Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 116:

Forslag til lov om ændring af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love. (Sikring af søfarendes økonomiske stilling ved rederens misligholdelse af ansættelsesforholdet, styrket sikkerhed ved større maritime anlægsprojekter, forsikring i forbindelse med vragfjernelse, effektivisering af synsvirksomheden på dykkerområdet m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 10.02.2016).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører på talerstolen er hr. Erik Christensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. L 116, som vi førstebehandler i dag, er jo et lovforslag, som indeholder flere elementer. Man kan vel sådan dele det op i fire hovedelementer og så tre mindre justeringer.

Det første hovedelement er at styrke den økonomiske sikkerhed for søfolk i de situationer, hvor rederiet har misligholdt ansættelseskontrakten, og hvor søfolkene bliver efterladt et eller andet sted ude i verden.

Det andet hovedelement er at styrke sikkerheden til søs i forbindelse med større maritime anlægsprojekter.

Det tredje hovedelement er at gennemføre lettelser i form af forbedrede forsikringsmuligheder for de maritime erhverv i forbindelse med bugsering af skibe.

Det fjerde hovedelement er, at der åbnes mulighed for, at private virksomheder kan gennemføre lovpligtige syn af dykkermateriel.

Den del af lovforslaget, som vedrører de søfarendes økonomiske sikkerhed, er en gennemførelse af de seneste ændringer af den internationale konvention om søfarendes arbejdsforhold fra 2014. Og medmindre Danmark skal afvise de her ændringer, skal de være godkendt af Folketinget seneste den 18. juli i år og være gennemført i dansk ret senest den 1. januar 2017. Forslaget er i øvrigt fremlagt af ILO på baggrund af anbefalinger fra både redernes og de søfarendes organisationer.

I forhold til at sikre de søfarendes økonomiske stilling skal rederne fremover tegne en forsikring eller stille anden finansiel sikkerhed, således at i tilfælde, hvor søfarende ikke er dækket af Lønmodtagernes Garantifond, får de søfarende beskyttelse gennem rederiets forsikring eller anden sikkerhedsstillelse. Rederiets forsikring eller anden tilsvarende finansiel sikkerhed skal være godkendt af Søfartsstyrelsen. Det er dog således, at Lønmodtagernes Garantifond dækker i langt de fleste tilfælde, men der er tilfælde, hvor garantifonden ikke dækker, og det er det hul, der lukkes med forslaget.

Forslaget betyder, at søfolk i tilfælde af misligholdelse af ansættelseskontrakten, hvor de bliver efterladt eller ikke har fået løn i mindst 2 måneder, sikres løn og andre vederlag i op til 4 måneder. Dertil kommer, at det af skibenes såkaldte MLC-certifikat skal fremgå, at de søfarende er dækket af den finansielle sikkerhed, så det på den måde bliver lettere at vurdere, om reglerne overholdes.

Det andet element i lovforslaget er at styrke sikkerheden ved større maritime anlægsprojekter. Forslaget betyder, at bygherren får medansvar for at sikre både planlægning og koordination af de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at arbejdet på de skibe, der eksempelvis opfører vindmølleparker, kan foregå sikkert, og at der også tages hensyn til både sundhed og forureningsforebyggelse.

Forslaget er et supplement til arbejdsmiljøloven og ændrer lov om sikkerhed til søs, søloven og lov om skibes besætning. Erhvervs- og vækstministeren får hermed bemyndigelse til at fastsætte regler om, at bygherren skal medvirke til, at bygge- og anlægsvirksomheder, der foregår helt eller delvis til søs, bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det gælder også i forhold til virksomheder, der indvinder olie og gas, og disse områder er dækket andetsteds, hvorfor de ikke vil blive en del af den kommende bekendtgørelse.

Det tredje element i lovforslaget er en forbedring af selskabers forsikringsmuligheder i forbindelse med vragfjernelse, således at den, der foretager bugsering af et vrag, kun er ansvarlig for udgifterne til bugsering, hvis den, der anmoder om bugsering, ikke har tegnet den lovpligtige vragfjernelsesforsikring og heller ikke selv kan dække omkostningerne. Forslaget gør det lettere at tegne forsikring i forbindelse med bugsering, mens det også sikres, at regningen for bugseringen ikke ender hos staten.

Det fjerde element i lovforslaget er, at erhvervs- og vækstministeren får mulighed for at autorisere klassifikationsselskaber m.v., der kan foretage lovpligtige syn af dykkerudstyr, så det fremover ikke kun er Søfartsstyrelsen, der kan forestå disse lovpligtige syn.

Herudover er der de tre mindre justeringer. Det er en forenkling af reglerne om skibsofficerernes fratrædelsesordning, justering vedrørende virksomheders indberetning til Den Internationale Fond for Olieskadeerstatning og justering af regler om skibsregistrering.

Som det fremgår af høringssvarene, er der faktisk en generel opbakning til lovforslaget, og Socialdemokraterne kan også bakke op om det her lovforslag. Og så har jeg lovet at meddele på De Radikales vegne, at de også bakker op om lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Erik Christensen. Næste ordfører på talerstolen er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Socialdemokraternes ordfører var jo så flink på vegne af hele Folketinget at orientere om alle de fire grundpræmisser, der ligger i det her aktuelle lovforslag, og det, der ligger til grund for det, og hvad det er, der skal – man kan sige – sættes i søen for at blive i det lidt morsomme. Men det ændrer jo ikke på, at de fire forslag, som det dækker over, faktisk er til gavn for Danmark og for de folk, som har deres ansættelse inden for de maritime erhverv i Danmark.

Som der blev sagt tidligere, er det jo sådan, at med det her lovforslag får vi sikret de søfarende nogle ændringer set i forhold til, at de er sikre på at få deres løn op til 4 måneder efter i de enkelte tilfælde, hvor de f.eks. oplever, at deres arbejdsgiver misligholder deres ansættelseskontrakt og ikke udbetaler dem den berettigede løn og andre vederlag. Det er jo selvfølgelig efter Dansk Folkepartis opfattelse ganske fornuftigt, at vi ændrer det til det bedre der, og at vi også kommer i tråd med de internationale konventioner, som der ligger for søfarendes arbejdsforhold.

Så er der det med hensyn til styrkelse af sikkerheden til søs, netop at ved de større maritime projekter får bygherrerne, dem, der står for driften, selvfølgelig også fremover et større medansvar for at sikre sikkerheden i forbindelse med de projekter.

Så er der med hensyn til lettelser og effektiviseringer i de maritime erhverv, og der er det de her justeringer i ansvarsreglerne i forbindelse med bugsering af skibe. Det er måske et af de steder, hvor jeg har behov for at sige, at der skal vi i hvert fald have undersøgt den kritik, der har været bragt fra Rederiforeningen, og set i forhold til, at de danske slæbebådsrederier kommer til at stå, hvis det bliver vedtaget, konkurrencemæssig dårligere i forhold til de internationale konkurrenter, som de jo byder ind på bugseringsopgaver med, og der vurderer man jo faktisk, at der kan være tale om, at bugserbådene kan se frem til en stigning på omkring 10 pct. på deres forsikringer, som i forvejen ligger i den høje ende set i forhold til andre. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi får det belyst i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Det sidste er det, som hr. Erik Christensen også var inde på, og det er jo selvfølgelig med hensyn til, at nu kan private virksomheder også få lov til at byde ind i forhold til at sikre, at det dykkermateriel, som der bliver brugt i forbindelse med dykkeropgaver, også er korrekt godkendt.

På den baggrund kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Næste ordfører på talerstolen er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Som hr. Hans Kristian Skibby sagde, kan vi jo kvittere for den grundige gennemgang af lovforslaget fra Socialdemokraternes ordfører, så jeg vil indskrænke min tale lidt og ikke nødvendigvis gå så detaljeret til værks, blot konstatere, at lovforslaget gennemfører ILO-konventioner omkring søfarendes arbejdsforhold. Som der er nævnt, sikrer vi altså en bedre dækning i tilfælde af enten en reders konkurs, eller at en søfarende i 2 måneder ikke har fået udbetalt sin løn, og der går vi så ind og laver en ordning, som sikrer en bedre dækning.

Det er jo noget, vi er kendt for i forvejen i stort omfang herhjemme i Danmark i forhold til Lønmodtagernes Garantifond, så vi kender princippet. På nogle områder går konventionen lidt videre end Lønmodtagernes Garantifond, og så er det så en forsikringsordning, der skal tegnes, således at de søfarende er sikret ordentlige forhold. Som sagt er det jo noget, vi kender herhjemme i forvejen, så derfor er det faktisk et forslag, som vil være med til at forbedre danske rederiers konkurrencevilkår, for det betyder, at også udenlandske selskaber skal leve op til nogle af de krav, som vi har tradition for at have herhjemme, så det faktisk er en mere ligelig konkurrencesituation, der kommer til at gælde fremover. Det tror jeg også er et af de steder, hvor Det Blå Danmark vil vise, at det er et erhverv, der er i stand til at levere vækst og arbejdspladser, og de vilkår forbedres yderligere med det her forslag.

Der er som sagt også en styrkelse af sikkerheden til søs i forbindelse med maritime anlægsprojekter. Der er ændringer i forhold til skibsofficerers fratrædelsesordninger. Det er noget, vi allerede tidligere har ændret i forbindelse med funktionærloven, og nu ligestiller vi så også på dette område.

En sidste ting, jeg lige vil bruge lidt tid på, er også det, som hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti sagde, nemlig den problemstilling, der blev rejst i, jeg tror det var Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis i sidste uge omkring det, der egentlig er en lempelse i lovforslaget om reglerne for bugsering og forsikringsforhold. I forhold til de regler, der blev vedtaget i 2012, lægger lovforslaget sådan set op til en lempelse, men den kritik, der er kommet også fra rederiforeninger og fra bugserfirmaer, er selvfølgelig noget, vi må kigge på. Det var også meldingen, jeg kom med i den pågældende artikel i sidste uge. Ambitionen er jo selvfølgelig, at vi får lempet vilkårene, og derfor vil vi selvfølgelig konstruktivt kigge på det i det videre arbejde fra Venstres side. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.

Vi plejer herinde at være gode til at bakke Det Blå Danmark, det maritime Danmark, op. Det er en dansk styrkeposition, som sikrer mange arbejdspladser, stor valutaindtjening til landet. Det er noget, vi skal værne om, og i mine øjne er det her også et forslag, der understreger vigtigheden af, at det fortsætter vi med, så vi fortsat kan have en stærk dansk styrkeposition til gavn for os alle. Derfor støtter vi selvfølgelig fra Venstres side lovforslaget, og jeg har lovet at meddele, at det gør Det Konservative Folkeparti også.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo rigtigt, at den socialdemokratiske ordfører indledte med at gennemgå lovforslaget på fornemste vis, så det slipper jeg så også ligesom andre ordførere for, og det er kun dejligt. Jeg kan så også bare konstatere, at lovforslaget indeholder en række forbedringer på forskellige områder, som vi også kan tilslutte os, herunder at vi synes, at det er ret fornuftigt, at der sker en afklaring af, hvem der hænger på regningen, hvis man skal have fjernet et vrag eller skal have bugseret noget på den ene eller på den anden måde, og det er jo det, der sker. Bugserfirmaet skal jo egentlig bare sikre sig, at den, der bestiller en vragfjernelse, en bugsering – hvad ved jeg, det vil f.eks. typisk være et skib, der er gået på grund – rent faktisk har pengene til at få det gjort. Hvis de ikke har det, må de jo lade være. Det er vel egentlig det, det går ud på. Så man behøver vel egentlig ikke at få en ekstraregning ud af det. Man skal jo undersøge forholdene og ikke bare bugsere ud i den blå luft.

Men der er en række forbedringer på en række områder. Det eneste, vi sætter spørgsmålstegn ved, er autorisationen af private klassifikationsselskaber til dykkerudstyr. Den er vi ikke så begejstret for. Indtil nu har det ligget i Søfartsstyrelsens regi, og der synes vi egentlig det ligger meget godt. Vi kan ikke se, at der er grund til at foretage en privatisering. Det er jo vores almindelige politik ikke at være vældig begejstrede for privatiseringer af den slags ting, som er en myndighedsopgave, så det synes vi er en dårlig idé, og det kunne vi godt finde på at stille et ændringsforslag om. Det får os nu ikke til i sidste ende at stemme imod lovforslaget. Det indeholder nemlig en hel række forbedringer.

Specielt glædelig, synes jeg – også ud fra min personlige historie osv. – er selvfølgelig den der sikring af søfarendes økonomiske stilling ved misligholdelse af ansættelsesforholdene fra redernes side, som nu optræder, og som er sket i forlængelse af de ændringer, der er sket af MLC, konventionen om søfarendes arbejdsforhold. Det var noget, der blev besluttet tilbage i 2014, og det skal være besluttet her i dette Ting senest i juli i år og indføres i dansk lov den 1. januar 2017. Så det er også ved at være i sidste øjeblik, men det er jo godt nok.

Det, vi glæder os over i Enhedslisten, er selvfølgelig, at der her også er tale om en international aftale, altså en aftale, som er indgået mellem rederne og de søfarendes organisationer på internationalt plan, og at der sker en udvidelse af kravene om økonomisk sikkerhed. For nuværende er det jo sådan, at søfolk i det store hele kun er dækket på deres hjemrejse, ganske vist med underhold, men forslaget udvider det til, at nu skal de som sømænd have dækket alle grundlæggende behov, indtil de rent faktisk er kommet hjem, hvis de er blevet agterudsejlet, om jeg så må sige. Det gælder altså også løn og vederlag 4 måneder tilbage, løn under sygdom, kompensation ved opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforhold, pension og feriegodtgørelse. Det er alt sammen rigtig, rigtig godt.

Jeg skal lige hilse og sige, at jeg så er en af dem, der hele mit liv som havnearbejder på Esbjerg Havn har deltaget i utallige aktioner, hvor vi har strejket, og hvor vi har lagt skibe til kaj, fordi vi kunne konstatere, at der virkelig var underbetalte søfolk fra hele verden om bord. Der var ikke bare tale om underbetalte søfolk; der var tale om søfolk, der ikke havde fået løn i halve og hele år. Der forestiller jeg mig i hvert fald at med det, der sker nu, så har man som ansvarlig havnearbejder, der godt vil sætte ind for at hjælpe nogle søfolk, nu også en konvention og lovgivning at henvise til og til at hjælpe sig. For det var godt nok vanskeligt at få pengene ud af rederne indimellem. Men utallige er også de aluminiumskufferter, jeg har set slæbt til havnene, med hundredetusinde af dollars i, for det var det, man skyldte søfolkene om bord, og det var lige fra skibsfører til yngste messedreng. Så på den måde synes vi også, at det her er et rigtig godt lovforslag.

Det har jo sammenhæng med rederierhvervet, som for nogles vedkommende er et rent piraterhverv med grådige redere. Men det har også sammenhæng med en svag faglig organisering rundtomkring. Jeg må sige, at jeg, når jeg nu har lejligheden til at gøre det, ikke kan undlade at gøre opmærksom på den skammelige DIS-lov, som jo stadig væk eksisterer, især § 10, stk. 2 og 3, og særlig stk. 2, som giver en manglende mulighed for danske faglige organisationer til at organisere og dermed også repræsentere søfolk om bord på de skibe. Jeg vil henvise til, at ILO gang på gang har udtalt sin kritik af det her, senest i 2014 i meget skarpe vendinger i en rapport, hvor de forlangte, at nu skulle der altså leveres, at nu skulle Danmark svare på, om man havde tænkt sig at opfylde det her, senest i december 2014. Jeg kunne godt tænke mig at spørge erhvervsministeren, om der er sket noget på det punkt.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Henning Hyllested. Næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil heller ikke gennemgå lovforslaget. Det er allerede blevet gjort af tidligere ordførere.

Vi er forholdsvis positive over for dette lovforslag. Vi har de samme betænkeligheder, som hr. Hans Kristian Skibby også havde, i forhold til de her bugserrederier og de omkostninger, de rent forsikringsmæssigt kan blive påført. Det håber vi er noget, regeringen vil tage op under udvalgsbehandlingen, og det er nok også en forudsætning for, at vi kan støtte lovforlaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Joachim B. Olsen. Næste ordfører på talerstolen er hr. Rasmus Nordqvist fra Alternativet. Værsgo.

Det er jo altid sådan, når der er den her slags lovforslag, og man kommer lidt oppe i rækken, at så er det svært at gennemgå det hele igen og igen. Så jeg vil også gøre det ganske kort. Vi er meget positive over for det her, netop fordi man først og fremmest styrker søfarendes økonomiske sikkerhed, og det er vi meget glade for. Der er også en række forskellige høringssvar, som jeg synes at høringsnotatet også svarer godt på, og derfor er vi meget positive over for det her lovforslag og glæder os til den videre behandling.

Der er heller ingen korte bemærkninger her. Tak til hr. Rasmus Nordqvist. Den næste ordfører på talerstolen er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Dette lovforslag vil gennemføre de påkrævede ændringer af MLC-konventionen, og det er positivt, at konventionens ændringer i høj grad beskytter søfolkenes rettigheder i forhold til løn, arbejdsmiljø og økonomi. Hele det her område omkring rederier og søfolk osv. er jo i den grad internationalt, og derfor er der også brug for internationale regler. Jeg deler også mine kollegaer fra Enhedslistens begejstring over, at det ikke kun i Danmark, men jo internationalt set er et stort skridt frem. Derfor vil jeg selvfølgelig gerne anerkende den danske regering for nu at gennemføre de ændringer, der påkræves, men jeg synes jo også, at vi i dag skal hylde, at vi faktisk en gang imellem ser syvmileskridt fra internationale organisationer som ILO og MLC.

Så er der jo også stort set kun positive høringssvar. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at Liberal Alliances ordfører er gået, for selv på sådan et område her, som folk, der måske ikke virkelig interesserer sig for det, ville synes var sådan lidt småteknisk, kan man jo se, at klassepolitikken lever, for mens vi er nogle, der synes, at det er fantastisk, at sømændene arbejds- og lønvilkår osv. og andre rettigheder bliver sikret, så er der nogle, der er meget, meget bekymrede for, hvor regningen for bugsering skal ende henne. Det kunne vi jo have en lang og spændende diskussion om, hvis det ikke var, fordi de ærede medlemmer af Tinget også ser ud, som om de gerne vil have fri efter en lang dag.

Men vi er fra SF's side meget begejstrede for det her, og jeg håber ikke, at ministeren vil botanisere for meget i det. Vi synes, at det ser fremragende ud, som det er.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Så er det erhvervs- og vækstministerens tur. Værsgo.

Tak til formanden for det. Tak for de mange meget konstruktive bemærkninger til lovforslaget her, L 116. Det er jo helt rigtigt, som flere af ordførerne har sagt her i dag, at der er grund til at kvittere for ikke mindst den meget udførlige gennemgang af lovforslaget, som den socialdemokratiske ordfører kom med, da ordføreren havde ordet. Derfor vil jeg heller ikke gennemgå det minutiøst, men jeg vil gerne starte med at sige, som flere ordførere har sagt her fra talerstolen i dag, at hovedelementet er en gennemførelse af nye regler i ILO-konventionen om søforordnedes arbejdsforhold – det, der også benævnes MLC. De nye regler styrker den økonomiske sikkerhed for de søfarende, når rederiet ikke lever op til sine forpligtelser over for de søfarende, herunder især når rederiet ikke betaler de søfarendes løn.

Når det er fundet nødvendigt internationalt at lave regler herom, skyldes det jo, at de søfarende ofte er i en mere udsat situation, når de befinder sig langt væk fra deres hjemland, og med internationale regler sikrer vi også ordentlige forhold for de søfarende og lige konkurrencevilkår for rederierne. Det er jo også noget af det, som flere ordførere har sagt, nemlig at det er afgørende med et så globaliseret erhverv, at man arbejder for fælles internationale løsninger.

Sikring af lønkrav er velkendt i Danmark, og derfor har vi også i mange år haft Lønmodtagernes Garantifond. Denne ordning lever i store træk op til de nye krav i ILO-konventionen, men internationalt er de søfarendes og rederiernes organisationer kommet med en løsning, der giver lidt bedre dækning end den, vi kender her i Danmark. Det gælder især, når rederierne ikke er erklæret konkurs, men er stoppet med at udbetale løn. Det har vi i lighed med andre søfartslande accepteret. Lovforslaget indebærer, at økonomisk sikkerhed også fremover primært opnås via den eksisterende ordning i Lønmodtagernes Garantifond, som fortsat gælder. I situationer, hvor fondens dækning ikke er tilstrækkelig til at leve op til de nye konventioners krav, får de søfarende beskyttelsen gennem rederiets forsikring eller anden sikkerhedsstillelse.

Lovforslaget har også, som det er nævnt af flere, som formål at styrke sikkerheden til søs i forbindelse med større maritime anlægsprojekter. Det sker, ved at bygherrerne skal medvirke til at opretholde sikkerheden på de skibe, som anvendes i forbindelse med anlægsprojekter til søs. Lignende ordninger er jo velkendte ved anlægsprojekter til lands, hvor bygherren skal koordinere entreprenørers foranstaltninger til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.

Lad mig så nævne et tredje element. Det er jo, at Folketinget i slutningen af 2012 vedtog nye regler om vragfjernelse, som forbedrer statens og kommunernes mulighed for at få dækket udgifterne til fjernelse af vrag. Der er jo så efterfølgende opstået et problem, når vraget, der skal fjernes, er et skib eller en genstand, der er tabt under bugsering. Her passede lovgivningen ikke med de sædvanlige kontraktbestemmelser inden for bugseringsbranchen, og det er så det, lovforslaget skal rette op på. Lovforslaget medfører derfor, at vi i højere grad følger kutymen i branchen. Det betyder, at den, der bestiller en bugsering, bliver ansvarlig for udgifterne for vragfjernelsen m.v., såfremt det bugserede tabes. Bestiller skal tegne en forsikring, der dækker ansvaret.

Bugseringsselskabet skal kun dække omkostninger til vragfjernelse, hvis den primære ansvarlige eller den pågældendes forsikringsselskab ikke gør det. For at sikre dette indeholder lovforslaget et krav om, at bugseringsselskabet skal tegne en forsikring eller have en anden økonomisk sikkerhed for sit ansvar. Men som flere ordførere så også har nævnt under debatten i dag, har Danmarks Rederiforening bl.a. her i sidste uge sammen med et par rederier kritiseret denne forsikringspligt og har oplyst, at de pågældende forsikringer ville blive forholdsvis dyre.

Bugseringsselskabernes subsidiære ansvar medfører, at de får et kraftigt incitament til at påse, at bestilleren har tegnet den lovpligtige forsikring. Det synes jeg på mange måder er vigtigt at opretholde. Men jeg vil imidlertid også gerne tilkendegive her i dag, at vi under udvalgsbehandlingen kommer til at se på, om det også er nødvendigt, at bugseringsselskaberne skal have en selvstændig forsikring for dette subsidiære ansvar. Det er lige præcis det, som både Venstres ordfører og for den sags skyld også Dansk Folkepartis ordfører har nævnt, så det kommer vi altså til at se på i den udvalgsbehandling, der kommer til at finde sted.

Ellers vil jeg blot takke for de mange bemærkninger og notere mig, at det er relativt sjældent, at der er så bred opbakning fra alle Folketingets partier til et lovforslag på Erhvervs- og Vækstministeriets område. Derfor bliver man også en smule betænkelig, når en af de mest flammende ordførertaler i dag bliver holdt af hr. Henning Hyllested, men det skal ikke komme hr. Henning Hyllested til skade.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Nej, men det skyldes som sagt, at jeg har været personlig dybt involveret i mange af de der sager. Jeg har set de mennesker i øjnene, de der stakler, som jo ikke havde fået løn, som jeg sagde i min ordførertale, i halve og hele år. Det var jo ikke sådan, at de ikke kunne få mad om bord, fordi det var der selvfølgelig råd til, men det var familierne derhjemme, der aldrig så en krone.

Nå, men det var ikke det, der gjorde, at jeg ville tage ordet. Det var selvfølgelig lige ministerens bemærkninger om det her med bugsering. Altså, hvis det ikke skal være en selvstændig forsikring, som rederierne skal tegne, hvad skal det så være?

Ministeren.

Jamen det er lige præcis det, jeg synes vi skal diskutere under udvalgsbehandlingen. Nu er der jo fremkommet de her relativt kraftige protester fra nogle mindre bugseringsselskaber, sådan som jeg husker det, i sidste uge. Og man må sige, at de kommentarer, der er kommet som høringssvar, er knap så klare i deres budskab som det, der kom nu. Det, som jeg synes er vigtigt i den problemstilling, der bliver rejst, er, hvorvidt danske bugseringsselskaber måtte blive stillet dårligere end andre i den internationale konkurrence.

Om de gør det eller ej med det lovforslag, der nu er lagt frem, synes jeg jo nok vi har brug for at blive skarpere på at få analyseret, og derfor vil jeg så også netop gå i dialog med udvalget omkring det. Så jeg har ikke, om jeg så må sige, den endelige løsning på det; men nu er det jo en første behandling, og derfor vil jeg også nævne som minister, at jeg har noteret mig, at der har været rejst den her kritik af lovforslaget, og det kommer vi til at se på.

Hr. Henning Hyllested.

Man kan selvfølgelig spørge, om ikke det næsten er de sædvanlige indvendinger, når folk skal betale lidt. Det er jo for at få placeret, hvem det egentlig er, der skal betale for det her. Så vidt jeg husker høringssvaret fra forsikringsselskaberne, mener de jo ikke, at der er det store problem – sådan som jeg lige mener at kunne huske det.

Ministeren.

Generelt kan man sige, at der ofte er nogle, der mener, at der er et problem, indtil der er nogle, der mener det modsatte; så der er jo modsatrettede tendenser i det her spørgsmål, der nu er rejst. Men jeg synes også, at man må være relativt ærlig, hvis man bliver presset til det sent en torsdag, som jeg gør nu, og så sige, at det her synes jeg vi bliver nødt til at få belyst. Altså, jeg har ikke haft mulighed for at få det belyst, fordi der var vinterferie i sidste uge – det var der også for mit vedkommende – og derfor vil jeg nu have lejlighed til at gennemgå det her et spadestik dybere og også finde ud af, hvad det er for en kritik, der så helt præcist bliver rejst, og under hvilke vilkår det er. Jeg må sige, at det ikke er fuldstændig soleklart for mig, hvordan positionerne står.

Men jeg vil sige, at det her kommer vi til at forholde os til, for jeg kan jo også allerede mærke, at der er nogle udvalgsspørgsmål, der vil komme ind på det – det synes jeg er fair nok. Og så må vi se på, om det giver anledning til at præcisere eller ændre i lovforslaget, der er lagt frem. Det er ikke sådan, at jeg siger, at jeg allerede er ved at løbe fra det lovforslag, der er fremsat. Jeg siger bare: Vi kommer til at vende tilbage til den problemstilling.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Der kan jo være mange ting, som ministeren kan overveje i den her forbindelse. Jeg vil bare gerne spørge ministeren på Folketingets talerstol, om han i hvert fald kan afgive det løfte til Folketinget, at det, hvis der skulle komme et ændringsforslag fra ministerens hånd, så ikke bliver skatteyderne, der skal betale, eller arbejdstagerne – altså at et eventuelt ændringsforslag i hvert fald ikke vil blive betalt ad den vej.

Ministeren.

Altså nu må jeg sige, at det er relativt tidligt – under en første behandling – vi skal til at diskutere potentielle ændringsforslag fra Folketingets talerstol. Nu synes jeg, at man skal respektere, at der kommer en udvalgsbehandling; der er nogle, der har stillet nogle spørgsmål i dag. Og så skal jeg nok vende tilbage til, hvordan udformningen skal være. Men generelt kan man jo glæde sig over, at vi har et skattestop, og det ved jeg også at SF er meget optaget af at støtte under visse forudsætninger og på visse tidspunkter af døgnet.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Næh, vi synes bare, at der skal være rimelighed i det. Jeg tolker så ministerens svar sådan, at han ikke vil give den garanti i dag. Så jeg ser selvfølgelig med spænding frem til, hvad der eventuelt kommer.

Ministeren.

Jeg vil give den garanti, at jeg altid kommer med en god løsning på problemerne.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.