Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 12
Offentligt
1569183_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har den 11. november 2015 stillet mig
følgende spørgsmål 2 til L 12, stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF), som
jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 2
”Vil ministeren vil beskrive, hvordan kunden i Bedre Bolig-ordningen vil opleve
opsplitningen i flere deltagere på rådgiversiden? ”
Svar
Med ændringen kan en virksomhed fremover også godkendes, selv om virk-
somheden ikke selv kan udføre ydelserne tilbudsindhentning og projektstyring.
Det forudsætter dog, at virksomheden kan henvise til en anden godkendt Bed-
reBolig-virksomhed, der kan levere disse ydelser. Dette vurderes ikke meget
forskelligt fra den nuværende mulighed for, at en BedreBolig -virksomhed kan
indgå en aftale med en underleverandør om udførelse af visse dele af et pro-
jekt. I begge tilfælde vil kunden rent praktisk arbejde direkte sammen med en
underleverandør/samarbejdspartner, som kan hjælpe boligejeren bedst muligt
videre med de relevante dele af projektet. Det er således vurderingen, at kun-
den fortsat vil opleve BedreBolig-ordningen som en ”one-stop-shop”.
Det vil fremgå på Rådgiversiden på BedreBolig.dk, hvorvidt BedreBolig-
virksomhederne selv leverer alle ordningens ydelser, eller hvorvidt der er tale
om, at en underleverandør eller en samarbejdspartner inddrages i løsningen.
Såfremt kunden alene ønsker at bruge en BedreBolig-rådgiver, der selv leverer
alle ydelser, er det således muligt for kunden at få oplysninger herom, allerede
inden der er taget kontakt til rådgiveren.
I alle tilfælde skal det være godkendte BedreBolig-virksomheder, der leverer
ydelserne, hvorfor ændringen ikke vurderes at have indflydelse på kvaliteten.
Med venlig hilsen
Ministeren
17. november 2015
J nr. 2015-2303
Lars Chr. Lilleholt