23. februar 2016
J.nr. 15-1386553
Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering kan jeg oplyse, at jeg i dag har fremsat Forslag til Lov om æn-
dring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven,
virksomhedsskatteloven og forskellige andre love samt ophævelse af lov om investerings-
fonds (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i
faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen
på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse
med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og
andre justeringer af erhvervsbeskatningen) (L 123)
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at visse dele af lovforslaget er en opfølgning på
”SKAT ud af krisen – Et oplæg til politisk samling”, hvor det bl.a. er tilkendegivet, at
Skatteministeriet vil analysere de gældende regler for beskatning, indeholdelse og indbe-
retning af udbytte med henblik på at sikre, at reglerne er tilstrækkeligt robuste.
Skatteministeriet har konstateret, at der er to skattehuller, som bevirker, at udbytteskatte-
reglerne ikke er tilstrækkeligt robuste. Der er således mulighed for, at udenlandske inve-
storer kan konvertere ellers skattepligtige udbytter til skattefri avancer.
Det er afgørende, at de danske udbyttebeskatningsregler er robuste, så reglerne sikrer, at
danske udbytter beskattes. Det gælder også udenlandske investorers danske udbytter.
Derfor foreslår regeringen med dette lovforslag at lukke de to skattehuller, for at forhin-
dre, at det er muligt at omgå dansk udbyttebeskatning ved at maskere ellers skattepligtige
udbytter som skattefrie avancer.
Lovforslaget har tidligere været i høring, men sendes i fornyet høring samtidig med frem-
sættelsen som følge af de nye elementer i forslaget.
Med venlig hilsen
Karsten Lauritzen