Skatteudvalget 2015-16
L 123 Bilag 8
Offentligt
1624114_0001.png
21. april 2016
J.nr. 15-1386553
Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supple-
rende høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige
andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold til EU-
retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datter-
selskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb
mod omgåelses af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinsti-
tutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbe-
skatningen) (L 123).
Det bemærkes, at der i høringssvarene er rejst en problemstilling, der vedrører dobbeltbe-
skatning af danske investorer i forbindelse med, at der sker tilbagesalg af aktier m.v. til et
udstedende investeringsinstitut. Problemstillingen anerkendes, og der arbejdes på at opnå
en afklaring hurtigst muligt med henblik på fremsættelse af ændringsforslag.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatsamfundet
Advokatrådet noterer sig, at lov-
forslaget nuancerer ikrafttrædelses-
tidspunktet ud fra en række kon-
krete vurderinger med henblik på
at bringe lovgivningen i overens-
stemmelse med EU-retten tilbage i
tid.
Genbeskatning af underskud i faste
driftssteder
Advokatrådet anbefaler, at Skat-
teministeriet genovervejer, om der
med lovforslaget sker en tilstræk-
kelig tilpasning i forhold til EU-
retten.
Vurderingen er, at lovforslaget in-
deholder de nødvendige tilpasnin-
ger i forhold til EU-retten som
følge af dom C-48/13, Nordea
Bank A/S.
Nedsættelse af indkomstskattesatsen på
udgående udbytter
Advokatrådet ønsker at præcisere,
at et dansk moderselskab under i
øvrigt tilsvarende forhold skattefri-
tages af sådanne udbytter. Skatte-
ministeriet opfordres til at præsen-
tere en grundig argumentation for,
hvorfor andet end ”0” i koncern-
forhold ikke er i strid med EU-
retten.
Det vurderes, at reglerne om etab-
leringsfriheden finder anvendelse.
Etableringsfriheden finder udeluk-
kende anvendelse inden for EU.
En restriktion kan efter EU-retten
begrundes i tvingende almene hen-
syn, herunder bekæmpelse af mis-
brug. Restriktionen skal dog være
proportional, hvilket er baggrun-
den for, at indkomstskattesatsen
nedsættes til 22 pct. Der henvises i
øvrigt til lovforslagets bemærknin-
ger om EU-retlige aspekter.
Advokatrådet opfordrer til, at det
genovervejes, om indeholdelses-
procentsatsen ligeledes bør ned-
sættes til 22 pct., og om det er i
overensstemmelse med EU-retten
at fastholde en indeholdelsespro-
cent på 27 pct.
Det vurderes, at der alene vil være
tale om et begrænset antal selska-
ber, der vil være omfattet af ind-
komstskattesatsen på 22 pct. Det
vurderes derfor, at den administra-
tive byrde i forbindelse med kon-
trolforpligtigelsen for de indehol-
dende selskaber ikke står mål med
Side 2 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fordelen for det modtagende sel-
skab. EU-Domstolen har aner-
kendt, at der kan anvendes forskel-
lige beskatningsteknikker for
hjemmehørende selskaber og for
ikke-hjemmehørende selskaber,
selvom det kan medføre forskelle
på beskatningstidspunktet, jf. såle-
des dom Truck Center SA, C-
282/07.
agroSkat
Virksomhedsordningen
agroSkat bemærker, at det i be-
mærkningerne til lovforslagets § 4
b, stk. 1, er anført, at det ikke er
muligt at bogføre en overførsel, jf.
den foreslåede § 4 b, stk. 1, som
en hensættelse til senere hævning.
agroSkat anfører, at det ikke er
muligt at hensætte en hævning til
senere hævning. En hævning kan
derimod modregnes i det beløb,
der var hensat ultimo foregående
år. agroSkat mener derfor, at be-
stemmelsen i § 4 b i sammenhæng
med § 5 bør forstås således, at
hævningen i § 4 b, stk. 1, sammen
med andre hævninger kan mod-
regnes i tidligere års hensættelser.
agroSkat mener også, at det er i
overensstemmelse med
SKM2015.745.SR.
Det skal bemærkes, at det i lov-
forslagets bemærkninger til den fo-
reslåede § 4 b, stk. 1, retteligt skulle
have stået, at det ikke er muligt at
bogføre en hævning, jf. den fore-
slåede § 4 b, stk. 1, som et beløb til
senere hævning, og ikke en hensæt-
telse til senere hævning.
Det kan bekræftes, at en eventuel
hensættelse til senere hævning for
tidligere indkomstår, anses for
overført forud for de øvrige beløb
i hæverækkefølgen, hvorved en
eventuel hensættelse for det fore-
gående år modregnes i årets sam-
lede overførsler, inkl. overførslen
efter den foreslåedes § 4.
agroSkat bemærker, at konsekven-
serne ved flytningen af reglen om
beskatning ved sikkerhedsstillelse
til § 4 b er, at § 3, stk. 5, i lov nr.
992 af 16. september 2014 også
måtte skulle omfatte evt. hævnin-
ger efter § 4 b, stk. 1. Derudover
bemærker agroSkat, at bagatel-
grænsen, som blev indført i § 3,
Det kan bekræftes, at hævninger
omfattet af den foreslåede § 4 b,
stk. 1, ikke skal medføre suspensi-
on efter § 3, stk. 5, i lov nr. 992 af
16. september 2014.
Det bekræftes endvidere, at baga-
telgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992
af 16. september 2014 fortsat vil
Side 3 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
stk. 6 i lov 992 af 16. september
2014, fortsat vil være gældende.
være gældende.
agroSkat bemærker, at man i lov-
forslaget løser den situation, hvor
en ejendom med lån, der hidtil har
været anvendt privat, overgår til
virksomhedsordningen, og lånet
først flyttes til virksomhedsord-
ningen ved kommende status.
Løsningen forudsætter dog, at lå-
net flyttes ultimo samme år, hvor
ejendommen overgår til virksom-
hedsordningen. agroSkat mener, at
problemet burde løses ved, at man
kan nettopostere disse transaktio-
ner.
At en erhvervsmæssigt anvendt
ejendom anses for indskudt i en
eksisterende virksomhedsordning
er en konsekvens af, at flere virk-
somheder i relation til virksom-
hedsordningen anses for én virk-
somhed. I det omfang, den selv-
stændigt erhvervsdrivende vælger
alene at indskyde ejendommen,
hvori der er stillet sikkerhed for
gæld, der ikke indskydes, vil dette
indebære, at virksomhedens aktiver
er stillet til sikkerhed for gæld, der
ikke indgår i virksomhedsordnin-
gen. I virksomhedsordningens sy-
stematik vil hele ejendommens
værdi blive placeret på indskuds-
kontoen og kan ikke hæves uden
om hæverækkefølgen, hvilket vil
medføre en endelig beskatning af
et eventuelt opsparet overskud.
Der ses ikke at være grundlag for
at behandle denne situation ander-
ledes end andre tilfælde omfattet af
lovforslaget. Indskud af gæld i for-
bindelse med overførsel af ejen-
dommen vil derfor fortsat blive
anset for at være en hævning i hæ-
verækkefølgen.
agroSkat bemærker, at lovforslaget
giver en ny mulighed for at genop-
tage ansættelserne fra 2013 til og
med 2015. agroSkat mener dog, at
en hensigtsmæssig disponering i
virksomhedsskatteloven omfatter
et fravalg af virksomhedsordnin-
gen i et enkelt år og derefter gen-
start af virksomhedsordningen.
Det følger af virksomhedsskattelo-
vens § 2, stk. 2, at valg af virksom-
hedsskatteloven er et valg, der
træffes i forbindelse med indgivel-
se af selvangivelse for et indkomst-
år.
Det kan derfor bekræftes, at reglen
i lovforslagets § 16, stk. 10, giver
Side 4 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
agroSkat foreslår derfor, at man
inden for samme tidsfrist skal
kunne fravælge virksomhedsord-
ningen for et eller flere af de på-
gældende år.
mulighed for at fravælge virksom-
hedsordningen i et eller flere af
indkomstårene fra 2013 til 2015.
Det er dog en forudsætning for
omvalg, at den selvstændigt er-
hvervsdrivende anvender virksom-
hedsordningen.
agroSkat mener, at der er fortolk-
ningsmæssig usikkerhed om af-
grænsningen af, hvad der er
”gæld” som nævnt i virksomheds-
skattelovens § 10, stk. 6, og frem-
over den foreslåede § 4 b, stk. 1, i
virksomhedsskatteloven.
Ved begrebet ”gæld” i virksom-
hedsskattelovens § 10, stk. 6, og
den foreslåede § 4 b, stk. 1, forstås
det samme som i den øvrige skat-
telovgivning.
agroSkat mener, at ompriorite-
ringsreglen i lovforslagets § 16, stk.
8, også burde gælde efter 2017,
samt omfatte lån omfattet af lov-
forslagets § 4 b, stk. 1. agroSkat
anfører, at der i relation til stue-
huslån ofte vil være en ompriorite-
ringsmulighed, også efter 2017,
dog maksimalt op til værdien af
stuehuset på tidspunktet for en ny
låneoptagelse. Derfor mener agro-
Skat også, at alle andre private lån
med sikkerhed i virksomhedens
aktiver skal kunne omprioriteres.
Den selvstændigt erhvervsdrivende
har efter gældende regler mulighed
for at stille sikkerhed frem til den
31. december 2017 uden skatte-
mæssige konsekvenser, hvis den
nye sikkerhedsstillelse afløser en
sikkerhedsstillelse, der eksisterede
den 10. juni 2014, og beløbsmæs-
sigt ikke overstiger sidstnævnte
sikkerhedsstillelse. Denne over-
gangsregel videreføres i lovforsla-
gets § 16, stk. 8.
Overgangsreglen skal medvirke til
at smidiggøre afviklingen af eksi-
sterende sikkerhedsstillelser og gi-
ve mulighed for, at den skatteplig-
tige fx kan skifte pengeinstitut med
henblik på at opnå forbedrede vil-
kår.
Der vil dog blive stillet et æn-
dringsforslag til den foreslåede § 4
b, stk. 3, om undtagelse af sikker-
hedsstillelse for blandet benyttede
Side 5 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejendomme, der adresserer det
forhold, at omkostninger og kurs-
udsving ved omlægning eller om-
prioritering af lån under den så-
kaldte stuehusregel kan medføre
beskatning. Derved vil der være
visse muligheder for at omlægge el-
ler omprioritere eksisterende lån
med pant i stuehuset, uden at det
indebærer en hævning, hvis fx
værdien af stuehuset er faldet i
mellemtiden.
I øvrige tilfælde ses der ikke grund-
lag for at indføre en lignende und-
tagelse, henset til at den foreslåede
regel om overførsel ved sikker-
hedsstillelse i § 4 b, stk. 1, i virk-
somhedsskatteloven er en værns-
regel, som har til formål at sikre, at
virksomhedens aktiver ikke stilles
til sikkerhed for gæld uden for
virksomhedsordningen som et al-
ternativ til at hæve midlerne via
hæverækkefølgen. Det er derfor
vurderingen, at perioden frem til
den 31. december 2017 for den fo-
reslåede overgangsregel i lovforsla-
gets § 16, stk. 8, fortsat er tilstræk-
kelig.
Danmarks Idrætsfor-
bund – DIF
Se DGI
Der henvises til kommentaren til
DGI.
Danmarks Rederifor-
ening
Datterselskabsaktier
Ifølge lovforslaget kræves det, at
Danmark har indgået en dobbelt-
beskatningsaftale, eller at der er
indgået en aftale om udveksling af
oplysninger. Hensynet er, at de
danske skattemyndigheder skal
kunne foretage en effektiv ligning
Der henvises til kommentaren til
DI.
Side 6 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
af de oplysninger, der er lagt til
grund ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst. Dette hensyn
synes at kunne tilgodeses ved, at
de foreslåede regler også fritager
tilfælde, hvor skatteyderen selv kan
tilvejebringe de efterspurgte op-
lysninger, eller hvor SKAT, med
rimelige midler, selv kan tilveje-
bringe oplysningerne. Rederifor-
eningen finder det ikke rimeligt, at
lempelsen kobles op på indgåede
aftaler – særligt når danske virk-
somheder ingen indflydelse har på,
hvilke lande der indgås aftaler
med.
Rederiforeningen anfører, at der
efter lovforslaget både skal være
en subjektiv og objektiv skattepligt
i det pågældende land. En af be-
tingelserne er, at skattesystemet
skal være ligesom det danske ind-
komstbaserede system, hvor net-
tobeløbet beskattes. Hertil bemær-
ker Rederiforeningen, at flere tred-
jelande har skattesystemer, hvor
omsætningen beskattes (bruttobe-
skatning), og hvor beskatningen
kan være af en betydelig størrelse.
Rederiforeningen kan ikke se no-
gen begrundelse for, at disse lande
ikke omfattes. Det foreslås, at be-
stemmelsen justeres, således at den
subjektive og objektive skattepligt
inkluderer alle skattesystemer og
ikke begrænses til kun at gælde ved
en nettoindkomstopgørelse.
Det er væsentligt, at der er tale om
et indkomstskattesystem, der min-
der om det danske selskabsskatte-
system. Afgrænsningen af ind-
komstskat bør svare til afgræns-
ningen i forhold til lempelse for
udenlandsk indkomstskat efter lig-
ningslovens § 33, som omfatter
faktisk betalte udenlandske ind-
komstskatter og særlige indkomst-
skatter, men ikke formueskatter.
Moms og andre skatter på omsæt-
ningen er heller ikke omfattet.
Rederiforeningen sætter pris på
Skatteministeriets bekræftelse af, at
gevinster ved overgang fra porte-
Det kan bekræftes.
Side 7 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
følje- til datterselskabsaktier ikke
udløser beskatning. Foreningen
beder desuden Skatteministeriet
bekræfte, at dette også gælder ved
aktiers statusskifte som følge af, at
der er indgået en udvekslingsaftale
eller en dobbeltbeskatningsaftale i
perioden mellem den 1. januar
2010 og den 23. februar 2016.
Dansk Byggeri
Tilpasning i forhold til EU-retten
Dansk Byggeri har ingen bemærk-
ninger til den del af lovforslaget,
der bringer erhvervsbeskatningen i
overensstemmelse med EU-retten.
Investeringsinstitutter
Dansk Byggeri er betænkelig ved
ændringen af udbyttebeskatningen
ved investering via investeringsin-
stitutter. Lovkomplekset burde i
stedet underkastes et nabotjek i
forbindelse med den kommende
erhvervsbeskatningsreform.
Skatteministeriet har i november
2015 offentliggjort en omfattende
analyse af skattereglerne for inve-
steringsinstitutter og deres investo-
rer. I analysen indgår bl.a. et afsnit,
som redegør for beskatningsreg-
lerne i nogle udvalgte lande. Der
findes således ikke grundlag for på
nuværende tidspunkt at udtage dis-
se regler til nabotjek. Som nævnt i
kommentaren til IFB er Skattemi-
nisteriet desuden i dialog med IFB,
som har stillet forslag til justering
af udbyttebeskatningen i forbindel-
se med investering via investe-
ringsinstitutter.
Dansk Byggeri bemærker, at en
stor del af de evt. problemer, der
kan konstateres vedr. de gældende
skatteregler for investeringsinsti-
tutter, bunder i, at Danmark i
modsætning til nabolandende har
valgt at opkræve kildeskat af insti-
Der henvises til kommentaren til
DI.
Side 8 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tutionelle investorer.
Det er Dansk Byggeris opfattelse,
at de problemer, der har været
omkring udbyttebeskatningen i
Danmark, primært skyldes den
mangelfulde håndtering af det
gældende regelsæt og ikke selve
lovgivningen.
Det er regeringens opfattelse, at de
danske regler for udbyttebeskat-
ning skal være robuste, således at
lovgivningen ikke giver mulighed
for, at udenlandske investorer kan
omgå den danske udbyttebeskat-
ning.
Virksomhedsordningen
Dansk Byggeri bemærker, at selv-
stændigt erhvervsdrivende bliver
ramt af dobbeltbeskatning, hvis de
søger at komme ud af et lånefor-
hold med en sikkerhedsstillelse
omfattet af stramningerne. Dette
forekommer Dansk Byggeri at væ-
re uhensigtsmæssigt.
Dansk Byggeri foreslår, at konse-
kvenserne lempes for de selvstæn-
digt erhvervsdrivende, der vil ind-
fri et låneforhold og annullere den
tilhørende sikkerhedsstillelse.
Regelsættet om beskatning ved
sikkerhedsstillelser er værnsregler,
Det er opfattelsen, at hvis den
selvstændigt erhvervsdrivende øn-
sker at gøre brug af midlerne i
virksomhedsordningen, bør dette
som udgangspunkt ske via en al-
mindelig hævning i hæverækkeføl-
gen og ikke ved, at der stilles sik-
kerhed for privat gæld med virk-
somhedens midler. Det er således
ikke hensigten, hverken med den
gældende regel eller den foreslåede
regel, at de skattemæssige konse-
kvenser skal være fuldt ud identi-
ske med en almindelig hævning i
hæverækkefølgen.
Det er i øvrigt Dansk Byggeris op-
fattelse, at stramningerne over for
sikkerhedsstillelser vil virke hæm-
mende for generationsskifter, ef-
tersom sælgers almindelige sikker-
hedsstillelse eller kautionering over
for købers bank risikerer at blive
ramt.
Det er opfattelsen, at de foreslåede
elementer ikke udgør en stramning
i forhold til de gældende regler.
Det gælder således fortsat, jf. for-
slagets § 12, nr. 2, at der kan stilles
sikkerhed, uden at dette anses for
en hævning, hvis sikkerhedsstillel-
sen foretages som led i en sædvan-
lig forretningsmæssig disposition.
Det gælder som udgangspunkt og-
så i forbindelse med generations-
skifte. Det vil dog altid være en
Side 9 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
konkret vurdering, om en sikker-
hedsstillelse i forbindelse med et
generationsskifte, fx som følge af
långivning til familiemedlemmer,
vil kunne anses for at være foreta-
get som led i en sædvanlig forret-
ningsmæssig disposition.
Endelig opfordrer Dansk Byggeri
til, at Skatteministeriet tilføjer ek-
sempler, der kan illustrere de for-
skellige elementer af L 123.
Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at den foreslåede § 4
b i store træk viderefører de gæl-
dende regler i virksomhedsskatte-
lovens § 10, stk. 6-8, hvorfor gæl-
dende praksis vil kunne tillægges
værdi i forbindelse med fortolk-
ningen af den foreslåede § 4 b.
Det er derfor opfattelsen, at det
ikke er nødvendigt med yderligere
eksempler til at illustrere de for-
skellige elementer vedrørende ju-
steringen af indgrebet i virksom-
hedsordningen.
Dansk Erhverv
Lovforslaget giver ikke Dansk Er-
hverv anledning til nogen umid-
delbare bemærkninger.
Dansk Industri – DI
De modtagne høringssvar er imø-
dekommet på en lang række punk-
ter, hvilket efter DI’s opfattelse
klart har forbedret lovforslaget.
Ifølge bemærkningerne til det
fremsatte lovforslag er et overord-
net formål:
”at skabe klarhed om rets-
tilstanden på en række områder i er-
hvervsbeskatningen. Regeringen ønsker
at tilvejebringe så entydige regler som mu-
ligt på de enkelte områder, så virksom-
Side 10 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hederne med rimelig sikkerhed ved, hvad
der gælder."
DI kvitterer for denne hensigtser-
klæring. Det må dog konstateres,
at de omhandlede forslag, herun-
der ikrafttrædelsesbestemmelserne,
primært er mindre justeringer af i
forvejen komplekse regler og des-
værre ikke bidrager afgørende til at
gøre reglerne mere overskuelige.
Det har desværre været nødvendigt
at foreslå relativt komplekse ikraft-
trædelsesbestemmelser bl.a. som
følge af, at lovgivningen skal gøres
EU-medholdelig med tilbagevir-
kende kraft.
Datterselskabsaktier
Det er positivt, at det er præcise-
ret, at lovforslaget ikke skal med-
føre overgangsbeskatning for de
omhandlede aktier. I forhold til
datterselskaber i lande, hvor der
siden 1. januar 2010 er indgået in-
formationsudvekslingsaftaler, ser
DI det gerne præciseret for klar-
hedens skyld, at dette ikke kan ud-
løse overgangsbeskatning.
Det ses ikke at være nødvendigt at
præcisere ordlyden af overgangs-
bestemmelsen på dette punkt.
Lovforslagets § 16, stk. 4, har alene
virkning for afkast på aktier, der er
datterselskabsaktier efter den nye
definition af datterselskabsaktier i
aktieavancebeskatningslovens § 4
A, som foreslået i lovforslagets § 3,
nr. 1 og 2. Informationsudveks-
lingsaftalen medfører, at der sker
et statusskifte fra porteføljeaktier
til datterselskabsaktier, hvilket
kunne udløse beskatning af en evt.
gevinst på porteføljeaktierne.
Overgangsreglen i lovforslagets §
16, stk. 4, har imidlertid ikke virk-
ning tilbage i tid for så vidt angår
afkast på porteføljeaktier.
DI foreslår, at lovforslaget justeres
således, at et dansk selskab stilles,
som om der var indgået en infor-
mationsudvekslingsaftale, såfremt
det danske selskab over for skat-
temyndighederne selv fremlægger
de oplysninger, som ville være om-
fattet af en informationsudveks-
Det kan ikke tiltrædes. Der er tale
om en tilpasning til EU-retten. Ef-
ter EU-retten kan forskelsbehand-
lingen begrundes med hensynet til
en effektiv skattekontrol, jf. dom
Skatteverket, C-101/05. Det er væ-
sentligt for en effektiv skattekon-
trol, at det er muligt at verificere
skatteyderens oplysninger, herun-
Side 11 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lingsaftale.
der til brug for vurderingen af om
selskabet er et selvstændigt skatte-
subjekt efter danske regler, og om
selskabet er selskabsskattepligtigt
uden fritagelse i det pågældende
land. Det bemærkes i øvrigt, at
Danmark har udvekslingsaftaler
med ca. 125 jurisdiktioner.
I forhold til betingelsen om, at
datterselskabet er selskabsskatte-
pligtigt, er bemærkningerne efter
DI’s opfattelse blevet formuleret
unødvendigt restriktivt, særligt føl-
gende:
”Med selskabsbeskatning menes
et selskabsskattesystem, der ligesom den
danske selskabsbeskatning er indkomst-
baseret, det vil sige, at der sker en opgø-
relse af selskabets indtægter og udgifter,
og nettobeløbet beskattes.”
Formule-
ringen kan skabe problemer fx i
forhold til visse udviklingslande
med et simplere skattesystem,
hvor beskatningen sker helt eller
delvist på grundlag af omsætning.
Formuleringen kan efter DI’s op-
fattelse også skabe tvivl i forhold
til selskabsbeskatningen i udvikle-
de lande som fx Estland, hvor be-
skatning først sker ved udlodning
og i princippet kan udskydes tids-
ubegrænset.
Der henvises til kommentaren til
Rederiforeningen og til FSR.
DI ser det også gerne præciseret,
at fx mellemholdingselskaber med
primær indkomst i form af udbyt-
te, som ikke beskattes, kan opfylde
betingelsen. I tilfælde, hvor ind-
komsten er beskattet i driftssel-
skabet, er der ikke grundlag for at
stille krav om beskatning i et mel-
Mellemholdingselskabet vil være
omfattet, hvis det generelt er sel-
skabsskattepligtigt uden fritagelse,
herunder af afkastet af dets formue
(og dets hjemland udveksler oplys-
ninger med Danmark). Derimod
vil et mellemholdingselskab, der er
fritaget fra selskabsbeskatning og
derfor ikke beskattes af afkastet på
Side 12 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lemholdingselskab i et andet land.
den udloddede formue, der ikke
videreudloddes til det danske mo-
derselskab, ikke være omfattet.
Nedsættelse af indkomstskattesatsen for
udgående udbytter
Det er fortsat DI’s opfattelse, at
det kan være i strid med EU-retten
alene at nedsætte beskatningen af
udbytter til 22 pct.
Der henvises til kommentaren til
Advokatrådet.
Investeringsinstitutter
DI fremfører, at hvor den uden-
landske investor ikke har mulighed
for at fradrage dansk betalt kilde-
skat i skatten i hjemlandet, vil den
danske kildeskat reducere den
udenlandske investors udbytte ef-
ter skat. Dette gælder fx institutio-
nelle investorer, som typisk ikke
betaler selskabsskat. I forlængelse
heraf understreger DI, at såfremt
sådanne investorer i dag forsøger
at undgå dansk kildeskat, skal det
ses i sammenhæng med, at den
danske kildeskat reducerer inve-
storernes efter-skat-afkast. Lov-
forslaget vil derfor ifølge DI med-
føre, at de pågældende investorer
fremover vil forlange et højere af-
kast før skat, når de investerer i
danske investeringsinstitutter.
For investorer, der er fritaget for
beskatning i deres hjemland, kan
den danske kildeskat udgøre en
ekstraomkostning. Dansk kildeskat
på udbytter fungerer dog som et
generelt værn mod skatteplanlæg-
ning, der sigter mod at mindske
skatten af aktiviteter i Danmark.
Af disse årsager er kildebeskatning
af udbytter indtjent i Danmark et
centralt princip i det danske skatte-
system. Som udgangspunkt bør der
desuden være gensidighed, således
at hvis Danmark opgiver retten til
beskatning, bør danske investorer
heller ikke beskattes, når der inve-
steres i udlandet. For visse pensi-
onskasser, er der i flere dobbeltbe-
skatningsoverenskomster indsat en
skattefritagelse for udbytter. Det
gælder fx i dobbeltbeskatningsaft-
alen med USA og Schweiz. I disse
tilfælde er Danmarks fritagelse for
udbytteskatten ikke ensidig, men
ledsaget af en tilsvarende skattefri-
tagelse for danske pensionskasser,
der investerer i de pågældende lan-
de.
Side 13 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DI påpeger, at forslaget risikerer at
lede til, at alternative investerings-
fonde vil flytte til udlandet, og po-
interer, at der ikke er grund til at
mistænkeliggøre kapitalfonde, ven-
turefonde og hedgefonde. Tiltag,
der reducerer udenlandske inve-
storers afkast fra sådanne fonde,
risikerer at ramme unoterede min-
dre og mellemstore selskabers ad-
gang til finansiering.
Der er ikke tale om at mistænkelig-
gøre særlige investeringsformer.
Lovforslagets afgrænsning over for
investeringsinstitutter omfattet af
UCITS-direktivet og tilsvarende
investeringsinstitutter hjemmehø-
rende uden for EU skyldes, at det
vurderes, at omgåelsesmuligheden
ikke kan forekomme systematisk i
sådanne investeringsinstitutter, så-
ledes at investorer med fælles inte-
resser i disse investeringsinstitutter
ikke systematisk kan tilbagesælge
aktier mv. svarende til de optjente
indtægter i investeringsinstituttet,
samtidig med at det indbyrdes ejer-
forhold opretholdes uændret.
DI gør opmærksom på, at uden-
landske investorer lovligt kan und-
gå dansk kildeskat, da de ikke er
begrænset skattepligtige af aktie-
avancer. Udenlandske investorer
kan således lovligt afstå aktier før
en udbyttebetaling og genkøbe
dem umiddelbart efter udbytteda-
toen. Hvis investorerne benytter
denne metode til undgåelse af
dansk kildeskat, vil tiltaget ikke
medføre et merprovenu til den
danske statskasse, men alene for-
øge de omkostninger, der knytter
sig til investering i danske investe-
ringsinstitutter.
Hvis en investor sælger en aktie
umiddelbart før udbyttedatoen og
genkøber en tilsvarende aktie efter
udbyttedatoen, er det en betingelse
for, at de danske skattemyndighe-
der accepterer salget og genkøbet
skattemæssigt, at investor har løbet
en kursrisiko, når der er tale om
identiske aktier. Det er netop der-
for, det foreslås at afskaffe mulig-
heden for at investere i aktiebase-
rede investeringsbeviser uden ud-
bytteret, da investor ved brug af
disse beviser kan undgå dansk ud-
bytteskat uden at løbe en kursrisi-
ko.
Overordnet mener DI, at såfremt
danske investeringsinstitutter i hø-
jere grad end udenlandske investe-
ringsinstitutter investerer i danske
virksomheder, så vil forslaget for-
ringe danske virksomheders ad-
Dansk udbyttebeskatning af uden-
landske investorer vurderes ikke i
almindelighed at reducere investe-
ringerne i Danmark i nævneværdigt
omfang, jf. ovenfor. Da de danske
investeringsinstitutter primært an-
Side 14 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
gang til finansiering. Det samme
vil gøre sig gældende, såfremt
udenlandske investorers afkast fra
danske fonde reduceres.
vendes til at investere i obligatio-
ner og udenlandske aktier, vurde-
res udbytteskatten i dette tilfælde i
endnu mindre grad at have betyd-
ning for danske selskabers adgang
til finansiering. Dertil kommer, at
institutterne primært investerer i
danske selskaber, hvor adgangen til
finansiering ikke udgør en betyde-
lig udfordring.
En fritagelse af udenlandske inve-
storer for dansk udbyttebeskatning
vurderes altovervejende at påvirke
ejerfordelingen af egenkapitalen i
danske selskaber, således at øgede
porteføljeinvesteringer fra uden-
landske investorer, der i dag bela-
stes af dansk udbytteskat, afløser
dansk ejerskab og ejerskab hos
udenlandske investorer, der allere-
de er fritaget for udbyttekildeskat.
En fritagelse af udenlandske inve-
storer for dansk udbyttebeskatning
ved investeringer via danske inve-
steringsinstitutter vurderes således
altovervejende at påvirke investo-
rernes valg af investeringsform.
DI opfordrer regeringen til på linje
med en række andre EU-lande at
fritage udenlandske institutionelle
investorer (CIV´s) etableret inden
for EU/EØS eller som Danmark
har indgået en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med. Begrun-
delsen er, at sådanne investorer
typisk ikke kan få fradrag for den
danske kildeskat i hjemlandet.
Danmark bør som udgangspunkt
ikke ensidigt opgive sin beskat-
ningsret til udbytter fra kilder i
Danmark efter intern dansk ret. En
opgivelse af dansk beskatning bør
ske gensidigt, jf. ovenfor.
Virksomhedsordningen
For så vidt angår forslagene vedrø-
Der henvises til kommentaren til
Side 15 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
rende virksomhedsordningen kan
DI generelt tilslutte sig høringssva-
ret fra Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevare.
Dansk Revision - Vi-
borg
Virksomhedsordningen
Dansk Revision bemærker, at så-
fremt lovforslaget bliver vedtaget i
den nuværende form, vil det med-
føre, at når en skatteyder anvender
virksomhedsordningen for sin
virksomhed og samtidig er ejer af
et parcelhus eller en blandet benyt-
tet ejendom, som bebos af skatte-
yder og efterfølgende udlejes, vil
det skulle indskydes i virksom-
hedsordningen, ved at værdien til-
lægges indskudskontoen. Hvis der
overføres prioritetsgæld ved
tvangsindskydelsen, vil den blive
betragtet som en overførsel fra
virksomhedsskatteordningen til
privatøkonomien, hvor der sker
fremrykning af beskatningen af
tidligere års opsparet overskud.
Anvendelse af bruttoprincippet
har uheldige konsekvenser for en
virksomhedsejer, når de nævnte
ejendomme overgår til erhvervs-
mæssig udlejning. Det foreslås, at
det i lovforslaget indarbejdes, at
ved indskud af et parcelhus eller
en blandet benyttet ejendom, skal
den tinglyste restgæld på prioritets-
lån tilsvarende indskydes i virk-
somhedsskatteordningen. Dansk
Revision påpeger, at der sker en
dobbeltbeskatning, hvis lovforsla-
get vedtages i sin nuværende form.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Dansk Vand- og Spil-
devandsforening –
Ændring vedr. elvirksomhed
Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening, DANVA, tilkendegiver sin
Side 16 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DANVA
støtte til lovforslaget, der indebæ-
rer en justering af SEL §§ 1 og 3.
Det foreslås således, at de små,
almene vandforsyninger, der er
skattefrie efter selskabsskattelo-
vens § 3, stk. 1, nr. 4 a, og som har
aktiviteter i form af produktion af
elektricitet eller produktion af
varme, ikke bliver skattepligtige af
deres hidtil øvrige skattefritagne
indtægter. Forsyningerne undgår
med andre ord, at de pludselig bli-
ver anset som el-virksomheder og
dermed bliver skattepligtige af alle
deres indtægter.
DANVA bemærker i den forbin-
delse, at lovændringen alene angår
de skattemæssige forhold for de
skattefrie, almene vandforsyninger,
der ikke er omfattet af vandsektor-
lovens § 2 stk. 1.
Det kan bekræftes, at lovændrin-
gen alene angår de skattemæssige
forhold for de vandforsyninger,
der ikke er omfattet af vandsektor-
lovens § 2, stk. 1.
Danske Advokater
Omgåelse af udbyttebeskatning ved til-
bagesalg til et udstedende investeringsin-
stitut
Danske Advokater bemærker, at
den del af lovforslaget, der vedrø-
rer tilbagesalg til det udstedende
investeringsinstitut, vanskeliggør
danske investorers investeringer i
udenlandske investeringsforenin-
ger, eftersom det i praksis vil være
vanskeligt for danske investorer at
sikre sig, om udenlandske investe-
ringsforeninger overholder de
danske krav til investeringsfor-
eninger med minimumsbeskat-
ning.
Det er en betingelse for, at et inve-
steringsinstitut er omfattet af den
foreslåede ændring af reglen i lig-
ningsloves § 16 B, stk. 2, nr. 4, om
tilbagesalg til det udstedende sel-
skab mv., at det ikke er underlagt
et lovgivningsmæssigt krav om ri-
sikospredning og pligt til at tilba-
gekøbe investeringsbeviser. Det vil
for det første sige, at bl.a. investe-
ringsinstitutter omfattet af UCITS-
direktivet, hvori langt de fleste in-
vesteringer foretages, ikke omfattes
af forslaget. For det andet vil et til-
bagesalg til et minimumsbeskattet
investeringsinstitut, herunder et
Side 17 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udenlandsk minimumsbeskattet
investeringsinstitut, ikke selvstæn-
digt kunne medføre, investerings-
instituttet ikke længere opfylder
betingelserne for at være omfattet
af reglerne for investeringsinstitut-
ter med minimumsbeskatning.
Omgåelse af udbyttebeskatning ved om-
bytning til investeringsbeviser uden ret til
udbytte
I forhold til den del af lovforslaget
der vedrører salg og genkøb af in-
vesteringsbeviser, bemærker Dan-
ske Advokater, at der ikke er gjort
en undtagelse for investeringsinsti-
tutter, som udbyder deres andele
til offentligheden og er undergivet
et krav om risikospredning og til-
bagekøbspligt. Det er Danske Ad-
vokaters opfattelse, at lovændrin-
gen især er uhensigtsmæssigt for
de investorer, som beskattes af
udbyttet, eftersom disse investorer
reelt beskattes af at modtage en
del af deres egen investering retur.
Danske Advokater opfordrer Skat-
teministeriet til at overveje en mo-
del, hvorved muligheden for inve-
steringsbeviser uden ret til udbytte
bevares i videst muligt omfang.
Den foreslåede begrænsning af
mulighederne for at udstede inve-
steringsbeviser uden ret til udbytte
omfatter kun minimumsbeskattede
investeringsinstitutter. Det er såle-
des ikke afgørende, om der er tale
om et investeringsinstitut omfattet
af UCITS-direktivet, men derimod
om det er minimumsbeskattet. Det
skyldes, at det er omgåelse af be-
skatning af minimumsindkomsten
som indgrebet værner imod. Inve-
steringsselskaber der ikke opgør en
minimumsindkomst har således
fortsat mulighed for at udstede in-
vesteringsbeviser uden udbytteret.
Der henvises herudover til kom-
mentaren til IFB.
Virksomhedsordningen
Danske advokater bemærker, at
foreningen overordnet set kan til-
slutte sig, at der foretages en række
justeringer af de regler, der blev
indført ved lov nr. 992 af 16. sep-
tember 2014 (L 200).
Side 18 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske advokater anfører, at der
ved at flytte indholdet af den nu-
gældende virksomhedsskattelovs §
10, stk. 6-8, til den nye § 4 b opnås
mulighed for at komme med nye
bemærkninger i lovforslaget til be-
stemmelsen.
De specielle bemærkninger til be-
stemmelsen fylder tre sider. Hvis
der ikke er tiltænkt materielle æn-
dringer i forhold til L 200, havde
det været tilstrækkeligt at henvise
til, at der ikke skulle foretages no-
gen materiel ændring.
I forlængelse heraf bemærker
Danske Advokater, at et eksempel
på en sådan lovgivningsteknik
fremgik af lovforslag nr. L 202 af
22. april 2009 med forslag til § 12,
nr. 7 og 8. Ved lovforslaget og den
efterfølgende lovgivning blev den
dagældende ligningslovs §§ 16 A
og 16 B omskrevet. Uanset be-
stemmelsernes omfang er de spe-
cielle bemærkninger holdt nede på
under en side.
Det er vurderingen, at det er nød-
vendigt med en nyaffattelse af
virksomhedsskattelovens § 10 stk.
6-8, i form af den foreslåede § 4 b
for at sikre, at der fremadrettet kan
være den fornødne sikkerhed om-
kring de skattemæssige konsekven-
ser ved at stille aktiver, der indgår i
virksomhedsordningen til sikker-
hed for gæld, der ikke indgår i ord-
ningen.
Det bemærkes, at Skatterådet ind-
leder dets begrundelse for afgørel-
sen vedrørende de skattemæssige
konsekvenser af reglen om beskat-
ning ved sikkerhedsstillelse i
SKM2015.745.SR med at tilkende-
give følgende:
”Det fremgår klart af lovforarbej-
derne til virksomhedsskattelovens
§ 10, stk. 6, at lovgivers udtrykkeli-
ge intention har været, at konse-
kvensen af, at virksomhedens akti-
ver stilles til sikkerhed for privat
gæld, skal være, at der sker beskat-
ning af et beløb uden om hæve-
rækkefølgen i virksomhedsskatte-
lovens § 5.”
I lyset heraf er det opfattelsen, at
der bør ske en nyaffattelse af reg-
len om beskatning ved sikkerheds-
stillelse, som det foreslås i lov-
forslaget.
Derudover skal det bemærkes, at
det fremgår af Justitsministeriets
Vejledning om Lovkvalitet, at der
ved nyaffattelse af en bestemmelse
som udgangspunkt skal skrives
bemærkninger til hele bestemmel-
Side 19 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sen – altså specielle bemærkninger.
Dette gælder også, selv om der for
dele af bestemmelsens vedkom-
mende er tale om videreførelse af
gældende ret.
Det er som udgangspunkt ikke til-
strækkeligt, at der i de specielle
bemærkninger til bestemmelser,
der helt eller delvist viderefører
gældende ret, alene henvises til, at
den hidtil gældende retstilstand fo-
reslås videreført uændret.
Derfor er der skrevet fulde speciel-
le bemærkninger til den foreslåede
§ 4 b. Der er endvidere foretaget
en række præciseringer af reglen
om overførsel ved sikkerhedsstil-
lelse, og det angives i bemærknin-
gerne, hvorledes disse præciserin-
ger skal fortolkes.
Danske Advokater mener, at det
er betænkeligt, at der ved at flytte
en lovbestemmelse fra en paragraf
til en anden opnås mulighed for at
fremkomme med ”nye” bemærk-
ninger til en i øvrigt næsten uæn-
dret bestemmelse. Ved fortolknin-
gen af den nye bestemmelse i § 4 b
vil bemærkningerne, der nu er in-
deholdt i lovforslag nr. L 123, bli-
ve anvendt. Ved fortolkning af
den nugældende virksomhedsskat-
telovs § 10, stk. 6-8, vil det være
bemærkningerne i lovforslag nr. L
200, der skal anvendes.
Bemærkningerne til lovforslag nr.
L 200 er ikke fyldestgørende og
tager ikke højde for en række situ-
ationer. Den usikkerhed, der er
Bemærkningerne i lovforslaget til
den foreslåede § 4 b, er en beskri-
velse af gældende ret.
At bemærkningerne til den foreslå-
ede § 4 b i virksomhedsskatteloven
er mere omfattende end bemærk-
ningerne i lovforslaget til den nu-
gældende virksomhedsskattelovs §
10, stk. 6, er en konsekvens af
Justitsministeriets Vejledning om
Lovkvalitet, jf. ovenfor.
Side 20 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
knyttet hertil, kan på den ene side
siges at blive afklaret ved lov-
forslag nr. L 123. På den anden
side kan usikkerheden også refere-
re sig til forhold, der er til skatte-
yderens gunst. Efter Danske Ad-
vokaters opfattelse bør det derfor
klart angives, at bemærkningerne
til den foreslåede § 4 b alene ved-
rører retstilstanden fremadrettet. I
modsat fald kan det sidestilles med
lovgivning med tilbagevirkende
kraft.
I de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 12, nr. 2, er den
materielle justering om, at en sik-
kerhedsstillelse nu er en overførsel
i hæverækkefølgen, behandlet. I
sidste pkt. er der anført følgende:
”Det er endvidere ikke muligt at bogføre
en overførsel, jf. den foreslåede § 4 b,
stk. 1, som en hensættelse til senere hæv-
ning.”
Den pågældende sætning synes ik-
ke at have den fornødne klarhed.
Hvis der foretages en sikkerheds-
stillelse, som dermed er en over-
førsel i hæverækkefølgen, og en
skatteyder har et beløb hensat til
senere hævning, vil man kunne re-
ducere den pågældende hensættel-
se til senere hævning med sikker-
hedsstillelsesbeløbet, sådan at sik-
kerhedsstillelsen ikke udløser skat-
temæssige konsekvenser. Danske
Advokater beder om at det be-
kræftes, at dette er korrekt.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Side 21 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
I forlængelse heraf bemærker
Danske Advokater, at det anførte i
lovforslagets bemærkninger ikke
virker klart. Hvis der er en sikker-
hedsstillelse, som er en overførsel,
kan den ikke bogføres som en
hensættelse til en senere hævning,
hvilket kan tiltrædes. Ellers er det
jo ikke en overførsel. Et beløb, der
er hensat til senere hævning, kan
derimod godt reduceres med sik-
kerhedsstillelsen. Danske Advoka-
ter beder om, at det angives, hvad
der præcist menes med det pågæl-
dende afsnit.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
I de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 12, nr. 2, er der
indsat en formulering om en helt
konkret situation fra reglerne fra
lov nr. 992 af 16. september 2014.
Det pågældende afsnit, der starter
med.
”I øvrigt bemærkes det …”,
ved-
rører kassekreditter, som eksiste-
rede før den 10. juni 2014. I afsnit-
tet behandles det, hvordan en ind-
gangsværdi pr. 10. juni 2014 skal
opgøres. Den pågældende formu-
lering har utvivlsomt afsæt i Skat-
terådets bindende svar offentlig-
gjort som SKM2015.745.SR og
besvarelsen af spørgsmål 3. Det
var Skatterådets opfattelse, at der
skal opgøres en indgangsværdi på
en kassekredit pr. 10. juni 2014, og
at efterfølgende træk ud, over
trækket pr. 10. juni 2014, udløser
beskatning. Som det fremgår af
det bindende svar, er spørgeren
ikke enig heri. Det bindende svar
vedrører bl.a. en fortolkning af
spørgsmål 38 til lovforslaget nr. L
Bemærkningerne i lovforslaget til
den foreslåede § 4 b er en beskri-
velse af gældende ret, jf. kravet om
en sådan beskrivelse i Justitsmini-
steriets Vejledning om Lovkvalitet.
Indtil skattemyndighedernes, her-
under Skatterådets, praksis evt.
måtte blive underkendt ved Lands-
skatteretten eller domstolene, er
den pågældende praksis udtryk for
gældende ret.
I forhold til det pågældende afsnit i
lovforslagets bemærkninger om
kassekreditter, er det opfattelsen, at
det er en konsekvens, når det op-
gjorte beløb sker på baggrund af
det laveste beløb af enten gældens
kursværdi eller sikkerhedsstillelsens
størrelse. Herved fremkommer der
en indgangsværdi for kassekredit-
ter, hvorved træk før den 11. juni
2014 indebærer, at der er tale om
en eksisterende sikkerhedsstillelse,
der medfører suspension af opspa-
Side 22 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
200.
Det er efter Danske Advokaters
opfattelse retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt at indsætte en sådan
bemærkning i lovforslag nr. L 123,
idet Skatterådets bindende svar
herved reelt for lovskraft, men
med tilbagevirkende kraft. Mange
skatteydere er uenige i Skatterådets
besvarelse af spørgsmål 3 i
SKM2015.745.SR. Det må derfor
forventes, at der kommer skattesa-
ger om fortolkning af netop denne
overgangsregel. Det er derfor be-
tænkeligt, når det i lovforslag nr. L
123 ”i øvrigt bemærkes”, hvordan
Skatteministeriets syn på retstil-
standen bagud ser ud. Det pågæl-
dende afsnit burde efter Danske
Advokaters opfattelse slet ikke ha-
ve været med i lovforslaget.
Danske Advokater opfordrer skat-
teministeren til at angive, at det
pågældende afsnit udgår af lov-
forslaget.
ringsmuligheden fra 1. januar 2018
og frem, hvis betingelserne for op-
sparing ikke er mødt, mens træk
fra den 11. juni 2014 medfører en
overførsel fra virksomhedsordnin-
gen til privatøkonomien.
Det er endvidere opfattelsen, at
bemærkningen kan være relevant,
såfremt der trækkes på en kasse-
kredit efter den 1. juli 2016, men
som eksisterede den 10. juni 2014.
Opfordringen, til at angive at det
pågældende afsnit udgår af lov-
forslagets specielle bemærkninger,
kan derfor ikke imødekommes.
Ændring af indberetningsreglerne for
administratorer af værdipapirfonde
Denne del af lovforslaget har ikke
givet Danske Advokater anledning
til bemærkninger.
DGI
Ændring vedr. elvirksomhed
DGI’s sonderinger viser, at kapaci-
tetsgrænsen på 25 kW ikke løser
alle de utilsigtede virkninger, der er
på området. Den foreslåede græn-
se på 25 kW vil ganske vist betyde,
at ingen lokale foreninger med et
almindeligt solcelleanlæg på taget
En forening kan undgå at blive
skattepligtig af alle foreningens
indtægter, når foreningen har ind-
tægter fra salg af elektricitet, ved at
oprette et selskab, der driver el-
virksomheden.
Side 23 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fremover risikerer at blive betrag-
tet som et elselskab i skattemæssig
forstand. Men der findes store
landsdækkende organisationer
med dertil hørende administrati-
onsbygninger, hvor man godt kan
forestille sig, at der kan være be-
hov for et solcelleanlæg med en
kapacitet på over 25 kW.
DGI foreslår derfor, at kapacitets-
grænsen på 25 kW ikke skal gælde
for almennyttige og almenvelgø-
rende organisationer. Disse for-
eninger vil dog være skattepligtige
af indtægter ved salg af el.
Med hensyn til afgrænsning fore-
stiller DGI sig, at reglen skal om-
fatte de foreninger, der efter prak-
sis er omfattet af momslovens §
13, stk. 1, nr. 17 og nr. 21, som
foreninger m.v., der har et almen-
nyttigt eller almenvelgørende for-
mål. Fx kan formålet være
sygdomsbekæmpelse
forebyggende børne- og ung-
domsforsorg
ulandshjælp
kirkeligt arbejde
amatøridrætsarbejde
sikring af ø-samfunds overle-
velse.
Lovforslaget giver mulighed for, at
en forening kan opsætte et mindre
energianlæg som fx et solcelleanlæg
med en maksimal kapacitet på 25
kW, uden at det er nødvendigt, at
der oprettes et selskab. Det bety-
der, som også nævnt af DGI, at
ingen lokale foreninger med et al-
mindeligt solcelleanlæg eller en
husstandsvindmølle fremover risi-
kerer at blive betragtet som et el-
selskab i skattemæssig forstand.
Større el-producerende anlæg skal
derimod, for at undgå skattepligt af
hele foreningsvirksomheden, fort-
sat placeres i et datterselskab, hvor
samhandlen efter de almindelige
skatteregler skal foregå på arms-
længdevilkår.
Der er derfor ikke fundet grundlag
for at ændre forslaget som foreslå-
et af DGI.
Finansrådet
Virksomhedsordningen
Finansrådet bemærker, at det i re-
lation til lovforslagets § 12, nr. 2,
findes unødigt restriktivt, at en
sikkerhed, der er beskattet i hen-
hold til reglerne i den nye § 4 b,
ikke senere kan udskiftes med en
ny sikkerhed af samme størrelse.
Finansrådet foreslår, at en allerede
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Side 24 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
beskattet sikkerhedsstillelse skal
kunne udskiftes med en ny sikker-
hed, så længe den nye sikkerhed
ikke udgør en højere værdi, end
det beløb der blev anset for over-
ført til privatøkonomien, da værdi-
en af den oprindelige sikkerhed
blev anset for overført til privat-
økonomien.
Finansrådet mener, at det er be-
klageligt, at lovforslaget ikke tager
hånd om den generelle problem-
stilling vedrørende indskud af
ejendom med tilhørende finansie-
ring i en igangværende virksom-
hedsordning. Det anses for at være
unødigt hårdt, at indskud af gæl-
den anses for at være en hævning i
hæverækkefølgen. Skatteministeri-
et bør overveje, om ikke man i dis-
se tilfælde burde administrere efter
et nettoprincip, således at det alene
er differencen mellem aktiv og
gæld, der skal påvirke indskuds-
kontoen og opgørelsen af eventu-
elle hævninger som følge af ind-
skuddet.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Finansrådet bemærker, at det er
positivt, at der indføres en valgfri
overgangsregel, således at perso-
ner, der har disponeret i overens-
stemmelse med det oprindeligt
fremsatte L 200, ikke beskattes af
en udvidelse af sikkerhedsstillelse.
Finansrådet mener dog, at det vil
være hensigtsmæssigt, hvis over-
gangsreglen blev udvidet til at gæl-
de i perioden 11. juni til 31. de-
cember 2014.
Det bemærkes, at den valgfrie
overgangsregel vedrører en værns-
regel, der skal sikre, at der ikke
sker en utilsigtet udnyttelse af virk-
somhedsordningen fremover.
Ved oversendelse af ændringsfor-
slaget den 8. september 2014 til
Folketingets Skatteudvalg, kunne
de selvstændigt erhvervsdrivende
gøre sig bekendt med de skatte-
mæssige konsekvenser af deres di-
spositioner.
Side 25 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Med disse to forhold for øje, ses
der ikke at være grundlag for at
udvide virkningsperioden af den
valgfrie overgangsregel helt frem til
den 31. december 2014.
I øvrigt er det opfattelsen, at blot
fordi der indføres en frivillig over-
gangsregel for en begrænset perio-
de, ændrer det ikke grundlæggende
på, at de dispositioner, som over-
gangsreglen omfatter, reelt er ud-
tryk for en udnyttelse af virksom-
hedsordningen. Det er derfor op-
fattelsen, at såfremt forslaget om
en forlængelse af perioden, hvori
den valgfrie overgangsregel kunne
finde anvendelse, blev imøde-
kommet, vil det være en accept af
udnyttelsen af virksomhedsordnin-
gen.
Derfor kan forslaget ikke imøde-
kommes.
Finansrådet skriver, at lovforslaget
fortsat ikke løser problemet med
den almindelige modregningsad-
gang og alskyldserklæringer, og
hvilken virkning disse har på vur-
deringen af, om der foreligger en
sikkerhedsstillelse. Der efterlyses
nogle generelle retningslinjer for
den brede fortolkning af begrebet
sikkerhedsstillelse.
Det er i bemærkninger til lov-
forslaget så fyldestgørende som
muligt beskrevet, hvad der forstås
ved en sikkerhedsstillelse. Der vil
dog fortsat skulle foretages en
konkret vurdering, og det er såle-
des ikke muligt at lave en udtøm-
mende opregning. Det bemærkes
endvidere, at der ved fortolknings-
tvivl er mulighed for at bede
SKAT om et bindende svar.
Der kan supplerende henvises til
kommentaren til FSR – danske re-
visorer.
Side 26 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Investeringsinstitutter
Finansrådet anerkender behovet
for at sikre en robust udbyttebe-
skatning i Danmark. Det er Fi-
nansrådets opfattelse, at der er tale
om et lovforslag, der opstiller
værnsregler mod nogle få potenti-
elle skattespekulanter, men samti-
dig forringer forslaget danske in-
vesteringsinstitutters muligheder
for eksport af deres produkter li-
gesom det forringer vilkårene for
danske investorer. Forringelserne
vil have en negativ påvirkning på
vækst og arbejdspladser i den dan-
ske kapitalforvaltningsbranche. I
forlængelse heraf opfordrer Fi-
nansrådet til en løsningsmodel,
hvor beskatningsretten til danske
aktieudbytter sikres ved, at udbyt-
ter fra danske aktier beskattes i in-
vesteringsinstituttet med 15 pct.,
hvilket giver mulighed for at af-
skaffe udbytteskatten på investe-
ringsinstituttets udbytter til uden-
landske investorer.
Der henvises til kommentaren til
IFB.
Finansrådet bemærker, at lov-
forslaget medfører, at det i praksis
alene er investeringsinstitutter om-
fattet af UCITS, der ikke berøres
af forslaget. Hvis investeringsinsti-
tuttet således ikke omfattes af
UCITS direktivet, vil et tilbagesalg
af aktier mv. omfattet af aktie-
avancebeskatningslovens § 19 her-
efter blive beskattet efter de al-
mindelige regler, dvs. at hele salgs-
summen beskattes som udbytte, jf.
ligningslovens § 16 B, stk. 1.
Ifølge Finansrådet synes der ikke i
Det er opfattelsen, at de foreslåede
stramninger er proportionale. Se
hertil bemærkningerne til IFB,
hvor det bl.a. bemærkes, at der er
flere muligheder for, at investorer
kan agere, således at udbyttebe-
skatning kan undgås.
Der henvises til kommentaren til
Side 27 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lovforslaget at være taget højde
for, at danske investorer, som også
synes at blive omfattet af de fore-
slåede regler, allerede løbende la-
gerbeskattes af gevinst/tab af akti-
er mv. omfattet af aktieavancebe-
skatningslovens § 19.
FSR vedr. beskatning af lagerbe-
skattede danske investorer.
Finansrådet beder i den forbindel-
se Skatteministeriet bekræfte, at
der ikke indtræder dobbeltbeskat-
ning af danske investorer, hvilket
ifølge Finansrådet i høj grad ville
gøre investeringer omfattet af ak-
tieavancebeskatningslovens § 19
helt uinteressante, hvorefter det vil
være nærliggende for danske inve-
storer at finde alternative investe-
ringsmuligheder, evt. i udlandet.
Ifølge Finansrådet forekommer de
forslåede ændringer ikke proporti-
onelle i forhold til det ønskede
mål.
Finansrådet anfører, at såfremt
lovforslaget vedtages i sin nuvæ-
rende form, vil det i praksis inde-
bære, at danske investorer undla-
der at investere i selskaber omfat-
tet af aktieavancebeskatningslo-
vens § 19.
Som det fremgår af kommentaren
til FSR, vil det blive undersøgt
nærmere, om det er muligt at juste-
re reglerne for lagerbeskattede
danske investorers opgørelse af la-
gerbeskatningen.
Det bemærkes, at for danske inve-
storer vil et tilbagesalg til et udste-
dende selskab mv. kunne kvalifice-
res som udbytte, uanset om selska-
bet mv. er hjemmehørende i
Danmark eller udlandet, og at ak-
tieavancebeskatningslovens § 19
gælder aktier mv. i udenlandske
selskaber på lige fod med danske
selskaber.
Ifølge Finansrådet betyder lov-
forslaget i forhold til udenlandske
investorer, at danske investerings-
institutter, uanset om de retter sig
mod institutionelle investorer, ek-
sempelvis pensionskasser eller pri-
vate investorer, vil blive ramt af
Lovforslaget sikrer, at udenlandske
investorer ikke kan omgå den dan-
ske udbytteskat.
Endvidere bemærkes, at udlændin-
ges investeringer i danske institut-
ter udgør en begrænset andel af in-
Side 28 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lovforslaget og dermed ikke kan
sælges i udlandet. Finansrådet an-
fører, at den naturlige konsekvens
af dette tiltag bliver, at den danske
investeringsfondsbranche bliver
tvunget til at oprette investerings-
institutter i udlandet, som kan ud-
byde disse produkter. Dette med-
fører, at de må flytte en del af de-
res virksomhed til udlandet med
tab af højtlønnede danske arbejds-
pladser til følge.
stitutternes samlede formue, hvor-
for det vurderes at have begrænset
effekt på beskæftigelsen i bran-
chen, såfremt det bliver sværere at
sælge investeringsbeviser i udlan-
det. Dertil kommer, at den samlede
beskæftigelse i Danmark bestem-
mes af arbejdsudbuddet og ar-
bejdsmarkedets rammevilkår. Det-
te indebærer, at en eventuel reduk-
tion i beskæftigelsen inden for in-
vesteringsformidling på sigt vil bli-
ve modsvaret tilsvarende af øget
beskæftigelse i andre brancher.
Derfor vurderes det ikke at være
forbundet med væsentlige sam-
fundsøkonomiske konsekvenser,
såfremt beskæftigelsen i investe-
ringsfondsbranchen måtte blive
reduceret.
Finansrådet bemærker, at forslaget
indebærer, at livsforsikringsselska-
ber, der ikke kan få udbyttefrikort,
og som ikke kan gøre brug af dis-
pensationsmuligheden, pålægges
en ekstraskat i forbindelse med, at
der løbende foretages emissioner
og indløsninger til brug for afdæk-
ning af pensionsforpligtelser. Livs-
forsikringsselskaber bør derfor
undtages.
Der henvises til kommentaren til
F&P.
Finansrådet henviser til, at det i
praksis er en udfordring at få di-
spensation efter ligningslovens §
16 B, stk. 2, nr. 6, igennem hos
SKAT, idet sagsbehandlingstiden
er uforholdsmæssig lang, og pro-
ceduren herfor uklar. Finansrådet
opfordrer derfor til, at der opstilles
klare kriterier for, hvornår investor
Som det fremgår nedenfor, vil det
ikke være hensigtsmæssigt at op-
stille særlige kriterier i relation til
investeringsinstitutter, ligesom det
ikke er hensigtsmæssigt at indføre
stående dispensationer inden for
faste rammer.
Særreglen om, at et tilbagesalg til et
Side 29 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
berettiget kan forvente at få en di-
spensation, således at investorer
har sikkerhed herfor allerede på
investeringstidspunktet. Ifølge Fi-
nansrådet bør der gives mulighed
for stående dispensation inden for
fastsatte rammer.
investeringsinstitut altid avancebe-
skattes, blev indført ved lov nr.
232 af 2. april 2003 (L113 02-03).
Inden dette tidspunkt var dispen-
sation efter ligningslovens § 16 B,
stk. 2, nr. 6, også for investerings-
institutter udgangspunktet, hvis
der var ønske om at afvige fra den
absolutte hovedregel, hvorefter af-
ståelsessummer ved et tilbagesalg
til udstedende selskab beskattes
som udbytte. Begrundelsen for, at
man valgte generelt at undtage in-
vesteringsinstitutter, var, at det of-
te er bankerne, der som formidlere
af investeringsbeviser tilbagesælger
overskydende investeringsbeviser
til investeringsinstitutterne. Her-
udover havde dispensation bl.a.
normalt været betinget af, at inve-
stor havde afhændet alle sine aktier
i selskabet, og således reelt opgivet
sin indflydelse på selskabet.
Med lovændringen i 2003 blev det
således ikke antaget, at der var ge-
nerelle betænkeligheder ved altid at
lade tilbagesalg til investeringsinsti-
tutter beskatte som avance. Sigtet
med undtagelsen var således al-
mindelige investeringsforeninger,
og dermed ikke investeringsenhe-
der, hvor investorer med fælles in-
teresser systematisk kan tilbagesæl-
ge aktier mv. svarende til de op-
tjente indtægter i investeringsinsti-
tuttet. I en sådan situation opnås,
at skattepligtige udbytter konverte-
res til skattefri avancer, samtidig
med at det indbyrdes ejerforhold
opretholdes uændret. Derfor om-
fatter stramningen fx alternative
investeringsfonde, men ikke inve-
steringsinstitutter omfattet af
Side 30 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
UCITS-direktivet, som er den fo-
retrukne investeringsform blandt
personlige danske investorer.
Desuden er der fortsat mulighed
for, at investorer kan agere således,
at udbyttebeskatning undgås.
Børsnoterede investeringsinstitut-
ter er fx ikke omfattet af stramnin-
gen, ligesom afståelse af investe-
ringsbeviser til andre end det ud-
stedende investeringsinstitut heller
ikke udløser udbyttebeskatning.
Investor kan således afstå investe-
ringsbeviserne til fx en bank uden
at blive udbyttebeskattet.
Investeringsbeviser uden ret til udbytte
Finansrådet bemærker, at det ikke
forekommer rimeligt, at investor
reelt bliver beskattet af en del af
sin købesum i form af et skatte-
pligtigt udbytte, hvis der ikke kan
købes ex-kuponbeviser. Ved køb
af et ex-kupon bevis, hvor investor
ikke har ret til udbytte, undgås det,
at investor beskattes af en del af
sin anskaffelsessum i købsåret.
Hvis lovforslaget gennemføres,
har investor ikke længere denne
mulighed.
Der henvises til kommentaren til
IFB.
Forsikring & Pension –
F&P
Investeringsinstitutter
F&P har ikke nogen indvendinger
mod sigtet med forslaget, men
mener dog, at forslaget – forment-
lig utilsigtet - rammer for bredt og
lægger i den forbindelse vægt på,
at de danske skatteregler for kol-
lektive investeringsinstitutter så
vidt muligt er tilpasset det interna-
tionale marked for kapitalforvalt-
Der henvises til kommentaren til
IFB.
Side 31 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ningsydelser, så den danske inve-
steringsfondsbranche er konkur-
rencedygtig med udlandet. Dette
kan medvirke til, at den danske
pensionssektor også fremover har
et stærkt incitament til at placere
midler under forvaltning i danske
investeringsinstitutter.
Tilbagesalg til det udstedende investe-
ringsinstitut mv.
F&P bemærker, at danske sel-
skabsskattepligtige livsforsikrings-
selskaber investerer i den type in-
vesteringsinstitutter, som vil blive
omfattet af forslaget om, at et til-
bagesalg til det udstedende selskab
mv. kan blive kvalificeret som ud-
bytte. Selskaberne foretager i den
forbindelse løbende justeringer af
investeringerne (evt. fordelt over
flere investeringsinstitutter) gen-
nem køb og tilbagesalg i det enkel-
te investeringsinstitut. Disse juste-
ringer afspejler den løbende til-
pasning af investeringsprofilen for
livsforsikringsselskabernes kunder
(pensionsopsparerne). Selskaberne
er som udgangspunkt selskabsskat-
temæssigt lagerbeskattet af afkastet
på disse investeringer, mens allo-
keringen af afkastet til kunderne
giver selskabsskattemæssigt fra-
drag. Dette system hænger skatte-
mæssigt sammen.
F&P vurderer, at forslaget indebæ-
rer, at selskabernes fulde tilbage-
salgssum fremover skal beskattes
som udbytte. Af lovforslagets be-
mærkninger fremgår ikke klart,
hvorledes samspillet med oven-
nævnte regler fungerer, herunder
Der henvises til kommentaren til
FSR, hvor det bemærkes, at Skat-
teministeriet vil undersøge nærme-
re, om det er muligt at justere reg-
lerne for lagerbeskattede danske
investorers opgørelse af lagerbe-
skatningen, i forbindelse med, at
der er sket udbyttebeskatning. Det
er dog i den forbindelse afgørende,
at udbyttebeskatningen stadig sik-
res.
Side 32 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
om og under hvilke betingelser be-
skatningen modsvares af et tilsva-
rende fradrag, så den nuværende -
korrekte - sammenhæng i beskat-
ningen bevares. Hvis forslaget in-
debærer en yderligere beskatning –
hvilket altså ikke er helt klart - skal
forslaget justeres, så det ikke er til-
fældet.
F&P bemærker, at det fremgår af
lovforslagets bemærkninger, at in-
vestorer, der som følge af forslaget
vil blive udbyttebeskattet, vil kun-
ne søge dispensation hos SKAT
efter gældende dispensationsprak-
sis og derved kunne opnå beskat-
ning som avance – men også at det
normalt er en betingelse for di-
spensation, at aktionæren har af-
hændet alle sine andele og således
reelt har opgivet sin indflydelse på
selskabet. Ifølge F&P er denne
dispensationspraksis dog for snæ-
ver til at kunne løse det problem,
som forslaget – muligvis - medfø-
rer, fordi selskaberne som ovenfor
nævnt ikke afhænder alle deres an-
dele i investeringsinstitutterne,
men i stedet rebalancerer investe-
ringerne hen over disse.
Danske tværgående pensionskas-
ser og arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsselskaber er undtaget
fra selskabsskattepligt, jf. SEL § 3,
stk. 1, nr. 9 og 18, og har i den
forbindelse, jf. kildeskattebekendt-
gørelsens § 31, stk. 2, nr. 1, ret til
at få udstedt udbyttefrikort. Sel-
skabsskattepligtige livsforsikrings-
selskaber har ikke denne mulighed.
Der henvises til kommentaren til
Finansrådet.
Side 33 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
F&P anfører, at hvis det måtte væ-
re en løsning at udvide SKATs
dispensationsmulighed, skal de
fornødne dispensationer udstedes
med virkning fra 23. februar 2016,
jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i §
16, stk. 9, og den anførte begrun-
delse i forslagets bemærkninger
hertil. På baggrund af disse over-
vejelser opfordrer F&P skattemi-
nisteren til at sikre, at lovforslaget
ikke medfører en utilsigtet overbe-
skatning af selskabsskattepligtige
livsforsikringsselskaber.
FSR – danske revisorer
Datterselskabsaktier
FSR ønsker bekræftet, at betingel-
sen om, at datterselskabet er sel-
skabsskattepligtigt uden fritagelse i
hjemstedslandet, er opfyldt i føl-
gende tilfælde:
- Selskaber omfattet af moder-
/datterselskabsdirektivet.
- Selskaber, der ikke opgør for-
tjenesten løbende, men opgør
denne ved udlodningen af ud-
bytte (fx Estland).
- Selskaber, der er underkastet
selskabsbeskatning, men som
opgør indkomsten på et andet
grundlag end faktiske indtæg-
ter minus faktiske omkostnin-
ger (fx tonnagebeskatning).
- Selskaber, som er underkastet
selskabsbeskatning, men som
er fritaget for beskatning af en
eller flere konkrete indkom-
starter.
Det kan bekræftes for så vidt an-
gående moder-/datterselskabs-
direktivet, idet det efter artikel 2
alene omfatter selskaber i en med-
lemsstat, som uden fritagelse er
omfattet af selskabsskat i en med-
lemsstat.
Det kan også bekræftes for så vidt
angående Estlands skattesystem,
idet der er tale om selskabsbeskat-
ning af datterselskabet ved udlod-
ningen af udbyttet.
Det kan bekræftes, at tonnagebe-
skatning anses for at være en ind-
komstbeskatning.
Endelig kan det bekræftes, at sel-
skaber vil blive anset for at være
selskabsbeskattet, selvom enkelte
indkomstarter som fx udbytter er
fritaget for beskatning.
FSR anmoder om at få bekræftet,
at der ikke sker afståelsesbeskat-
Det kan bekræftes.
Side 34 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ning som følge af statusskifte i føl-
gende eksempel: Et selskab, som
er skattemæssigt hjemmehørende i
Danmark ejer 40 pct. af aktier i et
udenlandsk selskab, som er hjem-
mehørende i et land, der ikke har
en DBO med Danmark. Det på-
gældende land indgik en aftale
med Danmark om udveksling af
skatteoplysninger, der trådte i kraft
i 2014.
FSR mener, at den ændrede affat-
telse af aktieavancebeskatningslo-
vens § 4 A, stk. 2, i visse tilfælde
vil indebære en skærpelse af be-
skatningen, fx hvis et datterselskab
i et DBO-land er skattefritaget i sit
hjemland. Det danske modersel-
skab bliver dermed skattepligtigt af
udbytterne. Skærpende regler bør
ifølge FSR ikke indføres med til-
bagevirkende kraft, hvorfor ikraft-
trædelsesbestemmelsen bør æn-
dres, således at den nye affattelse
af bestemmelsen alene har fremti-
dig virkning i de tilfælde, hvor æn-
dringen indebærer en skærpelse.
Lovforslaget medfører, at aktiebe-
siddelserne bliver anset for at være
porteføljeaktiebesiddelser. Lov-
forslagets § 16, stk. 4, har imidler-
tid alene virkning for afkast på ak-
tier, der er datterselskabsaktier ef-
ter den nye definition af dattersel-
skabsaktier i aktieavancebeskat-
ningslovens § 4 A, som foreslået i
lovforslagets § 3, nr. 1 og 2. Lov-
forslaget har således ikke virkning
tilbage i tid for så vidt angår det
eksempel, som FSR nævner, da der
vil være tale om udbytter på porte-
føljeaktier.
Virksomhedsordningen
FSR hilser det meget velkomment,
at Skatteministeriet nu forlader
ønsket om at bruttobeskatte fikti-
ve indtægter i form af særlige sik-
kerhedsstillelser.
FSR bemærker dog, at den foreslå-
ede bestemmelse også vil medføre
væsentlige problemstillinger, som
utilsigtet kan have meget stor
økonomisk betydning for den
skattepligtige.
Den foreslåede regel om overførsel
ved sikkerhedsstillelse i virksom-
hedsskattelovens § 4 b, stk. 1, er en
værnsregel, der skal hindre utilsig-
tet udnyttelse af virksomhedsord-
ningen.
Hensigten er derfor fortsat at sikre,
at selvstændigt erhvervsdrivende
ikke opnår skattemæssige fordele
ved at stille virksomhedens aktiver
til sikkerhed fremfor at hæve mid-
Side 35 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR anerkender fuldt ud baggrun-
den for fremsættelsen af lovforslag
L 200, 2013-14 og det politiske
ønske om at forhindre en utilsigtet
udnyttelse af virksomhedsordnin-
gen.
FSR bemærker, at foreningen alle-
rede den 8. september 2014 gjorde
opmærksom på, at der ikke var tid
nok til en forsvarlig gennemgang
af lovændringerne, der blev gen-
nemført ved lov nr. 992 af 16. sep-
tember 2014. De efterfølgende
spørgsmål, Skatterådets afgørelse
(SKM2015.745.SR) og de ændrin-
ger, der nu foreslås, har desværre
bekræftet dette. Efter FSRs opfat-
telse er det derfor vigtigt, at lov-
forslaget på en række punkter præ-
ciseres, så den hidtidige usikkerhed
om virkningerne af indgrebet re-
duceres.
Det er FSRs opfattelse, at det er
nødvendigt med en præcisering af,
hvornår aktiver, der indgår i virk-
somhedsordningen, er stillet til
sikkerhed for gæld, der ikke indgår
i virksomhedsordningen. Og det er
især vigtigt at få præciseret, hvor-
når alskyldserklæringer og den
modregningsadgang, der er sæd-
vanlig praksis i pengeinstitutterne,
er en sikkerhedsstillelse.
ler i virksomhedsordningen ved en
almindelig hævning i den såkaldte
hæverækkefølge.
Det er allerede i bemærkningerne
til den foreslåedes § 4 b, stk. 1, så
fyldestgørende som muligt beskre-
vet, hvad der forstås ved en sik-
kerhedsstillelse, og hvilke typer af
sikkerhedsstillelser der er omfattet
af den foreslåede regel om over-
førsel ved sikkerhedsstillelse.
Der vil dog fortsat skulle foretages
en konkret vurdering, og det er så-
ledes ikke muligt at lave en ud-
tømmende opregning. Det bemær-
kes endvidere, at der ved fortolk-
ningstvivl er mulighed for at bede
SKAT om et bindende svar.
Dette er allerede i vidt omfang be-
nyttet i forbindelse med fortolk-
ning af den gældende regel om be-
skatning ved sikkerhedsstillelse i
virksomhedsskattelovens § 10, stk.
6, og det er fortsat vurderingen, at
der løbende har været et fornuftigt
afklarende samarbejde mellem
Skatteministeriet, SKAT og inte-
ressenterne, hvor fortolkningstvivl
omkring afgrænsningen af, hvilke
sikkerhedsstillelser der er omfattet
af reglen om beskatning ved sik-
kerhedsstillelse, er søgt afklaret.
FSR bemærker, at selv kortvarige
sikkerhedsstillelser, der aldrig reelt
har givet mulighed for en utilsigtet
udnyttelse af virksomhedsordnin-
gen, kan få økonomiske konse-
kvenser mange år, efter at sikker-
Den foreslåede regel om overførsel
ved sikkerhedsstillelse i virksom-
hedsskattelovens § 4 b, stk. 1, er en
værnsregel, der skal hindre utilsig-
tet udnyttelse af virksomhedsord-
ningen.
Side 36 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hedsstillelsen er ophævet. At den
fiktive hævning i al fremtid skal
fratrækkes i opgørelsen af kapital-
afkastgrundlaget, selvom midlerne
fortsat indestår i virksomheden, il-
lustrerer klart, at den skattemæssi-
ge konsekvens af en sikkerhedsstil-
lelse er langt mere byrdefuld end
den alternative reelle hævning.
FSR opfordrer derfor til, at skat-
teministeren overvejer følgende al-
ternative overgangsregel.
Henset til, at det overordnede
formål er at forhindre, at virksom-
hedens skattepligtige overskud
alene beskattes med den foreløbige
virksomhedsskat, når virksomhe-
dens aktiver er stillet til sikkerhed
for privat gæld, kunne formålet
opnås ved at indsætte et nyt punk-
tum efter § 11, stk. 4, 1. pkt., og
tilføje et nyt stk. 5:
I § 11, stk. 4, indsættes som 2.
pkt.:
”Hvis der er stillet sikkerhed i aktiver i
virksomhedsordningen for gæld, der ikke
indgår i virksomhedsordningen, kan der
ligeledes ikke foretages foreløbig beskat-
ning efter § 10, stk. 2.”
I § 11 indsættes som stk. 5:
”Stk. 4, 2. pkt. finder ikke anvendelse,
hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som
led i en sædvanlig forretningsmæssig di-
sposition.”
FSR mener, at konsekvenserne af
en sikkerhedsstillelse dermed side-
stilles fuldt ud med konsekvenser-
Hensigten er derfor fortsat at sikre,
at selvstændigt erhvervsdrivende
ikke opnår skattemæssige fordele
ved at stille virksomhedens aktiver
til sikkerhed fremfor at hæve mid-
ler i virksomhedsordningen ved en
almindelig hævning i den såkaldte
hæverækkefølge.
I forhold til den foreslåede alterna-
tive overgangsregel bemærkes det,
at den ikke vil kunne hindre sik-
kerhedsstillelse i de situationer,
hvor den selvstændigt erhvervsdri-
vende ikke længere har interesse i
at spare op i virksomhedsordnin-
gen.
Det er derfor opfattelsen, at den
foreslåede regel ikke effektivt vil
hindre en utilsigtet udnyttelse af
virksomhedsordningen via sikker-
hedsstillelse i alle situationer.
Det er derfor ikke muligt at imø-
dekomme forslaget til en alternativ
værnsregel.
Side 37 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ne af en negativ indskudskonto.
FSR bemærker, at der efter den fo-
reslåede § 4 b sker en hævning,
uanset der reelt ikke overføres
midler fra virksomhedsordningen.
Det fremgår af lovbemærkninger-
ne, at ”Der er alene tale om bog-
holderimæssige posteringer.”
På den baggrund beder FSR om
en præcis angivelse med eksempel
på, hvorledes denne fiktive hæv-
ning skal bogføres, så bogføringen
fortsat opfylder bogføringslovens
krav, der er en forudsætning for
anvendelsen af virksomhedsord-
ningen.
Det er opfattelsen, at hævningen,
der sker efter den foreslåede § 4 b,
stk. 1, når der er foretaget en sik-
kerhedsstillelse omfattet af loven,
bør bogføres som en kapitalbevæ-
gelse, der krediteres virksomhe-
dens kapitalkonto under ”Kapital-
bevægelser”.
Kan det bekræftes, at hævningen
kan bogføres på mellemregnings-
kontoen efter kapitel 2 A på sam-
me måde som øvrige hævninger?
Det kan bekræftes.
FSR anmoder om en nærmere re-
degørelse for, om og i givet fald
hvornår en ny sikkerhedsstillelse
for samme lån og et nyt lån med
samme sikkerhedsstillelse skal an-
ses for en ny hævning.
Særligt ønskes de skattemæssige
konsekvenser af følgende eksem-
pler belyst:
Der er tale om ny sikkerhedsstillel-
se for samme lån, hvis den oprin-
delige sikkerhedsstillelse bortfalder,
men umiddelbart stilles igen efter-
følgende.
Der kan eksempelvis være tale om,
at et aktiv står til sikkerhed for et
forbrugslån, og denne sikkerheds-
stillelse aflyses, men umiddelbart
herefter stilles det samme aktiv til
sikkerhed for det samme forbrugs-
lån. Her vil der være tale om ny
sikkerhedsstillelse for samme lån.
Det er uden betydning, at der er ta-
le om det samme aktiv. Den efter-
følgende sikkerhedsstillelse inde-
Side 38 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bærer således, at der anses for at
være overført et beløb fra virk-
somhedsordningen til privatøko-
nomien, på tidspunktet hvor akti-
vet igen stilles til sikkerhed for
forbrugslånet.
Der er tale om et nyt lån med
samme sikkerhedsstillelse, hvis det
oprindelige lån anses for afviklet i
henhold til skattelovgivningens øv-
rige regler. Det er uden betydning,
at det nye lån svarer til det gamle,
og det er det samme aktiv, der stil-
les til sikkerhed for det nye lån.
Eksempel 1:
Der etableres en gæld uden for
virksomhedsordningen på kr. 1
mio., med pant i ejendom X, der
indgår i virksomhedsordningen.
Pantets værdi kan opgøres til kr. 1
mio. Ejendom X sælges, og pantet
aflyses. Samtidig købes en ny ejen-
dom Y, der indgår i virksomheds-
ordningen. Der gives pant i ejen-
dom Y til en værdi på kr. 1 mio.
Udskiftningen af pantet medfører
ikke en øget kreditfacilitet i privat-
sfæren.
På tidspunktet for pantsætningen
af ejendom X anses der for at være
overført et beløb på 1 mio. kr. fra
virksomhedsordningen til privat-
økonomien.
På samme vis anses der på tids-
punktet for pantsætning af ejen-
dom Y for at være overført et be-
løb på 1 mio. kr. fra virksomheds-
ordningen til privatøkonomien.
Det er uden betydning, at pantsæt-
ningen af ejendom Y sker, samtidig
med at ejendom X sælges, og pan-
tet heri aflyses. Pantsætning af
ejendom Y er en sikkerhedsstillelse
i sig selv.
Der ses således på hver sikker-
hedsstillelse for sig, og det er der-
for ikke afgørende, om den samle-
de værdi af sikkerhedsstillelse for-
øges.
Side 39 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0040.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Eksempel 2:
Der etableres en gæld uden for
virksomhedsordningen på kr. 1
mio. med pant i ejendom X, der
indgår i virksomhedsordningen.
Pantets værdi kan opgøres til kr. 1
mio. Gælden nedbringes til kr.
100.000. Efterfølgende etableres et
nyt lån på kr. 500.000. Det oprin-
delige pant på kr. 1 mio. dækker
begge lån på nu i alt kr. 600.000.
Det er lagt til grund for besvarel-
sen, at der er tale om to forskellige
og af hinanden uafhængige lån,
herunder at der ikke er tale om en
kassekredit.
På tidspunktet for pantsætningen
af ejendom X i forhold til det før-
ste lån anses der for at være over-
ført et beløb på 1 mio. kr. fra virk-
somhedsordningen til privatøko-
nomien.
På samme vis anses der på tids-
punktet for pantsætning af ejen-
dom X for det andet lån for at væ-
re overført et beløb på 500.000 kr.
fra virksomhedsordningen til pri-
vatøkonomien.
Eksempel 3:
Der etableres en gæld uden for
virksomhedsordningen på kr. 1
mio., med pant i ejendom X, der
indgår i virksomhedsordningen.
Pantets værdi kan opgøres til kr. 1
mio. Lånet ændres fra et lån i dan-
ske kroner til et lån i euro med en
kursværdi på kr. 1 mio. Udskift-
ningen af lånet medfører ikke en
øget kreditfacilitet i privatsfæren.
På tidspunktet for pantsætningen
af ejendom X anses der for at være
overført et beløb på 1 mio. kr. fra
virksomhedsordningen til privat-
økonomien.
På tidspunktet for ændringen af lå-
net fra danske kroner til euro anses
der for at være overført et beløb på
1 mio. kr. fra virksomhedsordnin-
gen til privatøkonomien. Ifølge
skattelovgivningens almindelige
regler anses der således i disse til-
fælde for at være tale om et nyt lån,
som ejendom X er stillet til sikker-
hed for.
Eksempel 4:
Der etableres en gæld uden for
Det er lagt til grund for besvarel-
Side 40 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0041.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
virksomhedsordningen på kr. 1
mio. med pant i ejendom X og
pant i ejendom Z, der begge ind-
går i virksomhedsordningen. Pan-
tets værdi kan opgøres til kr. 1
mio. for hver ejendom og således
samlet kr. 2 mio. Ejendom X sæl-
ges, og pantet aflyses. Samtidig
købes en ny ejendom Y, der indgår
i virksomhedsordningen. Der gives
pant i ejendom Y til en værdi af kr.
1 mio. Det samlede pant udgør
dermed kr. 2 mio. Udskiftningen
af pantet medfører ikke en øget
kreditfacilitet i privatsfæren.
sen, at ejendommene er pantsat
individuelt for den optagede gæld.
På tidspunktet for pantsætningen
af ejendom X anses der for at være
overført et beløb på 1 mio. kr. fra
virksomhedsordningen til privat-
økonomien. Selvom ejendom Z er
pantsat for den samme gæld, anses
der ikke for at være overført et be-
løb på 1 mio. kr. fra virksomheds-
ordningen til privatøkonomien,
fordi gælden ikke overstiger værdi-
en af ejendom X. Ejendom Z står
således ikke til sikkerhed for gæl-
den på dette tidspunkt.
Salget af ejendom X og aflysning
af pantet heri medfører, at ejen-
dom Z står til sikkerhed for gælden
på 1 mio. kr. Det vil sige, at der
anses for at være overført et beløb
på 1 mio. kr. fra virksomhedsord-
ningen til privatøkonomien. Selv-
om ejendom Y bliver pantsat for
den samme gæld, anses der ikke
for at være overført et beløb på 1
mio. kr. fra virksomhedsordningen
til privatøkonomien, fordi gælden
ikke overstiger værdien af ejendom
Z. Ejendom Y står således ikke til
sikkerhed for gælden endnu.
Eksempel 5:
Som fortsættelse på eksempel 4
sælges ejendom Z tre år senere, og
pantet i ejendom Z aflyses. Der er
herefter pant i ejendom Y for kr. 1
mio. til sikkerhed for privat gæld
kr. 1 mio. Aflysningen af pantet i
ejendom Z medfører ikke en øget
kreditfacilitet i privatsfæren.
Salget af ejendom Z og aflysning af
pantet heri medfører, at ejendom
Y nu står til sikkerhed for gælden
på 1 mio. kr. Det vil sige, at der
anses for at være overført et beløb
på 1 mio. kr. fra virksomhedsord-
ningen til privatøkonomien.
Side 41 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0042.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Kan det bekræftes, at det ikke har
skattemæssige konsekvenser, når
der efter tidspunktet for sikker-
hedsstillelsen er udsving i gældens
kursværdi som følge af valuta-
kursændringer på valutalån?
Det kan bekræftes. Det har ikke
skattemæssige konsekvenser, at der
sker udsving i gældens kursværdi,
når dette sker efter, at der er stillet
sikkerhed. Det er alene gældens
kursværdi på det tidspunkt, hvor
der stilles sikkerhed, der er afgø-
rende.
Kan det bekræftes, at indtil der
igen udarbejdes nye ejendomsvur-
deringer, kan forbedringsudgifter,
der er afholdt efter 2012-
vurderingen tillægges den offentli-
ge ejendomsvurdering, uanset om
der måtte blive udsendt nye vurde-
ringer på baggrund af 2012-
vurderingen, medmindre der ud-
sendes en omvurdering?
Det kan bekræftes, at forbedrings-
udgifter, der er afholdt efter 2012-
vurderingen, kan tillægges den of-
fentlige ejendomsvurdering, indtil
der foreligger en offentlig ejen-
domsvurdering for et senere år.
Kan det bekræftes, at der som al-
ternativ til den offentlige vurdering
kan anvendes den kontante an-
skaffelsessum med tillæg af for-
bedringer?
Det kan bekræftes.
I SKM2016.69.SR har Skatterådet
taget stilling til et lignende spørgs-
mål.
Skatterådet kom frem til, at der
ved den kontante anskaffelsessum
for stuehuset efter en naturlig læ-
semåde må forstås de oprindelige
udgifter til anskaffelse af stuehuset
med tillæg af de derefter afholdte
udgifter til forbedringer.
FSR bemærker, at det af lovbe-
mærkningerne fremgår, at de for-
bedringer, der kan tillægges, svarer
til de forbedringer, der kan indgå i
virksomhedsordningen. Med ud-
trykket ”svarer til”, menes der
Det kan bekræftes.
Side 42 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0043.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dermed ”samme slags”, idet for-
bedringer netop ikke kan indgå i
virksomhedsordningen.
Kan det bekræftes, at det er den
hidtil gældende praksis for defini-
tion af forbedringer på fast ejen-
dom, der kan bruges til fastlæggel-
se af de forbedringsudgifter, der
kan tillægges ejendomsvurderingen
eller anskaffelsessummen?
Det kan bekræftes.
FSR bemærker, at L 123 løser det
særlige problem, at aktiver og pas-
siver behandles som to forskellige
dispositioner, og aktiver anses for
indskudt på det tidspunkt, hvor
aktivet overgår til erhvervsmæssig
brug, mens gælden overføres ulti-
mo indkomståret. L 123 løser altså
problemstillingen med den midler-
tidige sikkerhedsstillelse, men L
123 løser dog ikke hovedproble-
met.
Hovedproblemet er, at hvis for ek-
sempel en privat bolig midlertidigt
overgår til erhvervsmæssig udlej-
ning som følge af ejerens fraflyt-
ning til anden bopæl, vil ejen-
dommen blive tvunget ind i virk-
somhedsordningen, hvis skatte-
yder i forvejen anvender virksom-
hedsordningen.
Værdien af boligen vil blive anset
for indskudt på indskudskontoen i
virksomhedsordningen. Hvis der
samtidig er gæld i ejendommen,
kan gælden enten overføres til
virksomhedsordningen eller hol-
des uden for virksomhedsordnin-
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Side 43 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0044.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
gen.
Hvis gælden overføres til virk-
somhedsordningen, vil overførslen
blive anset for en hævning i hæve-
rækkefølgen, eller hvis mellemreg-
ningskontoens indestående er til-
strækkeligt stort, på mellemreg-
ningskontoen. Hvis gælden der-
imod holdes uden for virksom-
hedsordningen, vil der typisk være
stillet sikkerhed i virksomhedens
aktiver for gæld udenfor virksom-
hedsordningen. Denne sikkerheds-
stillelse resulterer i en hævning
svarende til sikkerhedsstillelsen.
FSR mener, at ”udlejningsvirk-
somheden” principielt burde kun-
ne overføres til nettoværdien, det
vil sige ejendommens værdi nedsat
med tilhørende prioritetsgæld m.v.
Dette kræver en tilretning af lo-
vens § 2, stk. 4, således at begrebet
nettoværdi af en tilført virksom-
hed bliver en lovfæstet undtagelse
til hovedreglen. Dette kan indar-
bejdes enkelt, uden at det har ne-
gative afledte konsekvenser.
Alternativt foreslår FSR, at der kan
ske en justering af virksomheds-
skattelovens 4 a, stk. 1, der giver
mulighed for at overføre kontante
beløb fra privatøkonomien til virk-
somhedsordningen, som kan bog-
føres på en uforrentet mellemreg-
ningskonto.
Det er FSRs vurdering, at en æn-
dring af § 4 a, så der kan bogføres
andet end kontante beløb på mel-
lemregningskontoen ikke giver
Det er opfattelsen, at den foreslåe-
de regel giver mulighed for at over-
føre andre erhvervsmæssige aktiver
end fast ejendom, der tidligere har
tjent som privat bolig for den selv-
stændigt erhvervsdrivende, til mel-
lemregningskontoen, hvis der er
givet pant i aktivet. Dette kunne
være tilfældet, hvis det pågældende
aktiv overgår fra privat brug til er-
hvervsmæssigt brug og derved skal
overføres til virksomhedsordnin-
gen.
Side 44 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0045.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mulighed for spekulation i ordnin-
gen.
FSR foreslår, at § 4 a, stk. 1, æn-
dres til:
”Den skattepligtige kan i stedet for at
foretage indskud efter § 3 overføre kon-
tante beløb eller andre formuegoder fra
privatøkonomien til virksomhedsordnin-
gen, der bogføres på en uforrentet mellem-
regningskonto. Andre formuegoder om-
fatter alene aktiver, der tvangsoverføres
til virksomhedsordningen, og hvorpå der
medfølger pantsikret gæld.”
Det er derfor vurderingen, at den
foreslåede regel vil kunne give mu-
lighed for at bogføre erhvervsmæs-
sige aktiver på mellemregningskon-
toen, som senere kan hæves uden
om hæverækkefølgen, uden at fx et
opsparet overskud kommer til be-
skatning.
Forslaget kan derfor ikke imøde-
kommes.
Kan det bekræftes, at § 16, stk. 8,
1. pkt., finder anvendelse, selvom
den skattepligtige vælger, at § 12,
nr. 2-5, skal have virkning fra og
med den 11. juni 2014?
Nej, det kan ikke bekræftes, at den
foreslåede § 16, stk. 8, 1. pkt., fin-
der anvendelse, når den foreslåede
§ 12, nr. 2-5, har virkning fra og
med den 11. juni 2014.
Det fremgår af den foreslåede § 16,
stk. 5, at den selvstændigt er-
hvervsdrivende kan vælge, at § 16,
stk. 8, 2. pkt., og § 12, nr. 2-5, har
virkning fra og med den 11. juni
2014. Dette indebærer, at virk-
ningstidspunktet for § 16, stk. 8, 2.
pkt., bliver den 11. juni 2014, i ste-
det for den 1. juli 2016.
Når den foreslåede § 4 b gives til-
bagevirkende kraft, finder virk-
somhedsskattelovens § 10, stk. 6-8,
således ikke længere anvendelse.
Det overvejes, hvorvidt der med
fordel kan ske præcisering af lov-
teksten herom.
Er det korrekt forstået, at hvis den
skattepligtige vælger, at § 12, nr. 2-
Det kan bekræftes.
Side 45 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0046.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
5, skal have virkning fra og med
den 11. juni 2014, vil en sikker-
hedsstillelse den 1. juli 2014 også
skulle modregnes i kapitalafkast-
grundlaget første gang ultimo
2014?
Såfremt de foreslåede regler i § 12,
nr. 2-5, gives virkning fra og med
den 11. juni 2014, vil det indebære,
at en sikkerhedsstillelse den 1. juli
2014 medfører, at der sker en re-
duktion af kapitalafkastgrundlaget
svarende til størrelsen af sikker-
hedsstillelsen – altså det laveste be-
løb af enten gældens kursværdi el-
ler aktivernes handelsværdi.
FSR spørger om, hvorvidt det er
korrekt forstået, at hvis den skat-
tepligtige ikke vælger, at § 12, nr.
2-5, skal have virkning fra og med
den 11. juni 2014, vil alene sikker-
hedsstillelser fra og med den 1. juli
2016 skulle modregnes i kapitalaf-
kastgrundlaget?
Det kan bekræftes.
FSR ønsker oplyst, om § 3, stk. 8,
3. pkt., i lov nr. 992 af 16. septem-
ber 2014 er korrekt formuleret, el-
ler om der skulle have stået ”1.
pkt.” i stedet for ”2.pkt.”.
§ 3, stk. 8, 3. pkt., i lov nr. 992 af
16. september 2014 er korrekt
formuleret.
FSR ønsker bekræftet, at den fore-
slåede bestemmelse i § 16, stk. 10,
ligesom § 3, stk. 8, i lov nr. 992 af
16. september 2014, giver adgang
til at omgøre valg af selvangivne
oplysninger for indkomståret
2013. Dels vedrørende overførsel
af finansielle aktiver og passiver og
indskud, jf. virksomhedsskattelo-
vens § 2, stk. 5, 2. pkt., dels vedrø-
rende beløb, der er bogført på
mellemregningskontoen, jf. virk-
somhedsskattelovens § 4 a, stk. 1,
når meddelelse herom gives til
Det kan bekræftes.
Den foreslåede § 16, stk. 10, giver
på samme vis som § 3, stk. 8, i lov
nr. 992 af 16. september 2014 ad-
gang til at omgøre valg af selvan-
givne oplysninger for indkomståret
2013 vedrørende overførsel af fi-
nansielle aktiver og passiver og
indskud, jf. virksomhedsskattelo-
vens § 2, stk. 5, 2. pkt., og beløb,
der er bogført på mellemregnings-
kontoen, jf. virksomhedsskattelo-
vens § 4 a, stk. 1.
Side 46 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0047.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SKAT senest den 1. juli 2017.
FSR ønsker bekræftet, at omvalg
efter § 3, stk. 8, i lov nr. 992 af 16.
september 2014 stadig gælder,
selvom den skattepligtige vælger at
anvende lovforslagets § 12, nr. 2-5,
med virkning fra og med den 11.
juni 2014, og omvalget efter § 3,
stk. 8, i lov nr. 992 af 16. septem-
ber 2014 medfører, at den skatte-
pligtige omfattes af § 3, stk. 6, i lov
nr. 992 af 16. september 2014, el-
ler at en allerede negativ saldo på
indskudskontoen ultimo ind-
komståret 2013 forøges.
Det kan bekræftes, at det omvalg,
der er foretaget efter § 3, stk. 8, i
lov nr. 992 af 16. september 2014
stadigvæk gælder, selvom den selv-
stændigt erhvervsdrivende vælger
at lade lovforslagets § 12, nr. 2-5,
have virkning fra og med den 11.
juni 2014.
Det kan dog ikke bekræftes, at reg-
lerne medfører, at det skulle være
muligt at foretage omvalg efter § 3,
stk. 8, i lov nr. 992 af 16. septem-
ber 2014, som har medført, at den
selvstændigt erhvervsdrivende
skulle være omfattet af § 3, stk. 6, i
lov nr. 992 af 16. september 2014.
Eller have medført, at en allerede
negativ saldo på indskudskontoen
ultimo indkomståret 2013 blev
forøget – altså blev mere negativ.
FSR opfordrer til, at der indsættes
klare angivelser i loven om krav til
sikkerhedens form og indhold.
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
FSR anmoder om, at skattemini-
steren beskriver nogle få eksem-
pler, hvor en modregningsadgang
konkret kan sidestilles med sikker-
hed i aktiver.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til den foreslåede § 4 b, stk.
1, er det opfattelsen, at en mod-
regningsadgang efter særlige om-
stændigheder kan anses for at ud-
gøre en sikkerhedsstillelse.
Som det også fremgår af bemærk-
ningerne, beror det på en konkret
vurdering, og det er derfor vanske-
ligt at opstille konkrete eksempler
på tilfælde, hvor en modregnings-
adgang vil skulle sidestilles med en
Side 47 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0048.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sikkerhedsstillelse omfattet af den
foreslåede regel om overførsel ved
sikkerhedsstillelse.
Der kan dog eksempelvis være tale
om et arrangement i et pengeinsti-
tut, der har en karakter, hvor der
efter en konkret vurdering er en
klar sammenhæng mellem mulig-
heden for kredit uden for virk-
somhedsordningen (fx privatsfæ-
ren) og indestående på virksomhe-
dens driftskonto eller lignende.
FSR anmoder endvidere om, at
det præciseres, at det kun er i de
tilfælde, hvor der stilles en egentlig
kreditfacilitet til rådighed på bag-
grund af en kaution, at kautionen
kan sidestilles med en sikkerheds-
stillelse i aktiver.
Det kan ikke bekræftes, at det kun
er i de tilfælde, hvor der stilles en
egentlig kreditfacilitet til rådighed
på baggrund af en kaution, at kau-
tionen kan sidestilles med en sik-
kerhedsstillelse i virksomhedens
aktiver.
Skatterådet fandt i
SKM2015.528.SR, at spørger via et
stiftertilgodehavende i et selskab
fik adgang til den kreditfacilitet,
der med afsæt i kautionen blev
etableret i selskabet, og at spørger
dermed kunne finansiere sit privat-
forbrug m.v. ved træk på dette til-
godehavende.
FSR bemærker, at foreningen tidli-
gere har fremført, at det burde væ-
re tilstrækkeligt til at håndhæve
formålet med indgrebet – at for-
hindre opsparing når indskudskon-
toen var negativ – hvis indskuds-
kontoen er negativ ved indkomst-
årets udløb.
FSR vurderer, at en opgørelse, der
Der er med nærværende lovforslag
ikke tiltænkt ændringer af virk-
somhedsskattelovens § 11, stk. 4,
hvoraf det fremgår, at der ikke kan
spares op i virksomhedsordningen,
såfremt betingelserne for bereg-
ning af rentekorrektion er opfyldt.
Det vil sige, at indskudskontoen
primo og ultimo indkomståret er
Side 48 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0049.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kun foretages ultimo indkomst-
året, ikke kan medvirke til udnyt-
telse af virksomhedsordningen.
FSR foreslår derfor, at loven juste-
res på dette punkt.
negativ.
Uanset at en sikkerhedsstillelse
alene skal anses for en hævning, vil
den skattemæssige konsekvens of-
te være meget væsentlig. Når der
samtidig er usikkerhed om, hvor-
når en sikkerhedsstillelse i virk-
somhedsordningens aktiver også
kan anses for en sikkerhedsstillelse
over for gæld uden for virksom-
hedsordningen, og usikkerhed om,
hvornår andre former for sikker-
hed kan sidestilles med sikkerhed i
aktiver, mener FSR, at der bør sik-
res en reel mulighed for omgørelse
efter skatteforvaltningslovens § 29,
således at fejl m.v. kan repareres
efterfølgende.
Der er med nærværende lovforslag
ikke tiltænkt ændringer af skatte-
forvaltningslovens § 29.
Det er opfattelsen, at der kan fore-
komme situationer, hvor hoved-
hensynet med en sikkerhedsstillelse
ikke har været at spare eller udsky-
de skatter, og hvor det måske tilli-
ge har været uklart, om dispositio-
nen ville blive betragtet som en
sikkerhedsstillelse for gæld uden
for virksomhedsordningen.
I sådanne tilfælde og lignende situ-
ationer er det opfattelsen, at et øn-
ske om omgørelse vil blive imøde-
kommet af SKAT, forudsat at de
øvrige betingelser for omgørelse i
skatteforvaltningslovens § 29 er
opfyldt.
Det bemærkes endvidere, at der er
mulighed for at bede SKAT om et
bindende svar, såfremt der skulle
være tvivl om, hvorvidt en konkret
sikkerhedsstillelse er omfattet af
den foreslåede § 4 b, stk. 1.
FSR bemærker, at ved delomdan-
nelse efter lov om skattefri virk-
somhedsomdannelse vil indskuds-
kontoen ofte blive negativ, uden at
der er overført midler til den skat-
tepligtiges privatsfære. En delom-
dannelse vil i praksis derfor ofte
Når indskudskontoen kan blive
negativ i forbindelse med fx delvis
skattefri virksomhedsomdannelse,
skyldes det i udgangspunktet, at
flere virksomheder i virksomheds-
ordningen anses for én virksom-
hed.
Side 49 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0050.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
medføre, at der ikke længere kan
ske opsparing i den/de resterende
virksomheder i virksomhedsord-
ningen.
FSR formoder, at det ikke har væ-
ret tilsigtet fra lovgivers side, at
dette skulle være konsekvensen af
de seneste stramninger.
FSR foreslår derfor, at der indsæt-
tes en ny bestemmelse om, at der
kan bortses fra et beløb svarende
til nedbringelsen af indskudskon-
toen ved en delomdannelse, ved
vurderingen af om indskudskonto-
en er negativ. Herved vil den util-
sigtede konsekvens kunne undgås,
uden at der opstår misbrugsmulig-
heder eller andre negative konse-
kvenser.
Indskudskontoen reduceres med
kontantværdien af vederlaget for
den omdannede virksomhed, uden
at dette anses for en hævning i hæ-
verækkefølgen. Dette muliggør en
udskydelse af beskatningen af en
andel af opsparet overskud, idet
aktiernes anskaffelsessum kan ned-
sættes. Reduktionen af indskuds-
kontoen er således udtryk for en
hævning, hvor der ikke nødven-
digvis er sket en tilsvarende be-
skatning af opsparet overskud.
På den baggrund er det opfattel-
sen, at der ikke bør ske en undta-
gelse fra de foreslåede regler i disse
situationer.
Derfor er der med nærværende
lovforslag ikke tiltænkt ændringer
af virksomhedsskattelovens § 16 a
om delomdannelse efter lov om
skattefri virksomhedsomdannelse.
FSR bemærker, at virksomheds-
skatteloven begrænser mulighe-
derne for placering af overskyden-
de midler. Der er gennemført en
harmonisering af reglerne om be-
skatning af værdipapirer, og der
ses ikke længere at være begrun-
delser for at udelukke eksempelvis
børsnoterede aktier m.v.
Begrænsningen i virksomhedsord-
ningen er relativ enkelt at undgå
ved at lade investeringer ske via et
selskab omfattet af aktieavancebe-
skatningslovens § 19.
FSR foreslår en modernisering
Der er med nærværende lovforslag
ikke tiltænkt ændringer af virk-
somhedsskattelovens § 1, stk. 2.
FSRs forslag om en modernisering
af reglen om mulighederne for pla-
cering af virksomhedens oversky-
dende midler, når virksomheds-
ordningen finder anvendelse, er
noteret.
Side 50 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0051.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
heraf, fordi der ikke længere ses at
være det samme behov for at fast-
holde denne undtagelse.
Tilbagesalg til det udstedende investe-
ringsinstitut mv.
FSR bemærker indledningsvist, at
det er kritisabelt, at denne del af
forslaget ikke har været høring
forud for fremsættelsen og påpe-
ger, at der er tale om forslag med
vidtgående konsekvenser for dan-
ske investeringsforeninger, hvor-
for det ville have været hensigts-
mæssigt med en forudgående nøje
analyse af forslagets konsekvenser
og eventuelle muligheder for min-
dre vidtgående indgreb.
Der henvises til kommentaren til
IFB.
I relation til alternative investe-
ringsfonde (AIF) anfører FSR, at
som forslaget er formuleret, vil af-
ståelsessummen ved salg af inve-
steringsbeviser til den udstedende
investeringsforening skulle beskat-
tes som udbytte, hvis der er tale
om en AIF (alternativ investe-
ringsfond), medmindre AIFen rent
faktisk er optaget til handel på et
reguleret marked. Dette skyldes, at
AIFer i modsætning til UCITS ik-
ke efter national lovgivning, EU-
retlig regulering eller international
aftale er undergivet et krav om ri-
sikospredning. Herved rammes al-
le AIFer, som udbydes bredt, hvil-
ket næppe er formålet med be-
stemmelsen. AIFer er ifølge FSR
generelt ikke forbeholdt ”sofistike-
rede investorer”.
Der henvises til kommentaren til
IFB.
Side 51 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0052.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ifølge FSR er mange danske inve-
steringsinstitutter optaget til han-
del på et reguleret marked, mens
dette typisk ikke er tilfældet for
udenlandske investeringsinstitut-
ter. Køb og salg af investeringsbe-
viser i udenlandske investeringsin-
stitutter sker ofte direkte til det
pågældende investeringsinstitut.
Herved vil forslaget ramme almin-
delige danske investorer, der inve-
sterer i udenlandske investerings-
institutter, men ikke danske inve-
storer der investerer i danske inve-
steringsinstitutter. FSR mener der-
for, at forslaget rammer bredere,
end det er hensigten.
Hvis et investeringsinstitut er op-
taget til handel på et reguleret mar-
ked, vil et tilbagesalg af investe-
ringsbeviser til det udstedende in-
vesteringsinstitut ikke blive avan-
cebeskattet jf. ligningslovens § 16
B, stk. 2, nr. 5, uanset om investe-
ringsinstituttet er hjemmehørende i
Danmark eller i udlandet. Danske
og udenlandske investeringsinsti-
tutter behandles således ens, hvil-
ket er hensigtsmæssigt.
FSR ønsker, at Skatteministeriet
bekræfter, at ved salg af investe-
ringsbeviser til det udstedende in-
vesteringsinstitut, hvor hele afstå-
elsessummen beskattes som ud-
bytte, bevarer investor anskaffel-
sessummen for sine investerings-
beviser, således at investor har fra-
drag for det korresponderende tab
på de afståede investeringsbeviser
mv. efter de gældende regler i føl-
gende tilfælde:
1. Investor beskattes efter lager-
princippet. Investor afstår en
del af sine investeringsbeviser
til der udstedende investe-
ringsinstitut i løbet af ind-
komståret.
Det vil blive undersøgt nærmere,
om det er muligt at justere reglerne
for lagerbeskattede danske investo-
rers opgørelse af lagerbeskatnin-
gen, i forbindelse med, at der er
sket udbyttebeskatning, uden at
formålet med ligningslovens §§ 16
A og 16 B samt selskabsskattelo-
vens 2 D forspildes.
Side 52 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0053.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
2. Investor beskattes efter lager-
princippet. Investor afstår alle
sine investeringsbeviser til det
udstedende investeringsinsti-
tut i løbet af indkomståret.
3. Investor beskattes efter reali-
sationsprincippet og skal op-
gøre gevinst og tab på sine in-
vesteringsbeviser efter gen-
nemsnitsmetoden. Investor
afstår en del af sine investe-
ringsbeviser til det udstedende
investeringsinstitut og sælger
resten til tredjemand senere i
løbet af indkomståret.
Se besvarelsen til nummer 1.
Det kan bekræftes. Et tilbagesalg
omfattet af ligningslovens § 16 B,
stk. 1, medfører som udgangs-
punkt ikke en forholdsmæssig re-
duktion af anskaffelsessummen for
investors evt. tilbageværende be-
holdning af aktier eller investe-
ringsbeviser i selskabet. Det er dog
betinget af, at tilbagesalget, der
kvalificeres som en udlodning, be-
skattes hos aktionæren.
Det kan ikke bekræftes. Når alle
aktier eller investeringsbeviser af-
stås, er der ikke en tilbageværende
beholdning at reducere anskaffel-
sessummen i.
4. Investor beskattes efter reali-
sationsprincippet og skal op-
gøre gevinst og tab på sine in-
vesteringsbeviser efter gen-
nemsnitsmetoden. Investor
afstår alle sine investeringsbe-
viser til udstedende investe-
ringsinstitut.
Endvidere beder FSR om, at Skat-
teministeriet bekræfter, at der ikke
skal indeholdes kildeskat af salgs-
summen, når investor sælger inve-
steringsbeviser til danske udste-
dende investeringsinstitutter.
Der henvises til kommentaren til
IFB.
FSR fremfører, at når danske inve-
storer ønsker at sælge deres danske
investeringsbeviser, foregår dette
typisk via depotbanken eller et an-
det pengeinstitut. Danske investo-
rer sælger derfor normalt ikke de-
res danske investeringsbeviser til
det udstedende investeringsinsti-
Det kan bekræftes.
Side 53 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0054.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tut. Depotbanken eller det andet
pengeinstitut vil ofte eje en be-
holdning af investeringsbeviser,
hvorfra køb og salg finder sted.
Hvis beholdningen overstiger en
vis mængde, afstår banken investe-
ringsbeviserne til det udstedende
investeringsinstitut. Investor har
ikke nogen indflydelse på, hvornår
banken mv. afstår investeringsbe-
viser til udstedende investeringsin-
stitut eller sælger dem til en anden
investor. I relation hertil ønsker
FSR, at Skatteministeriet bekræf-
ter, at investor ikke udbyttebeskat-
tes, når investor afstår sine inve-
steringsbeviser til tredjemand, her-
under til den bank hvor investor
har sit depot af investeringsbeviser
eller et andet pengeinstitut.
FSR bemærker, at der ikke er fore-
slået ændringer til aktieavancebe-
skatningsloven § 2, stk. 3, nr. 3 og
4, der er enslydende med de be-
stemmelser i ligningsloven § 16B,
der foreslås ændret.
Skatteministeriet bedes redegøre
for, om dette er tilsigtet, og om
dette i givet fald betyder, at danske
investorer skal beskattes både efter
ligningsloven § 16 B og aktieavan-
cebeskatningsloven ved salg af in-
vesteringsbeviser til udstedende
investeringsinstitut?
Der henvises til kommentaren til
IFB.
Investeringsbeviser uden ret til udbytte
FSR anfører, at muligheden for at
udstede disse investeringsbeviser
op til generalforsamlingen er ind-
ført med henblik på at tilgodese
Som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger har Skatteministeri-
et ikke kendskab til, at omgåelses-
muligheden er blevet udnyttet i vi-
Side 54 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0055.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
danske investorer i minimumsbe-
skattede investeringsinstitutter, så-
ledes at de ikke umiddelbart efter
et køb af investeringsbeviser får en
del af anskaffelsessummen retur i
form af skattepligtigt udbytte hid-
rørende fra det forudgående år,
hvor investor ikke ejede de pågæl-
dende investeringsbeviser.
Med henvisning til Skatteministe-
riets ”Analyse af beskatningen af
investeringsinstitutter og deres in-
vestorer” af 6. november 2015 og
nærværende lovforslags pkt. 3.5,
fremfører FSR, at der ikke synes at
være nogen indikationer på, at
udenlandske investorer i videre
omfang skulle benytte sig at mu-
ligheden for at ombytte udbyttegi-
vende investeringsbeviser med ex
kupon investeringsbeviser.
dere omfang. Som det fremgår af
lovforslaget, er vurderingen dog, at
køb af ex kupon investeringsbevi-
ser giver mulighed for, at uden-
landske investorer uberettiget kan
omgå udbytteskatten. På den bag-
grund foreslås det, at muligheden
for at udstede ex kupon investe-
ringsbeviser afskaffes.
I øvrigt bemærkes, at der også ved
investering direkte i et aktieselskab
kan være tale om, at man via en
udbytteudlodning får sin købesum
retur.
Det er FSR’s opfattelse, at ændrin-
gen af ligningslovens § 16 C stk. 2,
ikke får betydning for aktiebasere-
de akkumulerende investeringsin-
stitutters mulighed for at være om-
fattet af ligningslovens § 16 C.
Med aktiebaserede akkumulerende
investeringsinstitutter menes i
denne sammenhæng investerings-
institutter, der generelt ikke fore-
tager faktisk udbetaling af den op-
gjorte minimumsindkomst (også
kaldet ”teknisk udloddende”).
Denne mulighed kan og bliver
bl.a. anvendt af udenlandske inve-
steringsinstitutter, der har status
som investeringsinstitut med mi-
nimumsbeskatning jf. ligningslo-
vens § 16 C.
Investeringsinstitutter, der udste-
der beviser uden ret til udbytte,
kan som udgangspunkt ikke længe-
re være omfattet af reglerne for in-
vesteringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning. Det bekræftes,
at et udenlandsk minimumsbeskat-
tet investeringsinstitut, der har
valgt status som investeringsinsti-
tut med minimumsbeskatning efter
ligningslovens § 16 C – og som i
øvrigt opfylder kravene for at være
minimumsbeskattet – uanset om
investeringsinstituttet faktisk eller
teknisk udbetaler årets af-
kast/minimumsindkomst, også ef-
ter den foreslåede ændring af lig-
ningslovens § 16 C, stk. 2, kan op-
nå og bevare status som investe-
ringsinstitut med minimumsbe-
Side 55 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0056.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR beder ministeren bekræfte, at
aktiebaserede akkumulerende in-
vesteringsinstitutter også efter
lovændringen kan være omfattet af
ligningslovens § 16 C, når sådanne
investeringsinstitutter ikke inden
for indkomståret veksler mellem at
være faktisk udbyttebetalende og
akkumulerende (dvs. at instituttet
ikke udsteder ”ex kupon” beviser).
FSR fremhæver, at de nævnte ak-
kumulerende investeringsinstitut-
ter ikke vil kunne anvendes til at
omgå danske udbyttebeskatning,
da der for danske institutters ved-
kommende også skal indeholdes
kildeskat i minimumsindkomst,
der ikke udbetales, mens uden-
landske institutters generelt ikke er
underlagt et krav om indeholdelse
af dansk udbytteskat.
skatning.
Investeringsfondsbranchen
– IFB
Investeringsinstitutter
IFB anerkender indledningsvist
hensynet til, at skattesystemet er
robust over for omgåelse af udbyt-
tebeskatningen. Lovforslaget
rammer dog langt bredere end sit
formål. Efter IFB´s opfattelse in-
debærer lovforslaget, at der etable-
res nye barrierer for eksport af in-
vesteringsfonde. Lovforslaget er
derfor et skridt i den helt forkerte
retning.
IFB er overrasket over, at den del
af lovforslaget, der vedrører
hullukning i forhold til omgåelse af
udbyttebeskatningen, er fremsat
for Folketinget uden at have været
i forudgående ekstern høring.
Herudover er det uheldigt, at der
Det er væsentligt for regeringen, at
skattereglerne er robuste, så der ik-
ke kan spekuleres i at undgå udbyt-
tebeskatning. Der er konstateret to
huller i reglerne vedr. udbyttebe-
skatning. Det har været nødvendigt
at reagere hurtigt for at undgå et
utilsigtet mindreprovenu. Som det
fremgår af lovforslagets bemærk-
ninger er årsagen til, at forslaget
har tilbagevirkende kraft i form af,
at det har virkning fra fremsættel-
sen, at der herved modvirkes en
hamstringseffekt.
Lovforslaget er sendt i fornyet hø-
ring samtidig med fremsættelsen
med en høringsfrist på 4 uger.
Side 56 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0057.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ikke er fuld klarhed over dispositi-
oner i kapitalforeninger, der ikke
er optaget til handel på et reguleret
marked.
IFB er af den opfattelse, at de to
huller i udbyttebeskatningen, som
lukkes med lovforslaget, er opstå-
et, fordi skattereglerne ikke i til-
strækkelig grad er målrettet kollek-
tive investeringsinstitutter, men
også kan benyttes af alle, der måtte
ønske det – herunder investerings-
institutter med få ejere, der har
fuld kontrol over investeringsinsti-
tuttet.
IFB mener, at der er gode mulig-
heder for på en og samme tid at
sikre udbyttebeskatningen og sam-
tidig fjerne barriererne for eksport
af danske investeringsprodukter.
Konkret foreslår IFB, at man æn-
drer reglerne, således at udbytter
fra danske aktier som udgangs-
punkt beskattes i investeringsinsti-
tuttet med 15 pct., og at udbytte-
skat på udbytter til udenlandske
investorer afskaffes. Forslaget sva-
rer til et forslag, som IFB i starten
af februar 2016 sendte til Skatte-
ministeriet, som samtidig ifølge
IFB kan sikre, at reglerne ikke kan
omgås.
Skatteministeriet har i november
2015 offentliggjort en omfattende
analyse af beskatningen af investe-
ringsinstitutter og deres investorer.
Af analysen fremgår det bl.a., at
det er et bærende princip, at Dan-
mark beskatter udbytter, der føres
ud af landet. Det skyldes bl.a. hen-
synet til at begrænse mulighederne
for skatteplanlægning med sigte på
at undgå dansk beskatning af inve-
steringer ind i Danmark.
Analysen konkluderer desuden, at
udbyttebeskatningen af udenland-
ske investorer ikke er særligt for-
vridende. Den udenlandske inve-
stor udsættes således ikke nødven-
digvis for en hårdere beskatning,
fordi Danmark beskatter udbytter
til udlandet, og en dansk ophævel-
se af udbyttebeskatningen vil i
mange tilfælde blot medføre, at be-
skatningen overføres til udlandet.
Endelig konkluderer analysen, at
selektive skattenedsættelser til sær-
lige anbringelsesformer bør und-
gås.
Som opfølgning på analysen har
Skatteministeriet tilkendegivet, at
man vil fortsætte dialogen med
IFB. IFB har herefter sendt et
konkret forslag til justering af skat-
tereglerne, der ifølge IFB tilgode-
ser forbrugermæssige, erhvervs-
mæssige og skattepolitiske hensyn i
Side 57 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0058.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
et internationalt marked for kapi-
talforvaltningsydelser.
Skatteministeriet er ved at se nær-
mere på forslaget.
Forslaget vil indebære, at det ac-
cepteres, at der altid kun betales 15
pct. i udbytteskat ved investering i
danske selskaber via danske inve-
steringsinstitutter. I nogle situatio-
ner indebærer de gældende regler,
at der skal betales 27 pct. i udbyt-
teskat.. En imødekommelse af
IFB´s forslag vil desuden også
medføre, at det accepteres, at inve-
stering via investeringsinstitutter
beskattes anderledes end investe-
ring via andre former for selskaber.
Der er således tale om en kom-
pleks problemstilling, som kræver
nøje overvejelser, og en eventuel
justering af udbyttebeskatningsreg-
lerne i overensstemmelse med
IFB´s forslag falder derfor uden
for rammerne af nærværende lov-
forslag, som udelukkende har til
formål at sikre, at den gældende
udbyttebeskatning er robust.
Lovforslaget forringer den danske inve-
steringsfondsbranches eksportmuligheder
IFB mener at lovforslaget rammer
for bredt, og at lovforslaget for-
ringer den danske investerings-
fondsbranches eksportmuligheder,
bl.a. fordi non-UCITS investe-
ringsinstitutter, som er organiseret
som såkaldte kapitalforeninger, i
praksis ikke længere vil kunne sæl-
ges til udenlandske investorer,
herunder institutionelle og private
investorer. Der henvises til, at den
Den foreslåede lukning af hullet,
hvorved udenlandske investorer
kan omgå udbyttebeskatning ved
at tilbagesælge investeringsbeviser
til investeringsinstituttet, er nød-
vendig. Forslaget sikrer, at den
danske udbyttebeskatning bliver
mere robust, og at udenlandske in-
vestorer ikke kan omgå udbyttebe-
skatningen blot ved at sælge deres
investeringsbevis tilbage til institut-
Side 58 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0059.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udenlandske investor vil blive ud-
byttebeskattet i Danmark og avan-
cebeskattet i sit hjemland. Hvis in-
vesteringen i stedet foretages via et
udenlandsk investeringsinstitut, vil
der ikke ske udbyttebeskatning.
Den foreslåede stramning vedrø-
rende tilbagesalg til det udstedende
institut omfatter ikke investerings-
beviser mv., der er optaget til han-
del på et reguleret marked. Tilba-
gesalg af sådanne investeringsbevi-
ser til det udstedende investerings-
institut vil således fortsat blive
avancebeskattet. IFB bemærker
hertil, at investeringsbeviser på
udenlandske markeder typisk ikke
optages til handel på et reguleret
marked. Det samme gør sig gæl-
dende for danske investeringsbevi-
ser i investeringsinstitutter oprettet
med henblik på markedsføring til
udenlandske kunder.
IFB bemærker yderligere, at non-
UCITS investeringsinstitutter, som
i henhold til dansk lovgivning kan
oprettes som kapitalforeninger, vil
blive omfattet af stramningen, da
der ikke efter den danske lovgiv-
ning er noget krav til risikospred-
ning og om, at investorerne skal
kunne indløse deres andele. IFB
oplyser, at der typisk vil være fast-
sat regler herom i kapitalforenin-
gens vedtægter, men dette vil efter
lovforslaget ikke være tilstrækkeligt
til, at de ikke omfattes af stram-
ningen.
IFB oplyser på den baggrund, at
da danske kapitalforeninger ikke
kan sælges til udlandet, må det
tet i stedet for at modtage udbytte.
Det er vurderingen, at stramningen
er proportional og målrettet, idet
der fortsat er mulighed for, at der
ikke sker udbyttebeskatning i de si-
tuationer, hvor der er tale om mas-
seprodukter, hvor der er sikkerhed
for, at investorer ikke kan tilrette-
lægge investeringen med henblik
på at undgå udbytteskat. Investe-
ring via børsnoterede investerings-
institutter er således ikke omfattet
af stramningen, ligesom afståelse af
investeringsbeviser til andre end
det udstedende investeringsinstitut
heller ikke udløser udbyttebeskat-
ning. Investor kan således afstå in-
vesteringsbeviserne til fx en bank-
forbindelse uden at blive udbytte-
beskattet. Denne mulighed for ind-
løsning benyttes allerede i vidt om-
fang i dag af almindelige investo-
rer.
Der er herudover stadig mulighed
for at søge dispensation hos
SKAT, således at investor avance-
beskattes. Det vil som udgangs-
punkt være muligt at opnå dispen-
sation hos SKAT i de tilfælde,
hvor alle investeringsbeviserne til-
bagesælges til det udstedende inve-
steringsinstitut – dvs. hvor det
indbyrdes ejerforhold ikke opret-
holdes.
Stramningen omfatter herudover
ikke investeringsinstitutter omfat-
tet af UCITS-direktivet, som er
den foretrukne investeringsform
blandt personlige danske investo-
rer, og som henvender sig til detail-
investorerne. Hensigten med for-
Side 59 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0060.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forventes, at danske kapitalforval-
tere vil oprette investeringsinstitut-
ter i udlandet, der kan udbyde dis-
se produkter. Det vil desuden ude-
lukke, at danske kapitalforvaltere i
større omfang end tidligere vil
vælge at flytte deres virksomhed til
udlandet med tab af danske ar-
bejdspladser til følge.
slaget er at sikre, at investorer med
fælles interesser ikke systematisk
kan tilbagesælge aktier mv. svaren-
de til de optjente indtægter i inve-
steringsinstituttet, således at skat-
tepligtige udbytter konverteres til
skattefri avancer, samtidig med at
det indbyrdes ejerforhold opret-
holdes uændret. Det vurderes, at
omgåelsesmuligheden ikke kan fo-
rekomme systematisk i investe-
ringsinstitutter omfattet af UCITS-
direktivet samt lignende investe-
ringsinstitutter hjemmehørende
uden for EU.
I forhold til kapitalforeningerne,
hvor der i Danmark ikke er et
lovmæssigt krav om risikospred-
ning og indløsningsret, er der ved
udformningen af lovforslaget valgt
at lægge vægt på, at kravene om ri-
sikospredning og indløsningsret
fremgår af en national lovgivning,
EU-retlig regulering eller en inter-
national aftale. Sådanne krav er
underlagt myndighedskontrol, og
herved er det opfattelsen, at det
bedst sikres, at kravene til stadig-
hed er opfyldt, og at der i disse in-
vesteringsinstitutter ikke kan ske et
systematisk tilbagesalg med hen-
blik på at opnå avancebeskatning
af indkomster, der reelt er udbyt-
ter.
Lovforslaget giver udenlandske investe-
ringsinstitutter skattemæssig særbehand-
ling på det danske marked
IFB bemærker, at man i nogle lan-
de har valgt at overimplementere
direktivet om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde ved at ind-
Som det fremgår ovenfor, er der
ved udformningen af lovforslaget
valgt at lægge vægt på, at der lov-
mæssigt er et krav om risikospred-
Side 60 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0061.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
føre et lovmæssigt krav om risiko-
spredning og indløsningsret i al-
ternative investeringsfonde. Uno-
terede alternative investeringsfon-
de hjemmehørende i de pågælden-
de lande vil derfor efter omstæn-
dighederne kunne opfylde kravene
i lovforslaget, så afståelsessummer
i forbindelse med indløsninger ik-
ke beskattes som udbytte for dan-
ske investorer, mens dette vil være
udelukket for danske unoterede
kapitalforeninger, idet den danske
lovgivning ikke opstiller et tilsva-
rende krav til risikospredning mv.
ning og indløsningsret. Det lov-
mæssige krav er underlagt myndig-
hedskontrol, og herved er det op-
fattelsen, at det bedre sikres, at der
i disse investeringsinstitutter ikke
kan ske et systematisk tilbagesalg
med henblik på at opnå avancebe-
skatning af indkomster, der reelt er
udbytter. Såfremt det er et lov-
mæssigt krav i det pågældende
land, vil udenlandske alternative
investeringsfonde således være
undtaget fra indgrebet. Det lov-
mæssige krav om bl.a. risikospred-
ning vil dog på den anden side be-
grænse den udenlandske investe-
ringsfonds investeringsmuligheder
i forhold til den danske kapitalfor-
ening.
Ingen reel risiko for omgåelse af udbytte-
beskatningen i kollektive investeringsin-
stitutter
IFB mener overordnet, at der ikke
er en reel risiko for omgåelse af
udbyttebeskatningen i kollektive
investeringsinstitutter, og at inve-
stering i investeringsinstitutter ikke
kan sammenlignes med investering
i et dansk aktieselskab. IFB mener,
at den indløsningsret, der er i inve-
steringsinstitutter, netop er fastsat
af hensyn til, at der derved skabes
et marked for omsætning af inve-
steringsbeviser, som sikrer, at in-
vestorerne altid kan træde ud nemt
og billigt. Grundlæggende giver
det derfor efter IFB´s opfattelse
ikke mening at anses et tilbagesalg
som udbytte.
IFB anfører, at situationen for kol-
lektive investeringsinstitutter ikke
Når et investeringsinstitut udlod-
der udbytte, indebærer den nugæl-
dende danske lovgivning, at udbyt-
tet som udgangspunkt er skatte-
pligtigt til Danmark. Det skyldes
bl.a., at det traditionelt har været et
principielt ønske at bevare kilde-
skatter på udbytter, der baserer sig
på investeringer i Danmark. Inve-
steringsinstitutter er selvstændige
skattesubjekter på lige fod med ak-
tieselskaber, og der er – med få
modifikationer – således ikke for-
skel på, om udbyttet udloddes til
investor fra et almindeligt aktiesel-
skab eller fra et investeringsinstitut.
På det grundlag har forslaget til
hensigt at gøre de danske regler for
udbyttebeskatning mere robuste. I
Side 61 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0062.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kan sammenlignes med situationen
i almindelige selskaber, hvor uden-
landske investorer efter omstæn-
dighederne kan have en stor inte-
resse i at konvertere skattepligtige
udbytter til skattefri avancer. IFB
vurderer, at en eventuel omgåelse
af udbyttebeskatningen kun kan
vinde udbredelse, hvis den indgår
som et element i skatteplanlægning
i forbindelse med strukturer, hvor
investor har et særligt incitament
til at spare i skat. Dette vil kunne
være tilfældet for strukturer, hvor
ganske få investorer går sammen
og opretter en egen investerings-
forening, som investerer i selska-
ber, hvor investorerne har kontrol.
IFB bemærker, at der ikke gør sig
de samme hensyn gældende for
kollektive investeringsinstitutter.
For det første fordi indløsnings-
mekanismen i kollektive investe-
ringsinstitutter er fastsat af hensyn
til, at der derved skabes et marked
for omsætning af investeringsbevi-
ser, som sikrer, at investorerne al-
tid kan træde ud. Det giver derfor
ikke mening at anse et tilbagesalg
som udbytte. Dette er også årsa-
gen til, at omsættelige investe-
ringsbeviser efter gældende regler
altid anses for at være optaget til
handel på et reguleret marked,
hvad enten de er noterede eller ej.
Den danske udbytteskat er desu-
den sikret ved, at danske investe-
ringsselskaber betaler 15 pct. i ud-
bytteskat af danske aktieudbytter.
Ved investering via de minimums-
beskattede investeringsinstitutter
vil udenlandske investorer årligt
forhold til den del af forslaget, der
vedrører tilbagesalg til det udste-
dende investeringsinstitut, er det
netop forsøgt at begrænse ændrin-
gen, således at den ikke finder an-
vendelse i de situationer, hvor der
lovmæssigt el.lign. er et krav om ri-
sikospredning og indløsningsret.
Der kan i den forbindelse supple-
rende henvises til kommentarerne
ovenfor vedrørende kapitalfor-
eninger.
Skatteministeriet er desuden som
nævnt ovenfor i dialog med IFB,
idet IFB har stillet et konkret for-
slag, som bl.a. vil medføre en gene-
rel fritagelse af udbyttebeskatning
for udenlandske investorer i dan-
ske investeringsinstitutter og der-
med en afgørende sondring mel-
lem investering via et investerings-
institut og investering via et sel-
skab.
I forhold til den del af lovforslaget,
der vedrører salg og genkøb af in-
vesteringsbeviser bemærkes, at når
investor afstår et investeringsbevis
med udbytteret og samtidigt gen-
køber et tilsvarende investerings-
bevis uden udbytteret, kan transak-
tionen gennemføres uden kursrisi-
ko. Også i forhold til almindelige
aktier vil der kunne foretages salg
og genkøb. Men her er det en be-
tingelse for, at salg og genkøb skat-
temæssigt accepteret som et reelt
salg, at der har været en kursrisiko.
Et dansk minimumsbeskattet inve-
steringsinstitut, der ejer danske ak-
tier, har mulighed for at opnå et
udbyttefrikort. Det betyder, at det
Side 62 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0063.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
automatisk modtage et udbytte fra
investeringsinstituttet. Der vil der-
for ikke være et incitament til at
sælge beviset tilbage for at trække
penge ud til lav beskatning. Her-
udover vil den udenlandske inve-
stor kunne opnå dispensation, så
beskatningen under alle omstæn-
digheder sker som avance.
IFB mener desuden, at en uden-
landsk investor typisk ikke vil have
en interesse i at foretage en skat-
temotiveret indløsning med efter-
følgende genkøb. Den udenland-
ske investor vil i så tilfælde blive
avancebeskattet efter hjemlandets
skatteregler. Hertil kommer, at salg
og genkøb vil udløse handelsom-
kostninger. Dette vil også være til-
fældet i forbindelse med salg og
genkøb af investeringsbeviser
uden ret til udbytte.
minimumsbeskattede investerings-
institut ikke beskattes af udbytte
fra danske aktier. Således vil den
udenlandske investor ved at inve-
stere i danske aktier gennem et mi-
nimumsbeskattet investeringsinsti-
tut og samtidig benytte sig af mu-
ligheden for erhvervelse af investe-
ringsbeviser uden udbytteret helt
kunne undgå beskatning af udbyt-
ter fra danske aktier. Det er derfor
fundet nødvendigt at fremsætte
forslag om, at der ikke længere skal
være mulighed for at udstede inve-
steringsbeviser uden udbytteret i
minimumsbeskattede investerings-
institutter.
Kapitalforeninger henvender sig ikke til
såkaldte ”sofistikerede” investorer
Både investeringsinstitutter under-
lagt UCITS-direktivet og investe-
ringsinstitutter underlagt direktivet
for forvaltere af alternative inve-
steringsfonde er kendetegnet ved,
at det er kollektive investerings-
ordninger, hvor der er fastsat
nærmere regler for at opnå en høj
grad af investorbeskyttelse. Kapi-
talforeninger anvendes i praksis
ikke af kapitalfonde, idet de hen-
vender sig til en række investorer.
Efter IFB´s opfattelse er der der-
for ikke grundlag for at sondre
skarpt mellem de to typer af inve-
steringsinstitutter, idet de opfylder
samme samfundsmæssige funkti-
Som nævnt ovenfor er det ved
lovændringen vedrørende tilbage-
salg til det udstedende institut valgt
at lægge vægt på, om investerings-
instituttet lovgivningsmæssigt er
underlagt krav om risikospredning
og tilbagesalg. Herved undgås det
at investeringsinstitutter, der er
masseprodukter, rammes af stram-
ningen. Hensigten med forslaget er
således at sikre, at investorer med
fælles interesser ikke systematisk
kan tilbagesælge aktier mv. svaren-
de til de optjente indtægter i inve-
steringsinstituttet, således at skat-
tepligtige udbytter konverteres til
skattefri avancer, samtidig med at
Side 63 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0064.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
on.
det indbyrdes ejerforhold opret-
holdes uændret.
Alternative investeringsfonde og
kapitalforeninger er specialiserede
produkter, som kan have risiko-
profiler, der afviger væsentligt fra
almindelige aktie- eller obligations-
investeringer eller investeringsinsti-
tutter omfattet af UCITS-
direktivet, hvor der netop er en høj
grad af investorbeskyttelse. Der
kan derfor ikke være tvivl om, at
investeringsinstitutter omfattet af
UCITS-direktivet henvender sig til
en væsentligt bredere gruppe af in-
vestorer end de alternative investe-
ringsfonde. Dette er netop årsagen
til, at investeringsinstitutter omfat-
tet af UCITS-direktivet og lignen-
de investeringsinstitutter hjemme-
hørende uden for EU ikke omfat-
tes af den foreslåede stramning, da
det vurderes, at investorerne her
ikke vil kunne udnytte omgåelses-
muligheden systematisk i sådanne
regulerede investeringsinstitutter,
der danner basis for masseinveste-
ring. Det er vurderingen, at samme
sikkerhed ikke er til stede i investe-
ringsinstitutter, der ikke er under-
givet samme lovkrav.
IFB foreslår, at der fassættes regler
om, at det er en forudsætning for
at kunne opnå skattemæssig status
som investeringsinstitut med mi-
nimumsbeskatning, at investe-
ringsinstitutter er organiseret som
et kollektivt investeringsinstitut i
form af en investeringsforening,
SIKAV, værdipapirfond eller kapi-
talforening, og at investeringsinsti-
IFB´s forslag vil være en grund-
læggende ændring i betingelserne
for at kunne blive anset for et mi-
nimumsbeskattet investeringsinsti-
tut, idet der efter de gældende reg-
ler udelukkende lægges vægt på, at
investeringsinstituttet opgør en
minimumsindkomst, som bliver
beskattet hos investorerne. Forsla-
get falder derfor uden for rammer-
Side 64 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0065.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tuttet til enhver tid skal opfylde
betingelserne i ABL § 19, stk. 2 og
3, som udelukker, at investorerne
enkeltvis eller samlet har eller haf
haft kontrollerende indflydelse i de
selskaber, der investeres i. En så-
dan ændring vil målrette reglerne
om minimumsbeskattede investe-
ringsinstitutter til kun at omfatte
kollektive investeringsordninger
og vil efter IFB´s opfattelse i prak-
sis kunne fjerne risikoen for om-
gåelse af udbyttebeskatningen.
ne af nærværende lovforslag.
IFB har fremsat et lignende forslag
i forbindelse med det indsendte
forslag om at afskaffe udbyttebe-
skatningen af udenlandske investo-
rer. Forslaget indgår således som et
led i den dialog, som Skattemini-
steriet har med IFB som opfølg-
ning på den offentliggjorte analyse
af beskatningen af investeringsin-
stitutter og deres investorer.
Danske investorer rammes utilsigtet og
beskattes to gange af samme afståelses-
sum
IFB anfører, at lovforslaget er ud-
formet så bredt, at det også utilsig-
tet rammer danske investorer. Alle
afståelsessummer i forbindelse
med indløsninger i kapitalforenin-
ger vil således som udgangspunkt
blive beskattet som udbytte. Det
betyder, ifølge IFB, at danske in-
vestorer ikke alene vil blive beskat-
tet af en eventuel avance, men af
hele afståelsessummen hvilket
medfører at også den oprindelige
købesum beskattes. Selvom den
danske investor kan opnå dispen-
sation, vil behandlingen af sådanne
dispensationer beslaglægge mange
ressourcer hos SKAT, og ændrin-
gen vil ikke kunne håndteres af ak-
tieberegningssystemet, som ikke
tager højde for dispensationer.
Som nævnt er der flere muligheder
for, at investorer kan undgå at bli-
ve udbyttebeskattede ved salg af
investeringsbeviser. I de tilfælde,
hvor investor vælger at tilbagesæl-
ge til det udstedende investerings-
institut, er der mulighed for at søge
dispensation, hvis investor afstår
alle beviser i det pågældende insti-
tut. Herudover kan investeringsbe-
viset afstås via investors bank.
Dette skal desuden sammenholdes
med, at langt de fleste investeringer
foretages i investeringsinstitutter,
der er omfattet af UCITS-
direktivet, som netop foreslås und-
taget fra den foreslåede stramning.
IFB gør herudover opmærksom
på, at danske investorer både be-
skattes af hele afståelsessummen,
dvs. købesum og avance, som ud-
Det er ikke tilsigtet, at investor bå-
de risikerer at blive udbyttebeskat-
tet efter ligningslovens § 16 B og
samtidigt avancebeskattet efter ak-
Side 65 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0066.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bytte efter reglerne i ligningslovens
§ 16 B, og samtidig beskattes af
deres avance ved indløsningen af
investeringsbeviset efter aktie-
avancebeskatningslovens § 2, stk.
3, nr. 3, idet sidstnævnte bestem-
melse ikke er ændret med lov-
forslaget. Lagerbeskattede investo-
rer er endvidere tidligere blevet la-
gerbeskattet årligt af urealiserede
avancer, som sammen med købe-
summen efter lovforslaget bliver
beskattet igen ved indløsningen.
tieavancebeskatningslovens § 2,
stk. 3, nr. 3. Der vil blive stillet et
ændringsforslag, der justerer for-
slaget, således at dette ikke bliver
tilfældet. Der henvises herudover
til kommentaren til FSR, hvor det
bemærkes, at det vil blive under-
søgt nærmere, om det er muligt at
justere reglerne for lagerbeskattede
danske investorers opgørelse af la-
gerbeskatningen.
Indeholdelse af kildeskat
IFB har noteret, at der ifølge lov-
forslaget ikke skal indeholdes ud-
bytteskat ved udbetaling eller god-
skrivning af afståelsessummer om-
fattet af ligningslovens § 16 B,
med henvisning til kildeskattelo-
vens § 65, stk. 7 og 9, sammen-
holdt med kildeskattelovens § 65,
stk. 1, og at investor selv skal af-
regne skatten i forbindelse med
årsopgørelsen mv.
Det er hensigten, at der skal inde-
holdes kildeskat af afståelsessum-
mer omfattet af ligningslovens § 16
B, stk. 1. Dette vil blive præciseret
i et ændringslovforslag.
Justeringer vedr. værdipapirfonde
IFB hilser de foreslåede ændringer
af skattekontrolloven velkommen.
Ligeledes udtrykkes der tilfredshed
med, at værdipapirfonde ved en
praksisændring beskattes på sam-
me måde som bevisudstedende in-
vesteringsforeninger, men IFB an-
befaler, at den skattemæssige kvali-
fikation af værdipapirfonde frem-
går direkte af selskabsskatteloven.
Det er opfattelsen, at der er skabt
fuld klarhed over beskatningsfor-
holdene for værdipapirfonde. Det
er således tydeligt angivet i be-
mærkningerne til nærværende lov-
forslag, hvordan beskatningsfor-
holdene er, ligesom det er tydelig-
gjort i forbindelse med offentliggø-
relsen at SKATs styresignal
SKM2016.98.SKAT. Der er såle-
des ikke behov for specifikt at
nævne værdipapirfonde i selskabs-
skattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Side 66 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0067.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det foreslås endvidere, at der gi-
ves mulighed for, at værdipapir-
fonde også kan få status som kon-
toførende afdeling på samme må-
de som investeringsforeninger,
idet investorer herved vil kunne
opnå en transparent beskatning.
Beskatning som kontoførende af-
deling omfatter efter de gældende
regler investeringsforeninger, der
er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, og hvis medlem-
mer ikke kan afstå deres andel af
foreningen til andre end denne, jf.
lov om beskatning af medlemmer
af kontoførende investeringsfor-
eninger. Som det fremgår, er reg-
lerne baseret på, at der skal være
tale om en forening. En værdipa-
pirfond udgør netop ikke en for-
ening, og der ses således ikke
umiddelbart at være grundlag for,
at en værdipapirfond skal kunne
omfattes af disse regler.
Landbrug & Fødevarer
Afskrivningsloven
Landbrug & Fødevarer har et en-
kelt forslag i relation til lovforsla-
gets overordnede formål om ”at
skabe klarhed om retstilstanden på
en række områder i erhvervsbe-
skatningen”.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at
der skabes klarhed i afskrivnings-
lovens § 44, stk. 1 og 2, der vedrø-
rer straksafskrivning af udgifter,
der er betalt af visse skattepligtige
tilskud, for hvornår en modtager
har erhvervet ret til tilskuddet.
Der henvises til kommentar til
SEGES.
Virksomhedsordningen
Landbrug & Fødevarer opfordrer
generelt til, at Skatteministeriet så
vidt muligt præciserer detaljer om
fx bogføring af sikkerhedsstillelser,
mulighederne for omvalg, måle-
tidspunkterne m.v.
Det er opfattelsen, at der med lov-
forslaget og dets bemærkninger
samt kommentarerne til de mod-
tagne høringssvar så vidt muligt er
givet en klar beskrivelse i forhold
til fx bogføring af en sikkerheds-
stillelse, mulighederne for omvalg,
Side 67 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0068.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
måletidspunkterne m.v.
Landbrug & Fødevarer opfordrer
endvidere til, at Skatteministeriet
så vidt muligt tilføjer eksempler,
der kan illustrere de forskellige
elementer af L 123.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeri.
Landbrug & Fødevarer finder det
uhensigtsmæssigt, at erhvervsdri-
vende bliver ramt af dobbeltbe-
skatning, hvis de søger at komme
ud af et låneforhold med en sik-
kerhedsstillelse omfattet af stram-
ningerne.
Det foreslås, at konsekvenserne
lempes for de erhvervsdrivende,
der vil indfri et låneforhold og an-
nullere den tilhørende sikkerheds-
stillelse. Landbrug & Fødevarer
mener, at det ville være mere hen-
sigtsmæssigt at betragte ophøret af
en sikkerhedsstillelse som et ind-
skud.
Den foreslåede regel om overførsel
ved sikkerhedsstillelse i virksom-
hedsskattelovens § 4 b, stk. 1, er en
værnsregel, der skal hindre utilsig-
tet udnyttelse af virksomhedsord-
ningen.
Hensigten er derfor fortsat at sikre,
at selvstændigt erhvervsdrivende
ikke opnår skattemæssige fordele
ved at stille virksomhedens aktiver
til sikkerhed fremfor at hæve mid-
ler i virksomhedsordningen ved en
almindelig hævning i den såkaldte
hæverækkefølge.
Der ses derfor ikke at være grund-
lag for at lempe de skattemæssige
konsekvenser af en sikkerhedsstil-
lelse ved fx at betragte ophøret af
en sikkerhedsstillelse for et ind-
skud i virksomhedsordningen.
Landbrug & Fødevarer anfører, at
stramningerne rammer kapitalaf-
kastgrundlaget to gange på tilsva-
rende vis. Kapitalafkastgrundlaget
reduceres dels på tidspunktet for
sikkerhedsstillelsen, dels når der
hæves midler ud af virksomheden
til at indfri lånet og ophæve sik-
kerhedsstillelsen.
Den foreslåede regel om overførsel
ved sikkerhedsstillelse i virksom-
hedsskattelovens § 4 b, stk. 1, er en
værnsregel, der skal hindre utilsig-
tet udnyttelse af virksomhedsord-
ningen.
Hensigten er derfor fortsat at sikre,
at selvstændigt erhvervsdrivende
ikke opnår skattemæssige fordele
Side 68 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0069.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det vil derfor være hensigtsmæs-
sigt, at kapitalafkastgrundlaget blev
genetableret ved bortfald af en
sikkerhedsstillelse.
ved at stille virksomhedens aktiver
til sikkerhed fremfor at hæve mid-
ler i virksomhedsordningen ved en
almindelig hævning i den såkaldte
hæverækkefølge.
Der ses derfor ikke at være grund-
lag for at lempe de skattemæssige
konsekvenser af en sikkerhedsstil-
lelse ved fx at genetablere kapital-
afkastgrundlaget ved ophøret af en
sikkerhedsstillelse.
En lignende dobbelt-negativ kon-
sekvens vil muligvis følge af, at en
kautionsforpligtelse bliver udløst,
og den skattepligtige hæver penge
ud af virksomheden til at betale
lånet knyttet til kautionen. Det er
dog uklart, præcis hvad de skatte-
mæssige konsekvenser er i sådan
en situation, hvilket Landbrug &
Fødevarer anbefaler, at Skattemi-
nisteriet afklarer i lovforslagets
bemærkninger.
I det omfang en kautionsforpligtel-
se bliver udløst, og den selvstæn-
digt erhvervsdrivende i den for-
bindelse hæver af virksomhedens
midler, er det opfattelsen, at dette
er udtryk for en sædvanlig hæv-
ning, hvilket kan være forbundet
med skattemæssige konsekvenser,
såfremt hæverækkefølgen tilsiger
det.
I øvrigt bemærkes det, at den fore-
slåede regel om overførsel ved sik-
kerhedsstillelse i virksomhedsskat-
telovens § 4 b, stk. 1, er en værns-
regel, der skal hindre utilsigtet ud-
nyttelse af virksomhedsordningen.
Hensigten er derfor fortsat at sikre,
at selvstændigt erhvervsdrivende
ikke opnår skattemæssige fordele
ved at stille virksomhedens aktiver
til sikkerhed fremfor at hæve mid-
ler i virksomhedsordningen ved en
almindelig hævning i den såkaldte
hæverækkefølge. Der ses derfor ik-
ke grundlag for at virksomhedens
aktiver via en kaution kan stilles til
sikkerhed for gæld, der ikke indgår
Side 69 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0070.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
i virksomhedsordningen.
Indgrebet mod sikkerhedsstillelse
for privat gæld har betydelige lig-
hedspunkter med reglerne om
ulovlige aktionærlån i ligningslo-
vens § 16 E. For ulovlige aktio-
nærlån gælder, at en aktionær risi-
kerer at blive beskattet, hvis ved-
kommende har modtaget et lån fra
sit selskab. Aktionæren har imid-
lertid mulighed for at udlodde ak-
tionærlånet uden skattemæssige
konsekvenser. Dermed kan aktio-
næren opnå kun at blive beskattet
én gang og komme af med det
uhensigtsmæssige lån.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at
en tilsvarende mulighed burde væ-
re til stede for erhvervsdrivende i
virksomhedsordningen.
Forskellen skyldes valg af organisa-
tionsform. Der er fordele og
ulemper ved at vælge den ene or-
ganisationsform frem for den an-
den.
Landbrug & Fødevarer mener
fortsat, at stramningerne over for
sikkerhedsstillelse virker hæm-
mende på fx generationsskifter, ef-
tersom sælgers almindelige sikker-
hedsstillelse eller kautionering over
for købers bank risikerer at blive
ramt.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeri.
Stramningerne over for sikker-
hedsstillelser rammer også andre
erhvervsmæssige forhold.
Landbrug & Fødevarer anfører, at
et eksempel kan være lejeforhold,
hvor en erhvervsdrivende stiller
sikkerhed for et selskab, der for-
pagter jord/bygninger i den er-
Det er opfattelsen, at de foreslåede
elementer ikke udgør en stramning
i forhold til de gældende regler.
Det gælder således fortsat, jf. lov-
forslagets § 12, nr. 2, at der kan
stilles sikkerhed, uden at dette an-
ses for en hævning, hvis sikker-
hedsstillelsen foretages som led i
en sædvanlig forretningsmæssig di-
Side 70 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0071.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvervsdrivendes virksomhedsord-
ning. Her risikerer almindelige sik-
kerhedsstillelser at blive ramt, for-
di lejeforholdet ikke anerkendes
som værende ”samhandel”.
Landbrug & Fødevarer mener
fortsat, at disse konsekvenser for
sædvanlige, erhvervsmæssige di-
spositioner er uhensigtsmæssige.
sposition.
Der ses ikke grundlag for at ændre
anvendelsesområdet for denne
undtagelse.
Det vil efter Landbrug & Fødeva-
rers opfattelse være mere rimeligt,
hvis skattemyndighederne i stil
med retsstillingen for kassekredit-
ter skal acceptere, at den erhvervs-
drivende kun beskattes én gang af
den højeste værdi af virksomheds-
pantet i løbet af året.
Den foreslåede regel om overførsel
ved sikkerhedsstillelse i § 4 b, stk.
1, i virksomhedsskatteloven, er en
værnsregel, som har til formål at
sikre, at virksomhedens aktiver ik-
ke stilles til sikkerhed for gæld
uden for virksomhedsordningen
som et alternativ til at hæve mid-
lerne via hæverækkefølgen. Vælger
den selvstændigt erhvervsdrivende
at stille sikkerhed i virksomhedens
aktiver, har dette såvel beskat-
ningsmæssige som administrative
konsekvenser.
Som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, er det opfattelsen,
at det er forbundet med skatte-
mæssige konsekvenser at tilføre ak-
tiver til virksomheden, som omfat-
tes af virksomhedspantet, fordi der
således stilles nye aktiver til sikker-
hed for gæld uden for virksom-
hedsordningen. Det er opfattelsen,
at når der tilføres nye aktiver, så er
der dermed tale om en ny sikker-
hedsstillelse.
Landbrug & Fødevarer mener ik-
ke, at omkostninger og kursregule-
ringer i forbindelse med omlæg-
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Side 71 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0072.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ning af lån bør kunne medføre be-
skatning. I det omfang der er tale
om en låneomlægning, har den er-
hvervsdrivende reelt ikke fået flere
penge i hænderne og har således
reelt ikke fået en fordel.
Ligeledes mener Landbrug & Fø-
devarer ikke, at fx årlige tilpasnin-
ger af F1-lån bør udgøre nye pri-
vate lån med sikkerhed i erhvervs-
aktiver. Sådanne lånetilpasninger
bør derfor ikke medføre beskat-
ning, hvilket Landbrug & Fødeva-
rer foreslår, at Skatteministeriet
præciserer.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Det er for så vidt positivt, at L 123
specifikt fastslår, hvad der gælder
ved indtræden i virksomhedsord-
ningen. Det fremgår nu, at der
sker beskatning, når den erhvervs-
drivende tilvælger virksomheds-
ordningen og har stillet sikkerhed
for privat gæld med erhvervsakti-
ver.
Landbrug & Fødevarer mener
imidlertid ikke, at der forud for L
123 har været tilstrækkelig tydelig
hjemmel til denne fortolkning.
Konsekvensen af dette bør være,
at den indførte regel vedrørende
erhvervsdrivende, der indtræder i
virksomhedsordningen, tidligst
kan have virkning for tilvalg af
virksomhedsordningen på tids-
punktet for den planlagte ikraft-
træden af L 123 den 1. juli 2016.
De foreslåede regler i lovforslagets
§ 12, nr. 2-5, om overførsel ved
sikkerhedsstillelse har først virk-
ning fra og med den 1. juli 2016,
medmindre den selvstændigt er-
hvervsdrivende selv beslutter, at de
foreslåede regler skal have virkning
fra og med den 11. juni 2014.
Det bemærkes dog, at den foreslå-
ede § 4 b på dette punkt svarer til
den gældende bestemmelse i§ 10,
stk. 6, i virksomhedsskatteloven,
og at den foreslåede § 4 b derfor
på dette punkt skal fortolkes i
overensstemmelse med bestem-
melsen i § 10, stk. 6. Det er dog
fundet hensigtsmæssigt at foretage
en præcisering af lovteksten frem-
adrettet for at sikre klarhed om de
skattemæssige konsekvenser, idet
der har været tvivl om forståelsen
af reglerne i forhold til sikkerheds-
stillelse ved indtræden i virksom-
Side 72 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0073.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hedsordningen.
Revitax
Virksomhedsordningen
Da bogholderimæssige posteringer
i det dobbelte bogholderi består af
lige stor debitering og kreditering,
og da det af lovforslaget fremgår,
at en sikkerhedsstillelse ikke må
bogføres som en hensættelse til
senere hævning, mener Revitax, at
det bør præciseres, at en sikker-
hedsstillelse er et ”beløb, der anses
for hævet” og at det præciseres,
hvilken konto i virksomhedsbog-
holderiet, der skal krediteres.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat og FSR – danske reviso-
rer.
Revitax mener, at det er urimeligt
at § 4 b, stk. 1, omfatter beskat-
ning af sikkerhedsstillelser for gæld
med pant i fast ejendom, der tidli-
gere har tjent til fast ejendom for
den skattepligtige. Revitax anbefa-
ler, at der i virksomhedsskattelo-
ven indsættes hjemmel til, at en
ejendom, der overgår fra privat
benyttelse til udlejning, kan ind-
skydes i virksomhedsøkonomien i
form af et nettoindskud, i de til-
fælde, hvor der er gæld med pant i
ejendommen, og at dette kan ske
efter samme princip og med sam-
me værnsregel som lovens § 16 c.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Det anbefales endvidere, at beløb,
der i tidligere indkomstår er om-
fattet af sikkerhedsstillelsesbeskat-
ning, jf. § 4 b, stk. 1, og derfor skal
fragå i kapitalafkastgrundlaget,
ændres, så det er aktuelle (og ikke
”historiske”) sikkerhedsstillelser,
som skal påvirke og nedjustere ka-
Hensynet bag ændringen er, at når
skattepligtige stiller virksomhedens
aktiver til sikkerhed for gæld, der
ikke indgår i virksomhedsordnin-
gen, er der tale om, at den skatte-
pligtige gør brug af virksomhedens
værdier. Ændringen er nødvendig,
fordi værdierne fortsat er placeret i
Side 73 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0074.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
pitalafkastgrundlaget.
virksomhedsordningen, selv om
den skattepligtige reelt har gjort
brug af virksomhedens værdier via
sikkerhedsstillelsen. Ændringen
sikrer, at sikkerhedsstillelsen har
samme konsekvenser som en sæd-
vanlig overførsel af virksomhedens
værdier. Det er derfor opfattelsen,
at der ikke er grundlag for at ændre
lovforslagets § 12, nr. 4.
I relation til anvendelsen af lov-
forslagets § 4 b, stk. 3, savnes en
klar stillingtagen til, om det er mu-
ligt bogføringsmæssigt at dele et
lån op, så en del af lånet placeres i
virksomhedsøkonomien, og en del
af lånet placeres i privatøkonomi-
en.
Ved anvendelse af virksomheds-
ordningen er udgangspunktet, at
der for hvert enkelt aktiv eller
gældspost må tages stilling til, om
denne er inden for eller uden for
ordningen. For så vidt angår ejen-
domme, der delvist tjener til bolig
for den selvstændigt erhvervsdri-
vende og delvist anvendes er-
hvervsmæssigt, er det bestemt, at
kun den erhvervsmæssigt benytte-
de del kan placeres i virksomheds-
ordningen. Gæld, der vedrører en
sådan ejendom, tillades tillige op-
delt i en erhvervsmæssig og en pri-
vat andel.
Revitax bemærker, at ændringen
som blev gennemført ved § 1, nr.
6, i lov nr. 992 af 16. september
2014, hvorefter der ikke kan ske
opsparing i virksomhedsordningen
fra og med den 11. juni 2014, hvis
indskudskontoen, er negativ enten
primo eller ultimo i indkomståret,
er urimelig i den situation, hvor en
selvstændigt erhvervsdrivende
omdanner en del af sin virksom-
hed til kapitalselskab og dermed
skal anvende regelsættet i virk-
somhedsskattelovens § 16 a. Revi-
Der henvises til kommentaren til
FSR – danske revisorer.
Side 74 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0075.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tax henviser til, at det kan justeres
på to måder. Enten ved at vederla-
get for virksomheden opgøres på
grundlag af de skattemæssige vær-
dier, eller ved at en negativ ind-
skudskonto, som opstår ved om-
dannelser, må nulstilles.
SEGES
Justeringer for at skabe klarhed og enty-
dighed
SEGES foreslår med baggrund i,
at formålet med lovforslaget er, at
der skabes klarhed om retstilstan-
den på en række områder i er-
hvervsbeskatningen, at der medta-
ges nogle yderligere ændringer i
lovforslaget. De bestemmelser, der
er omfattet af ønsket om ændrin-
ger, er afskrivningslovens (AL) §
44, stk. 1 og 2, og ligningslovens
(LL) § 7 F.
Der er tale om forslag til ændringer
af afskrivningsloven, som falder
uden for rammerne af dette lov-
forslag.
AL § 44 indeholder regler om, at
erhvervsdrivende, der modtager
visse tilskud, kan vælge at foretage
straksafskrivning, i det omfang et
afskrivningsberettiget aktiv er be-
talt med det modtagne tilskud.
Efter LL § 7 F er en række tilskud
skattefri. Når et tilskud er skatte-
frit, kan den del af udgifterne, der
svarer til tilskuddet, ikke fradrages
eller indgå i afskrivningsgrundlaget.
Af AL § 44, stk. 2, fremgår, at ak-
tiver kan straksafskrives i den skat-
tepligtige indkomst i anskaffelses-
året. SEGES forudsætter, at be-
grebet anskaffelsesåret henviser til
de almindelige regler om anskaf-
felsestidspunktet i AL.
Det kan bekræftes, at anskaffelses-
året i AL § 44, stk. 2, henviser til
de almindelige regler i AL.
Der ses ikke behov for at præcisere
denne praksis yderligere i AL § 44.
SEGES vurderer, at et tilskud ef-
ter de almindelige periodiserings-
principper skal periodiseres på det
tidspunkt, hvor tilskudsmodtager
Afgørende for beskatningen af et
tilskud er, hvornår modtageren er-
hverver endelig ret. Når det fx dre-
jer sig om et EU-tilskud, vil det
Side 75 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0076.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
får endelig meddelelse om tilskud-
det, eller når tilskuddet udbetales.
normalt være på det tidspunkt,
hvor ansøgeren får meddelelse om
det endeligt tildelte tilskud og
normalt samtidigt får det udbetalt.
Der ses ikke at være behov for en
yderligere præcisering heraf i AL.
Hvis der i konkrete situationer op-
står tvivl, kan der hos SKAT an-
modes om et bindende svar.
SEGES finder, at det med inspira-
tion fra LL 7 F kunne overvejes at
indsætte en bestemmelse om, at
tilskud omfattet af bestemmelser-
ne i AL § 44, der måtte gå til om-
kostninger, der ikke vedrører an-
skaffelse af afskrivningsberettigede
midler, kan fradrages svarende til
det skattepligtige tilskud, uanset
om omkostninger vedrører for-
mueudgifter.
Der er ikke planer om at udvide
adgangen til fradrag for etable-
ringsomkostninger for de investe-
ringsprojekter, der er omfattet af
de tilskud, der er nævnt i AL § 44.
Ændringer i selskabsskatteloven
Ændringen af SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e
SEGES finder ændringerne hen-
sigtsmæssige.
Ændringerne af SEL § 1, stk. 4 og 5,
SEL § 3, stk. 1, nr. 4 og 4a
Ændringen betyder, at selv ubety-
delige indtægter fra solceller m.v.,
bliver erhvervsmæssig indkomst.
SEGES finder, at der burde ind-
sættes en mindstegrænse. Særligt
når realiteten oftest vil være, at
indtægterne henlægges til almen-
nyttige formål.
De foreslåede regler for beskatning
af indtægter ved produktion af
elektricitet og varme gælder allere-
de i dag for kommuner og for sko-
ler, hospitaler, biblioteker, museer
m.v., der er omfattet af SEL § 3,
stk. 1, nr. 5. Det er fundet mest
hensigtsmæssigt at have de samme
regler.
Side 76 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0077.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ændringer i ligningsloven
SEGES bemærker, at ændringen
af ligningslovens § 16, stk. 2,
rammer alt for bredt og giver den
uheldige konsekvens, at danske in-
vestorer mister muligheden for at
købe investeringsbeviser uden ud-
lodningsret.
Der henvises til kommentaren til
IFB.
Investeringsinstitutter
SEGES bemærker, at ændringen
vedr. tilbagesalg til et investerings-
institut, der ikke er omfattet af
UCITS, medfører en uforståelig
dobbeltbeskatning i visse situatio-
ner, idet der som følge af lagerbe-
skatningen allerede er sket beskat-
ning af værdistigningen.
Der henvises til kommentaren til
FSR.
Kursgevinstloven
SEGES mener, at der i lyset af
SKM2016.138.SR og det styresig-
nal, SKAT har sendt i høring om
KGL § 14 m.v., straks bør skabes
klarhed på dette retsområde.
SEGES bemærker, at konsekven-
sen af SKATs fortolkning er, at
erhvervsdrivende vedrørende tab
på visse fordringer stilles væsent-
ligt ringere end ikke erhvervsdri-
vende. Det gælder, hvor der fx er
tale om fordringer erhvervet i til-
knytning til virksomhedens drift,
men hvor statsskattelovens § 6 a,
ikke er opfyldt. Her vil der ikke
være fradrag, mens der vil være
fradrag, hvis det er en ikke er-
hvervsdrivende person, der har
samme type fordring, dog som ka-
pitalindkomst og under hensyn til
En ændring af kursgevinstlovens §
14 falder uden for rammerne for
dette lovforslag (L 123). Det er no-
teret, at SEGES har påpeget dette
forhold.
Det kan i den forbindelse oplyses,
at bemærkningerne vedrørende
kursgevinstlovens § 14 er videre-
sendt til SKAT til evt. overvejelse i
forbindelse med den endelig ud-
formning af det omtalte styresig-
nal.
Side 77 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0078.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bagatelgrænsen.
SEGES mener, at SKAT fejlfor-
tolker svaret givet i forbindelse
med L 112, og at SKATs fortolk-
ning ikke retspolitisk giver mening.
Problemstillingerne med, hvad der
er omfattet af KGL § 14, samt de
skattemæssige konsekvenser heraf,
bør også klares ved lovgivning og
ikke i et styresignal.
Virksomhedsordningen
SEGES mener, at der bør være ta-
le om et indskud i virksomheds-
ordningen, når en sikkerhedsstillel-
se bortfalder. De foreslåede regler
vil kunne medføre en form for
”dobbelt overførsel” af samme be-
løb.
Eksempel:
I år et optages et lån på 500.000
kr. i privatsfæren, og virksomhe-
dens midler stilles til sikkerhed for
dette lån. Der sker en overførsel af
500.000 kr. på dette tidspunkt, idet
det forudsættes, at gældens kurs-
værdi er det laveste beløb af akti-
vernes handelsværdi og gældens
kursværdi, hvorved sikkerhedsstil-
lelsen udgør 500.000 kr.
Dette kan medføre endelig be-
skatning af et opsparet overskud,
eller at indskudskontoen bliver ne-
gativ - alt efter hvor meget der i
øvrigt er hævet i virksomheden, og
hvor stort virksomhedens over-
skud er efter renter mv.
I år to trækkes der 500.000 kr. på
virksomhedens kassekredit med
Der henvises til kommentaren til
Landbrug & Fødevarer.
Side 78 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0079.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
henblik på at indfri lånet. Dette
medfører en ny hævning, og dette
vil igen kunne medføre endelig be-
skatning af opsparet overskud eller
træk på indskudskontoen alt efter
virksomhedens overskud efter ren-
ter og hævninger i øvrigt i ind-
komståret.
Der vil således kunne opstå ”dob-
belt overførsel” vedrørende den
samme sikkerhedsstillelse, hvilket
efter SEGES opfattelse ikke fore-
kommer rimeligt. Dobbeltover-
førslen er ikke i overensstemmelse
med virksomhedsskattelovens
struktur, og derfor bør der være
tale om et indskud ved bortfald af
en sikkerhedsstillelse.
I relation til ovenstående bemær-
ker SEGES, at hvis sikkerhedsstil-
lelse ikke kan bogføres som et ind-
skud, når sikkerhedsstillelsen bort-
falder, vil en sikkerhedsstillelse
kunne påvirke beregningen af ren-
tekorrektion efter virksomheds-
skattelovens § 11, stk. 1, også læn-
ge efter at sikkerhedsstillelsen ikke
eksisterer længere.
SEGES bemærker, at dette ikke
forekommer rimeligt.
Den foreslåede regel om overførsel
ved sikkerhedsstillelse i virksom-
hedsskattelovens § 4 b, stk. 1, er en
værnsregel, der skal hindre utilsig-
tet udnyttelse af virksomhedsord-
ningen.
Hensigten er derfor fortsat at sikre,
at selvstændigt erhvervsdrivende
ikke opnår skattemæssige fordele
ved at stille virksomhedens aktiver
til sikkerhed fremfor at hæve mid-
ler i virksomhedsordningen ved en
almindelig hævning i den såkaldte
hæverækkefølge.
Der ses derfor ikke at være grund-
lag for at lempe de skattemæssige
konsekvenser i form af rentekor-
rektion ved en sikkerhedsstillelse.
Side 79 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0080.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SEGES bemærker, at en hævning
af en sikkerhedsstillelse vil skulle
debiteres på hævekontoen. Det ef-
terlyses, hvor modposten skal kre-
diteres. Der er tale om et fiktivt
beløb, og der fremgår således ikke
en konto, hvor modposten oplagt
skal bogføres. Skatteministeriets
opfordres til at præcisere, om
modposten skal krediteres en kapi-
talkonto.
Der henvises til kommentaren til
FSR – danske revisorer.
SEGES opfordrer til, at påvirk-
ningen af kapitalafkastgrundlaget
præciseres nærmere.
I forlængelse heraf opfordrer SE-
GES ligeledes Skatteministeriet til
at redegør nærmere for, hvorledes
påvirkningen af kapitalafkast-
grundlaget skal bogføres.
Der henvises til kommentaren til
FSR – danske revisorer.
SEGES mener, at på samme måde
som kapitalafkastgrundlaget vil
blive forhøjet, hvis en kontant
overførsel føres tilbage fra privat-
økonomien til virksomhedsøko-
nomien, bør bortfald af en sikker-
hedsstillelse også påvirke kapital-
afkastgrundlaget positivt.
Eksempel:
I år et optages et lån på 500.000
kr. i privatsfæren og virksomhe-
dens midler stilles til sikkerhed for
dette lån. Der sker en hævning af
500.000 kr. på dette tidspunkt, idet
det forudsættes, at gældens kurs-
værdi er det laveste beløb af akti-
vernes handelsværdi og gældens
kursværdi, hvorved sikkerhedsstil-
Der henvises til kommentaren til
Landbrug & Fødevarer.
Side 80 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0081.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lelsen udgør 500.000 kr.
Primo år to nedsættes kapitalaf-
kastgrundlaget jf. ovenfor med
500.000 kr. svarende til sikker-
hedsstillelsen.
I år tre trækkes der 500.000 kr. på
virksomhedens kassekredit med
henblik på at indfri lånet. Herved
nedjusteres værdien af virksomhe-
dens aktiver med 500.000 kr. Der
vil være samme effekt, hvis lånet i
stedet indskydes i virksomheden i
år tre. Dette sker ultimo ind-
komståret, og ved udgangen af år
tre vil der være en negativ effekt
på kapitalafkastgrundlaget på
1.000.0000 kr., selvom sikkerheds-
stillelsen er væk som følge af enten
indfrielse af det private lån eller
indskud af lånet i virksomheds-
ordningen.
SEGES anfører, at det af lov-
forslaget fremgår, at en konse-
kvens omkring kreditter med en
trækningsret er, at der pr. 10. juni
2014, altså fremsættelsesdagen for
det oprindelige lovforslag om ind-
greb i virksomhedsordningen mod
utilsigtet udnyttelse, kan opgøres
en »indgangsværdi« svarende til
trækket på kassekreditten – altså
gældens kursværdi – pr. 10. juni
2014. Det vil sige, at det først er
træk på kassekreditten, der over-
stiger denne ”indgangsværdi”, der
indebærer, at den skattepligtige har
gjort brug af virksomhedens vær-
dier efter den foreslåede § 4 b, stk.
1, i virksomhedsskatteloven, idet
det først er på dette tidspunkt, der
Det er opfattelsen, at de anførte
bemærkninger til lovforslagets § 4
b, stk. 1, vedrørende kassekreditter
er udtryk for gældende ret ud fra
en fortolkning af lovforslaget (L
200, 2013-2014) til lov nr. 992 af
16. september 2014 og de efterføl-
gende svar, som er afgivet af den
daværende skatteminister.
Det er derfor opfattelsen, at der
ikke er tale om lovgivning med til-
bagevirkende kraft.
Det kan i øvrigt bemærkes, at de
særlige betragtninger omkring kas-
sekreditter vedrørende træk, som
følge af den foreslåede § 4 b, stk. 1,
kun omfatter træk, der udløser en
Side 81 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0082.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
er stillet sikkerhed. En anden kon-
sekvens heraf er, at træk på en kas-
sekredit før den 10. juni 2014 er
uden betydning. Det vil sige, at det
største samlede træk, der er foreta-
get på kassekreditten set over hele
perioden, jf. ovenfor, kun gælder
træk på kassekreditten, der er fore-
taget fra og med den 11. juni 2014.
Dette er efter SEGES opfattelse
ikke i overensstemmelse med den
oprindelige lovtekst eller bemærk-
ningerne i betænkningen til L 200
om træk på kassekredit. Der er
derfor tale om lovgivning med til-
bagevirkende kraft.
SEGES anfører i øvrigt, at det ik-
ke forekommer korrekt, at der skal
være tale om to opgørelsesprin-
cipper for en kassekredit, afhængig
af om der er sket træk på kreditten
før eller efter den 10. juni 2014.
hævning i hæverækkefølgen. Det
vil sige at træk på en kassekredit,
der ligger tilbage i tid – dvs. før
den 11. juni 2014 – derfor ikke har
samme skattemæssige konsekven-
ser som træk på en kassekredit, der
er foretaget fra og med den 11. ju-
ni 2014.
I øvrigt kan der henvises til kom-
mentaren til Danske Advokater.
SEGES mener, at det er retssik-
kerhedsmæssigt betænkeligt, at det
i lovforslaget er anført, at der efter
en konkret vurdering er tale om en
sikkerhedsstillelse. Det bør præci-
sere, at det er SKAT, der skal løfte
bevisbyrden for, at der er tale om
en sikkerhedsstillelse, og ikke den
skattepligtige.
Det fremgår af lovforslagets be-
mærkninger til den foreslåede regel
om overførsel ved sikkerhedsstil-
lelse i virksomhedsskattelovens § 4
b, stk. 1, hvad der skal forstås ved
en sikkerhedsstillelse. Ved en sik-
kerhedsstillelse forstås enhver afta-
le m.v., hvorved virksomhedens
aktiver reelt må vurderes at stå til
sikkerhed for gæld, der ikke tilhø-
rer virksomheden.
I forhold til nogle typer af sikker-
hedsstillelser fremgår det dog, at
disse som udgangspunkt ikke anses
for at være en sikkerhedsstillelse i
lovens forstand, medmindre særli-
ge omstændigheder gør sig gæl-
Side 82 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0083.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dende. Hvorvidt dette er tilfældet,
beror på en konkret vurdering.
Hvis de situationer, hvor selvstæn-
digt erhvervsdrivende bevidst for-
søger at skaffe sig adgang til lavt
beskattede midler til finansiering af
eksempelvis privatforbrug via be-
stemte former for sikkerhedsstillel-
ser, fx kaution og bankernes al-
mindelige modregningsadgang, ik-
ke er omfattet af reglerne, vil ind-
grebet mod den utilsigtede udnyt-
telse af virksomhedsordningen væ-
re illusorisk.
Som nævnt er det allerede i be-
mærkningerne til den foreslåede §
4 b, stk. 1, så fyldestgørende som
muligt beskrevet, hvad der forstås
ved en sikkerhedsstillelse, og hvilke
typer af sikkerhedsstillelser der er
omfattet af den foreslåede regel
om overførsel ved sikkerhedsstil-
lelse.
Hertil kommer, som det også
fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget, at den foreslåede § 4 b i
store træk viderefører de gældende
regler i virksomhedsskattelovens §
10, stk. 6-8, hvorfor gældende
praksis vil kunne tillægges værdi
ved fastlæggelse af praksis for den
foreslåede § 4 b.
I de situationer, hvor der efter en
konkret vurdering er tale om en
sikkerhedsstillelse ved påtagelse af
en kautionsforpligtelse, mener
SEGES, at der bør lovgives om
beskatningstidspunktet.
Såfremt en kautionsforpligtelse
kvalificeres til at være en sikker-
hedsstillelse omfattet af den fore-
slåede regel om overførsel ved sik-
kerhedsstillelse, fremgår det allere-
de af lovteksten, hvornår det op-
gjorte beløb anses for overført.
Side 83 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0084.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Nemlig på tidspunktet for sikker-
hedsstillelsen – dvs. som udgangs-
punkt det tidspunkt, hvor der er
kautioneret.
SEGES bemærker, at Skattemini-
steriet til SEGES og Landbrug &
Fødevarer i høringsskemaet har
anført, at det er opfattelsen, at en
kaution, der ikke er aktualiseret,
også kan medføre, at der gøres
brug af virksomhedens aktiver
udenom hæverækkefølgen.
SEGES ønsker, at dette beskrives
nærmere, og det bør ligeledes be-
skrives, hvorledes der skal forhol-
des, hvis en kautionsforpligtelse
bliver aktuel, og der skal optages
lån eller trækkes på virksomhedens
midler for at indfri kautionsbelø-
bet.
Hvis der skal ske beskatning end-
nu en gang, er det efter SEGES’
opfattelse urimeligt og ikke i tråd
med lovens symmetri.
Kaution er også en sikkerhedsstil-
lelse, men karakteriseres ofte som
en personel sikkerhed, mens fx
pant karakteriseres som en reel
sikkerhed, der giver panthaver ret
til at søge fyldestgørelse i det pant-
satte aktiv, hvis denne ikke modta-
ger de aftalte ydelser.
Karakteristisk for både kaution og
pant er, at sikkerhedsstillelsen først
aktualiseres, når den sikrede (kredi-
tor) ikke modtager de aftalte ydel-
ser fra debitor.
Det ændrer imidlertid ikke på, at
der via sikkerhedsstillelsen i mel-
lemtiden er mulighed for at gøre
brug af virksomhedens midler.
Såfremt en kautionsforpligtelse ak-
tualiseres, og den selvstændigt er-
hvervsdrivende hæver midler i
virksomhedsordningen for at ho-
norere kautionsforpligtelsen, er
dette en særskilt hævning af mid-
ler/aktiver i virksomhedsordnin-
gen. Hvorvidt denne hævning ud-
løser beskatning, afhænger af hæ-
verækkefølgen.
SEGES bemærker, at det fremgår
af et svar af 9. januar 2015 fra
SKAT til SEGES, at hvis der er
etableret en sikkerhedsstillelse i et
indkomstår, hvor virksomheds-
ordningen ikke er benyttet, bliver
Det bemærkes hertil, at reglen om
overførsel ved sikkerhedsstillelse i
den foreslåede § 4 b, i virksom-
hedsskatteloven først har virkning
fra og med den 1. juli 2016, med-
mindre den selvstændigt erhvervs-
Side 84 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0085.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sikkerhedsstillelsen beskattet i det
indkomstår, hvor man indtræder i
virksomhedsordningen.
Dette under forudsætning af, at:
1) sikkerhedsstillelsen stadig ek-
sisterer i det indkomstår, hvor
man indtræder i virksomheds-
ordningen, og
2) sikkerhedsstillelsen vedrører
gæld, der ikke indgår i virk-
somhedsordningen og virk-
somhedens aktiver er stillet til
sikkerhed herfor.
Dette synes ikke at være i overens-
stemmelse med lovteksten, hvor
tidspunktet for opgørelsen angives
at være det tidspunkt, hvor der
stilles sikkerhed.
Denne lovhjemmel fremgår nu af
den foreslåede bestemmelse i virk-
somhedsskattelovens § 4 b. SE-
GES anfører, at Skatteministeriet
herved må have erkendt, at der ik-
ke har været lovhjemmel til denne
fortolkning tidligere, og punktet
kan således alene have virkning fra
og med tilvalg af virksomhedsord-
ningen fra 1. juli 2016.
drivende selv vælger, at reglerne
skal have virkning fra og med den
11. juni 2014.
Uanset at den lovmæssige præcise-
ring som udgangspunkt først har
virkning fra og med den 1. juli
2016, er det opfattelsen, at det blot
er en præcisering af gældende ret.
Det er opfattelsen, at der i den be-
skrevne situation vil blive anset for
at være stillet sikkerhed ved ind-
træden i virksomhedsordningen
med deraf følgende skattemæssige
konsekvenser. Det følger af en na-
turlig sproglig forståelse af lovtek-
sten, at sikkerhedsstillelse med ak-
tiver i virksomhedsordningen først
sker, når aktivet befinder sig i ord-
ningen. Dette er endvidere også i
overensstemmelse med hensigten
med loven.
SEGES mener, at det bør tillades,
at der kan ske overførsel af en
ejendom, der har skiftet status fra
privat til erhvervsmæssig, og gæld,
som et bruttoindskud på ind-
skudskontoen under forudsætning
af, at gælden ikke overstiger akti-
vets værdi.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Side 85 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0086.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SEGES bemærker, at hvis der,
som anført i lovforslaget, skal ske
opgørelse til handelsværdien, hver
gang der sker tilgang af aktiver
omfattet af et virksomhedspant, vil
der være tale om betydelige admi-
nistrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
SEGES mener derfor, at der bør
fastsættes faste målepunkter, som
fx udsving i handelsværdien fra
primo til ultimo eller i det mindste
en bagatelgrænse for udsving i
handelsværdien, når der er tale om
virksomhedspant.
Der henvises til kommentaren til
Landbrug & Fødevarer.
SEGES ønsker præciseret, at
SKAT har bevisbyrden i de situa-
tioner, hvor erhvervsdrivendes æg-
tefæller og samlevere hæfter subsi-
diært for ægtefælles/samlevers
gæld.
Det af SEGES anførte opfattes så-
ledes, at den subsidiære hæftelse fx
sker i form af kaution.
I dette tilfælde kan det bekræftes,
at kautionen som udgangspunkt
ikke omfattes af den foreslåede re-
gel om overførsel ved sikkerheds-
stillelse i § 4 b, stk. 1, i virksom-
hedsskatteloven.
Det er kun under særlige omstæn-
digheder, at en kaution vil kunne
anses for at være en sikkerhedsstil-
lelse.
SEGES anfører, at det bør være
muligt at friholde investering af
aktier med et forretningsmæssigt
sigte fra bestemmelserne om sik-
kerhedsstillelse, også i de situatio-
ner hvor der ikke er tale om sam-
handel.
I lovforslaget er det foreslået, at
den gældende undtagelse af sikker-
hedsstillelse, der er foretaget som
led i en sædvanlig forretningsmæs-
sig disposition, videreføres i den
foreslåede § 4 b, stk. 2.
Det er vurderingen, at en sikker-
Side 86 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0087.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hedsstillelse, der er foretaget på ba-
sis af en driftsmæssig interesse for
virksomheden under virksom-
hedsordningen, undtages efter den
foreslåede regel. Det er derfor op-
fattelsen, at der ikke er grundlag
for at ændre undtagelsen og evt.
udvide dens anvendelsesområde.
SEGES bemærker, at det fremgår
af lovforslaget, at de forbedringer,
der kan tillægges ejendomsvurde-
ringen ved opgørelse af stuehusets
værdi, svarer til de forbedringer,
der kan indgå i virksomhedsord-
ningen jf. virksomhedsskattelo-
vens § 1, stk. 3.
Dette bedes uddybet, da forbed-
ringer på den private bolig normalt
ikke kan indgå i virksomhedsord-
ningen.
Der henvises til kommentaren til
FSR – danske revisorer.
Endvidere bør det i lovteksten
præciseres, hvilke måletidspunkter,
der gælder, når der er omlagt lån
og hjemtaget lån i flere tempi.
SEGES bemærker i den forbindel-
se, at Skatterådet har fastslået, at i
de situationer, hvor der sker træk
på en byggekredit i takt med om-
bygning/opførelse af stuehus på
den ejendom, man hidtil har bebo-
et, er der ikke tale om en sikker-
hedsstillelse.
Dette bør indarbejdes i lovteksten.
Det fremgår af lovteksten, at måle-
tidspunktet for opgørelsen af be-
løbet er det tidspunkt, hvor der
stilles sikkerhed med virksomhe-
dens aktiver. At der optages lån el-
ler omlægges lån i flere tempi, æn-
drer ikke herpå.
Det er opfattelsen, at Skatterådet
ikke generelt har tilkendegivet, at
der ikke er tale om en sikkerheds-
stillelse, i de tilfælde hvor der sker
træk på en byggekredit i takt med
ombygning/opgørelse af et stue-
hus på den ejendom, man hidtil
har beboet.
SKM2015.805.SR omhandlede en
byggekredit, der blev ydet i form af
Side 87 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0088.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en kassekredit, hvorpå der ikke var
fri trækningsret, men hvor træk
ville ske, efterhånden som der
fremkom regninger i forbindelse
med byggeriet. Trækket på bygge-
kreditten ville således ske i takt
med, at arbejdet med stuehuset
blev færdiggjort.
Efter den foreslåede § 4 b er det
opfattelsen, at der ligeledes ikke vil
ske beskatning efter stk. 1, såfremt
der kun udbetales beløb i takt med,
at der fremkommer regninger i
forbindelse byggeriet, hvorved den
løbende etablerede gæld ikke over-
stiger eksempelvis den kontante
anskaffelsessum, jf. stk. 3, for de
udførte byggearbejder.
Skatteministeriet bedes bekræfte,
at i det omfang en sikkerhedsstil-
lelse eksisterede den 10. juni 2014,
og der efterfølgende stilles privat
sikkerhed for den pågældende
gæld, vil dette medføre, at sikker-
hedsstillelsen er bortfaldet.
Det kan ikke bekræftes.
Det er opfattelsen, at en sikker-
hedsstillelse omfattet af enten gæl-
dende regler eller de foreslåede
regler ikke blot bortfalder, fordi
der stilles særskilt privat sikkerhed
efterfølgende.
SEGES bemærker, at omkostnin-
ger og kursregulering i forbindelse
med omlægning af lån ikke bør an-
ses for at være en ny sikkerheds-
stillelse.
Afholdelse af låneomkostninger og
kursregulering indebærer således
ikke, at der tilføres den skatteplig-
tige mulighed for kredit i privat-
sfæren.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Side 88 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0089.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Skatteministeriet bedes be- eller
afkræfte om en årlig lånetilpasning
af et F1 lån vil være en sikkerheds-
stillelse, der hvert år skal anses for
overført i overensstemmelse med
lovforslagets § 4 b, stk. 1.
Der henvises til kommentaren til
agroSkat.
Skatteministeriet bedes bekræfte,
at udlejning af bygninger og bort-
forpagtning i landbrugsmæssig
sammenhæng kan sidestilles med
samhandel, når lejen/ forpagt-
ningsafgiften er fastsat på arms-
længevilkår.
Det kan ikke bekræftes, at sikker-
hedsstillelse i forbindelse med ud-
lejning af bygning og bortforpagt-
ning i landbrugsmæssig sammen-
hæng opfylder kravet om at være
foretaget som led i en sædvanlig
forretningsmæssig disposition, blot
fordi den fastsatte leje/forpagt-
ningsafgift er fastsat på armslæn-
gevilkår.
SEGES ser positivt på mulighe-
derne for omvalg af selvangivel-
sesoplysningerne for indkomståre-
ne 2013, 2014 og 2015.
Det bør ved eksempler præciseres,
hvad det helt konkret er, der er
mulighed for at omgøre.
Den foreslåede § 16, stk. 10, giver
adgang til at omgøre valg af selv-
angivne oplysninger for indkomst-
årene 2013, 2014 og 2015 vedrø-
rende fx overførsel af finansielle
aktiver og passiver og indskud, jf.
virksomhedsskattelovens § 2, stk.
5, 2. pkt., og beløb, der er bogført
på mellemregningskontoen, jf.
virksomhedsskattelovens § 4 a, stk.
1.
Der er ingen begrænsninger i mu-
lighederne for omvalg af selvangi-
velsesoplysningerne for de om-
handlede indkomstår, når blot om-
valget for indkomståret 2013 ikke
medfører, at den skattepligtige om-
fattes af § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af
16. september 2014 (bagatelgræn-
sen), eller at en allerede negativ
saldo på indskudskontoen ultimo
indkomståret 2013 forøges – altså
Side 89 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0090.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bliver mere negativ.
Det er dog en forudsætning, at
virksomhedsordningen anvendes.
I øvrigt henvises der til kommenta-
ren til agroSkat.
Kan Skatteministeriet generelt be-
kræfte, at der kan laves omvalg på
placering af gældsposter og akti-
ver, der efter eget valg kan indgå i
virksomhedsordningen ultimo
2014 og 2015, under forudsætning
af at indskudskontoen derved ikke
bliver mere negativ end primo
indkomståret?
Eksempel
Indskudskontoen primo 2014 ud-
gjorde – 200.000 kr. Der var sik-
kerhedsstillelser pr. 10. juni på
600.000 kr.
Kan man lave omvalg efter be-
stemmelsen i lovforslagets § 16,
stk. 10 ved at udtage gæld fra virk-
somhedsordningen ultimo 2013 på
200.000 kr. (gældsprovenuet er an-
vendt til køb af private aktiver),
hvorved indskudskontoen går i 0
ultimo 2013 og primo 2014?
Da bagatelgrænsen ikke var op-
fyldt inden omvalget, og da der
kan spares op frem til og med 31.
december 2017 under forudsæt-
ning af, at sikkerhedsstillelsen bli-
ver ophævet, må svaret være ja.
Det kan bekræftes, at der kan laves
omvalg på placering af gældsposter
og aktiver, der efter eget valg kan
indgå i virksomhedsordningen ul-
timo 2014 og 2015, under forud-
sætning af at indskudskontoen
derved ikke bliver negativ eller me-
re negativ end primo indkomståret.
Det anførte eksempel kan bekræf-
tes, hvis saldoen på indskudskon-
toen er opgjort til nul efter omval-
get. Der kan således spares op
frem til den 31. december 2017, så-
fremt sikkerhedsstillelsen, der eksi-
sterede pr. 10. juni 2014, er bort-
faldet inden den 1. januar 2018.
SEGES opfordrer Skatteministeri-
et til, at bestemmelsen om omvalg
Der er ingen begrænsninger på,
mulighederne for omvalg af selv-
Side 90 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0091.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
anskueliggøres ved flere eksempler
udarbejdet af Skatteministeriet
med henblik på at undgå fortolk-
ningstvister efterfølgende.
angivelsesoplysningerne for de
omhandlede indkomstår, når blot
omvalget for indkomståret 2013
ikke medfører, at den skattepligtige
omfattes af § 3, stk. 6, i lov nr. 992
af 16. september 2014 (bagatel-
grænsen), eller at en allerede nega-
tiv saldo på indskudskontoen ulti-
mo indkomståret 2013 forøges –
altså bliver mere negativ.
Det er derfor opfattelsen, at det
ikke er nødvendigt med forskellige
eksempler til anskueliggørelse af
omvalgsmulighederne.
Det bemærkes dog, at det er en
forudsætning, at virksomhedsord-
ningen finder anvendelse.
I øvrigt henvises der til kommenta-
ren til agroSkat.
Det bør ved eksempler præciseres,
hvordan overgangsbestemmelser-
ne i lovforslagets § 16, stk. 7 og
stk. 9, skal forstås.
Den foreslåede overgangsbestem-
melse i § 16, stk. 7, skal adressere
den utilsigtede stramning, som har
været en konsekvens af et æn-
dringsforslag til det oprindelige
lovforslag til (L 200, 2013-2014) til
lov nr. 992 af 16. september 2014.
Ifølge det oprindelige lovforslag til
lov nr. 992 af 16. september 2014,
fremgik det af reglen om beskat-
ning ved sikkerhedsstillelse (virk-
somhedsskattelovens § 10, stk. 6),
at beløbet skulle opgøres på bag-
grund af sikkerhedsstillelsens stør-
relse. Det vil sige, at selvstændigt
erhvervsdrivende, der havde stillet
sikkerhed den 10. juni 2014 for en
kassekredit, hvor der var trukket
25.000 kr. og stillet sikkerhed for
Side 91 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0092.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
75.000 kr., kunne trække yderligere
50.000 kr., uden at det ville udløse
beskatning efter virksomhedsskat-
telovens § 10, stk. 6, fordi sikker-
hedsstillelsen eksisterede den 10.
juni 2014.
Ændringsforslaget indebar, at be-
løbet skulle opgøres på baggrund
af det laveste beløb af enten gæl-
dens kursværdi eller sikkerhedsstil-
lelsens størrelse. Derudover blev
det præciseret i lovbemærkninger-
ne til virksomhedsskattelovens §
10, stk. 6, at gæld først var etable-
ret i forhold til en kassekredit, når
der blev trukket på kassekreditten.
I forhold til eksemplet ovenfor be-
tød det, at den selvstændigt er-
hvervsdrivende ansås for at have
etableret en sikkerhedsstillelse om-
fattet af virksomhedsskattelovens §
10, stk. 6, for hver gang, der blev
trukket på kassekreditten efter den
10. juni 2014 – potentielt op til
50.000 kr., selvom de foretagne
træk var uden skattemæssige kon-
sekvenser i forhold til det oprinde-
lige lovforslag. Den selvstændigt
erhvervsdrivende kunne tidligst
være bekendt med, at trækkene på
kassekreditten havde skattemæssi-
ge konsekvenser den 9. september
2014.
Den foreslåede overgangsbestem-
melse i § 16, stk. 9, indebærer, at
sikkerhedsstillelser, der omfattes af
den foreslåede regel om overførsel
ved sikkerhedsstillelse, ikke bety-
der, at der sker suspension af op-
sparingsmuligheden i virksom-
hedsordningen. Reglen om su-
Side 92 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0093.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
spension af opsparingsmuligheden
i virksomhedsordningen indebærer
i princippet, at alle sikkerhedsstil-
lelser pr. 31. december 2017 med-
fører suspension af opsparingsmu-
ligheden fra og med den 1. januar
2018. Det var dog ikke hensigten,
at sikkerhedsstillelser, der blev om-
fattet af reglen om beskatning ved
sikkerhedsstillelse, også skulle
kunne indebære suspension af op-
sparingsmuligheden.
Der er derfor tale om en teknisk
ændring som konsekvens af, at
virksomhedsskattelovens § 10, stk.
6, foreslås ophævet og erstattet af §
4 b, stk. 1, i virksomhedsskattelo-
ven.
Kan Skatteministeriet bekræfte
nedenstående:
Der eksisterede en sikkerhedsstil-
lelse den 10. juni 2014 på 500.000
kr. Det lykkes ikke at afvikle sik-
kerhedsstillelsen inden den 31. de-
cember 2017. Dette har den kon-
sekvens, at der ikke vil kunne ske
opsparing i virksomhedsordningen
fra og med indkomståret 2018 og
frem, indtil sikkerhedsstillelsen på
500.000 kr. er afviklet.
Der eksisterede en sikkerhedsstil-
lelse den 10. juni 2014 på 500.000
kr. Man forventer at kunne afvikle
sikkerhedsstillelsen inden den 31.
december 2017. Der spares
100.000 kr. op i 2015 og 200.000
kr. i 2016.
Mod forventning er sikkerhedsstil-
Det bemærkes generelt, at der med
lovforslaget ikke er tiltænkt nogen
ændringer af overgangsbestemmel-
serne, der blev indført ved lov nr.
992 af 16. september 2014.
Der foretages dog nogle få tekni-
ske ændringer af den gældende §
10, stk. 9, i virksomhedsskattelo-
ven, og § 3, stk. 5, i lov nr. 992 af
16. september 2014, som skyldes
indførelsen af § 4 b i virksomheds-
skatteloven.
Derudover kan det bekræftes, at
der i det anførte eksempel sker ef-
terbeskatning af det opsparede
overskud med den tilhørende virk-
somhedsskat for indkomstårene
2015 og 2016 i indkomståret 2018,
såfremt sikkerhedsstillelsen, der
eksisterede den 10. juni 2014, ikke
er afviklet senest den 31. december
Side 93 af 94
L 123 - 2015-16 - Bilag 8: Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1624114_0094.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lelsen ikke er afviklet inden den
31. december 2017.
Dette medfører, at der sker efter-
beskatning af overskud opsparet
på 300.000 kr. med tilhørende
virksomhedsskat på 22 pct. primo
2018.
2017. Eksemplet kan dog kun be-
kræftes under forudsætning af, at
der ikke er opsparet overskud for
2014 (11. juni 2014 – 31. december
2014).
For god ordens skyld bemærkes
det, at virksomhedsskatten for
2015 ikke er 22 pct., men rettelig er
23,5 pct.
I forlængelse af ovenstående op-
fordrer SEGES til, at Skattemini-
steriet ved flere eksempler tydelig-
gør, hvorledes overgangsbestem-
melserne skal forstås, så der ikke
opstår fortolkningstvivl.
Med henvisning til kommentarerne
ovenfor er det opfattelsen, at for-
ståelsen af overgangsbestemmelser
er tydeliggjort tilstrækkeligt.
Skattefaglig Forening –
SRF
SRF har ingen bemærkninger til
det foreliggende lovforslag.
Side 94 af 94