Tak.
Jeg tager ordet her ved tredjebehandlingen, fordi jeg kan se i betænkningsafgivelsen, at Alternativet er bekymret for persondatalovens overholdelse og overholdelse af datadirektivet.
Det er jo selvfølgelig en legitim bekymring, som er afspejlet i nogle af høringssvarene, men også er adresseret i lovbehandlingen.
Jeg skal derfor – for jeg kan se, at det er af betydning for, om Alternativet ønsker at støtte lovforslaget eller ej – sige, at selvfølgelig vil man overholde persondatalovens bestemmelser.
De ting, der ligger heri, er alene inden for persondatalovens rammer, så den bekymring, som Alternativet har, og som er helt legitim, kan jeg sige som minister, hvilket man har ønsket, er ubegrundet.
Jeg skal selvfølgelig også gerne, hvis Alternativet ønsker det, tilkendegive det skriftligt over for Folketinget.
Det var det.