L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 117 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Handicap

Sagsbehandler

Nanna Julie Jør-

gensen og Lene

Brøcker

Sagsnr.

2015 - 6190

Dato

18-12-2015

Notat

Bemærkninger til høringssvarene vedr. forslag til lov om ændring af lov

om social service (Revision af hjemmetræningsordningen, herunder tyde-

liggørelse af kravet om udredning, inddragelse af sundhedsfaglige kompe-

tencer, tydeliggørelse af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.)

Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring den 12. november 2015 med svarfrist den 10.

december 2015 hos ABA-foreningen, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Autismeforenin-

gen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Sygeplejerråd, Danske Handicaporganisationer, Dansk Pædiatrisk Selskab,

Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på

Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Epilepsiforeningen, Ergoterapeutfor-

eningen, Danske Fysioterapeuter, Hjernebarnet, KL, Lægeforeningen, Sammenslut-

ningen Unge med Handicap og Sjældne Diagnoser. Herudover har lovforslaget været

tilgængeligt på Høringsportalen.

Modtagne høringssvar

Følgende har svaret: ABA-foreningen, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Danske Fysiote-

rapeuter, Danske Handicaporganisationer, Den Uvildige Konsulentordning på Handi-

capområdet, Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen, Hjernebarnet og KL.

Herudover er der modtaget svar fra Caia Davida og Tina Riddersholm Hansen, som

begge har afgivet høringssvar som privatpersoner, samt fra Aarhus Kommune.

Ændringer på baggrund af høringsrunden

Der er ud over sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer i bemærknin-

gerne til lovforslaget foretaget følgende ændringer på baggrund af høringsrunden:

- I lovteksten og bemærkningerne er det præciseret, at der i servicelovens § 182,

stk. 2, fremover skal henvises til servicelovens § 32 a, stk. 6. Servicelovens §

182, stk. 2, fastslår, at beløbet til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. re-

guleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.

- I bemærkningerne er det præciseret, at kommunen kan vælge at gennemføre

tilsyns- og opfølgningsbesøg ud over de to lovpligtige tilsynsbesøg, hvis der

er behov herfor. Dette vil også blive præciseret i bekendtgørelsen.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

I bemærkningerne er målgruppen for inddragelse af relevante, sundhedsfagli-

ge kompetencer blevet tydeliggjort.

I bemærkningerne er der foretaget visse sproglige rettelser for at sikre, at gæl-

dende ret i forhold til tilkendelse af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

er gengivet præcist og dækkende.

Bemærkninger til lovforslaget

A. Generelle bemærkninger

ABA-foreningen, Danske Handicaporganisationer, Dansk Epilepsiforeningen og Ergo-

terapeutforeningen er overordnet positive over for grundelementerne og intentionerne

i forslaget.

Kommentarer

Med lovforslaget foreslås det, at alle servicelovens bestemmelser om hjemmetræning

samles i en ny bestemmelse, § 32 a, for at synliggøre hjemmetræningsordningen.

Med dette lovforslag foreslås derudover en række justeringer i hjemmetræningsregler-

ne, som dels skal gøre reglerne mere klare og nemmere at arbejde med, dels skal un-

derstøtte, at afgørelser om hjemmetræning tager afsæt i en samlet vurdering af barnets

eller den unges tarv og trivsel, bl.a. via indførelse af krav om målrettet inddragelse af

sundhedsfaglige kompetencer.

Lovforslaget har overordnet til formål at fremtidssikre hjemmetræningsordningen, så

familier til børn og unge med varigt og betydeligt nedsat funktionsevne også fremover

kan få støtte til at hjemmetræne deres børn som alternativ til et offentligt tilbud efter

servicelovens § 32.

B. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer

1. Begrebet hjemmetræning

ABA-foreningen er positiv overfor, at begrebet hjemmetræning indføres i loven, men

ønsker, at formuleringen ’i hjemmet’ udelades i beskrivelsen af hjemmetræningsord-

ningen. Baggrunden herfor er dels et ønske fra foreningen om at tydeliggøre, at dele af

træningen kan foregå udenfor hjemmet, dels et ønske om at skabe mulighed for bedre

koordination og samarbejde mellem hjemmetræning og dagtilbud/skole. Foreningen

anfører særligt, at det vil være gavnligt at skabe mulighed for, at personalet i barnets

daginstitution eller skole har adgang til, efter behov, at deltage i møder mellem foræl-

drene og hjemmetræningssupervisoren, eller at supervisoren kan komme med råd og

vejledning i institutionen, hvis der skulle være behov for det.

Kommentarer

Formålet med forslaget om at skrive begrebet hjemmetræning ind i § 32, stk. 1, 3. pkt.,

er at gøre det klarere for både kommunalbestyrelser og forældre, at serviceloven også

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

indeholder regler om hjemmetræning. Endvidere kan hjemmetræningsreglerne med

fordel placeres i en selvstændig bestemmelse af hensyn til lovtekstens overskuelighed.

Det er dog ikke intentionen med forslaget, at der skal ændres på de overordnede ram-

mer for hjemmetræningen. Hjemmetræningen vil således også fremover som ud-

gangspunkt primært skulle foregå i hjemmet, ligesom det også fremover vil være for-

ældrene, som har det primære ansvar for træningen.

Formuleringen ’hjemmetræning i hjemmet’ skal derfor fortsat fortolkes så bredt, at der

vil være mulighed for, at dele af træningen kan foregå udenfor hjemmets fire vægge,

fx i det offentlige rum. Dette vil blive tydeliggjort i den foreslåede opdatering af vej-

ledningen.

Da reglerne om hjemmetræning regulerer den træningsindsats, forældrene - evt. med

assistance fra supervisorer eller andre hjælpere – yder overfor barnet eller den unge,

vil hjemmetræningsreglerne dog heller ikke fremover regulere et eventuelt samarbejde

mellem forældre/supervisorer og dagtilbud eller andre offentlige tilbud. Selv om et

sådant samarbejde således heller ikke fremover vil kunne finansieres via reglerne om

hjemmetræning, er der dog intet i hjemmetræningsreglerne der forhindrer, at et sådant

samarbejde kan finde sted.

2. Rammer for udredning, godkendelse og tilsyn

2.a. Om begrebet ’Tarv og trivsel’

ABA-foreningen og Hjernebarnet anfører, at den foreslåede tilføjelse til bestemmel-

serne om godkendelse af hjemmetræning om, at hjemmetræningen fremmer barnets

eller den unges tarv og trivsel, vil kunne svække familiernes retssikkerhed. ABA-

foreningen er enig i intentionen bag den foreslåede ændring, men anfører, at bestem-

melsen vil give kommunerne mulighed for at afvise ansøgninger om hjemmetræning

på et usagligt grundlag, alene med henvisning til, at træningen ikke skønnes at fremme

barnets tarv og trivsel.

Kommentarer

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, afsnit 2.2.2 og 2.2.3, er formålet med

forslaget om at indføje ordene ’fremme barnets tarv og trivsel’ alene at tydeliggøre, at

afgørelser om hjemmetræning skal tage afsæt i en samlet vurdering af barnets eller

den unges tarv og trivsel under hensyntagen til barnets eller den unges støttebehov,

alder og udvikling.

Det skal understreges, at forslaget om at indføje ordene ’fremme barnets tarv og triv-

sel’ i øvrigt ikke berører afgrænsningen af målgruppen for hjemmetræning. Betingel-

serne for at være omfattet af målgruppen, og kravene til, at en hjemmetræningsordning

kan godkendes, videreføres således uændret.

Tilføjelsen ændrer ikke på det forhold, at kommunale afgørelser altid skal være sagli-

ge og velbegrundede. Det vurderes derfor ikke, at tilføjelsen vil øge risikoen for, at

kommunerne giver afslag på ansøgninger om hjemmetræning på et usagligt grundlag,

alene med henvisning til, at træningen ikke skønnes at fremme barnets tarv og trivsel.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

2.b. Om frister for sagsbehandlingen

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet og Hjernebarnet foreslår, at der

fastsættes en frist for, hvornår der senest skal være truffet afgørelse efter § 32 a.

Kommentarer

Problemstillinger om kommunernes sagsbehandlingstider, herunder Hjernebarnets

ønske om fastsættelse af en frist for, hvornår der senest skal være truffet afgørelse

efter § 32 a, blev drøftet indgående under de politiske forhandlinger, som gik forud for

indgåelse af den politiske aftale om revisionen af hjemmetræningsreglerne den 9. ok-

tober 2015.

Drøftelserne mundede ud i en enighed om, at lovforslaget ikke skal indeholde fastsæt-

telse af loft for sagsbehandlingstider. Baggrunden herfor var følgende forhold: Rets-

sikkerhedsloven slår fast, at kommunerne skal tage stilling til ansøgninger om hjælp

hurtigst muligt, hvilket også gælder i sager om hjemmetræning. Der vil ofte være tale

om meget komplicerede sager, som det af gode grunde tager tid at sagsbehandle. Des-

uden vurderes det ikke, at der er grundlag for at indføre særlige regler om oppriorite-

ring af sager om hjemmetræning frem for andre sager på det sociale område.

Drøftelserne førte dog samtidig til en bred enighed om, at der i dag er udfordringer

med de kommunale sagsbehandlingstider, at kommunalbestyrelsen bør have særligt

fokus på at sikre en hurtig sagsbehandling, samt at det er vigtigt, at de kommunale

sagsbehandlere har et godt kendskab til reglerne og er opmærksomme på at informere

forældrene om muligheden for at hjemmetræne.

Aftalepartierne blev på denne baggrund enige om, at det er afgørende for at opnå en

positiv effekt af lovrevisionen, at der igangsættes initiativer, som samlet set skal styrke

forældres og kommuners kendskab til reglerne og styrke sagsbehandlingen på områ-

det, blandt andet gennem en opdatering af håndbogen om hjemmetræning.

Aftalepartiernes ønsker om styrkelse af sagsbehandlingen er afspejlet i lovforslagets

indledning, afsnit 10-12.

2.c. Om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer

Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen bakker op om, at der med lov-

forslaget stilles krav til kommunerne om målrettet inddragelse af sundhedsfaglige

kompetencer. Danske Fysioterapeuter udtrykker samtidig bekymring for, om autorise-

rede sundhedspersoner kan løfte opgaven uden at komme på kant med autorisationslo-

ven, da der ofte hjemmetrænes efter alternative metoder, som ikke lever op til almin-

deligt anerkendte standarder. Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen øn-

sker, at der gøres op med forældrenes frie valg af metode og efterlyser, at der i lovgiv-

ningen stilles krav om, at der alene må hjemmetrænes efter evidensbaserede metoder.

Hjernebarnet støtter ønsket om, at sundhedsfaglige kompetencer inddrages i kommu-

nernes arbejde med hjemmetræning, men anfører også, at de hjemmetrænede børn

allerede i dag tilses mange gange i løbet af et år af danske, sundhedsfaglige personer.

Samtidig finder Hjernebarnet det særdeles problematisk, når sundhedsfagligt persona-

le fra et paradigme skal vurdere elementer i et andet paradigme uden at have de fagli-

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

ge forudsætninger herfor. Samlet set frygter Hjernebarnet, at inddragelsen af sund-

hedsfaglige kompetencer vil medføre større problemer med at få bevilget hjemmetræ-

ning.

KL anerkender, at der kan være behov for at inddrage relevante sundhedsfaglige kom-

petencer i godkendelse af og tilsyn med hjemmetræningen, men ønsker ikke, at der

stilles krav herom i lovgivningen. I forbindelse med den økonomiske høring om lov-

forslaget har KL desuden anført, at der for at få et klarere billede af målgruppens stør-

relse er brug for en uddybning i lovforslagets bemærkninger i forhold til beskrivelse af

målgruppen for inddragelse af relevante, sundhedsfaglige kompetencer.

Kommentarer

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, afsnit 2.2.2, er formålet med forsla-

get at skabe sikkerhed for, at relevante sundhedsfaglige kompetencer inddrages i be-

handlingen af sager, hvor hjemmetræningen indeholder fysiske, sundhedsfaglige træ-

ningselementer.

Baggrunden herfor er blandt andet SFI-evalueringen fra december 2014, hvor kom-

munerne bl.a. giver udtryk for, at reglerne er svære at administrere, og at de mangler

faglig viden om metoderne. Denne usikkerhed gælder ikke mindst i forhold til alterna-

tive træningsmetoder, som indeholder fysiske, sundhedsfaglige træningselementer.

Samtidig har Sundhedsstyrelsen og Dansk Pædiatrisk Selskab tidligere givet udtryk

for bekymring for, at der i nogle træningskoncepter anvendes udokumenterede meto-

der, hvoraf nogle fx anses for at være potentielt farlige.

Såvel sagsbehandlernes usikkerhed som de sundhedsfaglige bekymringer vurderes at

kunne mindskes, hvis der skabes sikkerhed for, at relevante sundhedsfaglige kompe-

tencer inddrages i behandlingen af sager, hvor hjemmetræningen indeholder fysiske,

sundhedsfaglige træningselementer.

I forhold til ønsket om, at der gøres op med forældrenes frie valg af metode, og at der i

lovgivningen stilles krav om, at der alene må hjemmetrænes efter evidensbaserede

metoder, henvises til lovforslagets specifikke bemærkninger til nr. 4, afsnit om § 32 a,

stk. 1. Heraf fremgår det, at aftalepartierne har ønsket at fastholde de eksisterende

kriterier for godkendelse af hjemmetræning. Lovforslaget vil derfor ikke ændre på, at

træningen kan foregå efter konventionelle metoder, dvs. metoder der almindeligvis

anvendes i de offentlige tilbud, eller efter alternative metoder, dvs. metoder der tradi-

tionelt ikke indgår i de offentlige tilbud.

I forhold til bemærkningerne om, at de hjemmetrænede børn allerede i dag ofte tilses

af sundhedsfaglige personer, og at det er problematisk, når sundhedsfagligt personale

fra et paradigme skal vurdere elementer i et andet paradigme, henvises til ovenstående

gengivelse af formålet med forslaget om inddragelse af sundhedsfaglige personer.

Med forslaget sikres det, at de kommunale myndigheder, som har ansvaret for indsat-

sen overfor de hjemmetrænede børn og unge, inddrager relevante sundhedsfaglige

kompetencer direkte i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med hjemmetræ-

ningsordningerne. Det vil være op til den enkelte kommune at vurdere, hvilke sund-

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

hedsfaglige kompetencer der er brug for at inddrage i den enkelte sag med afsæt i den

hjemmetræningsmetode, der ønskes godkendt. Inddragelsen af de sundhedsfaglige

kompetencer forventes at styrke grundlaget for sagsbehandlingen – herunder dialogen

med forældrene om hjemmetræningen.

Den styrkede inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer forventes at kunne medføre

ændringer i sammensætningen af træningsprogrammet eller tilrettelæggelsen af nogle

af de fysiske, sundhedsfaglige elementer i visse hjemmetræningsordninger, og forven-

tes undtagelsesvist at kunne medføre, at enkelte hjemmetræningsordninger ikke kan

godkendes eller må ophøre, fordi de vurderes ikke at være sundhedsfagligt forsvarlige.

Men det er ikke forventningen, at forslaget vil medføre et generelt fald i antallet af

godkendte hjemmetræningsordninger.

I forhold til ønsket om, at der ikke stilles krav om inddragelse af sundhedsfaglige

kompetencer i lovgivningen, henvises til ovenstående gengivelse af formålet med for-

slaget om inddragelse af sundhedsfaglige personer. Det er således vurderingen, at et

krav i lovgivningen er den bedste løsning i forhold til at sikre, at de relevante sund-

hedsfaglige kompetencer altid inddrages i sagsbehandlingen i alle kommuner, og der-

med at der dermed skabes en klar, ensartet ramme for kommunernes sagsbehandling,

når der hjemmetrænes efter metoder, der indeholder fysiske/sundhedsfaglige elemen-

ter.

Omkring målgruppen for kravene om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer er

formålet med kravene som nævnt at skabe sikkerhed for, at relevante sundhedsfaglige

kompetencer inddrages, så vurderingen af fysiske, sundhedsfaglige elementer sker på

sikkert fagligt grundlag. Kravet om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer vil

dog som udgangspunkt ikke omfatte træningsmetoder, som alene eller i altovervejende

grad fokuserer på at styrke kognitive og sociale færdigheder, sprog mv., heller ikke

hvis der i disse træningsmetoder eventuelt indgår ikke-intensive fysiske, sundhedsfag-

lige elementer i et ikke-væsentligt omfang. Bemærkninger til lovforslaget er blevet

udbygget, så dette fremgår mere klart.

2.d. Om muligheden for at kombinere hjemmetræning med skoletilbud

Tina Riddersholm Hansen anfører et ønske om, at det i loven gøres klart, at der er

mulighed for at kombinere specialskole med hjemmetræning, og at dette kræver, at

børnene får reduceret timeantal i skolen.

Kommentarer

Omkring dette ønske skal det understreges, at servicelovens regler om hjemmetræning

giver mulighed for at kombinere hjemmetræning med fx et kommunalt dagtilbud eller

skolegang, hvis hjemmetræningen imødekommer de betingelser, som fremgår af lo-

ven. Denne mulighed videreføres uændret. Lovforslaget vil ikke ændre på, at special-

skoler skal følge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings regler om timetal

og skoledagens længde. Der vil derfor heller ikke fremover være fastsat særlige regler

om timereducering på specialskoler i forhold til hjemmetræning, hverken i servicelo-

ven eller i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings lovgivning.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

3. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

ABA-foreningen, Caia Davida og Hjernebarnet anfører, at lovforslaget ikke i tilstræk-

keligt omfang sikrer en ensartet praksis i kommunerne i forhold til familier, som både

hjemmetræner og hjemmeunderviser deres børn. Caia Davida foreslår, at kommunerne

forpligtes til ikke at reducere hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for disse

familier. Hjernebarnet forslår, at det anføres i loven, at når en hjemmetræningsordning

fortsættes uændret som supplement til hjemmeundervisning, så skal hjælpen til dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste også fortsætte uændret.

Ankestyrelsen ønsker, at de dele af lovforslaget, som omhandler rammerne for tilken-

delse af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, gennemskrives med henblik på at

sikre, at gældende ret gengives præcist og dækkende i lovforslaget. Derudover foreslår

Ankestyrelsen, at der skabes hjemmel til at tilkende hjælp til dækning af tabt arbejds-

fortjeneste direkte i servicelovens § 32 a, hvor der i dag i § 32, stk. 7, henvises de ge-

nerelle bestemmelser herom i servicelovens §§ 42 og 43.

Danske Handicaporganisationer ønsker, at det direkte i § 32 a, stk. 5, anføres, at afgø-

relser om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i hjemmetræningssager altid skal

tage afsæt i en vurdering af barnets og familiens samlede behov.

Kommentarer

Problemstillingerne om tildeling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til fa-

milier, der både hjemmetræner og hjemmeunderviser deres børn, blev drøftet indgåen-

de under de politiske forhandlinger, som gik forud for indgåelse af den politiske aftale

om revisionen af hjemmetræningsreglerne.

Drøftelserne førte til enighed om, at den kommende lovrevision skal tydeliggøre ram-

merne for tildeling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for denne type af

familier, så kommunerne er helt opmærksomme på hvilke overvejelser, der skal ligge

til grund, inden der træffes afgørelse i sådanne sager. Der var samtidig enighed om, at

det skal tydeliggøres, at der ikke er hjemmel til at yde hjælp til dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning.

Denne enighed er afspejlet i de foreslåede ændringer til § 32 a, stk. 5, samt i afsnit

2.3.2 i bemærkningerne til lovforlaget.

Omkring rammerne for tildeling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til fa-

milier, som både hjemmetræner og hjemmeunderviser deres børn, er der foretaget

visse sproglige rettelser i lovforslagets bemærkninger for at sikre, at gældende ret er

gengivet præcist og dækkende. Derudover vil der med afsæt i bemærkningerne til

lovforslaget ske en tydeliggørelse af disse rammer på vejledningsniveau, herunder

særligt afsnit 2.3.2 og bemærkningerne til nr. 4, den foreslåede § 32 a, stk. 5, 1. og 2.

pkt. Et udkast til vejledningen vil blive sendt i høring i overensstemmelse med vanlig

høringspraksis.

Udmålingen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste vil også fremover skulle

ske med afsæt i servicelovens §§ 42 og 43. Der vil således ikke i lovforslaget blive

stillet særlige krav om udmåling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for

familier, som hjemmetræner og evt. hjemmeunderviser deres børn.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Der vil heller ikke med lovforslaget blive ændret på gældende praksis i forhold til

kommunernes skønsmæssige fastlæggelse af omfanget af hjemmeundervisningen, da

denne også fremadrettet vil skulle foretages med afsæt i reglerne på Ministeriet for

Børn, Undervisning og Ligestillings område.

Tydeliggørelsen af, at afgørelser om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i

hjemmetræningssager altid skal tage afsæt i en vurdering af barnets og familiens sam-

lede behov, vil, jf. også bemærkningerne til lovforslaget, blive fastlagt på vejlednings-

niveau, idet der er tale om en tydeliggørelse af gældende regler, som ikke hensigts-

mæssigt kan indføjes i lovtekst.

4. Økonomisk støtte til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv.

ABA-foreningen og Dansk Epilepsiforening påpeger, at der i lovforslagets § 32 a, stk.

6, ikke er anført, at den årlige beløbsgrænse for støtte til træningsredskaber, kurser,

hjælpere mv. er angivet i 2008-PL, og at beløbet derfor skal reguleres årligt.

ABA-foreningen og Hjernebarnet ønsker, at det i lovforslaget anføres, at vurderingen

af, om et træningsredskab mv. er nødvendigt eller ej, skal ske med afsæt i retningslin-

jerne for den metode, der hjemmetrænes efter. ABA-foreningen ønsker endvidere, at

det anføres, at kommunerne ikke kan nægte at give støtte til træningsredskaber mv.

med henvisning til, at der tale om et almindeligt forbrugsgode. KL foreslår, at der i

reglerne om støtte til træningsredskaber gives hjemmel til, at kommunerne ikke skal

yde støtte til udgifter til træningsredskaber, som normalt indgår i sædvanligt indbo.

KL foreslår endvidere, at kommunerne gives hjemmel til at bevilge træningsredskaber

mv. som udlån. Caia Davida anfører, at det med det nugældende lovforslag fortsat vil

være muligt for kommunerne at have en meget forskelligartet praksis ift. tilkendelse af

støtte til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. og ønsker, at der gøres op med dette.

ABA-foreningen og Hjernebarnet ønsker, at forslaget om at støtten kan udbetales som

et fast, månedligt beløb skal gøres til et krav i lovgivningen frem for blot en mulighed

for indgåelse af frivillige aftaler. Danske Handicaporganisationer foreslår, at retten til

at indgå frivillige aftaler om udbetaling af faste beløb til træningsredskaber, kurser,

hjælpere mv. skrives direkte ind i loven i stedet for som foreslået i bekendtgørelsen.

Kommentarer

Det fremgå af servicelovens § 182, stk. 2, at beløbet til træningsredskaber, kurser,

hjælpere mv. reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.

Lovforslaget tilrettes så det fremgår, at denne regulering fremover sker med henvis-

ning til servicelovens § 32 a, stk. 6.

Rammerne for støtte til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv., herunder spørgsmålet

om hvorvidt der kan udbetales støtte til træningsredskaber, som kan betegnes som

almindelige forbrugsgoder, blev drøftet indgående under de politiske forhandlinger,

som gik forud for indgåelse af den politiske aftale om revisionen af hjemmetrænings-

reglerne.

Drøftelserne mundede, jf. lovforslagets bemærkninger, ud i en enighed om, at foræl-

drene fremover skal have ret til økonomisk støtte til træningsredskaber, kurser, hjæl-

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

pere mv., når det er nødvendigt for at gennemføre træningen, i samme omfang som i

dag. Aftalepartierne blev tillige enige om, at der skal indføres hjemmel til, at kommu-

nerne og forældrene, hvis de er enige om det, kan indgå frivillige aftaler om, at der

udbetales et fast månedligt, halvårligt eller årligt beløb til dækning af forudsigelige

udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv.

Rammerne for tilkendelse af støtte fastholdes derfor uændret. Derfor ændrer lov-

forslaget ikke på det forhold, at kommunerne ikke kan afvise at give støtte til træ-

ningsredskaber alene med henvisning til, at disse kan karakteriseres som forbrugsgo-

der, der indgår i sædvanligt indbo. Lovforslaget ændrer heller ikke på, at det er kom-

munens ansvar at træffe afgørelse om tilkendelse af støtte til konkrete træningsredska-

ber, kurser, hjælpetimer mv., ligesom der fortsat ikke gives hjemmel til, at trænings-

redskaber mv. bevilges som udlån.

I forhold til forslaget om, at støtten kan udbetales som et fast, månedligt beløb, vurde-

res dette mest hensigtsmæssigt at kunne gennemføres som en frivillig ordning, så dette

kun gennemføres, hvis der er gensidig enighed mellem forældre og kommune om hen-

sigtsmæssigheden heraf, jf. lovforslagets bemærkninger til nr. 4, den foreslåede § 32 a,

stk. 7. Forslaget vil, jf. også bemærkningerne til lovforslaget, blive fastlagt på be-

kendtgørelsesniveau, idet der vurderes at være tale om regler på et sådant detaljerings-

niveau, at indføjelse i lovtekst ikke vil være hensigtsmæssig. Et udkast til bekendtgø-

relse vil blive sendt i høring i overensstemmelse med vanlig høringspraksis.

5. Ændring i bemyndigelsen

KL anbefaler, at det i bemærkningerne til loven og en kommende revideret vejledning

præciseres, at kommunen i konkrete sager kan vurdere, at der er behov for yderligere

tilsyns- og/eller opfølgningsbesøg, ud over de to årlige tilsynsbesøg, som der vil

komme lovkrav om.

Kommentarer

Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger samt i bekendtgørelsen, at

kommunerne kan gennemføre tilsyns- og/eller opfølgningsbesøg, ud over de to årlige

lovpligtige besøg, hvis der vurderes at være behov herfor.

6. Øvrige bemærkninger

Danske Handicaporganisationer foreslår, at det gøres obligatorisk for kommunerne at

indhente rådgivning fra VISO i sager om hjemmetræning.

Hjernebarnet henstiller til, at der i loven indføres en bestemmelse om opsættende

virkning i forbindelse med klager over kommunale afgørelser om, at familien fratages

en bevilling i forbindelse med hjemmetræningen.

Kommentarer

VISO tilbyder gratis rådgivning inden for det sociale område og på specialundervis-

ningsområdet til fagpersoner, som har brug for sparring, supplerende viden og rådgiv-

ning i forhold til at give borgeren den rette hjælp. Det er dog en grundliggende præmis

for VISO’s arbejde, at rådgivningen tilbydes på foranledning af henvendelser fra fag-

personer eller borgere. Lovforslaget vil ikke ændre på dette og vil derfor heller ikke

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

indeholde forslag om, at det gøres obligatorisk for kommunerne at indhente rådgiv-

ning fra VISO i sager om hjemmetræning.

Lovforslaget vil heller ikke indeholde forslag om indførelse af opsættende virkning i

sager, hvor en familie klager over en afgørelse om, at støtten til hjemmetræning redu-

ceres eller bortfalder. Baggrunden herfor er, at der ikke findes at være anledning til

netop i sager om hjemmetræning at se bort fra den generelle overvejelse om, at opsæt-

tende virkning betyder, at de, der ikke får medhold i Ankestyrelsen, får en uberettiget

ydelse i klageperioden.