Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Dato: 1. april 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsnr.: 1600733
Dok. nr.: 58694
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
./.
Til udvalgets orientering har jeg fremsat ændringsforslag til L 121 – Forslag til lov om
ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-
hedsfaglig virksomhed (Mulighed for anvendelse af personlige alarm- og pejlesyste-
mer på sygehuse, tilbageholdelse af patienter m.v.)
Med ændringsforslaget udgår de foreslåede § 1, nr. 3, og § 3, stk. 2, af lovforslaget.
Ændringsforslaget betyder, at begrebet fremtidsfuldmægtig udgår af lovforslaget, og
at sundheds- og ældreministeren ikke ved bekendtgørelse kan sætte bestemmelsen i
kraft, der sidestiller en fremtidsfuldmægtig med en værge.
Forslaget er udelukkende begrundet i lovtekniske hensyn og skal ses i lyset af, at for-
slag til lov om fremtidsfuldmagter (L 135) endnu ikke er vedtaget og dermed heller
ikke har lovkraft. Jeg henviser samtidig til bemærkningerne til ændringsforslaget.
Jeg vil dog samtidig gerne understrege, at det fortsat er intentionen, at begrebet
fremtidsfuldmægtig skal indgå i den regulering, som foreslås med L 121. Jeg forventer
derfor på ny at fremsætte lovforslag om ændring af sundhedsloven, som vil imple-
mentere begrebet fremtidsfuldmægtig i den foreslåede regulering, når dette lov-
forslag og L 135 er vedtaget og har lovkraft.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde