Fra:
Sendt:
27. april 2016 08:09
Til:
Emne:
Arbejdsretligforhold for Flextrafik chauffører
Til Transportudvalg
Jeg følger med i forhandlingerne omkring L118 og håber på at resultatet af disse forhandlinger
bliver til gavn for personbefordringsbranchen.
Det bekymrer mig umiddelbart at lovforslaget, og hele debatten, handler udelukkende om
overenskomstmæssige forhold, uden at arbejdsretlige forhold bliver inddraget i debatten.
Rådets Direktiv 93/104/EF fra november 1993
"Etableringen af det indre marked skal foere til en forbedring af arbejdstagernes leve- og
arbejdsvilkaar inden for Det Europaeiske Faellesskab. Dette skal opnaas ved indbyrdes tilnaermelse
paa
et stadigt stigende niveau
af disse vilkaar, bl.a. med hensyn til arbejdstidens laengde og
tilrettelaeggelse ......"
Her blev der fastsat krav til en maksimale arbejdsuge på 48 timer, daglig sammenhængende hvile på
11 timer samt ét ugentlig fridøgn. Herudover var der krav om 4 ugers betalt ferie om året.
Dette ført til både
Bekendtgørelse nr 324 af 23/05/2003
Bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v.
Her blev der fastsat de kendte regler for hvileperiode og fridøgn.
Mulighederne for fravigelse af disse krav er nøje beskrevet og er begrænset til bestemte grupper.
Medarbejderen skal enten ydes kompenserende hvileperioder eller fridøgn.
§ 15. Rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn.
samt
Lov nr 248
(med senere ændringer: Lov nr. 258 og Lov nr. 896) fra maj 2002
Lov om
gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet
hvor der bla står krav om en pause hvis
arbejdstiden overstiger 6 timer.
§ 2. Ved en lønmodtager forstås i denne lov en person, der modtager vederlag for udførelse af
personligt arbejde i tjenesteforhold.
Stk. 2. Medmindre andet er fastsat i henhold til kollektiv overenskomst,
forstås ved arbejdstid i
denne lov det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står til arbejdsgiverens
rådighed under udførelse af sin beskæftigelse eller sine opgaver.
* (Lov nr. 248 (Lov nr. 896) gælder for lønmodtager der ikke i medfør af kollektiv overenskomst er
sikret de rettigheder, der som minimum svarer til Rådets Direktiv 93/104/EF.)