Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 115:

Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (Mulighed for, at ikkeautoriserede personer kan udføre priktest).

Af Liselott Blixt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 05.02.2016).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er sundheds- og ældreministeren.

Tak for det. Dansk Folkeparti foreslår at ændre på autorisationslovens grundlæggende regel om, hvad det er for opgaver, som af faglige hensyn og af hensyn til patienterne forbeholdes læger. En af de opgaver er priktest, bl.a. blodsukkerpriktest. Priktest skal altså i dag udføres af en læge eller af en læges medhjælp efter behørig instruktion fra lægen og på lægens ansvar. Det gælder både selve udførelsen af testen, den vejledning, som gives om testen, herunder analysen af testresultatet, og den behandlingsmæssige opfølgning på testen.

Forslagsstillerne vil undtage priktest fra det lægeforbeholdte virksomhedsområde for at udbrede muligheden for hurtigere at opspore diabetes. Forslagsstillerne ser det som en barriere, at man skal opsøge en læge for at blive testet.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig, at det er vigtigt at have fokus på en hurtig opsporing af diabetes, og at unødige barrierer skal fjernes. Det har regeringen også stort fokus på. At give alle – helt uden at skele til faglig baggrund – mulighed for at udføre priktest ser jeg ikke umiddelbart som vejen frem. Styrelsen for Patientsikkerhed advarer om, at det vil have konsekvenser for patientsikkerheden, og høringssvarene til lovforslaget peger også meget på, at de fornødne sundhedsfaglige kvalifikationer er vigtige ved blodsukkerpriktest – også Diabetesforeningens høringssvar. Det synes jeg er væsentligt at bemærke.

Risikoen ved selve den gennembrydning af huden, som sker ved en blodsukkerpriktest, mener styrelsen for patientsikkerhed godt kan sammenlignes med risikoen ved nåleakupunktur. Og nåleakupunktur er allerede undtaget fra det lægeforbeholdte virksomhedsområde. Der er dog en forskel: Blodsukkerpriktest foretages som led i en sundhedsfaglig vurdering eller behandling, som bør ske på lægeligt niveau.

Det er en vurdering af omstændighederne omkring priktesten og de afledte følger af priktesten, som Styrelsen for Patientsikkerhed ikke anser det for sundhedsfagligt forsvarligt at overlade til hvem som helst. Det kan f.eks. være at vurdere, om et testresultat med forhøjet blodsukker kan skyldes andet end diabetes, og f.eks. om en diabetiker skal justere sin medicin eller ej som følge af testresultatet, eller f.eks. om der er behov for indlæggelse.

Jeg ønsker principielt ikke et sundhedsvæsen, hvor der mellem de enkelte faggrupper er hermetisk lukkede skodder blot af bureaukratiske årsager, eller fordi »sådan plejer det at være«. Jeg ønsker mig et sundhedsvæsen organiseret på en sådan måde, at det giver bedst mening for dem, det handler om i sidste ende, nemlig patienterne, og hvor patienterne kan være trygge ved, at der tages hånd om patientsikkerheden på alle niveauer i vores sundhedsvæsen.

Netop fordi diabetes er en alvorlig og behandlingskrævende sygdom, er det vigtigt med en lovgivning, som sikrer patienterne rådgivning og behandling på det rette sundhedsfaglige niveau. Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at det rette sundhedsfaglige niveau her findes hos en læge. Det har jeg taget til efterretning, og den anbefaling giver jeg hermed videre.

Så selv om regeringen kan støtte tanken, der ligger bag lovforslaget, kan regeringen ikke støtte lovforslaget.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerne, og den første er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne.

Mange tak. Set med socialdemokratiske øjne drejer sundhedspolitik sig om at skabe bedre forhold og vilkår for patienterne. Det drejer sig om til stadighed at have fokus på at højne patientsikkerheden alle de steder, hvor sundhedsvæsenet møder patienten og borgeren. Det mener vi rent faktisk ikke gør sig gældende med det her lovforslag om priktest og om at udvide kredsen af personer, der må foretage en priktest i borgernes/patienternes hud. Sundhedsministeren har sagt det, men jeg vil meget gerne gentage det: Hvem er det, der siger, at det ikke er en god idé? Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, og det er eksempelvis de to patientorganisationer, hvis medlemmer gør mest brug af priktest, nemlig Diabetesforeningen og Astma-Allergi Danmark. Men der er også andre væsentlige parter, som i høringssvarene har givet udtryk for det.

Alle mener, at det må og skal forblive et område, der er forbeholdt lægerne, hvor lægen sagtens kan delegere opgaven ud til andre sundhedsfaglige personer med en autorisation eller andre, som lægen mener har den nødvendige faglige forståelse for og kvalifikation til at kunne tackle den dialog, altså ikke bare den praktiske udførelse af en priktest, men også vejledning og rådgivning af patienten og borgeren. Det er jo altså i meget høj grad forbundet med diabetes, når man taler om priktest, altså det, at diabetikerne skal kunne følge niveauet af deres blodsukker hen over døgnet og ugen. Jeg bliver nødt til her fra talerstolen at udtrykke en undren over, at Dansk Folkeparti fremsætter det her forslag i Folketinget. Jeg undrer mig over, at man fremsætter det som et lovforslag og ikke som et beslutningsforslag, men jeg undrer mig også med udgangspunkt i høringssvarene, hvori de væsentligste patientorganisationer, hvis medlemmer er udsat for priktest – jeg har nævnt Diabetesforeningen og Astma-Allergi Danmark – meddeler, at de ikke støtter forslaget.

Hvor er tanken dog kommet fra? Jeg håber i den grad, at DF's sundhedsordfører, fru Liselott Blixt, vil forklare det. Det kan godt være, at jeg skruer mig en lille smule op, men sundhedspolitik skal altså give fordele for patienterne. Jeg har det også sådan, at jeg synes, at der bliver brugt rigtig mange ressourcer på at behandle et lovforslag på den her måde, ikke af os, der er her i Folketinget, men af mange, mange andre, som skal forholde sig til det. Og her synes jeg også at man, ud fra hvad der er blevet meddelt i høringssvarene, bliver nødt til at reflektere lidt over, om man fortsat ønsker at fastholde sit lovforslag eller sit beslutningsforslag.

Socialdemokraterne mener som sagt, at vi altid skal have fokus på at forbedre forholdene for patienterne, og at vi skal forbedre kvaliteten, uanset om det gælder det at stille en diagnose, altså sørge for, at man hurtigt og på en kvalificeret måde får fundet ud af, hvad patienten fejler, og efterfølgende sørger for, at patienten får behandlet sin sygdom. Og så skal vi hele tiden holde øje med, at sikkerheden for patienterne er i højsædet, og det er altså den øverste myndighed, vi har her i Danmark, Styrelsen for Patientsikkerhed, der siger, at det her lovforslag ikke giver nogen mening for patienterne. Tværtimod kan der være en risiko forbundet med det, idet det vil øge risikoen for at skade patienternes ve og vel.

Hermed står det forhåbentlig tydeligt for enhver, at Socialdemokraterne ikke støtter lovforslaget, og jeg har lovet at sige, at det gør SF heller ikke.

Tak til hr. Flemming Møller Mortensen. Den næste ordfører er fru Jane Heitmann fra Venstre.

Tak for ordet. I dag førstebehandler vi lovforslag om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed, som er et lovforslag fremsat af Dansk Folkeparti, som ønsker at give ikkeautoriserede personer mulighed for at udføre en priktest.

Jeg vil gerne, ligesom Diabetesforeningen i deres høringssvar, rose Dansk Folkeparti for at sætte tidlig opsporing af diabetespatienter på dagsordenen, og i Venstre har vi stor sympati for hensigten med lovforslaget, nemlig at sikre tidlig opsporing af diabetespatienter. Men jeg vil også gerne tilkendegive, ligesom bl.a. Diabetesforeningen, Jordemoderforeningen, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, at vi i Venstre ikke kan støtte lovforslaget som fremlagt. Men jeg kan da også forstå på DF's ordfører, som jeg drøftede forslaget med i går, at man heller ikke selv er helt tilfreds med lovforslaget, som det er fremlagt, og derfor vil stille ændringsforslag i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Mere end 300.000 danskere lever med diabetes, og næsten lige så mange, omkring 230.000, formodes at leve med uopdaget diabetes, og diabetes koster samfundet ca. 86 mio. kr. hver dag. Der er altså med andre ord tale om en sygdom, der fylder meget i en dansk kontekst, ligesom diabetes er en sygdom, som har stor indvirkning på den enkeltes hverdag og det liv, man ønsker at leve. Der er da heller ikke tvivl om, at jo tidligere man opdager type 2-diabetes, jo længere og jo bedre lever man. Derfor er der god grund til at yde en indsats og sikre tidlig opsporing af patienter med diabetes, og herfra skal lyde en klar opfordring: Har man symptomer, så gå til lægen.

Sundhedsstyrelsen har så sent som i sidste måned fremlagt nye anbefalinger til, hvordan man på flere fronter kan styrke den tidlige opsporing af diabetes, og anbefalingerne går bl.a. ud på, at læger og kommuner aktivt skal identificere patienter i højrisiko, f.eks. ved hjælp af et spørgeskema, ligesom det er afgørende, at man i fremtidens tilrettelæggelse af det danske sundhedsvæsen i højere grad prioriterer et problem- og gnidningsfrit samarbejde mellem kommuner, regioner og de praktiserende læger.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde har allerede igangsat et arbejde, som netop skal afdække, hvorledes vi kan styrke det nære sundhedsvæsen, og for os i Venstre er patientsikkerhed et væsentligt omdrejningspunkt. Uanset hvilken retning vi bevæger os i i det danske sundhedsvæsen, må og skal patientsikkerheden vægtes tungt.

Selv om det lyder legende let, at man blot ved et simpelt prik i huden kan diagnosticere diabetes, så er det en sandhed med modifikationer, for det er ikke som f.eks. nåleakupunktur, der allerede er undtaget fra det lægeforbeholdte virksomhedsområde. Nej, med en priktest følger tydning og tolkning af priktesten med henblik på videre undersøgelse og diagnosticering. Fejler man i den fase, kan det have betydning for, om en patient søger videre hjælp og vejledning hos en læge, og dermed kan det i sidste ende være afgørende for, om en patient får kvalificeret hjælp eller ej. Ingen kan være tjent med at skulle leve med den usikkerhed.

Diabetes er en alvorlig og en behandlingskrævende sygdom, og det er derfor af stor betydning, at det er faguddannet personale som udfører testen, ligesom det er væsentligt, at vi holder fast i, at der med en autorisation følger særlige forpligtelser, bl.a. i forhold til at informere patienterne både før, under og efter en undersøgelse. Ikkeautoriserede personer har ikke de samme forpligtigelser, og det gør en markant forskel i særdeleshed i forhold til den enkelte patients behandlingstryghed.

Jeg vil gerne her fra Venstres side tilkendegive, at vi er betænkelige ved at åbne for, at andre faggrupper end autoriserede læger kan foretage priktest samt tilhørende vejledning og opfølgning, men håber, at man i den arbejdsgruppe, som jeg ved der er nedsat, vil gå i dialog med apoteker, som f.eks. allerede er i dialog med læger om uddelegering af priktestopgaven, og lade sig inspirere af de erfaringer, som man herigennem har opnået.

Venstre kan ikke støtte lovforslaget.

Tak til fru Jane Heitmann. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak. Jeg vil også gerne fra Enhedslistens side sige, at vi sådan set er enige i mange af de betragtninger, der er blevet delt heroppefra. Vi kan heller ikke støtte forslaget om, at priktest skal kunne foretages af ikkeautoriserede sundhedspersoner. Det er sådan set ikke, fordi vi ikke kan forstå intentionen i Dansk Folkepartis forslag, i og med at intentionen jo er, at man tidligere skal kunne spore diabetes, bl.a. ved hjemmetest og sådan noget. Vi har sådan set fuld forståelse for, at man gerne vil kunne diagnosticere tidligere.

Problemet er bare, at en priktest jo ikke er et ukompliceret indgreb. Der er sådan set en grund til, at det i dag er et indgreb, der skal foretages af sundhedsfagligt personale, for det er et sundhedsfagligt indgreb. Vi har en betænkelighed over for at åbne op for, at andre faggrupper kan begynde at foretage den priktest, og vi er ikke villige til at løbe den risiko. Det er måske også lidt misvisende bare at snakke om priktest, for en priktest er jo mange ting. Som det også fremgår af høringssvarene, er det jo noget, der kan bruges i forbindelse med diabetes, og det er også noget, der bliver brugt til allergitest og alt muligt andet. Der er vi bekymret for muligheden for, at man kan overlade ansvaret til folk, uden at det sker med en autorisation fra en læge.

Derudover ligger der også det i det, at en priktest kun giver et umiddelbart svar. Der er hele spørgsmålet om afklaringen af, hvad der kan være den rette behandling; der er diagnosticeringen; og der er hele forebyggelsesdelen. Det gælder ikke kun i forhold til testen, det gælder også i forhold til den rådgivning, som det sundhedsfaglige personale vil kunne yde i forbindelse med testen.

I lighed med, hvad flere har påpeget i høringssvarene, kan jeg også godt blive bekymret for, at det at åbne op for hjemmetest vil medføre en risiko for både over- og under diagnosticering, fordi den enkelte borger ikke har den faglige baggrund for at kunne fortolke svaret på testen. Der mener vi at der er brug for, at der kommer sundhedsfagligt personale ind over, fordi det ellers kan have uheldige konsekvenser for borgerne, og det kan også medføre, at det pres, der er på de praktiserende læger, bliver øget. Der synes jeg ikke at sammenligningen med undtagelsen for akupunktører er reel at bruge i den her sammenhæng, fordi der jo her netop er tale om diagnosticering af, hvad der kan være både alvorlig og kronisk sygdom.

I dag er det kun læger eller medhjælpere, som lægen under rammeordination uddelegerer ansvaret til, der kan udføre en priktest. Hvis man gennemfører det her lovforslag, vil man med et slag kunne give ikkeautoriserede sundhedspersoner ret til at udføre et indgreb, som ikke engang sygeplejersker i dag har autorisation til at udføre. Hvis det var sådan, at vi skulle overveje noget, så skulle det være det, som Dansk Sygeplejeråd også lægger op til, nemlig at sygeplejersken måske kunne få mulighed for at foretage testen uden en rammeordination. Det er ikke noget, vi vil lægge os fast på allerede nu, men det var da en mulighed, man kunne drøfte.

Som sagt mener vi, at lovforslaget, som det ligger nu, virker til at være lidt forhastet og uigennemtænkt. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Tak til hr. Peder Hvelplund. Den næste ordfører er fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance.

Tak for det. I dag er det kun læger eller personer, som er udpeget af en læge, der må foretage de såkaldte priktest på andre personer. Det her forslag vil udvide denne kreds af personer. Det giver god mening, da en priktest må anses for ikke at have en farlighed, der kræver, at den kun kan foretages under lægeligt ansvar.

Med hensyn til faremomentet ved forkert fortolkning af målingsresultatet, anser jeg ikke lovforslaget for at medføre en større risiko. Alle kan i dag i købe et apparat til måling af blodsukker. Pakken indeholder ti nåle og koster et sted mellem 75 og 100 kr. Så i princippet kan alle allerede i dag foretage en priktest selv.

Enhver afbureaukratisering, som er ansvarlig, hilser vi velkommen. Derfor støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak til fru May-Britt Kattrup. Den næste ordfører er fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Tak for det. Som flere har sagt, er det her lovforslag et meget sympatisk lovforslag – det er vi fuldstændig enige i i Alternativet – for det forsøger rent faktisk at imødekomme et behov for en tidlig opsporing af diabetes gennem at give andre end læger og lægers medhjælpere mulighed for at udføre priktest. Alligevel støtter Alternativet ikke lovforslaget, som det ligger i sin nuværende form, fordi vi synes, det måske skyder forbi, og i hvert fald er der nogle rimelig enslydende høringssvar, som vi i høj grad har lænet os op ad i vores vurdering af lovforslaget. Der er ikke så mange, der i høringssvarene støtter lovforslaget, hvilket vi synes maner til, at der er nogle – ikke ligefrem alarmklokker, der ringer – men noget, vi skal lytte til der.

Men når jeg siger det, er det sådan set også, fordi det faktisk er et ret svært lovforslag at forholde sig til, fordi det er så sympatisk i sin form, men samtidig er det sådan, at vi har den her ret enslydende respons fra organisationerne. Jeg kunne godt tænke mig at høre – for det er jeg faktisk nysgerrig på, og det kan være, at Dansk Folkepartis ordfører kommer ind på det, når hun går på talerstolen – hvad incitamentet er. Altså, hvem er det egentlig, der ønsker, at priktesten skal kunne udføres af ikkeautoriserede sundhedspersoner? Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at vide, for når man læser høringssvarene, er det jo i hvert fald Apotekerforeningen og en anden aktør, som jeg ikke lige nu på stående fod kan huske navnet på, der synes, det er en god idé, hvorimod alle de andre ikke anbefaler det. Så det er sådan set en nysgerrighed herfra.

Men som sagt synes vi faktisk, det er et sympatisk forslag, og vi anerkender helt klart, at der kan være noget i det, og vi vil gerne være med til at kigge på, hvordan vi kan gøre det her nemmere. Jeg tror heller ikke, at selve priktesten i sig selv er et særlig voldsomt indgreb. Der kan være noget ræson i, at det skal sikres, at der er den rette sundhedsfaglige kompetence til stede i den opfølgende vejledning og rådgivning.

I tråd med Enhedslistens ordfører er vi sådan set enige i, at Dansk Sygeplejeråds forslag om, at sygeplejersker skal kunne få lov til at foretage en priktest uden at skulle have, kan man sige, myndighed givet dertil af en læge, kunne være en mulig vej frem. Men det er noget, jeg meget gerne drøfter videre under de videre forhandlinger. Så som det er i sin nuværende form, støtter vi det ikke.

Tak til fru Carolina Magdalene Maier. Den næste er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det. Vi kan i Radikale Venstre ikke støtte det her forslag. Jeg kan tilslutte mig det, som ministeren og den socialdemokratiske ordfører og andre ordførere også har sagt: Det, der er bekymringen i det her, er jo ikke selve priktesten, altså det at stikke, men det er selve opfølgningen. Styrelsen for patientsikkerhed er på den ene side bekymret for, at man kommer til at overse nogle mennesker, som har diabetes, og på den anden side, at diabeteslægerne vil få for mange henvendelser fra nogle, som ikke har diabetes. Hos os i Radikale Venstre lægger vi vægt på, at folk ikke skal blive unødigt bekymrede.

Tak til fru Lotte Rod. Den næste ordfører er fru Mette Abildgaard fra Konservative Folkeparti.

Jeg vil gøre det ganske kort. Jeg synes, forslaget er sympatisk. Det synes jeg det på alle mulige måder er, nemlig ved at flere tidligere skal have den diagnose, som kan have store konsekvenser for deres sundhed og for deres liv i det hele taget. På den måde er det jo enormt sympatisk.

Omvendt gør det selvfølgelig indtryk, når der er så mange organisationer, som advarer imod det og peger på, at det kan have konsekvenser som dem, som eksempelvis fru Lotte Rod lige var inde på, nemlig at det kan give unødvendige bekymringer og måske sende flere til lægen, end hvad godt er. Det er naturligvis også vigtigt at tage højde for det.

Det er ikke, fordi vi er bekymrede for, at selve indgrebet, hvis man kan kalde det det, er farligt. Jeg tror, det er mere farligt at cykle på de københavnske cykelstier end at få lavet en priktest. Men vi tænker naturligvis på den sundhedsfaglige vurdering, der ligger efterfølgende i forbindelse med testen. Så som det ligger her, kan vi heller ikke støtte lovforslaget.

Tak til fru Mette Abildgaard. Undskyld, fru Mette Abildgaard, der er en kort bemærkning, og det er fra fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance.

Fru Mette Abildgaard siger, at der kan være bekymring for, at man sender for mange til lægen. Jeg vil bare høre, hvordan det kan hænge sammen, hvis alle, der har mistanke om diabetes i dag, skal til lægen, fordi sådan er loven i dag. Hvordan kan det så betyde, at der kommer flere til lægen?

Ordføreren.

Det kan meget konkret ske. Hvis nu f.eks. en diabetesforening eller andre stod på Hjallerup Marked og lavede priktest på alle, der kom forbi, så ville der være mange, der lå i en tvivlsgruppe, hvor man ikke kunne give et klart ja, man ikke kunne give et klart nej, og den bekymring ville så gøre, at flere ganske simpelt går til lægen.

Spørgeren.

Det forudsætter så, at alle mulige mennesker, som aldrig har tænkt på, at de havde diabetes, går hen og får lavet en priktest og derfor pludselig går til lægen. Er det sådan?

Ordføreren.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis man stod og udførte de her test på gaden og på markeder og alt muligt andet, så er der masser, der ville gå hen og blive testet, som måske ellers ikke førhen har været bekymret for, om der var noget. Men vi danskere er også sådan, at hvis man går ind og læser på sundhed.dk og læser en masse symptomer, føler vi lige pludselig, at vi fejler det hele. Jeg kan godt frygte, at den samme effekt ville indtræde, hvis man kunne lave de her test alle steder.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Mette Abildgaard. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Liselott Blixt.

Mange tak. Jeg vil takke for de forskellige bidrag, der er kommet, i anledning af at vi har fremsat det her lovforslag, og jeg vil prøve at svare på nogle af de spørgsmål, der er bliver stillet.

Hr. Flemming Møller Mortensen spurgte, hvorfor jeg har fremsat det her forslag, og hvorfor jeg bruger tid på det. Jamen for søren da, jeg er valgt som politiker til at tage mig af sundhed. Hvis jeg mener, der er noget, der er værd at bruge tid på, så gør jeg det, præcis som når hr. Flemming Møller Mortensen kalder en minister i samråd eller andre ting, stiller spørgsmål, eller hvad det nu kan være. Selvfølgelig gør man da de ting, man mener er nødvendige.

Jeg er blevet kontaktet af en lokal diabetesforening, der undrer sig over, at man i dagens Danmark kan tillade makeuptatoveringer inde ved øjnene, på læberne, man kan tillade piercing over hele kroppen, skarifikation, som er at skære i huden og brænde huden, ætsning af huden der, hvor der er tatoveringer. Men samtidig har denne forening fået nej til at måtte udføre blodsukkermåling på det lokale bibliotek sammen med et sundhedstiltag. Det ville faktisk blot hjælpe med at finde nogle af de mange tusinde, der går rundt med uopdaget diabetes.

En blodsukkermåling er ikke, som en ordfører sagde, ukompliceret. Det var Enhedslistens ordfører, der sagde det. Jo. En blodsukkermåling er et lille prik i fingeren, og man kan umuligt komme til skade. Det kan endda være svært nogle gange at få blodet til at komme ud. Nu har jeg både arbejdet som hjemmehjælper, dengang vi kunne få lov til udføre blodsukkermåling, inden der kom en lov på området, og som assistent. Det er faktisk svært bare at få blod ud af nogle personer, så man må tage den i øret eller andre steder. Men ifølge vores sundhedslovgivning er det et operativt indgreb at lave et lille prik i fingeren, og det må kun udføres af lægen, eller som også ministeren sagde, af lægens medhjælper. Ministeren var også inde på, at lægen med kyndig vejledning skulle instruere sundhedspersoner. Så kunne de gøre det. Jeg gad vide, om lægen i alle kommuner går ud til hjemmehjælpere, sundhedsassistenter og sygeplejersker og kyndigt vejleder dem i, hvordan de skal måle blodsukkeret. Det tror jeg ikke på. Man giver jo bare carte blanche, og er det ikke fuldstændig nytteløst?

Mange ordførere mener, det er vigtigt at få den rette rådgivning, og at det kan være farligt, hvis man ikke rådgiver korrekt. Nu er det jo ikke den store videnskab, der skal til, og jeg er sikker på, at alle med diabetes i diabetesforeningen helt klart ved, hvornår og hvordan man måler blodsukker, samt hvilken information der skal gives. Det er, præcis som man måler blodtryk, som også kan give et atypisk resultat. Og det må man jo gerne gøre, selv om man får et blodtryk på 120 over 280. Nå ja, det er lidt højt, du skal måske gå til lægen. Det er de samme udfordringer, som hvis blodsukkerniveauet er for højt eller for lavt. Så er meningen, at man kan sige til borgeren: Det kan være, du skal et smut forbi lægen.

Vi er i en rivende udvikling på sundhedsområdet, og man kan efterhånden selvteste en masse ting. Det var der også en ordfører der advarede imod. Selvtestning sker jo hele tiden. Jeg synes jo, det ville være betryggende, når man nu alligevel er oppe på apoteket for at hente medicin eller på den lokale sundhedsmesse, at man kunne få målt blodsukkeret. Det kan man faktisk også godt. Der skal jo bare laves den her uddelegering, den her signatur fra lægen, for så må man gerne. Men det koster nok også penge for lægen.

Det er læger, der er i forvejen har så travlt, at de klager over, at de får for mange opgaver. Dansk Folkeparti vil bare prøve at hjælpe og sige, at vi da kan befri lægen fra nogle af de ting, og vi kunne måske også skaffe noget økonomi, i stedet for at de skal have penge, hver gang de uddelegerer det, signerer, at der er en assistent eller sygeplejerske, der kan gøre det.

Fru May-Britt Kattrup var også inde på, at i dag kan man købe en blodsukkertest med ti strimler. Jeg var i går inde at kigge på, hvad den koster: 50 kr. Hvor betryggende er det, at man uden rådgivning selv går hjem, tester hele familien og selv skal tage stilling til, om det er for højt eller for lavt, og om man har spist eller ikke har spist? Så havde en anden løsning, som kunne give information, da været meget bedre. Det kan man faktisk også, for som Danmarks Apotekerforening og Pharmadanmark, og hvad de hedder alle sammen, skriver, kan man i dag gå ind på et apotek. Man ved, at man prikker sig i fingeren, og så kan man blive testet. Men der er ikke en anden, der må prikke. Det er da fjollet.

For et halvt år siden fik jeg lavet en gentest. Spyt i et glas, og send det af sted, og så pludselig står du med hele dit gensæt og viden om, hvad du kan have af genetisk risiko for at få sygdomme. For hver eneste dag kommer der altså flere og flere test på markedet, så jeg forstår slet ikke bekymringen over det her forslag. Jeg synes simpelt hen, det er gammeldags, at man ikke kan gå ind for og ikke kan se, at man kan få fat i flere diabetikere, som går rundt uden at vide, at de har diabetes, og som derfor vil få en række senfølger. Jeg har lyttet til høringssvarene, for jeg ser det ikke lige så negativt som mange af ordførerne. For de flestes vedkommende siger man, at man ønsker, det skal være autoriserede sundhedspersoner, der bør foretage den her blodsukkertest. Så derfor kommer der et ændringsforslag til andenbehandlingen, så det i stedet for at være ikkeautoriserede personer bliver forbeholdt autoriserede samt farmakonomer og farmaceuter, fordi det er dem, der kan fortsætte uden at få det uddelegeret. Jeg håber, der er nogle, der er villige til at gå ind for det.

Vi har ca. 200.000 danskere, der går rundt med diabetes uden at vide det. Det er så vigtigt med tidlig opsporing og målrettet indsats, da der inden for 10 år vil være over 650.000 danskere med diabetes. Så det her forslag er bare for at få fat i nogle af dem, for så ville meget være sparet, også for dem selv, specielt når vi ved, at mange af dem, der får diabetes, hører lige præcis til den gruppe, der ikke går til læge.

Jeg kan kun beklage, at mange af partierne, det gælder dog ikke Liberal Alliance, ikke ønsker at ændre loven. Men jeg vil arbejde videre med det i fremtiden, for kan vi gøre ting som det her, vil det gøre blodsukkermåling meget nemmere, og så vil man også kunne finde nogle af dem, som går rundt med uopdaget diabetes. Tak.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne fru Liselott Blixt. Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak til ordføreren, og tak for svaret på, hvorfra dette dog kommer. Det stammer så fra en lokal diabetesforening, som har rettet henvendelse til ordføreren. Vil ordføreren ikke godt bekræfte over for mig, at Diabetesforeningen siger, at det her ikke er en god idé; Diabetesforeningen, altså den nationale, som man må sige er den øverste paraply for alle diabetesforeninger i Danmark; den forening, som har faglige eksperter ansat? De har i et høringssvar sagt, at de synes, det er en dårlig idé at skulle dele den her priktestmulighed ud til gud og hver mand.

Ordføreren.

Det er også derfor, at jeg har lyttet til høringssvarene, hvilket man gør i lovforslag, sådan at man kan lave ændringsforslag. Diabetesforeningen har nemlig sagt, at man ønsker at fastholde en form for autorisation for sundhedsprofessionelle i forbindelse med blodsukkermåling. Det er jo derfor, der kommer et ændringsforslag, for der er mange, der har bedt om, at det skal være autoriserede sundhedspersoner. Og det er sygeplejersker, som også har bedt om, at man ændrer den rammeaftale. Så de ønsker det også. Hver enkelt organisation ønsker det jo sjovt nok for deres område, men man ønsker mange gange ikke at afgive det til andre. Det er altid lidt underligt. Men Diabetesforeningen siger faktisk, at de gerne vil arbejde med det her forslag.

Spørgeren.

Tak til ordføreren for bare en lille smule forståelse for, at vi kan være nogle her i salen i dag, der synes, at det ikke er at vise respekt over for os, at ordføreren, inden man går frem til førstebehandlingen, har et indtryk af, at det, hun beder alle ordførere her i Folketinget om at forholde sig til, og det, hun beder alle parter om at forholde sig til, ikke er det, ordføreren synes er det rigtige. Det er et spørgsmål.

Så har jeg en kommentar. Dansk Folkeparti vil hjælpe – ja, jeg kan love for, at Socialdemokraterne vil hjælpe hver en diabetiker og prædiabetiker i Danmark. Men vi har dog ydmygheden til at sige, at vi måske ikke ved det bedst, men spørger dem, der ved bedre. Jeg synes virkelig, at Dansk Folkeparti har illustreret noget med det her lovforslag. Man trækker ikke engang lovforslaget og viser os andre respekt, altså kommer med, hvad det er man mener, man så vil have vi andre skal forholde os til fremover.

Ordføreren.

Jamen jeg havde da ønsket, at jeg kunne komme med ændringsforslaget til førstebehandlingen – der var bare en minister, der trak noget i langdrag – for at se, om vi kunne nå en aftale, inden jeg fremsatte forslaget. Men det blev trukket i lidt for lang tid, så derfor kunne det ikke komme. Jeg tog hensyn til de høringssvar, lige så vel som en minister gør på områder, når der kommer høringssvar. Det gør ordføreren også selv, når der kommer høringssvar, der viser noget andet. Det er jo derfor, man indhenter høringssvar. Derfor ændrer jeg det jo netop. For mit vedkommende synes jeg da, at mange kunne foretage en blodsukkertest, men når der netop kommer svar om, at man ønsker, det skal være autoriserede sundhedspersoner, så er jeg da villig til at ændre forslaget for at tilpasse det til de høringssvar. Det er da naturligt. Og nej, jeg spilder ikke tiden. Men det er da spild af tid, at man ikke vil lytte til, hvad de her organisationer, der faktisk gerne vil være med til at ændre det, siger.

Tak til fru Liselott Blixt. Der er ikke flere korte bemærkninger. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.