L 123 - 2015-16 - Bilag 25: Betænkning afgivet den 26. maj 2016

Skatteudvalget 2015-16
L 123 Bilag 25
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 123

Folketinget 2015-16

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. maj 2016

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige

andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds

(Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af

datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af

udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og

andre justeringer af erhvervsbeskatningen)

[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovfor-

slaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2016 og var til

1. behandling den 28. april 2016. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og skatteministeren sendte den 5. oktober

2015 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 59

(folketingsåret 2014-15, 2. samling). Den 23. februar 2016

sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat

herom til udvalget. Høringen gav anledning til justeringer af

udkastet til lovforslag, og de nye dele af lovforslaget blev

derfor sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 21.

april 2016 og den 17. maj 2016 sendte skatteministeren de

indkomne høringssvar og notater herom til udvalget.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og en medarbejder fra Skatteministeriet

har den 12. maj 2016 foretaget en teknisk gennemgang af

lovforslaget over for udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Dansk Aktionærforening,

Ernst & Young,

Forsikring & Pension,

Hansen TaxLegal Advokatfirma,

I & T Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed,

Investeringsfondsbranchen,

PFA Pension,

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab og

SKAGEN Fondene.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-

gjort for deres holdning til lovforslaget:

Ernst & Young,

PFA Pension og

I & T Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 38 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, DF, V, ALT og KF) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

DokumentId

Journalnummer

L 123 - 2015-16 - Bilag 25: Betænkning afgivet den 26. maj 2016

mindretal

i udvalget (LA, SF og RV) vil stemme hver-

ken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindre-

tallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (EL) vil stemme hverken

for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsfor-

slag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-

senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke

adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-

ser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Dansk Folkepartis, Venstres og Det Konservative Folke-

partis medlemmer af udvalget finder som tilkendegivet i be-

slutningsforslag nr. B 115 (folketingsåret 2013-14) fortsat,

at det er vigtigt, at Danmark har konkurrencedygtige skatte-

regler, da det er en væsentlig faktor, hvis sektoren skal kun-

ne tiltrække udenlandsk kapital til forvaltning i Danmark.

DF, V og KF lægger samtidig stor vægt på, at reglerne er ro-

buste, idet det dog anerkendes, at dette lovforslag i visse si-

tuationer vanskeliggør forholdene for investeringsinstitutter.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget udtaler, at S

kan støtte de af skatteministeren stillede ændringsforslag,

som sikrer, at der ikke sker dobbeltbeskatning, og som

samtidig sikrer en smidig og administrerbar løsning. Ligele-

des vil S stemme for selve lovforslaget ud fra et ønske om

løbende at sikre, at der sker korrekt beskatning, og at utilsig-

tet brug af skattereglerne hindres. Skatteministeriet har iden-

tificeret skattehuller i relation til udbytteskat, og det forhold

bidrager S naturligvis politisk til at rette op på. S vil dog

samtidig påtale, at regeringen ikke sørger for længere tid til

reel behandling af et så komplekst lovforslag som dette. Det

øger risikoen for lovsjusk og for, at der sidenhen må laves

nye lovændringer. S har i diskussionen af forslaget i udval-

get og over for ministeren lagt vægt på, at der blev ændret

på lovforslaget for at undgå de væsentlige omkostninger, der

ellers ville blive pålagt danske livsforsikringsselskaber. In-

vesteringsforeningsbranchen har rejst en række indvendin-

ger mod lovforslaget, som det ikke har været muligt for

skatteministeren at imødekomme. S støtter, at det, der af

Skatteministeriet betegnes som skattehuller, lukkes, men er

dog ikke sikker på, at der ikke kunne findes en bedre løsning

på samme problem. Tidspresset i lovgivningsprocessen har

imidlertid ikke været befordrende for at nå frem til en bedre

løsning. S opfordrer regeringen til at genoptage dialogen

med investeringsforeningsbranchen om dennes vilkår oven

på lovens vedtagelse.

Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget udtaler, at partierne er for de dele af lovforslaget,

der handler om at begrænse mulighederne for omgåelse af

udbyttebeskatning ved tilbagesalg til et udstedende investe-

ringsinstitut eller ved ombytning til investeringsbeviser uden

ret til udbytte. EL og SF er dog imod de skattelempelser, der

indføres med henvisning til EU-lovgivning. Derfor vil EL

og SF stemme hverken for eller imod dette lovforslag.

Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at RV

ikke ønsker at støtte lovforslaget, fordi lovgivningsproces-

sen har været under al kritik, hvilket de mange ændringsfor-

slag i sig selv illustrerer. Trods gentagne forsikringer fra

skatteministeren synes den konstruktive dialog med bran-

chen stadig at være fraværende. RV er derfor ikke blevet

overbevist om, at der ikke kunne findes en bedre løsning

med hensyn til at opnå det samme resultat, uden at investe-

ringsselskaber bliver ramt og branchen risikerer at blive

presset ud af Danmark. Omvendt kan RV ikke stemme imod

selve lovforslaget, da Skatteministeriet insisterer på, at den

nuværende lovgivning indeholder seriøse muligheder for

skattesvig, og at dette lovforslag er den eneste mulighed for

at lukke disse huller i lovgivningen. RV opfordrer på den

baggrund regeringen til så hurtigt som muligt at råde bod på

det forsømte og indlede en hurtig og direkte dialog med in-

vesteringsforeningsbranchen med henblik på at rette op på

de uhensigtsmæssigheder, som lovforslaget indeholder.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af EL):

Til § 3

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 2, stk. 3, nr. 3,

affattes således:

»3) Ved afståelse af aktier m.v., der omfattes af § 19, eller

ved afståelse af investeringsbeviser, jf. dog ligningslo-

vens § 16 B, stk. 2, nr. 4.««

[Fritagelse for avancebeskatning i de situationer, hvor afstå-

elsessummer beskattes som udbytte]

Efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»02.

§ 23, stk. 2,

indsættes som

5. pkt.:

»Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslo-

vens §§ 16 A eller 16 B, indgår ikke i opgørelsen.«

03.

§ 23, stk. 7,

indsættes efter 4. pkt.:

»Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslo-

vens §§ 16 A eller 16 B, indgår ikke i opgørelsen.««

[Justering af opgørelsen ved lagerbeskatning, således at af-

ståelsessummer, der beskattes som udbytte, ikke samtidig

indgår i lagerbeskatningen]

Ny paragraf

Efter § 7 indsættes som ny paragraf:

L 123 - 2015-16 - Bilag 25: Betænkning afgivet den 26. maj 2016

»§ 01

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. ja-

nuar 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1884 af 29. decem-

ber 2015, foretages følgende ændringer:

§ 65, stk. 7, 1. pkt.,

stk. 9, 1. pkt.,

indsættes efter »el-

ler godskrivning af udbytte«: »og udbetaling eller godskriv-

ning af afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,

stk. 1,«.

§ 65 A, stk. 1,

ændres »på 27 pct.« til: »med den sats,

der fremgår af § 2, stk. 6, eller af selskabsskattelovens § 2,

stk. 3,«.«

[Hjemmel til, at investeringsinstitutter skal indeholde kilde-

skat i afståelsessummer ved tilbagesalg, og konsekvensæn-

dring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, om nedsættelse af

indkomstskattesatsen på udgående udbytter]

Til § 12

I det under

nr. 2

foreslåede

kapitel 2 b

indsættes i

§ 4 b,

stk. 3,

som

3. pkt.:

»Stk. 1 finder ikke anvendelse for gæld med pant i fast

ejendom omfattet af § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., hvis gælden

kan henføres til omlægning af gæld, der er undtaget efter 1.

pkt., og kursværdien af gælden ikke overstiger kursværdien

af den gæld, der er omlagt.«

[Mulighed for at omlægge stuehusgæld med pant i en blan-

det benyttet ejendom]

Til § 16

Stk. 5

affattes således:

»Stk. 5.

§ 3, nr. 02 og 03, og § 9, nr. 3 og 4, har virkning

for salg til det udstedende selskab, der sker den 23. februar

2016 eller senere.«

[Det præciseres, at der ikke både kan ske udbytte- og avan-

cebeskatning med virkning fra fremsættelsen af lovforsla-

get]

stk. 6

indsættes efter »2014«: »og finder anvendelse

for alle sikkerhedsstillelser«.

[Det præciseres, at overgangsreglen omfatter alle sikker-

hedsstillelser]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås det, at afståelse af

aktier m.v. eller investeringsbeviser til det udstedende inve-

steringsinstitut skal behandles som en udbytteudlodning,

medmindre investeringsinstituttet udbyder deres andele til

offentligheden og er undergivet et krav om risikospredning

og tilbagekøbspligt. Det foreslås i tilknytning hertil at juste-

re bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3,

nr. 3, for herved at præcisere, at investor ikke både bliver

udbyttebeskattet efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, og

samtidig avancebeskattet efter aktieavancebeskatningslo-

vens § 2, stk. 3, nr. 3.

Det foreslås at justere aktieavancebeskatningslovens § 2,

stk. 3, nr. 3, således at det også fremgår klart af denne lov, at

afståelsessummer undtages fra beskatning, i tilfælde af at af-

ståelsessummen ved et tilbagesalg til det udstedende selskab

m.v. skal behandles som en udbytteudlodning efter lignings-

lovens § 16 B, stk. 1.

Til nr. 2

Ved lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås det, at afståelse af

aktier m.v. eller investeringsbeviser til det udstedende inve-

steringsinstitut skal behandles som en udbytteudlodning,

medmindre investeringsinstituttet udbyder deres andele til

offentligheden og er undergivet et krav om risikospredning

og tilbagekøbspligt.

Danske investorer, der fremover vil blive udbyttebeskat-

tet ved tilbagesalg af investeringsbeviser til det udstedende

selskab, vil i visse situationer være undergivet en lagerbe-

skatning af deres beviser. En lagerbeskatning indebærer, at

der løbende skal opgøres et skattepligtigt afkast af investe-

ringsbeviset baseret på udviklingen i kursen på beviset.

Danske personlige investorer, der investerer i aktier m.v.

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 i et investe-

ringsselskab, vil være undergivet en lagerbeskatning. Sel-

skaber, herunder livsforsikringsselskaber, der investerer i

aktier m.v. i investeringsselskaber og investeringsbeviser i

minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. ligningslo-

vens § 16 C, vil ligeledes være undergivet en lagerbeskat-

ning. Pensionskasser vil også være undergivet en lagerbe-

skatning efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven,

men da pensionskasser ikke er selskabsskattepligtige, vil de

ikke blive omfattet af udbyttebeskatningen ved tilbagesalg

til et udstedende investeringsinstitut.

Indkomstårets gevinst og tab efter lagerprincippet opgø-

res som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstå-

rets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyn-

delse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, an-

vendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved

indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i ind-

komstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for ak-

tiernes værdi ved indkomstårets slutning.

Det er i dag ikke fastlagt i skattelovgivningen eller i of-

fentliggjort praksis, hvorledes opgørelsen efter lagerprincip-

pet foretages i de tilfælde, hvor en afståelsessum beskattes

som et udbytte efter danske regler. I det omfang en afståel-

sessum er skattepligtig som udbytte, kan der opstå en dob-

beltbeskatning, hvis afståelsessummen også medregnes i op-

gørelsen efter lagerprincippet.

Dette kan illustreres med følgende eksempel:

Tabel 1. Eksempel – Afståelsessum, der er skatte-

pligtig som udbytte, medregnes også i opgørelsen ef-

ter lagerprincippet.

Forudsætninger

Primoværdi

100 aktier. Sam-

let værdi 100 kr.

L 123 - 2015-16 - Bilag 25: Betænkning afgivet den 26. maj 2016

Afståelse, der ikke omfattes af 50 aktier. Afstå-

aktieavancebeskatningsloven, elsessum

men udbyttebeskattes

60 kr.

Ultimoværdi

50 aktier. Samlet

værdi 60 kr.

Afståelse af aktier, der beskat-

60 kr.

tes som udbytte:

Opgørelse efter lagerprincip-

pet:

Ultimobeholdning

60 kr.

+ Afståelsessum for aktier afstået 60 kr.

i årets løb

- Primobeholdning

100 kr.

- Anskaffelsessum for aktier

0 kr.

købt i årets løb

= Årets gevinst/tab

20 kr.

Samlet beløb til beskatning

80 kr.

Som det fremgår af eksemplet, vil der ske en beskatning

af 80 kr. Hvis der i stedet for tilbagesalget var foretaget en

udbytteudlodning fra investeringsinstituttet på de 60 kr., vil-

le de 60 kr. være blevet beskattet. Men samtidig var værdien

af investeringsbeviset faldet med det samme beløb. I ek-

semplet indgår den fulde værdi på 120 kr. derimod i bereg-

ningen, når afståelsessummen for de tilbagesolgte investe-

ringsbeviser indgår i beregningen.

Det foreslås på den baggrund, at der i aktieavancebeskat-

ningslovens § 23, stk. 2 og 7, om opgørelsen ved lagerbe-

skatning indføres bestemmelser, der medfører, at den afstå-

elsessum, der beskattes som et udbytte efter danske regler,

ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst efter lagerprincippet.

Dette bevirker, at afståelsessummer, der kvalificeres som

skattepligtige udbytter, behandles på samme måde som al-

mindelige deklarerede udbytter, når lagerprincippet finder

anvendelse.

Følgende eksempel illustrerer opgørelsesmetoden. De

samme forudsætninger anvendes som i tabel 1:

Tabel 2. Eksempel - Afståelsessum, der er skatte-

pligtig som udbytte, medregnes ikke i opgørelsen

efter lagerprincippet.

Afståelse af aktier, der beskat-

60 kr.

tes som udbytte:

Opgørelse efter lagerprincippet:

Ultimobeholdning

60 kr.

+ Afståelsessum for aktier afstået

0 kr.

i årets løb

- Primobeholdning

100 kr.

- Anskaffelsessum for aktier købt

0 kr.

i årets løb

= Årets gevinst/tab

Samlet beløb til beskatning

-40 kr.

20 kr.

Som det fremgår af eksemplet, vil investor blive udbytte-

beskattet af afståelsessummen på 60 kr. Ved lagerbeskatnin-

gen vil afståelsessummen for de tilbagesolgte aktier ikke

indgå i opgørelsen. Tilbagesalget vil alt andet lige bevirke,

at værdien af investeringsbeviset falder svarende til de 60

kr. På den baggrund vil investor i lagerbeskatningen realise-

re et tab på 40 kr., som er fradragsberettiget ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst.

Når afståelsessummer beskattes som udbytte og investor

lagerbeskattes, vil der hermed ikke være en samlet økono-

misk forskel i beskatningen, i forhold til at der sker alminde-

lig afståelse af aktier m.v. Investor beskattes således alene af

værdiudviklingen på værdipapiret i løbet af indkomståret,

som er det grundlæggende princip ved lagerbeskatning. Der

kan dog være en likviditetsmæssig forskel i beskatningen,

da kildebeskatningen af udbyttet sker på tidspunktet, hvor

afståelsen sker, mens opgørelsen af avancen sker ultimo ind-

komståret efter lagerprincippet. Eventuel overskydende skat

vil herefter kunne udbetales i forbindelse med skatteansæt-

telsen.

Der vil efter omstændighederne være mulighed for, at

selskabet kan få det overskydende beløb tilbagebetalt af

SKAT før skatteansættelsen, jf. selskabsskattelovens § 29 D.

Hvis der ønskes tilbagebetaling efter denne bestemmelse,

skal selskabet indsende en begrundelse for anmodning om

udbetaling. Anmodningen skal være vedlagt den fornødne

dokumentation, herunder dokumentation for eller sandsyn-

liggørelse af, at den indbetalte udbytteskat vil overstige årets

indkomstskat.

Fysiske personer vil have mulighed for at ændre for-

skudsopgørelsen, således at der tages højde for, at den inde-

holdte kildeskat modsvares af et tilsvarende tabsfradrag i la-

gerbeskatningen. Der er herudover i særlige tilfælde mulig-

hed for efter kildeskattelovens § 55 at rette henvendelse til

SKAT med henblik på at få tilbagebetalt for meget betalt fo-

reløbig skat, hvis denne væsentligt vil overstige slutskatten.

Med den foreslåede justering af lagerbeskatningen kan

der være forskel i den samlede beskatning efter henholdsvis

lagerbeskatning og realisationsbeskatning i de situationer,

hvor en afståelsessum udbyttebeskattes. Hvis der f.eks. sker

et delvist tilbagesalg til det udstedende selskab og dette har

udløst beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, vil der

efter fast administrativ praksis ske en videreførelse af an-

skaffelsessummen fra de afståede aktier i de resterende ak-

tier, der ikke er afstået. Da den samlede aktieværdi er blevet

reduceret med afståelsessummen, vil en realisationsbeskat-

ning medføre, at en gevinst bliver mindre, eller at et tab bli-

ver større ved senere almindelig afståelse af de resterende

aktier. Hvis der derimod sker afståelse af samtlige aktier ved

tilbagesalg til det udstedende selskab, er der ikke nogen rest-

beholdning at videreføre de afståede aktiers anskaffelsessum

i. Derved vil der ske udbyttebeskatning af hele afståelses-

summen. Dette er dog en konsekvens af, at der ved realisa-

tionsbeskatning i denne situation ikke er mulighed for efter-

følgende at udnytte anskaffelsessummen.

L 123 - 2015-16 - Bilag 25: Betænkning afgivet den 26. maj 2016

Til nr. 3

Ved lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås det, at afståelse af

aktier m.v. eller investeringsbeviser til det udstedende inve-

steringsinstitut skal behandles som en udbytteudlodning,

medmindre investeringsinstituttets andele udbydes til offent-

ligheden og investeringsinstituttet efter national lovgivning,

EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet

et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers for-

langende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.

Det foreslås i tilknytning hertil, at der i kildeskattelovens

§ 65 skabes hjemmel til at pålægge investeringsinstituttet et

krav om indeholdelse af kildeskat i de afståelsessummer, der

efter lovforslagets § 9, nr. 3, skal beskattes som udbytte. Det

foreslås således, at investeringsinstitutter med minimumsbe-

skatning omfattet af ligningslovens § 16 C og investerings-

selskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, skal fo-

retage indeholdelse af udbytteskat i afståelsessummer om-

fattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Uden krav om inde-

holdelse af kildeskat i forhold til de afståelsessummer, der

skal beskattes som udbytte, kan beskatningen af udenland-

ske investorer ikke sikres fuldt ud, da beskatningen vil være

afhængig af, at den udenlandske investor selv selvangiver

og betaler skatten.

Kravet om, at investeringsinstitutter skal indeholde kilde-

skat i afståelsessummer ved tilbagesalg til det udstedende

investeringsinstitut, svarer til det tilsvarende krav, som er

pålagt f.eks. almindelige aktieselskaber ved tilbagesalg til

det udstedende selskab, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Det foreslås, at den foreslåede ændring af kildeskattelo-

vens § 65 har virkning fra den 1. juli 2016 svarende til lov-

forslagets ikrafttrædelsestidspunkt, jf. lovforslagets § 16,

stk. 1.

Det fremgår af kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, at be-

grænset skattepligtige personer og selskaber betaler en ende-

lig skat på 27 pct. i de tilfælde, hvor der ikke er sket inde-

holdelse efter kildeskattelovens § 65. Den endelige skat kan

dog blive nedsat, såfremt Danmark i en dobbeltbeskatnings-

overenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grøn-

land har aftalt en lavere kildebeskatning af udbytter.

I lovforslagets § 1, nr. 6, er det foreslået, at indkomst-

skattesatsen for begrænset skattepligtige selskaber i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 3, nedsættes til 22 pct. Det fore-

slås derfor, at kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, konsekvens-

rettes, hvorved beskatningssatserne i bestemmelsen svarer

til de udbytteindkomstskattesatser, der gælder for begrænset

skattepligtige selskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3,

og begrænset skattepligtige fysiske personer, jf. kildeskatte-

lovens § 2, stk. 6.

Til nr. 4

Det foreslås, at der ikke skal ske beskatning ved sikker-

hedsstillelse, når der er tale om gæld med pant i fast ejen-

dom omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. og

3. pkt., og gælden kan henføres til omlægning af gæld, der

er undtaget efter de i lovforslaget foreslåede § 4 b, stk. 3, 1.

og 2. pkt., og kursværdien af gælden ikke overstiger kurs-

værdien af den gæld, der er omlagt.

Der foreslås således en tilføjelse til den regel, hvorefter

den skattepligtige kan stille aktiver i virksomhedsordningen

til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsord-

ningen, svarende til værdien af den del af en blandet benyt-

tet ejendom, der tjener til bolig for den skattepligtige.

Den foreslåede tilføjelse tager højde for de situationer,

hvor skattepligtige, der ønsker at omlægge gæld, der er und-

taget efter reglen i det foreslåede § 4 b, stk. 3, kan opleve, at

en del af den omlagte gæld ikke kan undtages efter denne

regel, fordi f.eks. ejendomsværdien af stuehuset er faldet

siden den oprindelige gældsoptagelse. Dette skyldes, at den

omlagte gæld skal vurderes på ny efter reglen i den foreslåe-

de § 4 b, stk. 3, fordi det efter skattelovgivningens alminde-

lige regler anses for at være stiftet ny gæld, når gælden om-

lægges. Det betyder endvidere, at der foreligger en ny sik-

kerhedsstillelse, som omfattes af reglerne i det foreslåede

kapitel 2 b om beskatning ved sikkerhedsstillelse.

Der kan eksempelvis være tale om en situation, hvor den

skattepligtige har optaget et lån på 2,5 mio. kr. på et tids-

punkt, hvor stuehusets offentlige ejendomsværdi var fastsat

til 2,5 mio. kr. Lånet på 2,5 mio. kr. ønskes nu omlagt, men

stuehusets offentlige ejendomsværdi er på tidspunktet for

omlægningen fastsat til 2 mio. kr., mens den kontante an-

skaffelsessum for stuehuset var 1,5 mio. kr. Reglen i den

foreslåede § 4 b, stk. 3, indebærer i sin nuværende form, at

det ved en omlægning af lånet på 2,5 mio. kr. vil være mu-

ligt at stille sikkerhed for gæld for det højeste beløb af enten

anskaffelsessummen med tillæg af forbedringer eller ejen-

domsværdien med tillæg af forbedringer. I det konkrete til-

fælde vil der kunne stilles sikkerhed for 2 mio. kr. (stuehu-

sets offentlige ejendomsværdi). Det vil sige, at såfremt der

stilles sikkerhed for hele lånet på 2,5 mio. kr., vil 0,5 mio.

kr. ikke være undtaget efter denne regel.

Med den foreslåede nye regel i det foreslåede § 4 b, stk.

3, vil det være muligt for den skattepligtige at stille sikker-

hed for lånet på 2,5 mio. kr., selv om ejendomsværdien for

stuehuset måtte være faldet forud for tidspunktet for omlæg-

ningen af lånet. Det vil sige, at der er mulighed for at opta-

get et nyt lån, som kan dække indfrielsen af det eksisterende

lån.

Det bemærkes dog, at der med den foreslåede tilføjelse til

reglen i det i lovforslaget foreslåede § 4 b, stk. 3, kun tilla-

des en omlægning af gæld, der allerede er undtaget efter

denne regel. Det indebærer, at gældens kursværdi efter om-

lægningen ikke må overstige kursværdien af den gæld, der

er omlagt og oprindelig undtaget. Der er således ikke mulig-

hed for at optage mere gæld til finansiering af f.eks. omkost-

ningerne til omlægningen eller vedligeholdelse af stuehuset.

Optages der således yderligere gæld i forbindelse med

omlægningen af gæld, der er undtaget efter reglen i de fore-

slåede § 4 b, stk. 3, 1. og 2. pkt., finder den foreslåede und-

tagelse ikke anvendelse.

Provenumæssige konsekvenser

Den med ændringsforslaget foreslåede tilføjelse til reglen

i det i lovforslaget foreslåede § 4 b, stk. 3, indebærer, at der

gives afkald på et marginalt ikketilsigtet merprovenu.

L 123 - 2015-16 - Bilag 25: Betænkning afgivet den 26. maj 2016

Til nr. 5

Ændringsforslag nr. 2 foreslås tillagt samme virknings-

tidspunkt som lovforslagets § 9, nr. 3 og 4. Den foreslåede

regel om, at der ikke både er udbytteskat og avanceskat af

den samme afståelse, foreslås således at have virkning fra og

med lovforslagets fremsættelse den 23. februar 2016.

Til nr. 6

Det foreslås, at den i lovforslaget foreslåede bestemmel-

se, hvorefter det er muligt at give de nye regler om overfør-

sel ved sikkerhedsstillelse (det foreslåede kapitel 2 b) virk-

ning fra og med den 11. juni 2014, præciseres, således at det

fremgår direkte af lovteksten, at valget omfatter alle sikker-

hedsstillelser, der er foretaget i den omhandlede periode.

Med den foreslåede justering fremgår det således klart af

lovteksten, at de gældende regler i virksomhedsskattelovens

§ 10, stk. 6-8, og de nye regler om overførsel ved sikker-

hedsstillelse ikke gælder parallelt, hvis den skattepligtige

vælger, at sidstnævnte skal gælde fra og med den 11. juni

2014. Det vil sige, at såfremt den skattepligtige vælger, at de

nye regler om overførsel ved sikkerhedsstillelse skal gælde

fra og med den 11. juni 2014, omfatter dette valg alle sik-

kerhedsstillelser, der er foretaget i perioden. Der er således

ikke mulighed for at lade nogle sikkerhedsstillelser være

omfattet af det ene regelsæt, mens andre skal være omfattet

af det andet regelsæt.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF)

René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Erling Bonnesen (V)

Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Merete Riisager (LA)

nfmd.

Ole Birk Olesen (LA)

Brian Mikkelsen (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S)

fmd.

Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S)

Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Anne Paulin (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)

Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 123 - 2015-16 - Bilag 25: Betænkning afgivet den 26. maj 2016

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 123

Bilagsnr.

Titel

Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Henvendelse af 17/3-16 fra SKAGEN Fondene

Bilaget tilbagetaget

Henvendelse af 23/3-16 fra Ernst & Young

Bilag tilbagetaget

Henvendelse af 18/4-16 fra Hansen TaxLegal Advokatfirma

Henvendelse af 20/4-16 fra Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Henvendelse af 27/4-16 fra Investeringsfondsbranchen

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 11/5-16 fra Investeringsfondsbranchen vedrørende

præsentation til brug ved foretræde den 12/5-16

Henvendelse af 12/5-16 fra Dansk Aktionærforening

Henvendelse af 10/5-16 fra Investeringsfondsbranchen

Henvendelse af 13/5-16 fra Ernst & Young

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Henvendelse af 13/5-16 fra PFA Pension

Henvendelse af 18/5-16 fra Investeringsfondsbranchen

1. udkast til betænkning

Henvendelse af 18/5-16 fra Forsikring & Pension

Præsentationsmateriale udleveret under foretræde for Skatteudvalget

den 19. maj 2016 fra PFA Pension

Henvendelse af 24/5-16 fra I & T Fondsmæglerselskabet Investering

& Tryghed

2. udkast til betænkning

Henvendelse af 26/5-16 fra Nordea Invest

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 123

Spm.nr.

Titel

Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/3-16 fra SKAGEN Fonde-

ne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/3-16 fra Ernst & Young,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre for baggrunden for nedsættelsen til 22 pct. af be-

skatningen af udenlandske selskaber, der modtager udbytter fra dan-

ske selskaber, og hvilke provenumæssige konsekvenser denne nedsæt-

telse vil have, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/4-16 fra Hansen TaxLegal

Advokatfirma, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/4-16 fra Rønne &

Lundgren Advokatpartnerselskab, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

L 123 - 2015-16 - Bilag 25: Betænkning afgivet den 26. maj 2016

Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-16 fra Investerings-

fondsbranchen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan mindreprovenuet på 85 mio. kr. i 2016 finansieres,

og hvordan lovforslaget fremadrettet finansieres, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor regler om fri bevægelighed for kapital skal udvides,

når vi ved, hvordan sådanne regler er brugt til at undgå at betale skat,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad begrundelsen har været for, at Danmark hidtil har haft

strammere regler for skattefritagelse for danske investeringer i uden-

landske selskaber m.m. end dem, der nu foreslås, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan afvise, at lovforslaget vil mindske mulighe-

derne for kontrol med beskatning af selskaber, der ligger i kendte skat-

telylande i EU, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at lovforslaget medfører mulighed for skatte-

unddragelse i forhold til lande, hvor kontrollen med selskaber ikke er

tilstrækkelige sammenlignet med de regler, der er gældende for sel-

skaber i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre for, om skattefriheden for danske investeringer i

udenlandske selskaber gælder, hvis der er skattepligt i hjemlandet,

uanset skatteprocenten i det pågældende land, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, i hvilke lande man med denne lovændring kan slippe for

skattekontrol sammenlignet med den nuværende lovgivning, til skatte-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke krav der er til de aftaler om udveksling af skatteop-

lysninger, der med lovforslaget kan begrunde skattefrihed, til skatte-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre for, om aftalen om udveksling af skatteoplys-

ninger mellem Danmark og Panama er tilstrækkelig i forhold til lov-

forslagets tildeling af skattefrihed, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om at redegøre for begrundelsen for, at der blev indført en over-

gangsregel om fuld genbeskatning i § 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni

2005, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor Danmark har fastholdt en skatteprocent på 27 pct. i

selskabsskattelovens § 2, og hvorfor denne skal ændres til 22 pct., når

den i forvejen kan undgås ved at kanalisere indkomsten gennem et sel-

skab i EU/EØS, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor der fortsat skal være mulighed for, at afståelse af

aktier eller investeringsbeviser m.m. kan gennemføres for at omgå

dansk udbyttebeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om, i hvilket omfang dette lovforslag er omfattet af EU-lovgiv-

ning, som Danmark ikke kan ændre eller fravælge, til skatteministe-

ren, og ministerens svar herpå

L 123 - 2015-16 - Bilag 25: Betænkning afgivet den 26. maj 2016

Spm. om, hvilke muligheder for udnyttelse af skattely der fortsat vil

eksistere efter denne lovændring, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvor meget skattefordelen ved at ændre reglerne om genbe-

skatning af udenlandske underskud kunne gøres op til samlet, til skat-

teministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad de skattemæssige konsekvenser af forslaget er vedrø-

rende afskaffelse af genbeskatning af den resterende genbeskatnings-

saldo, når selskabets ledelse flyttes til udlandet, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, når genbeskatning kan undgås efter lovforslaget, om det så

gælder alle faste driftssteder til koncernforbundne selskaber, uanset

hvilket land de befinder sig i, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om at yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til præsentation til brug ved foretræde den

12/5-16 fra Investeringsfondsbranchen, til skatteministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om at oversende præsentationen fra den tekniske gennemgang

om lovforslaget den 12. maj 2016, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om at redegøre for forskellene mellem gældende ret og de fore-

slåede ændringer for så vidt angår justeringen af indgrebet mod util-

sigtet udnyttelse af virksomhedsordningen, til skatteministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/5-16 fra Dansk Aktionær-

forening, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/5-16 fra Investerings-

fondsbranchen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om de skattemæssige konsekvenser for den enkelte virksom-

hedsejer af de foreslåede ændringer af reglerne om hæverækkefølgen

frem for efter de nugældende regler, til skatteministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/5-16 fra Ernst & Young,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/5-16 fra PFA Pension, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren har kendskab til konkrete eksempler på, at dansk

udbyttebeskatning bliver omgået, ved at investor ombytter til investe-

ringsbeviser uden udbytte, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 18/5-16 fra Investeringsfonds-

branchen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 18/5-16 fra For-

sikring & Pension, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

L 123 - 2015-16 - Bilag 25: Betænkning afgivet den 26. maj 2016

Spm. om ministerens kommentar til præsentationsmaterialet af

19/5-16 fra Forsikring & Pension, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om ministeren vil stille et ændringsforslag om dispensation for

indeholdelse af udbytteskat, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/5-16 fra I & T Fonds-

mæglerselskabet Investering & Tryghed, til skatteministeren, og mini-

sterens svar herpå