L 12 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 12 Bilag 1
Offentligt

N O T AT

4. september 2015

J.nr. 2015-4541

Ref. FHY/KGR/CRB/KWJ

Center for Forsyning

Høringsnotat vedr. ændring af lov om energimærkning af energirelaterede produkter,

lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, lov om fremme af energibe-

sparelser i bygninger, lov om fjernkøling og lov om fremme af besparelser i energifor-

bruget (Oktober I).

Energistyrelsen har den 10. juli 2015 sendt et udkast til ændring af lov om energimærkning af

energirelaterede produkter, lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, lov om

fremme af energibesparelser i bygninger, lov om fjernkøling og lov om fremme af besparelser

i energiforbruget i høring med frist for afgivelse af bemærkninger den 21. august 2015.

Energistyrelsen har i alt modtaget 18 høringssvar.

Dansk Arbejdsgiverforening, Social- og Indenrigsministeriet, Fødevarestyrelsen, Arbejdstil-

synet, Miljø- og Fødevareministeriet, Advokatrådet, Tekniq, Kulturministeriet, Energitilsynet,

Statsforvaltningen, Miljøstyrelsen, Realkreditforeningen, Geoforum, Realdania, FSR – Dan-

ske Revisorer og CO-Industri har ikke haft bemærkninger.

Der er indkommet bemærkninger fra Konstruktørforeningen, Datatilsynet, Københavns Er-

hvervsakademi, Dansk Energi, Ejendomsforeningen Danmark og Dansk Industri.

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar. Energistyrelsens bemærkninger hertil

er anført i kursiv.

Lov om energimærkning af energirelaterede produkter og lov om miljøvenligt design af

energirelaterede produkter

Konstruktørforeningen

Konstruktørforeningen er indforstået med forslaget om skærpede sanktioner for producenter

og leverandører, men finder dog at oplysningspligten burde vendes, således at enhver produ-

cent eller leverandør forlods indleverer data og specifikationer om deres produkter til en cen-

tral database, og ikke først gør det, når myndigheder anmoder om data. Konstruktørforeningen

anfører, at en forlods indlevering af dokumentation er vigtig for at undgå problemer ved kon-

kurser, virksomhedssammenlægninger, opkøb med videre. Eftersom den slags hændelser ikke

er sjældne i byggebranchen vil en rettidig, proaktiv registrering af dokumentation, efter Kon-

struktørforeningens opfattelse, være at foretrække.

Energistyrelsens bemærkninger

Side 1

L 12 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsen er enig i, at en forpligtelse for de ansvarlige virksomheder til at indrapporte-

re data og specifikationer om deres produkter til en central database, ville medføre færre

problemer ved konkurser, virksomhedssammenlægninger, opkøb med videre.

En forpligtelse til tvungen indrapportering vil på nuværende tidspunkt være et dansk særkrav,

som ville være et udtryk for øgede administrative forpligtelser over for erhvervslivet. Et krav

om inddatering af produktdata er en del af Kommissionens forslag COM (2015) 341 til en ny

energimærkningsforordning og forventes at blive en del af energimærkningsordningen for

produkter efter direktivets vedtagelse. Lovforslaget er derfor ikke ændret.

Dansk Industri

Dansk Industri støtter op om den ekstra sanktionsmulighed, hvis det kan frigive ressourcer til

brug for øget markedsovervågning. Da lovforslagets § 11, stk. 4, ændres, så der kommer

skrappere sanktioner for ikke at stille dokumentation til rådighed efter § 8, vil Dansk Industri

anmode om, at der i sidste sætning i § 8 indsættes, at anmodningen skal være

begrundet.

Energistyrelsens bemærkninger

Danmark er efter de bagvedliggende direktiver om ecodesign og energimærkning af produk-

ter forpligtet til at føre tilsyn med, at reglerne herom overholdes på det danske marked. For at

leve op til denne forpligtelse udfører Energistyrelsen i medfør af energimærkningsloven og

ecodesignloven løbende stikprøvekontroller, hvor tilfældige produkter udtages til kontrol.

Kontrollen kan bestå i, at den ansvarlige virksomhed anmodes om at udlevere den tekniske

dokumentation, som denne er forpligtet til at kunne udlevere på Energistyrelsens anmodning

efter ecodesignlovens § 8. En tilføjelse i § 8 om, at en anmodning skal være begrundet, vil

medføre, at der ikke længere er tale om en tilfældig stikprøvekontrol. Energistyrelsen finder

det ikke hensigtsmæssigt at udelukke muligheden for at udtage tilfældige stikprøvekontroller,

og forslaget er derfor ikke taget til følge. Dog vil Energistyrelsen sikre, at virksomhederne

ved udførelsen af stikprøvekontroller gøres bekendt med, at stikprøvekontrollen udføres som

led i tilsynet på dette område.

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (energimærkning af bygninger og

BedreBolig-ordningen)

Konstruktørforeningen

Konstruktørforeningen er indforstået med forslaget om ændring af reglerne for

energimærkning af ejer- og andelsboliger, men forventer, at ændringerne vil betyde en

meromkostning for de pågældende ejere/andelshavere.

Energistyrelsens bemærkninger

Uanset, om det er den enkelte ejer af en enhed i en bebyggelse af række-, kæde- eller dobbelt-

huse, eller om det er en ejer- elle andelsboligforening, der skal lade udarbejde energimærk-

ning, vil der skulle udarbejdes en energimærkningsrapport for hvert boligenhedssalg eller ud-

lejning.

Det vurderes rimeligt, at en ejer- eller andelshaver i et række-, kæde- eller dobbelthus alene

skal svare udgifter til egen energimærkning og ikke til andre enheders energimærkning over

fællesudgifterne. En ejer/andelshaver, der bor længe i en forening, vil via fællesudgifterne

kunne komme til at betale for flere af sine naboers energimærkningsrapporter, end en andels-

haver, der kun bor kort tid i foreningen. Det er derfor ikke muligt at konkludere, at ændrings-

Side 2

L 12 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

forslaget vil betyde en meromkostning for de enkelte ejere/andelshavere. Lovforslaget er der-

for ikke ændret som følge af kommentaren.

Ejendomsforeningen Danmark og Ejerlejlighedernes Landsforening

Ejendomsforeningen Danmark og Ejerlejlighedernes Landsforening støtter lovforslagets in-

tentioner, men mener, at lovændringen bør begrænses til de ejere- og andelshavere i enfami-

liehuse med lodret skel, hvis interesser kan sidestilles med ejere af parcelhuse. Pligten bør så-

ledes kun omfatte dem, som har egen varmeforsyning, og som selv varetager vedligeholdelsen

af husets klimaskærm og energiinstallationer. Ejendomsforeningen foreslår, at pligten til selv

at udarbejde energimærke bortfalder, såfremt den enkelte ejer- eller andelshaver ikke har

samme rådighed over ejendommens klimaskærm som en parcelhusejer. Hvis foreningen vare-

tager vedligeholdelsen af klimaskærmen og energiforsyningen i de enkelte rækkehuse og til-

svarende bygningstyper, mener Ejendomsforeningen Danmark ikke, at der er grundlag for at

overvælte pligten til at udarbejde energimærke til det enkelte medlem.

Ejendomsforeningen Danmark foreslår således, at der ikke sker ændringer hos andelsboligfor-

eningerne. Dette skyldes, at andelsboligforeningen som ejer af alle husene med høj sandsyn-

lighed selv har rådighed over vedligeholdelsen af de indretninger og installationer, som ener-

gimærket omhandler. Det samme gør sig ikke nødvendigvis gældende i ejerforeninger, hvor

de enkelte huse er selvstændig fast ejendom i form af et ejerlejlighedsnummer.

Efter Ejendomsforeningen Danmarks opfattelse fremgår det ikke direkte af høringsmaterialet,

hvorvidt pligten til at udarbejde energimærket blot er salgsafhængig, jf. §§ 16 og 17 i be-

kendtgørelse nr. 673 af 25. juni 2012 om energimærkning af bygninger, som ved almindelige

rækkehuse og fritstående parcelhuse, eller om hele kæde-/rækkehusbebyggelsen i en ejer- el-

ler andelsboligforening skal ses som en samlet ejendom, jf. bekendtgørelsens § 21. I dette til-

fælde skal der altid foreligge et gyldigt energimærke, hvis bygningen er på 1.000 m2 eller

derover.

Ejendomsforeningen Danmark nævner, at en ejerlejlighed i form af et kæde- eller rækkehus i

praksis bliver betragtet som en bygning, da der matrikulært er tale om en enhed. Det giver god

mening, at den enkelte ejer selv skal betale for sit energimærke, da der kun er pligt til at udar-

bejde energimærket i forbindelse med en handel, jf. bekendtgørelsens § 16. Ejeren skal allige-

vel i forvejen varetage udarbejdelse af en tilstandsrapport.

Det samme gør sig ikke gældende i andelsboligforeninger. Andelsboligforeningen ejer hele

rækkehuskomplekset, og der er ikke tale om samme matrikulære opdeling af de enkelte huse

som i ejerforeningen. Dette vil som udgangspunkt betyde, at der altid skal foreligge et gyldigt

energimærke, hvis andelsboligforeningens samlede bebyggelse er på 1.000 m2 eller derover,

jf. bygningsbegrebet i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1. Dette er uanset, at de enkelte kæde-

/rækkehuse ikke skal handles, hvilket kan være unødigt ressourcekrævende.

Hvis andelsboligforeningerne skal medtages under lovændringen, bør det fremgå klart af ord-

ningen, at andelsboligforeningerne sidestilles med ejerforeningerne således, at pligten til at

udarbejde energimærker for de enkelte huse kun er aktuel i forbindelse med salg som i ejer-

foreninger.

Side 3

L 12 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsens bemærkninger

Energimærkning udarbejdes for hver enkelt bygning, selv om der er flere bygninger beliggen-

de på den pågældende ejendom. Ved helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse med

lodret skel (række-, kæde- eller dobbelthuse) skal hver enhed energimærkes, som var det én

bygning, jf. § 2, nr. 1, i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.

En kæde-/rækkehusbebyggelse i en ejer- eller andelsboligforening skal således ikke ses som

en samlet ejendom i energimærkningsordningens forstand, idet hver enhed skal energimærkes

for sig. Kæde-/rækkehusbebyggelsen vil dermed ikke blive omfattet af reglen om regelmæssig

energimærkning. Forpligtelsen til at lade udarbejde energimærker for de enkelte (andels)huse

er således kun aktuel i forbindelse med salg og udleje som i ejerforeninger.

Energistyrelsen vurderer derfor også, at det er mest rimeligt, at det er den enkelte ejer eller

andelshaver, der er forpligtet til at få udarbejdet energimærkning i forbindelse med den en-

keltes ejers eller andelshavers salg eller udlejning uanset om der er egen varmeforsyning og

uanset om den enkelte selv varetager vedligeholdelsen af bygningens klimaskærm, da det er

ejeren selv, der giver anledning til, at energimærket skal udarbejdes.

Med hensyn til kendskab til installationer og klimaskærm kan ejer- eller andelsboligforenin-

gen samle et dokument med oplysninger om boligerne, som den enkelte bolig- eller andelsha-

ver kan give videre til energimærkningsfirmaet, når dette rekvireres med henblik på udarbej-

delse af energimærkningsrapport. Lovforslaget er som følge heraf ikke ændret i overensstem-

melse med ønsket fra Ejendomsforeningen Danmark.

Konstruktørforeningen

Konstruktørforeningen finder, at det er en dårlig ide at ophæve BedreBolig-rådgiverens for-

pligtelse til også at udbyde tilbudsindhentning og byggestyring, fordi man derved fjerner sig

fra en oprindelige ”one-stop-shop”-tanke og besværliggør processen for den lille, ikke-

professionelle bygherre. Hertil anfører Konstruktørforeningen, at hvis man fastholder ideen

om at adskille forpligtelsen, så en BedreBolig-rådgiver kan nøjes med at udbyde energianaly-

se og -plan, så bør det kun være muligt med en rådgiver på kvalifikationsniveau 6, som i øv-

rigt indgår i et forpligtende samarbejde med en partner, der kan tilbyde tilbudsindhentning og

byggestyring. I og med at man derved fjerner sig fra at have en totalrådgiver med underentre-

prenør, vil der med stor sandsynlighed ske en ansvarsforflygtigelse, som man bør gardere sig

imod, således at de to partnere (energirådgiveren og byggestyreren) i fællesskab garanterer for

det endelige resultat. For så vidt angår BedreBolig-rådgivere på kvalifikationsniveau 5, anser

Konstruktørforeningen det for uhensigtsmæssigt at indsnævre deres pligt til også at kunne til-

byde tilbudsindhentning og byggestyring.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at den foreslåede ændring i godkendelsesordningen for BedreBo-

lig-rådgivere går ud på at gøre det mere fleksibelt at samarbejde med andre BedreBolig-

rådgivervirksomheder om levering af tilbudsindhentning og byggestyring. Energistyrelsen

finder derfor ikke, at bemærkningerne giver anledning til ændringer i lovforslaget.

Københavns Erhvervsakademi, KEA

KEA finder det uklart, om kortlægning af bygningens energibesparelses- og renoveringsmu-

ligheder samt gennemførelse af tiltag også indbefatter almindelig renovering af huset i form af

Side 4

L 12 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

udskiftninger på grund af slid og nedbrydning. Såfremt almindelig renovering også er omfat-

tet, anbefaler KEA, at læringsmålene for BedreBolig-konsulenten tilføjes krav om viden og

kompetencer inden for styrke- og bæreevne (statik) for at sikre den nødvendige faglighed.

Energistyrelsens bemærkninger

Ved en bygnings renoveringsmuligheder forstås også de øvrige ønsker til renovering af byg-

ninger som ejeren måtte have, herunder som følge af slid og nedbrydning, som ikke direkte

angår egentlige energibesparelsestiltag, f.eks. indretning af en uisoleret loftsetage eller en

tilbygning. Energistyrelsen tager KEA’s bemærkninger til efterretning og har tilføjet i be-

mærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 7, at der ved en bygnings renoveringsmuligheder bl.a.

forstås renoveringsmuligheder som følge af slid og ælde. For så vidt angår læringsmål for

ordningen, fastsættes disse ved bekendtgørelse, og Energistyrelsen vil drøfte problemstillin-

gen med KEA og ordningens andre interessenter.

Dansk Energi

I forhold til BedreBolig ser nogle af Dansk Energis medlemmer, at udfordringen i ordningen

ligger i, at selve dokumentationen/afrapporteringen af det udførte arbejde er meget tung, sær-

ligt første del, hvilket det fremlagte forslag ikke ændrer på. Medlemmerne af Dansk Energi

påpeger, at da der ikke er nogen umiddelbar synlig gevinst ved at bruge en BedreBolig-

rådgiver fremfor en håndværker, som har taget et energivejlederkursus, og at energivejlederen

grundet mindre omfangsrige dokumentationskrav kan gøre det hurtigere og billigere, vælges

BedreBolig-rådgiveren ofte fra. Derfor anbefaler Dansk Energi, at BedreBolig-ordningen fo-

kuserer på denne problemstilling.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at en BedreBolig-rådgiver og en energivejleder sælger forskellige

ydelser, og derfor ofte vil tage en forskellig pris for disse ydelser. Energistyrelsen tager

Dansk Energis bemærkninger til efterretning, men vurderer ikke, at bemærkningerne giver

anledning til ændringer i lovforslaget.

Lov om fjernkøling og lov om fremme af besparelser i energiforbruget

Datatilsynet

Hvis opgaven med at fremsende og give adgang til oplysninger om fjernkøling overdrages til

en tredjepart, følger det af persondatalovens § 42, stk. 2, at gennemførelse af en behandling af

data skal ske i henhold til en skriftlig aftale mellem parterne. Af aftalen skal det fremgå, at da-

tabehandleren alene handler efter instruks fra den dataansvarlige, og at reglerne i § 41, stk. 3-

5, ligeledes gælder for behandlingen ved databehandleren.

Datatilsynet opfordrer til, at ovennævnte vedrørende henholdsvis dataansvarlige og databe-

handlere præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, da det erfaringsmæssigt kan give an-

ledning til tvivl.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen er enig med Datatilsynet. Lovforslagets bemærkninger er ændret således, at

der tages højde for Datatilsynets kommentarer angående præcisering af dataansvarlig og da-

tabehandler.

Side 5