L 118 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 118 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato

J. nr.

18. februar 2016

2015-3884

Høringsnotat

vedrørende forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om

buskørsel og lov om taxikørsel m.v. (Løn- og arbejdsvilkår for chauffø-

rer, udvidelse af overenskomstnævnets kompetence m.v.) (L118)

1. Indledning

Transport- og Bygningsministeriet v/Trafik- og Byggestyrelsen har den 15. ja-

nuar 2016 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov

om buskørsel og lov om taxikørsel m.v. i høring hos de i bilag 1 nævnte organi-

sationer. Lovforslaget har også været offentliggjort på Høringsportalen.

Høringsfristen udløb den 22. januar 2016.

Transport- og Bygningsministeriet v/Trafik- og Byggestyrelsen har modtaget

høringssvar fra:



ATAX Arbejdsgiverforening for taxibranchen (ATAX)



Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL)



Brancheforeningen for Forretningslimousiner



Dansk Arbejdsgiverforening (DA)



Dansk Erhverv



Danske Busvognmænd



Danske Speditører



Danske Transport og Logistik (DTL)



Fagligt Fælles Forbund (3F)



ITD - Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport (ITD)



Kristelig Fagbevægelse (Krifa)



Trafikselskaberne i Danmark (TiD)



Økonomisk Forening For Persontransport.

I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger. Be-

mærkningerne er delt op i relevante emner. Transport- og Bygningsministeriet

kommentarer til de enkelte emner følger efter i kursiv.

L 118 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

2. Generelt

ITD støtter udtrykkeligt op om ordentlige løn- og arbejdsvilkår for chauffører

på det danske arbejdsmarked. ITD støtter også den danske arbejdsmarkeds-

model, hvor der er tradition for, at der ikke lovgives på områder som f.eks. løn-

og arbejdsvilkår. Med godskørselslovens § 6, stk. 3, har man fraveget denne

tradition ved at tillægge kollektive overenskomster på transport- og logistikom-

rådet almenbindende virkning. I den henseende kan ITD henvise til den verse-

rende sag mod Transport- og Bygningsministeriet vedrørende godskørselslo-

vens § 6, stk. 3.

Danske Speditører er principielt modstander af, at lovgivningsmagten blander

sig i overenskomstspørgsmål på arbejdsmarkedet. Foreningen støtter den dan-

ske arbejdsmarkedsmodel, hvor der er tradition for, at der ikke lovgives på om-

råder som f.eks. løn- og arbejdsvilkår. Den slags skal efter foreningens opfattel-

se afgøres af arbejdsmarkedets parter, også på transport- og logistikområdet. I

den nuværende situation med en stabilt stigende transportefterspørgsel er der

behov for overenskomstmæssig smidighed. Når man næppe kan undgå lovgiv-

ning om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, glæder foreningen sig over, at

man fra lovgivers side ikke vil foretage en indsnævring af, hvilke arbejdsmar-

kedspartsorganisationer på henholdsvis arbejds- og arbejdstagersiden, der

anses for at være repræsentative.

DTL er generelt meget positiv over for intensionerne i lovforslaget. DTL ser

lovforslaget og præciseringen af godskørselsloven som helt nødvendig for at

ændre den uholdbare retstilstand, som Højesterets dom af 4. februar 2015 har

skabt mht. overholdelse af godskørselslovens § 6, stk. 3. DTL mener derfor, at

Trafik- og Byggestyrelsens praksis på området fra før Højesterets dom bør lov-

fæstes.

Lovforslaget

skal efter DTL’s opfattelse sikre, at der udfindes et generelt niveau

for løn- og arbejdsvilkår med den konsekvens, at ikke enhver kollektiv overens-

komst på det pågældende område opfylder godskørselslovens krav. Lovforsla-

get skal dermed sikre, at løn, hviletid m.v. fortsat og fremadrettet ikke bliver

konkurrenceparametre til skade for erhvervet og for færdselssikkerheden.

Danske Busvognmænd finder, at det haster med at reetablere den retstilstand,

som Trafik- og Byggestyrelsen administrerede efter frem til Højesterets dom,

hvorefter arbejdsgivere på transportområdet havde en forpligtelse til at følge

overenskomster indgået i regi af DA-LO, KA-Krifa eller en tilsvarende dansk

arbejdsmarkedspart, og at der er tale om landsdækkende overenskomster.

DA finder, at lovforslaget skal tilvejebringe et tilstrækkeligt klart og sikkert

grundlag for at genetablere Trafik- og Byggestyrelsens praksis, som den var

forud for Højesterets dom af 4. februar 2015.

Side 2/12

L 118 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

Udkastet tilvejebringer efter DA’s opfattelse det nødvendige

grundlag vedrø-

rende det forhold, at en tilladelsesindehaver ikke har pligt til at indgå en kollek-

tiv aftale om løn- og arbejdsvilkår eller en pligt til at indgå en aftale med en

bestemt fagforening, og det forhold, at overenskomster, der er indgået på

DA/LO-området, og som dækker chaufførarbejde for fremmed regning, danner

grundlag for godskørselstilladelser uden yderligere prøvelse i det omgang, det

hidtil har været praktiseret.

Derimod etablerer udkastet efter DA’s opfattelse ikke et tilstrækkeligt

og klart

grundlag for at genetablere den hidtidige praksis, hvorefter der ved udtrykket

”pågældende kollektive overenskomster” er henvist til de overenskomster,

som

afspejler det niveau, der er generelt i branchen, og hvorefter overenskomster,

der på nuværende tidspunkt er indgået mellem 3F Transport og en række ar-

bejdsgiverforeninger samt mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig

Fagbevægelse anses for at være de overenskomster, der sætter niveauet, som

tilladelsesindehavere skal leve op til for at opfylde kravene i de tre love.

Indenfor DA/LO-området er der i dag en række virksomheder, der i henhold til

mangeårig praksis har ansøgt om og uden yderligere prøvelse opnået godskør-

selstilladelser på baggrund af kollektive overenskomster, som dækker chauffør-

arbejde, uden at disse overenskomster overordnet set er egentlige chauffør-

overenskomster. Disse virksomheder har ofte en kerneforretning, der ikke er

godskørsel for fremmed regning, som dette er defineret i godskørselsloven,

men som udfører sådan kørsel i et vist omfang og har derfor godskørselstilla-

delser.

Det er

efter DA’s opfattelse

vigtigt, at det fremsatte lovforslag også for disse

virksomheder sikrer en tilstrækkelig klar og sikker hjemmel til at genoptage

den mangeårige hidtidige praksis for tildeling og fornyelse af tilladelser uden

yderligere prøvelse efter godskørselslovens § 6, stk. 3, sådan som den så ud før

Højesterets dom af 4. februar 2015.

Endelig skal DA præcisere, at høringssvaret i sin helhed er afgivet under forud-

sætning af, at de nuværende grænser for, hvornår der kræves en godskørselstil-

ladelse, opretholdes.

Dansk Erhverv

tilslutter sig i det hele DA’s bemærkninger. Dansk Erhverv gør

for god orden skyld opmærksom på, at organisationen betragter Transport-

overenskomsten mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transportgruppen

som en af de overenskomster, der i henhold til DA’s høringssvar sætter niveau-

et, som tilladelsesindehavere skal leve op til for at opfylde kravene i godskør-

selsloven, ligesom TA-overenskomsten tilsvarende er det inden for dennes

dækningsområde.

DI og ATL

henviser til DA’s høringssvar.

Side 3/12

L 118 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

3F finder, at det er afgørende, at der tilvejebringes et sikkert retsgrundlag for

den relevante myndighed for at kræve, at indehaveren af en tilladelse til at ud-

føre godskørsel, buskørsel, taxikørsel, limousinekørsel, sygetransport eller of-

fentlig service trafik skal følge bestemmelser om løn og arbejdsvilkår for chauf-

fører, som findes i branchens kollektive overenskomster. Som mange andre

antog 3F, at der var et sådant sikkert retsgrundlag på området, indtil Højesteret

med dommen af 4. februar 2015 afgjorde, at dette ikke var tilfældet.

LO hilser lovinitiativet velkomment. LO finder det imidlertid højst usikkert,

hvorvidt lovforslaget giver tilstrækkelig sikker lovhjemmel for intentionerne

bag gældende lovgivning, dvs. et generelt niveau for løn- og arbejdsvilkår i de

anvendte overenskomster.

Efter LO’s opfattelse opnås formålet med lovgivningen på transportområdet

alene, hvis der opstilles kvalitative krav til overenskomsterne. Der savnes en

klar hjemmel for den kvalificering af niveauet for løn- og arbejdsvilkår i trans-

portbranchen, som er forslagets sigte.

LO kan i øvrigt tilslutte sig 3F’s høringssvar.

ATAX opfatter generelt lovforslaget som et positiv og konstruktivt tiltag, der

kan være med til at sikre en sund konkurrence og samtidig være med til at høj-

ne trafiksikkerheden. Herudover finder foreningen det positivt, at forslaget kan

være med til at skabe ordnede forhold på persontransportområdet, der svarer

til det øvrige danske arbejdsmarked.

Krifa er overordnet tilfreds med lovforslaget, men opfordrer dog til, at lovgiv-

ningen tager endelig stilling til spørgsmålet om flexkørsel i biler med OST-

tilladelser på provision. Som Krifa forstår lovforslaget, agter man at vende til-

bage til den oprindelige retstilstand, hvor man fortolkede reglerne således, at

flexkørsel i biler med OST-tilladelser ikke kunne ske på provision.

KL er generelt positivt overfor lovforslaget og ser frem til, at reglerne bliver

klarere og lettere at administrere efter end i dag.

Brancheforeningen af Forretningslimousiner finder, at lovforslaget er et mar-

kant skred i forhold til den tidligere retstilstand. Der er ikke redegjort for årsa-

gen til, at muligheden for at anvende lokale kollektive overenskomster forbydes

i transporterhvervene. Et sådant lovindgreb i overenskomsternes geografi er

også en afvigelse fra det, der kendes fra anden lovgivning. Tilladelser til limou-

sinekørsel meddeles af kommunen og har derfor samme geografiske kommu-

nale forankring som tilladelser til taxikørsel.

Foreningen henviser endvidere til, at Højesterets dom vedrører OST-kørsel.

Limousinekørsel har aldrig givet anledning til tilsvarende sager eller tvister.

Side 4/12

L 118 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

TiD finder det positivt, at transportministeren på baggrund af Højesterets dom

af 4. februar 2015 stiller forslag om at give eksplicit hjemmel til, at aflønningen

på gods-, bus- og taxiområdet kan følge intentionen i loven og dermed Trafik-

og Byggestyrelsens praksis på området før dommen. Endvidere finder TiD det

positivt, at forskelsbehandlingen af forskellige tilladelsestyper fjernes, således

at arbejdsmiljø m.m. ikke bliver et konkurrenceparameter.

Økonomisk Forening for Persontransport anfører, at branchen er i fuld gang

med at drøfte en ny kommende taxilovgivning, som skal effektueres allerede i

foråret 2017. Foreningen opfordrer til, at en ny lovgivning først udrulles, så den

tager højde for, at vognmænd ikke bliver låste i kørende udbud, men får mulig-

heden for at korrigere for evt. nye krav, inden man deltager i nye udbud.

Taxibranchen har i den sidste tid kun været udsat for væsentlig økonomiske

ændringer i den negative retning, og derfor opfordrer foreningen til, at en evt.

lovændring på ingen måde bliver økonomisk forringende for den enkelte

vognmand.

Højesterets afsagde den 4. februar 2015 dom i en sag om fortolkningen af

buskørselslovens § 18, stk. 2, og taxilovens § 5, stk. 5. En konsekvens af Høje-

sterets dom er, at enhver kollektiv overenskomst

–

uanset dens indhold

–

le-

ver op til de pågældende bestemmelser i buskørselsloven og taxiloven. Der er

ikke grundlag for at antage, at der skulle gælde en anden retsstilling efter

godskørselslovens § 6, stk. 3, hvorfor også godskørselsloven er omfattet af

lovforslaget.

Den retstilstand, som Trafik- og Byggestyrelsen administrerede efter frem til

Højesterets dom, vil ikke blive reetableret med lovforslaget. Efter styrelsens

daværende praksis skulle chauffører, der udførte godskørsel, buskørsel eller

offentlig servicekørsel aflønnes i overensstemmelse med en landsdækkende

brancheoverenskomst. Sådanne brancheoverenskomster var overenskomster

mellem 3F og en række arbejdsgiverorganisationer samt mellem Kristelig

Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagbevægelse.

Det fastsættes i lovforslaget, at der ved betegnelsen kollektiv overenskomst

forstås kollektive overenskomster, der er indgået af arbejdsmarkedsparter i

Danmark, og som gælder på hele det danske område. Lovforslaget stiller så-

ledes krav om, at der skal være tale om en landsdækkende overenskomst, der

er indgået af danske arbejdsmarkedsparter.

For så vidt angår det af DA anførte om virksomheder, der i henhold til man-

geårig praksis har ansøgt om og uden yderligere prøvelse opnået godskør-

selstilladelser på baggrund af kollektive overenskomster, som dækker chauf-

førarbejde, uden at disse overenskomster overordnet set er egentlige chauf-

føroverenskomster, kan det oplyses, at der er tale om såkaldt blandede virk-

Side 5/12

L 118 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

somheder. Ved en blandet virksomhed forstås en virksomhed, der ikke har

vognmandskørsel som hovederhverv. Trafik- og Byggestyrelsen fastsatte i

efteråret 2014 efter dialog med arbejdsmarkedets parter nye retningslinjer

for løn- og arbejdsvilkår for chauffører ansat i disse virksomheder. DA har

imidlertid i december 2015 i forbindelse med en række konkrete sager rejst

spørgsmål om denne nye praksis, og der kører for øjeblikket en proces i Tra-

fik- og Byggestyrelsen herom, hvor også overenskomstnævnet forventes ind-

draget.

3. Definition af kollektive overenskomster

ITD støtter op omkring den foreslåede definition under den forudsætning, at

der herved skabes frihed for alle arbejdsmarkedsorganisationer til at indgå

landsdækkende overenskomster gældende for hele transport- og logistikbran-

chen, herunder også organisationer uden for DA- og LO-familien. ITD hilser

det velkomment, at man fra lovgivers side ikke har foretaget en indsnævring af,

hvilke arbejdsmarkedspartsorganisationer på henholdsvis arbejdsgiver- og

arbejdstagersiden, der anses for at være den mest repræsentative part. Det gi-

ver rum for et dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked, når alle arbejdsmarkeds-

partsorganisationer får mulighed for at kunne indgå fleksible, gennemskuelige

og tidssvarende overenskomster.

DTL finder ikke, at de i lovforslaget foreslåede formuleringer sikrer formålet i

tilstrækkelig grad, og foreslår, at der ved begrebet kollektive overenskomster

skal forstås landsdækkende overenskomster, der er indgået af de toneangiven-

de arbejdsmarkedsparter på området i Danmark.

Danske Busvognmænd støtter den nye formulering, idet foreningen har forstå-

et, at der er opstået tvivl om, hvorvidt ordlyden i L 192 og det identiske nu gen-

fremsatte L 72 reetablerer retstilstanden før Højesterets dom.

DA finder, at

forslagets formulering om ”kollektive overenskomster, der

er ind-

gået af arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske

område” set i sammenhæng med bemærkningerne til lovforslaget ikke er til-

strækkelig klar. Derfor lever lovforslaget efter DA’s opfattelse ikke op til sit

erklærede formål om at indføre en præciseret lovhjemmel.

DA foreslår, at bemærkningerne udbygges og præciseres, så det klart fremgår,

at formålet med lovforslaget er at etablere et grundlag for, at Trafik- og Bygge-

styrelsen kan genetablere sin praksis, som den så ud forud for Højesterets dom.

DI og ATL

henviser til DA’s høringssvar.

LO finder det ikke tilstrækkeligt, at overenskomsten er landsdækkende. Den

bør også være repræsentativ for transporterhvervet. LO skal derfor opfordre til,

at ordet ”repræsentative” genindsættes, når

lovforslaget fremsættes.

Side 6/12

L 118 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

3F finder, at de foreslåede formuleringer er utilstrækkelige. Betegnelsen

”ar-

bejdsmarkedsparter i Danmark” er for diffus og

tilvejebringer dermed ikke det

tilsigtede sikre retsgrundlag. Formuleringen er alt for åben, og at den vil inde-

bære, at også en lokal personaleforening eller enkeltarbejdsgiver, der forhand-

ler en kollektiv overenskomst, med rette vil kunne påberåbe sig at være ”ar-

bejdsmarkedspart i Danmark”.

3F finder det afgørende, at der tilvejebringes et

tilstrækkeligt sikkert retsgrundlag, der udelukker overenskomster af denne art

fra at kunne accepteres i forbindelse med vurderingen af, om en virksomhed

følger en relevant overenskomst.

Herudover tvivler 3F på, om betegnelsen ”arbejdsmarkedsparter i Danmark”

tilvejebringer det fornødne sikre retsgrundlag for at afvise kollektive overens-

komster indgået af parter uden for transportbranchen indeholdende løn- og

arbejdsvilkår for chauffører, som ikke matcher branchens generelle niveau. For

3F er det afgørende, at lovændringen tilvejebringer et tilstrækkeligt sikkert

retsgrundlag på området. For 3F at se forudsætter det, at det i lovgivningen

med den nødvendige klarhed fremgår, at de pågældende parter skal være re-

præsentative for transportbranchen på landsplan. Et sådant sikkert retsgrund-

lag kan efter 3F’s vurdering opnås ved at formuleringen ”arbejdsmarkedsparter

i Danmark” erstattes af formuleringen ”de mest repræsentative arbejdsmar-

kedsparter i Danmark,

og som gælder på hele det danske område”.

En anden problemstilling

knytter sig til formuleringen ”som gælder på hele det

danske område”. Det bør klart fremgå af loven, at en (lokal) aftale ikke uden

videre skal anerkendes som landsdækkende, blot fordi den påberåber sig dette,

da to lokale ”arbejdsmarkedsparter i Danmark” i en kollektiv overenskomst kan

aftale, at overenskomsten skal have gyldighed for hele Danmark.

3F kan i øvrigt

tilslutte sig LO’s høringssvar.

ATAX finder, at der i vurderingen af, hvorvidt en overenskomst kan betragtes

som landsdækkende, bør indgå elementer som, hvem der er parter, om disse

kan påberåbe sig at være repræsentative på hele det danske område, og om

overenskomsten indeholder bestemmelser, der i sin helhed gør, at den stem-

mer overens med normerne på det danske arbejdsmarked.

Endvidere bør det fremgå af lovforslagets bemærkninger, at de foreslåede æn-

dringer indebærer, at man ikke kan følge enhver kollektiv overenskomst på

området uanset dens indhold, men at lovforslaget indebærer et normativt

bundniveau svarende til kollektive overenskomster, der gælder på hele det dan-

ske område.

Krifa bemærker, at der i de nye regler alene anføres, at man skal følge niveauet

i de landsdækkende overenskomster. Hvis der menes, at der er givet hjemmel

til at udfinde et generelt niveau, opfordrer Krifa til, at dette skrives eksplicit.

Side 7/12

L 118 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

Det ville gøre det hele klarere, hvis man fra lovgivers side regulerede området

for flexkørsel i biler med OST-tilladelser, idet der i dag findes forskellige regu-

leringer i overenskomsterne. Man kan enten anvende analogien til taxikørsel,

hvor hovedreglen er provisionskørsel, eller analogien fra rutekørsel i busser,

hvor provisionskørsel er forbudt.

Brancheforeningen for Forretningslimousiner anfører, at limousinekørsel er

stærkt sæsonbetonet. Der er måneder, hvor omsætningen er ringe og ligger på

et niveau på 25 % i forhold til måneder, hvor omsætningen er bedst. En time-

løn, der anvendes året rundt, kan ganske enkelt ikke anvendes. Det er utvivl-

somt forklaringen på, at ingen eller få vognmænd limousinevognmænd er med-

lem af arbejdsgiverorganisationer, der har indgået landsdækkende overens-

komster. Hvis det bliver et lovkrav, at foreningens medlemmer skal efterleve en

af disse overenskomster, vil der ved lov blive påtvunget branchen efterlevelse af

standarder, der er aftalt mellem aktører, der ikke har nogen indsigt i eller reel

repræsentation af limousinebranchen. Det ville naturligvis være en mulighed,

at limousinebranchen indgik i forhandlinger om kollektive overenskomster, der

var specielt møntet på denne branche. Det skal dog understreges, at lovforsla-

get direkte modarbejder et sådant tiltag, hvis det bliver et lovkrav, at kun

landsdækkende kollektive overenskomster kan følges. Det vil forhindre lokale

tiltag.

Formålet med lovforslaget er ikke at reetablere den retstilstand, som Trafik-

og Byggestyrelsen administrerede efter frem til Højesterets dom. Efter styrel-

sens daværende praksis skulle chauffører, der udførte godskørsel, buskørsel

eller offentlig servicekørsel aflønnes i overensstemmelse med en landsdæk-

kende brancheoverenskomst. Sådanne brancheoverenskomster var overens-

komster mellem 3F og en række arbejdsgiverorganisationer samt mellem

Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagbevægelse.

Med lovforslaget indføres udtrykkelig lovhjemmel til at sikre, at indehaveren

af en tilladelse til godskørsel, buskørsel, taxikørsel, limousinekørsel, syge-

transport eller offentlig servicetrafik skal følge de bestemmelser om løn- og

arbejdsvilkår for chauffører, som findes i de kollektive overenskomster, der er

indgået af arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det dan-

ske område.

Kravet om, at den kollektive overenskomst skal være indgået af arbejdsmar-

kedsparter i Danmark, betyder, at den kollektive overenskomst skal være

indgået af to danske arbejdsmarkedsparter. Kravet vil således ikke være op-

fyldt, hvis den ene eller begge arbejdsmarkedsparter er udenlandske.

Det vil være en konkret vurdering, om en kollektiv overenskomst er lands-

dækkende. Det vil ofte fremgå af en kollektiv overenskomst, hvilket geografisk

område den dækker. Hvis den kollektive overenskomst efter sin ordlyd er

landsdækkende, vil den klart leve op til kravet. Hvis den geografiske dækning

Side 8/12

L 118 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

ikke er angivet i den kollektive overenskomst, vil det være op til en fortolkning

af overenskomsten, om den kan anses for at være landsdækkende, således at

den lever op til kravet.

Efter lovforslaget vil flexkørsel i OST-biler kunne udføres som provisionskør-

sel, hvis tilladelsesindehaveren følger en kollektiv overenskomst, der er indgå-

et af arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske

område, der fastsætter bestemmelser herom.

På limousineområdet vil der være mulighed for at indgå overenskomster,

hvor der tages højde for de særlige vilkår i branchen. Kravet om, at overens-

komsten er landsdækkende, skal endvidere være opfyldt.

Trafik- og Byggestyrelsen vil på sin hjemmeside offentliggøre, hvilke kollekti-

ve overenskomster, som styrelsen har kendskab til, og som kan anerkendes

som kollektive overenskomster, der er indgået af arbejdsmarkedsparter i

Danmark, og som gælder på hele det danske område. Indholdet af disse kol-

lektive overenskomster vil tillige være tilgængelig via Trafik- og Byggestyrel-

sens hjemmeside.

Side 9/12

4. Kontrolbeføjelser i henhold til taxiloven

TiD bakker op om udvidelsen af myndighedskontrollen. En sådan udvidelse bør

i videst muligt omfang sikre ensartet kontrol med forholdene i markedet, at

kontrollen ikke overlades diskretionært til privatretlige aftaleforhold via f.eks.

kontraktbestemmelser, arbejdsklausuler etc., der kan medføre uensartet kon-

trol og regulering af løn og arbejdsforhold, at tilsynsmyndigheden og trafiksel-

skaberne ikke opbygger parallel kontrolkapacitet, hvilket er ineffektivt og om-

kostningstungt, og at der kan følges op med sanktioner, som ligger ud over de

beføjelser, der følger af eventuel misligholdelse af privatretlige kontraktforhold.

Trafik- og Byggestyrelsen fører tilsyn med, at indehavere af tilladelser til of-

fentlig servicetrafik fortsat opfylder betingelserne for at have tilladelser her-

under, at de overholder lovgivningens krav om løn- og arbejdsvilkår for

chauffører.

Trafik- og Byggestyrelsens tilsyn bygger dels på målrettede kontrolindsatser

baseret på konkrete overvejelser, dels på grundlag af en løbende dialog med

arbejdsmarkedets parter og trafikselskaberne, herunder også under indtryk

af konkrete indikationer fra disse om uregelmæssigheder på området.

Kommunerne fører tilsyn med, at indehavere af tilladelser til taxikørsel, li-

mousinekørsel og sygetransport fortsat opfylder betingelserne for at have

tilladelser herunder, at de overholder lovgivningens krav om løn- og arbejds-

vilkår for chauffører.

L 118 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

Lovforslaget gør det mere effektivt for såvel Trafik- og Byggestyrelsen som

for kommunerne at føre kontrol med tilladelsesindehavernes overholdelse af

reglerne om løn- og arbejdsvilkår for chauffører. Dette skyldes, at myndighe-

derne med lovforslaget får mulighed for at pålægge ugentlige tvangsbøder

over for tilladelsesindehavere, der sidder påbud om indsendelse af dokumen-

tation for løn- og arbejdsvilkår overhørigt.

Det ligger uden for taxilovgivningens rammer at fastsætte betingelser for,

hvorledes regionale trafikselskaber og andre offentlige udbydere af kørsels-

opgaver skal tilrettelægge deres udbudsform.

5. Overenskomstnævnet

ATAX finder, at foreningen som den største overenskomstpart på taxi- og OST-

området, bør have sæde i overenskomstnævnet, når dette beskæftiger sig med

disse tilladelsesområder.

KL finder det positivt, at en kommune ifølge lovforslaget kan høre overens-

komstnævnet om, hvorvidt taxilovens § 5, stk. 5, er overholdt. Kommunerne får

derved bedre muligheder for at skaffe oplysninger til brug for en afgørelse.

TiD finder det positivt, at lovforslaget lægger op til at styrke tilsynet med over-

holdelsen af løn- og arbejdsvilkår for chauffører ved at udvide overenskomst-

nævnets virksomhed til også at omfatte erhvervsmæssig personbefordring i

personvogne.

Det er fastsat i godskørselsloven, at overenskomstnævnet suppleres med en

repræsentant fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerside fra andre

relevante overenskomstparter ved behandling af sager, der vedrører over-

enskomster indgået af disse. ATAX vil således have mulighed for at deltage i

overenskomstnævnets møder, når der behandles sager om ATAX- overens-

komsten.

6. Bemyndigelsesbestemmelsen i taxiloven

DA finder, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter der i be-

kendtgørelsesform kan fastsættes regler for hvilke kollektive overenskomster,

der anses for indgået af arbejdsmarkedets parter i Danmark, og som gælder på

hele det danske område, bryder med den danske model, hvor det er parterne

selv og i den sidste ende domstolene eller Arbejdsretten, der tager stilling her-

til.

Hvis man ønsker at give de relevante myndigheder et indledende grundlag at

administrere de nye bestemmelser i taxiloven på, bør dette efter DA’s opfattelse

ske på en måde, der ikke bryder med dette grundlæggende princip i den danske

model. Derudover bør det sikres, at der er klar adgang til at få prøvet vurderin-

Side 10/12

L 118 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

gen af, om en kollektiv overenskomst lever op til kravene ved domstolene eller i

Arbejdsretten.

Baggrunden for, at det er fundet nødvendigt at bemyndige transport- og byg-

ningsministeren til at fastsætte regler herom, er, at overtrædelse af taxilovens

§ 5, stk. 5, straffes med bøde.

For at sikre den fornødne klarhed over, hvilke kollektive overenskomster, der

anses for indgået af arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele

det danske område, vil dette blive fastsat i bekendtgørelsesform.

Transport- og bygningsministeren vil forud for udarbejdelsen af bekendtgø-

relsen indhente udtalelser fra arbejdsmarkedets parter til brug for vurderin-

gen af, hvilke kollektive overenskomster, der anses for indgået af arbejdsmar-

kedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Når det er blevet fastsat, hvilke kollektive overenskomster der anses for ind-

gået af arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske

område, vil indholdet af disse kollektive overenskomster være tilgængelig via

Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside.

7. Overgangsbestemmelse

TiD finder, at det bør overvejes, om der skal indføres en overgangsbestemmel-

se. Baggrunden herfor er, at der kan være tilladelsesindehavere, der har indgået

kollektive overenskomster, der ikke lever op til de kollektive landsdækkende

overenskomster.

Der er nu blevet indsat en overgangsbestemmelse i lovforslaget. Overgangs-

bestemmelsen har til formål at sikre, at der ikke med lovforlaget sker ekspro-

priative indgreb, jf. grundlovens § 73.

Indehavere af en tilladelse til godskørsel, buskørsel, taxikørsel, limousinekør-

sel, sygetransport eller offentlig servicetrafik, der har indgået en kollektiv

overenskomst før lovens ikrafttræden, der ikke er indgået af arbejdsmarkeds-

parter i Danmark, eller som ikke gælder på hele det danske område, skal først

opfylde kravet i lovforslaget fra det tidspunkt, hvor de pågældende kollektive

overenskomster udløber eller kan opsiges til ophør, eller når tilladelsen bort-

falder, tilbagekaldes eller udløber.

Side 11/12

L 118 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

Bilag 1

Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik

ATAX Arbejdsgiverforening for taxibranchen

Brancheforeningen for Limousine Vognmænd

Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Erhverv

Dansk Taxi Råd

Dansk Transport og Logistik

Danske Advokater

Danske Biludlejere

Danske Busvognmænd

Danske Handicaporganisationer

Danske Regioner

Danske Speditører

Det Centrale Handicapråd

Det Økologiske Råd

DI Transport

Fagligt Fælles Forbund

Foreningen EP-Danmark

Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL)

ITD - Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport

Kristelig Arbejdsgiverforening

Kristelig Fagbevægelse

Landbrug og Fødevarer

NOAH

–

Trafik

Overenskomstnævnet v/formanden

Rådet for Sikker Trafik

Taxa 4x35

TaxiNord

Trafikselskaberne i Danmark

Økonomisk Forening For Persontransport

Side 12/12