L 115 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til høringssvaret af 19/2-16 fra Danmarks Apotekerforening, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 115
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Sundheds- og Ældreudvalget

Dato: 29. marts 2016

Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-

litik og Jura

Sagsbeh.: SUMIHO

Sagsnr.: 1602802

Dok. nr.: 39274

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. februar 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 1 (L 115) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1:

”Ministeren bedes kommentere høringssvaret af 19. februar 2016 fra Danmarks Apo-

tekerforening, jf. L 115 – bilag 3.”

Svar:

I høringssvaret giver Apotekerforeningen udtryk for, at foreningen finder, at en prik-

test ikke må stå alene og kun må udføres af personer, der har de fornødne kompe-

tencer til at give sundhedsfaglig rådgivning. Foreningen vurderer, at farmaceuter og

farmakonomer har de fornødne kompetencer og bør få tilladelse til at udføre og råd-

give om priktest, uden at det sker som medhjælp for en læge.

Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Styrelsen

for Patientsikkerhed, og hvor styrelsens vurderinger er gengivet nedenfor, henholder

jeg mig til disse.

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer ligesom Apotekerforeningen, at en priktest

ikke må stå alene, men kun må udføres af personer, som har de fornødne kompeten-

cer til at give den rigtige sundhedsfaglige rådgivning og opfølgning. Men det vil efter

Styrelsen for Patientsikkerheds opfattelse sige, at en priktest kun bør foretages af en

læge eller på en læges ansvar (medhjælp).

Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke anbefale, at priktest udføres af andre end læ-

ger og deres medhjælp. Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at priktest generelt

ud fra en faglige vurdering bør være lægeforbeholdt virksomhed. Styrelsen fastholder

denne vurdering, også selvom selve gennemførelsen af priktesten umiddelbart kan

sammenlignes med den gennembrydning af huden, der sker ved nåleakupunktur, og

som er undtaget fra det lægeforbeholdte virksomhedsområde.

Diabetes er ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed en alvorlig behandlingskrævende

sygdom, der bør tages hånd om i det etablerede sundhedsvæsen. Ifølge Styrelsen for

Patientsikkerhed er det de afledte følger af testen til blodsukkermåling, der indebæ-

rer en risiko for patientsikkerheden, hvis der åbnes mulighed for, at andre end læger

og lægers medhjælp kan foretage priktest. Styrelsen for Patientsikkerhed betoner

vigtigheden af en høj grad af sikkerhed omkring tydning og tolkning af testresultater i

forhold til diagnosticering af diabetes. Den stillingtagen til behovet for og arten af

behandling, som knytter sig til en priktest, er sundhedsfaglig virksomhed af en sådan

karakter, at den bør foretages af en læge.

Styrelsen for Patientsikkerhed gør desuden opmærksom på, at tydningen og tolknin-

gen af en priktest med henblik på undersøgelse og diagnosticering kan være be-

L 115 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til høringssvaret af 19/2-16 fra Danmarks Apotekerforening, til sundheds- og ældreministeren

stemmende for, om en person søger vejledning eller behandling. Uden en lægelig

vurdering med henblik på at få stillet/afkræftet en diabetesdiagnose og få vejledning

og behandling finder Styrelsen for Patientsikkerhed, at patientsikkerheden lider ska-

de. Ud over fejlbehandling vil der ifølge styrelsen også være risiko for, at diabetes bli-

ver overset. Hertil kommer, at sundhedsvæsenet vil blive udfordret af personer, der

uden grund er bekymrede for, at de lider af diabetes.

Videre fremgår det af Styrelsen for Patientsikkerheds udtalelse, at spørgsmålet om

autorisation ikke er afgørende for styrelsens holdning til forsvarligheden og hen-

sigtsmæssigheden af, at andre faggrupper end læger og lægers medhjælp bør få tilla-

delse til at foretage priktest. Det afgørende er ifølge styrelsen faggruppens generelle

uddannelsesmæssige grundniveau og ikke, hvorvidt den enkelte person har tilegnet

sig yderligere kompetencer.

Endvidere gøres opmærksom på, at autorisationslovens mulighed for at anvende

medhjælp indebærer et vist rum for, at andre end læger kan bistå med en priktest.

Hvor en læge vurderer, at det er relevant at måle blodsukker eller at tage andre for-

mer for blodprøver på en patient, kan lægen delegere denne opgave til andre, her-

under personale ansat på et apotek. I givet fald sker det efter behørig instruktion og

på lægens ansvar, og de almindelige regler for journalføring mv. gælder også. Der er

ikke noget krav om, at en medhjælp skal være en autoriseret sundhedsperson. Andre

personer kan også fungere som medhjælpere for en læge.

Styrelsen for Patientsikkerhed gør desuden opmærksom på, at priktest i sundhedslo-

vens forstand er behandling, jf. definitionen i sundhedslovens § 5, og at der i forhold

til patientrettigheder er en forskel på, hvorvidt en behandling foretages af en autori-

seret eller ikkeautoriseret person. Personer, der er autoriserede efter autorisations-

loven, har efter sundhedsloven pligt til at give information til deres patienter, ligesom

reglerne om samtykke og tilsyn også finder anvendelse for autoriserede sundheds-

personer. Af autorisationsloven fremgår endvidere pligter for autoriserede sund-

hedspersoner. Herunder gælder pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed

for autoriserede sundhedspersoner, og der er hjemmel til at fastsætte regler om

journalføringspligt for de grupper af autoriserede sundhedspersoner, der ikke direkte

i medfør af loven har journalføringspligt. Tilsvarende gælder klage- og erstatningslo-

vens regler om klage og erstatning automatisk for behandlinger udført af autorisere-

de sundhedspersoner.

Hvis det tillades, at ikkeautoriserede personer foretager priktest i behandlingsøje-

med, så gælder de nævnte rettigheder og pligter ikke automatisk. Dette vil medføre

en forringelse af patienternes retsstilling.

Endelig kan der ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed være en vis unøjagtighed for-

bundet med priktesten ifm. diabetes, hvilket yderligere indikerer et behov for en læ-

gelig opfølgning på resultatet ud fra omstændighederne omkring testen. Styrelsen for

Patientsikkerhed oplyser videre, at en læge i medfør af pligten til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed ved diagnosticering er ansvarlig for, at de undersøgelser, der

ligger til grund for diagnosticeringen, er valide. En læge kan således ikke tage stilling

til, om der er grundlag for at undersøge, diagnosticere eller behandle en patient for

type 2-diabetes på baggrund af en priktest, men må selv iværksætte relevante under-

søgelser. I forhold til diagnosticering af type 2-diabetes bemærker styrelsen, at prik-

test (serum(s)-glucose) ikke er en valid metode til at diagnosticere type 2-diabetes. I

stedet anvendes en langtidsblodsukkertest (s-HbA1c). Der henvises til Sundhedssty-

Side 2

L 115 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til høringssvaret af 19/2-16 fra Danmarks Apotekerforening, til sundheds- og ældreministeren

relsens netop offentliggjorte udgivelse ”Anbefalinger for tværsektorielle patientfor-

løb for mennesker med type 2-diabetes”, hvoraf det også fremgår, at WHO anbefaler

at benytte den nævnte langtidsblodsukkertest som den primære diagnostiske meto-

de. En præcis blodsukkermåling kræver en fuldblodsmåling (blodprøve analyseret på

et laboratorium).

Jeg henviser endvidere til ministeriets svar på høringen over L 115.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Irene Holm

Side 3