L 122 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
L 122 Bilag 2
Offentligt

19. februar 2016

J.nr. 16-0053699

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om

en børne- og ungeydelse og opkrævningsloven

(Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse i perioden til og med 2019, gennemførel-

se af modregning og indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen uden partshøring

m.v.).

Karsten Lauritzen

/ Camilla Christensen

L 122 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen bemærker, at en

indkomstaftrapning uden partshø-

ring indebærer en øget risiko for,

at Udbetaling Danmark (UDK)

træffer afgørelser om indkomstaf-

trapning på et faktisk forkert op-

lysningsgrundlag. Jo længere tid

der går fra modtagelsen af oplys-

ningerne fra SKAT, til afgørelser-

ne træffes, jo større er risikoen.

Det er derfor væsentligt, at det

sikres, at UDK træffer afgørelse i

umiddelbar forlængelse af modta-

gelsen af oplysningerne fra

SKAT.

Ankestyrelsen har i forbindelse

med klagesager om indkomstaf-

trapning af børne- og ungeydelsen

anvendt de forvaltningsretlige

principper om partshøring, nova

og officialprincippet.

Ankestyrelsen forstår lovforsla-

gets afsnit 3.5.2 således, at der kan

opstå tilfælde, hvor både UDK og

Ankestyrelsen skal træffe afgørel-

se på baggrund af faktisk forkerte

oplysninger. Hvis denne forståelse

ikke er korrekt, bør det uddybes,

hvornår UDK og Ankestyrelsen

skal anvende de faktisk korrekte

oplysninger.

Den foreslåede præcisering af, at

nedsættelse af børne- og ungeydel-

sen efter reglerne om indkomstaf-

trapning kan ske uden forudgående

partshøring, skal ses i sammen-

hæng med, at en indsigelse fra ydel-

sesmodtager vedrørende opgørel-

sen af den indkomst, der skal læg-

ges til grund for indkomstaftrap-

ningen, ikke vil kunne medføre en

ændring af beregningsgrundlaget.

Udbetaling Danmark (UDK) kan

ved beregningen af en eventuel fo-

reløbig nedsættelse af børne- og

ungeydelsen alene inddrage de ind-

komstoplysninger, der fremgår af

den seneste forskudsopgørelse,

som SKAT har leveret til UDK, el-

ler som UDK har indhentet til

brug for opstart af en ny udbeta-

ling, hvilket foreslås præciseret i

lovforslagets § 2, nr. 1 og 2. Hvis

indkomstoplysningerne i forskuds-

eller årsopgørelsen skal ændres,

skal ydelsesmodtageren rette hen-

vendelse til SKAT.

Eventuelle ændringer af forskuds-

opgørelsen, efter SKAT har leveret

indkomstoplysningerne/UDK ind-

henter indkomstoplysningerne, kan

ikke indgå ved beregningen af en

eventuel nedsættelse af den aktuelle

ydelse, men vil blive medtaget ved

beregningen af en eventuel nedsæt-

telse af en efterfølgende ydelse, når

SKAT har leveret indkomstoplys-

ningerne på det næste fastsatte

tidspunkt.

Det er blevet tilføjet i bemærknin-

gerne til lovforslaget, at det uaf-

Side 2 af 11

L 122 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hængigt af lovforslaget vil blive sik-

ret, at der fremover anvendes mere

aktuelle indkomstoplysninger til

brug for beregningen af ydelser,

der udbetales for januar kvartal.

Dette vil ske i dialog med SKAT

og UDK.

Endvidere skal det bemærkes, at

der kun er tale om en foreløbig

nedsættelse. Den endelige nedsæt-

telse beregnes på baggrund af ind-

komstoplysningerne fra årsopgø-

relsen, og såfremt der efterfølgende

sker ændringer i årsopgørelsen, fo-

retages der også en regulering af

nedsættelsen i henhold hertil.

Dansk Affaldsforening

Dansk Affaldsforening, Dansk

Fjernvarme og DANVA har afgi-

vet et fælles høringssvar. I svaret

konstateres med beklagelse, at to

anmodninger fremsendt til Skat-

teministeriet i september/oktober

2015 om adgang til at kunne an-

vende andre inddrivelsesmetoder

end SKAT ikke er blevet imøde-

kommet i udkastet til lovforslaget.

Der henvises til Skatteudvalgets

betænkning af 5. november 2015,

hvor medlemmer af Socialdemo-

kratiet og Radikale Venstre fore-

slog, at skatteministeren og Skat-

teudvalget ved nye politiske drøf-

telser om reglerne på inddrivel-

sesområdet burde inddrage forsy-

ningsvirksomhedernes ønske om

valgfrihed med hensyn til at vælge

SKAT eller privat inkasso, f.eks.

advokat. Det anføres, at der med

en sådan valgfrihed opnås bedre

inddrivelsesmuligheder, hvorved

der undgås tab og dermed højere

En adgang for forsyningsvirksom-

hederne til at vælge selv at forestå

inddrivelsen af deres krav vil for-

udsætte en lovændring, fordi ind-

drivelsesopgaven i dag alene ligger

hos staten (SKAT).

Skatteministeren er i dialog med

KL om udfordringerne med ind-

drivelsen af kommunale krav og de

kommunalt ejede forsyningsvirk-

somheders krav og rammerne for

en eventuel overdragelse af inddri-

velseskompetence til fordringsha-

vere.

Indtil en afklaring heraf foreligger,

opfordres forsyningsvirksomhe-

derne til at intensivere opkræv-

ningsarbejdet, f.eks. ved indgåelse

af frivillige afdragsordninger, og

benytte sig af restanceforebyggende

tiltag.

Side 3 af 11

L 122 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

takster for forbrugerne, samt at

navnlig vandsektoren har efter-

spurgt en sådan model, idet det

bemærkes, at den også vil aflaste

SKAT.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Dansk Arbejdsgiverforening øn-

sker ikke at afgive bemærkninger.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri har ingen be-

mærkninger.

Dansk Fjernvarme

Se høringssvaret fra Dansk Af-

faldsforening.

Se kommentarerne til høringssvaret

fra Dansk Affaldsforening.

Dansk Industri

Dansk Industri har ingen be-

mærkninger.

DANVA

Se høringssvaret fra Dansk Af-

faldsforening.

Se kommentarerne til høringssvaret

fra Dansk Affaldsforening.

Datatilsynet

Datatilsynet anfører med henvis-

ning til de almindelige bemærk-

ninger i afsnit 3.3.2 om den fore-

slåede bestemmelse i § 3, stk. 6, i

lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, at Datatilsynet umid-

delbart er i tvivl om meningen

med sætningen ”at det med de fo-

reslåede bestemmelser præciseres,

i hvilket omfang der inden for

persondatalovens rammer kan ske

behandling af de pågældende op-

lysninger.” Hvis der er tale om re-

gistrering, som vurderes ikke at

kunne ske i overensstemmelse

med persondataloven, må der ef-

ter Datatilsynets umiddelbare op-

Som det fremgår af lovforslagets

bemærkninger i afsnit 3.3.1, må der

efter persondatalovens § 8, stk. 1,

ikke ske behandling af andre rent

private forhold end de i § 7 nævnte,

medmindre det er nødvendigt for

varetagelsen af myndighedens op-

gaver. Skatteministeriet har vurde-

ret det som tvivlsomt, om en ind-

samling og opbevaring af oplysnin-

ger om personnumre på personer,

der er berettigede til børne- og un-

geydelse, i alle tilfælde kan siges at

være nødvendig for SKATs vareta-

gelse af opgaven som restanceind-

drivelsesmyndighed.

Side 4 af 11

L 122 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fattelse være tale om en fravigelse

af persondataloven og ikke en

præcisering.

Som det fremgår af lovforslagets

afsnit 3.3.2, er formålet med den

foreslåede bestemmelse at kunne

igangsætte en inddrivelsesindsats

hurtigst muligt efter modtagelsen af

en fordring til inddrivelse, således

at det også er nødvendigt at have

oplysninger om berettigelsen til

børne- og ungeydelse for personer,

der ikke aktuelt har en gæld til det

offentlige.

Det foreslås derfor, at det udtryk-

keligt fastslås, at det også hører til

SKATs forpligtelser som restance-

inddrivelsesmyndighed at kunne

igangsætte en inddrivelsesindsats

hurtigst muligt i forhold til skyldne-

re, der ikke tidligere har haft gæld

til inddrivelse, og at det for at kun-

ne opfylde denne forpligtelse der-

for er nødvendigt at kunne indsam-

le og opbevare personnumre for al-

le personer, der er berettigede til

børne- og ungeydelse, og de børn

og unge, som ydelsen vedrører.

Med den foreslåede bestemmelse

præciseres derfor, i hvilket omfang

der inden for persondatalovens

rammer kan ske behandling af de

pågældende oplysninger.

Datatilsynet bemærker endvidere,

at Skatteministeriet ikke ses at ha-

ve vurderet, om den tilsigtede be-

handling, jf. forslaget til § 3, stk.

6, i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, er i overensstem-

melse med databeskyttelsesdirek-

tivet, hvorfor Skatteministeriet

opfordres til at foretage en vurde-

ring heraf.

Der er i forbindelse med udarbej-

delsen af lovforslaget foretaget en

vurdering heraf, hvorefter de fore-

slåede regler anses for at være i

overensstemmelse med reglerne i

persondataloven og dermed de

EU-retlige regler, der er implemen-

teret ved persondataloven. (Rådets

direktiv 95/46/EF af 24. oktober

1995 om beskyttelse af fysiske per-

soner i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri ud-

Side 5 af 11

L 122 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

veksling af sådanne oplysninger

(EF-Tidende 1995, L 281, side 31

ff.)).

Datatilsynet anfører med henvis-

ning til de almindelige bemærk-

ninger i afsnit 3.3.2 om den fore-

slåede adgang for SKAT til at an-

vende de oplysninger, der kan

indsamles og opbevares til brug

for inddrivelsesforanstaltninger,

til statistiske og regnskabsmæssige

formål, at Datatilsynet går ud fra,

at henvisningen til, at persondata-

lovens § 10, stk. 2 og 3, fortsat vil

være gældende, ikke kan omfatte

personoplysninger, der behandles

til regnskabsmæssige formål, da

sådanne falder uden for personda-

talovens § 10. Derfor opfordres

til, at henvisningen til persondata-

lovens § 10 udelades eller præcise-

res.

Det kan bekræftes, at henvisningen

i de almindelige bemærkninger til,

at persondatalovens § 10, stk. 2 og

3, hvorefter oplysningerne ikke se-

nere må behandles i andet øjemed,

og at oplysningerne kun må videre-

gives til tredjemand efter forudgå-

ende tilladelse fra tilsynsmyndighe-

den, fortsat vil være gældende, ale-

ne omfatter oplysninger, der be-

handles til statistiske formål. Op-

lysninger, der behandles til regn-

skabsmæssige formål, er derimod

ikke omfattet af persondatalovens §

10, jf. de almindelige bemærknin-

ger, afsnit 3.3.1 om gældende ret.

Persondatalovens § 10, stk. 2 og 3,

vil således ikke finde anvendelse i

relation til behandlingen til disse

formål.

Det er med den foreslåede be-

stemmelse i § 3, stk. 7, i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige

forudsat, at princippet om for-

målsbestemthed (finalité-princip-

pet) i persondatalovens § 5, stk. 2,

og relevans- og tilstrækkeligheds-

kriteriet i persondatalovens § 5, stk.

3, skal respekteres.

Adgangen til oplysninger fra ind-

komstregisteret skal således ikke gå

videre end de formål, der beskrives

i den foreslåede bestemmelse og de

tilhørende bemærkninger, dvs. ind-

samling og anvendelse af oplysnin-

ger om personers nettoindkomst

og betalingsevne til brug for stati-

stiske og regnskabsmæssige formål.

Med henvisning til de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 1,

nr. 1, anfører Datatilsynet endelig,

at det af bemærkningerne følger,

at SKATs adgang til indkomstre-

gisteret udvides. Datatilsynet læg-

ger til grund, at den behandling af

oplysninger, der sker ved adgang

til indkomstregisteret, vil ske i

overensstemmelse med personda-

taloven, og henviser til pkt. 4 i

Datatilsynets vedlagte høringssvar

af 13. oktober 2005 til Skattemini-

steriet vedrørende høring over

udkast til forslag til lov om et ind-

komstregister. I dette hørings-

svars pkt. 4 henvises bl.a. til per-

sondatalovens § 5, stk. 2, hvoref-

ter indsamling af oplysninger skal

Side 6 af 11

L 122 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ske til udtrykkeligt angivne og

saglige formål, ligesom senere be-

handling ikke må være uforenelig

med disse formål. Senere behand-

ling af oplysninger, der alene sker

i historisk, statistisk eller viden-

skabeligt øjemed, anses ikke for

uforenelig med de formål, hvortil

oplysningerne er indsamlet. I pkt.

4 henvises endvidere til personda-

talovens § 5, stk. 3, hvorefter op-

lysninger, som behandles, skal væ-

re relevante og tilstrækkelige og

ikke omfatte mere, end hvad der

kræves til opfyldelse af de formål,

hvortil oplysningerne indsamles,

og de formål, hvortil oplysninger-

ne senere behandles.

Det uddybes i lovforslagets be-

mærkninger, hvad der forstås her-

ved.

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen har ingen be-

mærkninger.

Finanstilsynet

Finanstilsynet har ingen bemærk-

ninger.

FSR – danske revisorer

FSR – danske revisorer har ingen

bemærkninger.

KL finder den nuværende situati-

on på inddrivelsesområdet helt

utilfredsstillende for kommuner-

ne, og lovforslaget ses ikke tyde-

ligt at løse problemet. KL finder

på den baggrund, at der snarest

skal laves en aftale om statsligt af-

køb af borgernes og virksomhe-

dernes restancer til kommunerne,

ligesom KL imødeser snarlige

drøftelser om snitflader.

Der er som grundlag for et videre

forløb om et evt. afkøb af de

kommunale restancer behov for

nærmere dialog og grundige analy-

ser under inddragelse af Finansmi-

nisteriet. Skatteministeriet vil tage

initiativ hertil.

Hvad angår snitflader mellem

kommunerne og SKAT, vil skat-

teministeren i den nærmeste frem-

tid holde et møde med KL’s for-

Side 7 af 11

L 122 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mandskab om kommunernes frem-

tidige rolle i løsningen af inddrivel-

sesopgaven.

Skatteministeriet og KL er allerede

i dialog om en løsning vedrørende

de fortrinsberettigede krav, som

kommunerne har til gode hos bor-

gere og virksomheder. Som følge af

disse drøftelser er SKAT nu ved at

oprette et særspor for inddrivelsen

af fortrinsberettigede krav.

I forhold til en eventuel adgang til

at kommunerne selv kan foretage

inddrivelse, henvises til bemærk-

ningerne ovenfor til høringssvaret

fra Dansk Affaldsforening.

De foreslåede ændringer er ifølge

KL uoverskuelige. Det gælder

navnlig tre forhold:

Det fremgår ikke, hvilke ca. 25

fordringstyper SKAT vil inddrive

automatisk i interimsperioden,

dvs. om kommunale fordringer vil

blive udvalgt. Det fremgår ikke

klart, hvordan kommunerne skal

forholde sig til restancer, der ikke

vil blive en del af interimsløsnin-

gen.

Det er ikke endeligt afklaret, hvilke

ca. 25 fordringstyper der vil skulle

indgå i interimssystemets første

udgave, men det forventes, at ud-

vælgelsen overvejende vil ske ud

fra en værdibaseret prioritering på

baggrund af volumen i antal og

værdi. Interimssystemet forventes

gradvist at kunne udvikles til evt. at

udgøre det permanente inddrivel-

sessystem. Det er derfor hensigten,

at bl.a. yderligere fordringstyper,

inddrivelsesindsatser og skyldnere

vil blive tilført interimssystemet i

senere udgaver af systemet. Det vil

ikke i hele interimsperioden til og

med 2019 alene være ca. 25 for-

dringstyper, der inddrives via inte-

rimssystemet. Inddrivelse i forhold

til de fordringstyper, der ikke i før-

ste omgang inddrives via interims-

Side 8 af 11

L 122 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

systemet, vil alene kunne ske, hvis

en manuel indsats muliggør det.

Interimssystemet vil i sin første

udgave alene understøtte rykkere,

betalingsordninger og udlæg. De

to førstnævnte benytter kommu-

nerne også, og KL er derfor be-

kymret for, at inddrivelsesproces-

sen fortsat vil være langsom, når

de skridt, kommunerne allerede

har taget, blot gentages. KL finder

derfor, at SKAT – i forhold til re-

stancer til kommunerne – primært

bør fokusere på de opgaver, som

kun sker i inddrivelsesfasen, f.eks.

lønindeholdelse, modregning m.v.

KL finder det yderst problema-

tisk, at alene nye skyldnere – dvs.

skyldnere uden gæld i EFI – om-

fattes af interimssystemets første

udgave. Dette vil for kommuner-

ne betyde en markant begræns-

ning i den gæld, der kan oversen-

des til automatisk inddrivelse i

SKAT, og dermed et væsentligt

mindre provenu.

KL er ikke enig i vurderingen af,

at lovforslaget ikke vil have øko-

nomiske konsekvenser for kom-

munerne. Suspensionen af den

automatiske inddrivelse har alle-

rede haft store økonomiske og

administrative konsekvenser for

kommunerne, og disse konse-

kvenser vil være til stede, indtil

der er fundet en permanent løs-

ning på inddrivelsesopgaven.

Det er korrekt, at alene udlæg afvi-

ger fra de tiltag, som kommunerne

selv kan foretage, men andre tiltag

som f.eks. lønindeholdelse og

modregning har en sådan komplek-

sitet, at de er fravalgt til første ud-

gave af interimssystemet, jf. beho-

vet for en agil udvikling af syste-

met.

Når alene nye skyldnere vil være

omfattet af interimssystemets i før-

ste omgang, skyldes det ligeledes

hensynet til at reducere kompleksi-

teten.

Ved lov nr. 1253 af 17. november

2015 blev forældelsen af fordringer

under inddrivelse hos SKAT den

19. november 2015 eller senere ud-

skudt, så forældelsesfristen tidligst

løber fra den 20. november 2018.

Den i en del af interimsperioden

reducerede inddrivelse vil derfor

som udgangspunkt ikke indebære

tab for fordringshaverne, herunder

kommunerne, men alene en likvidi-

tetsforskydning.

Den 8. september 2015 standsede

SKAT den automatiske inddrivelse

Side 9 af 11

L 122 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

via EFI/DMI, fordi Kammeradvo-

katens legalitetsanalyse havde på-

vist fejl og mangler, som betød, at

der i et vist omfang var sket ulovlig

inddrivelse. De økonomiske og

administrative konsekvenser, som

KL henviser til, har ingen direkte

sammenhæng med lovforslaget. De

skyldes i stedet standsningen af

inddrivelsen. Tværtimod skal lov-

forslaget skabe de lovmæssige

rammer for, at en vis systemunder-

støttet inddrivelse atter kan gen-

nemføres og siden hen udvides, i

takt med at interimssystemet for-

håbentlig kan udvides med yderli-

gere inddrivelsesfunktionalitet.

Som det fremgår af lovforslagets

bemærkninger, er det dog højst

usikkert, hvilket inddrivelsesprove-

nu der vil være tale om.

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen har ingen

bemærkninger til selve lovforsla-

get, men bemærker til lovforsla-

gets bemærkninger om de ca. 25

fordringstyper, der skal udvælges

til den inddrivelse, som interims-

systemet indledningsvist skal un-

derstøtte, at det i et notat af 7. de-

cember 2015 er beskrevet, at der

ville være plads til ca. 35 for-

dringstyper. NaturErhvervstyrel-

sen foreslår derfor, at fordringer-

ne vedrørende Den Europæiske

Garantifond for Landbruget (EL-

FUL), Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Land-

distrikterne (ELFUL) og Den Eu-

ropæiske Hav- og Fiskerifond

(EHFF) skal indgå blandt de ud-

valgte fordringstyper.

De nævnte krav vil ikke indgå

blandt de krav, der overvejes af-

skrevet ekstraordinært, idet de i

stedet vil blive retskraftvurderet

manuelt. De krav, der er under

inddrivelse hos SKAT den 19. no-

vember 2015 eller senere, vil få ud-

skudt forældelsen, jf. § 18 a i lov

om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige. Bestemmelsen blev indsat

ved lov nr. 1253 af 17. november

2015, jf. herom kommentarerne

ovenfor til høringssvaret fra KL.

Som det fremgår af lovforslagets

bemærkninger, vil første version af

interimssystemet være begrænset til

at omfatte udvalgte nye fordringer,

der relaterer sig til personlige

skyldnere (cpr-kunder), og med få

funktionaliteter. Ambitionen er ef-

Side 10 af 11

L 122 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Forslaget begrundes med, at EU-

Kommissionen kan pålægge med-

lemsstaterne at dække EU-

fordringer, der placeres i interims-

systemets inaktive del. Miljø- og

Fødevareministeriet har imidlertid

ikke en bevilling til at dække så-

danne udgifter, hvorfor det for-

udsættes, at Skatteministeriet en-

ten dækker sådanne udgifter eller

inddrager fordringerne i den akti-

ve del af interimssystemet.

terfølgende at udvide løsningen

med yderligere funktionalitet, for-

dringstyper og skyldnertyper. Der

vil indtil og parallelt med idriftsæt-

telsen af interimssystemet blive

gennemført manuel inddrivelse af

bl.a. erhvervsrestancer.

SRF Skattefaglig For-

ening

SRF Skattefaglig Forening har in-

gen bemærkninger.

Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmark har ingen

bemærkninger.

Side 11 af 11