Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 115
Offentligt
1613812_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29. marts 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: SUMIHO
Sagsnr.: 1602802
Dok. nr.: 39321
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 (L 115) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7:
”Ministeren bedes kommentere høringssvaret af 19. februar 2016 fra Farmakonom-
foreningen, jf. L 115 – bilag 9.”
Svar:
I høringssvaret anfører Farmakonomforeningen, at der er behov for at udvide per-
sonkredsen, der kan foretage priktest. Foreningen finder, at en priktest skal følges op
af korrekt sundhedsfaglig vejledning. Foreningen vurderer, at farmakonomer har de
fornødne kompetencer og bør få tilladelse til at udføre og rådgive om priktest, uden
at det sker som medhjælp for en læge. Foreningen foreslår, at farmakonomer autori-
seres efter autorisationsloven.
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Styrelsen
for Patientsikkerhed, som jeg henholder mig til.
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer ligesom Farmakonomforeningen, at en prik-
test skal følges op af korrekt sundhedsfaglig vejledning. Men det vil efter Styrelsen for
Patientsikkerheds opfattelse sige, at en priktest kun bør foretages af en læge eller på
en læges ansvar (medhjælp).
Jeg henviser endvidere til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L115) og mini-
steriets svar på høringen over L 115.
For så vidt angår spørgsmålet om at lade farmaceuter blive omfattet af autorisations-
lovens autorisationsordning kan jeg oplyse, at mit ministerium netop har afsendt et
svar til Farmakonomforeningen på en anmodning om indførelse af en autorisations-
ordning for farmakonomer, som foreningen tidligere har rettet til mit ministerium.
Af svaret fremgår, at ministeriet vurderer, at der ikke er grundlag for at indføre en au-
torisationsordning for farmakonomer. De eksisterende rammer for farmakonomers
faglige virksomhed anses dermed på nuværende tidspunkt for at være tilstrækkelige.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Irene Holm
L 115 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om kommentar til høringssvaret af 22/2-16 fra Farmakonomforeningen, til sundheds- og ældreministeren
Side 2