L 123 - 2015-16 - Bilag 15: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
L 123 Bilag 15
Offentligt

17. maj 2016

J.nr. 15-1386553

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supple-

rende høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige

andre love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold til EU-

retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datter-

selskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb

mod omgåelses af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinsti-

tutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbe-

skatningen) (L 123).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 123 - 2015-16 - Bilag 15: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finansrådet

Finansrådet har den 4. maj 2016

sendt supplerende bemærkninger

til L 123.

Finansrådet foreslår at justere ord-

lyden af aktieavancebeskatningslo-

vens § 23, stk. 7, således at der

indsættes et yderligere punktum.

Der er tale om en løsning, hvor af-

ståelsessummen i forbindelse med

tilbagesalg af investeringsbeviser

mv. til et investeringsselskab om-

fattet af aktieavancebeskatningslo-

vens § 19 tillægges anskaffelses-

summen ved opgørelsen af lager-

beskatningen. Finansrådet opstiller

herefter tre regneeksempler, hvor

der sker henholdsvis fuld afståelse,

delafståelse og supplerende køb i

løbet af et indkomstår.

I eksempel 1 sker der fuld afståelse

af beholdningen ved tilbagesalg.

Afståelsessummen udbyttebeskat-

tes, samtidig med at afståelses-

summen indgår ved opgørelsen ef-

ter lagerprincippet som ved et al-

mindeligt salg. Ved opgørelsen

sker der korrektion ved, at afståel-

sessummen tillægges primoværdi-

en (anskaffelsessummen).

I eksempel 2 sker der i løbet af

indkomståret delvis afståelse af

beholdningen ved tilbagesalg. Af-

ståelsessummen udbyttebeskattes,

samtidig med at afståelsessummen

indgår ved opgørelsen efter lager-

princippet som ved et almindeligt

salg. Ved opgørelsen sker der kor-

rektion ved, at afståelsessummen

tillægges primoværdien (anskaffel-

sessummen). I eksemplet afstås

I det supplerende høringsskema (L

123 – bilag 8) af 21. april 2016 blev

det tilkendegivet, at mulighederne

for at justere reglerne for lagerbe-

skattede danske investorer ville

blive undersøgt.

Der vil blive stillet et ændringsfor-

slag, hvor det foreslås, at der i ak-

tieavancebeskatningsloven indfø-

res en bestemmelse, der medfører,

at den afståelsessum, der beskattes

som et udbytte efter danske regler,

ikke medregnes i opgørelsen af

den skattepligtige indkomst efter

aktieavancebeskatningsloven, når

lagerprincippet finder anvendelse.

Ved en sådan bestemmelse opnås

det, at afståelsessummer, der kvali-

ficeres som skattepligtige udbytter,

behandles på samme måde som

almindelige deklarerede udbytter,

når lagerprincippet finder anven-

delse.

Hensigten med ændringsforslaget

er generelt at sikre, at lagerbeskat-

tede investorer ikke både udbytte-

beskattes og avancebeskattes af af-

ståelsessummer.

Med ændringsforslaget opnås det

samme resultat som ved Finansrå-

dets forslag, selvom opgørelsesme-

toderne er forskellige. I Finansrå-

dets forslag medregnes den udbyt-

tebeskattede afståelsessum i opgø-

relsen efter lagerprincippet, men

samtidigt korrigeres der tilsvarende

i primoværdien. I ændringsforsla-

get medregnes den udbyttebeskat-

tede afståelsessum ikke i opgørel-

sen efter lagerprincippet.

Side 2 af 7

L 123 - 2015-16 - Bilag 15: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den resterende beholdning i det

følgende år. Afståelsessummen

opnået herved behandles på sam-

me måde.

I eksempel 3 sker der supplerende

køb i løbet af indkomståret og

herefter afståelse af beholdningen.

Afståelsessummen udbyttebeskat-

tes, samtidig med at afståelses-

summen indgår ved opgørelsen ef-

ter lagerprincippet som ved et al-

mindeligt salg. Det supplerende

køb indgår ligeledes i opgørelsen.

Ved opgørelsen sker der korrekti-

on ved, at afståelsessummen til-

lægges primoværdien (anskaffel-

sessummen).

Fælles for regneeksemplerne er så-

ledes, at afståelsessummen opnået

ved tilbagesalg udbyttebeskattes,

samtidig med at afståelsessummen

indgår ved opgørelsen af den skat-

tepligtige indkomst efter lagerprin-

cippet, dog således at afståelses-

summen ved opgørelsen efter la-

gerprincippet tillægges primovær-

dien. Herved reduceres den skat-

tepligtige indkomst med beløbet

svarende til afståelsessummen.

Finansrådet henviser til, at man

herved opnår en løsning, hvor ud-

bytteskatten bevares, men hvor der

ikke sker lagerbeskatning af de ud-

byttebeskattede beløb. Efter Fi-

nansrådets opfattelse skaber den

foreslåede justering den nødvendi-

ge balance mellem udbyttebeskat-

ning og beskatning af avancer efter

aktieavancebeskatningsloven.

Finansrådets forslag håndterer dog

ikke generelt de situationer, hvor

afståelsessummer beskattes som et

udbytte, når avancebeskatningen

opgøres efter lagerprincippet. Det

er desuden vurderingen, at den

løsning, der er præsenteret i æn-

dringsforslaget, er mere enkel end

Finansrådets løsningsforslag.

Side 3 af 7

L 123 - 2015-16 - Bilag 15: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KPMG

Ifølge ordlyden i ligningslovens §

16A, stk. 3, nr.1, litra b, 2. pkt., er

det en betingelse for at opnå be-

skatning af likvidationsudlodninger

efter avancereglerne, at det modta-

gende selskab er hjemmehørende i

EU eller EØS (og udbyttebeskat-

ningen skulle være frafaldet eller

nedsat efter moder-/dattersel-

skabsdirektivet eller end dobbelt-

beskatningsoverenskomst, hvis der

havde været tale om dattersel-

skabsaktier). Bestemmelsen giver

således ikke hjemmel til, at et

modtagende selskab, der er hjem-

mehørende uden for EU/EØS,

kan avancebeskattes efter be-

stemmelsen.

KPMG mener, at bestemmelsen

udgør en unødvendig forskelsbe-

handling af ikke-EU/EØS inve-

storer i strid med EU's regler om

kapitalens frie bevægelighed, når

de bliver underlagt udbyttebeskat-

ning af likvidationsudlodninger,

mens EU/EØS investorer i en i

øvrigt helt sammenlignelig situati-

on behandles efter avancereglerne

og således ikke underlægges udbyt-

teskat. EU-rettens bestemmelser

om kapitalens frie bevægelighed

finder også anvendelse i forhold til

tredjelande.

Det er en korrekt forståelse af be-

stemmelsen.

Den omhandlede bestemmelse

vurderes ikke til at være i strid med

EU-retten. Bestemmelsen finder

anvendelse på selskabsaktionærer,

der selv ejer mindre end 10 pct. af

aktiekapitalen, men som alligevel

har bestemmende indflydelse i det

selskab, der likvideres. Der er såle-

des tale om, at selskabsaktionæren

har bestemmende indflydelse,

hvorfor det vurderes, at det er be-

stemmelserne om den frie etable-

ringsret, der finder anvendelse i

dette tilfælde. Bestemmelserne om

den frie etableringsret finder alene

anvendelse i forhold til landene i

EU/EØS.

Bestemmelsen bør ikke udvides.

Bestemmelsen er nødvendig for at

sikre, at udbyttebeskatningen af

selskabsaktionæren ikke kan om-

gås ved, at der foretages en om-

strukturering, hvor det danske sel-

KPMG opfordrer til, at ordlyden

tilpasses, således at den også om-

fatter selskabsaktionærer i ikke-

EU/EØS lande med en dobbelt-

beskatningsoverenskomst med

Danmark. Den gældende bestem-

Side 4 af 7

L 123 - 2015-16 - Bilag 15: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

melse rammer udenlandske inve-

storer uden for EU, som reelt af-

står deres investering.

skab likvideres, og hvor selskabs-

aktionæren er et modtagende sel-

skab i omstruktureringen.

SEGES

SEGES bad ved høringssvar af 18.

marts 2016 om svar på følgende:

”Refinansiering:

Skatteministeriet bedes be- eller

afkræfte om en årlig lånetilpasning

af et F1 lån vil være en sikkerheds-

stillelse, der hvert år skal anses for

overført i overensstemmelse med

lovforslagets § 4 b, stk. 1.”

SEGES bemærker hertil, at der i

høringsskemaet er anført, at der

henvises til kommentaren til agro-

Skat, men at agroSkat dog ikke har

spurgt direkte til lånetilpasning af

F1 lån. agroSkat spurgte til ompri-

oritering af stuehuslån også efter

31. december 2017. Skatteministe-

riet bemærkede hertil, at der ville

blive stillet ændringsforslag for så

vidt angår stuehuslån.

SEGES forstår Skatteministeriets

svar til agroSkat således, at hvis

der sker årlig tilpasning af et F1 lån

udenfor virksomhedsordningen,

som ikke kan henføres til stuehu-

set, og virksomhedens aktiver er

stillet til sikkerhed for F1 lånet, vil

der fra og med 1. januar 2018 være

tale om en ny sikkerhedsstillelse,

hver gang der sker tilpasning af lå-

net.

SEGES ønsker bekræftet, hvorvidt

Skatteministeriets svar er forstået

korrekt.

Hvorvidt der hvert år skal anses

for overført et beløb i overens-

stemmelse med den foreslåede § 4

b, stk. 1, afhænger af, om der ved

den årlige tilpasning af lånet sker

ændringer i lånevilkårene, som ef-

ter de i praksis udviklede princip-

per skattemæssigt skal anses for at

udgøre en indfrielse af det gamle

lån ved etablering af et nyt lån.

Det kan bekræftes, at der ikke skal

anses for overført et beløb i over-

ensstemmelse med den foreslåede

§ 4 B, stk. 1, når der ved en årlig

tilpasning af lånet blot er tale om

en forud fastsat rentetilpasning i

henhold til lånevilkårene.

Det er i øvrigt uden betydning, om

det nye lån (efter tilpasningen af

lånet) svarer til det gamle lån, og

om det er det samme aktiv, der

stilles til sikkerhed for det nye lån.

Det afgørende er, hvorvidt der ved

den årlige tilpasning af lånet er

sket sådanne vilkårsændringer, at

der efter de i praksis udviklede

principper skattemæssigt anses for

at være sket en indfrielse af det

gamle lån og etablering af et nyt

lån. Sikkerhedsstillelse for det nye

lån, som ikke er omfattet af de fo-

reslåede undtagelser, indebærer, at

der anses for overført et beløb i

den såkaldte hæverækkefølge.

Det bemærkes i den forbindelse, at

den foreslåede regel om overførsel

Side 5 af 7

L 123 - 2015-16 - Bilag 15: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ved sikkerhedsstillelse i virksom-

hedsskattelovens § 4 b, stk. 1, er

en værnsregel, der skal hindre util-

sigtet udnyttelse af virksomheds-

ordningen.

SEGES bemærker, at SKAT den

27. april 2016 udsendte et styresig-

nal om genoptagelse af skattean-

sættelse for selvstændigt erhvervs-

drivende, der har selvangivet sik-

kerhedsstillelser efter virksom-

hedsskattelovens § 10, stk. 6. Sty-

resignalet er en fortolkning af ræk-

kevidden af SKM 2015.745.SR.

I lovforslag L 123 er det i lov-

forslagets § 12, nr. 4, anført, at ka-

pitalafkastgrundlaget nedsættes

med tidligere års hævninger som

følge af en sikkerhedsstillelse.

SEGES mener, at denne fortolk-

ning rækker udover Skatterådets

afgørelse. I baggrunden for lov-

forslaget er der netop henvist til

SKM2015.745.SR, og at der i

overensstemmelse med lovens

struktur foreslås indsat § 4 b i virk-

somhedsskatteloven, om at en sik-

kerhedsstillelse skal anses for en

almindelig overførsel i hæverække-

følgen.

SEGES anfører desuden, at der

under beskrivelsen af træk på en

kassekredit indirekte henvises til

svaret på spørgsmål 3 i

SKM2015.745.SR, hvilket også er

påpeget af Danske Advokater.

SEGES er uforstående overfor, at

der i spørgsmålet om påvirkningen

Formålet med lovforslaget er at

skabe klarhed over de skattemæs-

sige konsekvenser ved at stille

virksomhedens aktiver til sikker-

hed for gæld, der ikke indgår i

virksomhedsordningen, men i lyset

af SKM2015.745.SR har der imid-

lertid været grundlag for at

genoverveje de skattemæssige kon-

sekvenser.

På den baggrund indeholder lov-

forslaget et forslag om, at en sik-

kerhedsstillelse skal indebære en

hævning i den såkaldte hæverække-

følge, men at der også skal ske en

nedjustering af kapitalafkastgrund-

laget for at sikre, at det ikke er me-

re fordelagtigt at stille fx virksom-

hedens likvider til sikkerhed for en

privat kassekredit fremfor at hæve

virksomhedens likvider på almin-

delige vis via hæverækkefølgen.

Der er således ikke tale om, at lov-

forslaget og de foreslåede justerin-

ger af indgrebet i virksomheds-

ordningen, som blev gennemført i

2014, er en fortolkning af Skatte-

rådets afgørelse i

SKM2015.745.SR, men at der i

forbindelse med den lovede præci-

sering af de skattemæssige konse-

kvenser er foretaget en justering af

de skattemæssige konsekvenser.

I forhold til beskrivelsen af træk på

Side 6 af 7

L 123 - 2015-16 - Bilag 15: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af kapitalafkastgrundlaget sker en

meget udvidende fortolkning af

rækkevidden af Skatterådets svar,

mens der i spørgsmålet om træk på

en kassekredit til og med den 10.

juni 2014 foretages en indskræn-

kende fortolkning.

en kassekredit bemærkes det, at

bemærkningerne i lovforslaget til

den foreslåede § 4 b er en beskri-

velse af gældende ret, jf. kravet om

en sådan beskrivelse i Justitsmini-

steriets Vejledning om Lovkvalitet.

I øvrigt bemærkes det, at indtil

skattemyndighedernes, herunder

Skatterådets, praksis evt. måtte bli-

ve underkendt ved Landsskatteret-

ten eller domstolene, er den på-

gældende praksis udtryk for gæl-

dende ret.

Side 7 af 7