L 123 - 2015-16 - Bilag 16: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
L 123 Bilag 16
Offentligt

17. maj 2016

J.nr. 15-1386553

Til Folketinget – Skatteudvalget

Vedrørende L 123 - Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktiesel-

skaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre

love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold til EU-retten med

hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsakti-

er og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgå-

else af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, juste-

ring af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).

Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævn-

te lovforslag.

I forbindelse med oversendelse af det supplerende høringsskema, jf. bilag 8, tilkendegav

jeg, at der er en problemstilling, der vedrører dobbeltbeskatning af danske investorer i

forbindelse med, at der sker tilbagesalg af aktier m.v. til et udstedende investeringsinstitut.

Ved nærværende ændringsforslag foreslås en løsning på problemstillingen, jf. ændrings-

forslag nr. 2. Det sikres herved, at den afståelsessum, som udbyttebeskattes ved tilbage-

salg til det udstedende investeringsinstitut m.v., ikke indgår ved opgørelse af lagerbeskat-

ningen. Den tidsmæssige forskel, der kan være mellem udbyttebeskatningen og senere

tabsfradrag ved lagerbeskatning, kan efter omstændighederne kompenseres ved tilbagebe-

taling fra SKAT eller ændring af forskudsopgørelsen.

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 123 - 2015-16 - Bilag 16: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige

andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold

til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder,

definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på

udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i for-

bindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i

virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen) (L 123)

Til § 3

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 2, stk. 3, nr. 3,

affattes således:

»3) Ved afståelse af aktier m.v., der omfattes af § 19, eller ved afståelse af investe-

ringsbeviser, jf. dog ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.««

[Fritagelse for avancebeskatning i de situationer, hvor afståelsessummer beskattes

som udbytte]

Efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»02.

§ 23, stk. 2,

indsættes som

5. pkt.:

»Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens §§ 16 A eller 16 B,

indgår ikke i opgørelsen.«

03.

§ 23, stk. 7,

indsættes efter 4. pkt.:

»Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens §§ 16 A eller 16 B,

indgår ikke i opgørelsen.««

[Justering af opgørelsen ved lagerbeskatning, således at afståelsessummer, der

beskattes som udbytte, ikke samtidig indgår i lagerbeskatningen]

Ny paragraf

Efter § 7 indsættes som ny paragraf:

Side 2 af 10

L 123 - 2015-16 - Bilag 16: Ændringsforslag, fra skatteministeren

»§ 01

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som æn-

dret ved § 3 i lov nr. 1884 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

§ 65, stk. 7, 1. pkt.,

stk. 9, 1. pkt.,

indsættes efter »eller godskrivning af ud-

bytte«: »og udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af lig-

ningslovens § 16 B, stk. 1,«.

[Hjemmel til at investeringsinstitutter skal indeholde kildeskat i afståelsessummer

ved tilbagesalg]

§ 65 A, stk. 1,

ændres »på 27 pct.« til: »med den sats, der fremgår af § 2, stk. 6,

eller af selskabsskattelovens § 2, stk. 3,«.

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, om nedsættelse af ind-

komstskattesatsen på udgående udbytter]

Til § 12

I den under

nr. 2

foreslåede

§ 4 b

indsættes i

stk. 3

som

3. pkt.:

»Stk. 1 finder ikke anvendelse for gæld med pant i fast ejendom omfattet af § 1,

stk. 3, 2. og 3. pkt., hvis gælden kan henføres til omlægning af gæld, der er undta-

get efter 1. pkt., og kursværdien af gælden ikke overstiger kursværdien af den

gæld, der er omlagt.«

[Mulighed for at omlægge stuehusgæld med pant i en blandet benyttede ejendom]

Til § 16

Stk. 5

affattes således:

»Stk. 5.

§ 3, nr. 02 og 03, og § 9, nr. 3 og 4, har virkning for salg til det udste-

dende selskab, der sker den 23. februar 2016 eller senere.«

[Det præciseres, at der ikke både kan ske udbytte- og avancebeskatning med virk-

ning fra fremsættelsen af lovforslaget]

stk. 6

indsættes efter »2014«: »og finder anvendelse for alle sikkerhedsstil-

lelser«.

[Det præciseres, at overgangsreglen omfatter alle sikkerhedsstillelser]

Side 3 af 10

L 123 - 2015-16 - Bilag 16: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås det, at afståelse af aktier m.v. eller investe-

ringsbeviser til det udstedende investeringsinstitut skal behandles som en udbytte-

udlodning, medmindre investeringsinstituttet udbyder deres andele til offentlighe-

den og er undergivet et krav om risikospredning og tilbagekøbspligt. Det foreslås i

tilknytning hertil at justere bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk.

3, nr. 3, for herved at præcisere, at investor ikke både bliver udbyttebeskattet efter

ligningslovens § 16 B, stk. 1, og samtidig avancebeskattet efter aktieavancebe-

skatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3.

Det forslås at justere aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3, således at det

også fremgår klart af denne lov, at afståelsessummer undtages fra beskatning i

tilfælde af, at afståelsessummen ved et tilbagesalg til det udstedende selskab m.v.

skal behandles som en udbytteudlodning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Til nr. 2

Ved lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås det, at afståelse af aktier m.v. eller investe-

ringsbeviser til det udstedende investeringsinstitut, skal behandles som en udbytte-

udlodning, medmindre investeringsinstituttet udbyder deres andele til offentlighe-

den og er undergivet et krav om risikospredning og tilbagekøbspligt.

Danske investorer, der fremover vil blive udbyttebeskattet ved tilbagesalg af inve-

steringsbeviser til det udstedende selskab, vil i visse situationer være undergivet en

lagerbeskatning af deres beviser. En lagerbeskatning indebærer, at der løbende

skal opgøres et skattepligtigt afkast af investeringsbeviset baseret på udviklingen i

kursen på beviset. Danske personlige investorer, der investerer i aktier m.v. omfat-

tet af aktieavancebeskatningslovens § 19 i et investeringsselskab, vil være under-

givet en lagerbeskatning. Selskaber, herunder livsforsikringsselskaber, der investe-

rer i aktier m.v. i investeringsselskaber og investeringsbeviser i minimumsbeskat-

tede investeringsinstitutter, jf. ligningslovens § 16 C, vil ligeledes være undergivet

en lagerbeskatning. Pensionskasser vil også være undergivet en lagerbeskatning

efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, men da pensionskasser ikke er

selskabsskattepligtige, vil de ikke blive omfattet af udbyttebeskatningen ved tilba-

gesalg til et udstedende investeringsinstitut.

Indkomstårets gevinst og tab efter lagerprincippet opgøres som forskellen mellem

aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets

begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffel-

Side 4 af 10

L 123 - 2015-16 - Bilag 16: Ændringsforslag, fra skatteministeren

sessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier,

som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktier-

nes værdi ved indkomstårets slutning.

Det er i dag ikke fastlagt i skattelovgivningen eller i offentliggjort praksis, hvorle-

des opgørelsen efter lagerprincippet foretages i de tilfælde, hvor en afståelsessum

beskattes som et udbytte efter danske regler. I det omfang en afståelsessum er skat-

tepligtig som udbytte, kan der opstå en dobbeltbeskatning, hvis afståelsessummen

også medregnes i opgørelsen efter lagerprincippet.

Dette kan illustreres med følgende eksempel:

Tabel 1. Eksempel – Afståelsessum der er skattepligtig som udbytte medregnes også i opgørelsen

efter lagerprincippet.

Forudsætninger

Primoværdi

Afståelse, der ikke omfattes af aktieavancebeskatningslo-

ven, men udbyttebeskattes

Ultimoværdi

Afståelse af aktier, der beskattes som udbytte:

Opgørelse efter lagerprincippet:

Ultimobeholdning

Afståelsessum for aktier afstået i årets løb

Primobeholdning

Anskaffelsessum for aktier købt i årets løb

Årets gevinst/tab

Samlet beløb til beskatning

60 kr.

100 kr.

0 kr.

20 kr.

80 kr.

100 aktier. Samlet værdi 100 kr.

50 aktier. Afståelsessum 60 kr.

50 aktier. Samlet værdi 60 kr.

60 kr.

Som det fremgår af eksemplet, vil der ske en beskatning af 80 kr. Hvis der i stedet

for tilbagesalget var foretaget en udbytteudlodning fra investeringsinstituttet på de

60 kr., ville de 60 kr. være blevet beskattet. Men samtidig var værdien af investe-

ringsbeviset faldet med det samme beløb. I eksemplet indgår den fulde værdi på

120 kr. derimod i beregningen, når afståelsessummen for de tilbagesolgte investe-

ringsbeviser indgår i beregningen.

Det foreslås på den baggrund, at der i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2 og

7, om opgørelsen ved lagerbeskatning indføres bestemmelser, der medfører, at den

Side 5 af 10

L 123 - 2015-16 - Bilag 16: Ændringsforslag, fra skatteministeren

afståelsessum, der beskattes som et udbytte efter danske regler, ikke medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet.

Dette bevirker, at afståelsessummer, der kvalificeres som skattepligtige udbytter,

behandles på samme måde som almindelige deklarerede udbytter, når lagerprin-

cippet finder anvendelse.

Følgende eksempel illustrerer opgørelsesmetoden. De samme forudsætninger an-

vendes som i tabel 1:

Tabel 2. Eksempel - Afståelsessum der er skattepligtig som udbytte medregnes ikke i opgørelsen

efter lagerprincippet.

Afståelse af aktier, der beskattes som udbytte:

Opgørelse efter lagerprincippet:

Ultimobeholdning

Afståelsessum for aktier afstået i årets løb

Primobeholdning

Anskaffelsessum for aktier købt i årets løb

Årets gevinst/tab

Samlet beløb til beskatning

60 kr.

0 kr.

100 kr.

0 kr.

-40 kr.

20 kr.

60 kr.

Som det fremgår af eksemplet, vil investor blive udbyttebeskattet af afståelses-

summen på 60 kr. Ved lagerbeskatningen vil afståelsessummen for de tilbagesolg-

te aktier ikke indgå i opgørelsen. Tilbagesalget vil alt andet lige bevirke, at værdi-

en af investeringsbeviset falder svarende til de 60 kr. På den baggrund vil investor

i lagerbeskatningen realisere et tab på 40 kr., som er fradragsberettiget ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst.

Når afståelsessummer beskattes som udbytte, og investor lagerbeskattes, vil der

hermed ikke være en samlet økonomisk forskel i beskatningen i forhold til, at der

sker almindelig afståelse af aktier m.v. Investor beskattes således alene af værdi-

udviklingen på værdipapiret i løbet af indkomståret, som er det grundlæggende

princip ved lagerbeskatning. Der kan dog være en likviditetsmæssig forskel i be-

skatningen, da kildebeskatningen af udbyttet sker på tidspunktet, hvor afståelsen

sker, mens opgørelsen af avancen sker ultimo indkomståret efter lagerprincippet.

Eventuel overskydende skat vil herefter kunne udbetales i forbindelse med skatte-

ansættelsen.

Side 6 af 10

L 123 - 2015-16 - Bilag 16: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Der vil efter omstændighederne være mulighed for, at selskabet kan få det over-

skydende beløb tilbagebetalt af SKAT før skatteansættelsen, jf. selskabsskattelo-

vens § 29 D. Hvis der ønskes tilbagebetaling efter denne bestemmelse, skal sel-

skabet indsende en begrundelse for anmodning om udbetaling. Anmodningen skal

være vedlagt den fornødne dokumentation, herunder dokumentation for eller sand-

synliggørelse af at den indbetalte udbytteskat vil overstige årets indkomstskat.

Fysiske personer vil have mulighed for at ændre forskudsopgørelsen, således at der

tages højde for, at den indeholdte kildeskat modsvares af et tilsvarende tabsfradrag

i lagerbeskatningen. Der er herudover i særlige tilfælde mulighed for efter kilde-

skattelovens § 55 at rette henvendelse til SKAT med henblik på at få tilbagebetalt

for meget betalt foreløbig skat, hvis denne væsentligt vil overstige slutskatten.

Med den foreslåede justering af lagerbeskatningen kan der være forskel i den sam-

lede beskatning efter henholdsvis lagerbeskatning og realisationsbeskatning, i de

situationer hvor en afståelsessum udbyttebeskattes. Hvis der f.eks. sker et delvist

tilbagesalg til det udstedende selskab, og dette har udløst beskatning efter lignings-

lovens § 16 B, stk. 1, vil der efter fast administrativ praksis ske en videreførelse af

anskaffelsessummen fra de afståede aktier i de resterende aktier, der ikke er afstå-

et. Da den samlede aktieværdi er blevet reduceret med afståelsessummen, vil en

realisationsbeskatning medføre, at en gevinst bliver mindre eller et tab bliver større

ved senere almindelig afståelse af de resterende aktier. Hvis der derimod sker af-

ståelse af samtlige aktier ved tilbagesalg til det udstedende selskab, er der ikke

nogen restbeholdning at videreføre de afståede aktiers anskaffelsessum i. Derved

vil der ske udbyttebeskatning af hele afståelsessummen. Dette er dog en konse-

kvens af, at der ved realisationsbeskatning i denne situation ikke er mulighed for

efterfølgende at udnytte anskaffelsessummen.

Til nr. 3

Ved lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås det, at afståelse af aktier m.v. eller investe-

ringsbeviser til det udstedende investeringsinstitut skal behandles som en udbytte-

udlodning, medmindre investeringsinstituttets andele udbydes til offentligheden,

og investeringsinstituttet efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller inter-

national aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers

forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.

Det foreslås i tilknytning hertil, at der i

kildeskattelovens § 65

skabes hjemmel til

at pålægge investeringsinstituttet et krav om indeholdelse af kildeskat i de afståel-

sessummer, der efter lovforslagets § 9, nr. 3, skal beskattes som udbytte. Det fore-

slås således, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af lig-

ningslovens § 16 C og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1,

Side 7 af 10

L 123 - 2015-16 - Bilag 16: Ændringsforslag, fra skatteministeren

nr. 19, skal foretage indeholdelse af udbytteskat i afståelsessummer omfattet af

ligningslovens § 16 B, stk. 1. Uden krav om indeholdelse af kildeskat i forhold til

de afståelsessummer, der skal beskattes som udbytte, kan beskatningen af uden-

landske investorer ikke sikres fuldt ud, da beskatningen vil være afhængig af, at

den udenlandske investor selv selvangiver og betaler skatten.

Kravet om, at investeringsinstitutter skal indeholde kildeskat i afståelsessummer

ved tilbagesalg til det udstedende investeringsinstitut, svarer til det tilsvarende

krav, som er pålagt f.eks. almindelige aktieselskaber ved tilbagesalg til det udste-

dende selskab, jf. kildeskattelovens § 65 stk. 1.

Det foreslås, at den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 65 har virkning fra

den 1. juli 2016 svarende til lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt, jf. lovforslagets

§ 16, stk. 1.

Det fremgår af

kildeskattelovens § 65 A, stk. 1,

at begrænset skattepligtige perso-

ner og selskaber betaler en endelig skat på 27 pct. i de tilfælde, hvor der ikke er

sket indeholdelse efter kildeskattelovens § 65. Den endelige skat kan dog blive

nedsat, såfremt Danmark i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland har aftalt en lavere kildebeskatning af udbytter.

I lovforslagets § 1, nr. 6, er det foreslået, at indkomstskattesatsen for begrænset

skattepligtige selskaber i selskabsskattelovens § 2, stk. 3, nedsættes til 22 pct. Det

foreslås derfor, at kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, konsekvensrettes, hvorved be-

skatningssatserne i bestemmelsen svarer til de udbytteindkomstskattesatser, der

gælder for begrænset skattepligtige selskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3,

og begrænset skattepligtige fysiske personer, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 6.

Til nr. 4

Det foreslås, at der ikke skal ske beskatning ved sikkerhedsstillelse, når der er tale

om gæld med pant i fast ejendom omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3,

2. og 3. pkt., og gælden kan henføres til omlægning af gæld, der er undtaget efter

den i lovforslaget foreslåede § 4 b, stk. 3, 1. og 2. pkt., og kursværdien af gælden

ikke overstiger kursværdien af den gæld, der er omlagt.

Der foreslås således en tilføjelse til den regel, hvorefter den skattepligtige kan stil-

le aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virk-

somhedsordningen, svarende til værdien af den del af en blandet benyttet ejendom,

der tjener til bolig for den skattepligtige.

Den foreslåede tilføjelse tager højde for de situationer, hvor skattepligtige, der

ønsker at omlægge gæld, der er undtaget efter reglen i den foreslåede § 4 b, stk. 3,

kan opleve, at en del af den omlagte gæld ikke kan undtages efter denne regel,

Side 8 af 10

L 123 - 2015-16 - Bilag 16: Ændringsforslag, fra skatteministeren

fordi f.eks. ejendomsværdien af stuehuset er faldet siden den oprindelige gældsop-

tagelse. Dette skyldes, at den omlagte gæld skal vurderes på ny efter reglen i den

foreslåede § 4 b, stk. 3, fordi der efter skattelovgivningens almindelige regler an-

ses for at være stiftet ny gæld, når gælden omlægges. Det betyder endvidere, at der

foreligger en ny sikkerhedsstillelse, som omfattes af reglerne i det foreslåede kapi-

tel 2 b om beskatning ved sikkerhedsstillelse.

Der kan eksempelvis være tale om en situation, hvor den skattepligtige har optaget

et lån på 2,5 mio. kr. på et tidspunkt, hvor stuehusets offentlige ejendomsværdi var

fastsat til 2,5 mio. kr. Lånet på 2,5 mio. kr. ønskes nu omlagt, men stuehusets of-

fentlige ejendomsværdi er på tidspunktet for omlægningen fastsat til 2 mio. kr.,

mens den kontante anskaffelsessum for stuehuset var 1,5 mio. kr. Reglen i den

foreslåede § 4 b, stk. 3, indebærer i sin nuværende form, at det ved en omlægning

af lånet på 2,5 mio. kr. vil være muligt at stille sikkerhed for gæld for det højeste

beløb af enten anskaffelsessummen med tillæg af forbedringer eller ejendomsvær-

dien med tillæg af forbedringer. I det konkrete tilfælde vil der kunne stilles sikker-

hed for 2 mio. kr. (stuehusets offentlige ejendomsværdi). Det vil sige, at såfremt

der stilles sikkerhed for hele lånet på 2,5 mio. kr., vil 0,5 mio. kr. ikke være undta-

get efter denne regel.

Med den foreslåede nye regel i den foreslåede § 4 b, stk. 3, vil det være muligt for

den skattepligtige at stille sikkerhed for lånet på 2,5 mio. kr., selv om ejendoms-

værdien for stuehuset måtte være faldet forud for tidspunktet for omlægningen af

lånet. Det vil sige, at der er mulighed for at optaget et nyt lån, som kan dække ind-

frielsen af det eksisterende lån.

Det bemærkes dog, at der med den foreslåede tilføjelse til reglen i den i lovforsla-

get foreslåede § 4 b, stk. 3, kun tillades en omlægning af gæld, der allerede er und-

taget efter denne regel. Det indebærer, at gældens kursværdi efter omlægningen

ikke må overstige kursværdien af den gæld, der er omlagt og oprindeligt undtaget.

Der er således ikke mulighed for at optage mere gæld til finansiering af f.eks. om-

kostningerne til omlægningen eller vedligeholdelse af stuehuset.

Optages der således yderligere gæld i forbindelse med omlægningen af gæld, der

er undtaget efter reglen i den foreslåede § 4 b, stk. 3, 1. og 2. pkt., finder den fore-

slåede undtagelse ikke anvendelse.

Provenumæssige konsekvenser

Den med ændringsforslaget foreslåede tilføjelse til reglen i den i lovforslaget fore-

slåede § 4 b, stk. 3, indebærer, at der gives afkald på et marginalt ikke-tilsigtet

merprovenu.

Side 9 af 10

L 123 - 2015-16 - Bilag 16: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Til nr. 5

Virkningstidspunktet for ændringsforslag nr. 2 foreslås tillagt samme virknings-

tidspunkt som lovforslagets § 9, nr. 3 og 4. Den foreslåede regel om, at der ikke

både er udbytteskat og avanceskat af den samme afståelse foreslås således at have

virkning fra og med lovforslagets fremsættelse den 23. februar 2016.

Til nr. 6

Det foreslås, at den i lovforslaget foreslåede bestemmelse, hvorefter det er muligt

at give de nye regler om overførsel ved sikkerhedsstillelse (det foreslåede kapitel 2

b) virkning fra og med den 11. juni 2014, præciseres, således at det fremgår direk-

te af lovteksten, at valget omfatter alle sikkerhedsstillelser, der er foretaget i den

omhandlede periode.

Med den foreslåede justering fremgår det således klart af lovteksten, at de gælden-

de regler i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6-8, og de nye regler om overførsel

ved sikkerhedsstillelse ikke gælder parallelt, hvis den skattepligtige vælger, at

sidstnævnte skal gælde fra og med den 11. juni 2014. Det vil sige, at såfremt den

skattepligtige vælger, at de nye regler om overførsel ved sikkerhedsstillelse skal

gælde fra og med den 11. juni 2014, omfatter dette valg alle sikkerhedsstillelser,

der er foretaget i perioden. Der er således ikke mulighed for at lade nogle sikker-

hedsstillelser være omfattet af det ene regelsæt, mens andre skal være omfattet af

det andet regelsæt.

Side 10 af 10