L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 24/2-16 fra Lejernes LO om lovforslagets konsekvenser for boligsøgende og stigning i antallet af udsættelser, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2015-16

L 113 Bilag 10

Offentligt

Lejernes Landsorganisation

Sekretariatet

Deres ref.

Vor ref.

Dato

18. februar 2016

Henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon 33 37 55 00

Vedrørende L 113 forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om

individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love.

(Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og

kontanthjælpsmodtagere m.v).

Den 3. februar 2016 fremsatte beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen forslag til

indførelse af et nyt kontanthjælpsloft og en 225-timersregel for modtagere af

kontanthjælp m.v. (integrationsydelse og uddannelses- og kontanthjælp) mv..

Det nye kontanthjælpsloft gælder for den enkelte modtager af hjælp. Loftets størrelse

afhænger af, hvilken ydelsessats personen modtager, og af, om personen er

gift/samlevende, enlig eller forsørger. Loftet omfatter integrationsydelse,

uddannelseshjælp og kontanthjælp (herunder aktivitets-, barsels-, og bidragstillæg),

særlig støtte og boligstøtte. Hvis de samlede ydelser til personen overstiger loftet,

reduceres særlig støtte og boligstøtte.

Lovforslaget udmønter aftale om et kontanthjælpssystem indgået den 18. november 2015

mellem regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti.

Lejernes LO har vurderet lovforslaget. LLO er alvorligt bekymret for følgende uheldige

effekter af lovforslaget.

1) En væsentlig stigning i antallet af udsættelser af lejere

2) En urimelig behandling af boligsøgende på venteliste.

Ad 1) En væsentlig stigning i antallet af udsættelser af lejere

LLO har beregnet, hvorledes reducering i særlig støtte og boligstøtte påvirker

levevilkårene for forskellige familietyper.

Vi har ikke som Beskæftigelsesministeriet alene vurderet ændringen i rådighedsbeløbet

efter boligudgift, men også undersøgt, om de forskellige familietyper kan få et

Adresse

Telefon

Bank

Telefax

Reventlowsgade 14

1651 København V

33 86 09 10

5301 0381423

33 86 09 20

[email protected]

www.lejerneslo.dk

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 24/2-16 fra Lejernes LO om lovforslagets konsekvenser for boligsøgende og stigning i antallet af udsættelser, til beskæftigelsesministeren

familiebudget til at hænge sammen, hvis kontanthjælpen reduceres sådan som foreslået

af ministeren.

Vi har sammenlignet rådighedsbeløbet efter skat og nettoboligudgift med

familiebudgetter, sådan som de af en ekstern ekspertgruppe (CASA) er blevet beregnet

for Forbrugerstyrelsen. Oversigten er vedlagt som bilag. Vi har med udviklingen i

forbrugerprisindekset ajourført det senest udarbejdet, nemlig Forbrugerstyrelsens

husholdningsbudget 2001, til november 2015.

Vi har af ressourcemæssige grunde ikke kunne gøre det for alle familietyper nævnt i

ekspertgruppens rapport til Forbrugerstyrelsen, men vi anbefaler, at ministeriet

sammenligner rådighedsbeløbet efter bolig og skat med standardbudgettet for alle de

familietyper, hvor man allerede har beregnet tabet i rådighedsbeløb som følge af

kontanthjælpsloftet.

Beskæftigelsesministeriet har beregnet konsekvenserne ved brug af gennemsnittal for

lejeniveauet. Ministeriet har valgt at bosætte alle familietyper eksklusiv enlige uden børn i

en 100 m2 lejeboliger og lejen er sat til 743 kr. pr. m2. Enlige uden børn i en 45 m2 bolig

til 746 kr. pr kvm. Beregningerne fra ministeriet viser, at familierne kan miste op til 2.879

kr. pr. måned i samlet hjælp, hvis der indføres et kontanthjælpsloft.

Hvor mange af de 152.900 fuldtidspersoner, der ifølge lovforslaget var i

kontanthjælpssystemet i andet kvartal 2015, der tvinges ud af deres lejlighed, fordi

husleje og leveomkostningerne ikke længere kan dækkes af kontanthjælpen, er ikke

belyst i lovforslaget. Det kræver at man kobler husleje og kontanthjælp og standardtal for

leveomkostninger for de enkelte familier.

Et væsentligt element er risikoen for en stigning i udsættelser af lejere, som bor i

højlejeboliger i den private udlejningssektor. Her bor familier, hvis økonomi kan være

spændt til det yderste, og for hvem det vil være en katastrofe at skulle leve af

kontanthjælp. Ministeriets beregningseksempler kan ikke bruges for disse familier, da

familier i højlejeboliger bor til væsentlig højere leje, end den leje (740 kr. pr m2) og

boligstørrelse, som ministeriet har anvendt i sin konsekvensanalyse.

Således er den beregnede gennemsnitleje for de ca. 50.000 uregulerede privatejede

udlejningsboliger opført efter 1991 864 kr. pr m2 årligt (en opregning af den

gennemsnitlige leje på 810 kr. pr. m2 i undersøgelsen udført af Dreamgruppen).

Lejeniveauet i de efter vores beregninger og analyse i dag ca. 45.000 (Boligministeriet

mente ca. 36.000) Brl. § 5.2 moderniserede lejligheder var jf. Ministeriets 2006

undersøgelse 860 kr. pr m2 (alle) og 941 kr. pr m2 (Kbh.), dvs. i dag i 1000 og 1094 kr. pr

m2 årligt (reguleret med nettoindeks). I dag sætter Nævn og Boligret rask væk lejen til 12

-1400 kr. pr m2.

Det er boligmarkedets dyre lejeboliger. Det er boligmarkedets højlejeboliger. Mange

lavindkomster og par på boligmarkedet bor der, fordi det er vanskeligt at låne til køb af en

andelsbolig eller en ejerlejlighed. Det er disse familier, der, såfremt familien rammes af

skilsmisse og arbejdsløshed, vil blive afhængige af kontanthjælp og det er disse familier,

som får deres rådighedsbeløb yderligere beskåret af kontanthjælpsloftet.

Kontanthjælpsloftet er ikke en sag om flygtninge og integration, men om almindelige

danske familier i krise, med udsigt til dagpenge i kort tid eller slet ingen dagpenge, og

som stoler på et offentligt skattebetalt servicenet, der giver familierne en rimelig tid til at

tilrette sig de nye vilkår. Tre fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne er etniske danskere.

Lejernes LO mener, at indførelse af kontanthjælpsloftet vil øge antallet af udsættelser af

lejere, som rammes af skilsmisse/arbejdsløshed, og som bor i højlejeboliger.

Efter en konstant stigning fra de første målinger i 2002 frem til 2011 faldt antallet af

udsættelser for første gang i 2012. Da udsættelsestallet toppede i 2011, rykkede fogeden

ud 4.405 gange. I alt er faldet i udsættelser fra 2011 til 2014 på 1.221. Dermed er

udsættelsestallet faldet med 28 procent. De over tre tusinde udsættelser i 2014 er dog

stadig mere end dobbelt så mange udsættelser, som de cirka 1.500 udsættelser, der blev

foretaget i 2002, hvor Domstolsstyrelsen første gang lavede statistikken.

Det er uansvarligt at skabe grundlag for nye udsættelser. I det følgende fremlægger vi tre

beregninger, der viser hvorledes lejere i højlejeboliger vil blive ramt af kontanthjælpsloftet.

En fraskilt enlig mor med et barn skulle efter forbrugerstyrelsens standardbudget på kort

sigt i nov. 2015 have et beløb på 9.890 kr. pr mdr. til mad, beklædning, sundhed, fritid og

kommunikation, og dagligvarer, men ikke varige forbrugsgoder og ikke til bil. Niveauet for

kontanthjælp og kontanthjælpeloftet betyder, at hun efter en beskæring af boligstøtte og

særlig støtte til en nyere lejlighed på 85 m2 til 1000 kr. pr m2 om året, skal spare 3.059

kr. på standardbudgettet om måneden. Bor hun i en dyrere bolig, fx en bolig til 1200 kr.

pr. m2, skal hun skære 4.474 kr. i standardbudgettet. Det er klart, at ferien ryger, men

herefter vil der skulle skæres i udgifterne til gaver, læsning og fritidsaktiviteter.

En enlig mand, der kommer på kontanthjælp, og som bor i en nyere moderniseret privat

lejebolig på 75 m2 til 1200 kr. pr. m2 om året skal ifølge forbrugerstyrelsens

standardbudget på kort sigt have 8.077 kr. pr. mdr. til mad, beklædning, sundhed, fritid og

kommunikation, og dagligvarer, men ikke varige forbrugsgoder og ikke til bil.

Kontanthjælpsloftet betyder, at han mister 1.228 kr. om måneden, og han skal i alt spare

2.291 kr. om måneden på standardbudgettet. Bor han, da han kommer på kontanthjælp, i

en helt nyopført lejelejlighed på 65 m2 til 1.400 kr. om måneden mister han 1.311 kr. om

måneden i boligstøtte og han skal i forhold til standardbudgettet skære 5.869 kr. om

måneden.

Et par, der begge kommer på kontanthjælp, med et barn i nyere moderniseret privat

lejebolig på 85 m2 til 1000 kr. pr. m2 om året skal ifølge forbrugerstyrelsens

standardbudget på kort sigt have 18.283 kr. pr. mdr. til mad, beklædning, sundhed, fritid

og kommunikation, og dagligvarer, men ikke varige forbrugsgoder og ikke til bil.

Kontanthjælpsloftet betyder, at familien mister 4.868 kr. om måneden og familien skal på

standardbudgettet spare i alt 5.247 kr. om måneden.

Det se, at der ikke går lang tid, så hænger budgettet for disse famlietyper ikke sammen,

huslejen kan ikke betales, og herefter udsættes familien.

Lejernes LO opfordrer beskæftigelsesministeriet til kritisk at analyse vilkårene for lejere i

de dyre lejligheder. LLO’s beregninger viser, at mange af disse familier vil blive ramt

urimeligt af en hustandsbegivenhed. Selvfølgelig skal man ikke kunne bo varigt i en dyr

lejlighed eller ejerbolig, hvis man kommer på kontanthjælp. Men målet må være, at

familierne får en rimelig tid med en rimelig økonomi til at tilpasse sig de nye vilkår.

2). En urimelig behandling af boligsøgende på venteliste

De almene boligorganisationer har ifølge svar på spm. 38 til By – og Boligudvalget 2013 –

2014 i 2012 modtaget ventelistegebyrer på i alt 122.300.983 kr., svarede til

gennemsnitligt 230 kr. pr. lejemål.

I disse år pålægger kommunerne i højere og højere grad den almene sektor at fremskaffe

boliger til flygtninge.

Kontanthjælpsloftet vil betyde, at kommunerne skal fremskaffe flere betalelige boliger i

den almene sektor. Hertil vil kommunerne bruge den boligsociale anvisningsret i den

almene udlejningssektor.

De opskrevne på venteliste kan ikke andet end føle sig urimeligt behandlet, når deres

placering på ventelisten til bestemt boligområde ustandseligt rykkes ned, fordi

boligorganisationen skal aflevere boliger til den boligsociale anvisning.

Lejernes LO opfordrer derfor Folketinget til at sikre, at der bygges flere almene boliger,

og at bestanden af betalelige boliger både i den almene og i den private udlejningssektor

ikke udtyndes, fordi boligerne moderniseres unødigt indvendigt.

I den almen sektor har beboerne en vis indflydelse på denne aktivitet, men i den private

udlejningssektor er beboerne sat uden indflydelse. Her bestemmes

moderniseringsaktiviteten af lejlighederne ved genudlejning af udlejers ønske om at hæve

afkastet fra investering i private udlejningsejendomme.

Med venlig hilsen

Helene Toxværd,

Formand

Jesper Larsen

Cheføkonom.

Bilag

Standardbudgetter 2001 fra rapporten til ”Hvad koster det at leve”, marts 2002 udarbejdet

for Forbrugerinformation, Forbrugerstyrelsen af Finn Kennet Hansen, Center for alternativ

samfundsanalyse (CASA).