L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
L 123 Bilag 1
Offentligt

J.nr. 15-1386553

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,

aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt

ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til

genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og ned-

sættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af

udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af

indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen) (L 123).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatsamfundet beder i relation

til ændringen af definitionen af

datterselskabsaktier Skatteministe-

riet be- eller afkræfte, at et selskab

kan opfylde følgende betingelse,

”der er selskabsskattepligtig i ud-

landet”, hvis eksempelvis et sel-

skab er beliggende på Cayman Is-

land – uanset hvor lille selskabs-

skatteprocenten måtte være, blot

at den er positiv, uanset hvordan

skattebasen fastlægges i den lokale

selskabsskattelovgivning, og uan-

set om der er en positiv skattebe-

taling i det relevante indkomstår.

Endvidere bedes Skatteministeriet

begrunde og uddybe, hvis man er

uenig i en eller flere af ovenståen-

de antagelser.

Advokatsamfundet opfordrer

Skatteministeriet til i selve ordly-

den af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 2e, at tydeliggøre, i hvil-

ket omfang selve produktionen af

elektricitet med en installeret ef-

fekt på over 25 kW – uden noget

salg over elnettet – fortsat skal

kunne ske, uden at en forening

m.v. overgår til beskatning som el-

selskab.

Advokatsamfundet foreslår, at

Skatteministeriet undgår at anven-

de ordvalget ”indtægt ved produk-

tion af elektricitet og varme”. Ad-

vokatsamfundet foreslår, at der

kan stå: ”indtægt ved salg af egen-

produceret elektricitet og varme”.

Det er præciseret i lovforslaget,

hvad der menes med, at selskabet

skal være selskabsskattepligtigt i

hjemlandet. Kravet indeholder bå-

de et krav om subjektiv skattepligt,

dvs. selskabet er omfattet af sel-

skabsskattelovgivningen, og objek-

tiv skattepligt, dvs. selskabets ind-

komst skal være selskabsskatteplig-

tig. Det vil f.eks. ikke være tilstræk-

keligt, hvis selskabet har en skatte-

sats på nul. Med selskabsbeskatning

menes et selskabsskattesystem, der

er indkomstbaseret, dvs. at der sker

en opgørelse af selskabets indtægter

og udgifter, og nettobeløbet be-

skattes.

Efter de gældende regler bliver en

forening skattepligtig, hvis der ale-

ne produceres elektricitet og elek-

triciteten sælges til elnettet. Dette

ændres der ikke ved. Den foreslåe-

de ændring betyder, at skattepligten

lempes, så den først indtræder, når

den installerede effekt er over 25

kW. Derudover ændres skatte-

pligtsbestemmelsen ikke.

Det anvendte ordvalg skal ses i

sammenhæng med det ordvalg, der

valgtes ved elselskabers overgang til

almindelig skattepligt i 2000 for

skoler og boligorganisationer, og

den praksis, der har udviklet sig

med baggrund heri. Der ændres

ikke ved den praksis, at det alene er

den elektricitet, der sælges til elnet-

tet, der er skattepligtig.

Side 2 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Endvidere savner Advokatsam-

fundet en tydeliggørelse af, at de

øvrige selskaber og foreninger

m.v. omfattet af selskabsskattelo-

vens § 3 ikke ændrer status til et

elselskab, hvis de producerer og

sælger elektricitet uanset omfanget

heraf.

Et selskab, der er skattefritaget ef-

ter selskabsskattelovens § 3 er fri-

taget for beskatning lige så længe

betingelserne for skattefritagelsen

er opfyldt, uanset bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

2e. Hvis selskaber og foreninger,

der producerer elektricitet, ikke

længere opfylder betingelserne for

at være fritaget for beskatning efter

selskabsskattelovens § 3, kan de

pågældende selskaber og foreninger

blive skattepligtige som elselskab

efter selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 2e.

Det synes at være en realistisk mu-

lighed, hvis der blev foreslået for-

skellige skattesatser for hhv. sel-

skabet i EU, der er rette ind-

komstmodtager, men ikke retmæs-

sig ejer, og selskaber uden for EU.

Advokatsamfundet mener, at det

er bemærkelsesværdigt, at Skatte-

ministeriet giver udtryk for, at et

selskab hjemmehørende fx på

Cayman Island i praksis blot kan

”kanalisere investeringerne gen-

nem et selskab i EU”, og på den

måde få investeringen omfattet af

den foreslåede lavere udbyttebe-

skatning.

I forbindelse med ophævelsen af

lov om investeringsfonds opfor-

drer Advokatsamfundet Skattemi-

nisteriet til at sikre, at SKAT eller

Skatterådet foretager en konse-

kvensændring af fradragskontoreg-

lerne.

Da fradragskontoreglerne, som

knytter sig til kommanditisters ind-

komstopgørelse, ikke er lovregule-

ret, men hviler på praksis, vil

SKAT-Jura i forbindelse med den

førstkommende opdatering af Den

juridiske vejledning sikre, at nød-

vendige tilpasninger som følge af

lovens vedtagelse bliver indarbej-

det.

Der er indsat overgangsregler i lov-

forslaget med henblik på at bringe

reglerne i overensstemmelse med

EU-retten bagudrettet.

Advokatsamfundet påpeger, at det

ikke er korrekt at angive en gene-

rel ikrafttrædelsesdato, da flere af

de foreslåede lovændringer har til

formål at tilpasse lovgivningen til

gældende EU-ret, som allerede er

Side 3 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

trådt i kraft.

agroSkat

agroSkat påpeger, at selvom det af

bemærkningerne til lovforslaget

fremgår, at lovforslaget alene in-

deholder en præcisering af virk-

somhedsordningen, så ændrer

man alligevel endnu engang på be-

skrivelsen af reglerne.

Lovforslaget er ændret efter hørin-

gen, således at reglen om beskat-

ning ved sikkerhedsstillelse i virk-

somhedsskattelovens § 10, stk. 6,

foreslås ophævet.

I stedet for foreslås indsat en ny

regel om overførsel ved sikker-

hedsstillelse som § 4 b, stk. 1, i

virksomhedsskatteloven. Som det

fremgår af Skatterådets afgørelse i

SKM 2015.745.SR, indebærer reg-

len om overførsel ved sikkerheds-

stillelse, at den selvstændigt er-

hvervsdrivende anses for at have

overført et beløb via den såkaldte

hæverækkefølge til privatøkonomi-

en, når aktiver, der indgår i virk-

somhedsordningen, stilles til sik-

kerhed for gæld, der ikke indgår i

virksomhedsordningen. Det vil si-

ge, at den selvstændigt erhvervsdri-

vende anses for at have hævet af

virksomhedens midler, hvis virk-

somhedens aktiver stilles til sikker-

hed.

Den foreslåede regel om overførsel

ved sikkerhedsstillelse i virksom-

hedsskattelovens § 4 b, stk. 1, er en

værnsregel, der skal hindre utilsigtet

udnyttelse af virksomhedsordnin-

gen. Hensigten er derfor fortsat at

sikre, at selvstændigt erhvervsdri-

vende ikke opnår skattemæssige

fordele ved at stille virksomhedens

aktiver til sikkerhed fremfor at hæ-

ve midler i virksomhedsordningen

ved en almindelig hævning i den

såkaldte hæverækkefølge.

Side 4 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

agroSkat bemærker, at hvis regler-

ne i virksomhedsordningen skulle

være mere harmoniseret med lig-

ningslovens § 16 E, skulle det be-

løb, der omfattes af § 10, stk. 6,

kun have været en fremskyndet

hævning det vil sige, at man i hæ-

verækkefølgen blev godskrevet

samme beløb igen, hvis man fjer-

nede sikkerhedsstillelsen i virk-

somhedens aktiver, eller man ind-

friede det private lån.

agroSkat beder Skatteministeriet

redegøre for, om det er nødven-

digt med en fiktiv beskatning af en

sikkerhedsstillelse efter virksom-

hedsskattelovens § 10, stk. 6, for

at opnå hovedformålet med lov-

givningen.

På baggrund af den store fortolk-

ningstvivl, der har været, om hvil-

ke sikkerhedsstillelser, der omfat-

tes af L 200, og de store konse-

kvenser L 200 har vist sig at have,

mener agroSkat, at Skatteministe-

riet er nødt til at sikre sig, at der

ikke helt uforvarende skal ske be-

skatning af en fiktiv indkomst.

Lovforslaget er ændret. Der henvi-

ses i øvrigt til kommentaren oven-

for.

Lovforslaget er ændret. Der henvi-

ses i øvrigt til kommentaren oven-

for.

Lovforslaget er ændret, og i forbin-

delse hermed er det i lovbemærk-

ningerne præciseret, hvilke typer af

sikkerhedsstillelser der er omfattet

af den foreslåede regel om overfør-

sel ved sikkerhedsstillelse i virk-

somhedsskattelovens § 4 b, stk. 1.

Det er i bemærkningerne til lov-

forslaget så fyldestgørende som

muligt beskrevet, hvad der forstås

ved en sikkerhedsstillelse. Der vil

dog fortsat skulle foretages en kon-

kret vurdering, og det er således ik-

ke muligt at lave en udtømmende

opregning. Det bemærkes endvide-

re, at der ved fortolkningstvivl er

mulighed for at bede SKAT om et

bindende svar.

Dette er allerede i vidt omfang be-

nyttet i forbindelse med fortolk-

ningen af den gældende regel om

Side 5 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskatning ved sikkerhedsstillelse i

virksomhedsskattelovens § 10, stk.

6, og det er vurderingen, at der lø-

bende har været et fornuftigt afkla-

rende samarbejde mellem Skatte-

ministeriet, SKAT og interessen-

terne, hvor fortolkningstvivlen

omkring afgrænsningen af, hvilke

sikkerhedsstillelser, der er omfattet

af reglen om beskatning ved sik-

kerhedsstillelse, er søgt afklaret.

agroSkat anfører, at der mangler

regler om, hvordan man skal for-

holde sig, hvis man ved påbegyn-

delsen af virksomhedsordningen

har stillet sikkerhed i virksomhe-

dens aktiver for et privat lån.

agroSkat mener, at reglen om at

man indtil 2017 kan skifte sikker-

hed for et privat lån, bør gøres

permanent. Det påpeges, at der

ikke er behov for, at et skift af sik-

kerhed skal anse for et nyt lån.

Lovforslaget er ændret. Det frem-

går af den nye regel om overførsel

ved sikkerhedsstillelse i virksom-

hedsskattelovens § 4 b, stk. 1, hvor-

ledes den anførte situation skal be-

handles.

Der er tale om en overgangsregel

som følge af, at konsekvenserne af

en sikkerhedsstillelse ikke var klar,

på det tidspunkt, hvor sikkerheds-

stillelsen skete. Det er vurderingen,

at reglen ikke er relevant i forhold

til nye sikkerhedsstillelser, hvor

konsekvenserne nu tydeligt fremgår

af loven. Det vurderes desuden, at

perioden for overgangsreglen er til-

strækkelig, når reglen har til formål

at smidiggøre afviklingen af sikker-

hedsstillelser.

At en erhvervsmæssigt anvendt

ejendom anses for indskudt i en

eksisterende virksomhedsordning

er en konsekvens af, at flere virk-

somheder i relation til virksom-

hedsordningen anses for én virk-

somhed. I det omfang, den selv-

stændigt erhvervsdrivende vælger

alene at indskyde ejendommen,

hvori der er stillet sikkerhed for

gæld, der ikke indskydes, vil dette

agroSkat bemærker, at hvis en

ejendom, der hidtil har været an-

vendt privat, overgår til virksom-

hedsordningen, anses den for ind-

skudt i virksomhedsordningen på

det tidspunkt, hvor ejendommens

anvendelse skifter til erhverv. Hvis

der er private lån i ejendommen,

kan disse først flyttes til virksom-

heden ved kommende status. Der

vil derfor optræde et privat lån

Side 6 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med sikkerhed i virksomheden ak-

tiver, hvorfor der skal ske beskat-

ning. agroSkat mener at reglerne

er uacceptable og tilføjer, at reg-

lerne ikke bør være skrappere end

for selskaber. Endvidere foreslås

det, at friværdien i ejendommen

bør kunne anses for et tilgodeha-

vende i virksomhedsordningen.

indebære, at virksomhedens aktiver

er stillet til sikkerhed for gæld, der

ikke indgår i virksomhedsordnin-

gen. I virksomhedsordningens sy-

stematik vil hele ejendommens

værdi blive placeret på indskuds-

kontoen og kan ikke hæves uden

om hæverækkefølgen, hvilket vil

medføre en endelig beskatning af et

eventuelt opsparet overskud. Der

ses ikke at være grundlag for at æn-

dre herpå, da der også i denne situ-

ation vil være tale om, at virksom-

heden aktiver stilles til sikkerhed

for gæld, der ikke indgår i virksom-

hedsordningen.

I den forbindelse foreslås der ind-

ført en undtagelse til reglen om

overførsel ved sikkerhedsstillelse i

virksomhedsskattelovens § 4 b, stk.

1, som adresserer problemstillingen

med, at gælden først anses for ind-

skudt ultimo indkomståret.

Til sidst foreslår agroSkat, at Skat-

teministeriet starter et analysear-

bejde evt. med eksterne eksperter

for at finde et passende niveau for

beskatningen, som opfylder inten-

tionen med L 200 samt intentio-

nen med reglerne i Ligningslovens

§ 16 E uden at konsekvenserne er

større end højst nødvendigt.

Det er opfattelsen, at indgrebet i

virksomhedsordningen fortsat er

nødvendigt for at sikre, at der ikke

sker en utilsigtet udnyttelse af virk-

somhedsordningen fremover.

Lovforslaget er ændret, og det er

opfattelsen af de skattemæssige

konsekvenser ved den nye regel om

overførsel ved sikkerhedsstillelse i

virksomhedsskattelovens § 4 b, stk.

1, ikke er større end højst nødven-

digt for at sikre, at der ikke sker en

utilsigtet udnyttelse af virksom-

hedsordningen fremover.

I øvrigt bemærkes det, at såfremt

den selvstændigt erhvervsdrivende

ønsker at bruge virksomhedens

Side 7 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

midler uden for virksomhedsord-

ningen, kan de i stedet for vælge at

hæve midlerne fremfor at stille dem

til sikkerhed for gæld udenfor virk-

somhedsordningen.

Danmarks Rederifor-

ening

Danmarks Rederiforening foreslår,

at henvisningen til, at datterselska-

bet er skattepligtigt i hjemlandet,

præciseres, således at det fremgår,

at der hermed menes, at dattersel-

skabet er omfattet af lokale regler

om skattepligt.

Danmarks Rederiforening påpe-

ger, at bestemmelsen om aktiebe-

holdninger ml. 10-50 pct. belig-

gende i ikke-DBO lande skal anses

som porteføljeaktier. Bestemmel-

sen er i strid med EU-retten, hvor-

for lovforslaget bør give en valg-

mulighed, således at selskabet kan

vælge at benytte de foreslåede reg-

ler allerede fra 1. januar 2010. Al-

ternativt ønskes det, at Skattemini-

steriet bekræfter, at der laves en

genoptagelsesmulighed for de sel-

skaber, der har været ramt af den

skærpende beskatning i perioden

2010-2016.

Danmarks Rederiforening beder

endvidere Skatteministeriet be-

kræfte, at der ikke sker beskatning

ved overgang fra portefølje- til

datterselskabsaktier for de pågæl-

dende aktier.

Der henvises til kommentaren til

Advokatsamfundet.

Der henvises til kommentaren til

Advokatsamfundet.

Det kan bekræftes. Det er præcise-

ret i lovforslagets bemærkninger, at

der ikke sker beskatning ved over-

gangen af aktier, der som følge af

lovforslaget overgår fra portefølje-

aktier til datterselskabsaktier.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri takker for hø-

ringsmuligheden, men har ingen

kommentarer til høringen.

Side 8 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme finder det posi-

tivt, at det bliver muligt for fjern-

varmeselskaber at installere elpro-

ducerende anlæg uden at miste

skattefriheden.

Dansk Fjernvarme undrer sig

over, at omsætning med andelsha-

vere efter forslaget fremover skal

medregnes til den erhvervsmæssi-

ge aktivitet. Dette vil, betyde, at

leverancer til andelshaverne frem-

over beskattes.

Dansk Fjernvarme antager, at den

skattepligtige indkomst, og herun-

der muligheden for skattemæssige

fradrag, skal opgøres på grundlag

af de forholdsmæssige omkostnin-

ger, som er medgået til produktion

af den solgte el.

Dansk Fjernvarme ønsker præci-

seret, om det i tilknytning til af-

holdte finansieringsomkostninger

ved opsætning af solcelleanlæg,

herunder afholdelse af omkost-

ninger til opsætning af et solcelle-

anlæg, med henblik på at reducere

varmeværkets omkostninger, kan

anses for at være afholdt inden for

varmeværkets formål.

Dansk Fjernvarme bemærker, at

varmeselskabernes muligheder for

nettoafregning skal præciseres i

lovforslaget.

Forslaget er ændret således, at

fjernvarmeselskaber fortsat ikke er

skattepligtige af leverancer til an-

delshavere.

Det kan bekræftes, at den skatte-

pligtige indkomst ved fjernvarme-

værkets el-produktion skal opgøres

således, at de omkostninger, der må

anses for medgået til produktionen

af den solgte el, kan fradrages.

El-produktion er som udgangs-

punkt ikke en del af et fjernvarme-

værks kerneaktivitet. Det må dog i

det enkelte tilfælde konkret vurde-

res, om el-produktionen alligevel

kan anses for at være en del af ker-

neaktiviteten.

Der er ikke fastsat særlige regler

om nettoafregning i forslaget. Mu-

lighederne for nettoafregning følger

de almindelige regler, der er fastsat

i elforsyningsloven.

Side 9 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Fjernvarme påpeger, at

fjernvarmeselskaberne i teorien

har mulighed for at udøve virk-

somhed med el-produktion i dat-

terselskaber. Kendetegnende for

varmeselskaber omfattet af varme-

forsyningsloven er imidlertid, at de

ikke må anvende varmeforbruger-

nes penge til at udøve aktiviteter,

der ikke er en del af kerneaktivite-

ten. Selskaberne har derfor en ud-

fordring, såfremt de skal rejse ka-

pital til stiftelse af et datterselskab.

Samhandlen skal desuden ske på

armslængde vilkår, hvorved forde-

len ved produktion af el til eget

forbrug fortabes. Det vil derfor

være uhensigtsmæssigt at skulle in-

stallere el-producerende anlæg til

eget forbrug i datterselskaber.

I 2014 fik fjernvarmeværker mulig-

hed for ligesom havne og lufthavne

at udøve sideaktiviteter i skatteplig-

tige datterselskaber, uden, at de

derved mister skattefriheden. Disse

regler foreslås ikke ændret.

Lovforslaget giver mulighed for, at

fjernvarmeværket kan opsætte et

mindre energianlæg som f.eks. et

solcelleanlæg med en maksimal ka-

pacitet på 25 kW, uden at det er

nødvendigt, at der oprettes et dat-

terselskab. Skattemæssigt anses

fjernvarmeselskabet således stadig

for at være et skattefritaget fjern-

varmeselskab. Større el-

producerende anlæg skal derimod,

for at undgå skattepligt af fjern-

varmevirksomheden, fortsat place-

res i et datterselskab, hvor sam-

handlen efter de almindelige skatte-

regler skal foregå på armslængde-

vilkår.

Et varmeværk har ligesom andre

skatteydere mulighed for at give af-

kald på at modtage skattepligtig

indkomst. Det er en forudsætning,

at afkald på en indkomst sker forud

for tidspunktet for den endelige

retserhvervelse.

Der er tale om en lempelse af reg-

lerne. Fjernvarmeselskaber, der har

installeret el-producerende anlæg

har haft mulighed for at undgå be-

skatning ved at lægge det el-

producerende anlæg i et dattersel-

skab. Der er derfor ikke grundlag

for en særlig overgangsregel for

fjernvarmeselskaber.

Lovændringen skal udelukkende

Dansk Fjernvarme mener, at det

bør præciseres, om varmeværker

har mulighed for at undgå at op-

gøre en skattepligtig indkomst og

selvangive herfor, såfremt værket

vælger at give afkald på indtægten

ved levering af el til nettet.

Dansk Fjernvarme påpeger, at der

bør laves en overgangsregel for

fjernvarmeselskaber, som allerede

har installeret el-producerende an-

læg, og som ikke har haft mulig-

hed for at give afkald på indtægt

før tilkoblingen til el-nettet.

Dansk Fjernvarme vurderer, at

Side 10 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grænsen for skattefritagelsen er alt

for lav. Det foreslås, at effekt-

grænsen for det el-producerende

anlæg skal stå i forhold til fjern-

varmeværkets elforbrug eller alter-

nativt helt fjernes.

sikre, at mindre indkomster ved

produktion af el ikke udløser be-

skatning som elselskab. Lovæn-

dringen har derimod ikke til hensigt

generelt at fritage f.eks. fjernvarme-

selskaber fra beskatning af større

erhvervsmæssige indkomster. Der

kan endvidere henvises til, at større

el-producerende anlæg kan placeres

i et datterselskab for at undgå skat-

tepligt, jf. ovenfor.

For vandværker er der ikke indsat

en kapacitetsgrænse, da der generelt

er tale om meget små vandværker,

og da der ikke er mulighed for at

oprette et datterselskab for at und-

gå beskatning af sideaktiviteter. Der

er en væsentlig større variation mel-

lem størrelsen af fjernvarmeselska-

ber.

Dansk Fjernvarme påpeger, at i

det omfang bestemmelserne ved-

tages, og de skattepligtige varme-

selskaber overgår fra at være skat-

tepligtige til alene at skulle beskat-

tes af deres el-produktion, medfø-

rer det ophørsbeskatning. Det er i

den forbindelse væsentligt at sikre,

at aktiver, som er værdiansat af

SKATs DCF-model ved selska-

bets overgang til skattepligt, lige-

ledes ansættes ved hjælp af SKATs

DCF-model på tidspunktet for

overgangen til skattefritagelse, el-

ler at det på anden måde sikres, at

der ikke sker ophørsbeskatning til

ugunst for forbrugerne.

Dansk Fjernvarme foreslår, at lade

allerede skattepligtige selskaber

vælge, hvorvidt de ønsker at op-

retholde deres skattepligt eller

I det omfang et fjernvarmeselskab

vil overgå fra skattepligt til skatte-

frihed som følge af de nye regler,

vil der skulle foretages en ophørs-

beskatning efter selskabsskattelo-

vens almindelige regler, og den

praksis for værdiansættelse, der er

udviklet i tilknytning hertil. Det fo-

rekommer umiddelbart naturligt at

anvende den samme værdiansættel-

sesmetode ved overgangen til skat-

tefrihed, som blev anvendt ved

overgangen til skattepligt.

Det er mest hensigtsmæssigt, at

fjervarmeværker beskattes efter et

fælles regelsæt. Det er derfor valgt

ikke at give mulighed for at kunne

Side 11 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overgå til skattefritagelse i medfør

af selskabsskattelovens § 3, stk. 1,

nr. 4.

vælge beskatning. Fjernvarmevær-

ker, der har sideaktiviteter, der ikke

er placeret i datterselskaber, er alle-

rede efter de gældende regler skat-

tepligtige.

Danske Advokater

Danske Advokater foreslår, at

indholdet af udtrykket ”selskabs-

skattepligt” uddybes i lovforslagets

forarbejder, således at der ikke er

usikkerhed om rækkevidden heraf.

Danske Advokater påpeger, at den

foreslåede ændring i forslagets § 3

om ændring af aktieavancebeskat-

ningsloven, bør gælde fra lov-

forslagets fremsættelse, ligesom

der bør gives mulighed for, at mo-

derselskaber, der er blevet beskat-

tet af aktieavancer og udbytter ef-

ter de hidtidige regler, kan få gen-

optaget deres skatteansættelser,

hvis de ønsker det.

Danske Advokater påpeger endvi-

dere, at der indsættes en over-

gangsregel om, at den foreslåede

ændring i forslagets § 3, ikke inde-

bærer et statusskifte.

Der henvises til kommentaren til

Advokatsamfundet.

Der henvises til kommentaren til

Advokatsamfundet.

Der henvises til kommentaren til

Danmarks Rederiforening.

Danske Vandværker

Danske Vandværker kvitterer for

den velvilje, der har været udvist i

forbindelse med at tilgodese de

særlige vilkår, der er knyttet til at

drive et forbrugerejet mindre

vandværk.

Danske Vandværker hilser æn-

dringerne i selskabsskattelovens §

1, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5 vel-

kommen, idet det heraf nu klart

fremgår, at en forening beskattes

Side 12 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af indkomst ved salg af elektricitet

og varme, uden af foreningens

indtægter ved ikke-erhvervsmæssig

aktivitet, herunder kontingentind-

tægter, beskattes, og at foreningen

m.v. beskattes af indtægter ved

salg af elektricitet, uden at der i

øvrigt ændres ved beskatningen af

foreningens andre indtægter ved

omsætning med medlemmer. Det-

te sikrer, at Danske Vandværkers

medlemmer nu har mulighed for

at etablere f.eks. solcelleanlæg til

forbrug af el på vandværket på ri-

melige vilkår.

Den foreslåede effektgrænse på 25

kW vil normalt være tilstrækkelig

for de mindre vandværker med en

årlig udpumpet mængde på mak-

simalt 200.000 m3, som ikke er

omfattet af vandsektorloven. Der

kan dog være nogle vandværker,

der kan have et særlig stort energi-

behov. Danske Vandværker fore-

slår derfor, at grænsen hæves til 40

kW, eller alternativt at der indføres

mulighed for dispensation til at

etablere et større anlæg, når særlige

forhold taler herfor.

For mindre vandforsyningsselska-

ber m.v., der er skattefri efter sel-

skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4

a, og som har aktiviteter i form af

produktion af elektricitet eller pro-

duktion af varme, er det foreslået,

at indtægt herved ikke skal medfø-

re, at vandforsyningsselskabets øv-

rige skattefritagne indtægter bliver

skattepligtige. Da det alene er min-

dre vandforsyningsselskaber, der er

omfattet af bestemmelsen i sel-

skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4

a, er det valgt ikke at sætte nogen

kapacitetsgrænse ind i bestemmel-

sen, ligesom der heller ikke foreslås

mulighed for at bevare skattefrihe-

den ved udskillelsen af el-

aktiviteten i et selvstændigt datter-

selskab.

DGI

DGI konstaterer med tilfredshed,

at foreninger i henhold til lov-

forslaget kan have skattepligtig

indkomst ved salg af el, uden at de

anses for at drive elvirksomhed.

Side 13 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DGI hilser ændringen velkommen

og har ikke yderligere bemærknin-

ger.

DGI har gennemgået lovforslaget

sammen med Dansk Ungdoms

Fællesråd (DUF) og Danmarks

Idrætsforbund (DIF) og svarer og-

så på deres vegne.

Dansk Industri – DI

DI bemærker i relation til ændrin-

gerne vedrørende datterselskabs-

aktier og nedsættelse af indkomst-

skatten på udgående udbytter, at

skatteyderne bør kunne vælge at

anvende de forslåede ændringer

vedrørende EU-retten med tilba-

gevirkende kraft.

DI opfordrer til, at det præciseres i

lovforslaget, at der ikke sker over-

gangsbeskatning, ved overgang fra

porteføljeaktier til datterselskabs-

aktier.

DI foreslår at præcisere lovæn-

dringen i aktieavancebeskatnings-

lovens § 4 A, der henviser til, at et

datterselskab er selskabspligtigt i

hjemlandet, så det klart fremgår, at

datterselskaber er omfattet af reg-

ler om skattepligt i hjemlandet,

uanset om datterselskabet betaler

skat på grund af de konkrete om-

stændigheder.

DI opfordrer til, at lovforslaget ta-

ger direkte stilling til EU-retten i

forhold til de tilfælde, hvor et til-

svarende dansk selskab alene skal

medregne 70 pct. af udbytte af

unoterede porteføljeaktier efter

selskabsskatteloven § 13, stk. 2, og

Der henvises til kommentaren til

Advokatsamfundet.

Der henvises til kommentaren til

Danmarks Rederiforening.

Der henvises til kommentaren til

Advokatsamfundet.

Udenlandske ejere af porteføljeak-

tier vil alene blive beskattet med 15

pct., når aktionæren er hjemmehø-

rende i et land, der udveksler skat-

teoplysninger med Danmark. Hvis

aktionæren er hjemmehørende i

land, der ikke udveksler oplysnin-

Side 14 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvor den effektive beskatning så-

ledes er 15,4 pct. Spørgsmålet er,

om det er i strid med etablerings-

friheden, når et selskab hjemme-

hørende i EU/EØS, der modtager

udbytter fra danske unoterede ak-

tier, betaler en højere effektiv skat

end den skat, et dansk selskab ville

betale i samme situation.

DI gør opmærksom på en pro-

blemstilling, hvor Skatteministeriet

indbringer afgørelser, der giver

skatteyder medhold, for domsto-

lene. Udfordringen for skatteyde-

ren kan være, at der (muligvis) ik-

ke er hjemmel til, at skatteyder fri-

villigt indbetaler skatten, mens så-

danne retssager står på. Skatteyder

har således ikke mulighed for at

stoppe evt. renter, indtil der er af-

sagt endelig dom. Det er DIs vur-

dering, at problemstillingen har

generel interesse, da den potentielt

aktualiseres i alle retssager, som

Skatteministeriet indleder mod

skatteydere, som i første omgang

har fået medhold.

I forbindelse med beregning af de

provenumæssige konsekvenser,

finder DI det problematisk, at

Skatteministeriet fastholder, at en

reduktion af kildeskatten på ud-

bytter til udenlandske portefølje-

aktionærer ikke påvirker de uden-

landske porteføljeaktionærers ad-

færd.

ger med Danmark, vil beskatningen

med lovforslaget blive på 22 pct.

Det vurderes at være i overens-

stemmelse med EU-retten at stille

krav om muligheden for udveksling

af oplysning af kontrolhensyn.

Skatteministeriet er umiddelbart

enig i, at spørgsmålet om skatteyde-

rens mulighed for at indbetale et

omtvistet skattebeløb i sager, som

Skatteministeriet indleder, har ge-

nerel og bredere interesse. Skatte-

ministeriet vil analysere problem-

stillingen nærmere.

I forhold til de adfærdsmæssige

konsekvenser ved den foreslåede

nedsættelse af kildeskatten for be-

grænset skattepligtige selskaber fra

27 pct. til 22 pct. skal vurderingen

ses lyset af, at den umiddelbare

provenuvirkning skønnes at være

relativt begrænset.

DVCA

DVCA bemærker, at der i be-

mærkningerne til lovforslaget bør

angives et virkningstidspunkt samt

hvilke frister, der gælder for an-

Der henvises til kommentaren til

Advokatsamfundet.

Side 15 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

modning om genoptagelse.

DVCA påpeger, at lovforslagets

punkt 3.4 om nedsættelse af ind-

komstskatten til 22 pct. bør ledsa-

ges af en tilsvarende nedsættelse af

kildeskattelovens § 65.

Kildeskattesatsen på udbytter har

betydning for både udbytter til fysi-

ske personer og udbytter til selska-

ber. Den generelle kildeskattesats

er fastholdt på 27 pct. af hensyn til

beskatningen af fysiske personer i

Danmark, som på laveste progres-

sionstrin beskattes med netop 27

pct. Antallet af selskaber, der om-

fattes af indkomstskattesatsen på

22 pct., vurderes ikke at være til-

strækkeligt til, at der skal oprettes

en særlig kildeskattesats til disse til-

fælde.

Det vurderes, at bestemmelserne

om kapitalens frie bevægelighed ik-

ke finder anvendelse i situationer,

hvor der er tale om direkte investe-

ringer ind i EU, idet der dermed er

tale om et spørgsmål om adgangen

til at etablere sig i det indre marked.

Det bemærkes i den forbindelse, at

den eksisterende retspraksis fra

EU-Domstolen om afgrænsningen

mellem kapitalens frie bevægelig-

hed og etableringsfriheden og for-

holdet til tredjelande udelukkende

vedrører situationer, hvor selska-

ber, der er hjemmehørende i EU,

investerer i tredjelande.

DVCA står uforstående over for,

hvori forskellen består ved indgå-

ende og udgående udbytter, idet

der i begge tilfælde er tale om den

principielt samme nationale regel -

reglen om datterselskabsaktier -

der finder anvendelse, dvs. alene

et spørgsmål om, hvorvidt udbyt-

temodtageren ejer mindst 10 pct.

af aktierne. Der ses derfor ikke

umiddelbart at være nogen grund

til at antage, at udgående udbytter

vedrørende datterselskabsaktier

skal bedømmes under etablerings-

friheden, mens det er kapitalens fri

bevægelighed, der gælder ved ind-

gående udbytter, og DVCA skal

derfor anmode om en uddybende

forklaring, såfremt ministeriet ikke

ændrer forslaget i overensstem-

melse hermed.

Ejerlederne

Erhvervsorganisationen Ejerle-

derne har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

Side 16 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervsstyrelsen, Team

Effektiv Regulering

TER bemærker, at det udkast til

lovforslag, der har været sendt i

høring i perioden fra 5. oktober

2015 til den 3. november 2015,

medfører administrative byrder for

erhvervslivet. Det vurderes, at de

administrative byrder ikke oversti-

ger 4 mio. kr. årligt.

Den del af lovforslaget, som TER

vurderer at ville medføre admini-

strative byrder for erhvervslivet, er

ændret.

Et nyt udkast til lovforslag har væ-

ret sendt i præhøring hos TER med

henblik på at få de administrative

konsekvenser for erhvervslivet op-

gjort endeligt inden lovforslagets

fremsættelse.

Bemærkningen fra TER er indar-

bejdet i lovforslaget.

TER bemærker, at det udkast til

lovforslag, der har været sendt i

præhøring den 11. januar 2016,

medfører administrative byrder for

erhvervslivet. Det vurderes, at de

administrative byrder ikke oversti-

ger 4 mio. kr. årligt.

Finansrådet

Finansrådet vurderer, at ophævel-

sen af investeringsfondsloven

medfører, at der ved opgørelsen af

anskaffelsessummen på bygninger

og installationer ikke skal tages

højde for tidligere foretaget an-

vendelse af investeringsfondsmid-

ler. Det bemærkes derfor, at der

fortsat bør henvises til investe-

ringsfondsloven ved opgørelsen af

avancen efter EBL.

Virksomhedsordningen

Finansrådet mener, at der er be-

hov for en præcisering af lov-

forslaget, idet det er uklart, hvad

der gælder i perioden fra og med

den 9. september 2014 til og med

den 31. december 2017. Endvidere

ønskes det præciseret, hvad der

anses for målepunkt, hvis over-

gangsreglen benyttes henholdsvis

Lovforslaget er ændret, så det af

ejendomsavancebeskatningsloven

fremgår, at der fortsat, ved opgø-

relse af anskaffelsessummen, skal

tages højde for tidligere anvendte

investeringsfondsmidler.

Det forstås på bemærkningen, at

der samlet set ønskes en præcise-

ring af den foreslåede overgangsre-

gel, der vedrører perioden fra og

med den 11. juni 2014 til og med

den 8. september 2014.

Lovforslaget er ændret, og det be-

mærkes, at det i lovforslaget er

Side 17 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke benyttes.

præciseret, hvad der gælder, når

overgangsreglen benyttes, og når

den ikke benyttes. Endvidere er det

præciseret i bemærkningerne til

lovforslaget, hvad der skal være

måletidspunkt, hvis den selvstæn-

digt erhvervsdrivende benytter

overgangsreglen.

Skatteministeriet forstår det såle-

des, at der spørges til, om reglen

om beskatning ved sikkerhedsstil-

lelse i virksomhedsskattelovens §

10, stk. 6, stadig har virkning fra og

med den 9. september 2014, hvis

overgangsreglen, der vedrører peri-

oden fra og med den 11. juni 2014

til og med den 8. september 2014,

benyttes.

Hertil bemærkes indledningsvist, at

lovforslaget er ændret. Der henvi-

ses derfor til kommentaren til

agroSkat herom.

Uagtet at lovforslaget er ændret,

indebærer det, at reglen om beskat-

ning ved sikkerhedsstillelse fortsat

finder anvendelse, uanset om over-

gangsreglen anvendes, til og med

den 30. juni 2016. Det betyder, at

det indebærer en hævning, jf. SKM

2015.745.SR, hvis den selvstændigt

erhvervsdrivende fra den 9. sep-

tember 2014 til udgangen af 2017

trækker mere end 500.000 kr. på

sin kassekredit med en trækningsret

på 1.000.000 kr. Hvis den selv-

stændigt erhvervsdrivende derimod

vælger at benytte overgangsreglen

og i perioden trækker mere end

500.000 kr. på kreditten, vil der ik-

ke ske beskatning før der trækkes

mere på kassekreditten end, hvad

Finansrådet spørger til, om den

oprindelige overgangsregel videre-

føres fra den 9. september 2014,

således at det udløser beskatning,

hvis skatteyderen fra den 9. sep-

tember 2014 til udgangen af 2017

trækker mere end 500.000 kr. på

sin kassekredit.

Side 18 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der var trukket i perioden fra og

med den 11. juni 2014 til og med

den 8. september 2014.

Finansrådet foreslår, at Skattemi-

nisteriet i bemærkningerne til lov-

forslaget beskriver konsekvenser-

ne, hvis man benytter overgangs-

reglen.

Det er præciseret i bemærkningerne

til lovforslaget, hvad der skal være

måletidspunktet, hvis den selv-

stændigt erhvervsdrivende benytter

overgangsreglen. Endvidere er det

præciseret i bemærkningerne, hvad

der gælder, hvis overgangsreglen

benyttes, og hvad der gælder, hvis

den fastfryses den 10. juni 2014.

Når den selvstændigt erhvervsdri-

vende vælger at anvende den fore-

slåede overgangsregel, der vedrører

perioden fra og med den 11. juni

2014 til og med den 8. september

2014, gælder valget for alle disposi-

tioner foretaget i perioden, og som

omfattes af virksomhedsskattelo-

vens § 10, stk. 6. Det gælder endvi-

dere, at beløbet skal opgøres på

baggrund af sikkerhedsstillelsens

størrelse. Gældens kursværdi vil

derfor være uden betydning i peri-

oden, når den selvstændigt er-

hvervsdrivende vælger at anvende

den foreslåede overgangsregel.

Hvis den selvstændigt erhvervsdri-

vende vælger at benytte overgangs-

reglen, vil det relevante være det

højeste træk i perioden fra og med

den 11. juni 2014 til og med den 8.

september 2014. Det betyder, at

den selvstændigt erhvervsdrivende

kan trække op til 500.000 kr., som

kreditten var trukket op til pr. 11.

juni 2014. Der skal derfor ikke ske

beskatning af de 100.000 kr., som

den selvstændigt erhvervsdrivende

har trukket i oktober måned 2014.

Endvidere spørger Finansrådet til,

om det ved anvendelse af over-

gangsreglen vil være sikkerhedens

størrelse, der skal anvendes, eller

den mindste værdi af henholdsvis

gældens kursværdi eller sikkerhe-

dens størrelse pr. 8. september

2014.

Vil der fremadrettet alene kunne

trækkes op til 400.000 kr. i de til-

fælde, hvor kassekreditten med

trækningsret og sikkerhed i VSO-

aktiver på 1.000.000 kr. pr. 8. sep-

tember 2014 var nedbragt til ek-

sempelvis 400.000 kr. Eller kan

der trækkes op til 500.000 kr., som

kreditten var trukket op til pr. 11.

juni 2014. Der henvises til, at der

allerede er trukket op til 500.000

kr. i oktober 2014 i den tro, at det-

te var muligt efter den hidtil gæl-

Side 19 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dende overgangsregel. Vil de

100.000 kr., der trækkes i oktober,

skulle beskattes.

Finansrådet foreslår, at kreditten

fra den 9. september 2014 maksi-

malt kan forhøjes til et beløb sva-

rende til den laveste værdi af enten

gældens kursværdi eller sikker-

hedsstillelsens størrelse den 8. sep-

tember 2014, hvis denne værdi er

højere end værdien opgjort den

10. juni 2014.

Dette er præciseret i lovforslaget.

Det er præciseret i lovforslaget,

hvad der skal være måletidspunktet,

hvis den selvstændigt erhvervsdri-

vende benytter overgangsreglen.

Dermed er det ligeledes præciseret,

hvad værdien af kreditten skal være

fra den 9. september 2014.

Forsikring & Pension

Forsikring & Pension beder Skat-

teministeriet bekræfte, at ophævel-

sen af bekendtgørelse nr. 1405 af

14. december 2004 om udjæv-

ningsreserver inden for kredit- og

kautionsforsikring medfører, at

der ikke kan foretages fradrag for

henlæggelser til udjævningsreser-

ven i indkomståret 2016, og at al-

lerede foretagne fradrag for hen-

læggelser til udjævningsreserven

opgjort pr. 31. december 2015 skal

medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst og dermed

beskattes i indkomståret 2016.

Skatteministeriet kan bekræfte, at

ophævelsen af bekendtgørelse nr.

1405 af 14. december 2004 om ud-

jævningsreserver inden for kredit-

og kautionsforsikring medfører, at

der ikke kan foretages fradrag for

henlæggelser til udjævningsreserven

i indkomståret 2016 og at allerede

foretagne henlæggelser til udjæv-

ningsreserven opgjort pr. 31. de-

cember 2015 skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige

indkomst og dermed beskattes i

indkomståret 2016.

Danske Revisorer –

FSR

FSR påpeger, at det bør overvejes

at indføre regler, som sikrer, at der

ikke sker beskatning i strid med

EU-retten i tiden indtil den 1. juli

2016. Der spørges til, om Skatte-

ministeriet agter, at foreslå regler,

som giver skatteydere, der er ble-

vet beskattet i strid med EU-retten

i tidligere indkomstår ret til genop-

tagelse.

FSR anmoder Skatteministeriet,

Der henvises til kommentaren til

Advokatsamfundet.

Der henvises til kommentaren til

Side 20 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om en begrundelse for, at inde-

holdelsesprocenten i forbindelse

med udlodning af udbytte ikke fo-

reslås nedsat.

FSR anbefaler, at Skatteministeriet

nøje overvejer, om der skal ind-

sættes en overgangsbestemmelse i

forbindelse med den forslåede

ændring af ABL § 4A, stk. 2, så

ændringen ikke udløser beskatning

som følge af statusskift.

Virksomhedsordningen

FSR opfordrer til, at der foretages

en systematisk gennemgang af

konsekvenserne af L 200, og at

der på grundlag heraf udarbejdes

et mere omfattende lovforslag, der

tager hånd om de problemer, som

L 200 har givet anledning til.

FSR anfører, at reglen om beskat-

ning af sikkerhedsstillelser er

upræcis, idet den omfatter både di-

rekte sikkerhedsstillelser i aktiver

og sikkerhedsstillelser, der kan

sidestilles med sikkerhedsstillelser i

aktiver. Der lægges derfor op til

særdeles vanskelige konkrete for-

tolkninger, som en almindelig er-

hvervsdrivende ikke har en reel

mulighed for at kunne gennem-

skue. Derudover anføres det, at

reglen om beskatning af sikker-

hedsstillelser efter bemærkninger-

ne medfører en beskatning, der

nærmest må sidestilles med en

strafsanktion, idet der gennemfø-

res en beskatning, uden at der fo-

religger en underliggende indtægt.

DVCA.

Der henvises til kommentaren til

Danmarks Rederiforening.

Der henvises til kommentaren til

agroSkat.

Der henvises til, at lovforslaget er

ændret, jf. kommentaren til agro-

Skat.

Det er i øvrigt Skatteministeriets

opfattelse, at det er nødvendigt at

lade direkte sikkerhedsstillelser i ak-

tiver og indirekte sikkerhedsstillel-

ser i aktiver være omfattet af den

foreslåede regel om overførsel ved

sikkerhedsstillelse i virksomheds-

skattelovens § 4 b, stk. 1, hvis reg-

len skal være effektiv og sikre, at

der ikke sker en utilsigtet udnyttelse

af virksomhedsordningen. Ved en

sikkerhedsstillelse af virksomhe-

dens aktiver er det opfattelsen, at

den selvstændigt erhvervsdrivende

gør brug af værdier i virksomheds-

ordningen.

I forhold afgrænsningsvanskelighe-

FSR anfører i tilknytning til oven-

Side 21 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stående, at formålet med reglerne

om beskatning af sikkerhedsstillel-

se i sig selv er at ”strafsanktione-

re” selve sikkerhedsstillelsens i

form af en beskatning. Og at det

er en strafsanktion, der ligger uden

for det normale strafferetlige sy-

stem, og en strafsanktion, der også

rammer simpel uagtsomhed. Efter

FSRs opfattelse virker det som en

unødig hård straf, når det tages i

betragtning, at den skattepligtige

har stillet sikkerhed i egne aktiver

for sin egen gæld.

FSR foreslår, at der laves en alter-

nativ værnsregel ved at indsætte et

nyt punktum efter § 11, stk. 4, 1.

pkt., og tilføje et nyt stk. 5.

I § 11, stk. 4, indsættes som 2.

pkt.:

”Hvis der er stillet sikkerhed i

aktiver i virksomhedsordningen for gæld,

der ikke indgår i virksomhedsordningen,

kan der ligeledes ikke foretages foreløbig

beskatning efter § 10, stk. 2.”

I § 11, indsættes som stk. 5.:

”Stk. 4, 2. pkt. finder ikke anvendelse,

hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som

led i sædvanlig forretningsmæssig disposi-

tion.”

Derefter kan § 10, stk. 6 og 7 op-

hæves.

derne vedrørende sikkerhedsstillel-

se henvises der til kommentaren til

agroSkat.

Såfremt den selvstændigt erhvervs-

drivende ikke ønsker at blive om-

fattet af reglen om overførsel ved

sikkerhedsstillelse, er det altid mu-

ligt at hæve midlerne i virksom-

hedsordningen i overensstemmelse

med hæverækkefølgen.

Hvis den selvstændigt erhvervsdri-

vende alene skulle miste adgang til

at spare op i virksomhedsordnin-

gen, hvis de stillede virksomhedens

aktiver til sikkerhed for gæld, der

ikke indgår i ordningen, vil det ikke

hindre sikkerhedsstillelser på et

tidspunkt, hvor den selvstændigt

erhvervsdrivende ikke længere har

interesse i at spare op i ordningen.

Det er derfor opfattelsen, at den

foreslåede værnsregel ikke effektivt

vil hindre en utilsigtet udnyttelse af

virksomhedsordningen via sikker-

hedsstillelse i alle situationer.

Skatteministeriet kan derfor ikke

imødekomme forslaget til en alter-

nativ værnsregel.

Der henvises til, at lovforslaget er

ændret, jf. kommentaren til agro-

Skat.

FSR henviser til, at det fremgår af

betænkningen afgivet af Skatteud-

valget den 8. september 2014 til L

200, at: ”Det

beløb, der anses for over-

ført til den skattepligtige ifølge den fore-

slåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskat-

teloven, overføres uden for den almindeli-

ge hæverækkefølge. Det sker, ved at be-

Side 22 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

løbet tillægges virksomhedens indkomst

og anses for hævet af den skattepligtige.”

Med udgangspunkt i bemærknin-

gerne til L 200 og i lovforslagets

eksempel, anfører FSR, at den

skattemæssige konsekvens af en

sikkerhedsstillelse efter lov nr. 992

af 16. september 2014 vil være

følgende, hvis det derudover for-

udsættes, at virksomhedens skat-

tepligtige overskud uden sikker-

hedsstillelsen udgjorde minus

375.000 kr. og den skattepligtiges

kapitalindkomst (sammen med

evt. ægtefælles kapitalindkomst)

udgjorde plus 375.000 kr.:

Virksomhedens skattepligtige

overskud ændres fra – 375.000 kr.

til 0 kr. Modregning af virksom-

hedsunderskud i ægtefællernes po-

sitive kapitalindkomst ændres fra

375.000 kr. til 0 kr., således at den

skattepligtiges kapitalindkomst

ændres fra 0 kr. til 375.000 kr., og

sikkerhedsstillelsen dermed i dette

tilfælde reelt beskattes som kapi-

talindkomst. Der er ikke sket æn-

dringer i den skattepligtiges per-

sonlige indkomst.

FSR beder Skatteministeriet i rela-

tion til det konkrete eksempel at

redegøre for, om det er rigtigt for-

stået i forhold til lovbemærkninger

til L 200.

Endvidere beder FSR Skattemini-

steriet om at bekræfte, at hensig-

ten med indsættelsen af 3. pkt. i §

10, stk. 6 er, at sikkerhedsstillelsen

altid skal beskattes som personlig

indkomst.

Der henvises til, at lovforslaget er

ændret, jf. kommentaren til agro-

Skat.

Side 23 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR ønsker præciseret, hvordan

det foreslåede stk. 11 til lov nr.

992 af 16. september 2014 skal

forstås i forhold til f.eks. § 10, stk.

En situation kunne f.eks. være, at

den skattepligtige har stillet en sik-

kerhed på 2 mio. kr. for en kasse-

kredit med et træk pr. 10. juni

2014 på 1 mio. kr. I perioden fra

den 11. juni 2014 til den 8. sep-

tember 2014 hæves der yderligere

1 mio. kr., så både sikkerhedsstil-

lelsen og gælden pr. 8. september

2014 udgør 2 mio. kr. Kan sikker-

hedsstillelsen på 2 mio. kr. så aflø-

ses af en ny sikkerhedsstillelse på 2

mio. kr. i perioden frem til den 31.

december 2017, uden at virksom-

hedsskattelovens § 10, stk. 6, fin-

der anvendelse?

Der henvises til kommentaren til

Finansrådet.

Der henvises til kommentaren til

Finansrådet.

Det er i øvrigt præciseret i lov-

forslaget, hvorledes undtagelsen

om at kunne stille sikkerhed, uden

at sikkerhedsstillelse omfattes af

reglen om beskatning ved sikker-

hedsstillelse eller reglen om over-

førsel ved sikkerhedsstillelse, skal

forstås i forhold til den foreslåede

overgangsregel.

I forhold til det konkrete eksempel

vil afløsningen af sikkerhedsstillel-

sen hverken omfattes af virksom-

hedsskattelovens § 10, stk. 6, eller

den foreslåede § 4 b, stk. 1, i virk-

somhedsskatteloven, når afløsnin-

gen sker inden den 1. januar 2018.

Det bemærkes, at der med nærvæ-

rende lovforslag ikke er tiltænkt

ændringer af virksomhedsskattelo-

vens § 11, stk. 4, hvorefter det

fremgår, at der ikke kan spares op i

virksomhedsordningen, såfremt be-

tingelserne for beregning af rente-

korrektion er opfyldt. Det vil sige,

at indskudskontoen primo og ulti-

mo indkomståret er negativ.

I forbindelse med indførelsen af

reglen om beskatning ved sikker-

hedsstillelse i virksomhedsskattelo-

vens § 10, stk. 6, ved lov nr. 992 af

16. september 2014 blev der også

FSR foreslår, at værnsreglen i virk-

somhedsskattelovens § 11, stk. 4,

alene skal begrænse opsparings-

mulighederne, hvis indskudskon-

toen ultimo er negativ.

FSR anmoder Skatteministeriet

om at bekræfte, at i det omfang,

den skattepligtige kan godtgøre, at

låneprovenuet fra den pågældende

gæld er anvendt til at finansiere

Side 24 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det aktiv, der er stillet til sikkerhed

for gælden, vil det i sig selv med-

føre, at sikkerhedsstillelsen anses

for at være foretaget som led i en

sædvanlig forretningsmæssig di-

sposition.

I tilknytning til ovenstående be-

mærkes det, at der som hjælpekri-

terie kunne lægges vægt på, at gæl-

den ikke overstiger den samlede

anskaffelsessum inkl. forbedringer

for det aktiv, der nu anvendes er-

hvervsmæssigt i forbindelse med

vurderingen af, hvornår der sker

overgang fra privat- til erhvervs-

mæssig anvendelse.

indført en række undtagelser hertil.

Det foreslås, at disse undtagelser

videreføres som undtagelser til den

foreslåede regel om overførsel ved

sikkerhedsstillelse i virksomheds-

skattelovens § 4 b, stk. 1. Der ses

ikke grundlag for at ændre anven-

delsesområdet for undtagelserne til

reglen om overførsel ved sikker-

hedsstillelse.

Der vil derfor være tale om en

konkret vurdering, der baserer sig

på de konkrete omstændigheder

vedrørende optagelsen af lånet.

Det kan derfor hverken be- eller

afkræfte spørgsmålet, men der skal

i stedet henvise til, at der kan rettes

henvendelse til SKAT i form af fx

bindende svar med henblik på at

afklaring af spørgsmålet.

Der henvises til kommentaren til

agroSkat.

FSR påpeger, at der under hen-

synstagen til de meget vidtræk-

kende konsekvenser af en sikker-

hedsstillelse kunne forventes, dels

at denne sidestillelse med sikker-

hed i aktiver skulle være en absolut

undtagelse, og dels at lovbemærk-

ningerne skulle give mere præcise

vejledninger til, hvornår en side-

stillelse kunne komme på tale.

FSR bemærker, at borgernes rets-

sikkerhed ikke havde den største

prioritet ved lov nr. 992 af 16. sep-

tember 2014, hvorfor FSR mener,

at loven bør gennemgå et service-

tjek.

Der henvises til kommentaren til

agroSkat.

Det er opfattelsen, at der med nær-

værende lovforslag sker et service-

tjek, der sikrer, at indgrebet i virk-

somhedsordningen (L 200) præci-

seres yderligere, således at det

kommer til at fremgå klart og tyde-

ligt af virksomhedsskatteloven,

Side 25 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvilke skattemæssige konsekvenser

sikkerhedsstillelse med virksomhe-

dens aktiver har, herunder at det

også præciseres, hvornår en sikker-

hedsstillelse vurderes at være om-

fattet af den foreslåede regel om

overførsel ved sikkerhedsstillelse i

virksomhedsskattelovens § 4 b, stk.

Genbeskatning af faste driftssteders un-

derskud

FSR opfordrer til, at lovforslagets

bestemmelse, som er en følge af

EU-dommen om genbeskatning af

faste driftssteders underskud fra

før 2005, udvides til også at om-

handle genbeskatning vedrørende

underskud fra før 2005 i uden-

landske datterselskaber.

EU-dommen vedrører konkret

spørgsmålet om genbeskatning af

faste driftssteder. Det vurderes, at

situationen ved genbeskatning af

udenlandske datterselskaber ikke

nødvendigvis er sammenlignelig.

EU-domstolen lægger i præmisser-

ne vægt på, at Danmark, ved at op-

kræve dansk skat af overskud i de

faste driftssteder, har ligestillet de

faste driftssteder i udlandet med

hjemmehørende faste driftssteder,

for så vidt angår fradrag for under-

skud. I modsætning til udenlandske

faste driftssteder var indkomsten i

udenlandske datterselskaber ikke

som udgangspunkt omfattet af

dansk beskatning. Indkomsten i

udenlandske datterselskaber var

alene omfattet af dansk beskatning,

hvis moderselskabet valgte sambe-

skatning med datterselskabet, hvil-

ket i praksis alene skete i tilfælde af

underskud i det udenlandske dat-

terselskab. De daværende sambe-

skatningsregler medførte således

ikke, at Danmark opkrævede dansk

skat af overskuddet i udenlandske

datterselskaber.

Side 26 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hansen TaxLegal

Hansen TaxLegal beder Skattemi-

nisteriet bekræfte, at et selskab,

der er omfattet af subjektiv skatte-

pligt, vil være omfattet af § 3, nr.

1, hvorfor gevinst på aktier m.v. i

pågældende datterselskab er skat-

tefri.

Hansen TaxLegal beder endvidere

Skatteministeriet bekræfte, at ge-

vinst på aktier m.v. i et dattersel-

skab er skattefri i en situation,

hvor et selskab har juridisk hjem-

sted i Land 1, men er skattemæs-

sigt hjemmehørende i Land 2 (ef-

ter princippet om ledelsens sæde)

og dermed er selskabsskattepligtigt

til Land 2.

Der henvises til kommentaren til

Advokatsamfundet.

Datterselskabet vil skulle være sel-

skabsskattepligtigt i hjemlandet.

Med hjemlandet forstås det land,

hvor selskabet er hjemmehørende,

inkl. efter en dobbeltbeskatnings-

overenskomst. Dette er præciseret

i lovforslaget.

KPMG

KPMG opfordrer til, at fondsbe-

skatningslovens § 4, stk. 2, bringes

i overensstemmelse med EU-

traktatens bestemmelser om kapi-

talens frie bevægelighed, således at

der også gives fradrag for uddelin-

ger til modtagere, der er skatteplig-

tige i udlandet af de modtagne ud-

delinger. Dette kan naturligt ske

ved at medtage den nødvendige

ændring i det foreliggende lov-

forslag.

EU-Domstolen har den 17. sep-

tember 2015 afsagt en dom om de

østrigske fondsbeskatningsregler

(C-589/13). Dommen fastslår, at

de østrigske regler var i strid med

kapitalens frie bevægelighed, idet

de gjorde fradrag for fondsuddelin-

ger afhængig af, at modtageren er

skattepligtig i fondens hjemland.

Dommen og dens konsekvenserne

for dansk ret overvejes for tiden.

Landbrug & Fødevarer

Det er Landbrug & Fødevarers

opfattelse, at der er behov for et

gennemgribende eftersyn af virk-

somhedsskatteloven.

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at lovforarbejderne til henholdsvis

lovforslaget den 11. juni 2014 og

den 8. september 2014 er i mod-

Der henvises til kommentaren til

agroSkat.

Der henvises til, at lovforslaget er

ændret, jf. kommentaren til agro-

Skat.

Side 27 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

strid med hinanden, hvorfor det

anbefales, at det tydeliggøres i lov-

teksten, hvordan beskatningen

skal ske.

Landbrug & Fødevarer anbefaler,

at der laves klare retningslinjer for

hvilke typer af sikkerhedsstillelser,

der er omfattet af L 200. I den

forbindelse ønskes det, at Skatte-

ministeriet gør en indsats for at

undgå, at kommercielt udbredte

former for sikkerhedsstillelser

rammes, for at gøre indgrebet så

lidt byrdefuldt som muligt.

I tilknytning til ovenstående fore-

slår Landbrug & Fødevarer endvi-

dere, at den indførte undtagelse

for ”sædvanlige forretningsmæssi-

ge dispositioner” også bør finde

bredere anvendelse.

Der henvises til kommentaren til

agroSkat.

I forbindelse med indførelsen af

reglen om beskatning ved sikker-

hedsstillelse i virksomhedsskattelo-

vens § 10, stk. 6, ved lov nr. 992 af

16. september 2014 blev der også

indført en række undtagelser hertil.

Det foreslås, at disse undtagelser

videreføres som undtagelser til den

foreslåede regel om overførsel ved

sikkerhedsstillelse i virksomheds-

skattelovens § 4 b, stk. 1. Der ses

ikke grundlag for at ændre anven-

delsesområdet for undtagelserne til

reglen om overførsel ved sikker-

hedsstillelse.

At der er tale om sikkerhedsstillelse

i forbindelse med generationsskifte,

er i sig selv ikke tilstrækkeligt til, at

sikkerhedsstillelsen er foretaget

som led i en sædvanlig forret-

ningsmæssig disposition, jf. den fo-

reslåede § 4 b, stk. 2, i virksom-

hedsskatteloven, og derved undta-

ges fra den foreslåede hovedregel i

virksomhedsskattelovens § 4 b, stk.

1. Det vil imidlertid bero på en

konkret vurdering, om den foreslå-

Landbrug & Fødevarer foreslår, at

man giver mulighed for at stille

virksomhedsaktiver til sikkerhed,

hvis det er til brug for generati-

onsskifte.

Side 28 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ede § 4 b, stk. 2, i virksomhedsskat-

teloven finder anvendelse. Ved

vurderingen lægges der vægt på,

om sikkerhedsstillelsen er foretaget

som led i en sædvanlig forret-

ningsmæssig disposition og, om di-

spositionen i form af sikkerheds-

stillelsen tjener et forretningsmæs-

sigt formål for den selvstændigt er-

hvervsdrivendes virksomhed under

virksomhedsordningen.

Landbrug & Fødevarer foreslår

endvidere, at kaution sidestilles

med en kassekredit, så der først

sker beskatning, når/hvis kautio-

nen bliver aktuel.

Kaution er også en sikkerhedsstil-

lelse, men karakteriseres ofte som

en personel sikkerhed, mens fx

pant karakteriseres som en reel sik-

kerhed, der giver panthaver ret til

at søge fyldestgørelse i det pantsat-

te aktiv, hvis denne ikke modtager

de aftalte ydelser. Den foreslåede

regel om overførsel ved sikker-

hedsstillelse i virksomhedsskattelo-

vens § 4 b, stk. 1, er en værnsregel,

og i særlige situationer kan kautio-

ner blive omfattet af reglen, fordi

det er en sikkerhedsstillelse, om

end den er personel.

Det bemærkes desuden, at det er

opfattelsen, at en kaution, der ikke

er aktualiseret, også kan indebære,

at der gøres brug af virksomhedens

aktiver uden om hæverækkefølgen.

Forslaget kan ikke imødekommes.

Landbrug & Fødevarer anbefaler,

at reglen om sikkerhedsstillelse i

blandet benyttede ejendomme

ændres, således at hvis værdien af

den private del af ejendommen

opgøres efter anskaffelsessum-

men, så skal der være mulig at

medregne forbedringer.

I forbindelse med indførelsen af

reglen om beskatning ved sikker-

hedsstillelse i virksomhedsskattelo-

vens § 10, stk. 6, ved lov nr. 992 af

16. september 2014 blev der også

indført en række undtagelser hertil.

Det foreslås, at disse undtagelser

videreføres som undtagelser til den

Side 29 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I forlængelse af ovenstående bør

det endvidere også præciseres,

hvad der gælder, hvis der sker om-

eller nybygning vedrørende et ek-

sisterende stuehus.

foreslåede regel om overførsel ved

sikkerhedsstillelse i virksomheds-

skattelovens § 4 b, stk. 1. Der ses

ikke grundlag for at ændre anven-

delsesområdet for undtagelserne til

reglen om overførsel ved sikker-

hedsstillelse.

I øvrigt er det opfattelsen, at det

ikke er nødvendigt med en ændring

af de eksisterende regler, fordi det

allerede er muligt at medregne for-

bedringer til ejendomsværdien, hvis

disse er foretaget efter fastsættelsen

af ejendomsværdien.

I forhold til nybygning af en ejen-

dom er det opfattelsen, at det er

anskaffelsessummen finder anven-

delse, såfremt der ikke er fast en

ejendomsværdi.

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at det ikke klart fremgår af loven,

hvad der sker, hvis der er omkost-

ninger forbundet med omlægning

af gæld (ny sikkerhedsstillelse).

Ifølge Skatteministeriet tillægges

omkostningerne gældens kursvær-

di, hvilket kan medføre, at betin-

gelsen for skattefrihed ikke er op-

fyldt. Det virker uhensigtsmæssigt,

at omkostningerne kan udgøre

skattepligtig sikkerhedsstillelse.

I forbindelse med indførelsen af

reglen om beskatning ved sikker-

hedsstillelse i virksomhedsskattelo-

vens § 10, stk. 6, ved lov nr. 992 af

16. september 2014 blev der også

indført en række undtagelser hertil.

Det foreslås, at disse undtagelser

videreføres som undtagelser til den

foreslåede regel om overførsel ved

sikkerhedsstillelse i virksomheds-

skattelovens § 4 b, stk. 1. Der ses

ikke grundlag for at ændre anven-

delsesområdet for undtagelserne til

reglen om overførsel ved sikker-

hedsstillelse.

I forbindelse med indførelsen af

reglen om beskatning ved sikker-

hedsstillelse i virksomhedsskattelo-

vens § 10, stk. 6, ved lov nr. 992 af

16. september 2014 blev der også

indført en række undtagelser hertil.

Landbrug & Fødevarer henviser

til, at der sker forskelsbehandling

af selvstændige og selskabsejere,

og at denne forskelsbehandling

virker hæmmende på selvstændi-

ges investeringsmuligheder. Det

Side 30 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

påpeges derfor, at der bør laves en

undtagelsesbestemmelse således,

at sikkerhedsstillelse vedrørende

aktier, der har tilknytning til en er-

hvervsmæssig virksomhed, ikke er

omfattet af de nye regler.

Det foreslås, at disse undtagelser

videreføres som undtagelser til den

foreslåede regel om overførsel ved

sikkerhedsstillelse i virksomheds-

skattelovens § 4 b, stk. 1. Der ses

ikke grundlag for at ændre anven-

delsesområdet for undtagelserne til

reglen om overførsel ved sikker-

hedsstillelse.

I øvrigt bemærkes det, at den fore-

slåede § 4 b, stk. 2, i virksomheds-

skatteloven indebærer, at der kan

stilles sikkerhed, hvis det sker som

led i en sædvanlig forretningsmæs-

sig disposition. Hvorvidt en sikker-

hedsstillelse tjener et forretnings-

mæssigt formål for den selvstændi-

ges virksomhed under virksom-

hedsordningen, vil bero på en kon-

kret vurdering af den enkelte di-

sposition. Det er derfor ikke muligt

generelt at afgøre, om sikkerheds-

stillelse for finansiering til investe-

ring i aktier vil være mulig, men det

er ikke udelukket.

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at aktionærer i aktie- og anparts-

selskaber kan stille deres akti-

er/anparter i selskabet til sikker-

hed for privat låneoptagelse. Selv-

stændigt erhvervsdrivende beskat-

tes, hvis de stiller erhvervsmæssige

aktiver til sikkerhed. Denne for-

skelsbehandling virker urimelig og

i strid med det grundlæggende

formål med virksomhedsordnin-

gen.

Landbrug & Fødevarer anbefaler,

at Skatteministeriet ser nærmere

på muligheden for at lette genera-

tionsskifte ved at udvide mulighe-

Forskellen skyldes valg af organisa-

tionsform. Der er fordele og ulem-

per ved at vælge den ene organisa-

tionsform frem for en anden.

Eventuelle ændringer i virksom-

hedsskatteloven som følge af den

eksisterende praksis for erhvervs-

mæssigt udlån er ikke en del af det-

Side 31 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

derne for finansiering med rentefri

anfordringslån.

Landbrug & Fødevarer opfordrer

til, at præcisere i lovteksten, hvor-

dan træk på en kassekredit i perio-

den frem til den 10. juni 2014 skal

behandles. Landbrug & Fødevarer

anbefaler, at, man præciserer, at

træk på en kassekredit før 10. juni

2014 kun beskattes, hvis de over-

stiger hidtidige træk på den samme

kredit foretaget efter sikkerheds-

stillelsen.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

man ifølge SKAT bliver beskattet,

hvis man indtræder i virksom-

hedsordningen og har stillet er-

hvervsmæssige aktiver til sikker-

hed for privat gæld, inden man

indtræder. Dette fremgår ikke af

lovteksten.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at

det bør præciseres, at der ikke er

tale om sikkerhedsstillelse i de si-

tuationer, hvor erhvervsdrivende

ægtefæller/samlevere hæfter sub-

sidiært for den anden ægtefæl-

le/samlevers gæld.

te lovforslag.

Det er præciseret i lovforslagets

bemærkninger, at træk på en kasse-

kredit før den 11. juni 2014 ikke

har skattemæssige konsekvenser.

Der henvises til kommentaren til

agroSkat.

Kommentaren opfattes således, at

den subsidiære hæftelse fx sker i

form af kaution.

I dette tilfælde kan det bekræftes,

at kautionen som udgangspunkt

ikke omfattes af den foreslåede

regel om overførsel ved sikker-

hedsstillelse i § 4 b, stk. 1, i virk-

somhedsskatteloven. Under særli-

ge omstændigheder vil en kaution

dog kunne anses for at være en

sikkerhedsstillelse.

Den foreslåede regel om overfør-

sel ved sikkerhedsstillelse i § 4 b,

stk. 1, i virksomhedsskatteloven, er

en værnsregel, som har til formål

at sikre, at virksomhedens aktiver

ikke stilles til sikkerhed for gæld

Landbrug & Fødevarer anbefaler,

at det tydeliggøres, hvordan man

skal beskattes ved flydende sikker-

hedsstillelser. Der søges en løs-

ning, der mindsker de administra-

tive byrder for erhvervslivet.

Side 32 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uden for virksomhedsordningen

som et alternativ til at hæve mid-

lerne via hæverækkefølgen. Vælger

den selvstændigt erhvervsdrivende

at stille sikkerhed i virksomhedens

aktiver, har dette såvel beskat-

ningsmæssige som administrative

konsekvenser.

Det er Skatteministeriets opfattel-

se, at det ikke er muligt lade fly-

dende sikkerhedsstillelser være

fastlåst til handelsværdien af even-

tuelle aktiver på tidspunktet for

sikkerhedsstillelsen, fordi det efter-

følgende er muligt at føre yderlige-

re aktiver ind under fx et virksom-

hedspant, hvorved værdien af sik-

kerhedsstillelsen kan øges uden

skattemæssige konsekvenser. Det-

te vil kunne føre til en utilsigtet

udnyttelse af virksomhedsordnin-

gen, hvorved virksomhedens akti-

ver stilles til sikkerhed via en fly-

dende sikkerhedsstillelse.

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at de store uklarheder om af-

grænsningen af L 200 har gjort det

vanskeligt at vurdere, om omvalg

er nødvendigt og/eller hensigts-

mæssigt. Det anføres derfor, at der

med den nye lovændring bør gives

mulighed for generelt at foretage

omvalg for både indkomståret

2013 og 2014.

Landbrug & Fødevarer anbefaler,

at det præciseres, at bagatelgræn-

sen kun skal overholdes i ind-

komståret 2014 for at undgå be-

skatning.

Lovforslaget er ændret, således at

der gives mulighed for omvalg af

visse dispositioner for indkomst-

årene 2013 til og med 2015.

Eventuelle præciseringer af baga-

telgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992

af 16. september 2014 er ikke en

del af dette lovforslag.

Det er Skatteministeriets opfattelse,

at det ikke er nødvendigt at præci-

Side 33 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sere reglen om en bagatelgrænse, da

det fremgår klart af forarbejderne

til reglen, hvorledes den skal for-

stås.

I øvrigt bemærkes det, at bagatel-

grænsen alene finder anvendelse

for selvstændigt erhvervsdrivende,

der anvendte virksomhedsordnin-

gen i indkomståret 2014, henholds-

vis indkomståret 2015 hvis ind-

komståret 2015 var påbegyndt den

11. juni 2015. Såfremt saldoen på

indskudskontoen i efterfølgende

indkomstår bliver negativ eller en

negativ saldo forøges bortfalder

bagatelgrænsen, hvilket indebærer,

at der ikke længere vil kunne spares

op i virksomhedsordningen, jf.

virksomhedsskattelovens § 11, stk.

SEGES

SEGES mener ikke, at der er tale

om en præcisering af § 10, stk. 6,

da der ikke er overensstemmelse

mellem den eksisterende bestem-

melse og den udformning af § 10,

stk. 6, 3. pkt., vil få.

SEGES bemærker, at det ud fra et

retssikkerhedsmæssigt synspunkt

er yderst betænkeligt, at der uden

en direkte lovhjemmel i lovforsla-

gets og hovedlovens ordlyd indfø-

res en beskatning af sikkerhedsstil-

lelser via bemærkninger i en be-

tænkning. Det anses ligeledes at

være i strid med grundlovens § 43.

Endvidere bemærker SEGES, at

der ikke bør ske lovgivning med

tilbagevirkende kraft, og det anbe-

fales, at hvis der sker indsættelse af

Der henvises til, at lovforslaget er

ændret, jf. kommentaren til agro-

Skat.

Der henvises til, at lovforslaget er

ændret, jf. kommentaren til agro-

Skat.

Der henvises til, at lovforslaget er

ændret, jf. kommentaren til agro-

Skat.

Side 34 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

§ 10, stk. 6, 3. pkt., som anført i

lovforslaget, så bør det alene have

fremtidig virkning.

Det er i lovforslaget foreslået, at

den foreslåede regel om overførsel

ved sikkerhedsstillelse i § 4 b, stk.

1, i virksomhedsskatteloven, træder

i kraft den 1. juli 2016. Det vil sige,

at den gældende § 10, stk. 6, i virk-

somhedsskatteloven har virkning

frem til dette tidspunkt.

Det er præciseret i lovforslaget,

hvorledes et træk på en kassekredit

i perioden den 11. juni 2014 til den

8. september 2014 skal behandles,

hvis der var stillet sikkerhed for

kassekreditten den 10. juni 2014.

I forbindelse med overgangsreglen

i lovforslaget, mener SEGES, at

det bør præciseres, at træk på en

privat kassekredit i perioden 11.

juni 2014 til 8. september 2014 ik-

ke udgør en sikkerhedsstillelse,

hvis der i perioden forud for 11.

juni 2014 var stillet sikkerhed for

et højere beløb end trækket på

kassekreditten.

SEGES beder Skatteministeriet

bekræfte, at det ikke er saldoen på

kassekreditten den 10. juni 2014,

der udgør en ”gammel sikkerheds-

stillelse”, men det højeste træk på

kassekreditten frem til 10. juni

2014.

Skatteministeriet forstår det anførte

således, at der spørges til, om træk

på en privat kassekredit, for hvilken

der er stillet sikkerhed i virksomhe-

dens aktiver før virkningsdatoen

den 11. juni, kan medtages i vurde-

ringen af ”det højeste træk i året”.

Dette kan ikke bekræftes. Det hø-

jeste træk i året regnes fra og med

den 11. juni 2014. Dette er præcise-

ret i lovforslagets bemærkninger.

SEGES bemærker, at der i et sty-

resignal af 3. december 2014 ved-

rørende aktielån bliver givet mu-

lighed for, at selskabet kan udlod-

de et aktionærlån, der er beskattet

efter ligningslovens § 16 E i et ef-

terfølgende år uden skattemæssige

konsekvenser. Dette harmonerer

ikke med, at man lovgivningsmæs-

sigt vil beskatte sikkerhedsstillel-

ser, hvor virksomhedens aktiver er

Forskellen skyldes valg af organi-

sationsform. Der er fordele og

ulemper ved at vælge den ene or-

ganisationsform frem for en an-

den.

Side 35 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stillet til sikkerhed for lån uden for

virksomhedsordningen.

SEGES oplyser, at de i et svar fra

SKAT, har fået oplyst, at hvis der

er etableret en sikkerhedsstillelse i

et indkomstår, hvor virksomheds-

ordningen ikke er benyttet, så bli-

ver sikkerhedsstillelsen beskattet i

det indkomstår, hvor man indtræ-

der i virksomhedsordningen. Det-

te menes ikke at være i overens-

stemmelse med lovteksten, hvor

tidspunktet for opgørelsen angives

at være det tidspunkt, hvor der

stilles sikkerhed. Det vil derfor

være relevant, at indsætte en

hjemmel i forbindelse med frem-

sættelsen af lovforslaget, som i gi-

vet fald bør have fremtidig virk-

ning.

SEGES bemærker, at hvis der,

som anført af skatteministeren i

svar på spørgsmål nr. 362 fra Skat-

teudvalget (1. folketingssamling

2014-2015), skal ske opgørelse til

handelsværdien, hver gang der

sker tilgang af aktiver, omfattet af

virksomhedspantet, vil der være

tale om betydelige administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

SEGES påpeger, at det bør præci-

seres, at der ikke er tale om sik-

kerhedsstillelse i de situationer,

hvor erhvervsdrivendes ægtefæller

og samlevere hæfter subsidiært for

ægtefælle/samlevers gæld. Situati-

onen bør sidestilles med solidarisk

hæftelse i et interessentskab.

SEGES bemærker, at det ikke

klart fremgår af lovforslaget, hvil-

Der henvises til kommentaren til

agroSkat.

Der henvises til kommentaren til

Landbrug & Fødevarer.

Der henvises til kommentaren til

Landbrug & Fødevarer.

Der henvises til kommentaren til

agroSkat.

Side 36 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ke sikkerhedsstillelser, der omfat-

tes.

Hvis det er lovgivers hensigt at

beskatte kautionsforpligtelse alle-

rede på tidspunktet for underskrif-

ten, så bør det fremgå af lovtek-

sten og alene have fremadrettet

virkning. SEGES mener, at kauti-

onsforpligtelsen bør overføres ef-

terhånden, som den bliver aktuel.

Dermed sidestilles sikkerhedsstil-

lelse i form af kaution med sikker-

hedsstillelse for private kassekre-

ditter.

Endvidere mener SEGES, at det

bør præciseres, at der ikke er tale

om en sikkerhedsstillelse for den

erhvervsdrivende, hvis det er ægte-

fællen, der kautionerer for 3.

mands gæld.

Der henvises til kommentaren til

Landbrug & Fødevarer.

Som udgangspunkt vil en ægtefæl-

les kaution for tredjemands gæld

ikke anses for en sikkerhedsstillelse

omfattet af den foreslåede regel om

overførsel ved sikkerhedsstillelse i §

4 b, stk. 1, i virksomhedsskattelo-

ven. Det vil imidlertid bero på en

konkret vurdering af de faktiske

forhold, hvorvidt virksomhedens

aktiver reelt er stillet til sikkerhed.

Der henvises til kommentaren til

Landbrug & Fødevarer.

SEGES påpeger, at hvis man inve-

sterer i en ny virksomhed i person-

ligt regi, så skal den nye virksom-

hed indgå i virksomhedsordnin-

gen. Sker investeringen i stedet

som et ApS/A/S, kan aktierne ik-

ke indgå i virksomhedsordningen.

Hvis der derimod stilles sikkerhed

i virksomhedens aktiver for gæl-

den til køb af aktierne, vil der være

tale om en sikkerhedsstillelse.

SEGES mener, at denne forskels-

behandling forekommer urimelig

og ulogisk.

SEGES foreslår, at forbedringer af

stuehuset skal indgå i opgørelsen

Der henvises til kommentaren til

Landbrug & Fødevarer.

Side 37 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af stuehusets værdi. Endvidere bør

det i lovteksten præciseres, hvilke

måletidspunkter, der gælder, når

der er omlagt lån og hjemtaget lån

i flere tempi.

SEGES påpeger, at det er et pro-

blem at opgøre sikkerhedsstillelsen

i de tilfælde, hvor der foretages

om- eller nybygning. Bestemmel-

sen tager i øvrigt ikke højde for de

situationer, hvor der er tidsmæssi-

ge forskydninger, f.eks. mellem

opførelse af stuehus, låneoptagelse

og indflytning i dette og lejers ud-

flytning af et stuehus, der fremad-

rettet anvendes til bolig for ejeren.

SEGES vurderer, at omkostninger

og kursregulering i forbindelse

med omlægning af lån, ikke bør

være omfattet af en ny sikkerheds-

stillelse. Skatteministeriet opfor-

dres endvidere til at præcisere, at

refinansiering, hvor renten for den

kommende periode tilpas-

ses/fastsættes, ikke anses for en ny

sikkerhedsstillelse.

SEGES foreslår, at der på bag-

grund af massiv fortolkningstvivl

om, hvilke sikkerhedsstillelser, der

omfattes af L 200 og bagatelgræn-

sen, gives mulighed for at foretage

omvalg for indkomstårene 2013

og 2014.

SEGES bemærker, at der bør ske

en præcisering af lovteksten ved-

rørende bagatelgrænsen, så der ik-

ke er tvivl om, at bagatelgrænsen

alene skal gøres op i 2014. Endvi-

dere bør den præcisering af reglen

om bagatelgrænsen, der fremgår af

Der henvises til kommentaren til

Landbrug & Fødevarer.

Der henvises til kommentaren til

Landbrug & Fødevarer.

Der henvises til kommentaren til

Landbrug & Fødevarer.

Der henvises til kommentaren til

Landbrug & Fødevarer.

Det er i øvrigt Skatteministeriets

opfattelse, at det ikke er nødven-

digt med en præcisering af lovtek-

sten vedrørende bagatelgrænsen

Side 38 af 39

L 123 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SKATs Juridiske vejledning, ind-

arbejdes i lovteksten.

som foreslået.

Side 39 af 39