfælde at have klar hjemmel i selve lovteksten.
Skatterådet har fastslået, at i de situationer, hvor der sker træk på en byggekredit i takt med om-
bygning/opførelse af stuehus på den ejendom, man hidtil har beboet, er der ikke tale om en sik-
kerhedsstillelse. Dette bør indarbejdes til lovteksten.
Særskilt privat sikkerhed
Det fremgår af lovforarbejderne til L 200 og flere ministersvar, at der ikke er tale om en sikker-
hedsstillelse i relation til den gældende bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, hvis
der er stillet særskilt privat sikkerhed for gæld udenfor virksomhedsordningen, hvor virksomhe-
dens aktiver også er stillet til sikkerhed.
Skatteministeriet bedes bekræfte, at i det omfang en sikkerhedsstillelse eksisterede de 10. juni
2014, og der efterfølgende stilles privat sikkerhed for den pågældende gæld, vil dette medføre, at
sikkerhedsstillelsen er bortfaldet.
Det kunne evt. være et lån, der er optaget i privatområdet på 1.000.000 kr. Lånet er optaget den
10. juni, og der er stillet sikkerhed for lånet i virksomhedens aktiver. Den 1. april stiller man sik-
kerhed for lånet på 1.000.000 kr. med ubehæftede private aktiver såsom obligationer eller aktier i
depot. Dette må medføre, at sikkerhedsstillelsen, der eksisterede den 10. juni 2014 er bortfaldet.
Optagelse af nyt lån til udskiftning af eksisterende sikkerhedsstillelse
Det fremgår af lovforslagets § 16 stk. 8, at det er muligt at udskifte en sikkerhedsstillelse, der var
etableret den 10. juni 2014 med en ny sikkerhedsstillelse fra og med 11. juni 2014, hvis sikker-
hedsstillelsen ikke beløbsmæssigt overstiger den sikkerhedsstillelse, der var den 10. juni 2014.
Det beløb, der kan udskiftes, opgøres som det mindste beløb af sikkerhedens størrelse og gæl-
dens kursværdi.
9 / 11
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0089.png
Skatteministeriet har i et svar til Finansrådet anført, at hvis der er tale om omlægning af lån, vil
omkostninger og kursregulering, der overstiger den hidtidige sikkerhedsstillelse, være omfattet af
§ 10, stk. 6.
Omkostninger og kursregulering i forbindelse med omlægning af lån, bør ikke anses for at være
en ny sikkerhedsstillelse. Således indebærer afholdelse af låneomkostninger og kursregulering
ikke, at der tilføres den skattepligtige mulighed for kredit i privatsfæren.
Refinansiering
Skatteministeriet bedes be- eller afkræfte om en årlig lånetilpasning af et F1 lån vil være en sik-
kerhedsstillelse, der hvert år skal anses for overført i overensstemmelse med lovforslagets § 4 b,
stk. 1.
Forretningsmæssig begrundelse
Ifølge lovforslagets § 4 b, stk. 2, er der ikke tale om en sikkerhedsstillelse, hvis denne er foretaget
som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Som en sædvanlig forretningsmæssig disposition anføres samhandel. Skatteministeriet bedes
bekræfte, at udlejning af bygninger og bortforpagtning i landbrugsmæssig sammenhæng kan
sidestilles med samhandel, når den fastsatte leje/forpagtningsafgift er fastsat på armslængevilkår.
Mulighederne for omvalg
SEGES ser positivt på mulighederne for omvalg af selvangivelsesoplysningerne for indkomståre-
ne 2013, 2014 og 2015. Det bør ved eksempler præciseres, hvad det helt konkret er, der er mu-
lighed for at omvælge.
Skatteministeriet bedes i den forbindelse forholde sig til nedenstående:
Kan Skatteministeriet generelt bekræfte, at der kan laves omvalg på placering af gældsposter og
aktiver, der efter eget valg kan indgå i virksomhedsordningen ultimo 2014 og 2015 under forud-
sætning af, at indskudskontoen derved ikke bliver mere negativ end primo indkomståret?
Eksempel:
Indskudskontoen primo 2014 udgjorde – 200.000 kr. Der var sikkerhedsstillelser pr. 10. juni på
600.000 kr.
Kan man lave omvalg efter bestemmelsen i lovforslagets § 16, stk. 10 ved at udtage gæld fra
virksomhedsordningen ultimo 2013 på 200.000 kr. (gældsprovenuet er anvendt til køb af private
aktiver ), hvorved indskudskontoen går i 0 ultimo 2013 og primo 2014?
Da bagatelgrænsen ikke var opfyldt inden omvalget, og da der kan spares op frem til og med 31.
december 2017 under forudsætning af, at sikkerhedsstillelsen bliver ophævet, må svaret være ja.
10 / 11
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0090.png
SEGES opfordrer til, at bestemmelsen om omvalg anskueliggøres ved flere eksempler udarbejdet
af Skatteministeriet med henblik på at undgå fortolkningstvister efterfølgende.
Præcisering af overgangsbestemmelser
Det bør ved eksempler præciseres, hvordan overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 16, stk.
7 og stk. 9 skal forstås.
Kan Skatteministeriet bekræfte nedenstående:
Der eksisterede en sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 på 500.000 kr. Det lykkes ikke at afvikle
sikkerhedsstillelsen inden den 31. december 2017. Dette har den konsekvens, at der ikke vil kun-
ne ske opsparing i virksomhedsordningen fra og med indkomståret 2018 og frem til sikkerheds-
stillelsen på 500.000 kr. er afviklet.
Der eksisterede en sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 på 500.000 kr. Man forventer at kunne
afvikle sikkerhedsstillelsen inden den 31. december 2017. Der spares 100.000 kr. op i 2015 og
200.000 kr. i 2016.
Mod forventning er sikkerhedsstillelsen ikke er afviklet, inden den 31. december 2017. Dette med-
fører, at der sker efterbeskatning af overskud opsparet på 300.000 kr. med tilhørende virksom-
hedsskat på 22 % primo 2018.
Også vedrørende overgangsbestemmelserne opfordres Skatteministeriet til ved flere eksempler
at tydeliggøre, hvorledes disse skal forstås, så der ikke opstår fortolkningstvivl.
Venlig hilsen
Søren Hjorth
Chefkonsulent
Økonomi & Virksomhedsledelse
Lone Hauge
Specialkonsulent
Økonomi & Virksomhedsledelse
D +45 8740 5220
M +45 3092 1758
[email protected]
D +45 8740 5220
M +45 2926 8132
[email protected]
11 / 11
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0091.png
Skatteministeriet
Jura og Samfundsøkonomi
Jeres J.nr. 15-1386553
4. marts 2016
Høringssvar fra SEGES
SEGES takker for at have modtaget lovforslaget i høring. Der henvises til selvstændigt hørings-
svar af 18. marts 2016 vedrørende virksomhedsordningen.
I dette høringssvar behandles de øvrige forhold.
1.
Justeringer for at skabe klarhed og entydighed
Formålet med lovforslaget er angivet at være følgende:
”Formålet med lovforslaget er at skabe klarhed om retstilstanden på en række områder i er-
hvervsbeskatningen. Regeringen ønsker at tilvejebringe så entydige regler som muligt på de en-
kelte retsområder, så virksomhederne med rimelig sikkerhed ved, hvad der gælder.”
Det er derfor hensigtsmæssigt, at der foretages de tre angivne mindre justeringer og ajourførin-
ger. En af ajourføringerne vedrører LL § 7 F (LF § 9, nr. 1). Denne bestemmelse beskriver de
skattemæssige regler for visse tilskud.
I afskrivningslovens § 44 findes en tilsvarende bestemmelse. I praksis giver § 44 anledning til
megen uklarhed om retstilstanden indenfor erhvervsbeskatningen, idet reglen ikke som ønsket af
Regeringen giver så entydige regler på området som muligt. Dette gælder i relation til beskat-
ningstidspunktet for tilskuddet og tidspunktet for det mulige fradrag. Her er det ønskeligt med en
præcisering, således at der skabes klarhed over, at tilskuddet skal periodiseres i samme år som
straksafskrivningen. Hermed opnås det ønskede formål med bestemmelsen.
En sådan præcisering skønnes ikke at medføre en ændring af provenuet i forhold til det der var
forudsat, da bestemmelsen blev indsat. Og det ligger helt klart indenfor lovforslagets rammer.
Dette uddybes nærmere i det følgende.
Formålet med AL § 44
Ideen med AL § 44 er, at skatteyder der modtager et tilskud omfattet af denne bestemmelse kan
vælge at foretage en straksafskrivning i det omfang, et afskrivningsberettiget aktiv er betalt med
et tilskud omfattet af bestemmelsen.
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0092.png
I bemærkningerne til dagældende LL § 27 B (nu AL § 44), er der bl.a. anført følgende:
Lov nr. 176 af 16/3 1994 (L 167 93/94), bemærkningerne:
"Ved adgang til straksafskrivning får virksomhederne en likviditetsforbedring. Især i de situationer,
hvor tilskud ydes til køb af aktiver, der afskrives langsomt (bygninger og installationer), kan der
være et likviditetsproblem for virksomhedsejeren, idet modtagne tilskud efter de almindelige reg-
ler beskattes i modtagelsesåret."
Eksempel på et praktisk forløb
En af de nævnte bestemmelser i AL § 44 er tilskud efter landdistriktsloven (§ 44, stk. 1, nr. 8).
Efter landdistriktsloven gives der under særlige betingelser tilskud til bl.a. anskaffelse af afskriv-
ningsberettigede driftsmidler og bygninger. Da tilskuddet er skattepligtigt, vil det ift. de ordinære
afskrivningsmuligheder medføre en likviditetsbelastning. Netop derfor har man i AL § 44 indført
en mulighed for, at der kan foretages en straksafskrivning i det omfang udgiften er betalt med
tilskud.
I praksis har SEGES fået oplyst, at forløbet ved ansøgning om støtte efter landdistriktsloven er
følgende:
1. Først søges om tilsagn til støtte. Dvs. at man får et tilsagn om, at hvis bestemte forudsætnin-
ger opfyldes, så får man et bestemt tilskud.
2. Derefter foretager man den pågældende investering og betaler leverandøren
3. Derefter anmodes om udbetaling af støtte i relation til tilsagnet. Derefter sker der en sagsbe-
handling, hvor det bl.a. kontrolleres, om betingelserne er opfyldt, herunder om investeringen
rent faktisk lever op til tilsagnet mv. Det er således ikke givet, hvor meget man får i støtte, før
man får meddelelse efter pkt. 4. Sagsbehandlingen kan tage flere måneder.
4. Sidst får man meddelelse om, hvor meget støtte man får og det udbetales i forlængelse her-
af.
I visse tilfælde kan man tilsyneladende få en a-contoudbetaling.
Der er givet andre udbetalingsforløb i de andre bestemmelser der henvises til.
Anskaffelsestidspunkt
I § 44, stk. 2, anføres, at udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver kan
"straksaf-
skrives i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, i det omfang udgiften er betalt ved til-
skud som nævnt i stk. 1."
SEGES forudsætter, at anvendelsen af begrebet ”anskaffelsesåret” henviser til de almindelige
regler om anskaffelsestidstidspunkt i loven.
2/5
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0093.png
Driftsmidler anses i skattemæssig forstand for anskaffet, når de er leveret til igangværende virk-
somhed, bestemt til at indgå og færdiggjort så de kan indgå.
Bygninger og installationer anses i skattemæssig forstand for anskaffet i det indkomstår, hvori
bygningen eller installationen erhverves eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt.
Periodisering af tilskud
Det er vores vurdering, at tilskuddet i eksemplet ovenfor efter almindelge periodiseringsprincipper
skal periodiseres på det tidspunkt, hvor man får den endelige meddelelse om tilskuddet (pkt. 4
ovenfor) eller på udbetalingstidspunktet, som ofte vil være det samme tidspunkt. Formuleringen i
bemærkningerne er dog ikke klar.
Såfremt periodiseringstidspunktet for indtægten ikke er sammenfaldende med det skattemæssige
anskaffelsestidspunkt opnås ikke den mulighed for skattemæssig symmetri, som bestemmelse er
udtryk for, at skatteyder kan vælge at benytte sig af.
Opfordring
SEGES skal derfor opfordre til, at der skabes klarhed/entydighed om periodiseringstidspunkterne,
således at tilskuddet skal periodiseres i samme år som straksafskrivningen. Hermed opnås det
ønskede formål med bestemmelsen. Dette kan gøres ganske enkelt ved at justere bestemmel-
sen, og det vil ligge klart indenfor lovforslagets rammer.
LL § 7 F vedrører ikke alene tilskud til anskaffelse, men også tilskud til omkostninger. Man kunne
med inspiration fra LL § 7 F overveje, om der ikke i ligningsloven skulle indsættes en bestemmel-
se om, at tilskud omfattet af bestemmelserne nævnt i AL § 44, der måtte gå til omkostninger, der
ikke vedrører anskaffelse af afskrivningsberettigede midler, kan vælges fradraget svarende til det
skattepligtige tilskud. Uanset om omkostningerne måtte være formueudgifter. Således at skatte-
reglerne ikke er en barriere for tilskuddene.
2. Ændringer i kursgevinstloven
Ændringen af § 15 findes naturlig.
Når formålet med lovforslaget er at ”skabe
klarhed om retstilstanden på en række områder i er-
hvervsbeskatningen”
bør man i lyset af SKM2016.138 SR og det styresignal SKAT har sendt i
høring om KGL § 14 mv. straks skabe en klarhed på dette retsområde.
Konsekvensen af SKATs fortolkning er, at erhvervsdrivende vedrørende tab på visse fordringer
stilles væsentligt dårligere end ikke erhvervsdrivende. Det gælder, hvor der fx er tale om fordrin-
ger erhvervet i tilknytning til virksomhedens drift, men hvor SL § 6 a, ikke er opfyldt. Her vil der
ikke være fradrag, mens der vil være fradrag, hvis det er en ikke erhvervsdrivende person, der
har samme type fordring. Dog som kapitalindkomst og under hensyn til bagatelgrænsen.
3/5
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0094.png
SEGES mener, at SKAT fejlfortolker svaret givet i forbindelse med L 112, og at SKATs fortolkning
ikke retspolitisk giver mening. Det er vanskelligt at tro, at Folketinget skulle have lavet en lovgiv-
ning, der giver personer, der ikke er erhvervsdrivende, videre mulighed for tabsfradrag på visse
pengefordringer, end erhvervsdrivende. Det forekommer at være i modstrid med al anden skatte-
lovgivning.
Der er behov for omgående tilretning af dette.
Problemstillingerne med, hvad der er omfattet af KGL § 14, samt de skattemæssige konsekven-
ser heraf, bør også klares ved lovgivning og ikke i et styresignal. Dette er dog nok udenfor netop
dette lovforslags rammer.
3. Ændringer i lov om indkomstbeskatning af selskaber mv.
Ændringen af SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e
Ændringen er hensigtsmæssig.
Ændringerne af SEL § 1, stk. 4 og 5, SEL § 3, stk. 1, nr. 4 og 4a
Ændringen betyder, at selv ubetydelige indtægter fra solceller mv. bliver erhvervsmæssig ind-
komst. Der burde indsættes en mindstegrænse. Særligt når realiteten oftest vil være, at der hen-
lægges til almennyttige formål.
4. Ændringer i ligningsloven
LL § 16 C, stk. 2
Ændringen må anses for at ramme alt for bredt/være for omfattende og give for mange uheldige
konsekvenser i forhold til det formål bestemmelsen har. Konsekvensen er jo, at danske investorer
mister muligheden for at købe beviser uden udlodningsret.
I øvrigt findes problemet at være stærkt overdrevet, idet salgsprisen på et bevis i perioden fra
indkomstårets udløb til udlodningen vil afspejle, at der sker beskatning ved den kommende ud-
lodning. Køber vil tillige blive beskattet af hele udlodningen. Dette gælder for både selskaber og
personer som investorer, med mindre der ikke er tale om ”masseinvestering”.
Ændringen vedrørende tilbagesalg, hvor der ikke er tale om UCITS
4/5
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0095.png
Ændringen vil medføre en uforståelig dobbeltbeskatning i visse situationer, idet der som følge af
lagerbeskatningen allerede er sket beskatning af stigningen.
Eksempel:
Køb til kurs 100. Stigning til kurs 120. Tilbagesalg til kurs 120.
Her vil de 20 blive beskattet to gange.
Venlig hilsen
Jens Jul Jacobsen
Specialkonsulent
Økonomi & Virksomhedsledelse
D
E
+45 8740 5129
[email protected]
5/5
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624115_0096.png