Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 120:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Landskabelige hensyn og inddragelse af offentligheden).

Af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 11.02.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Orla Hav, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal sige, at jeg står her på vegne af Maja Panduro, som er blevet syg, men jeg skal prøve at komme igennem førstebehandlingen.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, har til formål at give bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til efter miljøbeskyttelsesloven at fastsætte regler om bl.a. varetagelse af landskabelige hensyn i en udstrækning, der sikrer, at Danmark kan efterleve vores direktivforpligtelser. Det gælder vores forpligtelser i forhold til EU's direktiv om affaldshåndtering fra udvindingsindustrien, og forslaget medfører ændringer inden for områderne landskabelige hensyn og inddragelse af offentligheden.

Overordnet set er Socialdemokratiet positiv over for forslaget. Som det fremgår af lovforslaget, kan vi i dag med den gældende lovgivning ikke leve op til det såkaldte udvindingsaffaldsdirektivs bestemmelser, hvilket lovændringen nu vil råde bod på. Gældende lov imødekommer ikke kravene, der stilles til landskabelige hensyn i udvindingsaffaldsdirektivet, og derfor bemyndiges ministeren til at ændre miljøbeskyttelsesloven, sådan at Danmark kan udbedre denne mangel og efterleve vores direktivforpligtelser. Derved kan vi igennem lov sikre, at udvindingsvirksomheder tager hensyn til landskabet, der omgiver dem.

Derfor har vi ikke noget problem med at udvide ministerens beføjelser på dette område, hvortil der bør tilføjes, at der ikke findes nogen virksomheder i Danmark i dag, der overhovedet er omfattet af udvindingsaffaldsdirektivet. Derfor kan dette lovforslag næppe siges at have de store konsekvenser herhjemme.

Ligeledes ser Socialdemokratiet positivt på afsnittet om lovændringen om øget offentlig inddragelse, når en virksomhed omfattet af direktivet ansøger om tilladelse til at lave ændringer, der kan have miljømæssige konsekvenser. Som det fremgår af lovforslaget, giver det offentligheden på tværs af grænser mulighed for at blive inddraget. Det er positivt, da det giver bedre mulighed for at blive inddraget i processer på den anden side af eksempelvis den dansk-tyske grænse.

Foreløbig er det dog værd at bemærke, at Miljø- og Fødevareministeriet giver udtryk for, at de aldrig har modtaget eller er blevet anmodet om oplysninger i forbindelse med ansøgninger, der er omfattet af de diskuterede direktiver, og som ville kunne påvirke danske miljøforhold. Derfor kan relevansen diskuteres. Når det er sagt, er det selvfølgelig vigtigt, at muligheden foreligger, samtidig med at vi lever op til vores forpligtelser.

Forslaget har heller ikke givet anledning til de store protester i de høringssvar, der er kommet, hvilket også er Socialdemokraternes udgangspunkt. Landbrug & Fødevarer udtrykker i sit høringssvar bekymring for muligheden for overimplementering af EU-reglerne, hvilket ministeriet har taget til efterretning.

Fra Socialdemokratiets side er det dog vigtigt at understrege, at vi ikke partout mener, at overimplementeringen nødvendigvis er skidt. Danmark skal på visse områder gå forrest, og vi skal tage ansvar. I den forbindelse ser vi derfor frem til den kommende drøftelse af, hvad vendingen nationale særregler i forhold til indvindingsselskabers hensyn til landskab egentlig dækker over.

Lovforslaget bliver også vurderet til ikke at have nogen negative miljøeffekter, ligesom ændringerne ikke vil få betydning for hverken den offentlige økonomi eller for borgerne og erhvervslivet.

På baggrund af det nævnte støtter vi lovforslaget, da vi mener, at vi bør efterleve vores EU-retlige forpligtelser. Vi ser endvidere frem til udvalgsarbejdet, hvor vi håber at kunne få klarhed over, hvad der præcis menes med, at ministeren ikke kan udstede nationale særregler i forhold til varetagelse af landskabelige hensyn.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Da jeg læste fremsættelsestalen, sad jeg og tænkte, at jeg simpelt hen blev nødt til at dykke ned i bemærkningerne, fordi det her for mig at se drejer sig om, at vi i Danmark har fået en åbningsskrivelse om udvindingsaffaldsdirektivet, hvor der står, at vi ikke har implementeret reglerne godt nok. Det gøres så ved at give en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren, hvorefter det hele så ikke gælder for nogen i Danmark, fordi vi slet ikke har det her system. Sådan forstod jeg det. Og jeg synes faktisk, det var lidt svært at fremlægge det for min gruppe og sige, at vi er i gang med at implementere en lov, som reelt ikke har nogen effekt i Danmark. Men det er faktisk det, vi er ved.

Derfor kan man jo have en lidt mere principiel tilgang til det. Der har nu siddet nogle embedsfolk i EU og brugt en masse tid på at finde ud af, at vi i hvert fald ikke har implementeret det godt nok, vel vidende at det ikke har nogen effekt i Danmark. Det er den ene ting. Den anden ting er det her med at give bemyndigelser til en minister, og det synes jeg altså principielt er forkert. Det har jeg altid sagt, og det står jeg ved. Det synes vi i Dansk Folkeparti er forkert.

Det bør være sådan, at når man skal have vedtaget noget i Danmark, tager man det i Folketingssalen, og så er det et flertal i Folketinget, der vedtager det – uanset hvor lillebitte en detalje, vi nogle gange synes en ting kan være. Men den måde, vi som folketingsmedlemmer kan gøre det på, og som man i et demokrati har indflydelse på, hvor man kan gøre sine holdninger gældende, er altså hernede i Folketingssalen og ikke ved at bemyndige en minister til noget.

På side 5 i bemærkningerne om de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige og de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. kan man læse, at det vurderes, at der ikke i dag er affaldsanlæg i Danmark, der er omfattet af udvindingsaffaldsdirektivet, og at pligten for medlemsstaten til at høre offentligheden allerede følger direkte af direktiverne osv. osv. Og så kan man sige, at så har man i hvert fald fået læst lidt om udvindingsaffaldsdirektivet, uden at det i øvrigt har den store indflydelse på det, der foregår i Danmark.

Så jeg har et par tekniske spørgsmål til det. Og så har jeg i hvert fald på Dansk Folkepartis vegne den principielle tilgang til det, at jeg ikke synes, en minister skal have en bemyndigelse til ret meget andet end at ændre en skriftstørrelse. Det er den samme tilgang, vi har, når vi taler om bemyndigelser til Kommissionen i EU.

Tak. Der er spørgsmål fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kunne forstå på ordføreren, at ordføreren mener, det er forkert at give bemyndigelse til en minister. Jeg er jo meget spændt på, om det så er en holdning, som gælder hele ugen, for når vi kommer frem til torsdag, så er der jo L 68, hvor Folketinget er blevet bedt om at give en bemyndigelse til en minister om at fastlægge kvælstofnormer. Så jeg vil gerne høre ordføreren, om den grundholdning, ordføreren har, rækker hele ugen.

Ordføreren, værsgo.

Nu skal man huske på, at det ved den landbrugspakke, der er forhandlet, ikke er undertegnede, der har været med. Men det har selvfølgelig været oppe i vores gruppe, og vi bakker helt op om den aftale, der er lavet. Og der går jeg ud fra, at man også har diskuteret det her; det er jeg i hvert fald ikke i tvivl om.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen så kan jeg forstå, at den grundholdning, som Dansk Folkepartis ordfører har i dag, kun gælder i dag og ikke hele ugen – tak for det.

Ordføreren, værsgo.

Jeg kan så fortælle, at det jo er en principiel tilgang, hvorefter vi altid laver en konkret vurdering i de enkelte sager. Det gør vi, når vi sidder i Europaudvalget; det gør jeg også i den her sag. Men jeg synes, det er væsentligt at nævne, når man står her på Folketingets talerstol, at det er en principiel tilgang, som vi laver en vurdering af, hver eneste gang vi har et forslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. I forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 120 om ændring af lov om miljøbeskyttelse stemmer Venstre for forslaget.

Baggrunden for forslaget er, at Europa-Kommissionen igennem årene har sendt nogle åbningsskrivelser, hvor det er blevet vurderet, at Danmark ikke i tilstrækkeligt omfang lever op til direktivet om udvindingsaffald. Senest sendte Kommissionen den 26. februar 2015 en supplerende åbningsskrivelse om, at Danmark fortsat ikke har gennemført direktivet korrekt. For at sikre, at Danmark opfylder direktivet om udvindingsaffald korrekt, skal lovforslaget muliggøre, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler vedrørende håndtering af affald fra udvindingsindustrien i det omfang, det er nødvendigt for at overholde EU-retlige forpligtelser.

Derudover skal miljø- og fødevareministeren kunne fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser i et andet medlemsland, som kan få betydelig indvirkning på miljøet i Danmark. Dermed sikres danskerne en bedre retsstilling ved grænseoverskridende miljøpåvirkninger fra omkringliggende lande. Det er vigtigt at understrege, at bemyndigelserne kun vil kunne anvendes i det omfang, det er påkrævet af Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser, altså kan bemyndigelserne ikke bruges til at fastsætte nationale særregler.

Vi står her med et lovforslag, der ikke har den store praktiske betydning for Danmark, da der ikke findes minedrift i Danmark, og der er ingen virksomheder, der er omfattet af lovforslaget, da det vurderes, at ingen affaldsanlæg i Danmark er omfattet af direktivet. Ikke desto mindre kan vi med vedtagelsen af dette lovforslag sætte en stopper for flere åbningsskrivelser fra Kommissionen og fuldt ud at leve op til direktiverne, og med disse ord stemmer Venstre for lovforslaget. Tak.

Tak for det. Så er det fru Maria Reumert Gjerding. Nej, det er hr. Søren Egge Rasmussen, så jeg skal lige have rettet det her. Værsgo.

Tak. Man kan arve mange ting. Det virker, som om det her lovforslag er noget, som ville være helt overflødigt, hvis EU ikke eksisterede. Minedriften i Danmark er begrænset, der er måske ikke udsigt til den helt store minedrift i Danmark, og så skal vi behandle et lovforslag, og det gør vi så. Vi er jo sådan set for et lovforslag, som ikke har så meget indhold, men vi synes, at det til udvalgsbehandlingen vil være væsentligt at få klarlagt, hvad det er for nogle nationale særregler, der konkret kan være tale om. Det synes vi er væsentligt at få afdækket. Så det er det, udvalgsbehandlingen kommer til at dreje sig om.

Så kunne det også være interessant, om den her sag kunne have indflydelse på de forhold, der kan være omkring skifergas. Det vil vi gerne have belyst i udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

I Liberal Alliance er vi jo sådan helt generelt ikke særlig begejstret for disse bemyndigelser til ministeren, fordi vi mener, at Folketingets fremadrettede kontrol med implementeringen af EU-lovgivning på området svækkes. Vil beføjelsen f.eks. også gælde ved ændringer i de EU-retlige forpligtelser fremadrettet, og vil ministeren i så tilfælde kunne ændre lovgivningen uden Folketingets involvering? Det er et spørgsmålstegn.

I Liberal Alliance mener vi, at den danske regulering inden for natur, miljø og ressourcer skal følge EU's regler og direktiver for at undgå konkurrenceforvridning, og kun under helt særlige omstændigheder skal Danmark gå enegang og indføre særlovgivning, hvilket altid skal medføre en ekstraordinær indsats af Danmark i EU for at få de øvrige medlemslande til at indføre tilsvarende lovgivning og sikre ensrettede rammevilkår for virksomhederne i hele EU.

Derfor har jeg også med lettelse i sindet noteret mig, at ministeren har indføjet en bemærkning, hvoraf det tydeligt fremgår, at bemyndigelsen ikke vil kunne udnyttes til at fastsætte nationale særregler. Og jeg har ligeledes med glæde noteret mig, at ministeriet i høringsnotatet har fundet anledning til at gøre opmærksom på sit arbejde med grundlæggende forenklinger og moderniseringer af miljølovgivningen, og at en hel eller delvis revision og modernisering af miljøbeskyttelsesloven i den forbindelse godt kan komme på tale.

Ambitionen med dette arbejde er at skabe en mere enkel, klar og sammenhængende lovstruktur, der kan give en inspiration i de kommende års lovgivning på Miljø- og Fødevareministeriets område, står der i høringsnotatet.

Lovgivningen i forhold til de landskabelige hensyn bliver måske ikke ligefrem mere enkel og sammenhængende med det nærværende forslag til lovændring, men med ændringen sørger vi jo så for, at beskyttelsen af landskabelige hensyn ved håndtering af det, man i Danmark vil kalde mineaffald, vil kunne ske på samme niveau som i resten af EU, såfremt det skulle blive relevant i fremtiden. Derfor kan Liberal Alliance støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

En åbningsskrivelse skal man jo tage alvorligt, og derfor er det vigtigt, at vi får det her på plads. Det kan godt være, at vi i Danmark ikke har relevant industri, men vi har et udvindingsaffaldsdirektiv, og det skal vi selvfølgelig have implementeret.

Det i L 120, der bekymrer os i Alternativet, er, at ministeren ligesom låser bemyndigelsen til at være en minimumsimplementering, og det synes jeg er et forkert princip. Vi bliver nødt til at have en åbning for, at der kan være særlige danske situationer, og at der derfor er mulighed for at definere særlige danske regler, og det er jo det, der låses, som det står beskrevet i de almindelige bemærkninger til det her lovforslag.

Så i Alternativet er vi lidt bekymrede for det her, og vi støtter umiddelbart ikke forslaget, men lad os se, hvad vi kan blive klogere på i udvalgsarbejdet.

Tak for det. Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Da vores ordfører desværre ikke kan være til stede lige nu, har jeg indvilliget i at give udtryk for Radikale Venstres holdning til det her forslag, som jo er overskueligt, da det er en slags fatamorganalovforslag ved det, at det i første omgang i hvert fald ikke vedrører nogen virksomheder i Danmark.

Så meget desto mere vil jeg sige, at det jo nærmest er tragikomisk, så meget man gør ud af, hvad det her forslag ikke skal være i forhold til ikkeoverimplementering; der må ikke på nogen måde, fornemmer man, kunne tænkes 1 mm ud over EU-lovgivningen. Det vil jeg bare sige i al stilfærdighed og fredsommelighed til regeringen: Den form for konsekvent, uambitiøs tænkning og meget, meget regelrytteri i forhold til EU-lovgivningen går vi sådan set ikke ind for. Vi skal overholde EU-lovgivningen, men hvorfor i alverden skulle vi ikke give danske virksomheder og danske kompetencer mulighed for at gøre det endnu bedre, end man gør det i Europa?

Den logik forstår vi slet ikke i Radikale Venstre, men stemmer for det, fordi vi så håber på, at vi kan levere en af de ministre, der får lov til at lave bemyndigelsen på et senere tidspunkt.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. På visse punkter er det her egentlig et rigtig, rigtig fornuftigt forslag, men ligesom andre har været inde på, er vi også fra SF's side meget bekymrede over retorikken om særregler og overimplementering og det her sprogbrug, som jeg selvfølgelig godt ved er Venstreregeringens kendetegn. Men fra SF's side er vi ikke villige til at skrive under på et lovforslag, hvor man samtidig skal fastslå en ny linje, hvor man taler om overimplementering som noget, der er skidt, og nationale særregler som noget, der altid er skidt. Der er en lang række områder, hvor vi ønsker at gå længere, og derfor kan vi ikke sige ja heroppefra i dag. Der er noget, vi bliver nødt til at få afdækket, fordi vi mener, at selve sprogbruget lægger op til en linje, hvor overimplementering altid er skidt. Vi vil gerne gå længere i de tilfælde, hvor vi synes det er i Danmarks interesse.

Tak. Så er der et spørgsmål fra fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er helt tydeligt, at når vi læser lovforslaget, læser vi det med to forskellige slags briller på, for jeg læser egentlig ikke det her med, at ministeren ikke bemyndiges til det her med overimplementering og nationale særregler, som noget skidt. Derfor er mit spørgsmål til ordføreren, om det ikke ifølge ordføreren og Socialistisk Folkeparti vil være helt okay, at hvis man ønsker at gøre mere i Danmark, kommer man ned i Folketingssalen og har diskussionen hernede, og så tager vi beslutning om, at det vil vi gerne lige på det her område, for det kan da for så vidt være helt fint. Men det er altså ikke noget, som EU har pålagt os, det er noget, vi gør med åbne øjne, og noget, et flertal i Folketinget vedtager, fordi vi ønsker at gøre det i Danmark. Er det ikke helt i orden at gøre sådan?

Ordføreren, værsgo.

Det er jeg egentlig for så vidt enig i, og det kan godt være, vi læser det forskelligt. Ordføreren og jeg har jo også haft et langt samarbejde i Europaudvalget netop om nogle af de her diskussioner. Det, jeg er opmærksom på nu, og det var egentlig også lidt det, hr. Søren Egge Rasmussen var inde på i sit spørgsmål til fru Pia Adelsteen, er, at når vi har sager, som fylder meget, f.eks. som lige nu, hvor vi diskuterer kvælstofnormer, så kan der være nogle ting, man skal se på, og lige nu er der en diskussion om, om vi overhovedet må i forhold til EU-retten osv., men det er jeg egentlig ikke så optaget af, det har vi også diskuteret tit. Hvad ønsker vi fra Danmarks side selv? Der ønsker jeg for det første ikke at gå ind i en retorik – det gør SF ikke – om overimplementering; vi synes, der kan være gode grunde til at gå længere. Men jeg er helt enig med spørgeren i, at vi fastlægger politikken her i Folketingssalen, så hvis vi ikke ønsker at gå videre, f.eks. med miljøbeskyttelse eller i forhold til udledningen af kvælstof, er det noget, vi beslutter her – inden for de rammer, som vi har forpligtet os til, selvfølgelig.

Fru Pia Adelsteen.

Det er jeg glad for at høre, for jeg tror egentlig, at vi på den måde så er enige. Jeg synes ikke, man skal kalde det overimplementering, så kan vi kalde det nationale regler, men dem kan vi også til enhver tid ændre. Derfor er det så vigtigt, synes jeg, også at fremhæve det beslutningsforslag, B 52, som blå blok vedtog inden valget, netop i forhold til det her med at vi ønsker at være meget firkantede – det er måske også derfor, jeg synes, det er noget positivt i det her lovforslag – om, hvad det er, EU kræver, og hvad det reelt er, vi som politikere ønsker i Danmark. Og det er jo så, uanset om man er rød eller blå eller lilla, eller hvad pokker vi nu kan være af farver, men at vi netop er meget åbne om, hvad det er, vi ønsker i Danmark, og ikke bare altid nødvendigvis lægger skylden på EU.

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes, ordføreren siger det så godt: »ikke altid lægger skylden på EU«. For det er jo tit, der er nogle områder, hvor der er skabt en ramme, hvor man siger, at nu skal vi leve op til de og de forpligtelser. Det kan man måske være politisk uenige om, om vi skal, men jeg accepterer, at de rammer bliver lagt i EU. Hvorvidt vi så skal udfylde dem i den ene eller anden retning, beslutter vi her i Folketingssalen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Udvindingsaffaldsdirektivet er sådan et nyt begreb, jeg lige for nylig har stiftet bekendtskab med. Vi opstiller jo procedurer og retningslinjer, som skal forebygge og begrænse de skadesvirkninger på miljøet, som skyldes håndtering af affald fra udvindingsindustrien, og så har Europa-Kommissionen i en åbningsskrivelse kritiseret, at en række af direktivets bestemmelser ikke er blevet korrekt gennemført i dansk lovgivning. Det lovforslag, vi behandler i dag, skal så give ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, som kan varetage hensynet til landskabet i miljøbeskyttelsesloven i det omfang, der er nødvendigt, for at man kan gennemføre det her direktiv korrekt.

Jeg kan gøre det ganske kort og sige, at det kan vi såmænd godt bakke op om. Når man læser det, kan man dog heller ikke andet end at trække lidt på smilebåndet, fordi det jo vurderes, at der i dag ikke er affaldsanlæg, som rent faktisk bliver omfattet af udvindingsaffaldsdirektivet, og at der dermed heller ikke er nogen virksomheder, som bliver direkte berørt. Men sådan er det nu engang med EU, og derfor kan vi også stemme for.

Tak til ordføreren. Så er det miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne takke alle ordførerne og jo de allerfleste ordførere for at bakke op om lovforslaget. I virkeligheden må jeg sige at jeg er imponeret over ordførernes engagement i det her lovforslag. Selv hr. Martin Lidegaard har forberedt sig nøje på dagens debat. Tak for det.

Som flere har nævnt, drejer det her sig om gennemførelse af direktivet om udvindingsaffald, mineaffaldsdirektivet, og det har en lang historie bag sig, som jeg lige synes jeg vil fortælle ordførerne om. Den første åbningsskrivelse kom faktisk i 2008. Kommissionen vurderede, at Danmark ikke i tilstrækkeligt omfang levede op til direktivet, og der har vi så fra dansk side over rigtig mange år forsøgt at argumentere for, at yderligere implementering var unødvendig, da vi simpelt hen ikke har minedrift i Danmark. Kommissionen holder fast ved sit og har i en supplerende åbningsskrivelse fra 2015 insisteret på, at Danmark skal implementere direktivet fuldt ud, også selv om der ikke findes minedrift i landet.

Så jeg vil bare sige, at det har været en meget langvarig dialog, vi har haft med Kommissionen om det her, og nu forsøger vi simpelt hen at sætte punktum ved at følge Kommissionens anvisninger. Konkret gøres det ved at indføre en hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at varetage landskabelige hensyn, når vi har med affald fra minedrift at gøre, og mon ikke vi under udvalgsbehandlingen kan få overtalt både Alternativet og SF til også at bakke op om det her. Jeg svarer gerne på de spørgsmål, der måtte være. Som også flere ordførere har været inde på, er det her en forholdsvis lille ting, men hvis det kan få Kommissionen til at være glad for, at vi så har gennemført direktivet fuldt ud, så håndterer vi det på den måde.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan jo ikke andet end at spørge, om ministeren ikke mener, at man i EU og Kommissionen simpelt hen har for meget tid og for mange penge, når man kan bruge så meget tid på sådan en ting, vel vidende at Danmark er et land, der ikke har minedrift, og når jeg spørger, er det selvfølgelig, fordi det på mig virker aldeles tåbeligt. Jeg har jo også hørt om den her delegation af kommissionsfolk, der tog til Island for at finde ud af, hvad landbrugsjord er, fordi Island trods alt er lidt anderledes – det var i forbindelse med optagelsesforhandlingerne – og derfor hører man mange af de her lidt tåbelige historier. Og mit spørgsmål er bare: Er det her ikke noget pjat?

Ministeren.

Altså, Kommissionen hævder jo, at det handler om en korrekt implementering af direktivet. Jeg ville jo synes, at det kunne være tilstrækkeligt at love, at den dag, vi måtte få minedrift i Danmark, skulle vi nok sørge for også at tage det her element med. Men herregud, hvis det her kan være med til at sætte punktum i den her meget, meget langvarige dialog, der har været med Kommissionen om det, så synes jeg, at vi lever med det i Folketinget.

Fru Pia Adelsteen.

Jo, og man kan selvfølgelig sige, at det er en lille ting, og at det ikke betyder noget osv. Men alt andet lige har vi jo også nogle folk her i Danmark, som har beskæftiget sig med, at det her skulle implementeres på en ordentlig måde, vel vidende at vi ikke har minedrift i Danmark, og det er også en udgift for de danske skatteborgere, kan man sige. Så helt pjattet er det jo ikke. Det er lidt spild af kræfter, synes jeg.

Ministeren.

Jo, men nu får vi forhåbentlig sat punktum for det, og så er der jo nok af andre opgaver, som embedsmændene kan kaste sig over, bl.a. at få svaret på spørgsmål til Folketinget og lignende ting.

Tak. Så er det hr. Orla Hav, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg kan jo godt dele ministerens sådan lidt, skal vi sige, lette tilgang til emnet, og den havde jeg også selv. Men når nu ministeren udpensler det, som ministeren nu gør, i forhold til at vi ikke har minedrift – og det er jeg jo sådan set enig i – så skal jeg stille et spørgsmål. Hvis det nu var gået anderledes med skifergasforsøget i det nordjyske, ville vi have haft minedrift i Danmark, og skulle vi dermed have haft et beredskab i den forbindelse?

Ministeren.

Ja, som udgangspunkt. Altså, hvis vi ville have haft noget affald fra skifergasboringer, så ville det kunne komme på tale. Så svaret til hr. Orla Hav er ja.

Hr. Orla Hav.

Så skal jeg sige, at jeg har været oppe at se det store anlæg, der har været stillet op for at lave prøveboringer, og jeg må bare sige, at jeg så er lidt mere tilfreds med, at vi er ude i lidt god tid med henblik på at få sikret, at vi har et beredskab, i forhold til at vi rent faktisk gerne vil passe på det landskab, som vi har. For jeg deler det synspunkt, som rigtig mange af dem, der bor i nærheden af det store anlæg oppe i det nordjyske, har haft, om, at det her rent ud sagt kunne komme til at se farligt ud, og derfor er det nok klogt nok, at vi får et regelsæt. Og så lever jeg gladelig med, at det ikke bliver aktuelt med skifergas, for det tror jeg godt vi kan undvære. Men jeg glæder mig over, at vi trods alt er ude med rettidig omhu.

Ministeren.

Ja, og jeg kan supplerende oplyse til hr. Orla Hav, at de prøveboringer, der har været foretaget i Nordjylland, jo nu er afsluttet, og at der ikke for nuværende foretages prøveboringer efter skifergas andre steder i Danmark. Så heller ikke her er det aktuelt. Hvis det så kommer, ja, så har vi været ude i god tid.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.