L 115 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, at ministeren bedes forholde sig til de ændringsforslag, der er stillet til lovforslaget om at andre end læger kan foretage kapillær blodprøvetagning, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 115
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Att.: Irene Holm

Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af udkast til ændringsforslag

til L 115

Sundheds- og Ældreministeriet har ved e-mail af 3. maj 2016 anmodet om Styrel-

sen for Patientsikkerheds vurdering af udkast til ændringsforslag til L 115.

Ad nr. 1 (undertitlen)

Det hedder en kapillærblodprøve og retteligt kapillærblodprøvetagning.

Ad nr. 2 (sygeplejersker)

Det er foreslået, at sygeplejersker uden bemyndigelse fra en læge kan foretage

indgreb i form af en kapillærblodprøvetagning til måling af blodsukker m.m., hvor

huden brydes.

Om forslagets forudsætninger

Udkast til ændringsforslaget tager udgangspunkt i, at en kapillærblodprøve er en

ukompliceret test, og at sygeplejersker er fuldt ud egnede til på egen hånd at fo-

retage en kapillærblodprøve.

Ændringsforslaget fokuserer alene på selve prøvetagningen, som er ukompliceret.

Forslaget tager ikke højde for de andre omstændigheder omkring sådan en test.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal imidlertid pointere, at en test med henblik på

opsporing og diagnosticering af sygdom ikke kun omfatter det at udføre selve te-

sten. Den, der tager prøven, skal også sikre kvaliteten af det medicinske udstyr,

herunder om resultatet er korrekt, vurdere testens relevans i forhold til patien-

tens helbredstilstand, informere patienten om den sygdom, der testes for, og om

behandlingsmuligheder m.v. forud for testen, fortolke resultatet af testen, formid-

le resultatet til patienten og tage stilling til relevante behandlingstiltag som følge

af resultatet.

Ændringsforslaget er beskrevet som kapillærblodprøvetagning til måling af blod-

sukker

med mere.

Forslaget er således ikke begrænset til måling af blodsukker - og

kolesterol som der nævnes i bemærkningerne - men åbner efter sin ordlyd op for

enhver form for undersøgelse og diagnosticering, der kan foretages ved en kapil-

lærblodprøve, hvilket er yderst uhensigtsmæssigt.

En priktest betyder i øvrigt i den sundhedsfaglige terminologi en allergitest. Ved

en priktest bløder huden ikke. Selv om man i daglig tale måtte betegne en kapil-

lærblodprøve som en ”priktest”, fordi det indebærer en lille prik i fingeren eller

øret, er der tale om en sammenblanding af begreberne i ændringsforslaget, hvil-

ket skaber begrebsmæssig forvirring. Hverken efter bestemmelsens ordlyd eller i

10. maj 2016

Sagsnr. 5-1010-845/1

Reference jfha

T 44 88 96 31

E [email protected]

L 115 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, at ministeren bedes forholde sig til de ændringsforslag, der er stillet til lovforslaget om at andre end læger kan foretage kapillær blodprøvetagning, til sundheds- og ældreministeren

bemærkningerne fremgår, at der ikke er tale om priktest, og brugen af ordet ska-

ber forvirring omkring beskrivelsen af indholdet i lovforslaget.

Selv om sygeplejersker som følge af deres grunduddannelse har faglige forudsæt-

ninger for at udføre selve kapillærblodprøven, har de ikke den generelle sund-

hedsfaglige viden om udredning og behandling af medicinske sygdomme, der gør

det forsvarligt, at sygeplejersker selvstændigt varetager kapillærblodprøver med

henblik på diagnosticering af sygdom.

Ifølge bemærkningerne til ændringsforslaget er sygeplejerskers kompetence til at

udøve deres erhverv i nogle tilfælde begrænset af, om de har en bemyndigelse fra

en læge.

Det er lægefaglig virksomhed at vurdere indikationen for undersøgelser og be-

handling af patienter, og i de tilfælde hvor det er relevant, at sygeplejersker fore-

tager kapillærblodprøver, vil der foreligge en bemyndigelse fra en læge. Bemyndi-

gelsen vil, ud over bemyndigelse til at foretage selve undersøgelsen med relevant

udstyr, indeholde instruktion om, hvordan sygeplejersken skal forholde sig til te-

stens resultat, information af patienten, og hvordan der skal ske opfølgning eller

tilbagemelding til den bemyndigende læge.

Konsekvenser af forslaget

Ændringsforslaget tillægger sygeplejersker et forbeholdt virksomhedsområde,

hvilket de ikke har i dag.

Med ændringsforslaget gives sygeplejersker ret til selvstændigt at undersøge og

diagnosticere sygdomme på baggrund kapillærblodprøver, informere patienter og

at foretage opfølgning uden lægefaglig bistand.

Ændringsforslaget medfører også, at sygeplejersker får ret til at delegere kapil-

lærblodprøvetagning til andre efter reglerne om delegation af forbeholdt sund-

hedsfaglig virksomhed.

I det omfang sygeplejerskes kapillærblodprøvetagning finder sted i et ansættel-

sesretligt forhold, er det uklart, hvorledes koordinationen mellem den ordineren-

de behandlingsansvarlige praktiserende læge/ sygehuslæge skal foregå, hvis både

læge og sygeplejerske kan ordinere kapillærblodprøvetagning, herunder hvem der

har ansvaret for, at det bliver gjort, og at der bliver foretaget opfølgning. Det er li-

geledes uklart, hvordan forholdet er mellem sygeplejerskes ret til at ordinere ka-

pillærblodprøvetagning og de instrukser, som sygeplejersker skal følge som led i

deres ansættelsesforhold.

Konsekvensændringer i forhold til straffebestemmelserne

Såfremt ændringsforslaget vedtages, bør der ske konsekvensændringer i forhold

til straffebestemmelserne om overtrædelse af forbeholdt virksomhed. Det skal i

den forbindelse tages stilling til, om en overtrædelse af det forbeholdte virksom-

hedsområde vil være en overtrædelse af det lægeforbeholdte virksomhedsområ-

de eller af det sygeplejefaglige virksomhedsområde.

Side 2

Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af ændringsforslaget

Det er Styrelsen for Patientsikkerheds opfattelse, at vedtagelse af ændringsforsla-

get vil bryde med det grundlæggende princip om, at gennembrud af hud i behand-

lingsøjemed er lægeforholdt virksomhed. Sygeplejersker får med forslaget et selv-

stændigt behandlingsansvar, og det vil skabe forskydning mellem læger og syge-

plejersker i forhold til diagnosticering og behandling af patienter og desuden ska-

be uklarhed om, hvem der har behandlingsansvaret for patienten, herunder hvem

det påhviler, at den pågældende prøve bliver taget.

At give sygeplejerske et forbeholdt virksomhedsområde i form af én konkret be-

handlingsmetode blandt mange metoder, vil signalere til både sygeplejersker, pa-

tienter og andre sundhedspersoner, at kapillærblodprøve er en særlig sundheds-

faglig relevant metode til undersøgelse og diagnosticering af sygdomme, særligt i

forhold til opsporing og diagnosticering af diabetes, og at sygeplejersker særligt

har sundhedsfaglige kompetencer hertil.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal på det bestemteste fraråde, at forslaget vedta-

ges, idet usikkerheden omkring ansvaret for initiativet til prøvens udførelse samt

sygeplejerskers manglende brede faglighed i forhold til selvstændig varetagelse af

kapillærblodprøvetagning ikke vil medføre nogen forbedring af patientsikkerhe-

den.

Ad nr. 3 (farmaceuter og farmakonomer på apotek)

Det er forslået, at farmaceuter og farmakonomer som led i deres arbejde på et

apotek kan foretage indgreb i form af en kapillærblodprøvetagning til måling af

blodsukker m.m., hvor huden brydes.

Om forslagets forudsætninger

Udkastet til ændringsforslaget tager udgangspunkt i, at en kapillærblodprøve er

en ukompliceret test, og at farmaceuter er fuldt ud egnede til på egen hånd at fo-

retage en kapillærblodprøve.

Også dette ændringsforslag fokuserer alene på selve prøvetagningen, som er

ukompliceret. Forslaget tager ikke højde for de andre omstændigheder omkring

sådan en test. Styrelsen for Patientsikkerhed skal imidlertid pointere, at en test

med henblik på opsporing og diagnosticering af sygdom ikke kun omfatter det at

udføre selve testen. Den, der tager prøven, skal også sikre kvaliteten af det medi-

cinske udstyr, herunder om resultatet er korrekt, vurdere testens relevans i for-

hold til patientens helbredstilstand, informere patienten om den sygdom, der te-

stes for, og om behandlingsmuligheder m.v. forud for testen, fortolke resultatet af

testen, formidle resultatet til patienten og tage stilling til relevante behandlingstil-

tag som følge af resultatet.

Dette ændringsforslag er også beskrevet som kapillærblodprøvetagning til måling

af blodsukker

med mere.

Forslaget er således ikke begrænset til måling af blod-

sukker - og kolesterol som der nævnes i bemærkningerne - men åbner efter sin

ordlyd op for, at farmaceuter og farmakonomer som led i deres arbejde på et apo-

tek kan foretage enhver form for undersøgelse og diagnosticering, der kan foreta-

ges ved en kapillærblodprøve, hvilket er yderst uhensigtsmæssigt.

Side 3

En priktest betyder i øvrigt i den sundhedsfaglige terminologi en allergitest. Ved

en priktest bløder huden ikke. Selv om man i daglig tale måtte betegne en kapil-

lærblodprøve som en ”priktest”, fordi det indebærer en lille prik i fingeren eller

øret, er der tale om en sammenblanding af begreberne i ændringsforslaget, hvil-

ket skaber begrebsmæssig forvirring. Hverken efter bestemmelsens ordlyd eller i

bemærkningerne fremgår, at der ikke er tale om priktest, og brugen af ordet ska-

ber forvirring omkring beskrivelsen af indholdet i lovforslaget.

Ændringsforslaget forudsætter, at en kapillærblodprøve er en relevant metode til

at opspore og diagnosticere diabetes. Det er ikke tilfældet. Blodglukosemåling

(kapillærblodprøve) er ikke en valid metode til at diagnosticere diabetes type 2. I

forhold til opsporing anbefaler Sundhedsstyrelsen i sin kommende anbefaling

”Tværsektorieller forløb for mennesker med type 2-diabetes – Anbefalinger for

opsporing, diagnostik, behandling, rehabilitering og opfølgning”, at der anvendes

valide spørgeskemaer til at opspore borgere i risiko for at have type 2-diabetes,

mens opsporing alene med blodsukkermålinger ikke anbefales.

Konsekvenser af forslaget

Hvis ændringsforslaget vedtages brydes med det grundlæggende princip i autori-

sationsloven om, at loven regulerer autoriserede sundhedspersoners virksomhed,

og autorisationsloven vil herefter regulere andre faggruppers virksomhed. Apo-

teksansatte farmaceuter og farmakonomer får med vedtagelse af forslaget et for-

beholdt virksomhedsområde i autorisationsloven uden at være autoriserede.

Det er forudsat i bemærkningerne, at såfremt et apotek væger at udbyde denne

service til sine kunder, er det naturligvis en forudsætning, at apoteket har det kor-

rekte udstyr til rådighed, så kunderne kan være sikre på, at de foretagne prøver

har den fornødne kvalitet. Det er i den forbindelse uvist, hvordan Lægemiddelsty-

relsens og Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsforpligtelser vil være i forhold til

apotekere, apoteksansatte farmaceuter og farmakonomer i forhold til denne form

for sundhedsfaglig virksomhed. Det er i dag Lægemiddelstyrelsen, der fører tilsyn

med apoteker og påser overholdelse af apoteker- og lægemiddellovgivningen.

Styrelsen for Patientsikkerhed har efter autorisationsloven ikke nogen sanktions-

muligheder i forhold til farmaceuter og farmakonomer, der måtte yde en kritisa-

bel sundhedsfaglig behandling.

Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af ændringsforslaget

Farmaceuter og farmakonomer har ikke den generelle sundhedsfaglige viden om

udredning og behandling af medicinske sygdomme, der gør det sundhedsfagligt

forsvarligt, at de får bemyndigelse til at foretage sådanne undersøgelser på et

apotek.

At give farmaceuter og farmakonomer på apoteker ret til at foretage kapillær-

blodprøver med henblik på undersøgelse og diagnosticering af sygdomme signale-

rer til patienter, at denne form for undersøgelse, herunder farmaceutens eller

farmakonomers information til patienten vil være tilstrækkelig i forhold til at be-

eller afkræfte mistanke om alvorlig sygdom, hvilket Styrelsen for Patientsikkerhed

vurderer ikke er tilfældet.

Side 4

Styrelsen for Patientsikkerhed skal på det bestemteste fraråde, at lovforslaget

vedtages.

Med venlig hilsen

Jannie Frydenborg Hansen

Fuldmægtig, cand.jur.

Side 5